Historik omkring mennesker med nedsat funktionsevne

Man har kun lidt viden om mennesker med psykisk og fysisk nedsat funktionsevne fra de tidlige anstalter i 1500 tallets Europa. Man ved heller ikke hvilken pædagogik man førte på diverse institutioner. Man ved kun at det har været meget forskellige levestandarder fra sted til sted.


Vi vil i denne tidslinje vise kronologisk, hvordan institutionerne og levevilkårerne har været for mennesker med nedsat funktionsevne gennem tiden.


TIDSLINIE:


Før år 1500
Særlige institutioner for ”afvigere”, åndssvage, gale. Grupperne spærrede man inde og de blev afskærmet fra befolkningen.




1500 tallet
Da reformationen kom i 1536 og kongen overtog magten over de katolske kirker og godser, forsvandt de institutionelle rammer og den fattighjælp de udstødte havde fået. Og lovgivningen skelnede mellem værdige og uværdige. De værdige som svage og krøbling fik tiggertegn uddelt.




1600 tallet
I det 17. århundrede oprettede man mange steder i Europa interneringshuse, nogle såkaldte
arbejdslejre, hvor løsgængere og de gale blev anbragt da deres afvigelser var truende for den
normale befolkning.




1700 tallet
I oplysningstiden blev der studeret videnskab omkring de udviklingshæmmede. Der blev
skelnet mellem sindssyge og åndssvage, en tidlig decideret klassifikation i samfundet.
Og efter den fransk revolution i 1789 åbnes der nye hospitaler rundt omkring i Europa
med bedre levevilkår end før.




1800 tallet
Her hører man for første gang begrebet DOWN SYNDROM efter farmaceuten Langdon
Down (1828 – 1896) der opdagede ”dem” (mongolerne) og dermed kom diagnosen til at
hedde Down Syndrom. Selve åndssvagheden blev opfattet som en tilbageståenhed i udviklingen i menneskets evolution.


- ifølge særforsorgen 1891 blev klassifikation en realitet (skelnede mellem åndssvage og sindssyge og ingen af typerne hørte nu under fattighjælp som tidligere).




1900 tallet
I det 20 århundrede skete der fremgang og yderligere udvikling efter Socialreformen 1933, hvor et af hovedprincipperne var at personer under særforsorgen helbredes for deres lidelse (hvor det er muligt) og uddannes til at tage en plads i samfundets almindelige liv og at staten har forpligtelse til at yde/drage omsorg for opdragelse, underhold, forsørgelse, kur og pleje.

• Betegnelsen Særforsorgen ophørte i 1980.
• Danske Handicaporganisationer (DH) stiftet 1934.
• Vandførerfonden. Stiftet 1955 af Viggo Kampmann (Statsminister)
• Normalisering (fra slut 50èrne og frem til i dag under stadig opdatering) de handicappede kunne tilegne sig en hverdag der er ikke-eksisterende – normale samfund (fritidsarbejde, aktivitetsformer og skoleundervisning. m. m )
• I 1956 siger forsorgsloven ti års skolepligtig undervisning, hvor staten tager over Den før private skolegang.

Kilde: Kim Rasmussen, Udviklingshæmmede børns hverdagsliv (2008), 1. udgave, Klim

Socialisering

Nødvendigheden af socialisering udspringer af, at man er gået fra feudalsamfund til industrisamfund. Fra at vide nøjagtig hvor i samfundet man havde sin sociale plads, skal man nu kunne indordne sig på forskellige arenaer. Individet skal i sit indre vide hvad der samfundsmæssigt er rigtigt og forkert. For at kunne tilegne sig viden om hvad der bl.a. er gængs socialt og kulturelt i et samfund skal man igennem nogle vigtige socialiseringsprocesser:

Primær socialisering

Den primære socialisering danner grundlag for al senere socialisering. Den foregår via barnets signifikante andre. Familien er den primære socialiseringsarena. De normer og regler, der formidles videre til barnet er subjektive, men opleves af barnet som objektive. Da barnet følelsesmæssigt er stærkt knyttet til de signifikante andre gør det disse normer og regler til sine egne. Gradvist udvikler barnet sin egen identitet i forhold til samfundets normer og regler og kan nu identificere sig med / forholde sig til både signifikante andre og det omgivende samfund.

Sekundær socialisering

Sekundærsocialiseringen starter ved mødet med institutionerne (dagtilbud, skoler, fritidsordninger m.m.). I denne proces tilegner man sig viden om de regler og normer, der er gældende på den arena man nu befinder sig. En af udfordringerne i den sekundære socialisering kan være, at individet under den primære socialiseringsproces allerede har dannet sin egen identitet, og at der ikke er overensstemmelse mellem den primære og den / de sekundære socialiseringsarenaers regler og normer. En vigtig pædagogisk kompetence er således at kunne identificere disse uoverensstemmelser og hjælpe individet i at forstå sin egen rolle med de regler og normer der er gældende på den pågældende arena.

Den primære og sekundære socialiseringsproces overlapper hinanden, da børn i dag, ikke er ret gamle før de kommer i dagtilbud. Så grænsen mellem de to processer er ikke klare, og de sætter sit præg på hinanden. Dette kaldes dobbeltsocialisering eller multisocialisering.

