Full text of "Meddelelser fra den Botaniske forening i Kjøbenhavn = Bulletins de la Société botanique de Copenhague"

See other formats

eee

ag mme BED) X An
Septemb

Å "4
Ban:

BREDDE ET
BERGE SS

STE
SYA:
rar SENE

xl
su BÅL

Kiv

MAL ;NVA i”
IN URAN
KENN:

dr ii

Å ve ai
Po TAN

TNO

be Hs

> 3
CU

BULLETINS

DE LA

SOGTÉTE BOTANIOUE DE COPENHAGUR

SUPLÉMENTS AU ,JOURNAL DE BOTANIQUE"

REDIGÉS PAR

HJALMAR KIÆRSKOU er SOPHUS RUTZOU.

TOME ?2.

COPENHAGUE.
H. HAGERUP, LIBRAIRE.
INPRIMERIE DE HOFFENSBERGSKE ETABL.

1887—1891.

MEDDELELSER

DEN BOTANISKE FORENING

UDGIVNE SOM TILLÆGSHEFTER "TIL .,BOTANISK TIDSSKRIETE,

REDIGEREDE AF

HJALMAR KIÆRSKOU oc SOPHUS RUTZOU.

2, BIND.

KJØBENHAVN.
H. HAGERUPS BOGHANDEL.

DET HOFFENSBERGSKE ETABL.

1887—1891.

NE. mm

, ME MÅL å TA aen Rå
vader 10 idag

Een SR
LÅS

LES
i

VK Sk ra lag

Indholdsfortegnelse.

Side-
Botanisk Reisefond . Ang É 20:
Dansk botanisk Literatur i 1886 ved FE LORER Rutzoun: 30-
— — — i 1887 ved Samme . ; 74
— — — i 1888 ved Bay . 116
— — — i 1889 ved Samme . 149
— — — i 1890 ved Samme . 231
Den biologiske Station 219
Excursionsberetninger:
Bornholm É 191
Boserup 43
Fredericia—Veile 97
Geelskov . 100
Giesegaard— Svenstrup 129
Hallandsaas og
Hvalsø, Skjoldnæsholm 3
Jægersborg Hegn 135.
Kjøgeegnen i 191
Nyborg, Holstenshus, Brahetrolleborg 2
Præstø r 1
Rudehegn 198
Samsø 38
Sønderjylland c og Holsten 131
Tidsvilde å 37
Foredrag”): i
Hansen og Lange: Vegetationen i Umanakfjorden 115
Johannsen: Det besparende Kulsyre ner
i Græsfrugtknuden . FAFRESRREN emo te E 2
Kiærskou: Botaniske Termini . SÅN SENERE = Af 23. 27
Lange: Afbildninger af Japanske Planter 115-
— … Misdannede Hindbærgrene : 23
— … Nomenclatur Spørgsmaalet > 227
Miiller: Nogle Iagttagelser fra Bøgeskovbunden 223
Petersen "ON G.: Campanulaceernes Anatomi 69
Petit: Monte Generoso . EEN EN REDE] 5
Rosenvinge: Botaniske Bidrag fra Grønland NREN BES
— Grønlandske Planter 116.
Rostrup: Vegetationen påa Fænø sammenlign: med Plante-
væxten paa andre snevert begrændsede Omraader . 137
Riitzou: Elodea canadensis ; É 29
Schiøtz: Agropyrum repens og Corylus 114-
Warming: Reiseskildringer fra Norge 75

=) heri er kun optaget de refererede Foredrag.

"Foreningens Archiv. . . .…. . . -: 2. 2. AEK ERE 206
(eneralforsamlinger .... 220202 + 7. OLIER EEN, IDO
"Halvhundredaars Jubilæum . . . . . 59.154
Literatur Anmeldelser . . 16. 33. 56. 79. 109. 122. 178. 209. 239
Tovforandting 5. se Sa ere REE
Medlemsliste . 8 252 2, sobre feer 1 BE MORER

"Mindre Meddelelser:

Chrysanthemum macrophyllum W. et K. og Matricaria

maritima Retz. (Lange) . 186
Erindringer fra et Besøg i Haverne ved Kew (Kiærskou) 81
Etiquettering af Præparater i Spiritus (Riitzou) . . . . 112
Grønlandsundersøgelserne (Warming) . . . . . . +. +. 187
Herbariets Bevaring for Insecter (Riitzou) ; FSR
Historisk Notits om Plasmaforbindelser (0. G. Petersen) 219
Islands Flora (Warming) x SERK 5 V;
Opblødning af tørrede Blomster (0. G. Petersen) BEES: BØ
Pliantemappen (Gelert) . . 3 BEER ss 68
Rubus Fioniae K. Friedr. (Néuman«) ea" Fy STEL SØRSE SERRA SAD Aj
Rutzou's Præparatlak (Poulsen) . . . &'" AT ORE SE 106
Sparganium neglectum Beeby (Riitzou) + i. URENT EO El
Tørring af friske Planter (BR&tzou) . . FEER 58

"Mycologiske Meddelelser (Bostrup) . . . . . 1.2.4 84

Naåturforskermøde ; . 2 5703. 2 GO UOREREEEREEREEERRER
Necrologer: |

J.E, E. Åhrling . 2. 273204 0 0 3 EEREERREREEREEEREER

D: F. Didrichsen . . abe, ovn so SEERE EO

N. E. Hofman ise ER SNE Cd FSADEED ERE SANGEREN ii

H. Jacobsen . …. KERES

Letdurneux . . . 2 2 20 at VEN 2 er BE ORE

Samsøe-Lund ..….…. 2 20% 0) 5 E7 OD EO RENEE 5

E. Møller-Holst . 2.4 207 0 EEN

PajreEOERE ANS 5" SERENE SENSE DVN 9

Opfordringer til ORE nl lse Ro

Peorsonalis si uE mol 2 2 RER. SL TTART 7 ERNE

BRIEFE UN 8 slelner ml 22. 66 OBE 246

SERENE sr 7; å É Hr me an

Svampeudstilling i i Botanisk Have 1888 (V. A. Poulsen) . . 93

— — 1889 (Raunkiær). . .…… …: 126

— z — — 1891 (V. 4. Poulsen) . …… 245

"Videnskabelige Expeditioner …. . . . 245

"Videnskabelige Instituter, Selskaber og Tidsskrifter, med
hvilke Foreningen har staaet i Bytteforbindelse
4. 48. 108. 140. 206.

MEDDELELSER

DEN BOTANISKE FORENING
Bd. 2 Nr. 1. I KJØBENHAVN. Februar 1887.

(Udgivne som Tillægshæfter til ,,Botanisk Tidsskrift",)

Exkursioner.

I Sommeren 1886 foretog Foreningen 3 Exkursioner, hvorover Le-
derne have afgivet følgende Beretninger:

Exkursion til Præstø Egnen den 19de og 20de Juni 1886.
Deltagerne i denne Tour vare: Stud. Helms, Prof. Lange, Seminarie-
lærer Mortensen, Docent Rostruv og Prof. Warming. Med Morgen-
toget rejste de til Lundby Station, som naaedes henved Kl. 11. Her-
fra begav Selskabet sig til Vogns gjennem Grumløse, Hastrup og
Dyrløv ned til Dyrløv Skov. Undervejs iagttoges Cochlearia Armo-
racia L. forvildet, Trisetum flavescens P. B. paa Græsmarker, Gera-
nium pyrenaicum L., en hvidblomstret Anchusa officinalis L. paa
Jorddigerne. Videre Hyoscyamus niger L., Reseda luteola L.,
Cuscuta Trifolii Bab., Conium maculatum L. og Chrysanthemum
Parthenium Pers. I Dyrløv Skov saas Stellaria nemorum L., Athyrium
Filix foemina Roth. var. fissidens Doell., Rubus saxatilis L., Neottia Nidus
avis Rich. og Pyrola minor L. I Teglstrup Skov, hvor Equisetum hie-
male L. fandtes i Mængde, og Epichloé typhina Tul. iagttoges paa Dac-
tylis glomerata L. (vistnok en Sjældenhed), modtoges Deltagerne af Hr.
Rosthøi, der havde sørget for, at en rigelig Frokost var bragt ud i
Skoven. Maaltidet holdtes ovenfor en lille smuk Sø, der bærer
Navnet ,Bundløse" og er omkranset med Rør, Kogleax og Aakander.
Herfra gik nu Vandringen videre gjennem Skoven og over en sumpet
Mosestrækning til Stokket Skov, hvor Potentilla Fragariastrum Ehrh.
fandtes fl. St., tilligemed Poa pratensis L. v. angustifolia, Veronica
montana L., samt flere Exemplarer af Paris quadrifolia L. med 3
Blade og 3-tallig Blomst. Ved en Skovvej fandtes Ribes alpinum L.,
kr en Mose paa halvraadne Ellestubbe Circæa alpina L.; inde i
Skoven saas Lycopodium annotinum L. I Lekkende Hovedskov kom
man forbi en lille Sø nedenfor Byen Ugledie; op imod Herresædet
" Lekkende findes en skjøn Samling af gamle, høje og ranke Bøgetræer.
Over Allerslev Marker, hvor Linaria minor Dsf. og Valerianella
Morisonii D. C. iagttoges, naaede Selskabet henimod Aften til Allers-
lev Kro, hvor der overnattedes. Den næste Morgen kjørte vi ned
forbi Oremandsgaard til Neble Skov, hvor Hr. Rosthøi atter forenede
sig med os, og med stor Forekommenhed ledsagede og anførte Sel-
skabet hele Dagen. I Neble Skov er Jordbunden fl. St. kalkholdig,
især langs med en Kløft, som et Vandløb efterhaanden har udgravet,
men Forsøgene paa at finde sjældnere Orchideer her mislykkedes,
sandsynligvis fordi Skoven ganske mangler aabne Steder. I en Lav-
ning saas Scrophularia aquatica L. Ogsaa her er en Mængde store

og skjønne Bøgetræer. I Udkanten af Rekkende Skov, hvor Hr.
Rosthøi har sin idyllisk beliggende Embedsbolig, fra hvis Have der
er Udsigt til Østersøen, med Stevns Klint til venstre og Møens Klint
tilhøjre, saas Petasites officinalis Mnch. i Mængde, og det fortaltes,
at den en enkelt gl har vist sig hvidblomstrende paa dette Sted.
Gjennem Øde-Skov, i hvilken Hypericum hirsutum L. fandtes, naaede
Selskabet henimod Middag ud til et Skovhjørne, i hvilket findes en
stor og smuk Hængebøg, der er et Sidestykke til den i Slagslunde
Skov (beskrevet i Meddel. fra d. bot. Foren. i Kbhvn. Bd.1 P. 180).
Den adskiller sig dog fra sidst nævnte ved, at Grenene ikke naa
helt ned til Jorden, saa at Rummet under den er aabent til alle
Sider. Under dette mærkelige Træ lejrede man sig ved Frokosten
og hvilede en halv Times Tid, hvorefter Vandringen gik videre
igjennem flere Smaaskove, i hvilke etsteds saas Orobus niger L. Og
endelig naaede man ud til Strandengene ved Præstø Bugt, paa hvilke
først viste sig Hordeum pratense Rchb., Catabrosa aquatica P. B. (i
en dyndet Fordybning), Plantago intermedia Gilib., Ranunculus Phi-
lonotis Ehrh., og en liden Form af Potentilla anserina L., der nær-
mest svarer til var. tenella Lge. (som hidtil kun er angivet fra Føhr).
Kl. 3 naaedes Præstø, hvor Selskabet, da der endnu var et Par
Timer til Afrejsen, foretog en liden Exkursion i og omkring Byen;
men dens Udbytte var ubetydeligt. Kl. 5 kjørte Medlemmerne med
Diligencen til Lundby og tog derfra til Kjøbenhavn med Aftentoget.
Ved Baarse iagttoges Petasites officinalis Moench., desuden saas An-
themis tinctoria L paa en Kløvermark og Reseda luteola L paa et
Gjærde. H. Mortensen.

Exkursion til Fyen den 23de til 25de Juli 1886. Af de ind-
meldte Deltagere mødte i Nyborg kun Stud. med. Aaris, Justitsraad
Petit, Cand. mag. Poulsen og Cand. pharm. Riitzou. Prof. Lange og
hans Søn vare desværre forhindrede i at deltage og Exkursionen
maatte derved savne den Mand, som skulde lede den i Nyborgs Omegn.
Efter given Anvisning prøvede vi vor Lykke i en lille Skoy Nord
for Byen, men Resultatet blev meget ringe, ikke mindst fordi der
var Fugleskydning, saa Kuglerne sang over Hovederne paa os, naar
vi forsøgte at gaa nordpaa langs Stranden. Man enedes derfor om
at vende tilbage langs Stranden ud paa Halvøen, hvis sandede Over-
drev og Fælleder synes at love noget Udbytte. Ogsaa her skuffedes
Forventningerne og efter længere Tids Søgen gik man derfor tilbage
til Byen for med Eftermiddagstoget at tage til Odense, hvor vi be-
søgte St. Knuds Kirke og tilbragte en særdeles behagelig Aften hos
Hr. Brygger Schjøtz. Her saa vi blandt andre Sjældenheder Carex
strigosa Huds., som kort Tid forinden var funden i Jylland og lovede
os selv at eftersøge den omhyggelig de følgende Dage. Da vi næste
Morgen kjørte sydpaa, var Selskabet blevet forøget med Apotheker
Baagøe og Forpagter Valentiner, der om Natten vare komne til
Odense, og i Haagerup stødte Direktør Møller-Holst til, saa vi dog
nu kom 7 Mand stærk til Peirup Station. Det Terrajin, som den
Dag skulde undersøges, Egnen om Holstenshus og op til Korinth, er
en Del af de ,fyenske Alper" og har en ret ejendommelig, fra største
Delen af Fyen forskjellig Karakter. Det er i sin Tid beskreven af
Lærer S. Petersen i Botan. 'Tidsskr. Bd. V. Side 247 og fig., til
hvilken Beskrivelse her henvises. Paa Vejen til Holstenshus traf vi
i Enemærket Skov for første Gang den i Sydfyen ikke sjældne Cory-
dalis claviculata Pers., samt i en fugtig, tæt bevoxet Lavning flere fro-
dige Exemplarer af Daphne Mezereum L. Fra det smukke Holstenshus
vandrede vi gjennem Dyrehaven med de prægtige, vide Udsigter til

Rikkelsbjerg og videre forbi et Par skovomkransede Smaadamme ned
til Øresø, paa hvis grusede Bredder man forgjæves eftersøgte Lobelia
og dens sædvanlige Ledsagere. Nu gik det videre østerpaa til den inter-
essante Sorte Sø. i Gjerup Skov, en lille Sø omgiven af en snart
bredere, snart smallere Sphagnumbræmme som udadtil gaar over i
fastere Moseparti. Man fandt her alle de fra tidligere Tid bekjendte
sjældne Planter og fik vaade Fødder ved Bestræbelserne for at tage
Malaxis paa den yderste Grænse af den gyngende Sphagnumgrund.
Fra Sorte Sø drog man videre gjennem Skoven til de saa godt som
aldeles udyrkede Bakker Øst for den, mellem hvilke passeredes et
halvt oversvømmet Mosedrag med en overvættes Mængde af Rhyn-
cospora alba Vabl, og kom omtrent ved Nylykke Huse ind i Stor-
skoven, som dog ikke frembød videre Interesse. Senere fulgtes Jern-
banedæmningen til Korinth, og, efterat man havde styrket sig i
Kroen med en god Middag, tilbragtes Aftenen med en Spadseretur
i Brahetrolleborg smukke Have, i hvilken blandt andre interessante
Planter saas Musa (Ensete?) paa Friland i meget store Exemplarer.
Tidlig Søndag Morgen skulde Vognen møde for at kjøre os paa Vej
til Kværndrup, men allerede ved Daggry vækkedes vi ved et vold-
somt Regnskyl, som varede ved til Kl. 6 og efter afholdt Raad be-
sluttedes det da hellere at opgive Fortsættelsen af Turen end at ud-
sætte sig for at blive gjennemblødte baade foroven og forneden i de
store Egeskovmoser, som den Dag skulde undersøges. Exkursionen
fik derved en brat Ende og man gik glip af en interessant Flora,
men. det maa haabes, at Foreningen ad Åare kan faa Lejlighed til at
gjøre Turen om under gunstigere Vejrforhold. Paa Exkursionen
noteredes følgende, mindre almindelige Planter: I Vandhuller ved
Nyborg: alle Lemna Arterne, deraf L. gibba L. blomstrende. Paa Fæl-
leder ved Nyborg: Ranunculus acris L. med fyldte Blomster. Ved
Stranden: Agropyrum repens Beauv. var. littoralis Bab., Medicago
minima Lam., Sonchus palustris L. I Enemærket Skov: Daphne
Mezereum L., Corydalis claviculata Pers., Circæa intermedia Ehrh.,
Chrysosplenium oppositifolium L., Stellaria uliginosa Murr. var. apetala,
Veronica montana L. Bakke ved Nylykke: Hypericum perfoliatum
L., 8 angustifolium Gaud. Sorte Sø: Malaxis paludosa Sw., Osmunda
regalis L., Blecbnum spicant Roth., Rhyncospora alba Vahl, Empetrum
nigrum L. Paa Jernbanedæmningen i Storskoven: Lysimachia ne-
morum L. (i stor Mængde paa fuldt solbeskinnede Steder højt oppe
paa Dæmningen), Setaria viridis Beauv. og AÅnthemis tinctoria L.
Sophus Ritzou.

Exkursion til Skovene mellem Hvalsø og Skjoldenæsholm
den 26de September 1886. Deltagerne vare D'Hrr. stud. mag. Bør-
gesen, Apotheker Hempel, Assistent Jansen, cand. pharm. Jensen,
stud. mag. Lange, cand. pharm. Ant. Petersen, Docent Prytz, stud.
mag. Rostrup og Kaptejn Toussieng. Kjøbenhavnerne ankom til
Hvalsø Kl. 9 Morgen og Kl. 10 vandrede man Syd paa til ,Stor
Skoven", Ved dens sydlige Grænse, hvor den støder op til Magi-
stratskoven, forlodes Vejen og et kort Stykke Øst paa kom man ind
i Magistratskovens kouperede Terrain. Efter en besværlig Vandring
uden Hensyn til Vej og Sti, over høje Bakker, gjennem dybe Dale
og mørke Granskove, forbi stille og yndige Skovsøer, gjennem fro-
dige ,,Urskove", naaedes endelig Skjoldenæsholm, hvis meget smukke
Have til Dels gjennemvandredes. Ved Solnedgang ankom Selskabet
til Kuskehuset, hvorfra 2 Vogne befordrede det til Hvalsø. Saaledes
endte Aarets 3die Forenings-Exkursion, hvis Gjenvordigheder i Form
af Chocoladesuppe og Æblekage, urskovlignende Pilekrat og bundløse

Mnddergrøfter forhaabenlig kun vil vække behagelige Minder høs
Deltagerne, paa hvis Vegne det er mig en kjær Pligt at takke Hr.
Skovfoged Gammeltoft hjærteligt for udvist Gjæstfrihed. Udbyttet var,
trods det at man i Magistratskoven tilfældigvis delte sig i 2 Afde-
linger, meget ubetydeligt. Ved Lorenzenslund saas et meget smukt
Exemplar af en Flyve-Røn, rank, c. 8 Meter høj, i en gammel Pil, i
Nærheden iagttoges en Sammenvoxning mellem en Pil (Salix lanceo-
lata) og en Bøg, begge vare store gamle Træer, hvis nederste Del
(1, — 2 m.) af Stammerne vare fuldstændig voxede ind i hin-
anden. Pilen heldede skraat udover Bøgen og vilde sikkert være
væltet, hvis Bøgen ikke havde støttet den med den nederste Del
af Stammen, hvorved Sammenvoxningen var fremkommen,
"— C. Jensen.

De videnskabelige Instituter, Selskaber og Tidsskrifter,

med hvilke Foreningen har staaet i Skriftvexling i 1886 ere:

1. Sållskapet pro fauna et flora Fennica. — 2. La société royale
de botanique de Belgique. — 3. Naturwissenschaftl. Verein zu Bre-

men. — 4. Smithsonian Institution (Washington). — 5. The botanical
society at Edinburgh. — 6. Departement of Agriculture (Washington).
— 7. Essex Institute, Salem, Massachusets. — 8. La société d'histoire
nat. de Cherbourg. — 9. Nuovo giornale botanico Italiano. — 10. Le
jardin imperial bot. de St. Petersbourg. — 11. Flora see ensburg).
— 12. Botanische Zeitung. — 13. La société botanique de Fries. —
14. Botaniska Notiser. — 15. Universitetet i Christiania. — 16. Die
kånigl. physical. oekonom. Gesellschaft zu Konigsberg. — 17. Der
botan. Verein der Provinz Brandenburg. — 18. Le jardin botanique
å Palermo. — 19. La société Hollandaise des sciences å Haarlem. —
20. Termeszetrajsi Fisetik (Budapest). — 21. Die schlesische Gesell-
schaft fir vaterlånd. Cultur. — 22. Der naturhist. Verein d. preuss.
Rheinlande. — 23. Archives botaniques du Nord de la France. —
24, Societa crittogamologica Italiano. — 25. Le musée national de
Rio de Janeiro. — 26. Kevue mycologique. — 27. Revue des sciences
naturelles. — 28. Die Gesellschaft der naturforsch. Freunde in Berlin.
— 29. La société bot. du Grand-Duché du Luxembourg. — 30. Dansk
Havetidende. — 31. Stockholms Høgskola. — 32. Die Kaiserl. Leo-
pold.-Carolinische Academie der Naturforscher. — 33 Die Oberhessische
Gesellschaft fir Natur- u. Heilkunde. — 34. Sociedad Espanola de
hist. natur. (Madrid). — 35. Academy of natural sciences af Philadel-
phia. — 36. Ateneo cientifico literario de Madrid. — 37. L'Institut
botanique de Rome. — 38. Sociedad Broteriana (Coimbra). — 39. Die
kånigl. Båhmische Gesellsch. der Wissensch. in Prag. — 40. Annalen

d. k. k. Hofmuseums in Wien. — 41. Notarisia (Venezia). — 42.
Torrey botanical club (New York). — 43. Die naturforschende Ge-
sellschaft in Danzig. — 44. Californian Academy of sciences.

Foreningens Årkiv
har i det forløbne Aar modtaget følgende Gaver foruden Tidsskrif-
terne fra ovennævnte Selskaber:

J. G. Agardh. Till Algernes Systematik, 4de Afdeln.
Todaro. Hortus bot. Panormitanus, Tom. II, Fasc. 4tus:

Kerner. Schedae ad floram exsiccatam Austro-Hungaricam 1881—84,
4 Hæfter.

Ed. Morren. La sensibilité et la motilité des végétaux, 1885.

Aug. Kanitz. Bot. Resultate der central-asiatischen Expedition des
Grafen Béla-Szechenyi. Budapest 1886.

Liste alphabétique de la correspondance de Christian Huygens, qui
sera publiée (Société hollandaise d. sc.).

Geschichte der kgl. båhmisehen Gesellschaft der Wissensch., Prag.
Hæfte 1—2.

Schiibeler. Viridiarium Norvegicum, Norges Væxtrige, lste Hft. 1885.

R. Schomburgh. South Australian report...1885, Adelaide 1886.

Kihlman. Beobachtungen iber die periodischen Erscheinungen des
Pflanzenlebens in Finland (Societas pro Fauna et Flora Fennica).

Corbiére.. Une plante nouvelle pour la flore Frangaise (Erythraea
capitata) 1886.

— Erythraea Morieri sp. n. O. G. Petersen.

Pergsonalia.

Den 2&8de Marts 1886 døde Docent i Botanik ved Universitetet
Samsøe Lund. Den afdøde var født den 29de April 1845 i Thostrup
ved Ringsted og blev dimitteret 1864 fra Borgerdydskolen i Kjøben-
havn. Efter at have bestemt sig for det botaniske Studium, kastede
han sig med stor Iver over dette, syslede i Begyndelsen mest med
floristiske og morfologisk-biologiske Undersøgelser, til hvilke sidste
Irmisch's Arbejder, som dengang vare ny, vel væsentlig have givet
Anledning. Han færdedes særdeles meget i Mark og Skov og havde
blandt andre Planer ogsaa den, med Tiden at udgive en morfologisk
dansk Flora, hvortil han begyndte at nedskrive Materiale. Han le-
vede i flere Aar i et fortroligt Venskab med en lille Kreds af bota-
niske Ynglinge, i hvilken han repræsenterede de solide Kundskaber
og den videnskabelige Dygtighed, medens afd. J. P. Jacobsen, der
før han blev Digter, var en. ivrig Algolog og Florist, var Selskabets
vittige Hoved. Venskabet mellem disse to saa yderst forskjellige
Mennesker vedligeholdt sig iøvrigt i Aarenes Løb, længe efter at
deres fælles Exkursioner vare ophørte, paa hvilke Jacobsen samlede
Alger, de begge Mosser og Samsøe Lund specielt Halvmosser, som
han med Forkjærlighed beskjæftigede sig med. I Slutningen af
Tredserne skete der en væsentlig Forandring paa Botanikkens Om-
raade, thi da afløstes de tidligere brugelige Haandbøger af Schleiden
og Schacht, som ikke længere vare fyldestgjørende, af Hofmeisters
og Sachs' Haandbøger. Herved blev der anvist ny Forskningsretninger
og bragt mange ny Synspunkter. S. L. beskjæftigede sig nu i en
Række Aar hovedsagelig med Mikroskopi og paa sin karakteristiske
grundige Maade gjennemgik han f. Ex. Sachs? Lehrbuch paa den
Maade, at han gik Anatomien igjennem selv under Mikroskopet, og
tegnede det sete ned i store Bøger, han havde til det Brug. Han
excerperede og nedskrev i det hele meget under sin lange Studietid,
hvorom en Mængde efterladte Bøger afgive Vidnesbyrd. Sit Mikro-
skop elskede han, ikke just at han syslede meget med dets Teknik,
men for alt det han kunde se med det, og jeg troer ikke, at mange
have tilbragt lykkeligere Timer end de, hvori han sad og mikrosko-
perede i sit mangeaarige Hjem i Pilestræde eller paa Regensen, hvor
han havde Bolig i nogle Aar. Men dette idylliske Liv fik en ejen-

dommelig Afslutning. I 1873 fik han det Thottske Legats Pris for
en Afhandling om Marktidslen, en Afhandling der ligesom E. Rostrups,
som ogsaa havde besvaret Prisspørgsmaalet, af Bedømmelsescomiteen
blev betegnet som fortrinlig. Ved Udarbejdelsen heraf var han blandt
andet kommet ind paa Undersøgelser over Fnokkens Udviklingshi-
storie og Tydning. ette havde affødt en stor paa dansk og fransk
skrevet Afhandling: Bægeret hos Kurvblomsterne (Bot. Tidsskr., 6te
Bd. 1872) ved hvilken han indviklede sig i en Strid med daværende
Dr. Eug. Warming, som bestred hans Hovedresultaters Rigtighed.
Da Facit af Forhandlingerne imidlertid var det, at L. tilbagekaldte
begge sine Hovedpunkter — Enheden i Udviklingen af Fanerogamers
og Kryptogamers Væxtpunkt samt Tydningen af Kurvblomsternes
Fnokstraaler som Blade — havde det den Indvirkning paa ham, at
han som med ét Slag helt og holdent forandrede sin videnskabelige
modus vivendi. Han havde arbejdet sig for langt frem i videnskabe-
lig Selvbevidsthed; denne havde ved Dr. W.s Kritik faaet et Grund-
skud, men herfor var eller blev han i alt Fald Warming taknemme-
lig og skyede ikke at udtale denne Følelse for vedkommende selv,
med Tak for den store Betydning, det havde havt for hans Udvik-
ling; der udviklede sig ogsaa senere et særdeles godt Forhold mellem
disse to Mænd, begrundet i gjensidig Anerkjendelse. I dette 2det
Afsnit af sit Universitetsliv, hvor Arbejdet ikke længer som tidligere
var ensbetydende for ham med Isivsnydelse, tog han sig blandt andet
over at tage Magisterkonferens, maatte ogsaa undervise meget, for at
kunne gifte sig og fik 1876 Ansættelse som botanisk Medarbejder i
den af E. Møller-Holst dirigerede Dansk Frøkontrol, en Virksomhed,
som han levede sig mer og mer ind i, og i hvilken han uden Tyivl
gjorde fortrinlig Fyldest. Han indsamlede her og ved Dyrknings-
orsøg i Bot. Have meget Materiale, som efterhaanden blev bearbej-
det og udgivet i Form af mindre Afhandlinger, som mere eller
mindre bevægede sig paa Landbrugsbotanikkens Omraade. I denne
Periode falder ogsaa hovedsagelig hans vidtløftige Arbejder over
Kaal-Slægten, tildels i Forening med Hj. Kiærskou, hvorom der fore-
ligger et smukt Resultat i to store af mange Afbildninger ledsagede
Afhandlinger. Aaret efter at han var begyndt at arbejde i Frøkon-
trollen, altsaa 1877, var han bleven Assistent i Bot. Have, hvor han
havde Tilsynet med Bestemmelsen af Planterne. Dette Arbejde om-
fattede han med stor Omhu og Interesse og gjorde overmaade megen
Gavn ved sit kritiske og skarpe Blik. Ikke desto mindre var han
aa en Maade efterhaanden kommen til at leve under et Tryk, idet
an følte Trang til at gribe mere selvstændige, rent videnskabelige
Arbejder an, men mærkede, at Tiden gik, uden at han kunde naa
dette, med de Pligtarbejder, som daglig skulde gjøres. Det var ham
derfor overmaade velkomment, at han ved Dr. Warmings Afgang
som Professor til Højskolen i Stockholm blev udnævnt til Docent i
Botanik for Farmaceuterne. Nu var han paa den grønne Gren, nu
skulde han til at begynde et Liv igjen, hvor Kræfterne ikke blev
opslidte i Pligtarbejde, men hvor han kunde arbejde igjen i den rene
Botanik, som han havde sendt mangt et Suk i sin lange praktiske
Periode, nu skulde med andre Ord et 3dje Afsnit i hans videnskabe-
lige Liv begynde, men det skulde desværre kun blive en Afslutning.
I Foraaret 1883 blev han ramt af en Sygdom, som udviklede sig til
Lungetæring og hvoraf han ikke formaaede at rette sig. I November
samme Aar rejste han til Corsica, tilbragte Vinteren dér og rejste
derfra meget ufuldstændig restitueret. jemrejsen fra Corsica blev
tillige hans eneste ridedekebelge Udenlandsrejse idet han med offent-
lig Understøttelse benyttede denne Lejlighed til at besøge forskjellige

italienske og tyske botaniske Haver, hvorom han har skrevet en
længere Opsats i Bot. Tidsskrift, l4de Bind; hans nøje Kjendskab til
vor egen botaniske Have, særlig dens Frilands-Trævæxt, gjorde, at
han kunde have saa meget desto større Udbytte af disse Besøg i
fremmede Haver. Efter sim Hjemkomst gjenoptog han sin Virksom-
hed, men manglede Kræfter. I Vinteren 35—86 gik det stærkt til-
bage med ham. Han havde af Naturen et lykkeligt og frejdigt Sind.
men nu, da Livet var bleven ham en Lidelse, saa han Døden i Møde
som en Udløsning. Men saa længe han ved egen Kraft og sin
Hustrus Hjælp paa nogen Maade kunde, slæbte han sig ned i sin
kjære botaniske Have, som hans Hjerte var groet sammen med, og
i hvilken han havde arbejdet med saa stor Nidkjærhed og Dygtighed.
Vi ville give ham det Skudsmaal, som en af Havens Arbejdere gav
ham: Han var ikke blot afholdt, han var agtet.
O. G. Petersen.

Den 2. Marts 1886 døde Etatsraad N. E. Hofman (Bang). Den
afdøde, en Søn af Botanikeren N. Hofman Bang, blev født 1803
paa Hofmansgave. Efter i 1822 at være bleven Student lagde han
først efter Mathematik og Plantetegning, og efter et fleraarigt flittigt
Studium af Landbrugets forskjellige Grene, især under Vejledning af
den berømte Alb. Thaer, stod han i den svenske Stats Tjeneste som
Landøkonom indtil Aaret 1840, da han fik Hofmansgave i Forpagt-
ning. Her oprettede han et Landvæsensinstitut, hvorfra flere af
vore dygtigste Landmænd ere udgaaede. 1855 overtog han ved
Faderens Død Stamhuset, hvis Drift han ledede med stor Dygtighed.

Der findes intet egentlig botanisk Arbejile fra den Afdødes Haand,
men han omfattede Botaniken med stor Kjærlighed og var en ivrig
Florist og samlede sig efterhaanden et stort Herbarium navnlig af
Mosser og blandt disse særlig Sphagnacver. Et næsten fuldstændigt
dansk Fanerogamherbarium skjænkede den Afdøde til Odense Ka-
thedralskole og den botaniske Haves Bibliothek ejer 2 Bind skan-
dinaviske Mosser fra hans Haand.

I den sidste Del af hans Liv vakte Kulturen af Dværgfrugttræer
hans Opmærksomhed og ivrig som altid i en god Sags Tjeneste rejste
han til Frankrig for at skaffe et stort Udvalg gode Frugttræsorter
til den Del af Danmark, som efter hans Mening trængte mest til
dem, nemlig den af Storme hærjede vestlige Del af Jylland. Han
udgav flere Skrifter om denne Kultur. Hofman (Bang) var en Mand
fuld af Iver for det Gode og fuld af Beundring for Naturen, især
for Planteverdenen og dens Skjønhed.

Den ordinære Generalforsamling

afholdtes den 29de Januar 1887 paa Skydebanen. Til Stede vare:
Cand. mag. Bartholin, Privatier Boysen, stud. mag. Børgesen, Lærer
Claudi-Hansen, Gartner Friedrichsen, Adjunkt Grønlund, Lektor
Gronwall, Redaktør Helveg, Apotheker Hempel, Assistent Jansen,
Laboratorieassistent Johannsen, Professor Lassen, Seminarielærer
Mortensen, Direktør Møller-Holst, Fabrikbestyrer Petersen, Apotheker
Petersen, Dr. phil. Petersen, Justitsraad Petit, cand. mag. Poulsen,
Bibliotheckar Rosenvinge, Docent Rostrup, Lærer Rudmose, Cand.
pharm. Riitzou og Professor Warming.

Adjunkt Grønlund valgtes til Dirigent og gav Ordet til Vice-
formanden, der i Formandens Sygdomsforfald aflagde Beretning

"UosUu9yI0OM 'H
"ogg1 1oqwueydeg ogs uop 'dnigsuvp

-uopn -uapn -uopn -uapn

mg —— ————— er —— ———

EET 7 7 7———— 7 7 ——————

"9887 I guruy£qoquglg sguruelog oxsTu8Joq Uop I9A0 Qqexsu3oy

"1otossey 4 'd

nmozyny snydog

09-099 "Ty
00099 am" ""

OT, 13 1Yy

Byg RE TT RE ER ER EL TR LE
NENS BE ler Tr Cr
14-96 SE EDEN HEER Es Er.
ål 7 RT SEE GR ENE
SONNE: "5 be SED KE ke Des» sold
Tree Gys Sr rn ESSEN ae.

uyiipn

"tt deg dioqsuoyoj Hq I plæfg

[BAJSSUCJ

"188T JÆnuep ogs[ Up 'usequoqøly

00009 TY

syg ER 2. z FE;
SAGE 7 ren
87-40 SAN EET

"L88I Jenuef øjs] uep snjejs

urrrsrrgs:… opreg
1oJjrøpnsuoyens mu wupy

"AULSPØWISUIA

mes St QUJOUOSINNXT
"… u0guudqoJuejg

fun r 909 ITS SSPLT,

LAS 778 0-7 "TY

gg "0"
80.) T be
0&- | g NER
0846 EL 3
Og: metan
00 SE En

DO Ore "Ty i DEER

oouv eg
en Fr snes RER EDER " 100UB)SOY
Ey se 45 Broe essBY

[BA1JOV

…7… rogg] 1enurp ogsT uop esse) "Ig

"… ln æg og [241040 — —

"JET ENTER rs bå GE .

" oyzog 1oj osJo1øl2ypon
iD ere le SEE IE RE RR Me re ne 1ogøg je 3Jeg

Ds SGT RG puoq oxysuosaoroy 49p — —

" gordogsrurusny ny ej PNYSILL,

i REN RENEE 0 SENDER Zelpiqswuoa[pow

:16ælpuj

'Ø88T Joy I Iojrøpn go 1998æJpuJ SUu2gUuIUu9I0g 19A0 98181940

om Foreningens Virksomhed i 1886. Der var holdt 10 Forenings-
møder og 3 Exkursioner, og Medlemstallet var nu 263 (5 Æresmed-
lemmer, 209 ordinære og 49 korresponderende Medlemmer) imod 253
ifjor. 4 indenlandske og 3 korresponderende Medlemmer ere døde.
(Etatsraad Hofman (Bang), Docent Lund, Cand. pharm. Matthiessen,
Fuldmægtig Smith, Apotheker Loscos y Bernall, Professor Morren
og Baron v. Uechtritz.) Af Tidsskriftet var udgivet hele låde Bind
og af ,Meddelelserne" Nr. 8 og 9, hvormed Iste Bind sluttedes.
Plantebytningen havde omfattet c. 18000 Expl. Foreningen staar
nu i Forbindelse med 44 Selskaber, hvoraf 5 ere nye. Kassereren
fremlagde derpaa Regnskabet (se ovenfor). Prof. Warming ønskede
Regnskabet f'emlagt til Eftersyn for Medlemmerne nogle Dage før
Generalforsamlingen og anbefalede Besparelser f. Ex. ved ikke at
trykke Medlemsliste hvert Aar. Viceformanden og Kassereren
mente begge at det, der herved vilde spares var ubetydeligt og
at Medlemslisten ikke godt kunde undværes. Efter nogen Dis-
kussion mellem den tilstedeværende Revisor, Adjunkt Grønlund og
Kassereren om Formen for Regnskabet, godkjendtes dette af For-
samlingen. Sekretæren gjennemgik derefter Planen for Exkur-
sionerne, og efterat Prof. Lassen yderligere havde givet nogle
Oplysninger om Samsø vedtoges de foreslaaede Ture. Som Æres-
medlem optoges derpaa enstemmig Professor Asa Gray i Nord-
Amerika, hvorefter Viceformanden udenfor Dagsordenen gav en
Meddelelse om det nylig stiftede ,, Botaniske Rejsefondf og an-
befalede Medlemmerne at støtte det. — Ved det derpaa foretagne
Valg gjenvalgtes de fratrædende Bestyrelsesmedlemmer og Revi-
sorer, og Bestyrelsen for 1887 er altsaa: Prof., Dr. phil. Lange
(Formand), Justitsraad Petit (Viceformand), Inspektør Kiærskou
(Redaktør), Dr. phil. Petersen (Arkivar), Docent Rostrup (Sekretær)
og Cand. Riitzou (Kasserer). Revisorer: Adjunkt Grønlund og
Etatsraad Piper.

Efterat Generalforsamlingen var sluttet deltoge de fleste Tilstede-
værende i et meget muntert Fællesmaaltid.

Exkursioner i 1887.

Paa den ordinære Generalforsamling den 29de Januar 1887 ved-
toges at afholde følgende Exkursioner'i den kommende Saison:

1. Foraarstur til Tidsvilde, midt i Juni.

2. Sommertur til Samsø i Slutningen af Juli, for hvilken følgende
Plan foresloges: Lørdag Morgen Kl. 9% fra Kjøbenhavn over
Kallundborg; i Koldbykaas paa Samsø Kl. 1%. Samme Dag
langs Kysten til Brattingsborg Skove. — Søndag fra Koldby
Kl. 5 pr. Vogn til Nordbyland; i Maarup Kl. 8. Kl. 11 herfra
til Langøre; Sejltur til Kyholm, Hjortholm, Besser Rev; pr.
Vogn tilbage til Koldby. — Mandag Kjøretur til Brundby Balle
og Omegn og tilbage til Koldby. Kl. 2% pr. Dampskib til Kal-
lundborg. — Turen kunde ogsaa indrettes paa 4 Dage, men
maa da udgaa fra Kjøbenhavn Tirsdag. lste Dag som ovfr. —
2den Dag: Brundby Balle, Besser Mose og Øerne. — 3die Dag:
Stauns og hele Nordbyland samt Egnen om Onsbjerg. — 4de Dag:
Omegnen om Koldby indtil Dampskibets Afgang.

3. Efteraarstur, om hvilken efter Sædvane først senere tages Be-
stemmelse.

Medlemsliste
den Iste Februar 1887.

Æresmedlemmer.

Agardh, Jacob, Prof. emer. Lund.

Gray, Åsa, Professor. Cambridge. N. Amerika.
Jacobsen, E C., Dr. phil., Brygger. Carlsberg.
Letourneuzx, LØ conseiller honoraire. Algier.
Rosenberg, "Caroline, Frøken. Hofmansgave.

Steenstrup, anet, "Etatsraad, Dr: phil. & med. Kbhvn.

Ordentlige Medlemmer.

a. Indenbys.

Aaris, J. A., Stud. med. Værnedamsvej 5…. V.
Aggersborg, UN. N., Assessor pharm. Løve Apotheket. K.
Andersen, A. N., Lærer. Walkendorfsgade 30…. K.
Bartholin, C. dd Cand. mag. Uraniavej 19. V.

Becher, A., fhv. 'Apotheker, Slagelsegade 1. Ø.

Becker, &: Havebrugskandidat. Botanisk Have. K.
Bergh, E… Frue. Thorvaldsensvej DKF Yr

Bergh, R. S$., Dr. phil. Thorvaldsensvej 9. V.

Blom, Etatsraadinde. Kronprinsessegade 30… K.
Bornebusch, V. H., Havebrugselev. Blaagaardsgade 12…. N.
Borries,. T. G., Stud. med. Nørrefarimagsgade 484 KK
Boysen, I. H. H., Privatier. Nørre Søgade ANES K.
Bremer, W., Gartner. Botanisk Have. K.

Bruun, A., Assistent. Landbohøjskolen. V.

Børgesen, F, Stud. mag. Østerbrogade 24. st. Ø.
Christensen, fy; P., Redaktør, NØrrevold 92. st. K.

Claudi- Hansen, R. Å… Lærer. Vodrofvej 46. V.
Didricisen, F., Professor. Svanemosegaardsvej 12. V.
Feddersen, A., Redaktør. Peder Skramsgade 24,, K.
Feilberg, (el Å… Læge. Østerbrogade 46.

Feilberg, RH. F. Stud. theol. - St. Kannikestræde 12. K.
Fibiger, J. Å. &. Stud" med:”"GE' Strand 16.325 K0

Flindt, H., kgl. Haveinspektør. Frederiksberg Runddel 3. F.
Fridriksson, M. Haldorsson, Læge. Dosseringen 8.
Friederichsen, T., botanisk Gartner. Botanisk Have. K.

"+ Gerstenberg, H. W. T. v., Kaptajn. Slagelsegade 18…. Ø.
Gram, C., Dr. med., Reservelæge. Kommunehospitalet. K.
Gram, JE EBA Cand. pharm. Stockholmsgade 11470:
Grønlund, ct: Adjunkt. Monradsvej 17. F.

Hansen, så Docent, Svanholmsvej 6 BB. V.

Hansen, E. CÆDr: phil. Laboratorieforstander. Carlsberg. K.
Hansen, K., Landbrugsstuderende. Lykkesholmsvej 35…. V.
Heiberg, oC. CB. Assessor pharm. Nørrebros Apothek. N.
Helms, J., F orststuderende. Alhambravej 7. V.

Helms, 0. Stud. med. Vimmelskaftet 36, K.

Helveg, EH. Redaktør. Holsteinsgade 30…. Ø.

Hempel, P Apotheker. N. Farimagsgades Apothek. K.
Henningsen, V., Stud. med. Regentsen.

Hjorth, H., Stud. polyt. Havnegade 47.,. K.

Holm, F. E., Administrator. Lampevej 31. F.

Holstebroe, O., Cand. pharm. Svendsgade 1.,. V.

Høeg, F. L., Stud. theol. Regentsen. K.

Hørring, A. F., Læge. Frederiksborggade 26.,. K.

Jacobsen, C. P., Grosserer. Amaliegade 8.

Jansen, O. F., Assistent. Havnegade 43…. K.

Jensen, H., Stud. mag. 'Vendersgade 33... K.

Jensen, J. L., Direktør. Uranievej 6. V.

Jenssen-Tusch, H., Oberst. Frederiksberg Bredgade 21. F.
Johannsen, W., Laboratorieassistent. Carlsberg. K.
Jørgensen, Alfred, Teknisk Laboratorium. Vesterbrogade 268. V.
Kiærskou, H., Museumsinspektør. Charlottenborg, K.

Lange, Joh., Professor, Dr. phil. Thorvaldsensvej 5. V.

Lange, J., Stud. mag. Thorvaldsensvej 5. V.

Larsen, S. C., Cand. philol. Kronprinsessegade 18. st. K.
Lassen, J. S. V., Professor, Dr. jur. Nørre Søgade 28,…. K.
Leth, T., Lærer. Slotsholmsgade 18. i

Liiders, T. T., Cand. pharm. N. Farimagsgades Apothek. K.
Lynge, K., Boghandler. Walkendorfsgade 8.,. K.

Liitken, C., Skovtaxator. Sorøgade 28… Ø.

Madsen, H. P., Apotheker. Vesterbros Apothek. V.

Moltke, V., Greve, Stud. theol. Toldbodvej 24. st. K.

Miiller, P. E., Kammerh., Dr. phil. Overførster. Vodrofvej 55. V.
Møller-Holst, E., Direktør. Harsdorfsvej 7. V.

Ottesen, L. O. C., Cand. phil., Lærer. Jagtvej 81. N.

Paludan, C. F.. Gartner. Rosenborg. K.

Pedersen, H. R. V., Cand. pharm. Christianshavns Apothek. C.
Pedersen, R., Docent. Gammeltoftsgade 4….

Petersen, A., Cand. pharm. Carlsberg. K.

Petersen, E. A., Cand. pharm. Krone Apotheket. K.

Petersen, E. P. F., Fabrikbestyrer. Valdemarsgade 1. V.
Petersen, K. T., Apotheker. Gammeltorvs Apothek. K.
Petersen, O. G., Dr. phil., Docent. Gothersgade 154. K.
Petersen, S. C., Svanemosegaardsvej 13... V.

Petit, E., Justitsraad. Harsdorfsvej 1. V.

Piper, H. A. T., Etatsraad, Assessor pharm. Hjorte Apotheket. K.
Posselt, H., Stud. mag. Nørresøgade 27 AA. K.

Poulsen, V. A., Cand. mag. Rosenvængets Hovedvej 29. Ø.
Prytz, C. V., Docent. Bredegade 3. C.,. F.

Rasch, C., Cand. med. Graabrødretorv 5. K.

Raunkjær, C., Cand. mag. Borchs Kollegium. K.

Riise, F., Stud mag. Frederiksberg Allé 6. V.

Rosenvinge, J. L. A. K., Bibhothekar. Frederiks bobegsen RE
Rostrup, E., Docent. Forhaabningsholms Allé 7.

Rostrup, O., Stud. mag. Forhaabningsholms Allé 7%. V

Rothe, T., Slotsgartner. Rosenborg. K.

Rudmose, N., Lærer. Matthæusgade 27. V.

Riitzou, S. M., Cand. pharm. Nørregade 20 Mb.,. K.

Sarauw, V., Frøken. Livjægergade 19.,. Ø.

Schjøtz, 0., Cand pharm. Ravnsborggade 13. st. N.

Seehusen, V. L., Apotheker. Sorte Less Apothek. V.
Stockfleth., P. T. V., Kommunelæge. Østerbrogade 16.,. Ø.
Svendsen, F., Stud. med. Holbergsgade 23.,. K. f

Thiele, T. N., Professor, Dr. phil. Astronomisk Observatorium. K.
Thorsen, M., Lærer. Frederiksborggade 54. K.

