Tale ved tildelingen af kunstkritikerprisen 2008 til U-Turn

For at noget som helst her i verden kan udvikle sig, løfte sig fra det nedslidte ”vi plejer”-spor, må man satse. Man må ud på det dybe vand, så at sige, man må tænke tanker, man ikke helt ved, hvor fører hen. Man må, i lighed med den skabende kunstner, give slip på sine vante sikkerhedsmekanismer og forestillinger. Man har nok sat sig et mål, men man kan umuligt kende det, før man står der. At gå ind i sådan en proces kræver mod. Det kræver vilje, evne til at lytte til sin tvivl, og det kræver benhårdt arbejde. Det kræver også, at man kan stå på sine ben, og stå ved det, man kom frem til, selv om kritikken kan være hård. For det er jo sådan, at alting kan gøres anderledes, at der altid ville være ting, man kunne have gjort bedre, eller ikke skulle have gjort, men hvis de tanker havde været styrende under processen, var man aldrig kommet derhen, hvor man gjorde, men derimod blevet stående ved det kendte, det blot reproducerende og bekræftende.
Man kunne godt have fået Helsinki Complaints Choir (et værk af Tellervo Kalleinen og Oliver Kochta-Kalleinen) som var en af mine favoritter på udstillingen i Tappehallerne, til at synge den kritiske sang over U-TURN. For naturligvis må et projekt som U-TURN afføde kritik og efterrationaliseringer. Kan man forestille sig et projekt, der fuldstændigt opfylder et mål og en forventning, man umuligt kunne vide, at man havde, før man gik ind i processen? Nej. Kritikken er en del af bevægelsen, og den må man naturligvis efterfølgende forholde sig til, for det er evalueringen, eftertanken, den offentlige og ens egen, som danner den basis, hvorpå man vil stå, næste gang man kaster sig ud.
Hvad vil jeg sige med denne kryptiske indledning: Jeg vil sige tillykke til de tre kuratorer for U-TURN, Charlotte Bagger Brandt, Solvej Helweg Ovesen og Judith Schwarzbart, som i 2006 vandt en konkurrence udskrevet af Kunstrådet om afholdelsen af en festival for samtidskunst, og som ved fælles kræfter kunne vise os noget, vi ikke havde set før. U-TURN var et stort og modigt projekt, et projekt som kun kunne lykkes med de tre kuratorers fælles store pulje af erfaringer og kontakter.
U-TURN løb af stabelen fra september til november 2008. Selve udstillingen spredte sig over flere lokaliteter, med den primære del i Tappehallerne på Carlsberg i København. Dertil kom hele den forudgående metaudstilling med seminarer, performances, artist talks, projekter i byrum og film.
For mig at se, er det så indlysende, at U-TURN kun var startskuddet til, at København fremover kommer på den internationale kunstscene med selvstændige og samarbejdende markeringer. At vi skal have en kvadriennale eller måske hellere en triennale eller biennale, en tilbagevendende international kunstbegivenhed. At vi ikke har nok i os selv, at vi skal huske at dreje hovedet, både kigge til siderne, op og ned og tilbage. At vejene ad hvilke er mange, og at man må vove for at skabe.

U-TURN var et stort satset og ambitiøst initiativ. Med mange begyndervanskeligheder, økonomisk modvind og løsninger, som kan diskuteres, men indiskutabelt med en vilje og passion til at vise og forholde sig til samtidskunsten, også når den er kompleks. Vi fik set værker, vi ellers ikke ville have set, vi fik drejet nakken mod øst, vi fik udvidet vores forståelse af, at vi er en del af en international sammenhæng, og at vi har brug for at være det.

København har brug for internationale indspark på kunstscenen. Derfor har Foreningen af danske kunstkritikeres medlemmer valgt U-TURN som vinder af Kunstkritikerprisen 2008. Jeg er glad for og stolt over, at jeg på vegne af Kunstkritikerforeningen i dag kan overrække U-TURN prisen. Æren og blomsterne tilfalder de tre kuratorer, pengene falder på det tørre sted.

MAI MISFELDT

sommerferiesurfing

Det kan være værd at følge med i, hvad der sker i de andre nordiske lande. f.eks. Norge, hvor kunstkritikk.no på opfordring fra de norske kunstkritikere i sin tid blev oprettet med tre års statslig støtte i ryggen for at højne kunstkritiken: " Nettstedet kunstkritikk.no ble opprettet høsten 2003 for å utvikle norsk kunstkritikk og styrke den kritiske refleksjonen i norsk kunstliv. kunstkritikk.no er åpent for alle og retter seg mot det kunstinteresserte publikum, kunstnere, fagpersoner og kunstlivet forøvrig."
Læs mere om evalueringen på kulturrad.no og besøg sitet Kunstkritikk.no. Fra 2009 modtager Kunstkritikk.no støtte fra Kultur og kirkedepartementet.
I Sverige er der Konsten.net

det site i Danmark som jeg tror indtil videre har den længste række af links til interessante nationale og inaternationale sites vedrørende primært litteratur men også kunst er drevet af den meget aktive forfatter og kritiker Martin Glaz Serup. Se http://www.kornkammer.blogspot.com/