En tredje påvirkning er den socialisering, der sker gennem medierne. Den meget påvirkelige målgruppe får sin ”virkelighed” fra bøger, blade, tv og internet. Og den stærke påvirkning finder ofte sted uden en signikant andres tilstedeværelse.

Kildehenvisning:

Susanne Idun Mørch, Individ, institution og samfund (2009), 1. udgave, Academica.

Autisme

Autisme er betegnelsen for en medfødt gennemgribende udviklingsforstyrrelse, der er kendetegnet ved tilstedeværelsen af afvigelser i adfærden i det, der betegnes triaden, nemlig:

Den verbale og non-verbale kommunikation

Forståelse for socialt samspil

Manglende evne til forestillingsevne og leg

Autisme er en spektrumtilstand. Der findes 4 typer af autisme indenfor spektret:

Infantil autisme

Denne type autisme diagnosticeres ofte inden 3-års alderen

Aspergers syndrom

Ved personer med Aspergers syndrom, vil man typisk opdage det senere, da disse børn til en vis grad udvikler sig i takt med andre børn. I skolealderen vil det blive tydeliggjort, at de har svært ved at indgå i en social sammenhæng

Atypisk autisme

Ved den atypiske autisme er der kun afvigelser i adfærden i 2 af de 3 kriterier.

Gennemgribende forstyrrelse, uspecificeret

Denne diagnose gives til personer, som ligeledes har afvigelser i forhold til de 3 kriterier, og hvor lidelsen ikke har kunnet konstateres før efter det 6. år.

Autisme bliver oftest diagnosticeret i 2-5 års alderen og handicappet forekommer uvist af hvilke årsager 3 gange så hyppigt hos drenge som hos piger. Årsagen til, at man i mange tilfælde først kan diagnosticere autisme efter 2 års alderen er, at reaktionsmønstrene for nogle autister før denne alder er meget lig et normalt udviklet barns. Dette skyldes at disse første mønstre sandsynligvis er medfødte. Spektret af autisme er bredt og 2/3 af autisterne er også mentalt retarderet. Færdighederne hos børn med autisme er meget forskellige og det kan derfor være svært at skelne mellem autisme og mental retardering hos et kontaktsvagt barn.

Som spæd vil barnet med autisme ofte virke mere stille og passivt end et barn i normal udvikling. Barnet vil ikke selv søge kontakten med forældrene og øjenkontakt er enten ikke eksisterende eller meget kortvarig. Barnet bliver ofte fejldiagnosticeret som døv, da det ofte ikke reagerer på lyd, ligesom det ikke selv laver lyde. Autister udvikler talesprog sent eller slet ikke. Hvis barnet udvikler et sprog er det hyppigt med et særpræg ex. ekkolali, hvor autisten repetitivt siger bestemte ord eller sætninger.

Barnet med autisme kan i modsætning til et normalt barn ikke aflæse sine forældres og andre personers kropssprog og mimik. Denne manglende evne til at aflæse andre mennesker er blivende, ligesom autisten selv sjældent via kropssprog udtrykker glæde eller sorg.

Autisten besidder i barnealderen heller ikke evnen til at indgå i fantasilege med andre børn. De bruger en enorm energi på at holde styr på den begrebsverden, der for os er helt naturlig. Som eksempel bliver nævnt at en autist godt kan lære alverdens bilnavne, men vil have svært ved at forstå at de alle sammen er biler. Det gør det meget svært at indgå i andre børns lege, hvis man mangler evnen til at se det abstrakte, imitere og fantasere.

Barnet vil typisk sidde for sig selv optaget af en bestemt ting/legetøj. Brugen af legetøjet er ofte præget af en meget mekanisk / stereotyp måde at anvende det på. Barnet udtrykker ikke sorg eller vrede over, at det ikke indgår i det sociale fællesskab.

Man er i dag klar over, at indsatsen overfor personer med autisme skal sættes ind tidligt. Man har hele spektret af autister, hvor man i den ene ende har personer, der får en uddannelse og i den anden ende personer, der skal bo på institution hele livet. Derfor er det vigtigt, at den pædagogiske indsats målrettes, og at man derfor tager udgangspunkts i autistens behov og ressourcer (serviceloven §50).

Kildehenvisning:

Anegen Trillingsgaard, Mogens A. Dalby og John Østergaard, 2008, Børn der er anderledes, 2. udgave, Dansk psykologisk forlag.

Psykiatrifonden, afsnit af Torben Isager, http://www.psykiatrifonden.dk/Forside/Psykiske+sygdomme/Autisme+%7c+Aspergers+syndrom

Videnscenter for autisme, http://autisme.dk/wm148280

De 3 P'er.

Private, professionelle og personlige.

3 P-model	Professionel	Personlig	Private
Grundlag:	Faglighed	Saglighed	Usaglighed
Viden/indsigt:	Teoretisk viden	Bearbejdede erfaringer/selv-indsigt	Egne erfaringer (mere eller mindre uarbejdede)
Handlinger præget af:	Analyser, metoder og evaluering	Intuition, situationsfornemmelse og indfølingsevne	Følelsesladethed, tilfældigheder og egenrådighed.
Samarbejde:	Tværfaglighed	Samarbejdsvilje	Kæphesterytter
Behov:	Andres behov	Andre/Egne behov	Egne behov

Den gode pædagog forstår at integrere den professionelle og den personlige del, så pædagogen fremtræder som en faglig kompetent, men samtidig personligt nærværende person.