Toussieng, F. G. W., Kaptejn. Dannebrogsgade 1.,. V.

Trier, S. M. Assessor pharm. Rosenborggade 3. st. K.
Tvede, E., Cand. pharm. Platanvej 25. V.

Uldall, J., Landbrugskandidat. Skjoldsgade. 3… Ø.

Vestesen, B., Pastor emer. Mynstersvei 4. V.

Vogel-Jørgensen, H. G., Overlærer. Skolen paa Fuglevangsvej. V.
Warming, J. E. B., Professor, Dr. phil. Gothersgade 139.,. K.
Wiinstedt, W., Dr. med. St. Kongensgade 93.,. K.

FE. betegner Poststationen ,,Frederiksberg”.

b. Udenbys.

Andersen, AÅ., Lærer. Havrehed Skole pr. Odense.
Andresen, P., Højskolelærer. Ryslinge pr. Ringe.

Ahrling, Eug., Dr. phil. Arboga. Sverrig.

Baagøe, J., Apotheker. Næstved.

Bauer, C. A. P., Cand. pharm. Skive.

Beeby, W. H. London. .

Bergh, L. J. A. C., Overlærer. Thorshavn.

Bergstedt, N., Lærer. Bodilsker pr. Nexø.

Bjørkmann, H., Student. Vadsbro. Sverrig.

Blomberg, O. G., Præst, Ekensholm pr. Nyképing. Sverrig.
Branih, J. Deichman, Præst. Sneptrup pr. Skanderborg.
Bomann, E. E., Studerende, Falun.

Brown, Augusta, f. Rudmose, Frue. London.

Bruhn, C. A., Cand. pharm. Glostrup Apothek.

Caspary, R, Professor. Konigsberg.

Corbriére, Professor. Cherbourg.

Dahl, J., Cand. pharm. Buenos ÅAyres.

Ernstisen, H. P., lærer. Rørby pr. Kallundborg.

Fausbøll, J., Præst. Hassing pr. Thisted.

Feilberg, P., Inspektør. Søborg pr. Græsted.

Fraas, V., Lærer. Slagslunde pr. Viksø.

Friderichsen, K., Cand. pharm. Løve Apotheket. Haderslev.
Frus, J. J., Cand. pharm., Tandlæge. Hjørring.

Frisch, W.. J. G, Cand. pharm. Maribo.

Gad, C., Overlæge. Viborg.

Gelert, O., Cand. pharm. Ribe.

Gjeding, Marie, Frøken. Frederiksværk.

Grønwall, A. L., Lektor. Malmø.

Hansen, C., Cand. pharm. Helm's Apothek. Horsens.
Hansen, F., Gaardejer. Askov pr. Vejen.

Henningsen, Å., Præst. Durup pr. Durup Station.

. Hildebrandt, P., Cand. pharm. Svane Apotheket. Horsens.
Hjorth, A. L., Skoleinspektør. Rønne.

Hoff, R., Overlærer. Rønne.

Hofman-Bang, N. E., Stamhusbesidder. Hofmansgave pr. Otterup.
Hora, P., cand. phil. Smichow ved Prag.

Hvid, C., Borgmester, By- og Herredsfoged. Stege.
Højgaard, N., Højskoleforstander. Nørre Ørslev pr. Nykjøbing p. F.
Indebetou, C., Apotheker. Avesta. Dalarne.

Ingerslev, Læge. Marienborg pr. Stege.

Jacobsen, A. V. H., Cand. pharm. Løve Apotheket. Odense.
Jacobsen, E. V., Cand. pharm. Løve Apotheket. Aalborg.
Jacobsen, H., Plantør. Hæsede pr Rønnede.

Jensen, C., Cand. pharm. Kirke Hvalsø.

Jensen, H., Dyrlæge. Farsø pr. Vester Hornum.

Jeppesen, Højskoleførstander. Staby pr. Ulfborg.

Jeppesen, J., Seminarielærer. Gjedved pr. Horsens.
Jeppesen, J. K., Lærer. Faarup Ejersted pr Aabybro.
Jersild, Dr. med. Tønder.

Johansson, K., Låroverksadjunkt. Visby.

Johannson, N. A., Rektor. Gøteborg.

Jørgensen, L., Etatsraad, Godsejer. Søholt pr. Maribo.
Jørgensen, P., Kjøbmand. Odense.

Kjær, A. J., Cand. pharm. Rudkjøbing.

Kjær, F., Dr. med., Overlæge. Diakonissehuset. Christiania.
Klæbel, C., Cand. pharm., Svane Apotheket. Randers..
Kløcker, Å., Cand. phil., Stubbekjøbing Apothek.

Larsen, R., Lærer. Frederiksværk.

Laurell, J. &. Præst, Ludgou. Sverrig.

Leverkhuysen, Forpagter. Kragelund pr. Arden.

Lind, K. M., Læge. Åssens.

Lind, N., Cand. pharm. Ribe.

Lotze, G., Etatsraad. Løve Apotheket. Odense.

Lowzow, A. G., Jægermester. Slettegaard pr. Helsinge.
Lund, A., Dr. phil. Westerwik.

Mathiassen, M. J.. Lærer. Mullerup pr. Slagelse.

Moltke, E. G., Kammerherre, Greve. Nørager pr. Ruds Vedby.
Montelin, G. V., Cand. phil. Lund.

Mortensen, A. C., Cand. pharm. Quito. Ecuador.
Mortensen, H., Seminarielærer. Jonstrup pr. Ballerup.
Morville, G., Justitssekretær. Viborg. .

Møller, Fabricius, Cand. phil. Ribe.

Møller, S., Distriktslæge. Nørre Sundby.

Mørch, J., Landinspektør. Hobro.

Neuman, L. M., Lektor. Sundsvall. Sverrig.

Nielsen, P., Konsulent. Tystofte pr. Skjelskør.

Nilsson, H., Dr. phil., Amanuensis ved d. bot. Have i Lund.
Nyeland S., Direktør. Vilvorde pr. Charlottenlund.
Overgaard, Lærer. Gjetterup pr. Thisted.

Pedersen, J. P., Lærer. Gjedved. Horsens.

Pedersen, N., Skovfoged. Nørager Vaaseskov pr. Ruds Vedby.
Petersen, A., Cand. pharm. p. t. Breslau.

Petersen, N. E., Organist. Søllerød pr. Holte Station.
Petersen, P., Lærer. Tandrup pr. Fjerritslev.

Petersen, S… Lærer. Slotsbjergby pr. Slagelse.

Philipsen F., Cand. pharm. Fredericia.

Poulsen, D. T., Handelsgartner. Roskildevej 70. F.
Poulsen, H. F., Kapellan. Karleby pr. Nykjøbing p. F.
Poulsen, J. C., Lærer. Odense.

Rasmussen, H., Lærer. Karleby pr. Nykjøbing p. F.
Reimers, D., Apotheker. Aabenraa.

Samzelius, H., Studerande. Omberg pr. Håstholmen. Sverrig.
Scheutz, Lektor. Wexiø. Sverrig.

Schiffner, V., Assistent v. d. bot. Have. Prag.

Schiøtz, Th., Brygger. Odense.

Schmidt, V., Lærer. Frederikshavn.

Schiitz, C., Cand. theol. Helsingør.

Sederholm, G… Studerande. Kortingsberg pr. Wretstorp. Sverrig.
Sonne, C., Landbrugskandidat. Lyngby.

Strøm, V., Overlærer. Odense.

Thomsen, N. O., Stud. pharm. Ribe.

Thoroddsen, Th., Adjunkt. Rejkjavik.

Ulriksen, Gartner. Alnarp pr. Akarp Station. Sverrig.
Valentiner, Forpagter. Gjorslev pr. Storehedinge.

Vilandt, H., Læge. Ribe.

Wallengren, R. 0. J., Stud. Håganås. Farhult. Sverrig.
Wessén, L. J. R., Bruksfårvaltere. Frøvi. Sverrig.
Wickbom, J., Seminarieadjunkt. Kalmar.

Winslow, A. P., Låroverksadjunkt. Gøteborg.
Zahrtmann, H.…, Apotheker. Ulfkjær.

Zoffmann, 4A., Cand. pharm. I Udlandet.

Korresponderende Medlemmer.

AÅreschoug, F. W. C., Professor, Dr. phil. Lund.

Ascherson, P., Professor, Dr. phil. Berlin.

Babington, C. C., Professor. Cambridge.

Bennett, Arthur, Croydon, Surrey. England.

Berggren, S., Professor, Dr. phil. Lund.

Blytt, A., Professor. Christiania.

Bommer, J. E., Professor, Bruxelles.

Brandis, D., Dr. phil. Bonn.

Brown, Robert. London.

Buchenau, F., Professor. Bremen.

Burle, E., Botaniker. Gap, Hautes Alpes. Frankrig.
Christensen, R., Botanisk Gartner. Lund.

Cosson, E., Dr., membre de Vinstitut. Paris.

Crépin, F., Direktør for den botaniske Have. Bruxelles.

Dévos, ÅA., Konservator. Bruxelles.

Engler, A., Professor, Dr. Breslau.

Flahault, C., Professor. Montpellier.

Focke, W. O., Dr. phil. Bremen.

Fries, T. M., Prof., Direktør for den botaniske Have. Upsala.
Glaziou, A., Dr. phil., Direktør for de- off. Haver. Rio Janeiro.
Heldreich, T. de, Prof., Direktør for den botaniske Have. Athen.
Henriques, J., Professor. Coimbra.

Hervier, J., Abbed. St. Etienne. Loire.

Janka V. v. Custos v. d. bot. Afd. af Nationalmus. Buda-Pesth.
Jolis, A. le, Prof., Præsid. for det naturhist. Selskab. Cherbourg.
Jønsson B., Dr. phil., Adjunkt. Lund.

Kerner, A.. Professor. Direktør for den botaniske Have. Wien.
Kjellman, R. F., Professor, Dr. phil. Upsala.

Laguna, M., Direktør for Forstskolen. Escorial.

Leftler, J. A., Magister. Stahåsa. Østergåthland.

Lindberg, S. O., Prof., Direktør for den bot. Have. Helsingfors.
Lindeberg, C. J., Lektor. Gøteborg.

Martins, C., Professor. Montpellier.

Masson, Rosine, Frøken. Lausanne.

Miller, F., Baron, Dr: phil., Gouvernements Botaniker. Melbourne.
Nathorst, A. G., Dr. phil. Stockholm.

Nordstedt, O., Dr. phil., Konservator. Lund.

Nordvi, A. G., Kjøbmand. Mortensnæs. Østfinmarken.
Norman, J. M., Forstmester. Laurvig.

Nyman, C. F., Konservator v. Rigsmuseet. Stockholm.

Olsson, P., Dr. phil., Lektor. Østersund.. Sverig.

Pierron, P. E., Vincents College. Westmoreland county. N. Amer.
Schomburgk, R., Dr. phil., Direkt. f. d. bot. Have. Adelaide.

Schiibeler, F. C., Prof., Direktør for d. bot. Have. Christiania.
Thiimen, F., von, Baron. Gørz. Østerrig.

Wille, N., Dr. phil., Assistent ved Rigsmuseet. Stockholm,
Willkomm, M., Prof., Direktør for d. bot. Have. Prag.
Winter, G., Dr. phil. Leipzig.

Wittrock, V. B., Prof., Intendant ved Rigsmuseet. Stockholm.

Literatur-Anmeldelser,

Dr. Paul Sorauer: Handbuch der Pflanzenkrankheiten. 2ter Th.
Die parasitåren Krankheiten. (18536). Første Del af dette Værk an-
meldtes i ,,Medd. fra den Bot. Foren.” 1. Bd., S. 216. Anden og
sidste Del, som nylig er udkommen, fortjener en særlig Omtale. Den
udgjør et Bind paa 465 Sider, med 18 lithograferede Tavler og en
Del i Texten trykte Træsnit, og heri behandles alene de af Plante-
parasiter foraarsagede Sygdomme. Der meddeles først en Redegjø-
relse af Parasitismens Natur ved at paavise en Række Overgange fra
rigeligt med Klorofyl forsynede Planter gjennem de klorofylfattige,
der til Dels maa leve af organisk Næring, til saadanne som obliga-
torisk nære sig heraf, idet de aldeles mangle Klorofyl og enten ere
Saprofyter eller Parasiter, med talrige Mellemled. Derefter behandles
saadanne sygelige Forhold hos Planterne, der skyldes fanerogame
Parasiter. Men den aldeles overvejende Del omfatter de af krypto-
game Parasiter, med andre Ord af Snyltesvampe foraarsagede Syg-
domme. Skjønt ingen af de.vigtigere Slægter af Snyltesvampe er
forbigaaet, behandles dog, som naturligt er, saadanne Arter mest
udførligt, som angribe Kulturplanterne og da særlig de vigtigste af
af disse. Til Grund for Ordningen er lagt selve Svampesystemet,
idet der begyndes med Myxomycetes og ender med Pyrenomycetes.
Forfatteren beklager sig i et Forord over, at han paa Grund af sit
afsides Opholdssted ikke har haft saa rige literære Hjælpemidler" at
raade over, som den der lever i en Universitetsstad; men man maa
netop beundre det omfattende Kjendskab, han har, ikke alene til de,
vedkommende det foreliggende Æmne, i de store Kultursprog ud-
givne Arbejder, som ere udnyttede lige til den allernyeste Tid, men
ogsaa til de i mindre Lande udkomne Tidsskrifter og de i seiv saa
lidet kjendte Sprog som Dansk affattede Artikler. — De paa Markens
og Havens Kulturplanter snyltende Svampe og de af disse foraarsa-
gede Sygdomme ere behandlede med størst Forkjærlighed, medens
Skovtræernes Sygdomme, for saa vidt de skyldes Snyltesvampe, ere
stillede noget 1 Skygge. Udførligst ere Frugttræernes Sygdomme
behandlede. Hvad disse angaar skal det bemærkes, at Forfatteren
endnu ikke ret vil gaa ind paa, at Kræft hos Æble- og Pæretræer
skyldes Nectria ditissima, hvad dog Anmelderen anser for tilstrække-
lig bevist. Bakteriosen er, som grundet paa nyeste Tids Under-
søgelser, fyldigere fremstillet end i nogen tidligere Haandbog i Plante-
pathologi. Den i Anmeldelsen af første Del gjorte Anke, at der
manglede Figurforklaring, er her for saa vidt afhjulpen, som en saa-
dan findes til de fleste Tavler (mærkelig nok ikke til de to første);
men den er ikke altid let at finde, især da der paa Figurforklaringen
mangler Henvisning til Tavlens Numer. Dette ide stor Flid og
Sagkundskab affattede fortræffelige Værk maa, ligesom første Del,
paa det bedste anbefales baade til Plantedyrkere og Botanikere.

E. Rostrup.

J. Jenssen. Ordbog for Garinere og øvrige Plantedyrkere, inde-
holdende de ved Planternes Betegnelse almindelig forekommende
latinske og græske Slægts-, Årts- og Varietetsnavne, deres Oprindelse,
Bøjning, Kjøn, Betoning og Oversættelse samt en kort, for Bogens
Formaal afpasset Vejledning i latinsk Formlære. Med en Efterskrift
af Professor Joh. Lange. Kbhvn. 1886. Pris 7 Kr.

Dette 458 Sider store Arbejde angiver allerede ved sin omfattende
Titel tilstrækkelig tydeligt hvad det indeholder og hvortil det sigter,
og den lover heller ikke for meget. I vor Bogverden fandtes hidtil
intet lignende Værk, medens den fremmede Literatur ejer en Del
Skrifter, der behandler det samme Æmne, om end efter en anden
Plan. Det foreliggende Værk udmærker sig fordelagtigt ved ikke
alene at meddele Oplysninger om Planternes Slægtsnavne, men ogsaa
om Årtsnavnene, samt ved sin praktisk indrettede, kortfattede latin-
ske Formlære paa 32 Sider, der vistnok for mange af Bogens Be-
nyttere vil være velkommen. Det er ikke alene Navne paa dyrkede
Planter, som ere optagne i denne Ordbog, hvad man af Titelen
kunde tro; ogsaa Navnene paa de i den danske Flora forekommende
Blomsterplanter ere anførte og forklarede, selv om de ikke have
nogen økonomisk Betydning. Det har jo været særlig vanskeligt at
drage en rimelig Grænse med Hensyn til de fremmede Planteslægter,
der fortjente at tages med; men saavidt vi kunne skjønne, er der
her gjort et godt Udvalg; der er maaske taget en Del med, som
uden Skade kunde være udeladt, medens man ikke let vil søge for-
gjæves efter nogenlunde bekjendte Haveplanter. Medens Navne paa
Mosser og Alger ganske ere udeladte, er af blomsterløse Planter
medtaget Karkryptogamer og de vigtigste af de Snyltesvampe, som
angribe vore Kulturplanter. Grænsen for hvad der bør tages med
af blomsterløse Planter i et Værk af denne Natur, er jo temmelig
vilkaarlig; maaske det havde været formaalstjenligt åt medtage Navne
paa de mest bekjendte af spiselige Svampe, saasom Boletus, Cantha-
rellus, Helvella, Lactarius, Lycoperdon, Morchella, da dog flere andre
f. Ex. Clavaria, ere nævnte; de vedkomme ganske vist ikke ,,Plante-
dyrkere" men der findes i Bogen en Mængde andre Navne paa
Planter, der have lige saa lidt Betydning for disse. At der i alle
Tilfælde skulde være truffet det rette med Hensyn til Betoning og
Forklaring af Navnene, er jo ikke at vente, da der er saa stor Me-
ningsforskjel om disse Spørgsmaal hos forskjellige Forfattere. Naar
det S. 410 hedder: Felix femina og Felix mas, maa dette anses for
Trykfejl, da Navnet andensteds i Bogen er rigtigt anført. Ikke alene
»Gartnere og øvrige Plantedyrkere”, men ogsaa Botanikere ville i
mange Tilfælde med Nytte kunne ty til denne Ordbog.

. E. Rostrup.

B. Hågrell. Botanikens historia i ofversigt. Gøteborg 1886.
304" Sider. Pris 3 Kr.

Forfatteren udtaler i Fortalen det Haab, at Bogen kan blive til
nogen Nytte for Begyndere og for de af Botanikens talrige Venner,
der ikke have Adgang til Kildeskrifter, samt ogsaa for dem, der
kunde interessere sig for én og anden fremsat Anskuelse eller ønske
en mindre Haandbog paa Svensk.

Dette sidste fører ganske naturligt med sig, at Bogen fortrinsvis
dvæler ved skandinaviske, ganske særlig svenske Botanikere, et For-
hold, der, saa langt fra at forringe Bogens Værd, netop synes at
give den sin væsentligste raison d'étre. Den udførlige, med interes-
sante Stilprøver ledsagede Skildringer af Linnés Liv og Virksomhed
er saaledes skreven med megen Sympathi og varm Begejstring, der
kun virker velgjørende. Særlig denne Skildring er inspireret af en

i BE

berettiget Tendens: at forsvare Linné mod Sachs's altfor overdrevne
Angreb i hans ,,Geschichte d. Botanik". Andre af Sverrigs mange,
udmærkede Botanikere ere ligeledes behandlede udførligt og med
ægte Pietet, f. Ex. Swartz, Elias Fries o. fl, og paa tilsvarende
Maade har Forf. forstaaet at lade Sverrigs Botanikere træde frem i
de forskjellige Afsnit — et Forhold, der ingenlunde skal dadles, da
det, som antydet giver Værket sin væsentlige Værd: især bestemt
for det svenske Publikum, bør Bogen selvfølgelig stille svenske For-
skere og Lærere i Forgrunden.

Hvorvidt Bogen egner sig for Begyndere, er et andet Spørgs-
maal, der næppe kan besvares bekræftende. Thi dels er Ordningen
af Stoffet alt andet end overskuelig, dels — og dette er den væsent-
ligste Anke — bydes der ikke et gjennemarbejdet, SPØRGER Hele,
hvori nogen Udvikling kan spores; men egentlig kun et. Konglomerat
af personalhistoriske Notitser, af hvilke mange turde være af under-
ordnet Betydning, absolut sét, end sige da for Begyndere. Man
kunde kalde Værket et Herbarium af alle Tiders og Fandil Botani-
kere, samlede og ordnede med meget varierende Indsigt; en Lærebog
i Botanikens Historie er det ikke. Dertil kommer endvidere, at
Forfatteren synes at nære en stærk Uvilje mod, og i hvert Tilfælde
viser en meget overfladisk Indsigt i de nyere Retninger i Botaniken
og da særlig Fysiologien. Medens saaledes f. Ex. Linnés øg nærmeste
Efterfølgeres rent systematiserende Virksomhed (Tiden fra 1735—1802)
skildres udførligt paa 30 Sider (p. 55—85), affærdiges Priestleys,
Ingenhous' 0. s. v. Opdagelser med 23 Linier! Paa lignende sted-
moderlig Maade behandles Anatomi og Fysiologi gjennem hele Bogen,
kun Læren om Sexualiteten faar nogen nærmere Omtale, takket være
dens forlængst anerkjendte systematiske Betydning.

Som Haandbog betragtet har Bogen nogle. gøde Egenskaber:
den omfatter saaledes Botanikere fra Aristoteles til de allersidste
Aar — medens Sachs giver Tiden fra det 16de Aarhundrede til 1860.
Endvidere findes der, foruden de udenlandske, særdeles mange svenske
Navne med Personaloplysninger, af hvilke mange ogsaa for Danske
have Interesse. Der er imidlertid i hele denne Oversigt alvorlige
Mangler at paatale, især ved de fremmede Forfattere, og, som det
kunde ventes, er det navnlig i anatomisk og fysiologisk Henseende.
Som Exempler blandt mange kan anføres, at ved Mohl (p. 244),
der ikke behandles efter Fortjeneste, nævnes hverken hans vigtige
anatomiske Arbejder om Bladgrønt eller hans berømte Afhandling
om Slyngplanter. Ved Payen (p. 243) ikke, at det er ham, der har
grundlagt Læren om Cellulose som Cellevægens ,væsentligste" Be-
standdel; Hanstein (p. 257) affærdiges med Ordet ,,Væxtanatom";
Schwendener (265) nævnes vel for sin Lichentheori, men ikke som
Fader til den fysiologiske Anatomi o. s. v., Van Tieghem (267)
kun som uheldig Forsker m. H. til Coprinus' formentlige Befrugt-
ning! og ved Sachs (265) nævnes en Del Værker, men ikke hans
Basskaj dende Experimentalfysiologi fra 1865, Grundlaget for hele
»Wirzburger-Skolen”. At ogsaa den nyere Systematik behandles
stedmoderligt, ses bl. a. ved Eichler (p. 266).

Disse og lignende Mangler have vel til Dels deres Forklaring i
den Omstændighed, at Forf. har villet føre sin Historie helt op til
1885 — at skrive en Nutids Historie er jo ogsaa en saare vanskelig
Sag, der kræver en ganske særlig Overlegenhed og alsidige Kund-
skaber, ja helst profetiske Gaver. Forf. har sat sig en Opgave, han.
langtfra har kunnet magte. De værdifulde Oplysninger og Momenter,
der ubestrideligt findes i Bogen, komme derfor ikke til deres Ret.

W. Johannsen.

Julius Sachs. Ueber die Wirkung der ultravioletten Strahlen
auf die Bliithenbildung. Årbeiten d. bot. Instit. Wirzburg. 3. Bd
3. Hæfte 1887. p. 372—388.

Først i den senere Tid har man begyndt nøjere at undersøge de
ultraviolette Solstraalers Indflydelse paa Planterne, saaledes har bl.
a. Bonnier & Mangin for nyligt paavist en ikke ringe Kulsyreassi-
milation ved Hjælp af ultraviolette Straaler — et Forhold, som skal
blive omtalt i et senere Hæfte af disse Meddelelser.

Sachs, der mærkelig nok ikke anfører disse Undersøgelser, har,
i Konsekvens af sin ejendommelige Antagelse af særlige ,blomster-
dannende", ,roddannende", ,,skuddannende" o. s. v. Stoffer (hvilke
rent hypothetiske Stoffer nærmest paralleliseres med Fermenter, idet
de skulle foranledige, at det mere raa Bygningsmateriale — de almin-
delige plastiske Næringsstoffer — fixeres i Form af det ene eller det
andet Organ, alt efter det hypothetiske Stofs Natur), faaet den For-
modning, at de forskjellige Lysstraaler kunne fremkalde forskjellige
»organdannende Stoffer”, at altsaa, med et mere empirisk Udtryk, de
forskjellige Lysstraaler skulle have forskjellig Betydning for Anlæg
og Udvikling af de forskjellige Organer. Ledet af slige Overvejelser
har Sachs nu i tre Somre foretaget Forsøg, alle med Tropæolum
majus, da denne ,,Skyggeplante" særlig egner sig til slige Forsøg.

Frø udsaaedes i Potter, der, naar Spiring var begyndt, anbragtes
i Kasser, forsynede med Vindue. Hver Kasses Vindue bestod af en
flad Glasbeholder, fyldt med Væske, som Lyset altsaa maatte passere
for at naa Planterne. Til hvert Forsøg benyttedes to slige Kasser,
opstillede ved Siden af hverandre. For at udelukke de ultraviolette
Lysstraaler fra den ene Kasse, anvendtes en Opløsning af svovlsurt Ki-
nin, hvilkenVædske, som bekjendt, viser en smuk blaalig Fluorescens, der
fremkommer ved de ultraviolette Straalers Omdannelse til blaa. Lys,
der er gaaet igjennem en tilstrækkelig stærk Kininopløsning vil af
samme Grund være berøvet sine ultraviolette Straaler, hvilket viser
sig derved, at Kininopløsning ikke fluorescerer i Lys, der allerede
har passeret en slig Opløsning. I den ene Kasse fik Planterne altsaa
saa at sige normalt Lys, i den anden derimod Lys, der manglede de
ultraviolette Straaler (og som vel ogsaa paa anden Maade har afveget
fra det normale). I næsten alle Forsøgene viste det sig nu, at Blom-
sterdannelse udeblev bag Kininopløsningen; kun i 2 af 40 Tilfælde
dannedes der en enkelt Blomst, medens der, bag rent Vand, udvik-
ledes en rig Blomstring.

Af dette slutter nu Sachs, at de ultraviolette Straaler skulle
være særlig virksomme ved Dannelsen af (de hypothetiske Stoffer,
der umiddelbart skulle fremkalde) Blomster. Uden at kunne gaa
nærmere ind paa denne Sags spekulative Grundlag, skal Anmelderen
bemærke, at Sachs' Forsøg aldeles ikke bevise Rigtigheden af hans
Anskuelse. Thi dels gaar Sachs med Urette ud fra den Forudsæt-
ning, at de ultraviolette Straaler ingen Rolle spille ved Ernæringen,
medens dog — helt bortset fra Bonniers & Mangins ovenfor omtalte
Forsøg — selve hans Forsøg vise, at ,,Kininplanterne" kun opnaaede
”|, af de bag Vand dyrkede Planters Vægt; dels forklares nogle af
Sachs .til Støtte for sin Anskuelse anførte Forsøg med delvis For-
mørkning af Planter, paa en lige saa simpel Maade af en svagere
eller stærkere Kulsyreassimilation. Endelig kommer hertil, at de
mange praktiske og videnskabelige Erfaringer fra Frugttrædyrkning,
fra Gjødnings- og Vandkulturforsøg 0. s. v. angaaende Udebliven
eller Dannelse af Blomster, aldeles ikke staa iForbindelse med kvali-
tative Belysningsforskjelligheder, da Belysningsforholdene have været

éns, men derimod vel med Ernæringstilstanden, resp. Tilførselen af
Næringssalte.

Der er, i alt Fald endnu, ingen Grund til at antage den Sachs'ske
Lære om ,organdannende" Stoffer, og end mindre hans Lære om
Lysets Indflydelse paa disse ,subtile Materier". Men hermed er Mu-
ligheden for en specifik Virkning af de forskjellige Spektraldele paa
Organernes Udvikling selvfølgelig ikke udelukket.

Karakteristisk for Sachs som Wiirzburgerskolens Chef er den
haardnakkede Fastholden ved Læren om de gule Straaler som den
vigtigste Faktor ved Kulsyrens Åssimilation, trods det paa tre for-
skjelhige Maader vundne, overensstemmende Resultat (Timirjaseff,
Reinke og Engelmann), at de af Bladgrønt særlig stærkt absorberede
røde Straaler spille Hovedrollen. W. Johannsen.

Atsusuke Nagamatsz. Bertråge z. Kenntniss d. Chlorophyllfunc-
tion. Arb. d. bot. Inst. Wirzburg. Bd.3, Hæfte3 1887, p. 389—407.

Forfatteren, der har arbejdet under Sachs's Auspicier, demon-
strerer særdeles klart:

1. at Landplanters Blade, naar de sænkes i kulsyreholdigt Vand
og befries fra vedhængende Luft, ej kunne danne Stivelse ved Be-
lysning, men at de derimod kunne dette i rigelig Grad, naar det
adhærerende Luftlag ikke fjærnes. Forf. tager, til Forklaring af dette
Forhold, Spalteaabningernes Lukning eller Tilstopning i Betragtning,
dog synes dette ikke plausibelt, da Baussingault, trods Tilstopning
af Spalteaabningerne (med Fedt), iagttog en usvækket Kulsyreassimi-
lation hos fiere Blade. Anmelderen skal derimod vise hen til den
store Forskjel i Maaden, hvorpaa Kulsyren bydes Bladene: nemlig i
det ene Tilfælde som en Opløsning i Vand, 1 det andet i Luftform,
i det adhærerende Luftlag, der stadig kan forsynes med ny Kulsyre
fra Vandet.

2. at Sollyset ved at gaa gjennem et grønt, Kulsyre assimilerende
Blad, taber Evnen til at fremkalde Stivelsedannelse i et andet Blad, og

3. at Blade, naar de ved Fordampning tabe saa meget Vand at
de blive slappe (,welken”), ikke kunne danne Stivelse, selv under
iøvrigt gunstige Betingelser. At dette skulde bero påa Spalteaab-
ningernes Lukning, hvad Forf. mener, betvivles af Anm. (sml. ogsaa
under 1.); nærmere ligger den Antagelse, at Livsvirksomheden i det
hele nedsættes paa Grund af Vandtabet, hvad Aandedræts-Forsøg
saa ofte have vist.

I de her omtalte Forsøg har der alene været Tale om Dannelse
af Stivelse i Blade, der bleve plukkede om Morgenen og derfor vare
fri for dette Stof. Da imidlertid Stivelse først dannes ved et Over-
skud af Næring (Kulhydrat) — naar Kulsyreassimilationen overvejer
Aandedrættet — saa vise Forsøgene kun, at der ikke sker nogen
betydelig Kulsyre-Assimilation i de paagjældende Tilfælde. elt
standset er den neppe. W. Johannsen.

Botanisk Rejsefond.

Nedenstaaende Opfordring til Dannelsen af et botanisk Rejsefond
bringe vi herved i det botaniske Publikums Erindring.

angfoldige Opgaver i floristisk, geografisk, systematisk, morfolo-

gisk, biologisk og fysiologisk Retning frembyder den højere og lavere

Plantevæxt ikke blot i vore Kolonier og Bilande, men selv i det dog

i mange Retninger godt undersøgte Danmark. Og saaledes vil det

altid vedblive at være, til Trods for Fremskridtene, fordi Videnskaben
uaf brudt specialiserer sig, og gå Synspunkter og med dem nye
Opgaver stadig fremstille sig. il at løse disse ere Rejser et i
mange Tilfælde uundværligt Middel. I En JEBLE SER Kerak og tillige
af, at der i Danmark er gjort forholdsvis meget lidt for en regel-
mæssig og planmæssig Understøttelse af saadanne, ere vi
Undertegnede traadte sammen for at indbyde til Dannelsen af en
Fond hvis Renter skulle anvendes til botaniske Undersøgelsesrejser
fornemlig i Danmark og dets nordlige Bilande og Kolonier,
hvorimod saadanne til andre Lande kun mere undtagelsesvis, og
naar de kunne tjene til Belysning af vor egen Flora, bør understøttes.

Rejsernes Maal skal være Løsning af videnskabelige Spørgs-
maal, ikke at tilvejebringe Samlinger til Bytning eller Uddeling; dog
kan det gjøres den Rejsende til Pligt at afgive Exemplarer, Frø 0.2.
af de indsamlede Planter til vort Universitets botaniske Have og
Museum, for saa vidt Ønske derom fremkommer fra Havens Direktør.

Indbyderne forestaa Indsamlingen til og Forvaltningen af Fonden,
indtil den har naaet en Størrelse af 3000 Kroner. Fra dette Tids-
punkt af overdrages Omsorgen for Fonden til en Bestyrelse, der be-
staar af Formanden for den botaniske Forening i Kjøbenhavn og et
andet af dennes Bestyrelsesmedlemmer, som disse selv vælge, samt
desuden af 3 andre Personer med en Funktionstid paa 5 Aar, der
første Gang vælges af Indbyderne, senere af Fondens Bestyrelse.

Endvidere skal det fra det samme Tidspunkt af være tilladt at
benytte /. af Renterne i Fondens Øjemed, medens ”/; fremdeles an-
vendes til dens Væxt. Har den naaet en Størrelse af 6000 Kr., maa
alle Renter kunne benyttes til Rejseunderstøttelser, men det skal
dog staa Bestyrelsen frit for, om den finder det ønskeligt, at hen-
lægge dem helt eller delvis til Kapitalen eller at opspare dem for ét
eller flere Aar for at kunne iværksætte en større Rejseplan eller i
det Tilfælde, at en til Rejser egnet og villig Person ikke i Øjeblikket
forefindes.

Indbyderne og senere Fondbestyrelsen skal i Januar Maaned af-
give en Beretning om Regnskabet om Fondens Status til den bota-
niske Forening i Kjøbenhavn.

I det, i øvrigt usandsynlige Tilfælde, at botanisk Forening i
Kjøbenhavn skulde ophøre at existere, skal Fonden overgives til
FE medetet dog at Anvendelsen efter de angivne Formaal opret-

oldes.

For at vort Maal — at: danne en botanisk Rejsefond — maa
kunne naas i en ikke for fjærn Fremtid, henvende vi os herved til
de danske Botanikere og til Velyndere af det botaniske Studium i
Danmark med Opfordring til at indsende eller anmelde Pengebidrag
til en af os Undertegnede, enten aarlige, i et vist Antal Aar eller
indtil videre, eller ogsaa en Gang for alle; selv de mindste Bidrag
ville være velkomne. Fonden begynder med en Beholdning af
350 Kroner.

I December 1886.

Dr. Joh. Lange, Hi. Petit. A. Piper,
Professor, Justitsraad, Etatsraad,
Thorvaldsensvej Bb. Harsdorføsvej 1, Kjøbenhavn. = Hjorteapotheket, Kjøbenhavn.
Th. Schrøtz, Eug. Warming,
Brygger, Professor
Odense. Gothersgade 139, Kjøbenhavn.

Obs. Etatsraad Piper har paataget sig at være Kasserer.

Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs
Prisopgaver for 1887,

For det Classenske Legat.

Den i 1881 og 1884 fremsatte Opgave vedrørende de danske
Ukrudtsplanters Livsforhold er gjentagen iaar. Ordlyden findes i
disse Meddelelsers 1. Bind Pag. 97.

Til Medlemmerne,

Da Oplaget af Tidsskriftets 13de Bind og af ,Meddelel-
serne" Nr. 1, 2 og 3 ere aldeles udsolgte, Ps Bestyrelsen at
kjøbe gode Exemplarer af de nævnte Skrifter. Tilbud modtages af
Hr. Boghandler Hagerup, Gothersgade.

Paa given Foranledning gjøres Medlemmerne opmærksom paa,
at Kontingentet for de udenbys Medlemmer tages pr. Postopkræv-
ningsbrev 1. Februar. Dhrr. som ønske selv at indsende Beløbet —
5 Kr. — bedes derfor gjøre dette saa tidlig, at det kan være Kasse-
reren i Hænde senest 15. Januar. Alle Pengesager adresseres til
Kassererens Bopæl og ikke til botanisk Have, da Modtagelsen derved
ofte forhales flere Dage.

Sluttelig bemærkes, at Postvæsenet udenfor de skandinaviske
Lande fordrer Retourporto for Postopkrævningsbreve, hvis Modta-
gelse nægtes, og at den altsaa maa regnes med, naar Kontingentet
senere betales.

Alle Forsendelser til Foreningen — Pengesager dog undtagne —
adresseres til Bestyrelsen, Botanisk Have, Kjøbenhavn K.

Plantepakker skulle frankeres.

Redaktion: Hjalmar Kiærskou og Sophus Ritzou.

FÅ
k

sat ESS Gr ES

MEDDELELSER

DEN BOTANISKE FORENING
Bd: 2-Nr. 2. I KJØBENHAVN. December 1887.

(Udgivne som Tillægshæfter til ,,Botanisk Tidsskrift”,)

Foreningsmøder.

Mødet d. 30. Oktober 1886. Til Stede vare: Stud med.
Aaris, Apotheker Becher, Stud. med. Fibiger, Landbrugsstuderende
Hansen, Apotheker Hempel, Stud. polyt. Hjorth, Assistent Jansen,
Stud. mag. Jensen, Laboratorieassistent Johannsen, Museumsinspektør
Kiærskou, Professor Lange, Stud. mag. Lange, Seminarielærer Mor-
tensen, Dr. phil. Petersen, Justitsraad Petit, Cand. mag. Poulsen,
Cand. mag. Raunkjær, Bibliothekar Rosenvinge, Docent Rostrup,
Museumsassistent Riitzou, Apotheker Seehusen og Professor Warming.

Dr. phil. Petersen meddelte de i Tidsskriftet optagne ,,Bidrag til
Caryophyllaceernes Anatomi"; hvorefter Prof. Lange fremviste nogle
ved Svendborg af Frøken J. Heilmann samlede, misdannede Hind-
bærgrene, hvis Blomster vare omdannede til linieformede, hvidfiltede,
paa en forlænget Axe tæt taglagte Blade og derved havde faaet et
raklelignende Udseende.

Mødet d. 20. November 1886. Til Stede vare: Apotheker
Becher, Havebrugskandidat Becker, Havebrugselev Bornebusch, Apo-
theker Boysen, Lærer Claudi-Hansen, Gartner Friedrichsen, Land-
brugsstuderende Hansen, Stud. mag. Jensen, Laboratorieassistent Jo-
hannsen, Museumsinspektør Kiærskou, Professor Lange, Stud. mag.
"Lange, Dr. phil. Petersen, Justitsraad Petit, Etatsraad Piper, Cand.
mag. Poulsen, Cand. mag. Raunkjær, Bibliothekar Rosenvinge, Docent
Rostrup, Stud. mag. Rostrup, Professor Warming og Cand. pharm.
LZoffmann.

Cand. mag. Poulsen meddelte det andet Steds i dette Hæfte op-
tagne Referat af Schenks Anatomie der submersen Ge-
wåchse.

Derefter indledede Museumsinspektør Kiærskou en Diskussion
om nye botaniske, især danske Termini. Da Videnskaben
er kosmopolitisk, er det ganske naturligt, ja heldigt, at dens Termini
ere fælles og hentede fra det latinske eller græske Sprog. Men da
Videnskaben ogsaa er national eller i ethvert Tilfælde til en vis
Grad bør være det og i sine almindelige Resultater komme Lægmand
til Gode, saa bør ogsaa Navnene paa de forskjellige Begreber, i det
hele de vigtigste botaniske Kunstord være nationale, altsaa hos os
danske. Taleren vilde exempelvis foreslaa nogle enkelte saadanne,
dels som formentlige Forbedringer af tidligere danske, dels som helt
nye i Stedet for de hidtil brugte fremmede Ord. Med det samme
vilde han lejlighedsvis gjøre opmærksom paa flere formentlige Urigtig-
heder og Fejltagelser i flere af de gængse Opfattelser og Betegnelser:
1) For Turgor foreslaas Saftsvulmen og for turgescent saftsvullen.

149

2) For isodiametrisk foreslaas enstværmaalet. 3) Substantivet, som
svarer til Adjektiverne over- omkring- og undersædig, bør hedde
Sædighed, ikke Sæde. 4) I Stedet for det slette og vildledende Ord
Støvvej (pistillum) foreslaas Ægdrager. 5) I Stedet for det intet-
sigende Ord Ar (stigma), der tillige er enslydende med År (cicatrix)
foreslaas Støvfanger. 6) For Kapslernes Vedkommende bør anvendes
samme Terminologi som ved Støvsækkenes Opspringningsmaade. Her
tales, som bekjendt, om Opspringniug ved Længdespalter (den hyp-
pigste) og ved Klapper (f. Ex. Berberidaceæ, Lauraceæ). Den hos
Kapslerne almindelig saakaldte Klappeopspringning er i Virkelig-
heden en Opspringning ved Længdespalter (Spaltning i lemon.
Man bør derfor ikke om saadanne Kapsler bruge Udtrykkene 2—3—
d- 0. s. v. klappet, men sige 2—3—4- 0. s. v. spaltet Kapsel. Ved
Siden af Længdespaltning findes den sjælnerere Tyærspaltning (Bud-
diken). En ægte Klappeopspringning i Lighed med den hos Støv-
dragerne findes hos Skulpen. hvor jo Opspringningen ikke finder
Sted i Vægsømmene, men i Linier parallele med disse, og dette For-
hold i Forbindelse med de vægstillede Frøstole, der efter Klappernes
Affalden staar tilbage som en Ramme, er det egentlig karakteristiske
for denne Frugtform, medens Skillevæggen er uvæsentlig. Frugten
hos Chelidonium og Corydallis er derfor en ligesaa god Skulpe som
Rapsskulpen. Ægte Klappeopspringning findes endvidere f. Ex. hos
Linaria, Antirrhinum, Campanula og Papaver, hos hvilke tre sidste
den oftest, men med Urette, betegnes som Opspringning ved Huller.
At henføre Ledfrugten til Spaltefrugten, saaledes som Prof. Warming
gjør (Alm. Botanik 2. Udg.) er utvivlsomt rigtigt, derimod kan det
næppe billiges, at samme Forfatter henfører Spaltefrugten til Nød-
derne. Spaltefrugten staar utvivlsomt Kapslen nærmest; her findes
Spaltning i Vægsømmene som hos saa mange Kapsler, ligesom ogsaa
hos Ledfrugten Spaltning paa tværs som hos Buddiken. Da Tiden var
langt fremskreden, afbrød Taleren her sit Foredrag for at give Plads
for en mulig Diskussion, og udsatte Fortsættelsen til et senere Møde.

Af den paafølgende livlige Diskussion meddeles følgende: Labora-
torieassistent Johannsen: BSvulmen er det samme som Tyskernes
Quellen, hvorved betegnes en Bevægelse, derfor er dette Udtryk ikke
heldigt i Stedet for Turgor, som betyder en Tilstand. Prof. Lange:
Naar man vilde have et dansk Ord for Turgor burde det være Saft-
spænding og for turgescent saftspændt. Disse Udtryk bleve af samt-
lige tilstedeværende anerkjendte som fortrinlige. Docent Petersen
fandt Ordet enstværmaalet uheldigt og af samme Anskuelse var Cand.
mag. Raunkjær. Cand. mag. Poulsen gjorde opmærksom paa, at han
i sin Lærebog i Botanik havde brugt Udtrykket Sædighed. Lærer
Claudi-Hansen fandt de foreslaaede Udtryk for Støvvej og År sær-
deles heldige; han havde længe følt Savnet af gøde Udtryk for disse
Dele af Blomsten og selv ved sin Undervisning i Skolen Kaldt Årret
for Støvsamleren og Griflen for Røret. Dr. Petersen billigede blandt
andet af den Grund ikke Ørdet Ægdrager, som Benævnelsen Æg i
gammel Forstand var ved at forsvinde. Prof. Warming mente, at
man gjærne kunde beholde Udtrykket Æg, naar man ved Siden af
fastholdt Betegnelsen Ægcelle. 1 øvrigt fandt han de foreslaaede
Udtryk for lange. Poulsen henviste til det svenske Ord Frugtåmne
for Støvvejen. Warming oplyste, at det svenske Frugtåmne kun
betød Frugtknude. Han billigede de foreslaaede Ændringer i Kaps-
lens Terminologi, men maatte hævde sin Opfattelse af Spaltefrugten
af biologiske Grunde. Hertil bemærkede Kiærskou, at man altfor
meget i den sidste Tid var kommen i Vane med at se alt fra et en-
sidigt fysiologisk Standpunkt, hvorved de virkelige morfologiske For-

hold fuldkommen bleve negligerede. Johannsen mente, at dette
kunde man med Rette sige om Sachs, men at han i Alm. ikke blev
fulgt af de andre Plantefysiologer. Docent Rostrup kunde nok billige
Bestræbelsen for at danne gode danske Udtryk i Stedet for fremmede;
dog maatte der være en Grænse for Fordanskningen og han advarede
imod at gaa for vidt i saa Henseende.

Mødet d. 4. December 1886. Til Stede vare: Stud. med.
Aaris, Privatier Bowsen, Gartner Friedrichsen, Stud. theol. Feilberg,
Landbrugsstuderende Hansen, Apotheker Hempel, Stud. mag. Jensen,
Laboratorieassistent Johannsen, Museumsinspektør Krærskou, Dr. phil.
Petersen, Cand. mag. Poulsen, Cand. mag. Raunkjær, Bibliothekar
Rosenvinge, Docent Rostrup, Stud. mag. Rostrup og Prof. Warming.

Cand. mag. Raunkjær foredrog den i Tidsskriftet optagne ÅAf-
handling om Frøskallens Bygning hos Geraniaceerne.

Mødet d. 18. December 1886. Til Stede vare: Privatier
Boysen, Gartner Friedrichsen, Stud. med. Henningsen, Læge Hørring,
Stud. mag. Jensen, Museumsinspektør Krærskou, Professor Lange,
Lærer Leth, Seminarielærer Mortensen, Dr. phil. Petersen, Cand. mag.
Poulsen, Cand. mag. Raunkjær, Bibliothekar Rosenvinge, Docent
Rostrup, Stud. mag. Rostrup, Museumsassistent Riitzou og Professor
Warming.

Cand. mag. Poulsen foredrog den i Tidsskriftet optagne Afhand-
ling ,Om Heterantheras Anatomi.”

Derefter meddelte Professor Lange ,Nogle Bidrag til Ery-
thræa-Arternes Synonymik.” De meddelte Bemærkninger svare
i det Væsenlige til de i Haandbog i den danske Flora 4. Udg. p. 436
trykte Anmærkninger.

Mødet d. 22. Januar 1887. Til Stede vare: Cand. mag.
Bartholin, Apotheker Becher, Havebrugskandidat Becker, Privatier
Boysen, Lærer Claudi-Hansen, Gartner Friedrichsen, Apotheker
Hempel, Åssistent Jansen, Stud. mag. Jensen, Laboratorieassistent
Johannsen, Stud. mag. Lange, Lærer Leth, Fabrikbestyrer Petersen,
Dr. phil. Petersen, Justitsraad Petit, Cand. mag. Poulsen, Docent
Prytz, Cand. mag. Raunkjær, Bibliothekar Rosenvinge, Docent Ro-
strup, Stud. mag. Rostrup, Slotsgartner Rothe, Frøken Sarauw,
Kaptejn ”oussieng, Professor Warming og som Gjæst Hr. Olsen
fra Norge.

Bibliothekar Rosenvinge gav de i Tidsskriftet optagne ,,Med-
delelser om en Rejse i Grønland”, hvorefter Professor Warming
refererede Beyerincks Undersøgelser over Rodskud og Rød-
dernes Naturhistorie.

