Supervision som psykologisk metode er et tilbud til alle der arbejder med andre mennesker. Den gør det muligt at udvikle og udvide vore metoder og forståelsesmåder, og har dermed som mål, at de mennesker vi hjælper får den bedst mulige hjælp.
Supervision er også en hjælp til den professionelle selv. Den kan være et værn imod udbrændthed, som jo er en risiko for de professionelle som er hjælpere. Hvis man absorberer mere ubehag og ‘dis-ease’ end man er i stand til at bearbejde, risikerer man at blive overbelastet og udbrændt.
Supervision er også vigtig for en organisation, fordi det er med til at bevare en udviklende kultur i arbejdsgruppen.
I god supervision opstår der ny viden, dvs. både supervisor og supervisand lærer noget nyt. Man kan spørge efter en supervison: “Hvad har vi lært som vi ikke vidste i forvejen? Hvad har vi lært, som ingen af os kunne være kommet frem til alene?”