Den gode pædagog er bevidst om, at den private del fra tid til anden dukker op – særligt i pressede situationer (indre/ydre pres). Derfor efterspørger den gode pædagog den nødvendige supervision og er hele tiden åben for personlig kritik.

Det er vigtigt at en pædagog kan skelne mellem det professionelle, personlige og private. Pædagogen skal være bevidst om hvornår det er vigtigt at være professionel og hvornår det er vigtigt at bruge sine personlige erfaringer. Det er især vigtigt at pædagogen er bevidst om at lade sine private følelser blive hjemme.

Kilde:

http://webcache.googleusercontent.com/search?q=cache:m15J_-LZRpEJ:www.gsinfo.dk/up/downloader.aspx%3Ffile%3D1194+de+3+p'er+p%C3%A6dagog&cd=1&hl=da&ct=clnk&gl=dk

I vores historie kan vi sige at Lise bruger hendes faglighed, teoretiske viden og metoder til at håndtere hele situationen med Maria, Else og forældrene. Hun bruger den personlige del til at bearbejde situationen med sin erfaring, intuition og situationsfornemmelse. Der hvor Lise skal føre en samtale med Else bruger hun også sin indfølingsevne til at sætte sig i Marias sted, men samtidig sin erfaring og faglighed til at fortælle hvordan man skal håndtere situationen og give sin viden fra sig.

Tilbage til Humlehaven. Brik 5

Dagen efter indkaldes Lise til samtale hos lederen af Humlehaven. Marias forældre har klaget over Lises måde at håndtere konflikten på, og de føler sig tilsidesat. Lederen har lovet forældrene et møde, hvor Lise også deltager, - Lise forstår slet ikke forældrenes reaktion og hun frygter lidt for samtalen, der aftales ugen efter...

Lise sætter sig ned og gennemgår hele situationen igen. Hun bliver nødt til at være helt sikker på, at hun har handlet efter bogen og kan forklare forældrene, hvorfor hun gjorde som hun gjorde.

Lise kommer ind i mødelokalet, hvor Marias forældre er kommet. Allerede der kan Lise mærke en trykket stemning, som gør hende lidt nervøs. Lise starter med at give begge forældre hånden, og sætter sig ved siden af sin leder. Lederen starter med at sige:” Det var godt I kunne komme, så vi kan få den her situation ud af verden”.

Lise vil gerne starte med at få forældrene til at fortælle, hvordan de oplevede situationen, så hun kan få styr på, hvorfor de føler sig tilsidesat.

Forældrene fortæller, at de føler de ikke burde have været sendt ud af værelset. De føler sig meget tilsidesat.

Lise bliver en smule rystet over, at de ikke kan se det fra hendes eller rettere fra Marias side. Hun forstår ikke helt hvordan de kan føle sig tilsidesat, eftersom hun var ude og snakke med dem kort bagefter. Men Lise tager den med ro og forklarer at hun blev nødt til at sende forældrene og Else ud, ellers var situationen eskaleret. Hun forklarer at hun forsøgte at handle ud fra Marias bedste og undskylder, hvis de føler de er blevet negligeret.

Forældrene fortæller, at de godt kan se det var en slem situation, men de ville gerne have haft muligheden for at forklare lidt mere om, hvorfor det havde været en dårlig morgen, og hvorfor de følte det nødvendigt at gå med ind.

Lederen bryder ind og bakker op om forældrene, men samtidig støtter hun Lise, da hun har handlet ud fra Marias bedste. Dog skulle Lise have taget sig tid til efterfølgende at få en længere samtale med forældrene, for at forklare dem, hvorfor hun handlede som hun gjorde. Hun var presset af situationen med den studerende og prioriterede at tage sig af hende først. Hun siger, at det er fint at forældrene kontaktede dem, så de kunne sætte sig ned på en rolig måde og snakke det igennem.

Forældrene kan godt se, at de måske har overreageret, og at de godt kan se det fra Lises side. De spørger til den studerende.

Lise fortæller, at Else var blevet meget bange, men at hun giver det en chance mere. Lise har jo sin tavshedspligt at overholde, så hun skal passe på med hvad hun siger.

Forældrene slutter af med at sige, at Lise må hilse Else mange gange og sige at de er kede af hun skulle opleve Maria fra sin grimme side, og ønsker hende held og lykke med sin uddannelse.

Mødet slutter i en positiv stemning og Lise går lettet fra lokalet, og er klar til at udføre dagens arbejde.

Tilbage til Humlehaven, Brik 4

Lise prioriterer efterfølgende en kort samtale med forældrene..Else, går efterfølgende og grubler over, om hun kan klare at være i praktikken, - hun sygemelder sig dagen efter; Lise ringer til hende, og de aftaler at....