Mødet d. 12. Februar 1887. Til Stede vare: Stud. med.
Aaris, Havebrugselev Bornebusch, Privatier Boysen, Stud. mag.
Davidsen, Redaktør Feddersen, Gartner Friedrichsen, Adjunkt Grøn-
lund, Læge Hørring, Stud. mag. Jensen, Museumsinspektør Kiærskou,
Stud. mag. Lange, Lærer Leth, Seminarielærer Mortensen, Dr. phil.
Petersen, Justitsraad Petit, Etatsraad Piper, Cand. mag. Raunkjær,
Bibliothekar Rosenvinge, Docent Rostrup, Stud. mag. Rostrup, Lærer
Rudmose, Museumsassistent Riitzou, Frøken Sarauw, Kaptejn Tous-
sieng, Pastor Vestesen, Professor Warming og som Gjæster D'hrr.
Gudmundur Magnusson og Stefån Stefånsson. ;

Docent Rostrup meddelte Bidrag til Islands Flora; se Tids-
skriftet.

? Kaolorsør Warming toreviste en Samling Vedprøver fra Grøn-
and. :

Mødet d. 12. Marts 1887. TilStede vare: Gartner Friedrich-

sen, Cand. pharm. Gram, Apotheker Hempel, prakt. Læge Hørring,
Stud. mag. Jensen, Lahoratorieassistent Johannsen, Stud. mag. Lange,
Apotheker Petersen, Dr. phil. Petersen, Cand. mag. Poulsen, Cand.
mag. Raunkjær, Bibliothekar Rosenvinge, Docent Rostrup, Mu-
seumsassistent Riitzou, Frøken Sarauw, Lærer Stefansson og Pro-
fessor Warming.

Museumsassistent Riitzou foreviste og forklarede et af ham kon-
strueret Tegneappaårat til svage Forstørrelser, som nærmere
vil blive beskrevet i næste Hæfte af ,,Meddelelserne”, samt en Tørre-
mappe (se nedenfor).

Dr. phil. Petersen foreviste en blomstrende Agave fra Væxt-
husene og gjorde nogle forskjellige Bemærkninger om dens Slægt-
skabsforhold.

Derefter gav Professor Warming en biografisk Skitse afdend.
2. Marts afdøde Botaniker 4. W. Eichler. i

Mødet d. 2. April 1887. Til Stede vare: Privatier Boysen,
Landbrugsstuderende Hansen, Stud. polyt. Hjorth, Stud. theol. Høeg,
Laboratorieassistent Johannsen, Museumsinspektør Kiærskou, Professor
Lange, Seminarielærer Mortensen, Gartner Paludan, Dr. phil. Petersen,
Cand. mag. Poulsen, Cand. mag. Raunkjær, Bibliothekar Rosenvinge,
Docent Rostrup, Stud. mag. Rostrup, Slotsgartner Rothe og Professor
Warming.

Bibliothekar Rosenvinge, gav foreløbige Meddelelser om Spire-
evnen hos Frø, som have ligget i Saltvand. Forsøgene ere
senere fortsatte og en samlet Fremstilling af Resultaterne vil blive
optaget i Tidsskriftet.

Derefter meddelte Laboratorieassistent Johannsen Iagttagelser
overdet ,besparende" Kulsyre-Åssimilationssystem i Græs-
frugtknuden. I Frugtknudevæggen hos Græsserne findes, som be-
kjendt, et eller faa Lag Bladgrønt førende Celler, der ligge tæt op
tl Ægrummet, kun adskilt fra dette ved Æghulens Epithel. De
nævnte, grønne Cellers Rolle har hidtil ikke været klar. Da Cellerne,
saasnart Frugtknuden efter Befrugtningen har begyndt sin Udvikling,
løbe paa tværs af Frugtknuden, lodret paa de øvrige Celler, der ere
strakte i Retning af Frugtknudens Længdeaxe, har man undertiden
kaldt dem Tværcelle-Laget eller -Lagene og været tilbøjelig til at
tænke sig en mekanisk Bltydning af dette Forhold, især da Cellerne
mod Slutningen af Modningsprocesserne oftest blive tykvæggede og
stedse kunne gjenfindes i den modne Frugt. Jeg tror dog, at dette
Forhold er ganske underordnet. Derimod danner disse Celler et,
som det synes meget virksomt Kulsyre-Assimilationssystem, der tyde-
ligt viser det af Haberlandt paapegede Princip: det indvundne Stofs
Bortledning ad kortest Vej. De grønne Celler ere, som sagt, strakte
paa tværs af Frugtknuden; dog gjælder dette ikke for de Celler,
der findes umiddelbart op til Bugsømmen, paa begge Sider af denne.
Her er Antallet af de grønne Celler meget stort og det er let ved
Jængdesnit at forvisse sig om, at de her ere strakte i samme Ret-
ning som Frugtknuden selv — altsaa her ikke kunne kaldes Tvær-
celler. Dersom man skjærer f. Ex. en ung Hvedefrugt op i Ryg-
sømmen og udfolder den i ét Plan, saa viser de grønne Celler en
Ordning, der ganske svarer til den almindelige Type for et Bryum-
Blad: i Midten en af flere grønne Celler dannet Ledningsstræng, fra
hvilken de et Lag mægtige, øvrige Bladceller udstraale. At nu
virkelig de grønne Celler tjene som Kulsyreassimilations- Apparat,
saaledes som man kan vente det efter Bygningen, fremgaar af nogle
Formørkningsforsøg med Bygplanter. De grønne Celler, der, tagne
om Dagen, stedse indehølde en enorm Mængde Stivelsekorn, vise

nemlig, naar en Plante henstaar 1 Døgn i Mørke, ikke mere noget
Indhold af Stivelse undtagen i Fureegnen. Derimod var der ingen
Forandring at se paa Frugtknudevæggens farveløse Parenkymceller,
lige saa lidt som paa Frøhvidecellerne; disse Cellevævs — i de paa-
gjældende Stadier ringe — Indhold af Stivelse var uforandret, som
før. Dette viser — ved den slaaende Ånalogi med de typiske Kul-
syreassimilations-Væv i Bladene — at de grønne Celler i Græsfrugt-
knuden ere et udpræget Kulsyre assimilerende System. Men hvorfra
kommer da den Kulsyre, der assimileres her? Fra Atmosfæren tages
den utvivlsomt kun i ringe Grad, da Adgangen til de temlig dybt
liggende Celler vel er temlig svær; det maatte da ogsaa synes
mærkeligt, at disse Celler ikke ligge mere periferisk. Derimod an-
tager jeg, at den betydelige Mængde Kulsyre, som dannes ved det
meget livlige Aandedræt i den i Udvikling værende Frøhvide, til-
bageholdes i de nævnte grønne Celler, assimileres her og derpaa
sendes tilbage til Frøhviden gjennem Fureegnen. For at give et
Begreb om den enorme Kulsyreproduktion, som finder Sted i den
unge Frøhvide, skal jeg anføre nogle Værdier, jeg fandt for Byg.
Saaledes gav 100 Gram friske ,grønmodne" Korn (35 Grm. Tørstof)
ved 20? C. (altsaa knap Julis Middeltp.) c. 50 Milligram Kulsyre pr.
Time; d. v. s. pr. Døgn 1, Gram Kulsyre, hvilket svarer til c. %,
Grm. Stivelse eller over 2 ”/, af Kornets Tørstof! Hvad det vil sige
kan bedst forstaas ved Sammenligning med Kimplanter, der som
bekjendt aande særlig stærkt. Jeg skal da atter holde mig til Byg.
Spirende Byg, paa Højden af den ,store Periode" gav for 100 Gram
friske Kimplanter (Tørstof c. 38 Grm.) ved 20? 44 Milligr. Kulsyre
pr. Time, altsaa ej en Gang saa meget som de grønmodne Korn.
Hvis nu al den Kulsyre slap ud fra den unge Frugt, saa var Til-
virkningen af Frøhvidens Oplagnæring forbunden med uhyre Tab —
den var da meget uhensigtsmæssig arrangeret —; men, som sagt, de
grønne Celler, der som en Kappe omgiver hele Ægrummet, har
utvivlsomt den Rolle, atter at indvinde Kulsyren eller dog en Del
af den. Vi staa saaledes overfor en ,besparende” Indretning, hvortil
der vist let vil findes Sidestykker hos andre unge Frugter. At de
Bladgrønt førende Celler ogsaa kunne have Betydning for Regenera-
tionen af Æggehvidestoffer, der ved det livlige Stofskifte i den unge
Frøhvide maa sønderdeles langt stærkere, end det synes efter den
ringe Åmid-Mængde, de, i Sammenligning med Kimplanterne inde-
"holde, er meget sandsynligt.

Fremdeles meddelte Taleren sine Undersøgelser over Å mygda-
linets og Emulsinets Plads i Mandlerne; Afhandlingen er
meddelt i Tidsskriftet. '

Mødet d. 23. April 1887. Til Stede vare: Privatier Boysen,
Stud. mag. Davidson, Adjunkt Grønlund, Museumsinspektør Krærskou,
Professor Lange, Stud. mag Lange, Lærer Leth, Cand. mag. Poulsen,
Cand. mag. Raunkjær, Bibliothekar Rosenvinge, Docent Rostrup,
Stud. mag. Rostrup, Museumsassistent Riitzou, Lærer Stefansson,
Kaptejn Toussteng og Prof. Warming.

Museumsinspektør Kiærskou indledede Diskussion om flere bo-
taniske Termini og morfologiske Forhold: 1) Pomaceernes
Blomster bør kaldes falsk oversædige og ikke (som almindeligt brugt)
oversædige. Hos enhver ægte oversædig Blomst hos Dikotyledonerne
findes kun én Frugtknude, der er dannet af Frugtblade og Blomster-
bund i Forening. Hos Pomaceerne findes oftest 2—5 Frugtknuder,
som med Ryg og Sider ere mere eller mindre sammenvoxede med
den krukkeformede Blomsterbund. Typen hos Rosiflorerne er Om-
kringsædighed i Forbindelse med Flerfoldfrugt; denne Type er der

mindst afveget fra hos Cotoneaster og Cydonia mest hos Mespilus
og Cratægus monogyna. 2) Kræmmerhus (ochrea) er en Skedehinde-
(Ligula-) Dannelse, ikke nogen Axelbladdannelse. Axelbladene ere
udpræget Sideflige af Bladfladen, medens Skedehinden (Ligula) er
en udpræget Fladedannelse. Polygonaceerne have en ægte at Skede-
hinden dannet Ochrea; Alchemilla derimod har en falsk af Axel-
bladene dannet Ochrea. ,Intraaxillære Axelblade" bør rigtigst be-
tragtes som en snitdelt Skedehinde. 3) Af de mange ge ra M
Betegnelser for det indskaarne Blad, vil utvivlsomt følgende, allerede
af S. Drejer angivne, men af Adjunkt Grønlund i hans Lærebøger
nærmere præciserede, være den simpleste og hensigtsmæssigste: lappet
(lobatum), hvor Indskæringerne gaa højst midtvejs ind. fliget (lacinia-
tum), hvor de gaa mere end midtvejs ind, men -ikke helt ind og
endelig snitdelt (sectum), hvor de gaa helt ind. Afsnittenes Form er
et uvæsentligt Forhold, naar det gjælder om at betegne Indskærings-
graden. 4) I det sammensatte Blad er Tilledningen (Artikulationen)
det afgjørende og det eneste, som adskiller det fra visse Former af
det snitdelte. Jordbær og Potentil f. Ex. have snitdelte, ikke, saa-
ledes som alm. angivet, sammensatte Blade. 5) Hvorfor taler man
ikke om omkringsædige Blomster hos Monokotyledonerne? Mon det
ikke skulde ligge i, at Oversædigheden her var fremkommet ved, at
Frugtknuden var dannet ved Sammensmeltning af Frugtbladene og
Blomstens øvrige Bladsæt og ikke som hos Dikotyledonerne ved
Sammensmeltning af Frugtblade og Blomsterbund. 6) Det er for
længst erkjendt, at Udtrykkene alternerende eller afvexlende og møod-
satte for at betegne den indbyrdes Stilling af Blomstens Bladkranse
ere uheldige, da disse Betegnelser jo bruges i en hel anden Betyd-
ning, naar de bruges om de øvrige Blade paa Planten. Der fore-
slaas derfor følgende: Bladene i Blomstens Bladkredse ere enten
vexelstillede eller overstillede hverandre. 7%) Mod Udtrykket Kurv-
dække kan med Rette indvendes det samme som imod Blomsterdække
for Blomstens Vedkommende. Prof. Warmings (alm. Botanik) Be-
tegnelse Svøb bør derfor absolut foretrækkes, saa meget mere som
der ikke er Spor af Forskjel mellem det saakaldte Kurvdække og
Svøbet hos Skærmen. Derimod anbefales at holde paa det gamle
Blomsterleje i Stedet for det af Prof. Warming foreslaaede Kurvleje.
8) De af Prof. Warming foreslaaede Betegnelser Stængelled for
BURNSIDES NEN (internodium) og Bladfæste for Knude (nodus) anbe-
ales.

Af den derpaa følgende livlige Diskussion meddeles følgende:
Cand. mag. Poulsen spurgte, om Taleren da mente, at der gaves
Monokotyledoner, som havde omkringsædige Blomster. Kiærskou
mente, at man, hvis man opfatter den oversædige Blomst hos Mono-
kotyledonerne som hos 1ikotyledonerne, konsekvent maatte tillægge
f. Ex. Hyacinthus og Hemerocallis omkringsædige Blomster. Poulsen
fandt ikke Ordet overstillet heldigt, han syntes modstillet var bedre.
Bladene hos Citrus kaldte man ikke sammensatte, fordi de havde
tilleddet Bladflade, men fordi andre Oranger hav:le virkelig sammen-
satte Blade. K ærskou hævdede at Tilledningen her i Virkeligheden
var det eneste afgjørende. Poulsen var i Tvivl om Sambucus havde
sammensatte Blade eller ej. Prof. Warming mente at den ubetinget
havde sammensatte Blade. Prof. Lange mente, at AÅrtikulationen var
det væsentlig afgjørende og ikke om Bladafsnittene vare stilkede.
Som Exempel nævnede han Skærmplanterne, som aldrig have sam-
mensatte Blade, men dog meget ofte stilkede Afsnit. Warming ønsker
først at faa slaaet fast, hvad man kalder Artikulation; han er i Tvivl
om der findes en saadan hos Leguminoserne i Alm. Kiærskou mener

0. Warming fastholder at hos Vicia falde de enkelte Smaablade
kke af. Hvorfor, spørger han, maa Jordbærblade ikke længere
kaldes sammensatte? Krærskou siger, fordi Bladafsnittene ikke ere
tilleddede. Warming holder paa, at Mangel paa Artikulation ikke
har noget at sige; derimod er det væsentligt, at der findes
omtrent de samme Form- og Størrelsesforhold ved Grunden og
Spidsen af det sammensatte Blad med Hensyn til Smaabladene. Han
anfører Skjærmplanterne som bedste Bevis for sin Opfattelse, de have
ikke sammensatte Blade, fordi her findes stærkt aftagende Indskæring
og successiv Sammensmeltning af Afsnittene imod Bladets Spids. Ad-
junkt Grønlund ønsker en skarpere Definition paa omkringsædig Blomst,
naar Pomaceernes Blomster skulle være omkringsædige; den hidtil an-
vendte Definition paa omkringsædig Blomst i Skolebøgerne bliver saa
uforstaaelig for Eleverne. Kiærskou gjør opmærksom paa, at han ikke
har kaldet Pomaceernes Blomster omkringsædige men falsk over-
sædige. Warming vil vedblive at kalde Pomaceernes Blomster over-
sædige. Hos Rosaceerne findes en ganske anden Stilling af Frugt-
bladene end hos Pomaceerne. Bibliothekar Rosenvinge mener ikke,
at de enkelte Frugtblade ere frie hos Æblet; da en Del af det kjødede
høre med til Frugtbladet, maa de absolut være at anse for sammen-
voxede. Han finder ikke noget ulogisk i at kalde Æbleblomsten
oversædig. Warming fandt Æble og Oenothera f. Ex. saa ensartet
byggede, at den første ligesaa godt havde oversædig Blomst som den
sidste. Prof. Lange fandt at det var en ny Definition, som Kiærskou
brugte for omkringsædig Blomst, nemlig at en saadan skulde have
en Flerfoldfrugt. Kiærskou gjør opmærksom paa, at sligt havde han
aldrig sagt, han vil kun hævde at Pomacéblomsterne er falsk over-
sædige. Warming tror ikke, at der findes omkringsædige Monoko-
tyledoner. Han holdt paa Udtrykket modstillet for overstillet. Han
indrømmede, at Blomsterleje er bedre end Kurvleje; det - benyttes
ogsaa i hans Syst. Botanik. Docent Rostrup holder paa at For-
men, det brede og afrundede og det smalle og spidse er det
aføjørende ved Udtrykkene lappet og fliget, og tror, at denne Op-
fattelse er alm. i den beskrivende Botanik. Med Hensyn til Striden
om det sammeesatte eller snitdelte Blad foreslog han den Udvej kun
at bruge Udtrykkene for de utvivlsomt sammensatte eller snitdelte
Blade, men vælge et helt nyt Ord for alle de tvivlsomme. Angaaende
Ochrea, Ligula og Axelblade førtes en Diskussion af Rosenvinge,
Krærskou, Museumsassistent Riitzou og Prof. Warming.

Museumsassistent Riitzou fremviste derpaa Elodea canadensis,
som han første Gang havde fundet i Aaen ved Ny Fredriksdal d. 3.
Juni 1886. En Del af de foreviste Exemplarer vare fra den Tid og
endnu levende og frisk grønne, ligesom Vandet, de stode i, ogsaa
var aldeles klart, uagtet det ikke var fornyet siden Planten sattes
deri. Andre Exemplarer fra 8. April d. A. viste talrige Vinterknopper
og Taleren mente at den sikkert ogsaa hertillands vilde brede sig
stærkt og snart være at finde paa andre Steder i Mølleaaen og i
Søerne i Nærheden >).

”) I den forløbne Sommer er Elodea fundet ved Baadebroen nedenfor Sorgenfri Skov
af Hr, Gartner Friedrichsen og af Hr. Prof. Lange. Den sidste har tillige meddelt
mig, at Planten i Aar ogsaa er fundet i Gudenaa ved Ulstrup Station af Hr. Assi-
stent 7/rminger. "ag

Dansk botanisk Litteratur i 1886,
Ved Sophus Riitzou.

A. Danskes Arbejder og danske Tidsskrifter.
1. Danskes Original-Afhandlinger udgivne i Danmark.

Friderichsen, K., Rubus Gelertii nov. sp. Bot. 'Tidssk. Bd. XV.
S. 237.

Grønlund, C., Afarter og Bastarder samt deres Rolle i Havedyrk-
ningen. Ved Udvalget for Folkeoplysningens Fremme. (Særtryk
Nr. 128 af ,,Folkelæsning") 36 Sid. 13 Fig. Gad. 25 Øre.

— Mindre Lærebog i Botanik. Til Skolebrug. Med 144 Træsnit og
Chemitypier. 94 Sid. Reitzel. 1 Kr. 50 Øre.

Hansen, E. C., Undersøgelser over Alkoholgjærsvampenes Fysiologi
og Morfologi. V Methoder til Fremstilling af Renkulturer af
Saccharomyceter og lignende Organismer. VI Om Hindedannel-
sen hos Slægten Saccharomyces. Medd. f. Carlsberg Laboratoriet
4. Hæfte S. 1532—210, 8 Tavler og fransk Resumé.

Holm, J. C. og S. V. Poulsen, Hvor ringe en Infektion af ,vild
Gjær" kan efter Hansens Methode paavises i en Undergjærmasse
af Saccharomyces cerevisiæ? Medd. f. Carlsberg Laboratoriet.
4. Hæfte S. 147—151 og fransk Resumé.

Index seminum in horto academico Hauniensi a. 1885. collectorum.
(E. Warming, Samsøe Lund, Th. Friedrichsen) 29 Sider.

Johannsen, W., De spiselige Svampes Næringsværdi. Ugeskrift
for Landmænd 1886. Il. Nr. 12.

— Fysiologiske Bemærkninger om Rodhalsforædling af Drivroser.
Gartnertidende. 2. Aarg. 1886. Nr. 19 og 20.

— Om Fermenter i Hvedekornet. Medd. f. d. bot. Forening i Kjbh.
Næ. 9.,.85:206,

Jenssen, J., Ordbog for Gartnere og øvrige Plantedyrkere. 458
Sid Gad 7, Kr.

Lange, Joh., Haandbog i den danske Flora. Fjerde omarbejdede
de 1 & 2 Hæfte. Reitzel. (3.74 + 3.75).

— Hybridformer blandt Gramineæ. Medd. f. d. bot. For. i Kjbh.
Nr. 9. Side. 200—201.

— Nekrolog over Dr. phil. C. M. Poulsen. Medd. f. d. bot. For. i
Kjbh. Nr. 8. Side 182—184.

Mortensen, H., Beretning om Botanisk Forenings Exkursion til
Skaane d. 20. og 21. Kani 1885. Medd. f. d. bot. For. i Kjbh.
Nr. 8. S. 171—174.

— Beretning om Botanisk Forenings Exkursion til Jylland og Fanø
d. 27—30. Juli 1885. Ibid. S. 174—179,

— Beretning om Botanisk Forenings Exkursion til Egnen ved Øl-
stykke d. 20. Septbr. 1885. Ibid. S. 179—181.

"285 E., Om Dyrkning af Alpeplanter. Gartnertidende 2. Aarg.

$573 ås

Poulsen, V. A., Lærebog i Botanik. Kjbh. Steen & Søn. 1885.
168 Sider med 156 Træsnit.

— Anatomiske Studier over Mayaca Aubl. Oversigt over d. kgl.
Danske Vidensk. Selsk. Forhandl. 1886. Som Særtryk: 13 Sider
med 4 Tavler.

— Bidrag til Triuridaceernes Naturhistorie. Vid. Medd. fra d. naturh.
Forening i Kjbh. 1884—86. 18 Sider + 3 Tavler.

Poulsen, S. V. og J. C. Holm, Hvor ringe en Infektion af ,vild
Gjær" kan efter Hansens Methode paavises i en Undergjærmasse

af Saccharomyces cerevisiæ? Medd. f. Carlsberg Laboratoriet.
4. Hæfte S. 147—151 og fransk Resumé.

Raunkjær, C., Danmarks Mycetozoer. Medd. f. d. bot. For.
Kbh: Nr 983205:

Rosenvinge, L. Kolderup, Om Cellekjærnerne hos Hymenomy-
ceterne. Bot. Tidsskr. Bd. XV. S. 210—228.

— og N. Wille, Alger fra Novaja-Zemlia og Kara-Havet, samlede
paa Dijmphna-Expeditionen 1882—83 af Th. Holm. Med 2 sten-
trykte Tavler. Særtryk af ,,Dijmphna-Togtets zoologisk-botaniske
Udbytte.” Kjøbenhavn ,,1885." (Udkom 1886)

Rostrup, E., Åger-Padderokke og Dynd-Padderokke. Nationaltid.
Landbrugstid. 10. Decbr. 1886.

— Årtikler om Plantesygdomme i ,,Vort Havebrug" 1886 (Kimskimmel,
Pythium de Baryanum, S. 160; Pæretræets Gitterrust, S. 367—
368).

— Naalefald hos Fyr. Tidsskr. f. Skovbrug. Bd. 9. S. 241—245.

— Om Midler til at undgaa Brand i Byg. Ugeskr. f. Landm. 1886.
FS 9:

— Oversigt over de i 1885 indløbne Forespørgsler angaaende Syg-
domme hos Kulturplanter. Tidsskr. f. Landøkonomi. R. 5. Bd.
5. S. 308—320. (Særtryk med Titelblad og egen Paginering).

— Plantesygdomme. En Række Artikler i Gartner-Tidende, 1886.
(En Sygdom hos Pære-Vildlinger S. 1—3; Smaaknolde paa Bælg-
planternes Rødder S. 77—78; Blommehvepsen S. 103—104; Ta-
phrina og Fusicladium hos Pæretræet S. 119—120; Sygdomme
hos Blommer, Stikkelsbær og Lavrbærtrær S. 142—144; Syød.
hos Tomater og Frugttræer S. 167—168; Drueskimmel S. 175—

140):
— Svampe fra Finmarken, samlede i 1885 af E. Warming. Bot.
Tidsskr. . SS. 229—236.

— Svampesygdomme hos Markplanter. Ugeblad udg. af Aalborg
Amts Landboforening. 1886. S. 165—168.

— Undersøgelser angaaende Svampeslægten Rhizoctonia. Oversigt
over d. kgl. Danske Vidensk. Selsk. Forhandl. 1886. S. 59—77
med 2 Tavler og fransk Resumé (Særtryk med Titelblad og egen
Paginering).

Ritzou, S. M., Skematisk Oversigt over den systematiske Botanik,
nærmest efter Prof. Warming's Haandbog. Repetitorium for Stu-
derende. 31 Sid. Hagerup. 85 Øre.

— Dansk botanisk Litteratur 1 1885. Medd. f. d. bot. For. i Kjbh.
S. 207—210.

Warming, Eug., De botaniske Undersøgelser paa Fylla's Grønlands-
topt, 1884. "Medd: f. d:sbot For, 1 KjbkærNT. .9.…. SS, 1202—9203:

— Rejse til Finmarken 1885. Ibid. S. 201—205.

— Om Bygningen og den formodede Bestøvningsmaade af nogle
grønlandske Blomster. Oversigt over d.: K. Danske Videnskab.
Selsk. Forhandl. 1886, S. 101—159.

Wille, N. og L. Kolderup Rosenvinge, Ålger fra Navaia-Zemlia
og Kara-Havet, samlede paa Dijmphna-Expeditionen 1882—83 af
Th. Holm. Med 2 stentrykte Tavler. Særtryk af ,Dijmphna-
Togtets zoologisk-botaniske Udbytte". Kjøbenhavn ,1885". (Ud-
kom først 1886).

2. Darske Original-Afhandlinger udgivne paa fremmede Sprog.

Rosenvinge, L. Kolderup, Sur les noyaux des Hyménomycétes.
Annales des Sciences naturelles, Ye série, Botanique, Tome III
page 75—94. AÅvec planche 1.

Warming, Eug., Om nogle arktiske Væxters Biologi. Bihang till
K. Svenska Vet.-Akad. Handlingar, Bd. 12, Afd. III, no. 2; 40
Sider med 13 Xylografier.

3. Danske Tidsskrifter.

Botanisk Tidsskrift, Udgivet af den botaniske Forening i Kjø-
benhavn, red. af Hjalmar Kiærskou. Bind XV, Hæfte 4. Se
Friderichsen, Kolderup Rosenvinge og Rostrup.

Meddelelser fra den botaniske Forening i Kjøbenhavn.
Red. af Hjalmar Kjærskou og Sophus Ritzou. Nr. 8 og 9. Side
171—222 samt Titelblad og Indholdsfortegnelse til 1. Bind. Se
Johannsen, Lange, Mortensen, Poulsen, Raunkjær, Ritzou og
Warming.

Meddelelser fra Carlsberg Laboratoriet. Bd. IL H.4. Se
Hansen, Holm og Poulsen.

Prydplanter og Nytteplanter. En Samling Afhandlinger om
Planternes Kultur, Anvendelse, Liv og Sygdomme. Redig. af
J. Uldall. 108 tospalt. Sider. Gad. 1 Kr. 50 Øre.

4. Anmeldelser og Referater af danske Forfatteres Arbejder.

Friderichsen, K. og O. Gelert, Rubi exsiccata Daniae et Slesvigiae.
1 fasc: . Anmeldt af ARM. Neuman. i Medd: 4. dd bok Kor si
Kjbh. Nr. 9, S. 210—216.

Lange, J., Haandbog i den danske Flora. 4de omarbejdede Udgave.
1ste Hæfte. 1886. Anm. af V. A. Poulsen i Medd. f. d. bot.
For. i Kjbh. Nr. 9. Side 219—220.

Rothe, T., Grun/lag for Vejledning i Plantedrivning. - Erindringsord
til Forelæsninger, holdte ved Rosenborg Gartnerlæreanstalt. I.
1885. Anm. af H. Kiærskou i Medd. f. . bot…For: i KØBE Nr,
8 Side 1914. e

Warming, E., Den almindelige Botanik. En Lærebog, nærmest til
Brug for Studerende og Lærere. 2. Udgave. Anm. af V. ÅA
Poulsen i Medd. f. d. bot. For. i Kjbh. Nr. 8 Side 192.

— Moderne riktninger inom botaniken. Anm. af V. A. Poulsen
bid; 5-5192,

B. Anmeldelser og Referater af fremmede Forfatteres

Arbejder.

De Bary, Vorlesungen iber Bakterien. Leipzig 1885. Anm. af V.
A. Poulsen i Medd. f. d. bot. For. i Kjbh. Nr. 9 Side 221.
Dufour, L., Influence de la lumiéære sur le nombre des stomates des
feuilles. Bull. de la Soc. bot. de France 1885, p. 385 samt
— Influence de la lumiére sur la structure des feuilles (ibid. 1886,
p. 92) anm. af W. Johannsen i Medd. f. d. bot. For. i Kjbh.

Nr. 9. Side 219.

Elfving, F., Ueber die Einwirkung von Aether und Chloroform auf
die Pfianzen. (Øfvers. af Finska Vetensk.-Soc.'s Fårh. 1886).
Anm. af W. Johannsen i Medd. f. d. bot. For. i Kjbh. Nr. 9.
218—219.

M er, E., Observations sur la répartition des stomates etc. (Bull. de
la Soc. bot. de France. 1886. p. 122). Anm. af W. Johannsen
i Medd. f. d. bot. For. i Kjbh. Nr. 9. Sid. 219.

Rabenhorst, L., Kryptogamen-Flora von Deutschland, Oesterreich
und der Schweiz. II Die Farnpflanzen oder Gefåssbindel-
kryptogamen (Pteridophyta) von Dr. C. Lierssen. Anm. af H.
Kiærskou i Medd. f. d. bot. For. i Kjbh. Nr. 8. Side 184— 1965.

— 1V Die Laubmoose von K. Gustav Limpricht. Anm. af C. Jensen.
ibid. S. 195—196.

Saccardo, P. Å.. Sylloge fungorum omnium hucusque cognitorum.
Anm: aft Rostrup Meddefæd. bot "Forsa G bh EN ES 9 VS
217—218.

Sorauer, Dr. P., Handbuch der Pflanzenkrankheiten. Fir Land-
wirthe, Gårtner, Forstleute und Botaniker. Erster Theil. Die
nicht parasitåre Krankheiten. Berlin 1886. Anm. af E. Rostrup
i Medd. f. d. bot. For. i Kjbh Nr. 9 S. 216—217.

De Vries, Ueber die Bedeutung der Cirkulation und der Rotation
des Protoplasma fir den Stofftransport in der Pflanze (Bot.
Zeitung 1885). Anm. af W. Johannsen i Medd. f. d. bot. For. i
Kbh ”Nr:78: 877193:

De Vries, Une experience de cours sur la diffusion (Archives Neer-
landaises 1885) anm. af W. Johannsen ibid. S. 193.

C. Exsiccatsamlinger.

Friderichsen, K. og O. Gelert. Rubi exsiccati Daniae et Slesvigiae.
Fasc. 2. Nr. 31—59. Ribe.

Litteratur Anmeldelser.

K. Friderichsen et O. Gelert, Rubi exsiccati Daniæ et Slesvigiæ,
Ribe 1887, fase. II... Pris 10 kronor.

Blott en enda sommar har fårflutit, sedan fårsta fascikeln af detta
intressanta och får batologer vålkomna arbete blef tillgångligt. Att
redan nu andre fascikeln, omfattande Nis 31—60, skulle kunna erbjudas,
var mera, ån man hade rått att vånta, och det bevisar tydligare ån
ord, att utgifvarne dels råra sig på ett vålkåndt och omsorgsfullt
studeradt område dels på detsamma arbeta med energi och kraft.

Då vi hade nåjet att i fårra augusti håftet (N0 9) af dessa ,,Med-
delelser" anmåla fåreliggande verks fårste fascikel, trodde vi oss båra
gifva en vink om ett sått att i viss mån håja vårdet af det fortjenst-
fulla arbetets fåljande delar; och att vi blifvit fårstådda af Herrar
Utgifvare visar dels nedanstående granskning af de vålvalda och vål
conserverade 30 numren i II fascikeln, dels det factum, att utgifvarne
i Dansk Botanisk Tidskrift publicerat en utfårlig afhandling om Dan-
marks Rubi, så att man med låtthet kan till godo gåra sig — der det
behåfves — nyttan af beskrifningar och diagnoser dfver de i exsiccat-
verket meddelade nya arterna och formerna.

Med undantag af Nis 32, 44 och 59, hvilka åro från Jutland, 33
och 53, hvilka insamlats på Langeland, 47 och 58, hvilka tillhåra
Seeland och Noe 41, som blifvit funnen i grannlandet Holstein, åro
alla numren från Slesvig.

Vid en bliek på namnen i den åtfåljande prospekten torde man
ej mindre fårvånas åfver det fåtal gamla kånda namn, den erbjuder,
ån glådjas &fver de många, som ega nyhetens behag. Med undantag
af R. macrophyllus Whe (35), sciaphilus Lge (37), pallidus W he (44),
Drejeri Læe (43) och pseudo-idæus (55, 56) hvilka åro dels af gam-
malt kånda, dels bekanta genom Langes och Mortensens ,,Over-
sigt" i Bot. Tidskrift XIV, åro alla de dfriga nya får vetenskapen
eller tillhåra arter och former, som fårut ej antråffats inom området.
Såsom nya, af utgilvarne beskrifna, arter utdelas: R. Ge/ertu K. Fr.
(39, 40), Anglo-Saxonicus O. G. (41), Warmingir G.Jensen (49), och
collectivarten centiformis K. Fr. (47, 48). Får området nya, af andra
namngifna och beskrifna arter åro: R. Barbeyi Favr. & Gremli (32),
dumosus Le Fevre (33), danicus Focke (36). cimbricus Focke (42), ser-

pens W he (45), dissimulans Lindeb. (46), hvarvid dock år att mårka,
att de under Nis 32 och 46 meddelade formerna ej identificerats med
typerna, utan upptagits såsom nya, från typerna afvikande, under-
arter. Nya, icke-hybrida former af kånda arter åro R. sulvatus v.
pseudo-plicata Utg. (31), Lan, ei v. parvifolia G. Jensen (34), cæsius
v.præcurrens Utg. (58) samt idæus f.inermis Utg. (59). De ånnu ej
nåmnda (Nis 50—57 samt 60) anse utgifvarne vara af hybrid natur.

Bland de grupper, i hvilka vi ofvan indelat fascikelns 30 former,
torde den fårsta och sista vara af stårsta intresse och derfår mera ån
de åfriga tilldraga sig uppmårksamheten. Angående de fårra eller de
nya arterna, torde det hår båra sågas, att de synas vara mycket vål
begrånsade och sålunda børa anses som ,,bonæ species" i den danska
nu kånda Rubus-floran; huruvida de alla åro det åfven i for-
hållande till den nordtyska och skandinaviska, torde måjligen kunna
såttas i fråga. Men åfven om någon af dem i en senare tid skulle
behåfva indragas eller hånfåras som varietet till en af grannlandets
arter, torde man ej derfår vara beråttigad att klandra utgifvarne får
i otid uppstålda arter, ty inom ett så polymorft slågte som Rubus
åro sådana eventualiteter svåra att undvika under den analytiska ut-
redning af former och arter, som alltid måste foregå den syntheti-
ska slutbehandlingen af slågtet. Vidare torde den, som vill utråna,
huruvida en får ett visst område ny art, måjligen finnes eller forut
beskrifvits inom ett annat gebit, knappast kunna på något mera
praktiskt sått nå sitt mål ån genom att uppféåra den som ny art, ty
— oråttvist nog — formår sållan en ny underart eller varietet tilldraga
sig botanisternas intresse, då deremot detsamma oftast i rikaste mått -
skånkes åt de nya arterna

Angående den sista gruppen eller hybriderna torde mårkas, att
utg. råkna dem alla till gruppen corylifolii. De fyra forst meddelade
numren (46—49) bland coryhfolii hafva endast erhållit vanliga namn,
så att man svåfvar i okunnighet, huruvida utg. anse dem vara
af hybrid natur eller icke. N0 50 har erhållit namn både i sin egen-
skap af underart till R. Wahlbergii Arrh. och i sin egenskap af hy-
brid, de &friga endast hybrid-beteckning.

Att genom korsning køonstanta och i viss grad fertila former
(,Blendarten”), hvilka i allt forhålla sig såsom arter, kunna uppstå,
torde ej mindre vissa forskares (t. ex. J. A. Kerners) iakttagelser
ån talrika experiment på hortikulturens område inom slågtena Bego-
nia, Dianthus, Penstemon, Calceolaria, Potentilla m. fi. bevisa. Och
om det år utgifvarnes mening, att Danmarks corylifolii uppstått på
detta sått, torde de nog kunna ega skål får denna hypothes, liksom
det gifves skål får åsigten, att de icke uppstått genom artkorsning.
Men denna fråga synes mig icke beråra exsiccatverket, och det synes
mig derfår i princip foga låmpligt att såsom namn på meddelade
former anvånda hybrid-beteckningen i andra fall, ån då man har
verkligt faktiska hybrider att meddela. I håndelse således utgifvarne
anse t. ex. N9% 50 och 51 såsom mu stadgade varieteter eller former,
torde hybridbeteckningen borttagas, åfven om man tror dem hafva
en gång i forntiden uppkommit genom korsning.

Innan jag lemnar denna fråga får att ofvergå till den speciella
redogårelsen, torde jag med anledning af utgifvarnes formodan, att
No 60 år R idæus + pallidus och att ,,R. idæus ved krydsning med
andra arter end netop R. cæsius frembringer corylifolii-former", nåmna
några ord. Orsaken, hvarfår andra arter ån R. 'cæsius och R idæus
så sållan hybridisera, år formodligen den, att desse jemte de årtartade
åro de ende nordiska Rubi med regulårt pollen. Mellan R. arcticus
och saxatilis fins hybrid (castoreus Læst), så ock mellan cæsius och

saxatilis (Areschougii). Och får man utgå från åsigten, att en arts
eget pollen år det får densamme låmpligaste, att blott då detta ute-
blifver annan arts pollen mottages och att i dylika fall endast syn-
nerligen vål utrustadt pollen kan upptaga konkurrensen med artens
eget fromjål, torde det vara antagligt, att R. cæsius sållan skall be-
finnas hybridisera med någon annan af våra buskartade Rubi ån med
R. idæus och att nordens vidt utbredda, talrika corylifolii-former der-
for i regeln icke åro att beteckna som hybrider.

31. R. sulcatus Vest v. pseudo-plicata Utg. — Såsom framgår af
Botanisk Tidskrift XVI pag. 58, anse forf. denne form stå midt emel-
lan R. sulcatus, suberectus och plicatus. Enår de tre nåmnda arterna
åro så nåra beslågtade, att det ofta år fårenadt med svårighet att
såkert beståmma atypiska former såsom tillhårande den ena eller andra
hland dem, och hår fåreliggande fall tvifvelsutan år ett dylikt, torde
det vara helt naturligt, att denne form af olika personer kan bedåmas
olika. Får vår del skulle vi hellre vara båjda får att i densamme se
en form af R. suberectus. Som bekant, åro både R. suberectus och
plicatus utmårkta får starka, vid basen fårlångda, lutande, klolika
eller kråkta taggar, medan R. suberecti taggar åro raka, nålfina eller —
hos starkt våpnade former (v. armata L. M. Neuman i K. V. A.'s
Ofversigt 1883 pag. 64) — koniska, men alltid utgående från en fåga
forlångd bas. Hår i fråga varande form har, synes det oss, R. sube-
recti bevåpning. Åfven uddbladen, som hafva sin stårsta bredd ne-
dom midten, ofta nåra vid basen, åro jemnt och fint sågade samt visa
tendens till 3-delning, påminna mera om R. suberectus ån om R sul-
catus, hvilkens turionblad åro rundade, ovala eller omvåndt åggrunda
med grof, ojemn serratur. Icke heller blomstållningen afviker från
den hos R. suberectus fårekommande. Blommorna nårma sig genom
ståndarnes korthet R. plicatus, ej R. sulcatus; karakteren ,frugt-
knuderne haarede” ståmmer vål åfverens med R. subereetus. På
grund af det anfårda skulle vi anse, att R. sulcatus v. pseudo-plicata
år en genom kortare ståndare afvikande form af R. suberectns, en
åsigt, till hvilken utgifvarne synas hafva tenderat genom en framståld
formodan, att den vore R. plicatus + subereectus.

32. R. Barbeyi Favrat & Gremli % contiguus O. G. — Vid
jemfårelse med Favrats originalexemplar (L. et Aug. Favrat: Rubi
Helvetiæ austro-occidentalis, præsertim pagi Vaudensis, NO 6) kunna
vi ej tillbakahålla den anmårkningen, att den danske formen så my-
cket afviker från den schweiziske typen, att vi, får så vidt icke be-
ståmningen haft Dr. Fockes stora auktoritet bakom sig, skulle an-
sett det båttre att kalla detta nummer helt enkelt R. contiguus ån
att foårbinda namnet med R. Barbeyi. Sådana olikheter som udd-
bladets form (hos Barbeyr aflångt ovala, hos contiguus rundade), pe-
dunklernas behåring och bevåpning (hos B. ludna, fåga taggiga, hos
cont. fåga håriga, tått taggiga) torde vål i och fårsig ej omåjliggåra
foreningen, men vigtigare torde vara, att sepala hos R. Barb. åro efter
blomningen tillbakabåjda och tåttludna, icke taggiga, då
de deremot hos R. cont. åro tilltryckta till frukten eller utstående, på
yttre ytan grona eller grå samt tått klådda med taggar. Vidare hafva
Ju utgifvarne sjelfva anmårkt, att fårhållandet mellan ståndarnes och
stiftens långd år olika hos typen och varieteten. Får vår del skulle
vi ej hålla for otroligt, att R. contiguus hår till samma grupp af nor-
diska Rubi som R. scanicus F. AÅresch. Emellertid år denne Rubus,
vare sig man bedåmer dess affinitet på ena eller andra såttet en syn-
nerligen vacker acquisition till den danska Floran.

33. R. dumosus Lefvre. — Afven denna art hånfåres till rham-
nifolii; genom sin blomstållning erinrar den- något om R. N'eumani

(fasc. I, No 14), men i dfrigt synes den oss nårmare sluta sig till
villicaules ån till den af R. Barbeyr representerade gruppen och
bland villicaules båra — att doma efter utlåndska exemplar — stållas
i nårheten af den i Tyskland utbredde R. macrostemon Focke, hvil!l-
ken i flere vigtiga karakterer år honom lik.

34. R. Langei v. parvifolia G. Jensen — den af artens auctor
asyftade formen har hår med råtta utdelats som varietet, emedan den
tydligen år en genom lokala fårhållanden utmerglad form (med tunna
blad och svagt toment) af den i fase. I No 9 lemnade typen.

35. BR. macrophyllus Whe. & N. — tillhår en i Sverige orepre-
senterad afdelning bland villicaules, nemligen de egentliga skogsar-
terna och år i alla hånseende identisk med den tyske hufvudtypen, så-
dan densamme redan af af Weihe blifvit beskrifven. RR. danicus (36),
af Focke uppståld som underart till foregående, men af utgifvarne
utdelad som sjelfståndigt species, och R. swlvaticus W. & N. (38) till-
håra samma afdelning. De bilda tillsammans med R. macrophyllus ett
vackert klåfverblad af tre skilda arter, for hvilka dock vissa hufvud-
karakterer åro gemensamma, så att de kunna antagas hafva utbildat sig
ur samma stamform. I utkanten till denna grupp står R. sczaphilus
Lge. (37), af hvilken utgifvarne meddelat en synnerligen vacker
solform.

39—40. R. Gelertit O. Fr. — Denna art, som år 1886 beskrefs
i Botanisk Tidskrift, synes stå mycket nåra R. villicaulis -Koehl.
Med cen form af denna art, hvilken vi beskrifvit under namnet
vulnerans (Bot. Not. 1885 pag. 87) har R. Gelertii de lutande turion-
taggarne, den svaga behåringen på bladens undersida, de glandulåsa,
taggiga foderbladen och de smala kronbladen gemensamt; den skiljes
genom turionens borst, glandelhår och fårlångda uddblad samt blom-
stållningens rikedom på glandler. Olikheten mellan solform och
skuggform antyda, att arten har stor formkrets, ty helt visst finnas
mellanformer mellan de utdelade numren 39 och 40.

42. R. cimbricus Focke. — Denna art, som redan 1878 i akt.
tags af Focke vid Flensborg, tråffades 1882 af Krause vid Kiel
SR till sist 1885 af Gelert i Angel. Fårlidet år beskref Focke den
i Abhandl. nat. ver. Bremen. Den synes mig vinna &kadt intresse
derigenom, att den otvifvelaktigt år mycket nåra beslågtad med den
så isolerade BR. scanicus från Sverige. De karakterer, hvarigenom
de skiljas — starkare bevåpning, svagare behåring och fattigdom på
glandler hos R. cimbricus — åro ju af det slag, som vexla inom
samma arter.

43. R. Drejert G. Jensen. — Såsom vi redan i anmålan till
fasc. I påpekade, sluter sig denna art nåra intill R. pyracanthus
(fasc. I Nr. 21), dock ej så nåra, som vi på grund af exemplar från
Slesvig (Quern ”%/, 1883), hvilka troligen ej åro fullt typiska, hade
anledning att tro. Den senare skiljes genom mera bladig, mindre
hårig inflorescens, trindare turion, tåtare och starkare taggar samt
Jjusare fårgton på bladens undersida. Af dessa karkterer torde
isynnerhet turionernas bevåpning vara vård uppmårksamhet. Hos
R. pyracanthus finnas alla åfvergångar mellan de stora taggarne och
de små borsten och dessa mellantaggar sitta så tått, att endast ytterst.
små ytor af turionen åro fria; hos R. Drejeri deremot åro dessa
mellantaggar fårre, så att turionen erbjuder stårre tagglåsa ytor.

44. R. pallidus Whe. & N. — Framfår mig ligger jemte utg.'s
jutlåndska exemplar denna art från Ungern, Tyskland, Slesvig och
Sverige, och det år anmårkningsvårdt, huru dessa exemplar mot
norden aftaga i rikedom på glandelhår och taggar, men i dess stålle
blifva mer och mer ludna. Åfven uddbladen åro underkastade en.

lika systematisk foråndring; de blifva mot norden bredare och bredare.
Vidare synes det, som skulle den jutlåndske og svenske formen vara
i vegetativt hånseende starkast och den ungerske svagast utbildad !
Och detta oaktadt år R. pallidus ett af de vackraste exempel derpå,
att åfven inom polymorfa slågten finnas constanta arter med mycket
stor utbredning.

45. R. serpens Whe. — år en får norden ny art, som har sitt
egentliga utbredningsområde i vestra Tyskland och norra Frankrike.
Den synes stå mellan R. pallidus och R. glandulosus.

46. R. dissimulans Lindeb. > selecius K. Fr. — visar fåga
olikhet med Lindebergs var. mitens (Herb. Rub. Scand. 44) och
skulle, synes det oss, med stårre rått kunna representera denna varie-
tet ån forsvara sin stållning som underart bredvid densamma. Den
enda olikheten med Lindebergs exemplar består deri, att turionen
år tåtare och starkare bevåpnad, hvilken skilnad, i och får sig ringa,
forefaller ånnu obetydligare, då man vet, att R. dissimulans (Scania,
Venedikesbåcken aug. 1885 Bengt Lidforss) i Skåne har ånnu tåtare
bevåpnad turion ån i Danmark. i

47. R. centiformis sp. coll. K. Fr. = Mortensenii utg. — Afven-
ledes ny for Danmarks flora. Då Lindeberg beskrifvit en art, ro-
santhus, och utdelat dess varietet (1. jocarpus Herb. Rub. Scand. Nr. 43),
som synes vara identisk med hår fåreliggande, torde det måhånda
vara ofverflådigt att bilda nytt namn ej mindre får arien ån får
varieteten.

