OM JAN RANDRUP

Jeg er født i 1976, og opvokset i København. Har gået på 12-årig Rudolf Steinerskole. Jeg er uddannet grafiker. Elektronisk musikentusiast. Foredragsholder. Med ADHD.

Sidstnævnte har kraftigt præget hele mit liv. Negativt fordi det har medført store sociale, personlige, uddannelses- og arbejdsmæssige problemer. Positivt fordi det har givet mig en stor selv selvindsigt, som jeg nu deler med andre via mine foredrag.

Min udfordring

Jeg har altid følt mig anderledes. Helt fra barnsben, igennem skoletiden og i mit voksne liv. Før i tiden har jeg ikke kunnet ikke sætte fingeren præcis på, hvad det var der gjorde mig anderledes, men jeg lagde i hvert fald meget tidligt mærke til, at andre virkede til at have meget let ved en masse ting, som jeg havde meget svært ved. Om det var sociale færdigheder, skolearbejde og senere uddannelse eller arbejdsliv, så har det for mig altid haft karakter af at være en hård kamp.

Jeg har en masse gode egenskaber, og en masse dårlige. På dét punkt ligner jeg alle andre. Men jeg har været vant til at fejle. Jeg har haft en oplevelse af, at jeg aldrig kunne gennemføre noget, at det altid løb ud i sandet. Jeg har følt mig doven, dum, talentløs og udisciplineret, og er også blevet kaldt det.

Det er helt almindeligt at man måler sig selv i forhold til sine omgivelser. Og jeg har aldrig følt at jeg kunne måle mig med andre mennesker. Jeg har gang på gang set de andre lykkes med deres forehavener, hvor mine oftest er fejlet.

Jeg har i mange år holdt mine problemer skjulte for omverdenen. I samtaler har jeg undgået at tale for meget om mig selv og min dagligdag. Nogen gange ligefrem løjet. Alt sammen fordi jeg har frygtet ikke at slå til i andres øjne. Det har selvfølgelig påvirket mit selvværd og min selvtillid ekstremt negativt. Og det er sådan med lavt selvværd og lav selvtillid, at alle ens positive resultater, egenskaber og talenter kommer til at blegne i sammenligning med alle fiaskoerne, og alle ens fejl og mangler. Det sætter et "men" efter alle de ting man har opnået. "Jeg har opnået dette, men…", og "jeg har de her gode egenskaber, men…" ("...jeg er doven, dum, talentløs, udisciplineret osv.").

Det at føle mig værdifuld, og anerkende mine gode sider og egenskaber, er stadig nyt for mig.

Problemet har et navn!

Det var først omkring de 30, jeg selv fandt ud af på nettet, at mine problemer har et navn, som jeg ikke havde hørt om på det tidspunkt. Her kunne jeg læse en detaljeret beskrivelse af en række problemer, som fik det til at lyde som en detaljeret beskrivelse af mig personligt.

Det var en meget stor omvæltning. Jeg så pludselig, at det ikke er fordi jeg er doven, dum, talentløs og udisciplineret. Der er en grund til mine problemer. Og den har et navn: ADHD.

Senere fik jeg diagnosen bekræftet af en psykiater.

Pludselig havde jeg noget at gå ud fra! Det var som at gå forvildet rundt i en ørken, og så få et landkort og et kompas stukket i hånden! Jeg kunne pludseligt navigere ud fra noget. Det gjorde mig i stand til at arbejde målrettet med de meget specifikke udfordringer, ADHD medfører. At se muligheder i stedet for begrænsninger. At være håbefuld og optimistisk i stedet for mismodig og deprimeret. Og det har gjort mig ekstremt motiveret for at lære mig selv bedre at kende, at arbejde målrettet for at blive bedre til at tackle mine problemer, og at dele min indsigt med andre.

Min mission med disse foredrag er at give en så direkte oplevelse af hvordan ADHD føles på egen krop. Og at hjælpe mennesker både med og uden ADHD til bedre at forstå udfordringen.