.. Mødes til en samtale dagen efter, når børnene på institutionen er taget i skole. Det bliver morgen og Else tager hen for at mødes med Lise. På vejen kommer hun igen til at tænke på situationen, og hvordan hun har følt den på sin egen krop. Hun kan mærke en blandet følelse af at være ked af det og skuffet.
Lise tager imod Else, og de sætter sig ud i køkkenet, hvor der er dækket op til kaffe, og en sød duft af kage kommer ud fra ovnen.
”Kan du prøve at fortælle mig hvordan du oplevede situationen i forgårs?” Lise skruer låget af kaffekanden og kigger på Else.
”Jeg blev sådan lidt chokeret over hele situationen...” Else kan høre sig selv underdrive. Det havde taget hårdt på hende. Hele situationen. Ikke kun at blive overfaldet af en beboer, men også at blive sendt udenfor bagefter, i stedet for at blive inddraget i hvordan sådan en konflikt bliver løst. Men hvordan siger hun det til Lise? Hun er jo ny, og hun vil ikke lyde som om, hun tror hun ved mere om rigtigt og forkert end Lise gør. Hun har mest af alt lyst til at lade det hele ligge og så aldrig komme tilbage til stedet igen.
Lise har opfanget at Else sidder og tænker. Hun fortsætter samtalen og siger: ”Jeg vil godt starte med at sige at jeg godt forstår du blev chokeret. Det må have været en forfærdelig oplevelse. Jeg har tænkt på at sætte større fokus på at forklare arbejdet bedre. Hvordan autister er, hvordan VORES beboer reagerer, og hvordan man kan løse konflikter som den i mandags. Hvorfor jeg var nødt til at være professionel i forhold til beboeren, og gemme det personlige til senere. Så du kommer herfra med en bedre forståelse, mere erfaring og forhåbentlig en lyst til at vende tilbage”
”Jeg vil gerne indrømme at jeg havde overvejet at droppe praktikken. Men jeg er meget interesseret i faget og i at lære hvordan man håndterer problemer som disse. Det følte jeg ikke jeg blev inddraget i ved at blive sendt udenfor. Men jeg er klar på at give det et forsøg mere, nu hvor du også nævner at du vil inddrage mig noget mere i arbejdet.”’

Den professionelle relation - mennesker med nedsat funktionsevne

Når man indgår som pædagog i en professionel relation, er det vigtigt at man er bevidst om hvad ens egen rolle er i relationen (leder, kollega, mentor, pædagog ).

I pædagogens relation til borgere med nedsat funktionsevne er det mindst ligeså vigtigt, at man gør sig det klart, at det at man befinder sig i et vertikal /asymmetrisk relation gør, at der er en skævvridningen i det indbyrdes magtforhold.

Selvom alle ifølge Grundloven har ret til personlig frihed, er denne gruppe af borgere som følge af deres handicap, underlagt nogle andre livsvilkår. Det bliver derfor pædagogens opgave at være med til at varetage borgerens interesser og livskvalitet. Denne samfundsmæssige opgave som pædagogen skal varetage, skal udføres indenfor de rammer, der er udstukket i serviceloven af 1998.

I det pædagogiske arbejde skal pædagogen via sine kompetencer drage omsorg, og tage ansvar for borgerens behov og dermed forsøge at skabe en ligeværdig tilværelse i forhold til det omgivende samfund. Det er pædagogens opgave at se muligheder fremfor begrænsninger. Pædagogens opgave er ligeledes at drage omsorg for borgeren på en sådan måde at borgeren bevarer sin værdighed. Pædagogen skal være rummelig og tålmodig.

Det pædagogiske arbejde består dels i at observere borgerens trivsel, vurdere ressourcer og kompetencer, reflektere kritisk og ved hjælp af den faglige vurdering søge metoder og didaktik til handleplaner for at opnå de pædagogiske mål. Der er stigende fokus på det pædagogiske indhold i dagtilbuddene, men også på opgaven som forebyggende instans. I Danmark er 15-20 % af alle børn i risikozonen for at blive ekskluderet. Så man har i samarbejde med andre EU-lande udarbejdet en handlingsplan for social beskyttelse og inklusion, som omhandler strategier for forbedringer/forebyggelse for udsatte børn og unge. Der skal være fokus på at støtte det enkelte barn efter behov, og samtidig sikre barnet inklusion i fællesskaber. Man arbejder også på at sprede disse ressourcepædagoger på de forskellige stuer. Pædagogerne skal indgå i et tæt samarbejde med forældrene. Dette øger mulighederne for støtte til barnet og familien. Pædagogens arbejde indeholder flere og flere opgaver og mere og mere viden og ansvar. Man skal ikke kun fungere som pædagog, der håndterer det almene liv og den almene hverdag, men samtidig være en del af et forebyggende social- og sundhedssystem. Undervejs skal der ske en løbende dokumentation. Dokumentationen skal ikke kun bruges overfor forvaltninger, men også som empirisk viden i forhold til det videre pædagogiske udviklingsarbejde i forhold til borgeren.

Pædagogen har tavshedspligt og pædagogen vil i sit arbejde kunne komme ud for en række etiske dilemmaer. Her er det vigtigt at pædagogen er klar over at vedkommende er en samfundsmæssig myndighed. Pædagogen skal varetage borgerens behov og ikke sine egne. Man skal kunne analysere den praksis man befinder sig i og søge løsninger på disse dilemmaer evt. i samarbejde med andre instanser.

I vores historie kan vi sige at Lise tager udgangspunkt i borgerens behov frem for sit eget, forældrene og Elses behov. Hun gør det klart at Maria har behov for at blive roliggjort og alt andet må vente til bagefter. Lise respekterer også at forældre har en mening, men bliver nødt til at bruge sin erfaring og faglighed til at udføre sit arbejde. Lise er meget bevidst om sin rolle. Lise handler ud fra hvad hun mener er bedst for Maria, og hun handler ud fra sine observationer hun har erfaret sig.