48... R. centiformis sp. coll K. Fr. ” egregiusculus Utg. —
synes vara en åfven i Sverige firekommande, ehuru icke under sår-
skildt namn, upptagen form af R. lejocarpus Lindeb. (raduloides
Åresch). Åtminstone ståmma .exemplar från vestkusten, hvilka jag
anser tillhåra nåmnda art, mycket vål åfverens med detta nummer i
det danska exsiccatverket. Samma rundade — hjertlika, undertill
gråludna uddblad, samma små, lutande eller raka, turiontaggar,
samma fåknippiga, ånda upp till toppen bladiga, blomstållning med
små borstlika taggar och korta, sprid/da glandler, samma gråhvita
foder och ljusråda blommor. Likheten med foregående, Nr. 47, synes
mig också vara så stor, att den hellre borde upptagas såsom ,forma”
ån såsom ,Subspecies”.

49. R. Warmingu G. Jensen — år i så måtto anmårknings-
vård, som verkliga Rubi corylifolii hågst sållan hafva starkt hårig
turion.

50. R. Wahlbergi Årh. cyclophylla (Lindeb). — Med denne
form, som enligt utgifvarnes mening motsvarar combinationen cæsius
+ villicaulis (insularis) bårjar en rad ,corylifolii", hvilka, med
undantag af Nr. 58, anses hafva uppkommit genom hybridisering
mellan cæswus eller zdæus och andra arter. Betråffande den fårelig-
gande (No. 50), skulle vi vilja gåra några formella anmårkningar.
Dels synes oss R. cyclophyllus Lindeb. ej kunna inordnas som
underart till R. Wahlbergn Arh., dels torde den meddelade formen,
om den verkligen tillhår BR. cyclophyllus Lindeb. — hvilket dock
år dubidst”) — ej angifvas som hybrid och samtidigt såttas som
synonym med Lindebergs art, forrån man med visshet vet, att
åfven denne senare år en villicaulis + cæsius! Ja, det torde till och
med kunna i fråga såttas, om man ej genom att uppfåra den som
underart till R. Wahlbergu kastar åfven på detta namn en skugga
af hybriditet! Och det torde vål ej vara utgifvarnes mening, att

7”) Den forråder ster likhet med starkt utvecklade former af Æ. rosaænthus % lejocarpus
Lindeb. och torde ej till arten kunna skiljas från R. cenziformis (Nis 47 och 48).

R. Wahlbergii Arh. år en hybrid! Hvad slutligen angår det beråtti-
gade deri, att hår i fråga varande form framstålles såsom uppkommen
genom korsning mellan R. villicaulis och cæsius, torde det båra be-
aktas, att inga cæsius-karakter synas ingå i densamme.

o. 51 skall vara hybrid mellan R. cæsius och R. radula.
Enligt vår åsigt år den en nemoralis-form, som genom turionens be-
våpning nårmar sig R. Wahlbergi. ÅAfven hår kan man ir. efter
de nedårfda karaktererna: . radula har starkt glandelhårig
blomstållning, tåta hår och glandelborst på turionen, får R. cæsii
stammar åro ingalunda hår, glandler och borst fremmande, men
den fårmodade hybridens turion år nåstan alldeles fri från både
borst, hår och glandler! Detta synes mig ej vål passa tillsammans.
Icke heller synas mig de tydliga fårorna i turionen vara låtta att
forklara ur nåmnda combination.

Nis 52 (cæsius + Drejeri), 53 (cæsius + vestitus), 54 (cæsius +
vestitus ” firmus Utg.) och 60 (idæus + pallidus) hafva med undantag
kanske får No. 53 ett mera hybridlikt utseende ån någon af de fårra.

Nis 55, cæsius + idæus f. pseudo — idæus f, 57 cæsius + idæus
f. investita Utg. åro alla synnerligen vackra former af cæsius + idæus;
den fårste och siste åro f. angustifolia L. M. Neuman, den mel-
lerste tillhår f. latifolia (Bot. Notiser 1885 pag. 93). Afven hår skulle
vi vilja gåra en formel anmårkning mot etiketterna. Namnet R. pseudo-
idæus kan, synes mig, endast tagas i två bemårkelser, antingen col-
lectivt, då det motsvarar alla former, som kunna rymmas inom ramen
af Lejeunes namn och sålunda åfven andra ån hybrider mellan
cæsius och idæus, eller också i mera inskrånkt bemårkelse, då det
endast omfattar denne hybrid. Fatta utgifvarne ordet i den fårra
bemårkelsen, hvilket synes mig båst, borde naturligtvis ordningen &å
etiketterna omkastas, så att t. ex. No. 55 bår heta pseudo-idæus f.
idæus + cæsius; tages det åter i den senare betydelsen, får hvilket
åfven finnas flere skål, blifva helt naturligt begge namnen liktydiga
och således det ena åfverflådigt.

58. R. cæsius L. f. præcurrens Utg. — Som bekent kan R. cæsius
stundom från turionens bladveck skjuta fram små blomskott redan
forsta året; detta år ju i och får sig ganska anmårkningsvårdt, men
ånnu egendomligare år det, att ett helt årsskott ombildas till blom-
skott. En dylik form hafva vi beskrifvit i Ofversigt af K. V. A's
handl. år 1883 pag.32 under namnet ” ramosus. Fåreliggande exsic-
catverks No. 58 år med densamme i vegetativt hånseende fullkomligt
identisk, men afviker genom sina små och smala kronblad samt sina
i bårjan af blomningen någongång nerbåjda foderblad, hvari den
sålunda påminner om BR. cæsius + sarxatilis.

59. R. idæus f. inermis Utg. — år en synnerligen utmårkt form,
skild från v. denudata (Miill) Marss. genom kortludna turioner.

Sundsvall, d. 7”/. 1887.

L. M. Neuman.

G. Volkens: Die Flora der aeyyptisch-arabischen Wiste auf
Grundlage anatomisch-physiologischer Forschungen. Berlin 1887, 4to.

Dette statelige af 18 Tavler ledsagede og med Understøttelse af
Videnskabernes Akademi i Berlin udgivne Bind har et vist Krav
paa Interesse, da det er det betydeligste hidtil foreliggende Forsøg
påa at føre den af Schwendener og Haberlandt skabte Under-
søgelsesretning ud i Livet, om man saa vil sige, idet Forfatteren har
forsøgt at vise, at en stor og ejendommelig Flora er stemplet med
et bestemt anatomisk Præg, og at dette kan forklares ud af de na-
turlige Forhold, under hvis Paavirkning Planterne i denne Flora

39:

leve. Som man maatte vente er det især de Bygningsforhold, der
have Hensyn til Absorptionen og Transpirationen, der frembyde ka-
rakteristiske Ejendommeligheder, og nåar jeg med de følgende Linier
vilde forsøge at vække Interesse hos ,,Meddelelsernes" Læsere for
denne Bog, såa vil det navnlig være af de paagjældende Afsnit, at
jeg skal fremdrage -et og andet.

Vandmangel er karakteristisk for Ørkenen; det regner kun nogle
Foraarsmaaneder og i den øvrige Tid er Luften overordentlig tør
og klar. De heraf flydende uheldige Forhold for Planten modarbejdes
ved stærkt udviklet Absorptions-Evne, ved Nedsættelse i Transpira-
tionen og ved Uddannelsen af Vandbeholdere i Plantens Indre.

Hvad Absorptionen angaar maa der skjelnes mellem Absorp-
tionen af Jordvandet ved Rødderne og af Luftens Fugtighed og
Dug ved overjordiske Organer. Da den kortvarige Regn skal slaa
til for hele Aaret, kommer det an paa at udvikle Rødderne i Dybden,
saa at de kunne holde Skridt med det nedsynkende Vand, og Ørken-
planterne vise sig som Følge heraf, forudsat at de ikke føre en efe-
mér Tilværelse og ere færdige med Regntidens Ophør, i Besiddelse
af meget lange Rødder næsten uden Sidegrene. Kimplanter af
Monsonia nivea havde i Januar Maaned paa en Tid, da de bestod
af en af 3—4 Blade dannet Roset af en Negls Størrelse, Rødder paa
en halv Meters Længde, som uden Sidegrene trængte lodret ned i
Jorden; denne Plante er enaarig og holder ud til Juni Maaned.
Hos fleraarige Planter stiger dette Misforhold mellem over- og under-
jordiske Dele enormt. Et Exemplar af Calligonum comosum af en
Haands Højde havde en Rod af en Tommelfingers Tykkelse; i en
Dybde af 1'/, Meter var den endnu af en Lillefingers Tykkelse.
Græssene ere særlig paafaldende i denne Henseende: Rødderne af
Åristida-Årter havde med en Tykkelse af 1—2 mm. en Længde af
5—6 Meter. Saadanne Rødder ere gjerne omgivne af et temmelig
fast Hylster af Sand og Jordpartikler. — Adskillige Ørkenplanter
formaa ved en under og umiddelbart efter Regntiden stedfindende
Udskillelse af en hygroskopisk Saltblanding i den derpaa følgende
lange Tørke-Periode at nedslaa den i Atmosfæren dampformig til-
stedeværende Luft-Fugtighed og ved Hjælp af sine overjordiske Or-
ganer udnytte den. Et andet Forhold er, at Haarene hos mange
Planter spille en Rolle ved at optage Regn og Dug, Haar, som kun
ved deres Basis have et Parti, hvor Væggen er tynd og hvor der
er rigelig Protoplasma.

Nedstemuing af Transpirationen, der er saa nødvendig,
hvor Luften er saa varm og tør og Jordens Vandmængde saa ringe,
tilvejebringes paa forskjellig Maade, dels ved Reduktion eller Mangel
paa Blade, eller hos mange Arter ved at Bladene rulles ind eller slaas
sammen langs Midtribben, hos andre ved Grenenes og Bladenes
Stillingsforhbold, hvorved tilstræbes, at saa lidet som muligt af disse
udsættes direkte for Solen. Anatomiske Forhold, der have Betyd-
ning for at formindske Fordampningen, og som træffes hos mange
Ørkenplanter, ere et tykt Voxlag, stærkt kutikulariseret Epidermis-
Ydervæg samt et tykt og meget tidligt optrædende Korklag. Hertil
kommer, at i mange Tilfælde udfyldes Epidermis-Cellerne med en
Cellulose-Slim. Tørre, livløse Haar findes ofte i stor Mængde og
lægge sig som et Lag Filt hen over Plantedelene. Hermed staar
otte i, Forbindelse, at der findes Kirtelhaar, som udskille ætherisk
Olie, hvis Dampe fastholdes indenfor Haarfilten; med Heusyn til den
biologiske Betydning heraf slutter Forf. sig til en først af Tyndall
fremsat Mening, at et Luftlag, som er mættet med Dampene af en
ætherisk Olie i meget ringere Grad lader Straalevarmen gaa igjennem

end den rene Luft; Fordelene heraf for Planten er øjensynlig. Hos
mange Ørkenplanter blive Spaltaabnings-Læbecellerne hen ;paa Aaret
saa stærkt fortykkede og kutikulariserede, at de miste Bevægelig-
heden, og ofte findes de dybt indsænkede.

Vand-Aflejringen. Planter, der leve under Forhold, hvor
Optagningen af Vand har ondt ved at holde Skridt med Transpira-
tionen, maa helst være saaledes organiserede, at de ere i Stand til
under gunstige Forhold at opsamle et Forraad, der kan strække til
for en længere Tid; de maa have et Vand-Reservoir. Dette er dels .
knyttet til Overflade-Vævene., dels til de indre Væv. Medens det
førstnævnte (navnlig i Følge Undersøgelser af Pfitzer og'Westermaier)
ofte optræder som Hypoderm, d. v. s. ved at Epidermis forstærker
sig ved et eller flere underliggende Cellelag, der ere vandførende,
findes et saadant ikke hos Planter i den arabiske Ørken; hos disse
er det selve Epidermis-Cellerne, der hvælve sig blæreformigt frem,
saaledes som det i særlig høj Grad er Tilfældet med Mesembryan-
themum cristallinum. Forholdene hos denne vare særlig lærerige.
Et oprykket Exemplar af Planten, der foruden de enorme Blærer
paa Bladene og Stænglerne ellers intet Vand-Reservoir har, holdt
sig uden nogensomhelst Vand-Tilførsel mange Uger igjennem, ja ud-
viklede endogsaa Blomster. Hvorledes dette var muligt kunde man
se med sine egne Øjne. I Løbet af den første Uge bemærkede man
hvorledes paa det underste Blad først enkelte, senere efterhaanden
flere Blærer mistede deres Spænding og tilsidstøganske faldt sammen.
Da de omtrent allesammen havde fristet denne Skjæbne, tørrede
Bladet i overordentlig kort Tid ind. I den anden Uge gjentog det
samme sig med det følgende Blad og Forf. var derfor ikke over-
rasket ved midt i Juli Maaned at finde de overordentlig tørre Grus-
bunker i Omegnen af Alexandria overtrukket med Mesembryanthemum-
Planter, af hvilke der ikke var andet levende end Frugtdelene, der
gik deres Modning i Møde. De alene vare endnu grønne og udven-
dig besat med de struttende Blærer; alle andre Organer, specielt
naturligvis Bladene, havde efter Tur nedefra opefter afgivet deres
Vandforraad og derved gjort det muligt, at Frøene paa deres Be-
kostning kunde finde Tid til at modnes. — Hos Græssene opnaas
det samme Resultat ved at visse Grupper af Epidermis-Celler udvide
sig indadtil i Bladkjødet (af Tsirch ere: disse kaldte Hængselceller,
»Gelenkzellen", og opfattede paa en noget anden Maade). Som Ex-
empel påa Græssene er Cynodon Dactylon nærmere skildret. I
Bladenes Indre er Vandvævene ofte meget stærkt udviklede og
dette gjælder navnlig de trinde Blade; der er mange Tilfælde, hvor
Assimilationsvævet findes som en tynd Kappe mellem Epidermis og
det mægtige Vandvæv, i hvilket der findes indsænkt et eller flere
meget smaa Karbundter. Disse stærkt vandholdige Planter ere til-
lige gjerne Saltplanter, og det har vist sig, at det netop er de vand-
førende Væv, der ere saltholdige; dette bevirker baade en Nedsættelse
i Transpirationen og en Forøgelse af Sugeevnen.

Hvad Assimilations-Systemet angaar maa særligt fremhæves,
at den isolaterale Bladbygning med veludviklede Pallisader paa begge
Bladsider er langt den overvejende i den paagjældende Flora. I mange
Tilfælde er Bladbygningen en saadan, at Bortledningen af de i Palli-
saderne dannede Stoffer kun kan tænkes at finde Sted under Med-
BEER af Epidermis, saaledes som det først er paavist af Haber-
landt.

Uddannelsen af mekanisk virksomme Elementer beførdres af
Voxestedets Tørhed; for de fleste Ørkenplanters Vedkommende gjæl-
det dog, at de Indretninger, der have Betydning for den almindelige

”Bøjningsfasthed er mindre i Øjne faldende end de, der i lokale Øje-
meds Tjeneste navnlig ere bestemte til at beskytte det fine Lednings-
væv mod Sønderrivning.

Blomst og Frugt har Forf. kun haft Lejlighed til at skjænke
mindre Opmærksomhed, men har dog ogsaa dér fremdraget enkelte
Forhold af Interesse; her kan saaledes fremhæves, at medens Hilde-
brand har tydet de ejendommelige Forhold hos Jerichorosen
"som staaende i Frøspredningens Tjeneste, opfatter Forf. det som et
Middel til at forhindre, at Frøene spire før Tiden er dem gunstig.

Bogen, der er dediceret til Schwendener, bestaar af en al-
mindelig Del og en speciel Del. Den alm. Del, af hvilken oven-
staaende er uddraget, indledes med en Fremstilling af den ægyptisk-
arabiske Ørkens almindelige Forhold, geologiske Beskaffenhed, Jord-
bund, klimatiske Forhold o. s. v. samt en Karakteristik af- Ørken-
fioraens Fysiognomi. Den specielle Del (pag. 36—151) behandler i
systematisk Orden de enkelte Planteformers Anatomi, til hvis For-
staaelse de smukt udførte 18 Tavler væsentlig bidrage. Bogens Pris
er 21 Kr. 60 Øre. [ O. G. Petersen.

Engler u. Prantl: Die natirlichen Pflanzenfamilien nebst ihren
”Gattungen und wichtigeren Arten. Leipzig, Engelmann. 1887.

Efterat man i længere Tid har været holdt i en vis Spænding ved
Rygtet om Udgivelsen af det i Overskriften nævnte Arbejde, der paa en
vis Maade kan kaldesen tysk ,,Historie des plantes" å la Baillon, har
det i Aar set Dagens Lys, og de elegante, grønne Hæfter ville rime-
lkøvis i lang Tid holde Indtog i vore Studereværelser. Hensigten
med disse Linier er ikke at give nogen Kritik; bl. a. bør Værket
foreligge- færdigt, førend dette med Rette kan ske; men de indtil nu
publicerede 12 Hæfter indeholde dog saa mange færdig bearbejdede
Familier og tillade for saavidt en Dom om Værkets Ånlægsmaade,
sat faa Ord allerede nu kunne være berettigede.

De forskjellige Familier blive bearbejdede af forskjellige Faglærde,
mange af meget fremragende Specialister, og ihvorvel Redaktørerne
af det hele Foretagende have opstillet bestemte Regler, hvorefter
Medarbejderne skulle rette sig, og de nævnte Mænd ogsaa arrangere
Stoffet selv, kommer der dog let, især naar Staben af Medarbejdere
er saa stor som her,, nogen Uensartethed ind i Behandlingen; man
kan kun undres over, at det hidtil alligevel er lykkedes Udgiverne
saa godt, som Tilfældet er, at overholde Uniformiteten. Uden at al
for stor Vidtløftighed gjør sig gjældende, hvortil vore sydlige Naboer
som bekjendt have nogen Hang, omtales Geographica, Anatomica,
Morphologica og Systematica for hver Familie, og mangfoldige For-
hold oplyses ved særdeles mange Figurer;, endog palæontologiske
Bemærkninger ere givne, og paa den tekniske eller medicinske An-
vendelse er 'der lagt særlig Vægt; foran hver Familie anføres den
vigtigste Litteratur.

Nomenklaturen er paa nogle Steder efter Ref.'s Mening noget
fremmedagtig og besværlig, og det er ikke let at indse, hvad væsen-
digt derved er vundet. F. Ex.: I Drudes Bearbejdelse af Palmerne
træffer man den bekjendte Underfamilie Leprdocaryinae; denne af-
deles yderligere i to Grupper, der betegnes Lepidocaryinae-Mauritieae
og Lepidocaryinae-Metrozyleae; hvorfor ikke nøjes med de vedføjede
Slutningsnavne alene? Den sidst nævnte Lepidøcaryiné-Gruppe deles
nu atter i Undergrupper, der ad modum betegnes ,,Lepidocaryinae-
Metroxyleae-Raphieae" og ,,Lepidocaryinae -Metroxyleae- Calameae" ;
et saa langt Navn er dog sikkerlig ikke alene vanskelig overskueligt,

, ” mn ve FOER rese 724
n ed "ødk

kend

men aldeles overflødigt, da der dog ikke andre Steder i Planteriget
findes ,Raphieae" og ,Calameae" undtagen netop her.

Ganske lignende, lange Afdelingsnavne finde vi i Englers Be-
arbejdelse af Liliaceerne; hvad skal man mene om saadanne Navne
som ,Asphodeloideae- Asphodeleae- Asphodelinae" til Adskillelse fra
»Asphodeloideae-Asphodeleae-Anthericinae" m. fl.? Egenlig Velklang
er det næppe og i mnemoteknisk Henseende alt andet end en Lettelse.
Paa Planterigets større Afdelinger indfører Engler ogsaa af og til
Navne, som vel ikke udsige noget urigtigt, men som efter Ref.'s-
Mening aldeles ikke havde være nødvendige; en ,,Neuerung" af saa-
dan Art gjør ikke Videnskaben nogen Tjeneste; i Stedet for at sige
Phanerogamer eller Blomsterplanter, siger Engler ,,Embryophyta si-
phonogama", d. v. s. Planter, som frembringe Kim og have Støvrør;
de stilles i Modsætning til ,,Emb. zoidiogamaf, kimfrembringende
Planter, der have Sædlegemer, >: dem, vi længe have kaldt Arke-
goniater (Mosser og Karkryptogamer). Altsaa samler Engler alle
Blomsterplanter med alle højere Kryptogamer under én Betegnelse:
kimdannende Planter; heri synes der mig at ligge noget misligt, noget
upædagogisk, noget, som ikke letter Opfattelsen af Systemet; de:
Bary, som har anmeldt det her omhandlede Værk i Bot. Zeitung
1887. Nr. 41, anfører ogsaa herimod, at mange af Thallophyterne
maa siges ogsaa at have en ,,Kim"; mig forekommer det desuden:
vanskeligt at definere en Kim med tilbørlig Skarphed til Brug i
dette Tilfælde.

Slutningen af ottende og Begyndelsen af trettende Hæfte inde-
holder Englers Indledning til Angiospermerne, en sammentrængt,.
komparativ Morfologi og (delvis) Udviklingshistorie af Blomsten. Dette
Afsnit vil vist i nogle Punkter kunne give Anledning til Diskussion,
men Pladsen tillader ikke Ref. her at indlade sig paa en saadan.
Skjøndt Forf. synes vel bekjendt med den nyere Litteratur om de
herhenhørende, yderst vigtige Spørgsmaal, ere dog adskillige af de
nyere Resultater ikke optagne, og man kan ikke se, om dette er en
Forglemmelse eller forsætligt; Ref. skal her blot anføre, at Texten,
som slutter sig til Elfvings Figurer af Poøllencellerne Pag. 151
(13de Hæfte), ikke med et Ord berører Strasburgers Resultater.
fra 1884, skjønt ellers Litteratur om Støvkornene anføres endog fra
1886; det drejer sig her om Betydningen af de smaa Celler indeni
Pollencellen, som for Øvrigt med et højst omdisputabelt Udtryk
kaldes ,månnliche Keimzelle” (sic!); disse ere hidtil antagne for et
rudimentært Prothallium samt for homologe med Gymnospermernes-
smaa Celler paa samme Sted; her burde Forf. have anført, at Stras-
burger dels ikke anerkjender denne Homologi, dels bestrider de
nævnte Cellers prothalloide Natur, dels aldeles ikke slutter sig til den
gængse Opfattelse af Cellernes Funktion i Angiospermernes spirende
Pollenkorn; i al Fald er det uheldigt, at de studerende, som jo umu-
lig kunne sætte sig grundig ind i Litteraturen paa ethvert Punkt,
midt? her paa et af de allervigtigste Omraader, ikke blive gjorte op-
mærksomme paa andre Anskuelser end Forf.'s, især nåar det tilfæl-
digvis er Strasburgers.

Ref. indrømmer selvfølgelig, at disse Indvendinger ere af rent
formel Natur; man maa i Almindelighed være i høj Grad tilfreds
med Engler's og Prant?'s Værk, der virkelig giver de studerende
og andre et meget vigtigt Hjælpemiddel i Hænde; den praktiske
Indretning, at Slægterne ved hver Familie ere arrangerede i en Be-
stemmelsesnøgle, maa i høj Grad roses; herved vinder denne Bog et
væsenligt Forspring for Baillons i mange Henseender noget van-
skeligere tilgængelige ,, Histoire des Plantes".

Die naturlichen Pflanzenfamilien” er usædvanlig rig paa Billeder;
"dette Værk vil heri søge et af sine Fortrin. Det er afgjort, at ingen
anden tysk Haandbog i denne Del af Videnskaben kan hamle op
med det i Henseende hertil, og man kan ikke nægte, at de fore-
liggende Hæfter vrimle af fortræffelige og fornøjelige Billeder, hvoraf
mange illustrere Forhold, som man ellers ikke ser afbildede. Og
dog, — den fine, franske Kunst, som Baillon har givet os i sine
flotte Træsnit, er ikke naaet; men naar blet Hensigten med Fi-
gurerne er naaet, er alt jo godt, og det vil vel ikke-engang en
stræng Kritik kunne nægte.

Til Slutningen anbefaler Ref. dette store Værk til enhver dansk
Botaniker; særlig ville de yngre -Magisterstuderende heri have et
uundværligt Hjælpemiddel, hvis Publikation blot maa ønskes fremmet
af al Kraft. Ms-A,,Poulsek:

Holm, Th. Beitrage zur Flora Westgrønlands (Engler's botani-
-sche Jahrbicher Bd. 8. Heft 4. 1887 p. 283—320).

Forfatteren giver i denne Afhandling det floristiske Udbytte af
tvende i 1884 og 1886 til Vestgrønland foretagne Rejser. Afhand-
lingen omfatter Alger, Karkryptogamer og Fanerogamer. Ålgerne
(47 Arter) ere bestemte af Dr. H. Stromfeld i Upsala. Af disse
ere 10 nye for Vestgrønland og 1, nemlig Delesseria Holmiana
Stromf., ny for Videnskaben. Af Karkryptogamer opregnes 17 Årter,
og af Fanerogamer 214 Arter, hvoraf åd ere nye for Vestgrønland og
2, nemlig Carex Fyllæ Holm og Carex Warmingn Holm, nye for
Videnskaben.

» Vil man i Ålmindelighed skitsere Vestgrønlands Landvegetation”,
siger Forf., saa kan man opstille følgende Vegetationsformationer :
I. Ericacéformationen, II. Årchangelicaformationen, III. Moserne, IV.
de tørre Klipper, V. Strandformationen. Af disse Formationer gives
derpaa en fyldig (3. 311—320) Skildring.

Den 37Y Sider store Afhandling har kun ringe videnskabelig Værd
og er for største Delen fuldkommen overflødig, hvilket vil fremgaa
af følgende.

Som bekjendt har der siden 1875 existeret en ,,Kommission for
Ledelsen af de geologiske og geografiske Undersøgelser i Grønland”,
som aarligen udsender større eller mindre videnskabelige Expeditioner
til Grønland. Denne Kommission udgiver et Tidsskrift, ,,Meddelelser
fra Grønland”, hvoraf allerede er udkommet 8 Bind; heri findes en
af Job. Lange forfattet Conspectus Floræ Groenlandicæ, hvoraf 2den
Del er udkommet i Aar. Da Orlogsskonnerten Fylla skulde afgaa
til Grønland i 1884, opfordrede Kommissionen Prof. Warming til at
benytte den saaledes givne gunstige Lejlighed til paa dens Bekost-
ming at gjøre botaniske Studier i Grønland. Warming medtog Til-
budet med Glæde, men udbad sig en Assistent, som kunde være ham
behjælpelig med Indsamling og Præparation af Planter; dette blev
ham tilstaaet og han valgte da Hr. Th. Holm til dette Hverv. De
indsamlede Pianter tilhørte aabenbart Kommissionen som den paa
hvis Bekostning Expeditienen var foretaget, og selvfølgelig havde
ogsaa den alene Ret til at bestemme, hvor og af hvem Undersøgelses-
resultaterne skulde offentliggjøres. Det floristiske Udbytte af Hr.
Holms første Rejse er derfor ogsaa bleven publiceret af Prof. Lange
i den i Aar udgivne 2den Del af Conspectus Fl. Groenland. Heraf
fremgaar klart, at Offentliggjørelsen af en Liste over de paa den
første Rejse fundne Planter var fuldkommen overflødig.

Men ogsaa i anden Henseende viser største Delen af Listen sig
uden videnskabelig Værd. Paa denne findes nemlig en Mængde

Planter opførte, som ere almindelige overalt i Vestgrønland, saaledes:
Papaver nudicaule med 13 Lokaliteter, Empetrum nigrum med 15,.
Silene acaulis med 15, Salix glauea med 16, Oxyria digyna med !18-
Lokaliteter 0. s. v., 0. s. v. i en Uendelighed. ogsaa for de sjældne
Planters Vedkommende var det overflødigt at nævne Lokaliteter,
som allerede findes angivne i første Del af Conspectus.

Hvad det andet Afsnit, Vegetationsformationerne, angaar, da er
det meget besynderligt. at Forf. slet ikke med et eneste Ord nævner,
at Warming allerede Aaret i Forvejen (Medd. f. d. bot. Foren. i
Kjbhvn. Nr. 9 18£6 Pg. 202—3) havde opstillet de selv samme Forma--
tioner, for største Delen med de samme Navne. Men selv hvor
Navnene ere forandrede, synes dog Formationerne nøjagtig de samme;
saaledes svarer Holms Ericacéformation til Warmings Lynghede og
Holms Årchangelicaformation til Warming's Krattenes og Bæklejernes-
Flora.

I 1886 udsendte Kommissionen Bibliothekar Kolderup Rosenvinge
som Botaniker særligt for at studere Algerne, medens Hr. Holm var
udsendt som Samler fra zoologisk Museum. De paa denne Rejse af
Hr. Holm indsamlede Planter vare selvfølgelig hans Ejendom, men:
alligevel tager det sig besynderligt ud, at Algerne ere bestemte af
en Udlænding og ikke af Hr. Rosenvinge, hvem dog Forf. tidligere
havde betroet Bearbejdelsen af de paa Dijmphra-Expeditionen ind—
samlede Alger, saa meget mere som Hr. Rosenvinge af Kommissionen
har faaet det Hverv at bearbejde de grønlandske Alger. Dette i
Forbindelse med at Bestemmelserne af disse Planter ere blevne of-
fentliggjorte i et udenlandsk Tidsskrift er i Virkeligheden et meget:
unationalt Foretagende, som Forfatteren saa meget mindre burde-
have gjort sig skyldig i, som det dog var paa den danske Regje-
gjerings Bekostning han foretog Rejsen. Hysk:

H. Schenck: Vergleichende Anatomie der submersen Gewéåchse.
Mit 10 Tafeln. (Bibliotheea botanica, herausgegeb. v. Uhlworm
u. Haenlein; Heft Nr. 1; Cassel, Fiseher, 1886).

I et smukt trykt Hæfte i 4to, Aabningshæftet af det tvangfri
Bibliotheca botanica, har Schenck publiceret det i Overskriften
nævnte Arbejde, hvorpaa Opmærksomheden her kortelig skal henledes.

Vandplanternes noget exceptionelle bielogiske Forhold have i
mange Punkter paavirket deres indre, for ikke at tale om deres-
ydre Organisation, og ihvorvel selvfølgelig i vor anatomiske Tid en
Mængde dels helt, dels halvt under Vandets Overflade levende Planter
have været Gjenstand for talrige Undersøgelser, er det foreliggende
Arbejde af Schenck dog det første Forsøg paa en tidssvarende og
samlet Oversigt over de nævnte Planter.

Forf. skildrer Blad-, Stængel- og Rodstuktur i tre særlige Afsnit;-
herved maa det imidlertid bemærkes, at øm end han ganske sikkert
ved Avtopsi har gjort sig bekjendt med alle omhandlede Forhold, er
der dog relativt meget lidt Nyt i hans Fremstilling; denne faar væ-
senlig sin. Betydning derved, at alle de beskrevne Tilfælde ere om-
talte under samme Synspunkt: Adaptionsprincipet. For Planteana-
tomer, der ville beskæftige sig med herhen hørende Themaer, vil
Schencks Bog staa som et værdifuldt Samlerarbejde; der kunde være.
port mere ud deraf, dersom Forf. havde behandlet en Del flere

lanter, der maaske ikke i saa stræng Forstand som mange af de
omtalte (Utricularia, Ceratophyllum, Elatine, Najas, Zanichellia, Po-
tamogeton, Vallisneria, Elodea m. m. fl.) ere submerse, men over
hvilke eventuelle Studier netop maatte anses for ønskelige paa Grund
af, at saadanne enten slet ikke eller kun ufuldstændig foreligge; Ref:.

mener f. Ex. Hydrocleis, Trianea, Pontederiaceerne, Isnardia, Jussieua,
Pistia, Ouvirandra, Aponogeton og endnu flere.

Af Schenceks Arbejde udgjøre de ti, overmaade godt udførte
Tavler, hvorpaa alle Figurerne ere Originaler, et højst væsenligt Af-
snit, som virkelig vil være en udmærket Hjælp; de gamle Kobbertavler
og Lithografier af Chatin og Parlatore er hermed for en stor Del
satte ud af Kurs. V. A. Poulsen.

Dr. W. Zopf: Ueber die Gerbstofj- und Anthocyan-Behålter der
Fumariaceen und einiger anderen Pflanzen. (Bibliotheca botanica
Hæfte 2). Cassel 1886. 4”. 40 Sider med 3 Dobbelttavler.

Forf. har undersøgt følgende Fumariaceer: Corydalis cava
Schwg., pumila Rch., Halleri Willd., lutea Pers., ochroleuca
Koch, Adlumia cirrhosa Rafin, Diclytra spectabilis Koch, formosa
D. C., Fumaria officinalis L. og muralis Sonder, samt Parnassia
palustris og Parietaria diffusa. De 2 sidste staa som et ,,Anhang"
til Undersøgelserne over Fumariaceerne, der er Afhandlingens egent-
lige Gjenstand. Disse gjennemgaas Organ for Organ saaledes at Byg-
ningen af Rod, Rodstok etc. lige til Blomstens Bladsæt for samtlige
nævnte Planter beskrives i særskilte Afsnit, og man derved faar en
let overskuelig Oversigt over det samme Organs Udvikling hos alle
Planterne med Hensyn til de ejendommelige Garvesyre- og Anthocyan
Beholdere.

Disse findes, som Forf. paaviser, hos alle de nævnte Fumariaceer
og i alle Organer. De fremtræder dels som primære, dels som se-
cundære Idioblaster; de første kunne forfølges lige til Væxtspidsernes
Meristem og findes senere i Grundvævet enten enkeltvis eller i
Længderækker, som ikke skyldes Tværdeling; de seeundære dannes
i Kambiet, ligne oftest Kambiform og kunne ligge spredte eller i
Tværrækker. Kun hos 2 Arter ere Idioblasternes Vægge træede og
tykke, hos alle andre tyndvæggede og afren Cellulose, aldrig forkorkede.
Idioblasterne indeholde én Cellekjærne, i de meget lange (indtil
10mm.) maaske flere

Indholdet er farveløst, gult eller rødt, med alle Farvenuancer
(de farveløse Idioblaster ses først ved Behandling med Reagenser,
f. Ex. Jodjodkalium) og bestaar af Garvesyre og Anthocyan. Alle
underjordiske Dele (Rødder og Rodstokke) have farveløst Garvesyre
eller gult Anthocyan, aldrig rødt. Det samme gjæder de overjordiske
Dele, som ikke udsættes for Lys, specielt Sollyset, sker dette derimod,
forandres det gule Anthocyan til rødt og paa Steder som f. Ex.
Grænsen mellem over- og underjordiske Dele kan paavises alle Over-
gange fra hyalin til intensiv rød Vædske i Beholderne. Dannelsen
af det røde Farvestof synes at staa i et vist Forhold til Lyset, medens
Anthocyangult skulde dannes uden Hensyn til det. Forf. viser at
det gule, Anthocyanholdige Udtræk, som kan faas ved Udkog af
Corydalis Knolde med Vand, er surt og bliver rødt med Syrer. Om-
dannelsen fra gult til rødt Farvestof skulde derefter skyldes Dannel-
sen af en Syre i de paagjældende Celler, og Forf. erindrer her om at
Fumarsyre netop er fundet i de overjordiske Dele af disse Planter.
At Syrer skulde influere væsentlig paa Anthocyandannelsen støttes
af den Iagttagelse, at Roden af Parietaria diffusa indeholder
Anthocyanrødt i sine Garvesyre-Beholdere og at dens Rodvædske
reagerer sur. Det synes endvidere at Farvestofdannelsen begynder
med et farveløst Chromogen for derefter gjennem efterhaanden inten-
sivere gult at gaa over i rødt, eller hos andre strax til svag rødt, som
efterhaanden bliver intensivere. Anthocyanet synes endelig at staa
i et vist Forhold til Garvesyren og dannes og ophobes i hvert Fald

altid i Garvesyre-Beholderne og kun i disse. Foruden Garvesyre o

Farvestof kunne nogle af Beholderne tillige indeholde Chlorophy
eller Sukker; tillige findes foruden de hidtil omtalte, protogene, Be-
holdere ogsaa nogle, hysterøgene, som ikke opstaa i Væxtspidser eller
Kambium og ikke ere idioblastiske. Sluttelig bemærkes, at hos Par-
nassia findes de omtalte Beholdere i Epidermis i Modsætning til Fu-
mariaceerne, som altid have dem indenfor den. Afhandlingen ledsages
af 3 særdeles smukt tegnede og udstyrede, kolorerede Dobbelttavler
med meget udførlig Figurforklaring. S.R.

Dr. Victor Schiffner: Ueber Verbas:um Hybridn und einige
neue Bastarde des Verbascum pyramidatum M. B. (Bibliotheca
botanica H. 3), Cassel 1886. 15 Sider + 2 Tavler med Forklaring.

Efter nogle indledende Bemærkninger over Bastarders Frem-
komst og Væsen i Almindelighed og specielt hos Slægten Ver-
bascum gaar Forfatteren over til en Beskrivelse af nogle Hybrider,
som ere fremkomne i Prags botaniske Have i Sommeren 1885.
De opførte Hybrider ere: V. pyramidatum X phoeniceum, V.
pyramidatum X nigrum, V. phlomoides X per-pyramidatum og V.
pyramidatum X per-phlomoides, som alle beskrives meget nøjagtigt
og illustreres ved ialt 59 Figurer paa 2 smukt udførte Tavler. Til
Sammenligning anføres ligesaa nøjagtige Beskrivelser af Årterne.
Frøene hos V. pyramidatum X phoeniceum vare mod Sædvane modne
og have ved Udsæd givet kraftige Kimplanters =[4,.

Dr. Hermann Våchting: Ueber die Bildung der Knoøllen. (Bi-
bliotheca botanica H. 4). Cassel 1887. 55 Sider med 5 Tavler
og 5 Træsnit.

Forf. har gjort sig til Opgave at undersøge, hvilke Aarsager der
betinger Stedet for Stængelknoldenes Fremkomst og deres Væxt og
har derfor anstillet en stor Mængde interessante Forsøg, som be-
skrives omhyggeligt i ovennævnte Arbejde. De fleste Forsøg ere
anstillede med Kartorfler, nogle med Ullucus og Helianthus, der alle
have enaarige Knolde; som Exempler paa fleraarige tjene et Par
Arter Begonia. Til Forsøgene med Kartofler benytter Forf. saagodt-
som overalt Sexugerskartofler — Vilmorins ,,Marjolin" — med ,,For-
skud" (,,Vortrieb"), d. v. s. Knolde med en kort Stængeldel, der er
bragt til Udvikling ved at sætte nylig optagne Knolde opret i Lyset;
paa denne Maade præparerede Knolde egne sig særlig til tidlige
Kulturer og bringes derfor ogsaa i Handelen af Vilmorin. Med saa-
danne Knolde experimenterer Forf. nu paa allehaande Maader, i Lys
og i Mørke, oprette og omvendte, i tør og i fugtig Luft og faar
derved frembragt Planter af højst forskjelligt Udseende med Knolde
snart her og snart der og ofte med de snurrigste Former, saaledes
som de smukt udførte Tavler vise. Medens nogle af Forsøgene have
givet hidtil uforklarlige Resultater, vise de fleste tydelig at Lys,
Fugtighed og Tyngde influere paa Knolddannelsen, saavel med Hen-
syn til Fremkomststedet som til den videre Væxt, specielt saaledes
at Lys hæmmer, Mørke og til Dels Fugtighed fremmer Knolddan-
nelsen. Forf. betragter ikke Spørgsmaalet som udtømmende behandlet
og antyder ogsaa at hans Undersøgelser over dette Emne ville blive
fortsatte; det forekommer dog Ref. at have været heldigt om Af-
handlingen havde sluttet med en kort Redegjørelse for de indvundne
Resultater med Hensyn til Løsningen af den stillede Opgave — nu
findes de tilligemed de dragne Slutninger spredte i Beskrivelserne af
Experimenterne. S. R.

Dr. Såndor Dietz: Ueber die Entwickelung der Bliithe und
Frucht von Sparganium Tourn. und Typha Tourn. (Bibliotheca
botanica Hæfte 5). 4%, 55 Sider med 3 Tavler og Figurforkl.
"Cassel 1887. :

Efter en kort Oversigt over de Forfattere som tidligere har be-
handlet de nævnte Slægter gaar Forf. over til en meget indgaaende
Beskrivelse af Forplantningsskuddets Udvikling hos Typha (i Hoved-
sagen T'. latifolia) og Sparganium (ramosum). Begyndende med
Axespidsens Forhold før og under Blomstringen gjennemgaar han
efterhaanden Udviklingen af Blomsterstand og Blomster, Frugt og
Frø og sluttelig Frøets Spiring. Afhandlingen indeholder talrige
Litteratur-Henvisninger og de 3 Tavler oplyse tydelig Blomsternes
Udviklingstrin, Æggets Udvikling hos Typha og Frøets Bygning.
Forf. giver til Slutning en Opgjørelse over Forskjellighederne mellem
de 2 Slægter og kommer til det Hovedresultat, at de mange fælles
Egenskaber begrunde deres Indordning under den samme Familie,
medens paa den anden Side Afvigelserne kunde stille dem i 2 Under-
familier af hvilke Sparganium kom Pandaneæ, Typha Åroideæ
nærmest. SR

Prof. Dr. Schenk: Fossile Pflanzen aus der Albourskette, gesam-
melt von E. Tietze. - (Bibliotheca botanica H. 6). 14 Sider og
9. Tavler. Cassel 1887.

Afhandlingen, som er ledsaget af 9 smukt udførte Tavler, inde-
holder Bestemmelser af 2 Equisetacé-Arter, 8 Bregnearter, henhørende
til Slægterne Asplenium, Adiantum, Pecopteris, Ctenis, Oleandridium
og Dictyophyllum, 1! Cycadé-Arter, henhørende til Slægterne Cteno-
zamites, Podozamites, Zamites, Pterophyllum, Dioonites, Nilsonia og
Ånomozamites samt en Gleicheniacé, og 6 Conifer-Årter, henhørende
til Slægterne Palissya, Cyparissidium, Ginkgo, Stachyotaxus og Schi-
zolepis eller Czekanowskia. De foreliggende Planterester høre til den
rhætiske Formation. Af de 28 Arter ere 7% ejendommelige for Al-
bourskjæden, medens Resten ere de samme som forekomme enten i
Europa eller Kina. HyskK:

Dr. Max Rees u. Dr. Carl Tisch: Untersuchungen iiber Bau u.
Lebensgeschichte der Hirschtriiffel, Elaphomyces. (Bibliotheca bo-
tanica H. 7). 24 Sider med 1 Dobbelttavle og Figurforklaring.
Cassel 1887.

Allerede Tulasne har i 1351 omtalt og afbildet de ejendommelige
Hylstre af fine Trærødder, hvori Frugtlegemerne af Elaphømyces ere
indhyllede, men uden at tillægge dette Forhold nogen biologisk Be-
tydning., Boudier angav i 1876 at det nævnte Fletværk af Trærødder
ere omspundne af Hyfer, som paa en ejendommelig Maade omdanne
disse, skjønt de holde sig til Barkens Overflade. Max Rees optog
derefter disse Undersøgelser og har allerede givet flere kortere Med-
delelser angaaende Forholdet mellem Fyrretræernes Rødder og Hjorte-
trøflens Mycelium. I foreliggende Arbejde gives der en fyldigere og
af forskjellige Figurer ledsaget Fremstilling af dette Forhold. Spørgs-
maalet har faaet særlig Interesse derved, at det ejendommelige My-
-celium, som oftere er iagttaget i Sammenhæng med Træernes yderste
Rodforgreninger%), af Frank er kaldt Mycorhiza og tillagt en ejen-
dommelig biologisk Betydning, idetmindste til Dels hører herhen.
Max Rees paaviser at hele det Væv af Rødder, der omgiver det
enkelte Frugtlegeme af Elaphomyces, ja hele Rader af saadanne, .er

”) Se f. Ex. P. E. Miller: Studier over Skovjord. - 18786

opstaaet ved abnormt rigelige Forgreninger af en eneste lille Rod-
gren af en Fyr. De yderste, tætpakkede Forgreninger ere gaffel-
formede, med lidt opsvulmet Spids og beklædte med et. gulhvidt;.
fint, pseudoparenkymatisk Væv af Svampehyfer, tilhørende Hjorte-
trøflen, og den samme Omdannelse af Fyrrerødder med tilhørende
Svampevæv findes ogsaa uden at de nævnte Frugtlegemer af Svampen
behøver at være til Stede. Hyferne trænge ikke alene intercellulært
ind i Barkparenkymet, men danne ogsaa uregelmæssige Knuder inde
i Cellerne, dels i Form af Haustorier, dels som hypertrofiske Udvik-
linger af selve Cellevæggen. I osse Arbejde er der givet.
mange nye og interessante Bidrag til Udviklingen af Frugtlegemerne
hos Elaphomyces, som ogsaa tjene til at kaste Lys over andre Svampes
Udvikling. Frugtlegemerne ere forfulgte fra en. Størrelse af 0,,;mm-
i Diameter til fuldt modne. Deres Oprindelse synes at være rent.
vegetativ, uden Spor af Befrugtningsproces. ,,Redernef indeholde i
Regelen talrige Hjortetrøfler i alle Udviklingstrin; men en stor
Mængde af dem standses i deres Udvikling paa et eller andet tidligt
Tidspunkt og forblive rudimentære. I Begyndelsen staa disse Anlæg
til Frugter ikke i direkte Forbindelse med Fyrrens Rødder, men
dannes af det yderst fine, overalt i Jorden mellem Fyrretræerne ud-
bredte Mycelium. Naar de ere blevne en Linie tykke ser man tydelig
de tre Vævdele differentierede, nemlig Bark, Peridie og Gleba, hvilken
sidste nu begynder at blive rødlig og tiltager med interkalær Væxt
indtil henimod den normale Størrelse, hvortil der: synes at medgaa
flere Aar. Naar de ere blevne henved en halv Snes Millimeter tykke,.
begynder den ejendommelige Vortedannelse paa Barken (som er
noget forskjellig bygget hos de to Arter, der ere lagte til Grund for
Undersøgelsen, nemlig E. granulatus og E. variegatus), og fra Vor-
ternes Overflade udsendes nu lange Hyfer, som man kan forfølge i di-
rekte Forbindelse med Svampevævet paa Fyrrerøddernes Bark. Paa
et lidt senere Tidspunkt kan Gleba ikke længer holde Skridt med
Peridie og Bark, hvad Tilvæxten angaar, der opstaar Hulrum, og
Hyferne tørre ind til meget fine brune Traade, det saakaldte Capilli-
tium. Medens man tidligere har antaget at de ascogene Hyfer ud--
viklede sig af Glebamassen, har Forf. oplyst, at de paa dette Tids-
punkt udgaa fra Peridiets indre Væg og skyde sig ind i Capillitiet,.
som derved trænges til Side øg danner Væggene i de af de ascogene
Hyfer med deres talrige Forgreninger dannede Kamre. Spidsen af
Forgreningerne svulme op til kugleformede Sporesække, som ud-
mærke sig fra alle andre bekjendte Tilfælde ved først paa et meget
sent Tidspunkt, efterat Sporerne ere blevne forsynede med Membran,
at aflukke sig ved en Tværvæg fra Hyfen. Ret mærkeligt er det at
Flertallet af Sporesækkene har vandklart Indhold og forblive golde,
og at ligeledes mange af Sporerne hæmmes i deres Udvikling, saa
at der findes fra 1—8 Sporer i den modne Sporesæk, selv om der
oprindelig var flere Anlæg til saadanne. Udenom den af en dobbelt
Hinde omgivne Spore dannes derefter af Sporesækkens Plasma et
grynet Yderlag, der lidt senere ordner sig i radialt sluttede Rækker
af Gryn, som tilsidst smelte sammen til sølide, brunsorte Stave, sam-
tidig med at Sporesækkene opløses og hele Indholdet af Frugtlegemet:
forvandler sig til en violetsørt Sporemasse, og at den modne Frugt
med Lethed udtages af det nu hendøende Rodhylster. — Trods en
Mængde paa forskjellige Maader varierede Forsøg er det endnu: ikke-
lykkedes at iagttage Spiringen af Sporerne hos Elaphomyces, lige
saa lidt som hos andre Tuberaceer. Det eneste sandsynlige Udbred--
ningsmiddel for Sporerne er Dyr: Regnorme, Nematoder, Billelarver,.
men fremfor alt Vildtet, der opsporer Svampen ved Hjælp. af sin.

