Dybbøl Mølle
Dybbøl Mølle er måske det mest kendte danske nationale mindesmærke, og er for mange danske blevet et symbol for udholdenhed, tålmodighed og genrejsningsvilje.
Møllen grundlægges.
Møllen historie går tilbage til den 27.maj 1741
hvor grundstykket til møllen blev købt, i 1744 stør møllen færdig, men allerede
i 1745 sælges den til Brødrene Valentin og Lorens Claussen.
Efter Valentins død drev Lorens Claussen den ældre
møllen videre indtil hans død i 1775. En sten som endnu står til højre for indkørslen
og bærer hans initialer L.C., og årstallet 1779 må være sat af sønnen Lorenz
Claussen den yngre, der som 21-årig overtog møllen.
Lorenz Claussen havde en stærk trang til at
eksperimentere og finde på mølletekniske forbedringer. I 1782 deltog han i en
priskonkurrence, som det kongelige landhusholdnings-selskab havde udskrevet.
Han vandt guldmedalje og 100 rigsdaler for en afhandling om, hvorledes en mel
-, malt -, og grynmølle kunne præstere det bedst mulige, uanset om den var
drevet af vind, vand eller heste. Afhandlingen var skrevet på tysk og havde som
motto ”Hil fædrelandet og den som elsker det”. Senere udgav han også en
”hypotese” om, hvordan man kunne få et kompas til at fungere i polaregne, og
under englandskrigen eksperimenterede han med brandraketter og opfandt en
metode til at styre luftballoner. På et tidspunkt mellem 1789 og 1800 brænder
møllen efter et lynnedslag. Englandskrigene medfører en økonomisk krise, der
fører til at Lorenz Claussen i 1810 må forlade Dybbøl, som en ruineret mand.
Heinrich Bahne Quaade
Efter en temmelig omskiftelig tilværelse i et halvandethundrede år bliver møllen i 1832 købt af Heinrich Bahne Quaade for 3.280 rigsdaler. Det fortælles, at den ukendte Quaade blev bedt om at stille sikkerhed for købet. Han bad nogle om at hente en stor kiste, og idet Møller Quaade åbnede kisten skulle han havde sagt: ”Her, mine herrer, har de min sikkerhed!”.
Kisten var fuld af skinnende sølvmønter, og
købesummen betales kontant. Quaade var gift med Kathrine Nielsen fra
Kettingskov
Under de slesvigske krige.
En datter af Heinrich Bahne Quaade og Kathrine
Nielsen – Margrethe Sofie – blev i 1837 gift
med møllersvend Jørgen Hansen fra Kegnæs.
Det er ham der siden er blevet kaldt ” Soldaternes
ven”, og han kom til at opleve begge krige på møllen. Under treårskrigen blev
møllen benyttet som udkigspost. Den 13. april 1849 medfører voldsomme kampe
mellem danske styrker og sachsiske forbundstropper, at møllen – der på det
tidspunkt var af træ – blev lagt i aske.
Quaade led betydelige økonomiske tab, men han kom
ikke i betragtning ved uddelingen af de indsamlede midler til fordel for de
civile krigsramte.
Efter krigen 1848 – 51 opførte Quaade en moderne
Hollandsk vindmølle af sten. Ved hans død i 1860 overgik møllen til
svigersønnen Jørgen Hansen. Der skulle dog gå kun 4 år, inden der igen var kamp
omkring møllen. Under kampene om Dybbølstillingen i krigen 1864 blev møllen,
der nu lå mellem de nye danske skanser 4 og 5, igen benytte som udkigspost og
signalstation. Møllerfamilien, der var kendt og velset overalt, måtte den
17.marts forlade Dybbøl Banke som de sidste civile. Det var ganske enkelt
blevet for farligt at opholde sig på møllen, som flere gange var blevet ramt af
preussiske granater. Den 10.april kl 3.45 om eftermiddagen blev møllen beskudt
fra et preussisk 12 punds-batteri på Broagerland, og der gik ild i møllehatten
og de vingestumper, der var tilbage. Samme dag havde Møllerfamilien stået på en
høj ovre på Als, og set møllehatten og vingerne langsomt falde sammen. Jørgen
Hansen kunne ikke holde tårerne tilbage, dels på grund af krigen og dels fordi
hans arbejdsplads og hjem var ødelagt. Nogle uger senere var de tilbage på
Dybbøl, hvor ødelæggelserne var kolossale. Møllen blev genopbygget, men med
store tab for Jørgen Hansen, der kun fik 2/5 dele af den takserede krigsskade.
Jørgen Hansen blev efter krigen hædret som dannebrogsmand, fordi han som
”soldatens ven” sammen med sin hustru utallige gange bragte danske soldater
hjælp og lindring. Ved parrets guldbryllup modtog de fra de gamle veteraner
over hele landet, et stort sølvdrikkehorn, som anerkendelse for, hvad de havde
været for soldaterne i krigens onde tid.
I 1873 overdrog Jørgen Hansen møllen til sin søn Gerhard Hansen. For at sikre den minderige mølle på danske hænder, afstod Gerhard Hansen i 1895 møllen til et selskab. Gerhard Hansen fortsatte nu som forpagter til sin død i 1904. Herefter fortsatte sønnen Christian Hansen driften frem til sin død i 1911. I 1920 overdrager De Danske soldaterforeningers fælles-udvalg møllen til en selvejende institution. Enken og hendes datter efter Gerhard Hansen får livsvarigt fribolig i stuehuset. Fra 1911 – 1919 forpagtes møllen af Frands Muusmann
Efter genforeningen.
Fra 1919 – 1934 forpagtedes møllen af Hans
Refshauge, og 1934 – 1947 af dennes søn Carl Refshauge og siden 1947 af
forpagter Henry Nielsen.
Møllen brændte for fjerde gang natten til den 27.
og 28.maj i 1935 i en periode, da nazisterne ofte provokerede og truede
grænsen. Brandårsagen blev aldrig opklaret, men man formodede, at det var som
følge af en kortslutning. Den 2. juli 1936 indviedes møllen på ny. Under
besættelsen blev møllen skånet, så den forsat kunne male ” Danmarks hvede,
Danmarks rug”.
( Helge Frode fra “ En rejselysten flåde”)
Møllen har fuldt inventar og er funktionsdygtig.
Den bruges som museumsmølle, er et af Danmarks mest kendte nationale symboler
og besøges af ca. 50.000 mennesker hvert år. I møllen og kornmagasinet er der
indrette 4 udstillinger: Møllens historie, Mølledrift, Betydningen af et
nationalt symbol, og krigergrave og mindesmærker.
I 1922 udlåntes fra Tøjhusmuseet fire kanoner, der
alle havde deltaget i de slesvigske krige.
Kanonerne er nu restaureret og opstillet sydvest
for flagmasten.
I 1967 dør Margrethe Hansen. Hun var oldebarn af
møller Quaade, og slægten har således haft bopæl på møllen i 136 år fra 1832 –
1967.
I 1982 overtager Frede Petersen forpagtningen efter
Henry Nielsen. Mølleriet ophører i 1990.
Ultimo 2004 ophører Frede Petersen som møller på
Dybbøl Mølle, og han var dermed den sidste aktive møller.
1st Marts 2005 flytter Mari-Ann Rasmussen 31 år
gammel ind på Dybbøl Mølle.
I 2005 kommer Dybbøl Mølle ind under Sønderborg
Slot.