Kilderhenvisning:

Bodil Høyer og Bjørn Hamre, Pædagoguddannelsen på tværs (2008),Frydenlund

Susanne Idun Mørch,Individ, Institution, og samfund (2009), 1. udgave, Academica

Tilbage til Humlehaven. Brik 3

Lise opfordrer forældrene til at gå nu, - hun ved Maria har svært ved at klar skiftet, og hun ved også, at der er en konflikt på vej! Samtidig kommer den studerende ind for at sige godmorgen til Maria, - Maria ser på hende og lynhurtigt....

… Slår Maria ud efter den studerende. Den studerende, som er en ung pige, der kun har været på afdelingen et par dage, bliver forskrækket og trækker sig hurtigt, og med store forfærdede øjne, tilbage i håb om at undgå flere slag. Men Maria opfanger den studerendes angst og udnytter det til endnu et overgreb. Nu træder pædagogen Lise til. Hun griber fat i Marias arme, og beder den studerende forlade rummet med forældrene. Maria forsøger at slå ud efter Lise, men hun bliver stående og får Maria sat ned på sengen.

Tilbage til Humlehaven, Brik 2

Maria på 12, som er et barn med autisme, har to ældre søskende, som er med i bilen, - de skal i skole, medens Maria skal afleveres på Humlehaven. Søren og Mette er sat af og vinker til Maria, der nu bliver urolig. Far, mor og Maria nærmer sig Humlehaven, hvor pædagogen Lise venter...

Maria har boet på Humlehaven siden hun var 7 år hvor hun først har været på aflastningen nogle måneder inden. Lige fra Maria blev født har forældrene haft en fornemmelse af at der var noget galt med hende, men skubbede det fra sig med den undskyldning at børn er forskellige. Hun knyttede sig ikke til forældrene og sine søskende og de kunne ikke få øjenkontakt med hende. De savnede hendes evner til at kunne give udtryk for følelser. Dette blev rigtig tydeligt da hun startede i dagpleje. Her gav hun ikke udtryk for at hun var ked af adskillelse fra forældrene og hun opførte sig asocialt. Når nogen tog legetøj fra hende blev hun ikke ked af det eller vred men fandt blot noget andet i stedet. Hendes leg var præget af tilknytning til et bestemt stykke legetøj og en bestemt måde at lege med det på. Da hun var ca. 3 år fik hun, efter mange undersøgelser og samtaler med børnelæger og fagspecialister, stillet diagnosen autisme. Hun startede i en specialbørnehave kun for autister. Forældrene havde hende inde til aflastning på Humlehaven og kunne iagttage fremgang efter hvert ophold. Trods den svære beslutning blev konklusionen, at det ville være bedst for Maria at være der permanent.

Lise er gået ud til bilen, som netop er drejet ind på Humlehavens parkeringsplads. Her plejer hun at hente Maria, og de to plejer at følges ind på afdelingen. Men idag insisterer forældrene på at komme med ind og aflevere Maria og snakke med pædagogen om konflikten der havde været i morges med Marias søster, som havde følt sig tilsidesat i forhold til Maria. Dette havde gjort Maria urolig, og det havde været en hård morgen.

”Hej Maria – godt at se dig igen” Lise smiler. Maria reagerer ikke på Lises hej, men sætter kurs mod værelset. Lise er Marias kontaktperson. Marias mor undskylder samtidig overfor Lise ”Det har været en lidt hektisk morgen”, og følger efter Maria, der allerede er nået et godt stykke ned mod værelset, som ligger for enden af den hvide, lyse gang. Ovenover døren, hænger der et billede af Maria med teksten ”Her bor jeg”. Maria har nu sat sig på sengen, som er redt pænt. Værelset er i det hele taget meget ryddeligt. Udover sengen hun sidder på, er der et bord og en hylde. Sådan kan hun bedst lide det. Far kommer ind på værelse til Maria og hendes mor. Hendes mor kigger på hende: ”Hvad skal I lave i dag?” Maria svarer ikke.

Besøg i Humlehaven

Hvorfor vælge at arbejde indenfor specialområdet fremfor normalområdet?
Informantens baggrund:

Hvilken uddannelse?
Bager efter folkeskole, fik en skade. Arbejdsprøve i vuggestue. Fik medhjælperstilling i en almindelig instititution. Læste på merit og var på Humlehaven i 1. praktikperiode. Færdig i 2007 og fik arbejde på Humlehaven.

Kan du give et bud på hvorfor specialområdet er så attraktivt?
Stor personlig udfordring. Lærer meget om sig selv. Skal kunne meget, tænke meget. Sikre børn en god hverdag og få det til at ligne almindelige børns hverdag. Udfordring i at det er specielområdet, både fysisk og psykisk.

Ser du dig selv indenfor samme område om ex. 5 år?
Ja, der er gode muligheder for videreuddannelse, tværfagligt samarbejde og opgaverne er forskellige fra dag til dag. Og jobbet kan se fuldstændig anderledes ud om 5 år. Det der er godt ved jobbet er at man er børnenes verden.
Humlehaven

Hvor gammel er døgninstitutionen?
1989, udvidet i 2001

Hvor mange ansatte er der, uddannede kontra uuddannet personale?
80 i alt. Det skifter tit. Men det er overvejende pædagoger og vikarer. På afdeling 1 kun 4 faste pædagoger. Optimalt skal der være tilknyttet en pædagog pr. barn, men pt. 2 børn om en pædagog pga. besparelser.