Lugtesands, opgraver og fortærer den til enhver: Tid paa Åaret…
Sporerne gaa ufordøjede gjennem Tarmkanalen, men heller ikke de
saaledes behandlede Sporer har det været muligt at faa til at spire.
Af Mismod over de mange mislykkede Bestræbelser griber Forf. til
at opstille den ikke meget sandsynlige ,,Mulighed” at Sporerne af"
disse Svampe nu til Dags have mistet Evnen til at spire, en Tanke
der begunstiges ved den store Procent-Mængde af rudimentære Frugt--
legemer, den hyppige Fejlslaaen af Sporesækkene og af den ringe-
Mængde Protoplasma i Sporerne i Sammenligning med disses mæg--
tige Cellevæg. — Til Slutning udtaler Forf. sig for at Forholdet
mellem Hjortetrøflen og Fyrren er den, at Svampen nærer sig af"
Rødderne. Kun Rødder i primær Tilstand angribes af 'og ere in|-
hyllede i Svampevævet; den sekundære under Endodermis begyndende
Roddannelse afstøder det af Svampehyfer gjennemtrængte primære
Barkparenkym, som under Svampens Væxt berøves en stor Del af"
sit Indhold. Derimod ville Forf. ikke udtale sig bestemt om det
symbiotiske Forhold og om den Nytte Svampen, i Følge Franks Me-
ning, skulde udøve for Træerne ved at optage vandige Opløsninger-
fra Jordbunden. E. Rostrup.

Obs. D'Hrr. Forfattere, som ønske Deres Afhandlinger anmeldte i
Meddelelserne, anmodes om at indsende Expl. deraf til Redaktionen,
Adr. Botanisk Museum. Red.

Mindre Meddelelser”).

Om Rubus Fioniæ K. Friderichsen. I min anmålan af Herrar-
K. Friderichsen och O. Gelerts ,Rubi exsiceati Daniæ et Sles-
vigiæ" fasc. I nåmner jag angående Rubus Fioniæ dels (,.Meddelel-
serna"” 1886 pag. 211) att jag tror, att under dess namn dubbla
former hafva utdelats dels (pag. 213) att Rubus Fioniæ år en form
af R. divergens L. M. Neuman Ysyn.: ciliatus Lindeb. och Bal--
fourianus Blox. Aresch.)

Med anledning af dessa uttalanden hafva Utgifvarne hos exsic-
catverkets Herrar abbonenter och kåpare skriftligen forfrågat sig,
huruvida i flere exemplar ån mitt någon dylik sammanblandning af
former egt rum i Nr. 28; från flere har intet svar ingått, men de
egare, hvilka besvarat Utg.'s bref, hafva alla meddelat, att de fått
endast en form under sagde nummer sig tillsånd. Håraf synes framgå,
att endast en tillfållighet år orsak till missfårhållandet i mitt exem-
plar — ett missfårhållande, så mycket mera ådesdigert, som recen-
sionen i ,,Meddelelserna” skulle grundas på just detta exemplar och.
sålunda mot Herrar utgifvare fårebråelser riktas får en i ett olyck-
ligt 6gonblick skedd sammanlåggning af tvenne former, hvilka de
mycket riktigt i sin afhandling oeh 1 sitt exsiccatverks åfriga exem-
plar skilt. På samma gång jag anser mig skyldig exsiccatverkets:
utgifvare denna forklaring, torde det vara så mycket låmpligare att
i korthet redogåra får min bekantskap med de två, oredan vållansle,
formerna, som den ene af dem, Rubus Fioniæ verus blef af mig i
nåmnda anmålan med tystnad forbigången.

”) I Henhold til et Ønske, udtalt af nogle udenbyes Medlemmer, optages herunder-
ogsaa forskjellige Smaating vedrørende Planternes Indsamling, Præparation etc.,
som kunne antages at have Interesse for de Medlemmer, der kun sjeldent have-
Lejlighed til ved personlig Sammenkomst at lære saadant at kjende.

BBU

Jag vill då till en bårjan underkasta R. Fioniæ en granskning
før att sedan åfvergå till den. af misstag åtfåljande formen. Fårsta
gången jag såg R Fioniæ var i 1884 års byte med Kopenhamns
botaniska Fårening, från hvilken jag erhøll denna art under namnet
R. cæsius + thyrsoideus (Slesvig, Haderslev "”/, 1883 K. Friderichsen)
i tre fullståndiga och vackra exemplar. Vid åsynen af denna for
mig nya form gjorde jag dels den iakttagelsen, att den bland kånda
corylifolii kom nårmast min R. divergens dels den, att dess hybrid-
natur i fåljd af den rika fruktsittningen vore minst sagdt dubids.
Andra gången var under vintern 1885—86 i hår åberopade exsiccat-
verk, i hvilket jag under Nr. 28 erhåll ett blomskott och fyra turion-
stycken af denna art (R. Fioniæ K. Friderichsen, ined., Slesvigiæ
boreali-orientalis ad Haderslev julio 1884 colleg. K. Friderichsen).
Tredje gången intråffade i november 1886 efter min anmålan af
exsiccatverket. Herr Friderichsen var då nog uppmårksam att sånda
mig hela sitt forråd af arten till granskning; ett af dessa exemplar,
hvilket Herr Fr. godheisfullt tillåt mig behålla, år insamladt ””/, 1885
(R. Fioniæ, Haderslev, coll. K. Fr.), andra buro namnet R. cæsius
+ thyrsoideus. I år har jag erhållit dels i juli dels i augusti in-
samlade exemplar, alla från Haderslev, och jag anser mig derfår —
visserligen med tvekan, enår jag ej sett något exemplar i lefvande
tillstånd — kunna bedåoma arten och dess affinitet. Årten”) — jag
såger ,arten”, ty jag tror, att flere corylifolii åro arter i samma be-
mårkelse som t. ex. de allmånt erkånda plicatus W he., nitidus Whe.,
sulcatus Vest, affinis Whe. och att den uppfattning, hvilken Herrar
Friderichsen och Gelert nu hylla, en gång, då man tillråckligt kånner
gruppens danska former och kan skilja hybrider från varieteter, skall
gifva vika får den naturligare åsigten, att corylifolii åro variabla
arter, hvilka då och då hybridisera med hvarandra — Ru-
bus Fioniæ, representerad af dessa under olika tider från år 1883—87
tagna individ, synes mig vara mycket distinet och jemfårelsesvis litet
variabel. Visserligen åro glandlerna icke alltid lika tåta eller filt-
luddet på bladens undersida lika tjockt eller turionens taggar lika
starka, men huru många af de allmånt erkånda ,goda arterna" visa
ej vexling i dessa karakterer? All tanke på identifieringen af R.
Fioniæ med hybriden cæsius + thyrsoideus synes mig båra falla, ty
utom det att en hybrid med ofårminskad fertilitet och så stor ut-
bredning, som R. Fioniæ, år hardt når otånkbar, skulle en sådan
derjemte vara mycket mera variabel, dess habitus och karakterer
mycket mera svåfvande ån fallet år hos R. Fioniæ. Glådjande, från
min ståndpunkt sedt, år också, att Herr Friderichsen, om
man får dåma efter afhandlingen ,,Danmarks och Slesvigs Rubif" pag.
116, ej långre anser R. Fioniæ motsvara combinationen cæsius FN
thyrsoideus, under hvilken han først utdelades.

Hvad dess kånnetecken betråffar hånvisar jag till beskrifningen
i nyss citerade arbete, pag. 115—116; de karakterer, hvilka jag får
bedåmande af dess affinitet, hår vill framhålla, åro:%%) dess långa,
nedtill med blad, upptill med skårm fåørsedda, långa blomstållning, i
hvilken sido-axlarne åro svagt utbildade i jemfårelse med hufvud-
axeln; stammens fårør, hvilka visserligen ofta åro svaga på turionen,
men alltid starkt utbildade på blomskotten; turionbladens jemfårelsevis
smala småblad; uddbladens starka och tvåra afsmalnande mot basen;
det silfvergrå filtluddet, som så karakteristiskt utmårker blomskottens

") Se andra noten å sida 52,
”) Jag afser starka, utvecklade exemplar.

ofre och turionens yngsta blad; de i regeln något olikformiga, mycket.
lutande turiontaggarne samt de jemførelsevis små blomknopparne.
Soka vi nu i F. Areschougs fullståndiga arbete &fver Skandi-
naviens bjornbårbuskar (Some olsservations etc. Lund 1885—86) någon
med R. Fioniæ identisk form, så finna vi ingen sådan der sårskildt
beskrifven. Men jag tror mig med visshet kunna påstå, att vi i
o&stra Sverige ega en dylik, hvilken ingalunda obekant får nåmnde
forfattare, af honom blifvit (1. c. pag. 62) omnåmnd med fåljande ord
»å& peculiar form, growing in the shores of Ostergåtland, viz. at Jons-
berg, Smedby and Gryt and which is remarkable for its abundance
of rather small and unequal prickles and very glandulous peduncles.
may possibly also be referred to R. Balfourianus.” Men enligt min
mening år den i dessa ord åsyftade formen hvarken hånfårbar till
min R. divergens”), hvilken af Areschoug anses identisk (1. c. pag.
61) med R. Balfourianus Blox. ej heller med den senares varietet
ruderalis F. AÅreschoug, hvilken jag haft tillfålle att iakttaga på
en af dess typiska lokaler (Ronneby), utan år en ganska tydlig R.
Fiomwæ. Ty jemfor man denna åstgåta-form med R. Fioniæ och
fåster sårskildt afseende vid forut framhållna karakterer, så torde
man finna, att de åfverensståmma med hvarandra ganska noga.
Tager man derjemte 1 betraktande dfrige, i Friderichsens diagnos
och beskrifning uppråknade kånnetecken, finner man, att den egent-
liga skilnaden dem emellan inskrånker sig till blommornas fårg och
form ,(råda, små hos den svenske, något storre, hvita hos den danske).
Aterstår blott att nåmna några ord om det blomskott, som
" jemte det råtta R. Fioniæ af misstag blifvit inlagdt i Nr. 28 af ex-
siccatverket. Detta forklarar jag, nu så som i min anmålan, utan tvekan
tillhåra R. divergens, ehuru det ej år ett fullt typiskt sådant. Det
afviker från R. Fioniæ i fåljande hånseenden: bladen åro på under-
sidan grona, utan filtludd; blomstållningens sidogrenar åro starkt
forlångda och bilda den får R. divergens så karakteristiska inflores-
censen; stammen år nedtill trind, ej fårad; blomknopparne mycket
stora och ståndarknapparne håriga, allt karakterer, hvari den dfver-
ensståmmer med R. divergens. Från denna arts vanlige typ afviker
i fråga varande blomskott genom ovanligt stora blad, hvilkas uddblad
åro foga vigglika.

”) Jag bibehåller detta namn får i fråga varande, af mig obestridligen fårst urskildaå
art, tillis det blifvit satt utom allt tvifvel, att den samma och Æ. Ba/lfourianus Blox.
åro identiska. Jag anser mig nemligen icke båra frukta namnfårvex:ing med P. J.
Millers nu måjligen utd&da, såkerligen for alla utom honom sjelf okinde och i
intet exsiccatverk communicerade R. divergens, hvilken enligt hans egna ord blifvit
funnen ,,nur an einer einzigen Stelle in cinem Kalksteinbruche bei der Stadt Weis-
senburg.'” Och skulle någon anklaga mig for bristande respekt mot en ildre auk-
toritet, ber jag 1) få anfora,Fockes ord (Synopsis pag. 26 och 63): ,,Miller uné
andere machen aus jeder unte scheidbaren Form eine neue Art, mag sie nun Friichte
tragen oder nicht, mag sie in einem einzelnen Stock oder in grossen Mengen Vor-
kommen'' — — — ,,Ich halte die Miillersche Weise zu studieren und beschreiben
fur eine verfehlte''", 2) påpeka att, såsom man af nedanstående Miiljers beskrifning
lått ser, hans karakterer passa in på win R. divergens, så att arten af hvar och
en, som ej har andra skål mot mitt auktorskap till denna art in det hår bemålda,
kan skrifva Æ. divergens iP. J. Miller) L. M. Neuman, hvarigenom all. måjlig
rått vederfares den forre. Millers beskrifning (i ,,Fjøra'' pag. 182 år 1858) lyder
sålunda: ,,Schåssling niederliegend, eckig, mit zahlreichen geraden, nadeligen Stacheln,
von einigen drisentragenden Stachelborsten untermischt, bosetzt. Blåtter 5- und 3-
zåhlig mit geJappten Seiten-blåttchen, rundlich, am Grunde nur seicht ausgerandet,
kurzbespitzt, etwas ungleich eingeschnitten, zacekig gezåhnt, oben mit einer toment-
artigen Pubeseenz bedeckt, unten grau, weisfilzig. Nebenblitter ei-lanzettlich. Blu-
thenast reichstachelig und zerstreut stachelborstig oder drisig, wie am Stengel.
Blithenåstchen theils axelståndig, theils in eine kurze breite Rispe ueber die Ach--
seln erhoben, mehr oder weniger ausgesperrt, mehrhbliithig und sehr reichstachelig.
wie unbehaart. Kelch filzig, an der Basis fein stachelbørstig. Blumenkrone ziem-
lich klein mit ausgerandeten, weissen Blumenblittern.f

Hvar och en, som aldrig så litet sysslat med Rubi, torde inse,
huru fårlåtlig det år, att i en Rubus-håck, der t. ex. två arter)
-åro flåtade in i hvarandra, taga den ene i stållet for den andre; har
man derjemte den allt annat ån låtta uppgiften att samla till ett
exsiecatverk, for hvilket det behåfves hundratals qvistar, år det helt
naturligt, att uppmårksamheten kan slappas, så att man skår af en
annan art, ån den man &nskar, åfven om man aldrig'så vål kånner
dem åtskils och åfven om de åre mycket mera olika ån R. Fioniæ
och divergens 7%).

Sundsvall, d. ”/, 1887. L. M. Neuman.

Opblødning af tørrede Blomster. Især for den yngre Ge-
neration af Botanikere synes det at være forbundet med en vis
Vanskelighed at bringe de i Herbariet opbevarede Blomster i en
saadan Tilstand, at de uden for stort Besvær kunne gjøres til Gjen-
stand for Analyse og nærmere Undersøgelse; de ældre have aaben-
bart havt lettere herved, og det turde vel hænge sammen med
Maaden. hvorpaa man fra først af er ført ind i Studierne; for 50
Aar siden vare aabenbart de Studier, der væsentlig søge deres Ma-
teriale i Herbarierne, mere gjængse end nu. Imidlertid er man
endnu i mange Tilfælde henvist til Herbarierne, og man maa derfor
være taknemmelig for de Lettelser, der bydes os ved disses Be-
myttelse. Saaledes har Prof. Pfitzer i Heidelberg, der i de senere
Aar har beskjæftiget sig meget med Orchideer, Planter, hvis Blom-
ster paa Grund af deres plastiske Natur just tabe meget i Ydre ved
at tørres, givet os en Anvisning til at opbløde Blomster, som synes
at være meget brugbar og i mange Tilfælde endogsaa at gjøre for-
trinlig Fyldest. Methoden (Pfitzer, Morphologische Studien iber die
Ørchideenblithe, Heidelberg 1886, pag. 4), der er meget simpel, be-
staar i først at lægge den tørrede Blomst nogle Timer i Alkohol, for
at uddrive Luften af Vævene, dernæst at komme den en Dag eller
to i stærkt Ammoniakvand (Salmiakspiritus), i hvilket Blømstens
Dele brede sig ud og antage deres naturlige Udseende. Da den
h-rved bliver meget blød og sjattet, kommes den atter i Alkohol, for
at opnaa større Fasthed. Hvis det er nødvendigt, kan der foretages
en Blegning ved Tilsætning af Svovlsyrling eller af klørsurt Kali og
nøget Svovlsyre. Blomster, behandlede paa den ovenfor angivne
Maade og tilhørende forskjellige Plantefamilier, forevistes ved Bota-
nisk Forenings Novembermø se. Q: GP 9bersern;

Til Herhariets Bevaring for Insekter har været foreslaaet
og anvendt forskjellige Midler. Paa et Møde i Bot. For. i 1873 (se
Tidsskriftet Bd. VII S. 211) anbefaledes saaledes til Desinfektionen en
Kasse, i hvilken Planterne udsattes for Ætherdampe og en saadan
er ogsaa senere benyttet i Botanisk Museum, dog med Svovlkulstof
i Stedet for Æther. I de sidste Aar er denne Methøode atter bleven
forladt idet det har vist sig at Anbringelsen af Naphtalin i Her-
barieskabene formaar at dræbe alt Dyreliv. Det anvendes nu ogsaa
i Samlingerne af større, tørrede Plantedele og har overalt vist sig
virksomt. Naphtalinet er et hvidt, krystallinsk Pulver af en gjennem-
"trængende Lugt; det fordamper temmelig hurtigt og Skabene maa

”) Att Rubus divergens vixer vid ,, Vilstrups vej'', (Haderslev), der Rubus Fioniæ insamlats,
vet jag deraf, att i mitt herbarium ligga tvenne exemplar af denna art från just
samma Jokal. De iro tagna af K. Friderichsen 10 Juli 1883 och hafva utdelats
genom Bot. Føreningen:i Køpenhamn under namnet cæszus vestitus Focke.

"”) Att R. divergens och Fioniæ båra åtskiljas från hvarandra ir otvifvelaktigt; deremot
år jag icke viss, huruvida de vittast bira upptagas som arter eller som underarter.

derfor tættes omhyggeligt. I Museet er hertil anvendt de til Vinduer
brugelige Tætningslister (fingertykke Vatpølser, som man let selv
kan rulle af Vatstrimier), der fastklæbes paa alle Dørkanter og fuld-
”stændig formaa at hindre Naphtalindampene i at trænge ud i Lokalet.

. Tørring af friske Planter til Herbariet sker vel hyppigst i
det graa Tørrepapir mellem Brædder med paalagt Vægt. Et saadant
Tørreapparat frembyder dog forskjellige Ulemper, Brædderne slaa
sig saaledes ofte, tillader kun Fugtigheden at trænge ud til Siderne
og ere i det Hele lidet handlelige især paa Rejser. Langt mere an-
befalelsesværdige ere derfor Traadnet, som kunne snøres eller spændes
-sammen og saadanne faas nu i Handelen til billig Pris. En saadan Tørre-
mappe bestaar af 2 Traadnet med omtr. <ctm. brede Masker i Rammer af
en omtrent 2ctm. bred Jernskinne, hvoraf den ene bærer 4 Messingkjæder
(som de bruges til Hængelamper), den anden tilsvarende Kroge,
hvorpaa Kjæderne hægtes. Mapperne ere 25,, Ctm. X 40 Ctm. store
"og det almindelige Plantetørringspapir (26,, Ctm. X 44, Ctm.) kan
altsaa godt bruges, naar det foldes en Gang sammen. Heldigere er
det dog at have en mere-passende Papirstørrelse, og Drewsen og
Sønner levere derfor, efter Anmodning fra Botanisk Museum, graat
Tørrepapir af Størrelse 25,, Ctm. X 39 Ctm. Da det er lettest for
Omlægningen at lade Planten blive liggende indeni det samme Ark
Papir under hele Tørreprocessen, vil det samme Firma nu fremstille
hvidt Tørrepapir af det dobbelte Format.

Det Tryk, der kan udøves paa Planterne, er, naar Nettene spæn-
des stærkt sammen, slet ikke saa ringe og i hvert Tilfælde fuldt til-
strækkeligt til at faa smukt pressede Exemplarer. Fordelene ved
disse Mapper ere: Fugtigheden bortgaar til alle Sider og Planterne
tørre derfor meget hurtigere end mellem Brædder; Mapperne ere
lette at transportere og kunne hænges ud i Solen eller i slet Vejr
ved et Komfur eller en anden Varmegiver. Det er hensigtsmæssigt at
have 2 Mapper og bruge den ene til aldeles friske, den anden til
allerede til Dels tørrede Planter. Jeg har nu benyttet disse Mapper
saavel paa Rejser som hjemme i 2 Somre og fundet dem særdeles
praktiske og den samme Erfaring er gjort i Botanisk Museum og af
de forskjellige Herrer, som derfra har benyttet dem. Meget tykke
Plantedele vil naturligvis vanskelig kunne blive smukke i disse Mapper,
men det samme gjælder som de gamle Pressebrædder; til robuste
'Planter (f. Ex. Rheum) har jeg med Held brugt nogle fra Væxt-
husene kasserede Jernriste, som frembyder den samme Fordel som
Mapperne med Hensyn til Fordampningen.

De første Mapper maatte forskrives direkte fra Nirnberg, nu
daves de herhjemme. hos Instrumentmager Cornelius Knudsen paa
Kjøbmagergade til 3 Kr. Stykket. SR:

Til Medlemmerne!

Da der i den senere Tid temmelig ofte kommer Plantepakker
mærket ,,Botanisk Museum" eller ,,Botanisk Have”, men bestemte til
Botanisk Forening, gjøres d'Hrr. Medlemmer opmærksomme paa, at
en saadan ÅAÅdressering selvfølgelig er meget vildledende og, foruden
fejl Postering af Portoudgifter, kan give Anledning til at Planterne
indlemmes i Museets Herbarium. Plantepakkerne maa mærkes Den
botaniske Forenings Bestyrelse, Botanisk Have, Kjøben-

havn. K. De skulle ligesom alle andre Forsendelser være fran-
kerede. Pengeforsendelser adresseres til IKassererens Bopæl — ikke
til botanisk Have. Kontingentet for de udenbyes Medlemmer tager
pr. Postopkrævningsbrev 1. Februar. D”Hrr., som ønske selv at ind-
betale Beløbet — 5 Kr. —, bedes derfor gjøre dette saa tidligt, at
det kan være Kassereren i Hænde senest 15. Januar.

Rettelse.
Bd. 2. H. 1 S. 3 Lin. 30 f. 0. Medicago minima udgaar.

er RR O8 SS RES SR
Redaktion: Hjalmar Kiærskou og Sophus Riitzou.

Hoffensberg & Trap's Etabl. — Kjøbenhavn.

MEDDELELSER

DEN BOTANISKE FORENING
Bd. 2 Nr. 3. I KJØBENHAVN. Marts 1888.

(Udgivne som Tillægshæfter til ,,Botanisk Tidsskrift",)

Exkursioner.

I Sommeren 1887 foretog Foreningen 3 Exkursioner, hvorover
Lederne have afgivet følgende Beretninger:

Exkursion til Tidsvilde d. 18. og 19. Juni 1887. Deltagere vare:
Stud. mag. Børgesen, Redaktør Feddersen, Lærer Fraas, Stud.
mag. Jensen, Professor Lange, Jægermester Lowzow, Seminarie-
lærer Mortensen, Dr. phil. Petersen, Bibliothekar Rosenvinge og
Professor Warming. Selskabet forøgedes første Dags Aften med
Assistent Jansen og næste Dag med Inspektør Feilberg. I Frede-
riksværk, som passeredes paa Udvejen, modtoges Medlemmerne
af Forstraad Bang, Arresødal, der bød dem velkommen og ud-
talte Ønsket om et godt Udbytte i botanisk Henseende. — Alle-
rede paa Skibsbroen blev det første gode Fund gjort i Diplotaxis
muralis, som formentlig er hidbragt ved Ballast. — Efter Frokost
kjørte Deltagerne til Sandkroen, hvorfra den egentlige Exkursion
begyndte. Man passerede Adserbo Overdrev og bemærkede der
de for en slig Lokalitet ejendommelige Planter: Scleranthus
perennis, Juncus squarrosus, Erica Tetralix, Myrica Gale, Vacci-
nium Oxycoccos 0. fl., fremdeles Pedicularis silvatica, Littorella
lacustris, Calamagrostis stricta og Salix hastata. I Nærheden af
Adserbo Ruin som iøvrigt paa flere Steder i Hegnet bemærkedes
Astragalus danicus og Silene nutans. Efter at have beset Ruinen,
hvor Rosa lucida og andre Rosa-Årter forefandtes, fortsattes
Exkursionen gjennem Hegnets vestlige Del op til Tisvilde. Paa
denne Vandring bemærkedes: Phleum arenarium og Boehmeri,
Thalictrum minus, Botrychium Lunaria, AÅgrimonia odorata, Hypo-
chaeris maculata, Scabiosa Columbaria, Lycopodium annotinum,
Cirsium heterophyllum, Geranium sanguineum, forskjellige Former
af Lastræa spinulosa (dilatata og recurva) samt den dejlige Linnæa
borealis. Efter at man henad Aften havde naaet Tisvilde og
styrket sig ovenpaa den temmelig besværlige Vandring, benyttede
enkelte Medlemmer Aftentimerne til at foretage en Udflugt til
Helene Grav og Helene Kilde, og næste Dag fortsattes Exkursionen
i Hegnets nordostlige Del, paa Tibirke Bakker og i Tisvilde og
Tibirke Moser. Paa førstnævnte Sted fandtes alle 7 Pyrola Arter
i en Rigdom og Skjønhed, som kun forefindes i Tisvilde Hegn,
fremdeles Goodyera repens, der ogsaa findes andre Steder i Hegnet,
og et enkelt Exemplar af Corallorhiza virescens. Udenfor Skov-
gjærdet fandtes Veronica verna og Hypochaeris glabra. I Nærheden
af Tibirke Kirke bemærkedes et Æbletræ, der i sin Tid er bleven
dækket ved Sandflugten, men nu har skudt gjennem Sandlaget og
har en Krone umiddelbart ovenpaa dette. I Tisvilde Mose fandtes

en Mængde forskjellige Carex-Arter, Lychnis Flos cuculi med
hvide Kronblade, Batrachium trichophyllum, Myosotis lingulata,
Lysimachia thyrsiflora, Lathyrus palustris og Ranunculus Lingua,
og i Tibirke Mose Carex pulicaris og 4 Expl. af Corallorhiza vire-
scens. Af interessante Opdagelser i entomologisk Retning fortjener
at fremhæves, at Myrmeleon libelloides (Myreløven), som i Fjor
blev funden i Tisvilde Hegn, ved denne Lejlighed blev gjenfunden
paa mange Steder, baade som udviklet Insekt og som Larve,
denne sidste siddende, spejdende efter Bytte, paa Bunden af de
for den karakteristiske, i Sandet dannede, traktformige Gruber.
En enkelt Hugorm blev observeret og tagen til Fange. Paa Hjem-
rejsen nøde Medlemmerne efter Indbydelse af Jægermester Lowzow
forskjellige Forfriskninger paa Slettegaard ved Helsinge, hvorefter
man spiste Middag i Helsinge og over Kagerup og Hillerød vendte
hjem efter at have tilbragt to behagelige Dage med godt Udbytte
i forskjellig Retning, hvortil det gunstige Vejrlig havde bidraget
ikke lidet. Vvald Fraas;

Exkursion til Samsø d. 26. til 29. Juli 1887. Denne Tur hører
i flere Henseender til de mest vellykkede af Foreningens bo-
taniske Udflugter. Vejret holdt sig alle 4 Dage fortræffeligt,
det botaniske Udbytte var ikke såa ringe, og Medlemmerne
kunde glæde sig ved en saa venlig Modtagelse og en saa kyndig
Vejledning paa den interessante Ø, at ingen af dem nogensinde vil
glemme den. 14 Foreningsmedlemmer liavde meldt sig som Delta-
gere, nemlig Apotheker Baagøe, Assistent Bruun, Pastor Deichman-
Branth, Inspektør Feilberg, Cand. pharm. Jensen, Stud. mag. Jensen,
Prof. Lange, Stud. mag. Lange, Prof. Lassen (der som født Samsinger
og velbekjendt med Øens Flora fungerede som Fører paa hele Turen),
Jægermester Lowzow, Seminarielærer Mortensen, Landinspektør
Mørch, Docent Bostrup og Forpagter Valentiner. Med Morgentoget
den 26de ankom de fleste Deltagere til Kalundborg, hvor man
” maatte vente et Par Timer paa Dampskibets Afgang. Dette Op-
hold benyttedes til en lille Vending op over Kirkegaarden og de
høje Møllebakker bag Byen og tilbage gjennem Ladegaarden forbi
Kirken. Parietaria erecta voxer ved et Gjærde paa højre Side af
Vejen op til Kirkegaarden; ved et Stengjærde N. f. Ladegaarden
fandtes Sedum boloniense og Sedum acre var. sexangularis. Sejladsen
ud gjennem den smukke Fjord, forbi Refsnæs Fyr og ud i det
aabne Hav, var meget fornøjelig. Snart saas Samsøs skovklædte
Sydøstkyst mod Vest og Kl. 3 steg Selskabet i Land paa Havne-
broen ,,Koldby Kaas" paa Samsøes Sydvestside, og modtoges der
af H. Exc. Hr. Lehnsgreve Danneskjold-Samsø, som ledsagede det
paa en dygtig anstrængende Eftermiddagsexkursion langs Øens
Sydkyst forbi det paa en høj Bakke liggende Vestborg Fyr og
senere over Moser, Enge og Bakker til sit skjønne Hjem Brattings-
borg. Den høje Bakke, paå hvilken Fyrtaarnet er opført, vender
med en næsten lodret Lerklint ud mod Havet. Deroppe fandtes
Picris hieracioides, Allium oleraceum, Silene nutans og Hyoscyamus
niger, Nogle Exemplarer af Scorzonera hispanica stode som ganske
forvildede. Øst for Fyrtaarnet optræder Crambe maritima i Mængde
og yppigt udviklet langs Strandbredden; Veronica spicata blom-
strede smukt hen imod Brattingsbørg Skov. Ved Vestbæk, der,
næsten var udtørret, søgtes forgjæves efter den der tidligere iagt-
tagne Batrachium salsuginosum Dum.; derimod fandtes her Rumex
conglomeratus. Turen gik nu op over et moseagtigt Overdrev,
paa hvilket fandtes Pedicularis silvatica, Carex pulicaris og Juncus

squarrosus . Paa en høj Skrænt viste sig Acinos thymoides, Cam-
panula persicæfolia, Fragaria collina, Ononis hircina, Setaria viridis;
nedenfor Skrænten Carex Hornschuchiana. Op imod Brattings-
borg findes en Mængde høje stejle Bakker, af hvilke den kratbe-
voxede , Vejrhøj” nærmere undersøgtes. Paa den fandtes Arum
maculatum, Lithospermum officinale, Allium Scorodoprasum og
Picris hieracioides. Kl. 6 nåaaedes Brattingsborg, hvor hele Sel-
skabet indkvarteredes og modtoges med storartet Gjæstfrihed.
Efter Maaltidet foretoges endnu en smuk Aftenv andring til ,,Brejda-
blik”, en høj Bakke Øst for Slottet, med herlig Udsigt til alle
Sider. Næste Dag var bestemt til en Exkursion "langs Øens Øst-
kyst til Stavnsfjord og Smaaøerne i denne. Før Afrejsen fandtes
Euphorbia exigua som Markukrud og Thrincia hirta som Ukrud
påa Græsplæner i Slotsparken. Fra Brattingsborg drog Selskabet
tilvogns til Ballen, en Havn paa Øens Østkyst; herfra vandrede
man langs Stranden mod Nord. Paa Kysten observeredes Phleum
arenarium, Corynephorus canescens, Crambe maritima, Geranium
sanguineum, Thalictrum minus, Eryngium maritimum, Lotus corni-
culatus v. microphylla Lge., Trifolium arvense v. depressa, Viola
canina L. v. ericetorum, Salsola Kali og Libanotis montana. Ved
Langemark forlod man Kysten, og Vejen gik nu gjennem den
nævnte By, hvor Onopordon Acanthium iagttoges, gjennem Besser
og Alstrup til Kysten af Stavnsfjord, en stor Indskæring i Øens
nordøstlige Del, afgrænset fra Havet ved det smalle Besser Rev,
og fuld af Smaaholme, der hæve sig mellem hverandre som
høje stejle Bakker. Ved Besser iagttoges Melilotus arvensis
påa en Græsmark. Ved Alstrup saas Reseda luteola og Leonorus
Cardiaca; ved Gadekærene i samme By fandtes paa Tilbagevejen
Limosella aquatica, Anthemis Cotula, Erythræa pulchella, Plantago
intermedia og Ranunculus Philonotis. Paa Gjærder saas her, lige-
som andre Steder paa Øen: Lycium vulgare, Salix purpurea og
S. daphnoides, hvilken sidste er indplantet i den senere Tid; det
samme er Tilfældet med Populus candicans. — Ved Stavnsfjordens
Sydvestkyst (Gammelholm) forefandtes den sædvanlige Strandeng-
flora og den yderst sjældne Halymus portulacoides, der i det
egentlige Danmark kun er iagttaget paa dette ene Sted; den
findes her spredt paa en stor Strækning langs Fjorden og ogsaa
ude paa et Par af Holmene. Videre Catabrosa aquatica og var. sub-
tilis, Lepturus filiformis, Lotus tenuifolius og Agropyrum repens
P arundinaceum, samt Statice Bahusiensis i begge Former. Under
en høj Skrænt blev dækket paa Jorden til en kvægende Frokost.
I den lavvandede Havbugt opdagedes Zostera minor i Mængde;
paa Skrænten voxede Picris hieracioides, Herminium Monorchis
og Coeloglossum viride, hvilken sidste er ny for den samsøske
Flora. Efter Frokosten delte man sig i 3 Grupper, af hvilke
den ene forblev i Nærheden af den interessante Skrænt, en
anden begav sig ud paa de nærmeste Øer Hjortholm, Mejlesholm
og Yderholm og den tredie sejlede helt ud gjennem Fjorden,
gjorde Landgang paa Besser Rev og besøgte Kyholm. Af den
første Gruppe blev iagttaget, foruden Halymus portulacoides, Ononis
campestris, Vicia Cracca v. leptophylla, Cuscuta Epithymum, paa
Thymus og andre Smaabuske, Astragalus danicus, Centaurea Jacea
Vi laciniata, ÅAiropsis caryophyllacea og Trifolium striatum. Hjort-
holm og de andre Smaaøer ere bev oxede med et paa flere
Steder tæt Krat af Prunus spinosa, Ononis procurrens og Rosa
mollis, blandet med en overordentlig Mængde af Tanacetum
vulgare. I det lavvandede Sund mellem Hjortholm og Mejlesholm

voxede Zostera angustifolia og Ruppia brachypus, paa disse Øers
Strandbredder fandtes igjen Halymus portulacoides, Statice bahu-
siensis, ved et Kær iagttoges Myosotis cæspitosa og paa de højere
Steder Fragaria collina, Medicago minima, Carlina vulgaris, Pteris
aquilina, samt en stor Mængde af Melampyrum cristatum f pal-
lens. Paa Mejlesholm fandtes desuden Dianthus deltoides (ogsaa
hvidblomstret), Sagina stricta, Malva Alcea og Libanotis montana.
Af Lichener fandtes paa Strandstene Verrucaria halophila under
Vandet, V. moura som et sort Bælte tæt ovenfor Vandfladen,
Physcia aquila højere oppe, og paa mange Steder Ramalina sco-
pulorum. Paa Besser Rev optegnedes Thalictrum minus, Airopsis
præcox, Onopordon Acanthium, Rumex maritimus, Bromus horde-
aceus, Festuca ovina og Agropyrum junceum. Kyholm er især
mærkelig ved Sporene af en tidligere Beboelse (før Kvarantaine-
Stationen blev nedlagt); der er nogle Levninger af dyrkede Træer
og Buske, samt en lille Kirkegaard; nu er Øen ligesom de andre
Smaaholme, ubeboet, men endel Kreaturer (Stude og Ungkvæg)
græsse der om Sommeren. Fra Kyholm gjordes Landgang ved
Langø mellem denne Havn og Stavns fandtes i et Mosehul Aira
uliginosa, Littorella lacustris og Drosera rotundifolia. Hen paa Efter-
middagen drog man i flere Smaahold tilbage fra Smaaøerne, og sam-
ledes om Aftenen i Onsbjerg, hvor Natten tilbragtes. Forskjellige af
Deltagerne føjede her endnu nøgle af Dagens Iagttagelser til de alle-
rede anførte, saaledes vare Matricaria Chamomilla, Medicago sativa
og Orobanche major observerede. Den sidstnævnte sjældne Plante
voxer paa ,Raaghøj" ved Bisgaard; der taltes 14 Exemplarer; men de
vare alle belagte med strengt Tabu. Paa Gaden i Onsbjerg voxer
Malva borealis og dens sædvanlige Ledsager Chenopodium murale,
og i Byens Omegn iagttoges Falcaria Rivini, Silene anglica og
Elisanthe noctiflora. Daucus Carota viste sig næsten overalt paa
Markerne som et besværligt Ukrud. Rumex thyrsoideus er paa
Sams, ligesom paa de fleste andre danske Øer, almindelig. Næste
Morgen drog hele Selskabet fra Onsbjerg mod Nord over den
smalle Tange, der forbinder Nordlandet med den øvrige Del af
Øen, til Nordby. Af og til foretoges fra Vognene mindre Exkur-
sioner og omkring Nordby en større. Udenfor Onsbjerg saas Car-
duus acanthoides; en lille Afstikker foretoges til Raaghøj, for at
alle kunde faa Lejlighed til at se Orobanche major. Langs Vejen
mod Nord voxede Gnaphalium arenarium i flere smukke Varieteter
i en Hørager fandtes Cuscuta Epilinum. Den førnævnté Tange er
en complet Lynghede, men der er paabegyndt betydelige Naale-
træplantninger, af hvilke den nordligste, op imod Maarup, er baade
stor og smuk. Man har mest benyttet sig af Pinus montana, dog
bemærkedes ogsaa P. silvestris og P. austriaca, samt Picea excelsa.
I den sydlige Plantage fandtes Sarothamnus vulgaris, Ulex euro-
pæus og Alnus serrulata mellem Naaletræerne; i de nordre be-
mærkedes Lycopodium inundatum, Erica Tetralix (ogsaa hvid-
blomstret), Orchis Morio (som ogsaa paa dette Sted er funden
hvidblomstret); ved et Gjærde voxede Marrubium vulgare. Over
nogle sandede Marker, paa hvilke Seleranthus anunus ff biennis -
iagttoges, styredes Vandringen til Maarup Have, paa Øens Nord-
vestkyst. Her voxede Galium Aparine var. conferta. Paa den
høje Kystskrænt tæt N. f. Havnen iagttoges Verbascum Thapsus,
Schedonorus tectorum / glabrescens, Kohlrauschia prolifera, Filago
apiculata, Medicago minima, Cynoglossum officinale, Acinos thymoi-
des, Silene nutans, Geranium sanguineum, nedenfor Skrænten voxede
Galeopsis bifida. Nord for Nordby er hele Egnen opfyldt af høje stejle

Bakker, der væsentlig grupperer sigi2 Rækker, med en Længdedal!
mellem sig; da Skrænterne tildels ere udstykkede i Husmandslodder,
frembøde de ved Afvexlingen af de forskjellige Kornarters Farve-
nuancer et ejendommeligt smukt Skue. Vogntoget gjorde Holdt ved
den yderste Udflyttergaard, og den medbragte Frokost serveredes i
Haven. Derefter foretoges i flere Afdelinger nogle Rundture over
Bakkerne og ud til Kysterne; den ene Afdeling naaede helt ud til
Øens Nordpunkt ,Issehoved”. Man kom bl. a. til en lille Mose, i
"hvilken fandtes Klokkefrøer (Bombinator igneus) og Larver af den
store Salamander (Triton cristatus); ved Bredden voxede Peplis
portula. Paa Bakken fandtes Convolvulus arvensis v. linearifoliå
og Setaria viridis; i en Lavning Scirpus pauciflorus. Udsigten
fra Bakketoppene påa denne Del af Øen er meget ejendommelig:
paa begge Sider ses Havet, ligesom ogsaa et langt Stykke af den
jydske Kyst med Helgenæs, Mols og Hjelm, ikke at tale om Thunø,
Kyholm og flere Smaaøer. Kl. 3 tiltraadtes Tilbagerejsen, paa
hvilken gjordes en interessant Afstikker til Stavns-By og -Fjord.
Her er den allerskjønneste Udsigtsbakke paa hele Øen: hele ÅAr-
chipelaget i Fjorden og udenfor samme låa i Forgrunden, medens
Sjællands Odde, Sejerø og Refsnæs fortonede sig i Baggrunden.
Ved Fjordbredden fandtes Inula Britanica, der hidtil påa dette
Sted har været forvexlet med I. dysenterica, endvidere Statice
bahusiensis og Asparagus officinalis. Kl. 6 naaede Vognene til-
bage til Onsbjerg, hvor et solidt Aftensmaaltid indtoges under
alskens Munterhed. Kl. 8 begav hele Selskabet sig efter Ind-
bydelse til Brattingsborg, hvor endnu et Par Timer tilbragtes paa
en fornøjelig Maade, indtil Deltagerne, trætte af Dagens Anstræn-
gelser, søgte Hvile. Fredagen, den sidste Exkursionsdag, benyttedes
til en Formiddagstour gjennem Brattingsborg Skov ud til Syd-
kysten og tilbage til Brejdablik. Vicia tenuifolia fandtes nær
Brattingsborg; i Skoven iagttoges Schedonorus serotinus, Primula
grandiflora (og det blev sagt, at ogsaa P. variabilis findes der);
Campanula latifolia, Brachypodium gracile og et Par Rubus-Arter
noteredes; iøvrigt synes det, at Samsø er mærkelig fattig paa
Rubi. .Thalictrum simplex blev iagttaget et enkelt Sted. Ved
Foden af Brejdablik ligger den forhenværende Godsforvalters Bolig,
hvis Have er rig paa smukke og sjældne Træer, plantede af afd.
Godsforvalter Kruse, deriblandt særdeles store Expl. af Koelreuteria
paniculata og Cerasus Laurocerasus; her opbevares ogsaa en meget
betydelig Samling af Oldsager, fundne påa Samsø; den største
Del hører til Stenalderen. Hans Excellence Lehnsgreven foreviste
med utrættelig Interesse de mange mærkelige Sager for sine
Gjæster. Ogsaa en samsøisk Plantesamling, der væsentlig skylder
Prof. Jul. Lassen sin Tilblivelse, er foreløbig anbragt her. Paa
Brejdabliks øverste Del voxede Cuscuta Epithymum påa Thymus
og flere Smaaplanter; men desuden ogsåa paa Medicago sativa,
hvor den antog stor Lighed med C. Trifolii"). Toget gik nu til-
bage til Brattingsborg, hvor man fik god Lejlighed til at udtale
sin Glæde og Tak for den heldige og interessante Virksomhed påa

=) Det synes at disse 2 Arter neppe nok kunne adskilles ved bestemte Kjende-
tegn (vide H. Mortensen: Nordostsjællands Flora p. 129; en endnu nyere Iagt-
tagelse kan tjene til Støtte for denne Anskuelse: den 1lte Aug. d. Å. sam-
ledes paa den store Lyngbakke mellem Gandløse og Slagslunde Cusecuta
Epithymum paa Calluna og Thymus, men tillige i Mængde paa Trifolium
alpestre, paa hvilken sidste Plante den bredte sig ud umiddelbart fra
Lyngen, strax antagende et Udseende, der næppe kan skjelnes fra det, der
karakteriserer C. Trifolii.)

Samsø. Hr. Greven fulgte sine Gjæster til Dampskibets. Anløbs-
sted, hvor den sidste Afskedshilsen udvexledes. Paa Vejen iagt-
toges Anthemis tinctoria L. paa en Græsmark. Efter en smuk
Sejlads paa et Par Timer steg man iland ved Kalundborg, hvor
der endnu blev Tid til en lille Exkursion, paa hvilken bl. a. iagt-
toges Camelina sativa ved Havnepladsen. Docent Rostrup havde
paa hele Turen særligt iagttaget Snyltesvampene, og det væsent-
ligste Resultat heraf er følgende: Peronospora Schachtii Fekl.
mell. Koldby Kaas og Fyret paa Beta maritima, hvis Blade og
Stængler herved bleve bleggrønne og misdannede; den har hidtil
kun været kjendt paa dyrkede Beder i Tydskland. Paa Hjort-
holm fandtes i stor Mængde: Puccinia Caulincola Schn. paa Thy-
mus Chamædrys, Sorosporium Saponariae Rud. i Blomsterne af
Dianthus deltoides, Peronospora violacea Berk. med de sjældent
forekommende Oosporer i Blomsterne, Ustilago longissima Sow. i
Bladene af Glyceria plicata. Paa Bakkerne ved Nordby fandtes
Puccinia Menthae Pers. paa Acinos thymoides. I Brattingsborg
Skov saas en Del unge Pinus silvestris angrebne af ,Knækkesyge"”,
d. v. s. af Melampsora pinitorqua Rostr., og i umiddelbar Nærhed
fandtes Bævreespe, hvis Blade begyndte at angribes af den her-
med sammenhørende Uredo. Taphrina alnitorqua Tul. f. strobilina
paa Hunraklerne af Alnus incana. Roestelia fandtes som sæd-
vanlig i Mængde paa Bladene af Pæretræet, hvor der var ,,Seven-
bom” i Nabolaget. Ustilago hypodytes Schl. paa Elymus, f. St.

Følgende Arter og Varieteter ere nye før Samsøs Flora:
Festuca rubra f. scopulorum. Scorzonera hispanica. Ononis hir-
cina. Lotus corniculatus v. microphylla. Trifolium arvense v.
depressa. Salix daphnoides (plantet). Plantago major inter-
media. Agropyrum repens v. arundinacea. Zostera minor. 2Zo-
stera angustifolia. Coeloglossum viride. Ononis campestris. Litto-
rella lacustris, Vicia Cracea v. leptophylla. Centaurea Jacea v.
coronopifolia. Achillea Millefolium crustata Roch. Gammelholm.
Ruppia brachypus. Melampyrum cristatum v. pallens (NB. Hoved-
arten ikke iagttaget). Elisanthe noctiflora. Statice bahusiensis
& borealis. Ulex europæus (plantet). Alnus serrulata (plantet).
Lycopodium inundatum. Seleranthus annuus v. biennis. Cuscuta
Epithymum. SConvolvulus arvensis v. linearifolia. Thalietrum
simplex. Anthemis tinctoria. Trincia hirta. Melilotus dentatus.
Inula Britanica (som hidtil havde været anset for Pulicaria dysen-
terica L.). Desuden fandtes mange af de samsøske sjældnere
Planter påa nye Voxesteder. H. Mortensen.

