William Anastasi: Untitled (1967). Billede fra Nikolaj Udstillingsbygning 2001, foto: CYF.

- William Anastasi i Danmark

 

Den amerikanske billedkunstner William Anastasi arbejder med en enkelhed, der kan gøre hans værker næsten usynlige. Men når så først, man får øje på dem, bliver man indfanget af deres renhed, humor, gru eller skønhed.

På afsatsen, før man rigtigt er indenfor på hans aktuelle retrospektive udstilling i Nikolaj i København, hænger værket "Jakobs stige" fra 1968. Det en skrå række søm, som alle rager det samme stykke ud fra væggen, og hvis skygge i det præcist anbragte spotlys skaber illusionen af hænge sammen som en stige - ligesom dén Jacob drømte.

Det helt nye værk, Tofløjet selvportræt (2000), har en tilsvarende "drømt" dimension. Det er et møde mellem to daguerrotypier - fotografiets tidligste stadium - hvis sølvplader reflekteres i hinanden og laver et helt spejlkabinet ud af kunstnerens to selvportrætter i profil (en illusion, nærværende afbildning naturligvis ikke formår at gengive).

Det tidligste viste værk - et relief fra 1961, der er blevet til ved, at kunstneren har rettet en urinstråle mod en endnu ikke størknet cementflade - pisser så at sige terrænet af: vi befinder os på et område præget af kroppens tale, tilfældigheden og kunstens reflekteren (over) sig selv: Tegninger tegnet i blinde i lommen, eller i subway'en af togvognens egne bevægelser; polaroidbilleder af polaroidbilleder, i takt med at de hænges op, så man som beskuer kan bruge lang tid på at rekonstruere processen.

William Anastasi: Tofløjet portræt (2000). Daguerrotypi. Katalogfoto.

William Anastasi: This is not my signature (1978). Udsnit, foto: CYF.

FACSIMILE står der trykt hen over det ellers tomme lærred fra 1966. I 1978 bliver det til "Dette er ikke min underskrift", i tråd med Duchamp, Magritte og den samtidige Marcel Broodthaers, men tilføjet den krølle, at en offentlig instans har bekræftet udsagnet med sit stempel!

Autografen bliver i 1994 til en "Autobodyography" - et fotografisk negativ, hvor kunstnerens ansigt og overkrop er overtegnet med skrift: en omvending af selvbiografiens skriven om sig selv, hvor skriften bogstaveligt og fysisk dækker personen. Ligesom et andet værk, hvor det aftegnede omrids af en krop er fyldt med ordene: "Could you repeat that" (2000).

William Anastasi: Autobodyography - En face (1994). Foto fra udstillingen: CYF.

Nogle værker er båret af titlen eller Anastasis egen værkkommentar, andre er udført efter en udtrykkelig "opskrift", og andre igen består udelukkende af ord: "READING A LINE ON A WALL", står der med store bogstaver på væggen. Og på et gult skilt: "I don't want this on my wall."

Men ofte spiller titel og tekstværk også op mod hinanden: "Kortslutning" hedder en lille aluminiumsplade, hvorpå der med næsten usynlig skrift står udsagnet "I have a tiny penis", hvilket på afstand danner en helt smal tankestreg midt i tomheden. Et spejl uden andet end indre billede?

Men ét ord går igen, og det er ordet JUDE eller JEW. Med store typer på et sort lærred, skrevet hen over et maleri af Jesus (og hen over Anastasis eget bryst) - såvel som bøjet i neon: "Ich bin Jude". Anastasi er selv kun jøde i den forstand, han mener, vi alle er det: "in the larger cultural sense". Ligesom vi har medansvaret for andre af verdens ulykker: "i own war", som der står på et uskyldshvidt stykke klæde på en bøjle (i en direkte kommentar til de økonomiske motiver bag bombningen af Irak i 1991).

Bent Fausing har skrevet den ene af Nikolaj-kataloget to tekster, der ikke mindst handler om ordets rolle i William Anastasis værk - den måde, han viser sproget frem på - lader det pege på sig selv - og kortslutte: "This" hedder et billede, der forestiller ordet "this".

På Museet for Samtidskunst, der indsætter Anastasi i en sammenhæng med hans partnerske, Dove Bradshaw, og deres fælles ven gennem mange år, den nu afdøde John Cage, kan man se værket "Free will" fra 1966 genskabt: En monitor og et videokamera, som filmer det hjørne, det er anbragt i. Også det siger "this" - lægger sig hen over sig selv, kortslutter.

William Anastasi: Uden titel (1998). Foto: CYF.

William Anastasi: Uden titel (1996). Katalogfoto.

Bent Fausing ser JØDE-værkerne som et kapitel fuldkommen for sig, blandt andet på grund af deres manglende "ordspil" og fortolkningsmæssig åbenhed i forhold til de øvrige ord-projekter. Men det er ikke desto mindre en videreførelse af udforskningen af ord-billed-forholdet. Anastasi sætter en etiket på sig selv, som måske både er sand og usand, men som ikke desto mindre afdækker ordets eller symbolets uendelige magt. Hvad er det med "at være jøde" i virkeligheden andet end ord?

Lige så lidt som tilfældigheden - eller det nøje udtænkte for den sags skyld - behøver at stå i modsætning til det æstetiske eller poetiske, behøver det klare politiske budskab ikke at udelukke kunstnerisk eller eksistentiel dybde. Nogle ting er måske bare så enkle, at der skal en stor kunstner til at kunne sige dem? Og til at stille urin og vand, krop og ånd, syn og blindhed, lige.

William Anastasi er en kunstner med sans for den helt enkle, svimlende idé. OTA Solgryn-effekten, hvor billedet forestiller den væg, det hænger på. Eller endnu mere rendyrket og genialt: i en montre et puslespil, der forestiller en puslespil.

Nogle af hans ideer har en simpelhed, der gør, at andre uundgåeligt har været de samme steder, hvilket den anden Nikolaj-katalogtekst, af Thomas McEvilley, også gør et nummer ud af at påpege. William Anastasi er manden, der er forsvundet ud af konceptkunstens historiebøger, og det på trods af, at han nok i virkeligheden var en af genrens pionerer. Det blev bare ofte nogle andre, der fik æren for at gøre tingene (først). Nu har tre danske kulturinstitutioner med deres storstilede ABC-samarbejde om Anastasi - Bradshaw - Cage forsøgt at lægge brikkerne på ny.

 

 

aktuelt | aktuelt-arkiv | omtalt 14/2/01

William Anastasi - A Retrospective. Nikolaj Udstillingsbygning. Nikolaj Plads, København K, hver dag kl. 12-17. Voksne kr. 20, pens. 10 kr.. Onsdag gratis. Sidste dag 11. marts 2001. Katalog kr. 85.

Anastasi - Bradshaw - Cage. Museet for Samtidskunst, Stændertorvet 3 D, Roskilde. Tirsdag-fredag kl. 11-17, lørdag-søndag kl. 12-16. Mandag lukket. Voksne kr. 20, seniorer kr. 10. Studerende og børn gratis. Sidste dag 11. marts 2001. Katalog kr. 65.

Stalke Galleri præsenterede allerede forrige år trykte værker af Anastasi i København. Galleriet viste 6/1-17/2 2001 desuden en udstillingen Elements af Dove Bradshaw med værker skabt i Danmark i efteråret 2000.

Læs også Lars Movins interview med William Anastasi i Information online.