Hvordan er arbejdstiderne?
6-23 og indenfor det tidsrum er der et overlap på ½ time
Nattevagter er typisk sosu-hjælpere og vikarer. Pædagoger kommer kun ind på nattevagter ved sygdom

Hvor mange bor der på institutionen, fast og aflastningen?
På afdeling 1 og 2 er der 8 på hver. Og på aflastningsafdelingen er der 33 på skift.

Hvor lang ventetid er der til en plads?
Ventetiden videre fra Humlehaven kan være meget lang.
Er der lige antal drenge og piger?
Lige pt. er der en ligelig fordeling af drenge og piger, men det er afhængig af hvilke børn, der nu står på venteliste

Aldersfordeling?
På afdeling hedder det fra 0-18 år, men det er typisk fra 7-18 år. Den yngste de har haft var en dreng på 6 måneder i aflastning. Det er vigtigt når de er så små at de ikke bo på Humlehaven men i plejefamilie eller hjemme. Men drengen på 6 måneder var på Humlehaven i 4 måneder for at blive udredt.

Hvilke diagnoser har børnene på de forskellige afdelinger?
Multihandicappede, autister, senhjerneskadede og Downs syndrom.

Hvordan foregår visitationen, hvordan får man plads på Humlehaven?
Man er inde over aflastningen og hvis forældrene giver udtryk for at de har brug for hjælp på længere sigt, så kan de komme ind og bo fast. Aflastningen er en forberedelse til at skulle ind og bo fast.

Hvor tit får I nye beboere til stedet – stor/lille udskiftning?
”Konstant flow”

Hvordan påvirker det de andre børn, når der kommer nye til?
Der bliver lavet et stykke forarbejde, så børnene er forberedt. Der er nogle der bliver nysgerrige og de glæder sig til der kommer nye, mens andre ikke kan tåle forandringer. For de børn laves der en gradvis tilvænning.

Hvad gør man i personalegruppen for at tage i mod et nyt barn?
Man sørger for at lave en velkomst så både det nye barn og de andre børn kan hilse på hinanden.
Ligesom man også sørger for at der bliver lavet afskedsfest, når et barn rejser, så barnet ikke pludselig bare er væk. Eksempelvis har man også understøttet et barn i at holde kontakten via Skype til et barn, der er rejst.

Hvordan er personaletrivslen på Humlehaven – højt/ lavt sygefravær?
Sygefraværet er faldende, men der er meget udskiftning. Man tager personalet alvorligt og der er stor fokus på at arbejdsopgaverne er ligeligt fordelt. Man har også sikkerhedsrepræsentanter der er med til at holde øje med at folk ikke er kede af det og coach og psykolog tilknyttet til stedet.

Har de fysiske rammer kunnet følge med udviklingen eller sætter de en begrænsning for hvad man kan med beboerne?
Der er pga. besparelse sat stop for indkøb. Men børnene mærker ikke besparelserne da man finder alternativer. Eksempelvis er svømning sparet væk, men det mærker børnene ikke, da de har det i skolen i stedet.

Hvilke indefaciliteter er der på stedet?
Det kommer an på det enkelte barn. Men i fællesrummet var der bl.a. fjernsyn og hængekøje. I en anden del af huset er der placeret et spabad.

Hvilke udefaciliteter er der på stedet?
3 forskellige legepladser. Der var indrettet en sandkasse til kørestolsbruger og en alm. Sandkasse.
Derudover et lille trærum med figurer i med farvet plexiglas, hvor solen kan spille i.
Ridning ude af huset 2 gange om ugen.Dobbeltcykler.

Hvor meget ”frihed” har beboerne. Hvor kontrolleret er opsynet af børnene?
Der er mere eller mindre konstant opsyn med beboerne. Der er respekt for personens privatliv.

Pædagogik

Hvilket værdigrundlag har man på Humlehaven?
Kommunikation, handicapforståelse, udvikling, relationer, respekt, anstændighed, engagement, samarbejde, forventninger og faglighed

Hvilken pædagogik bruger man på Humlehaven?
Relationspædagogik, neutralpædagogik, neuropædagogik og socialpædagogik.TEACCH(Treatment and Education of Autistic and related Comunication), PECS (Picture Exchange Communicationssystem) og Gentle Teaching(tryghedsskabende, nærhed, omsorg. Bliver bygget lige så stille op). Kommunikationsredskaber såsom skemaer, bøger, billeder og kropssprog. Bliver prioriteret højt og det tager tid inden man finder ud af hvad der fungerer. Den tid tages fra administrationstiden, som også bruges til arbejdsbeskrivelser, medicinbestilling, møder m.m.

Giv venligst nogle eksempler på nogle etiske dilemmaer i støder på i hverdagen?
Der er noget grænseoverskridende ved eks.nøgenhed. Der er jo nogen der har en voksen krop med deraf følgende seksualitet, men mentalt kun er et år. De er ikke blufærdige og der kan opstå situationer hvor personalet skal vise hvad der er rigtig at gøre i den givne situation.
Der er nogle drenge og piger der ikke kan være sammen uden opsyn pga. faren for seksuelle overgreb. De er begge ofre, da ingen af dem ved hvad det er der foregår.