For Mossernes Vedkommende har Provisor Jensen givet føl-
gende Liste over sjældnere Arter:

Bryum intermedium Brid. Nordby Hede, Heden Øst for
Brattingsborg Skov. — Bryum pallens Sw. I Mængde i en Grøft
paa Nordby Hede. — Bryum inclinatum (Siv) Bland. Brattings-,
borg Skov og Heden Øst for Skoven. — Bryum pendulum (Hornsch.)
Schimp. Paa Sten ved ,, Maden". — Dicranum majus Sw.
Brattingsborg Skov. — Dicranum Bonjéani var. juniperifolia (Send-
tner) Brid. Paa Heden mellem Fyret og Brattingsborg. — Weissia
phyllantha (Brid.) Paa en Sten paa Mejlesholm. — Schistophyl-
lum taxifolium (L.) La Pyl. '”Brattingsborg Skov. — Tortula
Heimii (Hedw.) Milde. Mejlesholm, påa Strandengen. — Poly-
trichum nanum var. Dicksonii (Turn.) Sandet Mark ved Brundby
Balle. — Anomodon viticulosus (L.) H. T. Skrænt paa Østsiden
af Mejlesholm. — Isothecium myosuroides (L.) Brid. Brattings-
borg Skov, paa Bøgestammer og paa Sten. — Amblystegium lycopo-

43 ;

dioides (Nech.) De Not. I en våaad Grøft i Heden Øst for Brat-
tingsborg Skov. — Amblystegium intermedium (Lindb.) Mose
ved Brundby Teglværk. Amblystegium Kneifii Br. eur., flere
Former. I en Grøft paa Nordby Hede. — Amblystegium poly-
gamum Br. eur. Mose mellem Koldby Kaas og Fyret. — Ambly-
stegium elodes (Spruc.) Mose ved Brundby Teglværk. — Hypnum
flavescens (Br. eur.) Kindb. Brattingsborg Skov, påa Jord mel-
lem Hypnum Stockesii. — Stereodon cupressiformis var. resupinata
(Wils.) Yderholm, påa Sten. — Odontoschisma denudatum (Nees.)
Dum. Grøftekant i Nordby Hede.

Exkursion til Boserup d. 2. Oktober 1887. Deltagerne vare:
Stud. Børgesen, Stud. Davidsson, Apotheker Hempel, Assistent
Jansen, Cand. pharm. Jensen, Havebrugskand. Lange, Stud. Lange,
Cand. phil. Larsen, Semenarielærer Mortensen, Dr. Petersen, Læ-
rer Sev. Petersen, Cand. mag. Poulsen, Bibliothekar Rosenvinge,
Docent Bostrup, Stud. Rostrup, Kaptajn Toussieng, Forpagter Valen-
tiner og Prof. Warming. — Fra Roskilde, hvor Deltagere fra forskjel-
lige Sider mødtes, vandrede man strax til Boserup Skov, hvor det
væsentlig var Kryptogamer, specielt Svampe, man søgte og fandt.
Følgende sjældnere, systematisk ordnede Svampe fortjene at an-
føres: Amanita spissa Fr., Lepiota rhacodes Vitt., Armillaria
phoenicea Fr., A. bulbigera Alb. et Schw., Tricholoma rutilans
Schaeff., T. nudum Bull., T. arcuatum Rull., Clitocybe ditopa
Fr, My cena adonis Bull., Omphalia setipus Fr., Hebeloma trun-
catum 'Schaeff., H. elatum Batsch, Flammala flavida Schaeff.,
Hygrophorus postulatus Pers.,, H. chlorophanus Fr., Laectarius tor-
minosus Schaeff., Russula virescens Schaeff., Marasmius ramealis
Bull., Stereum spadiceum Pers., Geaster rufescens Pers., Spatu-
laria Skrid Pers. (dannende talrige store Hexeringe i ældre Gran-
skov), Schmitzomia radiata Fr., Coccomyces Fe Karst:
Hypocrea rufa Tul., Phyllachora Fraxini Rostr., Metasphaeria cor-
vina n. sp. (påa henraadnende Kragefjer). Af Mosser fandtes:
Brachythecium glareosum, et Gjærde ved Stranden. Plagiothecium
denticulatum, meget frodig og med talwuge Frugter ved Foden af
en ældre Gran. Hypnum elodes, Bidstrupmose (Rør) og Thuidium
delicatulum (L) Mitt. i en Grusgrav v. Bidstrup.

E. Rostrup.

De videnskabelige Instituter, Selskaber og Tidsskrifter.

med hvilke Foreningen har staaet i Skriftvexling i 1887 ere:

1. Sålskapet pro fauna et flora Fennica. — 2. La société royale

de botanique de Belgique. — 3. Naturwissenschaftl. Verein zu
Bremen. — 4. Smithsonian Institution (Washington). — 5. The
botanical society at Edinburgh. — 6. Departement of Agriculture

(Washington). — 7. Essex Institute, Salem, Massachusets. — 8. La
société d'histoire nat. de Cherbourg. — 9. Nuove giornale botanico
Italiano. — 10. Le jardin imperial bot. de St. Petersbourg. — 11.

Flora (Regensburg). — 12. Botanische Zeitung. — 13. La société
botanique de France... — 14. Botaniska Notiser. — 15. Universite-

tet i Christiania. — 16. Die kånigl. physical. oekonom. Gesellschaft
zu Kåonigsberg. — 17. Der botan. Verein der Provinz Brandenburg.

sa. Sk

— 18. Le jardin botanique å Palermo. — 19. La société Hollan-
daise des sciences å Haarlem. — 20. Termeszetrajsi Fisetik (Bu-
dapest). — 21. Die schlesische Gesellschaft fir vaterlånd. Cultur.
— 22, Der naturhist. Verein d. preuss. Rheinlande. — 23. Archives
botaniques du Nord de la France. 24. Societa crittogamologica
Italiano. — 25. Le musée national de Rio de Janeiro. — 26. Revue
des sciences naturelles. — 28. Die Gesellschaft der naturforsch.
Freunde in Berlin. — 29. La société bot. du Grand-Duché du
Luxembourg. — 30. Gartner-Tidende. — 31. Stockholms Høgskola.
— 32. Die Kaiserl. Leopold.-Carolinische Academie der Naturfor-
scher. — 33. Die Oberhessische Gesellschaft fur Natur- u. Heil-
kunde. — 34. Sociedad Espannola de hist. natur. (Madrid). — 35.
Academy of natural sciences af Philadelphia. — 36. "Ateneo cien-
tifico literario de Madrid. — 37. L'Institut botanique de Rome. —
38. Sociedad Broteriana (Coimbra). — 39. Die kånigl. Båøhmisehe
Gesellsch. der Wissensch. in Prag. — 40. Annalen d. k. k. Hof-
museums in Wien. — 41. Notarisia (Venezia). — 42. Torrey bota:
nical club (New York). — 43. Die naturforschende Gesellschaft in
Danzig. — 44. Californian Academy of sciences. — 45. Der botan.
Verein in Landshut. — 46. Free Instituts of sciences (Philadel-
phia). — 47. Botanical Gazette. — 48. Naturwissensch. Verein fur
Schleswig-Holstein. — 49. Bibliotheca Botanica.

Foreningens Arkiv
har i det forløbne Aar modtaget følgende Gaver foruden Tids-
skrifterne fra ovennævnte Selskaber:

Bulletin of the Brookville society of Naturalhistory, No. 2
1886. — Pearson, Hepaticæ Natalenses, Christiania 1886. — Kiær,
Genera muscorum Macrohymenium et Rhegmatodon 1882. Chri-.
stianias Mosser 1885. — Revista de Ciencias naturales. Santiago
Asco I No. 1, 1887. — G. Winter, Fungi australienses- 1886.
Fungi in insula St. Thomé lecti a cl. A. Møller. 1886. Exo-
tische Pilze IV. 1887. Uebersicht uber die in den letzten Jahren
in Bezug auf Pilz-Systematik und Pilz-Geographie erschienene
Literatur. Toni, Alghe delle Ardenne 1887. — Toni då Levi,
Miscellanea phycologica ser. Ima. Primi materiali per il censi-
mento delle diotomac. ital. part. prim. 1886. Flora algologica della
Venezia. P. I—II, 1885—86. Intorno ad una palmellacea nuova
per la' flora veneta 1886. Enumeratio conjugatorum in Italia
hucusque cognitarum. 1886. Spigolature per lå ficologia veneta.

1887. — Grønwall, Nya bidrag till kånnedomen om de nordiska
arterne af slågtet Orthotrichum 1887. — Agardh, Til Algernes
systematik VIII. — Hofmann, Flora des Isargebietes- 1883. —

Corbiére, Nouvelles herborisations aux environs de Cherbourg.
Caén 1887.

Personalia.

Plantør H. Jacobsen ved Hæsede Planteskole, et af Forenin-
gens ældste Medlemmer, fejrede d. 1. Novbr. 1887 sit Halvhundred-
aarsjubilæum som Plantør ved Gisselfeldt Kloster. Enhver, der
hår besøgt Hæsede, vil være bleven forbauset over den Rigdom af
Planter, der findes i Jacobsens Have midt inde i den store Skov,
og den Frodighed, hvormed de alle staar til Trods for den ringe
Plads, der kan afses til hver enkel. Men dette Resultat opnaas
ogsaa kun ved J.s store Kjærlighed til Naturen, som har aflokket
hver Art dens særegne Krav til Livet og opfyldt disse Krav
gjennem en stadig omsorgsfuld Behandling. Fra en ringe theoretisk
Fordannelse har J. arbejdet sig frem ved ihærdig Flid til grundige
botaniske Kundskaber, som sætter ham i Stand til selv at be-
stemme de Planter, han modtager fra de forskjelligste Hjemsteder,
og de Træer og Buske, som i den forløbne lange Aarrække er
udgaaet fra Hæsede Planteskole i et større Antal, end fra nogen
anden lignende Institution i Danmark, have derfor ikke alene
Ord for at være velbehandlede og i kraftig Væxt, men tillige for
at være rigtig benævnte. Det er dog ikke alene Dygtighed og
Flid, men maaske endnu mere den store Beskedenhed og varme
Interesse for sin Gjerning, der har skaffet ham de mange Venner,
som paa hans Højtidsdag kappedes om at vise ham deres Er-
kjendtlighed, og som alle haabe, at hans Helbred endnu i mange
Aar maa tillade ham at fortsætte sin fortjenstfulde Virksomhed.

Den 20. Marts 1887 døde Didrik Ferdinand Didrichsen, fhv.
botanisk Professor ved Kjøbenhavns Universitet. De, der kjendte
denne Mand, ville indrømme, at det er en vanskelig Sag at skrive
en Karakteristik af ham, paa Grund af de ejendommelige Mod-
sætninger, der fandtes hos ham, baade som Menneske og som
Videnskabsmand og paa Grund af den Mangel paa Overensstem-
melse mellem Resultatet af hans Livsgjerning og det, han ifølge
sine Evner vel egentlig kunne have udrettet, om han havde været
i Besiddelse af tilstrækkelig Karakter og Villie. Der er fældet
meget nedsættende Domme .over ham, men det turde dog vist
forholde sig saaledes, at de fleste af dem, der senere og tildels
med Rette brød Staven over ham, have haft en Periode, hvor de
anerkjendte ham og have haft botanisk Udbytte af at forhandle
med ham. Dette gjælder dog næppe den yngste Generation af
Botanikere, som kun have kjendt ham i det Afsnit af hans Liv,
da han egentlig for længst havde opgivet Studiet af Botaniken og
væsentligt syslede med sproglige og historiske Æmner af meget
forskjellig Art, den Periode af hans Liv, der jo desværre tillige
var den, i hvilken han skulde repræsentere sin Videnskab og i
Følge deraf befandt sig i en fremskudt Stilling, som naturligvis
kun gjorde Mislighederne end mere iøjnefaldende. Hans udprægede
Ængstelse for at stille sig offentlig frem og tage imod Kritiken
gjorde, at hans Forfatteraare efterhaanden fuldstændig tørrede ind
i samme Forhold som man paa Grund af hans Stilling ventede at
han skulde lade høre fra sig. Han drev det i denne Henseende
saa vidt, at han i Aarevis gik med 4 kobberstukne Tavler i Lommen
til et morfologisk Arbejde over Græskimen, som der bare manglede

en Smule Tekst til for at det kunde publiceres, men som aldrig
kom videre. Det var denne Evne til at ordne og afslutte, som
manglede ham. Han havde en Mængde Notitser nedskrevne,
kunde i Almindelighed ved given Lejlighed trække en umaadelig
Masse op af Lonimen; men mere blev det ikke til. Han var
meget belæst i den ældre Literatur og syntes at have haft en
udmærket Hukommelse. Patres botanici, Linné og de ældre franske
Morfologer var han uden Tvivl særdeles godt. hjemme i, ligesom
ogsaa 1 descriptive Arbejder, navnlig over exotiske Floraer, og
hans Sands for Videnskabens Historie og hans Evne til at anskue-
liggjøre Episoder og Træk af denne, gjorde det i Reglen meget
underholdende at samtale med ham om såadanne Emner. Han
havde et fortræffeligt Fortællertalent og kunde med meget dramatisk
Liv gjengive Scener og Situationer fr a sine Oplevelser, navnlig
fra sin Rejse med Galathea; og saa havde han tilmed ofte den
praktiske Sands, naar han havde frembragt en rigtig god Effekt,
da pludseligt at bryde Underholdningen af, tage sin Stok og for-
svinde. Denne Mand, hvis kjæreste Avis var Socialdemokraten, og
som betragtede de socialdemokratiske Reformer som absolut uund-
gaaelige, stod med en god Portion af sin Sympathi ovre i det
faderlige og absolute Regimente, og ligesom hans Ydre var en
Akademikers, saaledes troer jeg ogsaa, at det egentlig nagede
ham mere, end han lod sig mærke med, at han efterhaanden kom
til at staa i et skjævt Forhold til de fleste af sine akademiske
Kolleger. Da der ved Professor Schjødtes Død for et Par Aar
siden fra visse Sider blev gjort meget Væsen af denne Mands
udprægede og konsekvent holdte atheistiske Standpunkt, bemærkede
Didrichsen, at.det efter hans ret gode Kjendskab til S. meget
mindre var et Standpunkt, denne ved virkelig indre Selvudvikling
havde arbejdet sig ind i, end noget, der skyldtes Paavirkningen
af yngre fanatiske og.nidkjære Omgangsvenner fra hans senere
Aar. Paa samme Maade troer jeg, at den Stridbarhed og Ufor-
dragelighed over for bestemte Personer, der desværre var temmelig
fremtrædende hos D., tildels ogsaa var begrundet i Trediemands
Paavirkning til forskjellige Tider, noget, der naturligvis ikke
undskylder denne Mislighed, men tyder mere paa Svaghed i Ka-
rakteren end paa ondt Sind. D. var sikkert en meget varmt
følende Mand og havde megen virkelig Sympathi for de smaa og
fortrykte, ligesom han heller ikke var sen til at lukke Pungen op,
enten, naar det gjaldt Fattigfolk, eller, naar han derved kunde
hjælpe en yngre Botaniker til at sætte et Foretagende igjennem.
Karakteristisk for Mandens gode Villie og Mangel paa praktisk
Sands var hans private Prisopgaver han eng gang havde fundet
påa at at sætte ud; disse bleve bedømte af ham selv og honorerede
af hans egen Lomme, engang til Modtagerens Forskrækkelse under
et Møde i Botanisk Forening tværs over Bordet midt under Mødet.
Det formelle var overhovedet -ikke D.s Sag, og hans Afsky for
det banale førte ham tidt ind i store Formløsheder. Der kunde
ofte i hans Gemyt være noget overordentlig fint og smukt, under-
tiden barnligt, til andre Tider kunde han i sine Udtalelser være
cynisk indtil Modbydelighed. Hvad hans Forhold som Lærer —
ikke som Docent for Farmacevter eller Medicinere, men som
Vejleder for de yngre Botanikere — angaaer, da var dette af en
noget ejendommelig Art; thi vel kunde han ud af sin paa visse
Omraader ikke saa ringe Erfaring pege paa mangt og meget, som
kunde vække Interesse og anspore til videre Undersøgelse, - men
nogen stadig Vejledning blev der ikke givet; man blev saa at sige

ladt i Stikken; noget som helst i Retning af at danne Skole, har
der derfor aldeles ikke været Tale om. Den af de yngre Bota-
nikere, der satte mest Pris paa D. og holdt længst ud med ham,
var uden Tvivl Samsøe Lund; han stod i lang Tid i et saadant
Forhold til D., at hans Glæde ved at sysle med Botaniken for en
stor Del faldt sammen med Bevidstheden om, at det skete for
dennes Øjne og under stadig Vexelvirkning med denne. Til Slut-
ning, efter som D. blev mere og mere steril, maatte ogsaa dette
Forhold forandre sig noget. De nyere Retninger og Opgaver
indenfor Botaniken stod D. fjernt, eller hån forholdt sig overlegen
over for dem; meget af det vilde han have iagttaget selv langt
tidligere, ja han var ikke langt fra at ville have set det meste
deraf med sin Tremarks-Loupe som Dreng paa Amager; det, ikke
at ville anerkjende det nye blev næsten til en fix Ide hos ham.

Tilbage staar — og det skulde jo synes at være det vigtigste
— at se, hvilke Spor han har sat sig i Videnskaben som Forfatter,
men her blive vi hurtig færdige. Hans intensiveste botaniske
Liv falder i Halvtredserne og vel navnlig i disses første Halvdel,
som man kan se af Oversigterne over Møderne i Naturhistorisk
Forening, hvor han en Tid jævnlig optraadte som Foredragsholder
og bl. a. viste megen Interesse for morfologiske Iagttagelser, som
der ellers dengang neppe var megen Sands for herhjemme for
Botanikens Vedkommende; vi har ogsaa fra den Tid nogle smaa
morfologiske Opsatser af ham i Nat. Forenings videnskabelige
Meddelelser, hvor ogsaa hans Arbejder i beskrivende Botanik ere
publicerede; i disse sidste har han opstillet flere ny Slægter, af
hvilke 2, nemlig Behnia (Asparaginé) og Mostuea (Loganiacé) ere
bibeholdte i Bentham et Hookers Genera plantarum. I Schjødtes
Naturhistorisk Tidsskrift paabegyndte han en Afhandling om Bota-
nikkens Historie i Danmark, hvortil han skal have samlet meget
Materiale, men hvoraf kun et lille Afsnit blev behandlet. En
blivende Fortjeneste havde D. ved den Interesse, han i sin bota-
niske Periode nærede for det botaniske Museums Samlinger,
navnlig den meget omfattende Samling af Præparater i Spiritus,
hvis Grundlægger han maa siges at være.

Politik og socialøkonomiske Betragtninger optog mod Slut-
ningen af hans Liv mer og mer hans Interesse. Sidste Gang, jeg
besøgte ham, vel et halvt Aarstid før hans Død, bragte jeg en
interessant Plante paa Tale, men han viste det halvvejs fra sig
som noget, der ikke interesserede ham mer. Hvad hans Sprog-
studier angaaer, der beskjæftigede ham meget og som han vist
anvendte meget mere Tid paa, end der var gavnligt for den
Videnskab, han skulde repræsentere, da savner jeg fuldstændig
Competence til at udtale mig om, hvad Værd de havde. Han
blev dog nogle Aar før sin Død Medlem af ,,Universitets Jubilæets
Danske Samfund” til hvis Tidsskrift, ,,Blandinger”, han har givet
værdifulde Bidrag. D.s Liv, saa vidt angaaer dets ydre Om-
skiftelser, har jeg ikke omtalt i denne lille Opsats; det er givet i
Warmings: Den danske botaniske Literatur (Bot. Tidsskr., 12te
Bind, pag. 190). Kun skal her tilføjes, at han den l1ste Novbr.
1885 gik af som Professor i Botanik og Direktør for den botaniske
Have. . O. G. Petersen.

Den 19%de Oktober 1887 døde Slotsgartner Tyge Rothe. Det
Tab, Foreningen herved har lidt, er saa meget større, som den
Afdøde endnu virkede i sin fulde Kraft og havde den varmeste
Interesse for Botaniken og alle dens Opgaver. Rothe blev født

den 13de September 1834 i Fredensborg. Da han paa Grund af
en nervøs Sygdom saa sig nødsaget til at opgive at studere,
bestemte han sig for Havebruget, hvori han modtog den første
Vejledning i Fredensborg Slotshave af sin Fader, Haveinspektør,
Etatsraad Rudolph Rothe. I 1853 bestod han Gartnerexamen med
bedste Karakter og ansattes umiddelbart derefter som Medhjælper
i den botaniske Have under Aug. Weilbach. I 1857 tiltraadte han
til Dels med offentlig Understøttelse en toaarig Udenlandsrejse til
Tyskland, Norditalien, Frankrig og Belgien. Et Aar tilbragte han
i Berlin, i hvis botaniske Have han havde en lønnet Stilling
under Charles Bouché. I 1859 blev han ansat som botanisk
Assistent ved Veterinær- og Landbohøjskolen og i Aaret 1866
overtog han Ledelsen af Rosenborg Driveri-, Blomster- og Frugt-
haver og af den dermed forbundne Gartnerlæreanstalt, hvilket
Embede han styrede med stor Dygtighed. Rothe har udviklet en
ret betydelig Forfattervirksomhed (se den i Gartnertidende 1887
Nr. 22 offentliggjorte Liste). Af hans Arbejder fortjener særlig at
fremhæves ,,Grundlag for Vejledning i Plante -Drivning, Erin-
dringsord til Forelæsninger holdte ved Rosenborg Gartnerlære-
anstalt” 1885—86. Mangfoldige Tillidshverv bleve ham betroede
i Tidens Løb, dels af offentlig, dels af mere privat Beskaffenhed.
Han havde stor Indflydelse paa Anlæget af den nuværende bota-
niske Have og blev hædret med Ridderkorset som Anerkjendelse
af hans Fortjenester i denne Henseende. Fra 1880 var han
Medlem af Kjøbenhavns Kommunalbestyrelse. Rothe var en
dygtig Mand, en Mand, man kunde stole paa og til hvem man
ikke forgjæves henvendte sig om Raad og Bistand.
HH: KS

Den ordinære Generalforsamling.

afholdtes den 30. Januar 1888 paa den kgl. Skydebane. Til Stede
vare: Privatier Boysen, stud. mag. Børgesen, Lærer Claudi-Hansen,
Adjunkt Grønlund, Redaktør Helveg, Apotheker Hempel, Grosserer
Jacobsen, Assistent Jansen, Stud. mag. Jensen, Cand. pharm. Johannsen,
Museumsinspektør Kiærskou, Prof. Lange, Dr. phil. Andr. Petersen,
Apotheker Petersen, Dr. phil. O. G. Petersen, Universitetsassistent
Poulsen, Bibliothekar K. Rosenvinge, Docent Rostrup, Museumsassistent
Riitzou og Professor Warming.

Hr. Poulsen valgtes til Dirigent og gav Ordet til Formanden,
som aflagde Beretning om Foreningens Virksomhed i 1887. Der
var afholdt 9 Foreningsmøder og 3 Exkursioner. Medlemstallet
var for Øjeblikket 276 (5 Æresmedlemmer, 220 ordinære og 52
korresponderende Medlemmer) imod 263 ifjor. 1 Æresmedlem,
4 ordinære og 1 korresponderende Medlemmer ere døde (Dr. phil.
J. C. Jacobsen, Prof. Didrichsen, Slotsgartner F. Rothe, Overlærer
Hoff, Professor Caspary og Dr. phil. G. Winter). Af Tidsskriftet
er udgivet 16de Bind 1—3. Hæfte, samt ,,Meddelelsernes" det
Bind Nr. 1—2. Foreningen staar i Forbindelse med 50 Selskaber
m. m., af hvilke Forbindelser de 6 ere nye. Plantebytningen
havde omfattet c. 16,500 Expl. — Kassereren fremlagde derefter
Regnskabet. Prof. Warming ønskede Bilagene fremlagt sammen
med Regnskabet; ligeledes at der ved Generalforsamlingen fore-
lagdes et Budget, hvilke Henstillinger Bestyrelsen lovede at

"UOSUOJION "HH

"SST few, opog up 'dnigsuop

une 20 punrT I Joguruolo gg oysrueyoq
op [I] 20 wnosnw oysruejoq survey
-uoqøfsT [14 Jtues zowwo[powW 09 ILL

unjeq 30 eresdn fpun'T 1 1oguruo1ogq

oq op 80 wmosny oysrueygoq suAey

-uoqøfsT vij qwes zowwo[pom [| Gp elg

ingen mn rs oser egg SUTUPT OU SORT
:13æJpur

LIS9T || SF86 | 3499 | ggge | LTES | SPYT | 909T FE83 | 6PET FADE
OTP Le G86T YLCT vSOT IGF Gøg 02, 9ge Burup[oyoq so
LOSTI | 8904 684F 3637 ELO B6IT EST PSCT G38
:3318p 1

LISYT. || SF86 3499 g9ge ÅTZS SPOT 909T FE83 6F8T | HI
SE ST SE ESS AE RL ER RR TR
6PLET | 2838 PPC TYIG 3408 OgPI 6681 FELT 866
8943 09GT 80GT [er cGp9 Ude LOG 0T9 9cg

'"NSPULT |, FE RSD: [EN OASE) | RRBRREBE ERR | (21 55; [7 OA KE) FSR KL: (Soto sy 2

-uopn Sk slelÅr -uapn SAR BSE -uopn eee -uopn sk) tel s

ITT

"IOUOPOTAJOYIT

"TOUOpPO[ÅAJON OU

"zotie3o)dATYT

'488T Jaley JIoj Sulu1£qo4uejq sgurualo,g of stuegoq Uuap 1940 qexsu3oy

Medlemsbidrag .

Tilskud fra Kultusministeriet . . .
det Reiersenske Fond

Oversigt over Foreningens Indtægter og Udgifter i Aaret 1887.

Indtægt:

Salg af Tidsskrift og Bøger ..

Portog: »dtgjørelse
Pr. Cass:

Kassebehold. ..
Restancer ..
Balance.

d. 1. Januar 1887 .

Activa:

Kr. 1205.,, Tidsskriftet. . . .

Udgift:

ert OD ge Plantebytningen. . ze. ,
BØRNE TET" 10 UK Exkursionerne . . Saar Nør: 3
HEE EET] 7 Vintermøderne . ØE rr AR ene
fe PEER SE FRR ES Aldministråtionsudgifter 2. 2 2
RA ERE RR Saldo "AL Æg KER RK:

Status den lste Januar 1888.

Kr:72873

7 7 —————

Kjøbenhavn, den Iste Januar 1888,

Passiva:

Gjæld til D'Hrr, Hoffensberg & Trap.

Kr. 1370,
FEST
kt se 65.59
. car 25;

fufddigp

-
— " 297.51

Kr, 2402...

NEN

Sophus Rutzou,

p. t. Kasserer,

tage under Overvejelse. — Formanden gav Meddelelse om de
projekterede Exkursioner, nemlig til Skovene ved Svenstrup og
Giesegaard, til Vejle- -Egnen samt en mindre Efteraarsexkursion i
Kjøbenhavns Omegn. Apotheker Petersen stillede Forslag om at
foretage en Udflugt til Hallandsaas. Generalforsamlingen besluttede
at foretage Touren til Vejle-Egnen, og overlod til Bestyrelsen at
vælge mellem Svenstrup-Egnen og Hallandsaas. — Ved det derpaa
foretagne Valg bleve den fratrædende Formand, Redaktør og
Sekretær samt de to Revisorer gjenvalgte og Bestyrelsen for 1888
bestaar altsaa af: Prof., Dr. phil. Joh. Lange (Formand), Justitsraad
Petit (Næstformand), Museumsinspektør Kjærskou (Redaktør), Dr. phil.
O. G. Petersen (Arkivar), Docent Bostrup (Sekretær) og Museums-
assistent Riitzou (Kasserer). Revisorer ere: Adjunkt Grønlund og
Etatsraad Piper.

Efter Generalforsamlingen deltog de fleste Tilstedeværende i
et livligt Fællesmaaltid.

Medlemsliste den iste Marts 1888.
Æresmedlemmer.

Agardh, Jacob, Prof. emer. Lund.

Johnstrup, J. F., Professor. Kjøbenhavn.

Letourneux, Å., Gonseiller honoraire. Algier.

Rosenberg, Ca aroline, Frøken. Hofmansgave.

Steenstrup, Japetus, Etatsraad, Dr. phil. & med. Kbhvn.

Ordentlige Medlemmer.
a. Indenbys.

Aaris, J. A., Stud. med. Nørre Farimagsgade 37... K.
Aggersborg, ar N., Assessor pharm. Løve Apotheket. K.
Andersen, Å. , Lærer. Walkendorfsgade 30…. K.
Bartholin, C: m Cand masm Uraniavej tom iv.
Baumann, 2 Forvalter. Valdemarsgade 20.,. V.
Becher, A., fhv. Apotheker. Slagelsegade 1... Ø.
Becker, G., Havebrugskandidat. Botanisk Have. K.
Bergh, E., Frue. Thorvaldsensvej 9. V.

Bergh, R. S., Dr. phil. Thorvaldsensvej 9.' V.

Blom, Etatsraadinde. Kronprinsessegade 30…. K.
Bornebuch, V. H., Stud. art. Blaagaardsgade 12. N.
Boysen, I. H. H., Privatier. Nørre Søgade 9,A…… K.
Bremer, W., Gartner. Botanisk Have. K.

Bruun, Å., Assistent. Landbohøjskolen. V.

Buntzen, 5; E., Dr. med. Korsgade 45…. N:

Børgesen, ES Stud. mag. Østerbrogade 24. st. Ø.
Christensen, få CErstud- smag: Ehlers Kollegium. K.
Christensen, J. P. Redaktør. Nørrevold 92. st. K.
Claudi-Hansen, R. AA. Lærer: - Sofievej 25.,. V.
Davidsson, 0., Stud. mag. Linnésgade 29... K.

"52

Feddersen, A., Redaktør. Peder Skramsgade 24... K.
Feilberg, C. A., Læge. Østerbrogade 46... Ø.

Feilberg, H. F., Stud. theol. St. Kannikestræde 12. |K.
Fibiger, J. A. G… Stud. med. Gl. Strand 46... K.

Flindt, H., kgl. Haveinspektør. Frederiksberg Runddel 3. F
Fridriksson, M. Haldorsson, Læge. Dosseringen -8.,. N.
Friedrichsen, T., botanisk Gartner. Botanisk Have.
Gerstenberg, H. W. T. v., Kaptajn. Slagelsegade 18. Ø.
Gram, C., Dr. med., Reservelæge. Kommunehospitalet. K.
Gram, J. B., Cand. pharm. Stockholmsgade 17... Ø.
Grønlund, C., Adjunkt. Monradsvej 17. F.

Hallas, E., Frøken. Nørre Allé. 1…. N.

Hansen, C., Docent, Svanholmsvej 6 B……. V. i
Hansen, E. C., Dr. phil., Laboratorieforstander. Carlsberg. K.
Hansen, K., Landbrugsstuderende. Lykkesholmsvej 35... V.
Heiberg, C. C. B., Assessor pharm. Nørrebros Apothek. N.
Helms, J., Forststuderende. Alhambravej 7. V.

Helms 0O., Stud. med. Vimmelskaftet 36…. K.

Helveg, L., Redaktør. Holsteinsgade 30…. Ø.

Hempel, P., Apotheker: N. Farimagsgades Apothek. K.
Henningsen, V., Stud. med. Regentsen. K.

Hjorth, H., Stud. polyt. N. Farimagsgade 39. K.

Holm, F. E., Administrator. Lampevej 31… É

Holstebroe, O., Cand. pharm. Svendsgade "på We

Høeg, F. L., Stud. theol. Regentsen. K.

Hørring, A. F., Læge. Frederiksborggade 26... K.

Jacobsen, C. P., Grosserer. Amaliegade 8… i

Jansen, 6. Tae Assistent i Finansministeriet. Havnegade 43... K.
Jensen, H., Stud. mag. Rosenvængets Allé 18. Ø.

Jensen, J. L., Direktør. Uranievej 6. V.

Jensen-Tusch, H., Oberst. Frederiksberg Bredgade 21. F.
Johannsen, W. Cand. pharm. Fredriksborggade 39. K.
Jørgensen, Alfr ed, Teknisk Laboratorium. Vesterbrogade 268. V.
Kiærskou, H., Museumsinspektør. Charlottenborg. "KK.
Kløcker, A: Exam. pharm. Blegdamsvej 24. N.

Lange, Joh., Professor, Dr. phil. Thorvaldsensvej 5. V.
Lange, J., Stud. mag. Regensen. K.

Larsen, S. C., Cand. philol. Kronprinsessegade 18. st. K.
Lassen, J. S. V., Professor, Dr. jur. Sortedamsgade 3…. N.
Leth, T., Lærer. Slotsholmsgade 18. É

Lorentzen, M., Gand. magt Gli: Kalkbrænderivej 13.9;
Liiders, T. T. Cand. pharm. -N. Fars kloshg Es Apothek. K.
Lynge, ga Boghandler. Walkendorfsgade 8.

Madsen, FR Gartner. St. Kongensgade 95…. K.

Madsen, H. P., Apotheker. Vesterbros Apothek. V.

Moltke, V. V., Greve, Stud. theol. Toldbodvej 32. K.
Miiller, P. E., Kammerh., Dr. phil. Overførster. Vodrofvej 55, V,
Møller, E., Frøken. Falkonergaardsvej 5. V.

Møller-Holst, E., Direktør. Harsdorfsvej 7. V.

Ottesen, L. O. C., Cand. phil., Lærer. Jagtvej 81.… N.
Paludan, C. F., Gartner. Rosenborg. K.

Pedersen, C. F. F., Apotheker. Christianshavns Apothek. C.
Pe edersen, i. v., Cand. pharm. Christianshavns Apothek. C.
Pedersen, R., Professor. Gammeltoftsgade 4…. K.

Pelersen, rig Dr. phil. Gl. Torvs Apothek. (Eb

Petersen, E. A., Cand. pharm. Krone Apotheket. K.
Petersen, E. P. F., Fabrikbestyrer. Valdemarsgade 1... V.

Petersen, K. T., Apotheker. Gammeltorvs Apothek. K.
Petersen, 0. G., Dr. phil., Docent. Rørholmsgade 14. K.
Petersen, S. C., ” Svanemosegaardsvej 15%. va

Petit, E., Justitsraad. Harsdorfsvej 1. NV,

Piper, HL 4: T., Etatsraad, Assessor pharm. Hjorte Apotheket.
Poulsen, V. A., Universitetsassistent. Rosenvængets Hovedvej 29.
Prytz, C. V., Docent. Bredegade 3C.,. F.
Rasch, C., Cand. med. Graabrødretorv 5... K.

Raunkjær, C., Cand.

mag. Borchs Kollegium. K.

Riise, F., Stud. mag. Frederiksberg Alle 6. V.
K., Bibliothekar. Frederiksborggade 31.

Rosenvinge, J. L. Å.

Rostrup, E., Docent.

Forhaabningsholms Allé. 7…. V.

Rostrup, 0., Stud. mag. Forhaabningsholms Allé 7.…. V.

Rudmose, N. Lærer.

Bianco Fiunos AHElsøsisN

Riitzou, S. M., Museumsassistent. Nørregade 20 Mb... K.

Sarauw, V., Frøken.

Livjægergade 19…. Ø.

Seehusen, V. L., Apotheker. Sorte Hests Apothek. V.

Stockfteths P.T: V.;

Kommunelæge. Østerbrogade 16...

Thaysen, P., Provisor. Blaagaards Apothek. N.

Thiele, T. N., Professor, Dr. phil.

Thorsen, M., Lærer.

Toussieng, F. G. W.,

Frederiksborggade 54. i
Kaptejn. Dannebrogsgade 1…. V.

Trier, S. M., Assessor pharm. Rosenborggade 3. st. K.
Uldall, J., Landbrugskandidat. Skjoldsgade 3…. Ø.

Vestesen, B., Pastor

Vogel-Jørgensen, H. G., Overlærer.

Warming, J. E. B.,

emer. Mynstersvej 4. V.
Professor, Dr. phil. Gothersgade 139...

Wiinstedt, W., Dr. med. St. Kongensgade 93... K.

Loffmann, Å., Cand.

pharm. Fiolstræde 34…. Ki

F. betegner Poststationen -,,Frederiksberg”.

Andersen, A., Lærer.

b. Udenbys.
Havrehed Skole pr. Odense.

Andresen, P., Højskolelærer. Ryslinge pr. Ringe.
Ahrling, Eug., Dr. phil. Arboga. Sverrig.
Baagøe, J., Apotheker. Næstved.

Bauer, C. A. P., Cand. pharm. Rudkjøbing.
Beeby, W. H. London.

Bergh, L. J. A. C., Overlærer. Thorshavn.

Bergstedt, N., Lærer.

Bodilsker pr. Nexø.

Bjørkman, H., Student. Vadsbro. Sverrig.

Blomberg, 0. G., Præst, Ekensholm pr. Nykoping. Sverrig.
Branth, J. Deichmann, Præst. Sneptrup pr. Skanderborg.
Bomann, E. E., Studerende. Buenos Åyres.

Brown Augusta, f. Budmose, Frue. London.

Bruhn: C: AS Cand:

pharm. Glostrup Apothek.

Bøggild, E., Stud. art. Ribe.

Corbiére, Professor.

Cherboug.

Dahl, J., Cand. pharm. Pasilla 795. Buenos Ayres.

Doll, "K bbud: åt:

Jægersborg pr. Gjentofte.

Dam, E., Cand. pharm. Kjøge.

Danneskjold-Samsøe, Lehnsgreve. Gisselfeldt pr. Haslev.
Elfving, F., Dr. phil., Docent. Helsingfors.

Ernstsen, H. P., Lærer. Rørby pr. Kallundborg.

Fausbøll, J., Præst.

Hassing pr. Thisted.

Astronomisk Observatorium.

Skolen paa Fuglevangsvej.

Feilberg, P., Inspektør. Søborg pr. Græsted.

Fraas, V., Lærer. Slagslunde pr. Viksø.

Friderichsen, K., Cand. pharm. Løve Apotheket. Haderslev.
Friis, J. J., Cand. pharm. Tandlæge. Hjørring.

Frisch, W. J. G., Cand. pharm. Maribo.

Gad, C., Overlæge. Viborg.

Gelert, 0., Cand. pharm. Svane Apotheket. Horsens.
Gjeding, Marie, Frøken. Frederiksværk.

Grønwall, A. L., Lektor. Malmø.

Hansen, C., Cand. pharm. Grenaa.

Hansen, F., Gaardejer. Askov. pr. Vejen.

Henningsen, A., Præst. Durup pr. Durup Station.
Hildebrandt, P., Cand. pharm. Kunstgødningsfabriken. . Landskrona.
Hjorth, A. L., Skoleinspektør. Rønne.

Hofman-Bang, N. E., Stamhusbesidder. Hofmansgave pr. Otterup.
Hora, P., Cand. phil. Smichow ved Prag.

Indebetou, C., Apotheker. Avesta. Dalarne.

Ingerslev, Læge. Marienborg pr. Stege.

Jacobsen, A. V. H., Cand. pharm. Løve Apotheket. Odense.
Jacobsen, H., Plantør. Hæsede pr. Rønnede.

Jensen, C., Cand. pharm. Kirke Hvalsø.

Jensen, H., Dyrlæge. Farsø pr. Vester Hornum.

Jeppesen, Højskoleforstander. Staby pr. Ulfborg.

Jeppesen, J., Seminarielærer. Gjedved pr. Horsens.

Jeppesen, J. K., Lærer. Faarup Ejersted pr. Aabybro.
Jersild, Dr. med. Tønder.

Johansson, K., Låroverksadjunkt. Visby.

Johannson, N. A., Rektor. Gøteborg.

Jørgensen, L., Etatsraad, Godsejer. Søholt pr. Maribo.
Jørgensen, P., Kjøbmand. Odense.

Klæbel, C., Cand. pharm., Svane Apotheket. Randers.
Lange, Jac. E., Havebrugskandidat. Dalum pr. Odense.
Larsen, R., Lærer. Frederiksværk.

Laurell, J. G., Præst, Ludgou. Sverrig.

Leverkhuysen, Forpagter. Kragelund pr. Arden.

Lind, K. M., Læge. Åssens.

Lind, N., Cand. pharm. . Ribe.

Lotze, G., Etatsraad. Løve Apotheket. Odense.

Lowzow, A. G., Jægermester. Slettegaard pr. Helsinge.
Lund, A., Dr. phil. Westerwik.

Liitken, C., Skovtaxator. Carlsberg Vej 6. Valby.
Mathiassen, M. J., Lærer. Mullerup pr. Slagelse.

Moltke, E. G., Kammerherre, Greve. Nørager pr. Ruds Vedby.
Mortensen, A. C., Cand. pharm. Quito. Ecuador.

Mortensen, H., Seminarielærer. Jonstrup pr. Ballerup.
Morville, G., Justitssekretær. Viborg.

Møller, S., Distriktslæge. Nørre Sundby.

Mørch, J., Landinspektør. Hobro.

Neuman, L. M., Lektor. Sundsvall. Sverrig.

Nielsen, P., Konsulent. Tystofte pr. Skjelskør.

Nyeland, S., Direktør. Vilvorde pr. Charlottenlund.
Overgaard, Lærer. Gjetterup pr. Thisted.

Pedersen, J. P., Lærer. Skovholm Friskole pr. Lejre.
Pedersen, N., Skovfoged. Nørager Vaaseskov pr. Ruds Vedby.
Petersen, N. E., Organist. Søllerød pr. Holte Station.
Petersen, P., Lærer. Tandrup pr. Fjerritslev.

Petersen, S., Lærer. Slotsbjergby pr. Slagelse.

— 55

Philipsen, F., Cand. pharm. Fredericia.

Poulsen, D. T., Handelsgartner. Roskildevej 70. F.
Poulsen, H. F., Kapellan. " Karleby pr. Nykjøbing p. F.
Poulsen, J. C., Lærer. Odense.

Rasmussen, H., Lærer. Karleby pr. Nykjøbing p. F.
Reimers, D., Apotheker. Aabenraa.

Samzelius, H., Studerande. Kgl. Skogsinstitut. Stockholm.
Scheutz, Lektor. Wexiø. Sverrig.

Schiffner, V., Dr. phil., Assistent v. d. bot. Have. Prag.
Schidtz, 0., Cand. pharm. Løve Apotheket. Odense.
Schiøtz, Th., Brygger. Odense.

Schmidt, V., Lærer. Frederikshavn.

Sechiitz, C., Cand. theol. Helsingør.

Sederholm, G., Studerande. Kortingberg pr. Wretstorp. Sverrig.
Sonne, C., Landbrugskandidat. Lyngby.

Stephansson, S., Adjunkt. Akurejri pr. Mådruvellir.
Strøm, V., Overlærer. Odense.

Thomsen, N. 0O., Stud. pharm. Ribe.

Thoroddsen, Th., Adjunkt. Rejkjavik.

Ulriksen, Gartner. Alnarp pr. akarp Station. Sverrig.
Valentiner, Forpagter. Gjorslev pr. Storehedinge.

Vilandt, H., Læge. Ribe.

Wallengren, R. O. J., Stud. Håganås. Farhult. Sverrig.
Wessén, L. J. R., Bruksforvaltere. Mjålby, Asbysand.
Wickbom, J., Seminarieadjunkt. Kalmar.

Winslow, A. P., Låroverksadjunkt. Gøteborg.

Zahrtmann, H., Apotheker. Ulfkjær Apothek pr. Ulfborg.

Korresponderende Medlemmer.

Areschoug, F. W. C., Professor, Dr. phil. Lund.

Ascherson, P., Professor, Dr. phil. Berlin.

Babington, C. C., Professor. Cambridge. England.

Bennett, Arthur, Croydon, Surrey. England.

Berggren, S., Professor. Christiania.

Blytt, A., Professor. Christiania.

Bommer, J. E., Professor, Bruxelles.

Bonnier, G., Professor. Paris.

Brandis, D., Dr. phil. Bonn.

Brown, Robert. London.

Buchenau, F., Professor. Bremen.

Burle, E., Botaniker. Gap, Hautes Alpes. Frankrig.
Christensen, R., Botanisk Gartner. Lund.

Cosson, E., Dr., membre de Vinstitut. Paris.

Crépin, F., Direktør for den botaniske Have. Bruxelles.
Dévos, A., Konservator. Bruxelles.

Engler, A., Professor, Dr. Breslau.

Flahault, C., Professor. Montpellier.

Focke, W. 0., Dr. phil. - Bremen.

Fries, T. M., Prof., Direktør for den botaniske Have. Upsala.
Glaziou, A., Dr. phil., Direktør for de off. Haver. Rio Janeiro.
Heldreich, T. de, Prof., Direktør for den botaniske Have. Athen.
Henriques, J., Professor. Coimbra.

Hervier, J., Abbed. St. Etienne. Loire.

Janka, V. v., Custos v, d. bot. Afd. af Nationalmus. Buda-Pest.
Jolis, A. le, Prof., Præsid. for det naturhist. Selskab. Cherbourg.
Jønsson, B., Dr. phil., Adjunkt. Lund.

Karsten, P. A., Prof., Dr. phil., Mustiala, pr. Helsingfors.

Kerner, A., Professor. Direktør for den botaniske Have. Wien.
Kjellman, R. F., Professor, Dr. phil. Upsala.

Laguna, M., Direktør for Forstskolen. Escorial.

Leffler, J. A., Magister. Stah&sa. Østergåthland.

Lindberg, S. 0., Prof., Direktør for den bot. Have. Helsingfors.
Lindeberg, C. J., Lektor. Gøteborg.

Martins, C., Professor. Montpellier.

Masson, Rosine, Frøken. Lausanne.

Miiller, F., Baron, Dr. phil., Gouvernements Botaniker.. Melbourne.
Nathorst, A. G., Dr. phil, Stockholm.

Nordstedt, 0., Dr. phil., Konservator. Lund.

Nordvi, A. G., Kjøbmand. Mortensnæs. Østfinmarken.

Norman, J. M., Forstmester, Laurvig.

Norrlin, J. P., Prof., Dr. phil. Helsingfors.

Nyman, C. F., Konservator v. Rigsmuseet. Stockholm.

Olsson, P., Dr. phil., Lektor. Østersund. Sverig.

Pierron, P. E., Vincents College. Westmoreland county. N. Amer.
Schomburgk, R., Dr. phil., Direkt. f. d. bot. Have. Adelaide.
Schiibeler, F. C., Prof., Direktør f. d. bot. Have. Christiania.
Thiimen, F., von, Baron. Gørz. Østerrig.

Wille, N., Dr. phil., Assistent ved Rigsmuseet. Stockholm.
Willkomm, M., Prof., Direktør f. d. bot. Have. Prag.

Wittrock, V. B., Prof., Intendant ved Rigsmuseet. Stockholm.

Literatur-Anmeldelser.

Krabbe: Ein Beitrag zur Kenntniss der Struktur und des Wachs-
thums vegetabilischer Zellhåute. [Pringsheims Jahrbucher. XVIII.
Bd., 1887, Pag. 346, Tabb. XI—XV].

Hvorlænge en videnskabelig Lærebygning kan være om at
fæstne sig, hvor længe videnskabelige Stridigheder kunne holde
sig, ses intet Sted saa tydeligt som i den moderne Botanik.
Punkter, om hvilke de varmeste Debatter ere førte, og Spørgsmaal,
som ere af aldeles fundamental Betydning, vise sig fremdeles lige
uklare; vi have vel i det sidste halve Aarhundrede lært et snart
overvældende Detailmateriale at kende paa mange Omraader, men
paa desværre altfor talrige Steder vide vi endnu i Hovedsagen
lige saa liden Besked som i hine Dage, da vi begyndte. Dette
gælder exempelvis Klorofylspørgsmaalet; vi vide intet sikkert,
intet, hvorom alle ere enige, om Bladgrøntets Dannelse, Struktur,
Funktion, ja ikke engang om dets Sammensætning, ikke at tale
om, at de kemiske Processer ved Kulstofassimilationen ere os
aldeles ubekendte. Et andet Hovedspørgsmaal i Botaniken, nemlig
om, hvorledes Vandet stiger op i Planten, venter fremdeles paa
sin Besvarelse, og det samme er Tilfældet med Spørgsmaalet om
Stof-, særlig Æggehvidestof-Vandringen; om alle disse fundamentale

SEE

Punkter, saavel som om mange andre, foreligger der en voluminøs
Literatur, og baade Kemikere, Fysiologer og Histologer have i
lange Tider forgæves brudt deres Hoved med at finde Løsningerne.
Dette gjælder ogsaa det Spørgsmaal, som her kortelig skal berøres,
og i Anledning af hvilket den Afhandling, som nævnes i Spidsen
for dette Stykke, er skreven, nemlig den, som det synes, evig unge
Intussusceptions- og Appositionsteori, Læren om Cellehin-
dens Væxt ved Indlejring af ny Molekyler eller ved Paalejring
af dem.

Den nuværende Tilstand indenfor Histologien, som angaaende
dette Spørgsmaal i nogle Aar har været i Hvile, turde være den, at
medens Dippel, Pichi og Zimmermann synes at indtage en noget
intermediær Stilling, bekende Schimper, Pfitzer, Schmitz,
Meyer, van Wisselingh, Sanio, Strasburger, Baranetzky,
Klebs og Noll sig til Appositionslæren, og til denne har af vore
Forskere ogsaa Rosenvinge sluttet sig, hvorimod Leitgeb, Wille,
Russow og Mikosch holde sig til Intussusceptionslæren.

Betragter man de i Tidens Løb, siden Någeli i 1858 opstillede
sin berømte Teori om Stivelsekornenes Væxt, fremkomne Afbild-
ninger. af fortykkede Cellehinders Tværsnit, vil man sé, at der
ofte er en ikke ringe Forskjel i den Maade, hvorpaa det mikro-
skopiske Billede er opfattet og tegnet; især er dette iøjnefaldende,
naar samme Præparat undertiden er afbildet og diskuteret af flere.
Sejbast af Apocyneer, Marvceller af Clematis, Trakeiderne i Conifer-
vedet, men fremfor alle den netop herved saa berømte Caulerpa
ere Objecter, som atter og atter have tjent til Studium; man
sammenligne nu exempelvis Caulerpa-Figurerne hos Dippel
[Neuere Theorie tuber die feinere Structur der Zellhulle, 1878,
lste Abhd., Taf. I, Figg. 1—9, og Taf. II, Fig. 15] med de tilsvarende
hos Strasburger [Bau u. Wachsthum d. Zellhåute, 1882, Tab. I,
Figg. 1—10], og man vil finde, at medens hin tegner Lagene i
Membranen som ikke meget skarpt adskilte og ai forskjellig Lys-
brydning, ligne de hos denne (og opfattes her ogsaa som) ensartede,
skarpt adskilte ,,Lamellerf, hvoraf et større eller mindre Antal
atter ved stærkere fremtrædende Linier (,,Kontaktflader”) gruppevis
karakterisere sig som Lamelkomplexer eller ,,Lag”. Aarsagen til
en saa forskjellig Opfattelse er ikke let at udfinde; mulig have
forudfattede Meninger om Analogier med Stivelsekornene, hvis
Bygning i forbigaaende sagt ogsaa er bleven forskjellig opfattet,
haft deres Del deri. Å priori synes Appositionsteorien paa Grund
af sm Simpelhed den antageligste, og en stor Mængde Tilfælde
(af færdig dannede Membraner) lade sig uden videre forklare
herved, et enkelt endog, synes mig, med tvingende Nødvendighed;
jeg sigter til de bekjendte, meget tykvæggede Sejbastceller hos
Taxus med indlejrede Kalkoxalatkrystaller, hvor de secundære
Lag, som imidlertid godt selv kunne antages at fortykke sig gennem
Intussusception, utvivlsomt ved deres Dannelse paalejres de
tidligere. Men i Følge adskillige foreliggende Iagttagelser (f. Ex.
Willes Pollenstudier) synes Intussusceptionsteorien heller ikke at
kunne lægges tilside endnu.

Spørgsmaalet om Cellemembranens Tykkelsevæxt er altsaa
trods sin Ælde dog stadig aktuelt, og Gangen i Krabbes oven-
nævnte Undersøgelser er i Hovedsagen kortelig denne.

Efter en kritisk Indledning, væsenlig berørende Strasburger
og Wiesner, i hvilken Forf. gør' opmærksom paa, at man
egenlig med Urette har villet gøre Nigeli ansvarlig for en Theori
om Cellemembranens Væxt ved Intussusception, hvorom Någeli

58
intetsteds skal have ytret sig”), omtaler Forf. de siden Mohls
Dage bekjendte, stærkt stribede Sejbastcellers Struktur (paa Tvær-
snit) hos Apocynaceer og Asclepiadaceer m. m.

Paa Tværsnit af disse kunne, hvad ogsaa Ref. har iagttaget,
Striberne bemærkes som skarpe Kontaktlinier, der danne skæve
Vinkler med Lagenes Kontur og følgelig skære Cellernes Radier;
herved er at bemærke, at disse Kontaktlinier (der altsaa adskille
de Skruebaand, hvoraf Membranlaget kan tænkes dannet) i to påa
hinanden følgende Lag enten kunne gaa i modsatte Retninger
eller, idet de gaa i samme Retning, skære Radien under for-
skjellige Vinkler; hint fremkommer, naar Membranstriberne krydses,
dette, naar Stribesystemerne have forskjellig Stejlhed, og i først-
nævnte Tilfælde vil man ved Hævning eller Sænkning af Mikro-
skopets Tubus paa heldige Tværsnit se de to op til hinanden stø-
dende Lag dreje sig om Cellens Centrum i modsatte Retninger —,
et let forklarligt, men ret ejendommeligt, optisk Fænomen. Wed
krydsstribede Membraner har altsaa hvert Lag sin særegne mole-
kylære Struktur. Allerede heraf slutter Forf., at vi i det mindste
i dette Tilfælde ikke kunne have at gjøre méd et ved Intussus-
ceptionsvæxt frembragt Strukturforhold. Et andet Fænomen, som
kan iagttages paa Tværsnit af Sejbastceller af Urtica, fortjener
ogsaa at paaagtes; her har Forfatteren nemlig set, at de korte,
ugrenede Porer i første Fortykningslag kunne overdækkes af andre,
hvis Porer ikke altid korrespondere med førstes, og at man under-
tiden ogsaa finder andet Lags Porer dækkede af tredie Lag. Ref.
maa give Forf. Ret i, at Intussusceptions-Teorien næppe formaar
at forklare Bygningen af en saadan Membran.

Sejbastcellernes Vægges Tykkelsevæxt har Forf. studeret hos
ovennævnte Planter, og han er der kommen til det Resultat, at
først naar Membranens første Fortykningslag har naaet sin endelige
Tykkelse og faaet sin særegne Struktur (5: Stribning), dannes
andet Lag som en homogen, ved en tydelig Kontaktlinie fra for-
rige adskilt Udsondring fra Bastcellens Protoplasma; dersom
Lagene atter ere sammensatte af Lameller, hvilket ikke behøver
at være Tilfældet med alle (i samme Membran), taler Sandsyn-
ligheden for, at ogsaa hver af disse er udskilt af Protoplasmaet
ved en Nydannelse; Forf. vil dog ikke benægte, at disse Lameller
mulig i Begyndelsen voxe lidt i Tykkelse ved Intussusception,
men selve Lagdelingen fremkommer ikke paa anden Maade, end
den ovenfor skildrede.

Her stiller Forf. sig nu straks det Spørgsmaal: Hvorledes
dannes disse konsekutive Lag? Svaret ligger delvis i det oven
anførte; yderligere kan tilføjes, at de nylig opstaaede Lag ofte
meget let løsne sig fra (eller maaske virkelig ere usammenhæn-
gende med [? Ref.]) de tidligere dannede, saa at de ligge som
ganske selvstændige Nydannelser indkapslede i den gamle Mem-
bran, og dette, mener Forf., taler nærmest imod Intussusceptions-
teorien. Men heller ikke af Appositionsteorien føler han sig til-
fredsstillet, idet der gøres opmærksom paa, at Lagene ifølge denne
skulle dannes langsomt og i en stadig Kontinuation, ikke ved
pludselig Udskillelse fra Protoplasmakroppen. Den galvanopla-
stiske Metaludfældning er et Exempel paa Appositionsvækst: de

+) Det forekommer Ref. tilgiveligt, at man virkelig har tilskrevet Någeli en
saadan Mening, da han dog har bragt den lamelløse Membrans Struktur i
saa nær Forbindelse med Stivelsekornenes netop samtidig med, at han
hævder disses Væxt ved Intussusception.

påa hinanden udskilte Lag have samme molekylære Struktur;
men Lagene i en Membran have det, som af Forf. paavist, netop
ikke, og heri ser Forf. en saa væsenlig Differens, at han føres til
at henregne deres Væxt under en noget anden Kategori. Forf.
vil derfor i Stedet for Apposition have indført Ordet Nydan-
nelse; det forekommer 'Ref., at dette ikke er nødvendigt, og at
man godt kan bibeholde Udtrykket Apposition ogsaa for de af
Forf. behandlede Tilfælde; om ogsaa Dannelsesmaaden af Fortyk-
ningslagene er noget forskjellig fra den, man i Almindelighed
betegner med dette Begreb, er der ifølge Ordlyden ikke det
mindste ivejen for ogsaa her at benytte den velbekendte Ter-
minus. I øvrigt er Betegnelsen ,,Neubildung" jo ingenlunde ny;
i ældre Lærebøger, f. Ex. hos Hofmeister (Pflanzenzelle) findes
adskillige Exempler opførte under denne Kategori, men Krabbe
vil netop vise, at al Membranfortykkelse beror herpaa.

I et særligt Afsnit undersøger Forf. de ejendommelige, udvidede
og indsnævrede Sejbastceller hos enkelte Apocyneer (f. Ex. Nerium);
her ser man ofte det ejendommelige Tilfælde, at Protoplasmaet i de
for øvrigt stærkt fortykkede Celler har delt sig i flere Portioner,
(hver svarende til en af de udvidede Regioner af Cellen), som atter
hver for sig har omgivet sig helt og holdent med lagdelt Cellulose-
membran; endvidere kan man i Sejbastcellernes Ender saa vel
som i Enderne af Mælkecellerne hos visse Euphorbiaceer se flere
meget tydelig adskilte Lag med store enten af Luft eller Vand
eller Protoplasmarester opfyldte Mellemrum lige i Cellens Ende
som en Del smaa Kamre; saadanne Lag kunne ikke være dannede
ved Intussusception, men forklares derimod let ved Forf.'s ovenfor
udviklede Synsmaade, altsaa ved Apposition (Ref.).

Efter at have udviklet, hvorledes Cellehindens Fladevæxt
maa foregaa, ikke som Strasburger mener, ved Udvidelse, men
ved virkelig Væxt (altsaa Stofforøgelse) ved Intussusception, slutter
Forf. sin læseværdige Afhandling med nogle Betragtninger over
Fremkomsten og Opfattelsen af Membranstribningen, i hvilket
Kapitel han ikke kan erklære sig enig med den Någeliske
Forklaringsmaade.

Forf. er ikke bukket under for den ofte saa almindelige Fri-
stelse til at generalisere sine Resultater; Botanikerne ville derfor
nu kunne prøve disse paa de talløse andre Tilfælde, som frembyde
sig. Caulerpa har Forf. ikke undersøgt, men det vil utvivlsomt
kun være bekræftende Resultater, som lade sig hente herfra; i al
Fald tyde Nolls i 1887 i Botanische Zeitung og senere i en stor
Afhandling i det Senckenbergiske naturforskende Selskabs Skrifter
publicerede Undersøgelser over denne Alge bestemt derpaa; Noll
hår nemlig farvet den levende Caulervamembran med Berliner-
blaat og faaet Planten til at voxe videre; de derefter dannede
Membranlag viste sig da ufarvede indenfor de gamle. Ogsaa
Klebs's nyoste Iagttagelser paa andre Alger [Tibinger Unter-
suchungen 1888] tale imod Intussusceptionslæren og direkte for
Appositionsteorien.

Til Slutningen skal blot tilføjes, at Krabbes Arbejde er led-
saget af vel udførte, meget oplysende Tavler og i øvrigt inde-
holder mange Deétails, som vi i det ovenstaaende have maattet
forbigaa. V: A.. Poulsen:

Annals of Botany. Edited by Isaac Bailey Balfour, Sidney Vines
and Farlow. Oxford. 1887. 1. Bd. cmpl. 25 Kr.
Omendskønt man i vore Dage, da Literaturen i Stedet for at

koncentrere sig i Bøger og større Værker desto værre i Regelen
splittes i mindre Afhandlinger i utallige Tidsskrifter, Ugeskrifter,
Aarsberetninger m. m., ikke er tilbøjelig til at hilse ethvert nyt,
periodisk Fænomen, som dukker op i denne Mælkevej, med ube-
tinget Glæde, kan det dog undertiden hændes, at man med en vis
relativ Fornøjelse modtager det; af visse Grunde turde dette være
Tilfældet med det i Overskriften nævnte, nye Tidsskrift.

Det kan ikke nægtes, at Englænderne i de sidste halvhundrede
Aar ikke i den Grad som Kontinentets Botanikere have været
virksomme i den moderne Botaniks Tjeneste; de have endogsaa
ofte i deres Præstationer lige til den sidste Tid leveret Prøver
paa en højst mangelfuld botanisk Opdragelse, især paa histologisk,
anatomisk og morfologisk Omraade, — ganske enkelte, fremragende
Mænd ufortalte. I det nævnte Tidsskrift synes, at dømme efter
de to foreliggende Hæfter, ,,det nye England" paa en særdeles
heldig Maade at betræde Skuepladsen; de Afhandlinger, som have
faaet Plads deri, ere ikke alene interessante og for nogles Ved-
kommende ret vigtige, men de vidne ogsaa om, at den moderne
Botaniks Retninger nu dyrkes af flere, vel instruerede Videnskabs-
mænd i England; de ledsagende, lithograferede Tavler staa fuld-
stændig paa Højde med de nyere tyske og franske, og Læserne af
Tidsskriftet holdes ved en meget udførlig Fortegnelse over Al-
verdens botaniske Tidsskrifters Indhold å jour med andre Landes
litterære Produktion.

Begyndelsen af dette Tidsskrift, hvis Udstyrelse er overordenlig
smuk, men hvis Pris desværre er høj, er saaledes særdeles lovende,
og Hensigten med disse Linier er især den, at henlede de yngre
Studerendes Opmærksomhed derpaa.

V. A. Poulsen.

Dr. Buchtien, 0. Entwickelungsgeschichte des Prothallium von Equi-
setum. (Bibliotheca botanica Heft 8). 49 Sider og 6 Tavler.
Cassel 1887.

Efter en omtr. 14 Sider stor historisk Oversigt gaar Forf. over
til sine egne Undersøgelser. Som Udsædssubstrat er særlig brugt
Ler, tillige ogsaa Tørv eller Savspaaner, alt steriliseret ved flere
Timers Kogning, ligesom ogsaa Udsædsskaale, dækkende Glas-
plader, kort alle benyttede Gjenstande paa det omhyggeligste ere
blevne steriliserede. Ligeledes blev der kun vandet med Vand,
der kavde kogt i flere Timer. Herved opnaaedes overordentlig
heldige Kulturer, idet Svampe og Alger, som ellers hurtig indfinde
sig og tilintetgjøre de unge Forkim, herved i de allerfleste Til-
fælde fuldkommen holdes borte. De kuglerunde Sporer have en
tydelig Cellekjærne, omgiven af et Protoplasmalag, uden om dette
følger koncentrisk lejrede 3—4 Lag af Klorofylkorn. Sporerne
indeholde rigelig Olie, men kun sjælden Spor af Stivelse. For-
fatteren bekræfter, at Sporens Væg bestaar af 4 Hinder, nemlig
yderst Slyngerne (Elatererne), derpaa den af Strasburger benævnte
»Mittelhaut”, derpaa den af samme benævnte ,,Innenhaut", hvilken
af Sachs er betegnet som den egentlige »Exospor" og endelig
inderst den af Leitgeb benævnte ,Intine". Denne bestaar af ren
Cellulose, medens derimod ,,Exospor" og ,,Mittelhaut" ere stærkt
kutikulariserede. Slyngerne bestaa af Cellulose men ere kutiku-
lariserede paa den udadvendte Side. Sporerne beholde kun deres
Spireevne i kort Tid. Efter 14 Dages Forløb spirede Sporerne af
Equisetum palustre og limosum endnu i temmelig betydeligt Antal,
men efter 21 Dages Forløb spirede næppe 1 ”. Denne Aftagelse

i Udviklingsevne viste sig ikke blot derved at stedse færre spirede,
men ogsaa derved, at selve Spiringen foregik langsommere. Alle-
rede ved Spiringen måaa der optages Næring ad endosmotisk Vej
fra det omgivende Medium, thi saas Sporer i destilleret Vand, saa
gaa overmaade mange til Grunde, rimeligvis af Mangel paa Næring.
Dog tør Vandet heller ikke indeholde for mange Næringsstoffer.
Saas Sporerne i en Næringsopløsning, der indeholder Salte i et
Forhold af 3 pro mille, saa foregaar Spiringen overordentlig lang-
somt. Dannelsen af et Rhizoid (Haarwurzel) udebliver, medens et
saadant udvikler sig kæmpestort i Flodvand. Selv i fuldstændig
Mørke kunne Sporerne bringes til at spire, men Udviklingen er
ulige langsommere end i Dagslyset, ogsaa i direkte Sollys fore-
gaar Udviklingen noget langsommere end i diffust Dagslys. For-
fatteren bekræfter Stahl's Angivelse af, at de ved Sporens Spiring
dannede første 2 Celler, den primære Forkimcelle og Rhizoidcellen
(,die Wurzelzelle”) ere saaledes orienterede i Forhold til Lyskilden,
at denne sidste vender bort fra denne, dog kun for saavidt Spi-
ringen finder Sted i direkte Sollys; det diffuse Lys derimod har
ingen Indflydelse paa Orienteringen af den første Skillevægs Ret-
ning ved Sporens Spiring. Dernæst gives en indgaaende Beskrivelse
af Forkimens Udvikling, Antheridiernes og Arkegoniernes Dan-
nelse. Forf. gjør opmærksom paa det i biologisk Henseende inter-
essante Forhold, at Arkegonierne påa de hunlige Forkim altid
findes mellem to paa hinanden følgende Lapper af denne og saa-
ledes ligesom sidde i Bunden af en Tragt, hvori Vandet, en Dug-
draabe f. Ex.,. fastholdes og dermed ogsaa de Sædtraade, der maatte
naa dertil. Paa de hanlige Forkim derimod udebliver Dannelsen
af slige Lapper, der netop her ville blive en Hindring for Sæd-
traadenes Bortsvømmen fra Antheridierne. Medens man vel maa
anse Dioeci for det normale for Equisetums Forkim, saa er dog
enbo Forkim ingenlunde et saa sjældent Fænomen som i Almin-
delighed antages. Efter indgaaende Undersøgelser mener Forf.
bestemt at kunne paastaa, at Differentieringen af Kjønnene er
betinget af ydre Forhold, og at det navnlig ere de mer eller mindre
gode Ernæringsvilkaar, der betinger Dannelsen af en hunlig eller
hanlig Forkim. Saaledes ville svagt ernærede Forkim altid kun
frembringe Antheridier og fra Begyndelsen kraftigt ernærede Forkim
Arkegonier; medens hunlige, som bringes under ugunstige Ernæ-
ringsforhold holder inde med Arkegoniedannelsen, men derimod
danner Artheridier, og omvendt hanlige Forkim under Indflydelse
af bedre Ernæringsvilkaar kunne danne Arkegonier. Den første
Rhizoide (,Haarwurzel”) af den spirende Spore forholder sig
snart negativ og snart positiv heliotropisk. Dette Forhold skyldes
dels Lysets Indvirkning og dels Fugtigheden af den omgivende
Luft, idet Spidsen af Rhizoiden forholder sig negativ heliotropisk
i direkte Solskin, men derimod positiv heliotropisk ved svagere
Lys i Forbindelse med en af Vanddamp mættet Atmosfære. De
senere i Mængde udviklede Rhizoider dannes alle paa Skyggesiden
og trænge ned i Underlaget. Ogsaa paa Forkimens Lysside opstaar
påa noget ældre Forkim Haardannelser, idet enkelte Celler voxe
ud til indtil 1 Ctm. lange Haar, der utvivlsomt spille en Rolle ved
Befrugtningen, idet de danne ligesom en Bro fra den hanlige til
den hunlige Forkim, over hvilken Sædtraadene kunde vandre
svømmende i det vedhængende Vand. Angaaende Sædtraadene
(Spermatozoiderne) har Forf. anstillet særdeles grundige Under-
søgelser ikke blot for Equisetaceernes, men ogsaa for de andre
højere Kryptogamers Vedkommende. Heraf fremgaar, at samtlige

Lærebøger og Haandbøger give en urigtig Fremstilling af Sæd-
traadenes Bygning hos de højere Kryptogamer. Det Resultat, hvortil
Forfatteren kommer, er følgende: Sædtraaden dannes af Moder-
cellens Cellekjærne, medens Svingtraadene (Cilierne) dannes af
dennes Plasma og særlig for Padderokkernes, de højere Bregners
og Marsiliaceernes Vedkommende kan endnu tilføjes, at disse kun
have Sæde paa en bestemt halvkredsformet Zone paa den konvexe
Rygside, sædvanlig tæt neden for Sædtraadens forreste Ende,
medens hele den øvrige Del af dennes Legeme er fuldkommen
nøgen og at den af og til vedhængende Blære kun er den af en
tynd Hinde omgivne ikke forbrugte Del af Sædtraadens Moder-
celle. Forf. finder endelig som et almindelig Resultat af sine
Studier, at Padderokkernes kjønnede Generation har langt flere
Overensstemmelser med Lycopodium end med Bregnerne, hvoraf
han drager den Slutning, at Equisetaceerne ere nærmere beslægtede
med hine end med disse. Afhandlingen er ledsaget af en 44
Numre stor Litteraturfortegnelse og af 6 smukt udførte Tavler.
iz lg år

Joh. Lange: Nomenclator ,,Floræ Danicæff sive index systematicus
et alphabeticus operis, quod ,,lcones floræ Danicæ" inscribitur, cum
enumeratione tabularum ordinem temporum habente, adjectis notis criticis.
Hauniæ. Lehmann & Stage. 1887. 4%, Pris 12 Kr.

Dette vigtige og omfattende Værk bestaar af følgende 3 Af-
delinger: I. Enumeratio ordine chronologico tabularum Floræ
Danicæ (Pg. 1—124), eller en Fortegnelse over de i ,,Flora Danica'”s
17. Bind (51 Fascikler) og 1 Supplement-Bind (3 Fascikler) af-
bildede Planter i kronologisk Orden. Denne Liste indeholder til
venstre paa hver Side de af de forskjellige Udgivere brugte Navne
og til højre Rettelser af disse Navne, for saa vidt som enten
Bestemmelserne have været urigtige eller et tilsvarende Synonym
er sat i Stedet for det nu forældede Navn. Til denne Fortegnelse
er knyttet en Del kritiske Anmærkninger (Pg. 125—147). II. Index
systematicus (Pg. 148—258) eller en Fortegnelse over de afbildede
Planter, ordnede efter det naturlige System og med Tilføjelse af
hver enkelt Plantes geografiske Udbredelse i det under ,, Flora
Danica" indbefattede Landomraade. Dette er dog ikke gjennem-
ført for Svampenes Vedkommende. III. Index alphabeticus (Pg.
259—354) eller en alfabetisk Fortegnelse med Henvisning til
Fascikel og Tavle.

Værket, som er tilegnet hans Majestæt Kongen, indledes med
en Fortale, hvori gives en kort Fremstilling af ,,Flora Danica'””s
Historie og hvori meddeles, at Hymenomyceterne ere reviderede
af E. Fries, de øvrige Svampe af Docent Rostrup, Algerne af
Bibliothekar Kolderup Rosenvinge og Lichenerne af Pastor Deichman
Branth. HIK:

Joh. Lange: Conspectus Floræ Groenlandicæ. Pars secunda. eller
Oversigt over Grønlands Flora. Anden Del. indeholdende 1) Tillæg
til Fanerogamerne og Karsporeplanterne, ved Joh. Lange, 2) Grøn-
lands Mosser, ved Joh. Lange og C. Jensen. [I Meddelelser om
Grønland, udgivne af Commissionen for Ledelsen af de geologiske
og geografiske Undersøgelser i Grønland, 3die Hefte (Fortsættelse).]
Kjøbenhavn. I Kommission hos C. A. Reitzel. 1887. 8%, 426
Sider + Register. Pris 3 Kr. 50 Øre.

Det er i Følge Opfordring af Kommissionen for Grønlands

geol. og geogr. Undersøgelse, at Professor Lange har paataget sig
det her foreliggende meget betydelige Arbejde, der bestaar af et
Tillæg til den for 7 Aar siden udgivne første Del af Grønlands
Flora og af en grønlandsk Musciné-Flora.

Det nævnte Tillæg, som omfatter Fanerogamerne og Karspore-
planterne, er meget betydeligt (Pg. 233—308) og skyldes væsentlig
de talrige danske Expeditioner, der ere foretagne under den grøn-
landske Undersøgelseskommissions Auspicier. Paa disse Expedi-
tioner ere de botaniske Samlinger bragte tilveje af Docent Kornerup,
Assistent Steenstrup, Cand. polyt. Petersen, Cand. polyt. Sylow,
Orlogs-Kaptain Jensen, Cand. med. S. Hansen, Stud. mag. Eberlin,
Cand. Knutzon, Professor Warming, Cand. phil. Holm, Cand. mag.
Kolderup-Rosenvinge, Cand. Ussing og Lieutenanterne i Flaaden
Ryder og Bloch. Ogsaa Svenskerne have givet væsentlige Bidrag,
navnlig hjembragte Dr. Berlin og Dr. Nathorst betydelige Sam-
linger fra den af Friherre Nordenskjåld i 1883 ledede Expedition.

Som Resultat af disse Expeditioner maa fremhæves en Forø-
gelse af Grønlands Fanerogamflora med 29 Arter og et mindst
ligesaa stort Antal Varieteter, samt en stor Mængde nye Voxe-
steder for sjældnere Arter, hvilket i Forening med en omhyggelig
Iagttagelse over Arternes Udbredelse i horizontal og vertikal Ret-
ning har ydet værdifulde Bidrag til Kundskaben om Grønlands
plantegeografiske Forhold. Det hele Artsantal af Fanerogamer og
Karkryptogamer er efter vor nuværende Kjendskab 395.

Skjønt en Strækning af flere Bredegrader af Østgrønland
endnu er fuldkommen uundersøgt, have dog den svenske Expe-
dition i 1883 og Orlogskaptein Holms Togt i 1883—85 udvidet
Kundskaben om disse Egnes Flora betydeligt, idet dels fiere Arter
ere fundne, som hidtil kun vare bekjendte fra Vestgrønland, dels
for andre Arters Vedkommende Sandsynlighed for deres Ikke-
Tilstedeværelse i Østgrønland er forøget. I hvert Fald er man
nogenlunde i Stand til, af hvad der er bekjendt om Vegetations-
forholdene i det østlige Grønland S. for Polarkredsen, at danne
sig en i de store Træk ret paalidelig Forestilling om Forholdet
til Vestgrønlands Flora, et Forhold, der bestaar deri, at Østgrøn-
lands fanerogame Vegetation er ikke liden fattigere end Vest-
grønlands paa de samme Bredegrader.

Den anden, ligeledes meget betydelige Del (Pg. 309—426) af
dette Værk, som er forfattet af Professor Lange og Provisor
C. Jensen i Forening, støtter sig foruden paa det ovennævnte
siden 1876 indvundne Materiale, tillige og for største Delen paa
de af Professor Berggren i 1870 og af J. Vahl i Aarene 1828—36
i Grønland tilvejebragte Samlinger, hvortil endnu kommer de af
Wormskjold i 1813, af Raben i 1823, af Graah i 1829—30 og af
Grønlands - Inspektørerne Holbøll, Olrik og Rink o. A. samlede
Muscineer.

Bearbejdelsen af dette ved forskjellige Samlere tilvejebragte
Materiale har, sammenlagte med, hvad der tidligere var publiceret,
givet som Resultat, at det for Øjeblikket kjendte Antal af grøn-
landske Muscineer er 330, nemlig 254 Bryaceer, (hvoraf dog 6 ere
tvivlsomme), 14 Sphagnaceer og 62 Hepaticæ.

Sluttelig gives en Sammenligning mellem Grønlands og nogle
andre Egnes Musciné-Floraer. Saaledes har Grønland 190 Arter
tilfælles med Spidsbergen, Beeren-Eiland og Novaja Zemlia, medens
disse Øer have 26 Arter, som ikke findes i Grønland. Island og
Grønland have 179 Arter tilfælles, medens 93 islandske Arter ikke
ere fundne i Grønland.

Af en af C. Jensen forfattet Efterskrift om Mosvegetationen
i Grønland meddeles følgende: Den grønlandske Mosflora kunde,
taget under et, kaldes polar-islandsk, hvis der ikke var den Om-
stændighed ved Grønland, at det strækker sig fra Christianias
Bredegrad (60%), saa langt Nord paa, som det hidtil er lykkedes at
trænge frem, altsaa over 20 Bredegrader. Den sydgrønlandske
Mosflora i Almindelighed har en Karakter, der nærmest svarer til
den i det nordligste Norge, der dog ligger omtr. 10? nordligere.
I Modsætning dertil er Mosvegetationen i det sydlige Grønlands
dybe og lune Fjorde af en forholdsvis frodig Natur og omfatter
Arter, der saa lidt høre hjemme i arktiske Egne, at kun den
Kjendsgjerning, at de findes der, kan retfærdiggjøre at regne dem
til de arktiske Mosser. Udenfor Fjordene i Sydgrønland faar Mos-
vegetationen et fuldstændig arktisk Præg, svarende til det i Nord-
grønland, paa Spidsbergen og Novaja Zemlia. Ejendommelig for
Mosserne paa disse Steder er det Sammenhold, der findes imellem
dem, Arterne ere i den Grad blandede imellem hverandre, at det
er vanskeligt at tage en ren Tue af en enkelt af dem. Nunatak-
kerne i Indlandsisen og Højdepartierne mellem Fjordene synes
nærmest at have en arktisk-alpin Mosflora. I den sydlige Del af
Østgrønland synes Mosfloraen, saa vidt det er muligt at dømme
af det forholdsvis sparsomme Materiale, at have et meget mere
arktisk Præg, selv inde i Fjordene, end de tilsvarende Bredegrader
af Vestgrønland. Skjønt Grønland ligger forholdsvis nær ved det
amerikanske Fastland, har det dog ikke en eneste af dettes ejen-
dommelige Mosarter. Af megen Interesse er Mangelen af de i
Evropa og Nordamerika almindelige Mosser: Hylocomium trique-
trum, H. loreum, Hypnum cupressiforme, H. cuspidatum, Brachy-
thecium rutabulum 0. fil. i

Værket er forsynet med et Register (Pg. 427—443) over de
latinske Plantenavne. 5.35

Dr. Ernst Huth: Die Klettpflanzen mit besonderer Beriicksichtigung
ihrer Verbreitung durch Thiere. (Bibliotheca botanica H. 9). Cassel
1887. 34 Sider + Register og 78 Træsnit.

Forf. definerer i sin Indledning Begrebet , Klettpflanzen” som
saadanne Planter, der paa en eller anden Del er forsynet med
hageformet krummede Organer, eller Organer, som have Mod-
hager, tilbagerettede Pigge eller Børster, eller endog blot have
følelig, bagtil rettet Ruhed. Planter med lige Pigge eller fremad-
rettede Ruheder medregnes ikke. Som Underafdelinger opstilles
') Kletterkletten”, ” ,,Schittel- und Schleuderkletten”, ”) ,,Anker-
kletten”, 2) ,,Bohrkletten" og endelig >) ,,Verschleppungskletted”
— alle lige uoversættelige paa jævnt Dansk! ,,Kletterkletten”" finde
vi hos Galium Aparine, Calamus-Arter etc., og de bruges især som
Støttemidler for svage Stængler, der derved bringes i Stand. til åt
klavre til Vejrs. Med ,Schittel- und Schleuderklettelf betegnes
Udvæxter, bestemte til at holde fast i forbigaaende Dyr og, idet
disse løsrive sig, frembringe en saadan Rystelse af den hele Plante
eller Frugt, åt Frøene udslynges. Ex.: Martynia, Lappa og flere
Papilionaceer; hos den første tjener Frugtens lange Horn, hos
Lappa Kurvdækkets Kroge og hos de sidste den blivende krumme
Griffel i det nævnte Øjemed. ,.Ankerkletten" ere sjeldne; som
Exempel anføres kun Trapa. +,Bohrkletten" kaldes de hos Stipa
og forskjellige Erodiumarter kjendte Vedhæng, som ikke alene
tjene til Boreapparater, men tillige medvirke ved Spredningen ved

deres bagtilrettede Ujævnheder. ,,Verschleppungskletten” omfatter
alle Frugter, hvis Udbredelse sker ved Hæfteorganer, f. Ex. Bidens.

Efter en Omtale af de Medier, som hidføre Spredningen, og
af hvilke Forfatteren nævner saavel levende Væsner: Mennesker,
Faar, Heste, Svin, Fugle etc., som ogsaa mange Raastoffer, hvorat
Uld staar i første Linje, gaar Forf. over til en systematisk For-
tegnelse -efter De Candolles System. Ved hver Familie gjøres
opmærksom paa de Slægter og Arter, som kunne gjøre Fordring
paa at henregnes til ,,Klettpflanzen", paa Dansk vel ,,Burre-
planter, deres Hæfteorganer beskrives og for fleres Vedkommende
vises, hvorledes de ved Hjælp af disse ejendommelige Organer ere
slæbte med Dyr eller Raastoffer fra deres Fædreland til fjærne
Egne. Menneskets Virksomhed spiller en stor Rolle og alene Uld
medfører en saadan Mængde Frugter og Frø, at Godron, som Forf.
fremhæver, har kunnet skrive en Florula Juvenalis, omfattende
flere hundrede Arter spanske, italienske, sydrussiske, nordafrikanske
og andre udenlandske Planter, samlede paa en Mark ved Port
Juvenal ved Montpellier, der i flere Aar vår bleven brugt til
Tørring af udenlandsk Uld. Afhandlingen er forsynet med en
Mængde Træsnit af de mest karakteristiske Former.

SR.

Mindre Meddelelser.

Plantemappen. Da jeg under forrige Sommer har benyttet en
fra Nurnberg forskreven Plantemappe (ubekjendt med, at den var
at faa her i Landet), skal jeg til den i forrige Hæfte af ,,Medde-
lelserne" givne Omtale af dens Hensigtsmæssighed som Plante-
presse, hvilken jeg fuldstændig kan tiltræde, tillade mig at frem-
hæve dens Nytte paa Exkursioner i Modsætning til den nu al-
mindeligst benyttede Botaniserkasse. Ved efterhaanden at ind-
lægge de indsamlede Planter, hver Art for sig, i et Ark Plante-
tørringspapir. undgaar man, at Vandplanter og vedhængende Jord
af underjordiske Plantedele beskadige og tilsmudse andre indsam-
lede Planter, samt at Mosser og mindre Planter blive blandede og
ødelagte. Planterne indlægges ligefrem uden nogen Udfoldelse
af Bladene eller lignende i Plantetørringspapiret, mange Exem-
plarer kunne godt indlægges i samme Ark, og Mappen spændes
ikke for stærkt sammen. Paa denne Maade kunne Planterne holde
sig friske mindst en Dag, og, naar Mappen opbevares paa et kjø-
ligt Sted ogsaa Natten over, derefter indlægges paa sædvanlig
Maade enkeltvis i tørt Papir. Da de under Transporten i Map-
pen allerede have mistet en Del Fugtighed, ere de meget
lettere at behandle end Planter, der have været indesluttede i en
Blikkasse, og har jeg ogsaa erfaret, at Planter, der let tabe deres
Kronblade i Botaniserkassen (f. Ex. Batrachium, Rubus, Rosa),
ikke tabe dem i Plantemappen. Mapperne ere ved et Haandtag
paa den ene Ramme lette og behagelige at bære i Haanden, lige-
som de ogsaa ved Hjælp af et Stykke Seglgarn kunne anbringes
paa Ryggen som et Tornyster, paa hvilken Maade jeg bekvemt
har transporteret min, naar jeg har benyttet det nu temmelig
almindelige Befordringsmiddel: Bicyclen.

O. Gelert.

bø

Ritzou's Præparatlak. Den, som med nogen Opmærksomhed
har fulgt de talrige Noter og smaa Afhandlinger, som de senere
Aargange af Journal of the royal microscoøpical society og Zeit-
schrift fir wissenschaftliche Mikroskopie have indeholdt angaaende
de til Dækglaskit foreslaaede Lak- eller Fernissorter, vil sikkert
have erkjendt, at dette ingenlunde uvæsenlige Spørgsmaal egentlig
først i Prof. Heidenreichs Afhandling (Z. fur wiss. Mikrosk.
1886) har fundet en påa værdifulde Overvejelser vel grundet Be-
handling. De der opstillede Principer ville for Fremtiden staa som
Normen for Tilberedelsen af brugbare Laksorter, d. v. s. saadanne,
som virkelig opfylde alle Betingelser i et ubegrænset eller i hvert
Fald meget stort Antal Aar.

Til Dels påa Basis af Heidenreichs Lak har Museumsassistent
Ritzou, der selv tidligere i Forening med Dr. med. Gram har
fremstillet en udmærket Laksort, som blot let bliver lidt kostbar
at fremstille, nu fabrikeret en ny Lakmasse, som faas i Handelen
i Tuber (å 50 Øre) hos Instrumentmager Cornelius Knudsen; den
fremstilles saaledes:

Ravfernis: 500 grm. inddampes til 350 grm. og tilsættes:
Canadabalsam: 300 grm.,
Lavendelolie: 200 grm.

Det er en tykfiydende, meget vellugtende, klar Lak, der let
hæfter til Glasset og stivner meget langsomt, hvilket som bekjendt
er en Fordel; den egner sig fortrinlig til Glycerinpræparater, men
bør (i det mindste ved første Paastrygning) ikke tilsættes i for
stor Mængde. Efter min Erfaring kan den i høj Grad anbefales,
og idet jeg tillige henleder Zoohistologernes og Medicinernes Op-
mærksomhed paa dette nyttige Stof, kan jeg maaske tilføje, at
Præparaterne efter Tilvirkningen bør henligge i nogle Dage under
et godt sluttende Dække (Glasklokke ell. lign.), dels for ikke at
lide af Støv, der strax vilde sætte sig i den seje Lak, dels fordi
dennes Indhold af ætherisk Olie langsommere fordamper i det
lukkede Rum, hvorved Kitranden ikke kommer til at slaa Folder.

Y. AsPorisern

Det Kongelige danske Videnskabernes Selskabs Pris-
opgaver for 1888.

For det Thottske Legat.
(Pris: indtil 600 Kr.).

Der vides endnu saare lidt om den Betydning, som temporær
Indvirkning af lave Varmegrader paa Frø, Knolde og lignende
Plantedele i Hviletilstand har med Hensyn til deres Spiring og
den senere Udvikling af de af dem opvoxende Planter. Da det
allerede kan have betydelig Interesse baade for Plantedyrkningen
og for Videnskaben i Almindelighed at faa paalidelige Kjends-
gjerninger, selv om den theoretiske Forklaring af Fænomenerne

endnu ikke skulde kunne gives paa fyldestgjørende Maade, ud-.

sætter Selskabet enPris af indtil 600 Kroner for en Række Forsøg
og Undersøgelser, der maa siges at give væsentlige Bidrag til Løs-
ningen af af dette Spørgsmaal. Da det imidlertid er at forudse,
at de Forhold, hvorunder Frøene ere modnede og Knoldene o.

lign. ere gaaede i Hviletilstand, ville have en ikke ringe Betyd-
ning for de Fænomener, der ønskes oplyste, er det en Selvfølge,
at tilfredsstillende Besvarelser, saa vidt muligt, bør tage Hensyn
til disse forudgaaende Forhold. Den seneste Frist for Indlevering
af Besvarelser er d. 31. Oktober 1890.

Redaktion: Hjalmar Kiærskou og Sophus Ritzou.
Hoffensberg & Trap's Etabl. — Kjøbenhavn.

MEDDELELSER

fra
DEN BOTANISKE FORENING
Bd. 2 Nr.-73: I KJØBENHAVN. November 1888.

(Udgivne som Tillægshæfter til ,,Botanisk Tidsskrift"”,)

Foreningsmøderne.

… Mødet d. 12. Oktober 1887. Til Stede vare: Stud. med. Aaris,
Assessor pharm. Aggersborg, Cand. mag. Bartholin, Havebrugs-
kandidat Becker, Stud. Bornebusch, Privatier Boysen, Gartner Bremer,
Stud. med. Børgesen, Lærer Claudi- Hansen, Redaktør Feddersen,
Dr. med. Feilberg, Gartner Friedrichsen, Docent Hansen, Apotheker
Hempel, Stud. polyt. Hjorth, Administrator Holm, Stud. mag. Jensen,
Museumsinspektør Krærskou, Havebrugskandidat Lange, Prof. Lange.
Stud. mag. Lange, Lærer Leth, Seminarielærer Mortensen, Frk. Møller,
Lærer Ottesen, Gartner Paludan, Fabrikbestyrer Petersen, Dr. phil.
O. G. Petersen, Etatsraad Petit, Universitetsassistent Poulsen, Cand.
med. Rasch, Cand. mag. BRBaunkjær, Dr. phil. Rosenvinge, Docent
Rostrup, Stud. mag. Bostrup, Slotsgartner Rothe. Museumsassistent
Riitzou, Professor Warming og Dr. med. Wiinstedt.

Baron Eggers holdt Foredrag over Vegetationsforholdene paa
St. Domingo.

Mødet d. 29. Oktober 1887. Til Stede vare: Apotheker Becher,
Privatier Boysen, Stud. med. Børgesen, Gartner Friedrichsen, Adjunkt
Grønlund, Stud. polyt. Hjorth, prakt. Læge Hørring, Stud. mag.
Jensen, Museumsinspektør Kiærskou, Havebrugskandidat Lange,
Prof. Lange, Seminarielærer Mortensen, Frk. Møller, Direktør Møller-
Holst, Dr. phil. 0. G. Petersen, Universitetsassistent Poulsen, Cand.
mag. Raunkjær, Dr. phil. Rosenvinge, Docent Bostrup, Stud. mag.
Rostrup, Museumsassistent Riitzou og Professor Warming.

Dr. phil. Rosenvinge foredrog de i Tidsskriftet optagne Ai-
handlinger om Polysiphonia samt foreviste en Levisticumgren med
ejendommelige Adventivknopper.

Mødet d. 19. November 1887. Til Stede vare: Apotheker Becher,
Privatier Boysen, Lærer Claudi-Hansen, Gartner Friedrichsen, Cand.
pharm. Gram, Adjunkt Grønlund, Apotheker Hempel, Stud. mag.
Jensen, Museumsinspektør Kjærskou, Lærer Leth, Seminarielærer
Mortensen, Frk. Møller, Dr. phil. 0. G. Petersen, Etatsraad Petit,
Cand. mag. RBaunkjær, Dr. phil. Rosenvinge, Docent Rostrup, Pastor
Vestesen og Professor Warming.

Dr. phil. O. G. Petersen talte om Campanulaceernes Anatomi.
Først omtaltes Pericyclens Optræden hos disse Planter, særlig,
at Sclerenchymskeden hos Platycodon, der er enestaaende hos
Campanulaceerne, er en Pericycledannelse og fremviste en Del
Tegninger til Oplysning herom; derefter gik Taleren over
til at omtale Inulinet, der i denne Plantegruppe er rigelig
til Stede. Den letteste Maade at paavise Inulinet er som be-
kjendt Indlæggelse af Plantedelene i Alkohol, men man maa

ved den derefter stedfindende Undersøgelse erindre sig, at Inulinet
kan være traadt over i helt andre Væv end de, hvor det oprinde-
lig fandtes, hvilket skér ved, Alkoholets Indtrængen i Plan-
ten: det er saaledes almindeligt i Spiritusmateriale at finde Rødder-
nes Kar propfulde af Inulin, ligeledes de nærmest omgivende
. Celler, saaledes at Inulinkrystallerne i Tværsnittet viser sig lige-
som rosetformigt udstraalende fra Karrene; men undersøger man
Snit af indtørrede Rødder, findes det ikke i Karrene og heller
ikke særligt omkring disse. Disse Forhold anskueliggjordes især
ved Tegninger af Campanula latifolia, C. glomerata og C. rotundi-
folia. Hos C. latifolia paavistes ogsaa det ejendommelige Forhold.
at Imulinet var trængt ind i Intercellulærrummene. Hos flere
Campanuliner fandtes der ogsaa Inulin i Stænglen, saaledes for-
uden hos flere Campanula-Arter hos Trachelium coeruleum og hos
Siphocampylos manettiæflorus, en Lobeliacé, der ogsaa er interessant
ved det i de Barys Anatomi omtalte Forhold, at Mælkekarrene
træde helt ud imellem Stænglens Epidermisceller, hvilket 'Taleren
havde fundet bekræftet og fremviste Tegning af; hos denne sidste
Plante udskilte Inulinets Sphærokrystaller sig efter 20 Timers Henlig-
gen i Alkohol især i Cellerne omkring Endodermis. Hos Trachelium
coeruleum fandtes der endogsaa Inulin i Bladene, nemlig i Oversidens
Epidermisceller og dette var paavist baade ved Tvær- og Flade-
snit. — Taleren havde tidligere henledet Opmærksomheden paa,

at der efter de hidtil foreliggende Iagttagelser var den Forskjel

mellem Campanulaceernes og Lobeliaceernes Stængelbygning, at
Sirørene i Marven hos hine var knyttede til Mælkekarrene, me-
dens disse i Lobeliaceernes Marv ikke var ledsagede af Sirør;'i
en nylig udkommet Monografi af Campanulacé-Slægten Hedraean-
thus af R. v. Wettstein har denne vist, at Mælkekarrene i disse
Planters Marv optræder påa samme Maade som hos Lobeliaceerne.

Derefter gav Taleren nogle Meddelelser om Stamplanterne
til Guttapercha.

Mødet d. 17. December 1887. Til Stede våre: Cand. mag.
Bartholin, Apotheker Becher, Privatier Boysen, Lærer Claudi-Hansen,
Stud. art. Dahl, Gartner Friedrichsen, Adjunkt Grønlund, Redaktør
Helveg, Museumsinspektør Kiærskou, Professor Lange, Lærer Leth,
Lærer Ottesen, Gartner .Paludan, Dr. phil. O. G. Petersen, Etatsraad
Petit, Etatsraad Piper, Cand. mag. Raunkjær, Dr. phil. Rosenvinge,
Docent Rostrup, Stud. mag. Rostrup, Frk. Saraww, Kaptejn Toussieng,
Professor Warming og som Gjæster D'Hrr. Stud. Eberlin, Prof.
Jonstrup, Pr.-Lieutnant Ryder og Cand. polyt. Ussing.

Prof. Lange: Meddelelse om det botaniske Udbytte af Pr.-Lieut.
Ryders Expedition til Grønland i 1885—86. Vil blive optaget i
» Meddelelser fra Grønland".

Mødet d. 14. Januar 1888.-. Til Stede vare: Forvalter Baumann,
Gartner Bremer, Stud. med. Børgesen, Stud. art. Dahl, Gartner
Friedrichsen, Redaktør Helveg, Cand. pharm. Holstebroe, Stud. mag.
Jensen, Cand. pharm. Johannsen, Professor Lange, Dr. phil. 0. G. Pe-
tersen, Universitetsassistent Poulsen, Cand. mag. Raunkjær, Dr. phil.
Rosenvinge, Docent Rostrup, Stud. mag. Rostrup, Museumsassistent
Riitzou, Professor Warming og Cand. pharm. Zoffmann.

Docent Rostrup. Mykologiske Meddelelser, som fortsattes og
afsluttedes ved Mødet d. 25. April (se nedenfor).