Problematikker:

Hvordan sikrer man kontinuitet i arbejdet med beboerne, når det er en døgninstitution og pædagogerne har skiftende vagter?
Man har et system hvor man skriver en dagbog, så alle ved hvad der er nået og ikke nået. Derudover overlapper man hinanden med ½ time ved vagtskifte. Man har et IT-system, hvor man har kontakt til pedel, køkken og vikarer.

Hvilke problemer ser i eksempelvis ved vagtskifte?
Vi havde en forestilling om, at der kunne opstå problemer ved vagtskifte, således at et barn som var knyttet til en bestemt person, ville føle svigt, men vi har fået at vide at det ikke viser sig så tit at et barn knytter sig til en pædagog/medhjælper/vikar, men blot ser dem som ”hende, der hjælper med…” og ”ham der gør sådan…”. Derfor er der ingen problemer i vagtskifte, med endvidere hjælp fra dagbogen. Man ved alt om barnet og dets dag.

Vi kan se på hjemmesiden at, det er pædagogstuderende og medhjælpere, der tager hjem til brugere, der skal passes i eget hjem. Hvordan sikrer man at den pædagogik, der er gældende for huset som sådan også anvendes, når det eksempelvis er en studerende, der varetager opgaven.
Er det pga. økonomi man gør det således?
Der er mulighed for en barnepigeordning til at aflaste forældrene i hjemmet. Man bruger en medhjælper fra aflastningen for at sikre genkendelighed. Det er dog ikke alle familier der bliver tilbudt en barnepigeordning, da det er en vurderingssag om hvor vidt det er nødvendigt at hjælpe en familie på dette punkt.

Giv venligst nogle eksempler på hvordan beboerne kan reagere når de kommer tilbage på institutionen efter hjemmeophold?
Ved nogle af børnene, er der ingen reaktion at spotte, mens andre børn glæder sig og fortæller gladelig ved der er sket derhjemme. Men der er ikke nogle problemer i at få børnene tilbage på institutionen. Dog kan de godt ytre at de ønsker at blive hjemme en dag eller to mere. Men det er uden større udfordring.

Giv venligst nogle eksempler på hvordan beboerne kan reagere når de skal på hjemmeophold?
Se ovenfor.

Giv venligst nogle eksempler på hvordan beboerne kan reagere når de kommer ind på aflastning?
Se ovenfor.

Hvordan sikrer man at viden om beboerne bibeholdes, hvis kontaktpersonen skifter job?
Alt det pædagogerne ved om et barn, bliver skrevet ind i en mappe; Medicin, forældreforhold, aftaler, sagsbehandler, forflytninger, hvad der skal være i barnets rygsæk, en inventarliste, reaktioner, mulige løsninger på problemer, toilet/bad, rutiner osv. ALT. Denne mappe ligger også elektronisk, hvor man arbejder på at metoden bliver mere udbredt. Det kaldes: Bostedssystem. Barnets børnehave/skole/forældre kan gå ind og se oplysninger i denne elektroniske mappe.

Forældrene må ikke besøge deres børn under aflastningen, hvilke problemer kan det afstedkomme?
I aflastningen må forældre ikke besøge børnene, da det er en del af ideen at aflaste forældrene. Det er også nemmere at arbejde med børnene, når de er alene. På eksempelvis afdeling 1, har forældrene lov til at besøge deres barn hver dag. Nogle kommer tit, mens andre aldrig kommer. Man oplever ikke jalousi blandt børnene og besøgene, da forældrene er gode til at inddrage alle børnene hvis de opholder sig i fællesrummet.

Oplever man at man er nødt til at beholde beboere efter de er fyldt 18 år fordi man ikke umiddelbart har et nyt tilbud til vedkommende?
Ja. Der kan være lang ventetid på at komme videre fra Humlehaven. Eksempelvis er der pt. en pige på afdeling 1, som er fyldt 21 år, men stadig venter på at kunne komme videre.

Der må være nogle forskellige problematikker afhængig af aldersgruppen. Giv venligst nogle aldersbestemte problematikker?
Se tidligere svar.

Finder mobning sted mellem børnene?
Nej, de ved ikke hvad det er. De handler ud fra hvad pædagogerne gør. Ironi bruger man heller ikke så tit, da der er mange af beboerne, der har svært ved at skille ironi og alvor ad.

Hvordan sikrer man at ansvarsfordelingen forældre og institution imellem er fuldstændig klar?
Man laver handlemøder, hvor der laves aftaler og en kontrakt om hvem der gør hvad. Forældrene har forældremyndigheden, men barnet har adresse på Humlehaven, og der aftales at alle oplysninger om barnet skal gå begge veje. Eksempelvis breve, lægebesøg, osv. Dog kan forældrene sige til hvis de ikke ønsker at vide alt om barnets hverdag.
Ekstra spørgsmål:

Man ved hvor vigtigt det er for børn at have kammeratskabsrelationer. Kan man honorere dette, hvis ikke der er jævnaldrene på institutionen – har de mulighed for at danne og vedligeholde venskaber/sociale relationer udenfor institutionen?
De har venner i skolen, men der er ikke yderligere behov for samvær uden for skoletiden. Hvis det alligevel skulle være tilfældet, er der mulighed for at lave en aftale om samvær under opsyn.

Skolegang, specialklasse/normalklasse med støtte – fordele/ulemper?
Alle beboere bliver kørt ud i specialskole og væresteder, og er hjemme igen ved en 14-tiden.

Hvad har vi lavet?

Onsdag 15/9 2010
Spørgsmål til interview

Torsdag 16/9 2010
Start på historie

Mandag 20/9 2010
Afpudsning af spørgsmål til interview

Tirsdag 21/9 2010
Interview "Humlehaven". Renskrive svar fra informant.

Onsdag 22/9 2010
Lavede brik 2.

Torsdag 23/9 2010
Fik brik 3 og uddeligerede læseopgaver.

Fredag 24/9 2010
Lavede brik 3 og tekst om den professionelle relation i forhold til mennesker med nedsat funktionsevne.

Mandag 27/9 2010
Lavede brik 4 og havde et møde med vores vejleder Jette.

Tirsdag 28/9 2010
Lavede brik 5 og lavede en tekst om de 3 p'er og autisme.

Onsdag 29/9 2010
Lavede en tekst om historiken om mennesker med nedsat funktionsevne og en tekst om socialisering. Fundet videoklip til fremlæggelse. Delt fremlæggelsen ud mellem os, som vi så skal øve i weekenden.

Mandag 04/10 2010
Vi har hver i sær lavet en del af fremlæggelsen der hjemme, som vi så har øvet mandag morgen.
Rettet bloggen til mht. grammatik og stavefejl.
Kort indlæg om anvendte pædagogikker

Tirsdag 05/10 2010
Øvet fremlæggelse

Tilbage til Humlehaven. Brik 1

Det er tidligt mandag morgen. Regnen styrter mod jorden og rammer asfalten så hårdt, at der dannes små bobler på den hårde asfalt. Vandet samler sig i små pytter tæt ved kantstenen og laver små floder, der løber hurtigt mod kloakkerne. De nedslidte vinduesviskere larmer henover forruden, hvor dråber løber sammen og danner kalejdoskopiske mønstre. Bilen passerer en dyb vandpyt og kaskader af vand kastes op på fortovet og rammer en fodgænger, der ærgerlig løfter hånden og opgivende lader den falde ned på den våde frakke. Vi er på vej til døgninstitutionen Humlehaven, efter en dejlig weekend med Maria hjemme. Det har været en weekend, hvor alt er gået op i en højere enhed. Passagererne i bilen synker dybt ned i sædet, fordybet i egne tanker. De er alle klar over, at det er en stakket frist før kaos bryder løs.

Lovgrundlag

Opgaver

Gruppen arbejder med en døgninstitution, som tager afsæt i Serviceloven kap. 11, §46-76

- Sikre kontinuitet i opvæksten, nære relationer.
- Sikre personlig udvikling plus opbygge kompetencer til
at kunne indgå sociale relationer og netværk
- Understøtte barnets skolegang/uddannelse.
- Fremme barnets sundhed/trivsel.
- Forberede barnet/ den unge til et selvstændigt voksenliv.

Støtten sættes ind tidligt og forebyggende.

Dilemmaer

§49a - Oplysninger af privat karakter må udveksles mellem de forskellige myndigheder, hvis dette kan være til hjælp i det forebyggende arbejde. Dilemmaet kunne være at "farvede" oplysninger videregives og præger andres holdninger til barnet.

§67, stk 2 - Kommunalbestyrelsen skal afsætte de nødvendige antal pladser på døgninstitutioner. Dilemma: Dårlig økonomi/besparelser kan resultere i manglende pladser på trods af behovet for dem - lang ventetid/overbelægning

Erik Jappe, Pædagogisk lovsamling (2011), 10. udgave, Frydenlund

Pædagogprofessionens udfordringer

Udfordringer fremadrettet.

• Bibeholde eller højne kvaliteten af undervisningen på studiet.
• Faglitteratur på højt niveau.
• Jurisdiktioner - at man i højere grad gør krav på sit fags arbejdsopgaver.
• Fastslå at det er en profession. der kan noget i kraft af tilegnet viden på højt niveau.
• Synliggøre vigtigheden af den pædagogiske viden ude i institutionerne overfor ex. forældre.
• Pædagogens egen opfattelse af sit fag og sig selv skal gøres mere positivt.

Hvor er vi på vej hen?

• Pædagog måske mere på vej ind på lærernes arbejdsområde.
• stigende arbejdspres giver flere opgaver der ikke er en del af professionen.
• Flere relateret uddannelser så som PGU (18 måneder) og PAU (32 måneder)

Hindringer/vanskeligheder

• For mange uuddannede ansatte-mangel på professionelle påvirker en normal struktureret hverdag.
• Økonomi - besparelser kan betyde færre undervisningstimer på uddannelsen.
• Manglende afgrænsning af professionen.
• Mere administrativt/dokumenterende arbejde giver mindre tid til målgruppen.
• Flere relaterende uddannelser.

Kilder:
Tekst - 2. Pædagogprofessiones udfordringer. Af Esther Norregård - Nielsen, sociolog og direktør for NRO.
Tekst - 3. Viden, Magt og Dagligdag. Af Anne-Kirstine Mølholt & Anja Jørgensen, Ålborg Universitet.
3.