Mødet d. 24. Januar 1888. Til Stede vare: Forvalter Baumann,
Havebrugskandidat Becher, Privatier Boysen, Gartner Bremer,
Assistent Bruun, Stud. med. Børgesen, Stud. theol. Feilberg, Re-
daktør Helveg, Assistent Jansen, Stud. mag. Jensen, Cand. pharm.

val

«Johannsen, Museumsinspektør Kiærskou, Professor Lange, Boghandler
Lynge, Seminårielærer Mortensen, Lærer Ottesen, Universitetsassistent
Poulsen, Cand. med. Rasch, Cand. mag. Raunkjær, Stud. mag. Riise,
Dr. phil. BPosenvinge, Docent Rostrup, Stud. mag. Rostrup, Mu-
seumsassistent Riitzou, Kaptein Toussieng, Overlærer Vogel-Jørgensen,
Professor Warming og som Gjæster D'Hrr. Cand. phil. Eberlin,
Cand. phil. Holm, Lærer Mortensen og Stud. med. Svendsen.

Cand. phil. Holm fremsatte Bemærkninger angaaende de for-
skjellige kritiske Udtalelser, som vare fremkomne om hans i
Englers botaniske Jahrbucher Bd. 8 Hæft 4. 1887 publicerede:
Beitråge zur Flora Westgrønlands.

I den paafølgende Discussion deltog M'useumsinspektør Kjærskou,
Professor Warming, Dr. phil. Rosenvinge og Professor Lange.

Mødet d. 25. Februar 1888. Til Stede vare: Privatier Boysen,
Assistent Bruun, Redaktør Feddersen, Gartner Friedrichsen, Cand.
pharm. Gram, Adjunkt Grønlund, Redaktør Helveg, Stud. mag.
Jensen, Museumsinspektør Krærskou, Professor Lange, Stud. mag.
Lange, Dr. phil. O. G. Petersen, Assistent Petersen, Apotheker Petersen,
Etatsraad. Petit, Universitetsassistent Poulsen, Cand mag. Raunkjær,
Dr. phil. Rosenvinge, Docent Rostrup, Stud. mag. Rostrup og Pro-
fessor Warming. p

Etatsraad Petit gav en plantegeografisk Skildring af Bjerget
Monte Generoso, en af de højeste (c. 1700 M.) sydlige Udløbere
fra' Centralalperne ved den sydøstlige Side af Lugano-Søen.
Under Form af en Exkursion i Slutningen af Juni og med Byen
Mendrisio i Kant. Tessin som Udgangspunkt, skildredes først den
varme Egn med dens Kulturplanter, dernæst Kastanieskovens
Vegetation, der ved c. 800 M. Højde afløstes af Bøgeskoven. Det
ejendommelige Forhold ved denne, hvor hele Opvæxten for Tiden
alene skyldtes Skud ira de gamle Stubbe efter tidligere Tiders
Ødelæggelse, paapegedes, medens der tillige kastedes et Blik paa
Ækovbundens Vegetation, der i mange Henseender fremkaldte
hjemlige Minder. I den øvre Del af Skovregionen, hvor Bøgen
optræder mere pletvis og i Kratform, bliver Lyngen dominerende,
og paa de mere aabne, stenede Affald er det fornemmelig, at man
ved Siden af de i Alpernes regio montana superior fremherskende
Planter træffer mange af de sjældnere Former, der alt fra Lachenal's,
Chatelain's og Gaudin's Tid hendrog Botanikernes Opmærksomhed
til' dette Bjerg. Manglen paa Naaletræer såavel nedenfor som oven-
for Bøgeregionen fremhævedes, ligesom der heller ikke var Tegn
til, at slige tidligere havde existeret. — Ved c. 1300 M. Højde af-
løstes Calluna af Erica carnea (stødende tæt til hinanden uden
derfor dog at blande sig), og nu begynder såa smaat i en Art af
sopstigende ,,Matten" den subalpine Vegetation at vise sig, dog er
det egentlig først ved de sidste 300 Fod af Bjergets Kam påa en
temmelig indskrænket Plet, at der viser sig omkring i Klippe-
partierne en Hoben Alpeplanter, foruden de i Alperegionen al-
mindeligt forekommende ogsaa flere sjældnere Arter. Paa Grund
af det her saa indskrænkede Terrain af deres Forekomst, kan den
Frygt for Udryddelse, der i Schweiz har givet Anledning til Op-
rettelse af. ,la societé pour la protection des plantes alpines"
snart vise sig fuldt berettiget.

Efterat Taleren i Sept. 1875 første Gang havde tilbragt en halv
Snes Dage paa Mte Generoso, alt dengang fremhævet som ,det
italienske Rigi" og flittigt besøgt af Turister, tilbragtes en Uges-
did i Slutningen af Juni 1887 deroppe, og da der i Mellemtiden
41879) var udkommet en kort Beskrivelse af Bjerget med tilføjet

Liste over de paa Bjerget forekommende Karplanter af D. O.
Penzig, der havde sammenstillet de tidligere Fund (ogsaa de af
Camolli og Schleicher gjorte) med sine egne og Mdmslle Pastas-
Iagttagelser, ansaa Taleren den Fuldstændiggjørelse, han saa sig i
Stand til at yde, ikke at være uden Interesse, fornemmelig fordi
dette Bjerg ikke alene ved sin sydlige Beliggenhed, men ogsaa
ved sin centrale Stilling mellem de vestlige og østlige Alper i.
plantegeografisk Henseende har forøget Betydning.

Allium oleraceum (L.) [med denne Art er vistnok den af Penzig
efter Sir John Duthie's paa Bjerget efterladte Fortegnelse angivne
AÅ. carinatum forvexlet).

Aspidium aculeatum (Doelly — Avena argentea (Willd.) [ang. af
Gaud., gjenf.]. — ÅAvena elatior (L.) P. typica. — Brunella alba (Pall.y
[ang. af Duthie, gjenf.]. Calamagrostis varia (Schrad.). — Campanula
pusilla (Hancke) v. albiflora., C. Rapunculus (L.), C. rotundifolia (L.)
v. stricta. — Carduus platylepis (Saut.) [en C. nutans nærstaaende-
Form, der alt af Gaud. angives herfra under Betegnelsen: C. nutans
B (Bertol.)]. — Carex capitata (L.) var. nova (flaceida Lange): culmo
foliisque flaccidis, capitulo paucifloro, interdum bractea filiformi
fulto, squamis florum 2 pallidis. — Centaurea phrygia (L.) — Ceras-
tium arvense (L.) var suffruticosa — Cirsium eriophorum (Scop.) [ang.
af Duthie, gjenf.] — Daphne Mezereum (L.) — Draba Johannis (Host)
— Gaya simplex (Gaud.) — Geranium dissectum (L.) — Globularia Will-
kommii (Nym.) — Hyoscyamus niger (L.)Y — Laserpitium marginatum
(W. & K.) [muligvis forvexlet med den herfra angivne L. Gaudinii
(Morett.)] — Ligusticum Segueri (Koch) [ogsaa ang. af Koch, men
glemt af Penzig] — Luzula maxima (D. C.) — Luzula nivea (D. C.)
— Meum mutellinum (Gaertn.).— Neottia nidus avis (Rich.) — Orobus
vernus (L.) — Pedicularis verticillata (L.) — Phyteuma Halleri (A1l.) —
Ph. Scheuchzeri (A1.) [= Ph. Charmelii? ang. af Duthie] — Polygala
alpestris (Rchb.) — Ehamnus Frangula (L.) — Rosa arvensis (Huds.) —
Rubus pallidus? (Whe) — Sedum atratum (L.) — S. boloniense (Lois.)
Thalictrum elatum (Jarq.) — Trifolium rubens (L.). —

Som Mellemled mellem de vestlige og østlige Alper karakte-
riserer Bjerget sig først ved en Prædomineren af Umbelliferæ i
det Hele taget (26 Arter foruden et Par tvivlsomme) og dernæst.
ved flere Arter af saadanne, der her omtrent finde deres vestlige

Grænse (Laserpit. marginatum og Gaudinii? — Ligust. Segueri —
Peucedanum rablense — Cnidium apioides). Dette er ogsaa Til-
fældet med Alpeplanterne: Draba stellata — Achillea Clavennæ

og Pedicularis fasciculata, medens andre østlige Former som Dian-
thus atrorubens, D. Segueri, D. monspessulanus, Crepis grandiflora,
Horminum pyrenaicum tillige forekomme i Graubinden. — Færre
ere de af de vestlige Alpers Planter, der her omtrent nåa deres
østligste Grænse som Erysimum helveticum, Arabis muralis, Ilex
Aquifolium, Carduus tenuiflorus. Forskjellen mellem Alpernes
sydlige og nordlige Skraaning gjør sig naturligvis ogsaa gjældende
her ligesom i Wallis, Graubtnden eg Veltlin, med hvis Vegetation
Bjerget derfor hår en Del tilfælles, ligesom der ogsaa her i dets.
nedre Partier trænge sig flere Former af Middelhavsfloraen ind
som Asphodelus albus, (Angivelsen af Veratrum nigrum beror
vistnok paa en Fejltagelse), Ruscus aculeatus, flere Arter af Cen-
taurea og Galium, Molopospermum cicutarium, Silene italica, Pæonia
peregrina, Corydalis lutea, Agrostemma flos Iovis.

Mødet d. 24. Marts 1888. Til Stede vare: Privatier Boysen,
Stud, mag. Børgesen, Lærer Claudi-Hansen, Redaktør Feddersen,
Redaktør Helveg, Apotheker Hempel, Seminarielærer Mortensen, Dr.

phil. 0. G. Petersen, Universitetsassistent Poulsen, Stud. mag. Riise,
Br. phil. Rosenvinge, Docent Rostrup, Stud. mag. Rostrup, Frk. Sarauw,
Kaptejn Toussieng, Prof. Warming og Dr. med. Wtinstedt.

Docent Bostrup gav Meddelelse om Grønlands Svampe, som
ville blive publicerede i ,,Meddelelser om Grønland.”

Mødet d. 25. April 1888. Til Stede vare: Stud. med. Aaris, Fru
Bergh, Stud. med. Børgesen, Lærer Claudi-Hansen, Redaktør Feddersen,
Adjunkt Grønlund, Frk. Hallas, Apotheker Hempel, Administrator
Holm, Cand. pharm. Johannsen, Museumsinspektør Kiærskou, Pro-
fessor Lange, Stud. mag. Lange, Lærer Leth, Professor Pedersen,
Dr. phil. O. G. Petersen, Etatsraad Petit, Etatsraad Piper, Universitets-
assistent Poulsen, Cand. mag. Raunkjær, Dr. phil. Rosenvinge, Do-
cent Rostrup, Stud. mag. Rostrup, Lærer Rudmose, Museumsassistent
Riitzou, Kaptejn Toussieng, Overlærer Vogel-Jørgensen, Professor
Warming og Dr. med. Witinstedt.

Professor Warming skildrede sin Rejse til Norge ifjor. Han
afrejste den 8. Juli til Kristiania og derfra, efter et kort Besøg
hos vor Landsmand, Grønlandsforskeren Dr. Rink, til Stationen
Lille Elvedal ved Trondhjembanen i Østerdalen, hvor han omkom
sent om Aftenen den Øde (hertil kan Rejsen gjøres for c. 60 Kr.).
Om Natten indtraf Docent Rostrup til samme Station ira Trond-
hjem. Det viste sig næste Dag, at Bryologen, Prof. S. O. Lind-
berg med to yngre Botanikere boede her og gjorde et rigt bryolo-
gisk Udbytte. Eiter en Exkursion op påa Tronfjæld d. 10de i
»Surt" Vejr lige op i Lavregionen toge Rostrup og han d. Ilte
med Skyds op ad Foldalen ad Dovre til, med Rostrup som Kudsk.
Der overnattedes i Krokhaug og næste Dag (12. Juli) nåaedes
Kongsvold (hele Strækningen kan forøvrigt nok tilbagelægges paa
1 Dag, hvad en norsk botanisk Dame, Frk. Sophie Møller netop
gjorde den 10de). Paa Kongsvold modtoges de Rejsende af Prof.
Blytt og Lektor Kindberg med Fruer, og en hel Del svenske Bo-
tanikere. Stedet maa påa det varmeste anbefales alle dem, der
ville se den rigeste norske Alpevegetation og tillige have et be-
hageligt og bekvemt beliggende Opholdssted; Kongsvold er fra
gammel Tid af bekjendt for Nordens Botanikere især maaske
Bryologer, og et særligt paa Botanikere beregnet Hus var netop
nu blevet færdigt. ,,Thore” og ,Anna" paa Kongsvold bestræbe
sig for at gjøre det saa hyggeligt som muligt, og Opholdet er
ingenlunde dyrt: 2 Kr. 40 Øre pr. Døgn for Kost og Logis. I Vest
for Kongsvold ses Snehættens hvide Tinder, og umiddelbart bag
'Gaarden mod Øst hæver det c. 1690 M. høje Knudshø sig, hvis Flora
Barth har skildret i en særlig lille Bog. Naaletræregionen er her
ophørt; ikke blot Granen er forsvunden, men endog Fyrren, der
dog ledsager de Rejsende op gjennem Foldalen: man er her i
Birkeregionen, men mange alpine Planter findes lige uden for
Gaarden, førte ned fra højere Steder; blandt dem er der flere
yderst sjældne, f. Ex. Artemisia norvegica, end videre findes Salix
reticulata og herbacea, Dryas, Papaver nudicaule, flere Saxifrager,
osv.i Gaardens nærmeste Nærhed. Omtrent ved 1030—1060 M. ender
Birkeregionen og man træder ind i Vidiernes Region (til 1350 M.),
der umærkelig gaar over i Lavernes hvidgraa Heder, og endelig
har man paa Toppen af Knudshø et arktisk Vegetationsbillede,
som man kan finde det i Spitsbergen eller paa Grønland, hvor
Ranunculus nivalis og glacialis, Saxifrager, Luzula hyperborea,
Draba alpina, Catabrosa algida, osv. spredt voxe mellem Sten og
Lav. — Fra Knudshø's Top er der en vid Udsigt over Lavregionens
Ødemarker mod Øst helt over til Tronfjæld og andre Bjærge ved

RBLS

Østerdalen, mod Vest over til Snehættens skinnende Kappe, mod
Syd til Galhøpiggen og andre Bjærge.

Efter faa Dages Ophold droge de Rejsende fra Kongsvoøld til-
bage til den nærmeste Station, Hjærkin, hvorfra Rostrup i et
Drag kjørte tilbage til Lille Elvedal, medens Warming tog mod
Syd til Domås i Gudbrandsdalen og derpaa de følgende Dage
gjennem Romsdalen med dens storartede Prospekter i den vestlige-
Del ud til Molde. Ved et Ophold her og paa et S. f. Bergen lig-
gende Sted, Mosterhavn, gjordes Bekjendtskab med den fra Alpe-
floraen helt forskjellige Kystflora, i hvilken mange jydske, navnlig
nord- og vestjydske Planter optraadte (f. Ex. Narthecium, Lobelia.
Dortmanna, Lycopodium inundatum, Scirpus cæspitosus, Rhyn-
chospora alba, Juncus squarrosus o. a.), men ved Siden deraf var
der flere, som ikke findes hos os, f. Ex. Digitalis purpurea, Ra-
nunculus aconitifolius osv. Særlig slaaende var Ligheden mellem
Jyllands Heder og Klitter og-saa Jæderens tilsvarende, men rigtig-
nok meget mere stenede og klipperige, Vegetåtionsformationer.
Foredragsholderen lagde Rejsen fra Stavanger til Egersund over
Land med den lille Jæder-Bane og opholdt sig en Dåg ved Sta-
tionen Ogne; her tæt ved Havet var der det for ham uvante Syn
af jydske Sandklitter blandede mellem afrundede og af Sandflugten
glat polerede, aldeles vegetationsløse Granitklipper. Over Chri-
stianssund og Frederikshavn endte han sin Rundrejse.

Docent Rostrup fortsatte sine mykologiske Meddelelser. De
ere optagne andet Steds i dette Hæfte.

Dansk botanisk Litteratur i 1887.
Ved Sophus Riitzou.

A. Danskes Arbejder og danske Tidsskrifter.

1. Danskes Original-Afhandlinger udgivne i Danmark.

Branth, J. S. Deichmann, Lichener fra Novaja-Zemlia, samlede-
paa Dijmphna Expeditionen 1882—1883 af S. Borch og Th. Holm.
Dijmphna Togtets zool.-bot. Udbytte. S. 73—77.

Bredsted, H. C., Hasselnødden. Kulturanvisning, Afbildning og
Beskrivelse af de mest anbefalelsesværdige Sorter. 84 Sider…
Odensé. Hempel. 2 Kr.

Dijmphna Togtets zoologisk-botaniske Udbytte med Bidrag af
R. Bergh, I. S. Deichmann Branth, J. Collin, H. I. Hansen,
T. Holm, C. Jensen, H. Jungersen, G. M. R. Levinsen, C, Få
Litken, L. Kolderup-Rosenvinge, M. P. A. Traustedt og N. Wille.
Ledsaget af Kort og 41 kobberstukne stentrykte Tavler. Avec
des resumés francais. Udgivet paa Bekostning af Ministeriet
for Kirke- og Undervisningsvæsenet af Kjøbenhavns zoologiske
Museum ved C. F. Litken. 542 Sider. I Kommission hos
Hagerup. 18 Kr. Se Branth, Holm, Jensen, Rosenvinge og
Wille.

Friderichsen, K. og O. Gelert, Danmarks og Slesvigs Rubi…
Botan. Tidsskrft. XVI. S. 46—135.

Grønlund, C. Danske Giftplanter. 2. Opl. Ved Udvalget. for
Folkeoplysninge ns Fremme. (Særtryk Nr. 65 af ,,Folkelæsning")…
62 Sider m. 40 Træsnit. Gad. .40 Øre.

Holm, Th., Novaja-Zemlia's Vegetation, særligt dens Phaneroga-
mer. Dijmphna Togtets zool.-bot.-Udbytte. S.5—56 — 12 Tav-
ler (I—XII) og Figurforklaring.

Index seminum in horto academico Hauniensi a. 1886 collec-
torum (E. Warming, O. G. Petersen, Th. Friedrishsen). 29 Sider.

Jensen, C., Beretning om den botaniske Forenings Exkursion til
Hvalsø og Skjoldnæsholm d. 26. September 1886. Medd. f. d.
bot:-For. 1. Kjbb "Bd:2. Hf. 1-Side:3— 4.

— Mosser fra Novaja-Zemlia, samlede paa Dijmphna Expeditionen
1882—1883 af Th. Holm. Dijmphna Togtets zool-bot. Udbytte
S. 61—70.

Jensen, F. J.C. Dansk Havebog. En grundig Vejledning i Frugt-,
Blomster- og Kjøkkenhave Dyrkningen samt Driveriet. 6. be-
tyd. forøg. og omarbejd. Oplag besørget ved E. Rostrup. Philip-
sen. 1—4 Lev. å 75 Øre.

Johannsen, W., Bemærkninger om melet og glasset Byg. (Uge-
skr f handmænd 18875315 9:207

— Det besparende Kulsyre Assimilationssystem i Græsfrugtknuden.
Medd:i.-d bot.For, 1skbb, Bd.2. HZ SE26— 24.

Kiærskou, H., Nye botaniske, især danske Termini. Medd. f. d.
bot:-Eor:1.Kjbhbs .Bd;2. H.2 5..28—25 02 27—29. |

Lange, Joh., Haandbog i den danske Flora. 4. Udg. Tredie
Hæfte. Reitzel. Kr.

— Bidrag til de i Danmark dyrkede Frilandstræers Naturhistorie.
Taske: f-Skøybrug. MLEL SS; OT —13Æ

— Forelæsninger over Plantelære holdte påa den kgl. Veterinær-
og Landbohøjskole. 3die paa ny gjennemseete og forøgede
Udgave. Autograferede og udgivne af H. Schreier. I & IT.
Kjbh. 1886.

Mortensen, H., Beretning om den botaniske VAGE EE Exkursion
til Præstø Egnen dd, 19 20. Juni 1886. Medd. £ d- bot For:
KG DD Bl HS 95153.

— Om Ukrudtsplanter og deres Udryddelse i det danske Landbrug.
Præmieret af ,,Foreningen af jydske Landboforeninger". 66
Sider. Odense. Milo. 65 Øre.

Mortensen, J. J., De farligste Ukrudtplanters Væxt og Udryd-
delse i det danske Landbrug. Et Prisskrift tilkjendt første
Præmie og udgivet af Foreningen af jydske Landboforeninger.
52 Sider. Bang. 75 Øre.

by! 3 0 hr SE Danmarks spiselige Svampe. Kortfattet Vejledning
til at benytte Svampene som Næringsmiddel og til at undgaa
Forgiftninger ved dem. Udgivet med Understøttelse af den
Raben-Lewetzau'ske Fond. 41 Sider og 6 lithogr. Tavler.
Reitzel. fr:

Muller, P. E., Om Bjergfyrren (Pinus montana, Mill.). Tdskr. f.
Skovbrug. VIII 9; 249—332- TX 493 2577332:

Petersen, O. G., Nekrolog over Docent Samsøe Lund. Medd. f.

d. bot. For. i Kjbh. Bd.2 H.1 S.5—7.

— Momenter til Caryophyllaceernes Anatomi. Bot. Tdskft. XVI.
S. 187—202 og 1 Tavle. Som Særtryk med samme Paginering.

— Stængelbygningen hos Eggersia buxifolia Hook. Ibid. S. 215—
221 og 1 Tavle. Særtryk med samme Paginering.

— Opblødning af tørrede Blomster. Medd. f. d. bot. For. i Kjbh.
Bd. 2 H.2'S. 52.

Poulsen, C. M. Om nogle i vort Skovbrug anvendelige Naale
træer fra det vestlige Nordamerika. V—IX. Tdskr. f. Skov
brug. VIII S$. 1—40.

Poulsen, V. A., Bidrag til Kundskab om de vegetative Organers
Anatomi hos Heteranthera Ruiz & Pavon. Botan. Tdskft.
XVI S. 136—151 med 1 Tavle.

— Lille Plantelære. Beskrivelse af nogle Blomsterplanter som
Indledning til den første Undervisning i Botanik. 2. Udgave.
46 S. Salmonsen. 70 Øre.

Raunkjær, C., Cellekjærnekrystalloider hos Stylidium og Aeschy-
nanthus:… Bot. Tdskft: XVI: S. 4145;

— Frøskallens Bygning og Udviklingshistorie hos Geraniaceerne.
Ibid. XVI. S. 1532—160 (ikke sluttet i Tdskft.; som Særtryk:
S. 152—167 + 5 Sider fransk Resumé og 1 Tavle.

Rosenvinge, L. Kolderup og N. Wille, Alger.fra Novaja-
Zemlia og Kara-Havet, samlede paa Dijmphna Expeditionen
1882—1883 af Th. Holm. Dijmphna Togtets zool.-botan. Ud-
bytte S. 79—96 med 2 Tavler (XIII og XIV).

Rostrup, E., Beretning til Finantsministeriet om en til 1. Frede-
riksborg Distrikt i Okt. 1887 foretaget Rejse for at undersøge
Angreb af Snyltesvampe paa Naaleskov. .5 Sider. Trykt som
Manuskript).

— Bidrag til Islands Flora. Foredrag i Bot. Foren. 12. Febr. 1887.
Bot. Tdskft. Bd. XVI.'S. 168—186.

— Forebyggelsesmidler mod Svampeangreb i Skovene. Foredr. ved
Loll.-Falst. Forstmandsforenings Møde 9. Marts 1887. S. 5—15.

— Naalefald hos Fyr. Tdskr. f. Skovbrug.' IX. S. 241—245.

— Insektangreb og Svampeødelæggelser. Tdskft. f. Skovbr. Bd. 9.
S. 342—346.

— Oversigt over de i 1886 indløbne Forespørgsler ang. Sygdomme
hos Kulturplanter. Tdskft. f. Landøkonomi 5 R. 6. Bd. 8.
462—478 (Særtryk med Titelblad). |

— Plantesygdomme. En Række Artikler i Gartner-Tidende, 1887.
(Plantemider paa unge Rødgran S. 91; Thelephora laciniata
påa Fyr S. 92; Eucharis-Miden S. 114; Sphaerella Fragaåriae
S. 131; Peronospora Schleideniana og Anthomyca Ceparum
S.. 132).

— Plantesygdomme i Vort Havebrug, 1887: Sphaerotheca pannosa
paa Ferskentræer. S. 296.

— Spiselige og giftige Svampé. Vort Havebrug, 1887, S. 321—323.

Ritzou, S., Beretning om den botaniske Forenings Exkursion til
Fyen d. 23—25 Juli 1886. Medd. f. d. bot. For. i Kjbh. Bd. 2.
H. 1 SS. 2—3.

— Dansk botanisk Litteratur i 1886. ibid. Bd.2 H.2 S.30—353.

— Elodea canadensis. ibid. Bd.2 H.2 $S. 29.

— En ubehagelig Nybygger i Danmark (Elodea canadensis). Ber-
lingske Tid. 16. April 1887.

— Herhbariets Bevaring for Insekter. Medd. f. d. bot. For. i Kjbh.
Bd. 2 H. 1 S. 52—53.

— Tørring af friske Planter i Gittermappe. ibid. 5. 53.

Strøm, V., Kortfattet Plantelære til Skolebrug. 111 Sider med
151: "Træsnit. - Gyldendal. ' 1' Kr. 75 Øre.

Warming, E., Beretning om den botaniske Expedition med
»Fylla" i 1884. Meddelelser om Grønland VII. S. 174—201,
ogsaa som Særtryk med samme Paginering.

— Biologiske Optegnelser om grønlandske Planter. 2. Bot. Tdskft.
Bd. XVL $. 1—40.

Wille, N. og L. Kolderup & Rosenvinge, Alger fra Novaja-
Zemlia og Kara Havet, samlede paa Dijmphna-Expeditionen
1882—1883 af Th. Holm. Dijmphna Togtets zool.-bot. Udbytte
S. 79—96 med 2 Tavler (XIII og XIV).

2. Danskes Original-Afhandlinger udgivne paa fremmede Sprog.

Holm, Th., Beitråge zur Flora Westgrønlands. Engler's botanischen
Jahrbuchern. Bd. VIII. H. 4. S. 2883—320.

Johannsen, W., Ueber Fortdauer der Athmungsoxydation nach
dem Tode. Botan. Zeitung 1887 S. 762.

— Sur la localisation de ”emulsine dans les amandes Annales d.
sciences nat. Botanique. Serie 7. T. 6. p. 118.

Warming, E., Neuere Beitråge zu Grønlands Flora. Engler, Bo-
tanische Jarbucher Bd. IX. H.3 S.274- 279, og som Særtryk
med samme Paginering.

3. Danske Tidsskrifter.

Botanisk.Tidsskrift, udgivet af den botaniske Forening i Kjø-
benhavn, red. af Hjalmar Kiærskou. Bind XVI Hæfte 1—3+).
Se Friderichsen, Petersen, Poulsen, Raunkjær og Warming.

Meddelelser fra den botaniske Forening i Københan (Ud-
givne som Tillægshæfter til ,,Botanisk Tidsskrift"). Red. af
Hjalmar Kiærskou og Sophus Ritzou. Bd. 2 Nr. 1 og 2. S.
1—54. Se Jensen, Johannsen, Kiærskou, Mortensen, Petersen
og Rutzou.

Meddelelser om Grønland, udgivne af Commissionen for Le-
delsen af de geologiske og geografiske Undersøgelser i Grøn-
land. Tredie Hefte (ogsaa med Titel: Oversigt over Grønlands
Flora 2. D. ved J. Lange og C. Jensen) 234 Sider. Reitzel.
Kr” 50 "Øre:

"Tidsskrift for Skovbrug. Udg. af P. E. Muller og "W. Gylden-
feldt Bd: MEE 1886550; TX 71887. Gyldendal 5"SérLange,
Miller, Poulsen og Rostrup.

4. Anmeldelser og Referater af danske Forfatteres Arbejder.

Friderichsen, K. & O. Gelert, Rubi exsiccati Daniæ et Sles-
vigiæ. Ribe 1887 fasc. II. Anm. af L. M. Neumann i Medd.
f. d. bot. For. i Kjbh. Bd.2 H.2 S. 33—38.

Holm, Th., Beitrage zur Flora Westgrønlands (Engler's botanische
Jahrbucher Bd. VIII H.4 1887) Anm.'af H. Kiærskou i Medd.
Ty dpoL” For" TIK ybh "BA MESS ÆS ÆRE

Jenssen, J., Ordbog for Gartnere og øvrige Plantedyrkere. Anm.
alter hostrup 1. Medd: £d bot For ro BESES FPSSEG

Rothe, Tyge, Grundlag for Vejledning i Plante-Dyrkning. 2. Del.
Anm. af E. Rostrup i Dagbladet 27. April 1887.

Rubus Fioniæ K. Friedrichsen, kritisk behandlet af L. M.
Neumann i Medd. f. d. bot. For. i Kjbh. Bd. 2 H. 2 8. 49—52.

B. Dansk Oversættelse af fremmede Arbejder.
Schubert, G. H. v. Planterigets Naturhistorie efter det Linnéiske
System. 4 forbedr. danske Udgave. 60 tospalt. Foliosider og
53 kolorerede Tavler i Dobbeltfolio med over 600 Afbildninger.
Lehmann og Stage. Indbd. 16 Kr.

+) Hæfte 4 var færdigtrykt, men ødelagdes ved Branden hos Hoffensberg &
Trap. Særtrykkene vare dog allerede uddelte og opføres derfor for Aaret 1887.

C. Anmeldelser og Referater af fremmede Forfatteres
Arbejder.

Brunchhorst, J., De vigtigste Plantesygdomme. Anm. af E…
Rostrup i Ugeskr. f. Landm. 1887, 2. Bd. S. 163.

Dietz, Sandor, Ueber: die Entwickelung der. Blithe und Frucht
von Sparganium Tourn. und Typha Tourn. (Bibliotheca bo-
tanica H. 5.) Anm. af S. Ritzou i Medd. f. d. bot. For. i
Kjbh. Bd.2 H.2 $.47. i

Engler u. Prantl: Die natirlichen Pflanzenfamilien nebst ihren
Gattungen und wichtigeren Arten. Leipzig 1887. Anm. af
V. A.J Poulsen i Medd. f. d. bot.” For. i Kjbh Bd: 2/H. 2
S. 41—43.

Håøgrell, B., Botanikens historia i åfversigt. Gøteborg 1886.
Anm. af W. Johannsen i Medd. f. d. bot. For, i Kjbh. Bd. 2
S. 17—18.

Nagamatsz, Atsusuke, Beitråge z. Kenntniss d. Chlorophyl-
function. (Arbeit d. bot. Instit. Wirzburg. Bd.3 H.3. 1887.)
Anm. af W. Johannsen i Medd. f. d. bot. For. i Kjbh. Bd. 2
Side 20.

Rees, Max u. Carl Tisch, Untersuchungen uber Bau u. Lebens-
geschichte der Hirschtriffel, Elaphomyces. (Bibliotheca bo--
tanica H. 7): Anm. af E. Rostrup i Medd. f. d: bot: «For. i
Kjbh. Bd. 2. H. 2.5. 47—49.

Sachs, Julius, Ueber die Wirkung der ultravioletten Strahlen
auf die Bluthenbildung. (Arbeiten d. bot. Instituts Wirzburg,
Bd. 3 H.3. 1887). Anm. af W. Johannsen.…i Medd. f. d:' bot:
For. i Kjbh. Bd.2 H.1 Side 19—20.

Schenk, Fossile Pflanzen aus der Albourskette (Bibliotheca bo-
tanica H. 6.) Anm. af Hj. Kiærskou i Medd. f. d. bot. For. i
Kbh: "Bd HH 2 47.

— Vergleichende Anatomie der submersen Gewåchse (Bibliotheca
botanica H. 1). Anm. af V. A. Poulsen i Medd. f. d. bot. For.
i Kjbh. Bd.2 H.2 S$S.44—45.

Schiffner, V., Ueber - Verbasecum Hybriden und einige neue Ba-
starde des Verbascum pyramidatum M. B. (Bibliotheca bo-
tanica. H. 3.) Anm. af.;S. Rutzou.i Medd.»f. dd. bot: For:
Kjbh..Bd.2 H.2,8. 46:

Sorauer, P., Handbuch der Pflanzenkrankheiten, . 2. Th. Die
parasitiren Krankheiten. 1886. Anm. af E. Rostrup i Medd.…
f;-d. bot: For.:1 Kjbh.… Bd... 2.,Side" 16277

Våchting, H., Ueber die Bildung der Knollen (Bibliotheca bo-
tanica H. 4) Anm. af S. Rutzou i Medd. f.. d.. bot. For. i Kjbh.-
Bd.2 H.2 $. 46.

Volkens, G., Die Flora der aegyptisch-arabischen Wiiste auf Grund-
lage anatomisch-physiologischer Forschungen. Berlin 1887.
Anm. af O. G. Petersen i Medd. f. d. bot. For. i Kjbh. Bd..2.
H.2 S.38—41. »

Zopf, W., Ueber die Gerbstoff- und Anthocyan-Behålter der Fu-
mariaceen und einiger anderen Pflanzen. (Bibliotheca botanica
H. 2). Anm. af S. Ruitzou i Medd. f. d. bot. For: i Kjbb Bd 2
"H.2 $.45—46.

Litteratur-Anmeldelser.

Dr. i. Rabenhorst's Kryptogamenflora von Deutschland, Oesterreich-
und der Schweiz. Dritter Band: Die. Farrnpflanzen oder Gefåssbindel-
kryptogamen (Pteridophyta) von Dr. Chr. Luerssen. Leipzig. (Eduard
Kummer). :

Siden dette fortrinlige Værk sidst blev anmeldt i vort Tids-
" skrift (Meddel. f. d. bot. Foren… Nr. 8. 1888 Pz. 194) ere udkomne-
Hæfte 7—11. Heri afsluttes de egentlige Bregners Orden. "Derpaa
skildres Ordenerne Ophioglossaceæ,. Hydropterides og Equisetaceæ,
hvilken sidste -dog endnu ikke er afsluttet. Aspidium (Lastrea)
Boottii Tuckerm. hævdes som Bastard af: A. spinulosum og Å.
cristatum og A. (Lastrea) remetum Al. Br. som Bastard af A. Filix
mas og Å. spinulosum. Med Rette benytter Forf. ligesom Milde
Hoffmann's Navn Onoclea Struthiopteris i Steden for Willdenow's
Struthiopteris germanica. De her foreliggende Hæfter ere ligesaa
rigt udstyrede med oplysende Træsnit og indeholder en lignende
Rigdom af Iagttagelser som de tidligere.

Hik:

Aug. Schulz: Beitråge zur Kenntniss der Beståubungseinrichtungen
und der Geschlechtsvertheilung beiden Pflanzen:. (Bibliotheca Botanica.
Heft. Nr.-10) Cassel. Fischer... 1888. 104 Sider — 1 Tavle.

De her publicerede Undersøgelser ere gjorte især i Omegnen
af Halle, i Nord- og Mellem-Thuringen og i Riesengebirge. Forf.
gjennemgaar sukcessiv et Antal Arter ai følgende Familier: Ranun-
culaceæ, Cruciferæ, Resedåceæ, Silenaceæ, Alsinaceæ, Malvaceæ,
Geraniaceæ, Oxalidaceæ, Rhamnaceæ, Papilionaceæ, Rosaceæ, Ona-
graceæ, Lythraceæ, Scleranthaceæ, Crassulaceæ, Umbelliferæ, Ru-
biaceæ, Dipsaceæ, Gentianaceæ, Boraginaceæ, Solanaceæ, Scrophu-
lariaceæ, Labiatæ, Primulaceæ, Plumbaginaceæ, Plantaginaceæ,
Chenopodiaceæ, Polygonaceæ, Santalaceæ, Butomaceæ, Liliaceæ,
Juncaceæ. — Almindelige Resultater uddrager han ikke, og de
vilde vel ogsaa vanskelig kunne uddrages; men af specielle inde-
holdes der et stort Antal meget interessante og vigtige, der ville
faa Betydning for fremtidige Undersøgelser over og Sammenstil-
linger af Blomsternes Biologi. Særligt et Par Familier ere fyldigt
behandlede f. Ex. Caryophyllaceæ (Silenaceæ og Alsinaceæ), hos
hvilke der i mange Tilfælde er iagttaget Polygami eller Gynodioici:
Hun-Blomsterne ere i Regelen mindre end Han-Blomsterne og disse
mindre end de tvekjønnede; hos Alsineerne fandtes dog ingen
Hanblomster. End videre ere mange Umbelliferæ undersøgte;
næsten alle have tvekjønnede og hanlige Blomster; over disses
Fordeling gives nærmere Meddelelse; de tvekjønnede ere proteran--
driske; lejlighedsvis vil jeg her bemærke, at den Blomst, som
H. Miller i sin ,,Befruchtung der Blumen" S.. 104 afbilder under
Fig. 33, som fremstillende en Tyvekjønsblomst, 1ste (hanlige) Sta-
dium, næppe er dette, men, efter hvad der i Sommer gik op for
mig, vist maa være en ren Hanblomst, hvis Existens er undgaaet
Miller; Figuren med denne Fejl er gaaet over i min Systemat.
Botanik (415). Ogsaa for nogle Labiater blive nye Iagttagelser af"
Blomster med forskjellig Størrelse og Kjøn hos samme Årt an-
førte af Schulz. Desværre er der ingen Figurer af Blomsterne
medgivne, men vel nogle Diagrammer og skematiske Blomster--
standsbilleder. :

E.. Warming.

sø. BER

Wigand: Nelumbium speciosum W. Eine monographische Studie.
"Vollendet und herausgegeben von Dr. E. Dennert. [Bibliotheca bota-
nica. Heft Nr. 11] Cassel. Fischer. 1888. 68 Sider + 6 Tavler.

Allerede i 1871 har den i Oktober 1886 afdøde Prof. Wigand
i Botan. Zeitg. offenliggjort en foreløbig Meddelelse om den i Over-
skriften nævnte Plante, som han allerede den Gang havde sat sig
til Formaal nøjagtig at undersøge i alle Henseender. Som det
fremgaar af de Ord, hvormed W.'s Elev, Dr. Dennert, indleder
den store og statelige Afhandling, og som jo ogsaa andet Steds
fra er ret bekendt, var W. en ivrig Forfægter af Læren om Årter-
nes Konstans; det var hans iøvrigt ingenlunde fejlagtige Anskuelse,
at skulde man vinde en klar systematisk Indsigt, maatte man
kende alle en Arts Karakterer; vort nuværende System lider
derfor af den Mangel, at det er for énsidigt begrundet, idet der
kun er taget Hensyn til morfologiske Karakterer. Ikke faa af
hans Elever have derfor givet sig af med anatomisk-systematiske
Arbejder, og ogsaa i denne Henseende giver W.'s efterladte N e-
lumbium-Studier mange Bidrag.

Forf. begynder med Kimplantens morfologiske Opbygning og
beskriver dernæst Plantens Forgreningsforhold i det Hele taget.
Herved kommer han ind paa det samme Spørgsmaal, som i vor
Litteratur har været behandlet af Warming [Vidsk. Medd. fra
nat. Forening, 1879—80, Pag. 444], og han fortolker ligesom denne
Rhizomet som et Sympodium, om han end ogsaa opfører adskillige
Iagttagelser, som efter hans Mening egenlig -ikke ere ret forenelige
med den nævnte Tydning. Wigand har saaledes ikke kunnet
faa Øje paa den af Warming iagttagne abortive Axeende.

Plantens forskjellige Organer, vegetative som florale, under-
kastes dernæst en mere indgaaende morfologisk Beskrivelse. Det
paavises, at den strukturløse Hinde, som overtrækker den mægtige
Plumula, er Resten af en Endosperm; Blilomstens Udviklingshistorie
gives, Rhizomets Væxt og Bladenes Udvikling gennemgaåaaes tem-
melig udførlig, men uden egenlig at bringe meget og væsenligt
nyt, og i et følgende Afsnit gaar Forf. derpaa over til Plantens
Anatomi. Den topografiske Side af denne, Karstrængenes og Luft-
kanalernes Forløb og Antal i Rhizom, Blad og Blomsterstilk er
meget udførlig behandlet: den histølogiske Side er mindre ind-
gaaende skildret, men der kan ikke være Tale om her at referere
noget. deraf, da Detajllernes Mangfeøldighed er altfor stor. Forf.
anfører angaaende Luftgangsforholdene i Rhizomet, at de Bary
ved sin Omtale af dette Punkt [Vergl. Anat., Pag. 227] skulde
have begaaet en Fejl; heri kan Ref. dog ikke give ham Ret. Forf.
fraskriver Bladstilkene en egenlig Epidermis og taler der om deres
»Pseudoepidermis"; her foreligger sikkert en ikke ganske korrekt
"Opfattelse. Udvæxterne paa Luftkammervæggene (,stilkede Kry-
staldruser"), selve Væggenes meget mærkelige Udvikling [i Følge
Forf.] er udførligere beskreven, ligesom ogsaa Frugtvæggens
Anatomi.

Ved Bedømmelsen af Wigands efterladte Arbejde maa man
tage Hensyn til, at det ikke forelaa færdigt fra hans Haand. Det
mangler ganske Litteraturhenvisninger, og om Sammenligning
med kendte Forhold hos andre Planter eller endog hos denne er
her ikke Tale. Det gør paa mange Punkter et temmelig gammel-
dags Indtryk, som meget godt kunde være udvisket noget af Be-
arbejderen, og naar denne paa Titelbladet har sat Ordet ,, vollen-
det," kan det kun vanskelig forsvares. Ikke destomindre leverer
-det mange Bidrag itil den omhandlede Plantes Naturhistorie; det

er desuden ledsaget af mange lithografiske Figurer paa sex store-
Tavler og kan altid faa sin Betydning for fremtidige Forskere paa
samme Omraade.

V. A. Poulsen.

Erindringer fra et Besøg i Haverne ved Kew.

Kew Gardens, beliggende i Nærheden af London, bestaar af
to Afdelinger, den kongelige botaniske Have og Arboretet. den
første er omtr. 50 Td. Land og det sidste omtr. 130 Td. Land
stort, tilsammen altsaa omtr. 180 Td. Land"). Et med 4 Laager
forsynet Gitter adskiller disse to Afdelinger fra hinanden, og for-
uden Hovedindgangen i Nord findes tre paa den østlige og to paa
den vestlige mod Themsen vendende Side.

Som overalt i de engelske Parkanlæg spille Græsplænerne her
en overordentlig stor Rolle, de ere meget smukke og vei vedlige-
holdte; det er tilladt at gaa paa dem, naar man blot ikke træder”
paa Kanterne og Anmodninger om at skaane disse findes anbragte
paa mangfoldige” Steder. Foruden Træer og Buske, som ere
spredte i Grupper paa disse enorme Plæner, findes Rabatter med
Rhododendron, Prunus Laurocerasus, etc., og urteagtige Prydplanter.
I det hele er der gjort meget for det besøgende Publikum, for
hvilket Haven staar aaben hver Søgnedag fra K1..12—8. De syste-
matisk ordnede, urteagtige Frilandsplanter indtage en forholdsvis
lille Del af Haven. Tillige findes en lille for Publikum utilgænge-
lig ,Students” Garden.”

Interessant var det at se, at en stor Mængde af Træer og
Buske, som hos os enten slet ikke eller kun med stor Vanskelig-
hed kunne voxe i Friland, her trives ganske udmærket og opnaa
en betydelig Størrelse. Saaledes findes støre Frilands-Exemplarer
af Pinus Pinea og P. Sabiniana, Pseudølarix Kæmpferi, (stort
smukt Træ fra Japan), Cryptomeria Japonica,. Picea Morinda,
Sequoya sempervirens, Araucaria imbricata, Cedrus (alle 3 Arter”
eller Varieteter i flere mægtige Exemplarer) og Eucalyptus Gunnii ”)..
Endnu smaa men kraftige Frilandsexemplarer bemærkedes af føl-
gende Coniferer: Sciadopitys verticillata, Cunninghamia Sinensis,
Podocarpus Chilinå, Prumnopitys elegans,. Glyptostrobus inermis og
Tsuga Sieboldti. Carpenteria Californica (en Saxifragacé) og Eriobo-
trya Japonica iagttoges i Friland op mod en Mur, og Arbutus
Unedo og Å. Andrachne findes som store Frilandsbuske.

Der findes 9 Væxthuse (i 16 Afdelinger) spredte omkring påa
det store Areal. Af disse Væxthuse ligger det sidst opførte, the
temperate house, inde i Arboretet. Dette er et i arkitektonisk
Henseende meget smukt Hus; det er meget rummeligt med brede
Længde- og Tværgange og i det Hele særdeles hensigtsmæssig ind-.
rettet. Fra et Galleri, som strækker sig hele Væxthuset igjennem,.
har man det dejligste Syn af de mange herlige subtropiske Træer
og Urter, som her findes overordentlig smagfuldt grupperede.
Blandt de store Træer skal jeg særlig nævne det mægtige Bregne--

x) Vor botaniske Have har et Åreal af 173|- Td. Land.
2%) Paa Øen Wight saa jeg i en Have ved. Byen. Ventnor 2 store Frilands--
exemplarer af Eucalyptus Globulus.

træ Cyathea medullaris, som findes i mange smukke Exemplarer,
af Naaletræer: Araucaria Bidwilli, A. Cunninghami, A. excelsa og
A. Cookei, Agathis (Dammara) robusta, af Palmer Trachycarpus
excelsa Wendl. .(Chamærops Fortunei) og Rhopalostylis (Areca)
Baueri, desuden Camphora officinarum, den nyzealandske Sapin-
dacé Alectryon excelsum og Acer oblongum. De allerfleste af disse
store Træer staa ikke i Baljer, men ere plantede i flere mægtige
Bede, som strække sig paa langs gjennem Huset, adskilte ved flere
brede Tværgange. Planterne staa frit her,. der er Luft og Lys
imellem og derfor trives de ogsaa saa udmærket. Palmehuset, som
ligger i den egentlige botaniske Have, er ikke nogen arkitektonisk
smuk Bygning, men ogsaa den er rummelig og hensigtsmæssig
indrettet. Udsigten fra et Galleri her frembød ikke.noget særlig
smukt Skue, idet Planterne, især de store Palmer, ikke vare
saa smukt ordnede som f. Ex. i vort Palmehus. I Nærheden af
dette Hus findes et Aquarium eller som det kaldes. Nymphæa-Hus
(water lily house). De øvrige Væxthuse ligge i 3 Grupper i den
egentlige botaniske Have nærmere Hovedindgangen. I et af disse
Huse (for tempererede Bregner) var en Fløj af det, omtr. 20 Skridt
langt og 5 Skridt bredt, offret til Bregnefamilien Hymenophyllaceæ
med talrige Arter og de hymenophyllacé-lignende Todea-Arter.
Disse Bregner, som ellers ere saa vanskelige at dyrke, trivedes
her ganske udmærket, men der var ogsaa truffet særlige For-
holdsregler. Bregnerne stode alle under Glasdække og selve Hu-
sets Tag var dækket med Lærred, saa Lyset var ganske over-
ordentlig afdæmpet.

Af Museer har Kew-Haverne 5, liggende spredte omkring og
langt fjærnede. fra hverandre; just ikke noget hensigtsmæssigt
Arrangement. Herhbariet ligger udenfor den egentlige Have i
Nærheden af Hovedindgangen. Det er en temmelig stor treetages
Bygning. Foruden en Del mindre Værelser bestaar denne af den
meget store Herbariesal, der gaar igjennem alle 3 Etager og er
forsynet med 2 Gallerier. Midt i Salen er anbragt mægtige Borde
og paa Siderne såa vel her som paa Gallerierne findes Dobbelt-
rækker af Skabe for hver Vinduespille. Skabene ere meget uanselige
og bestaa egentlig af 2 Rækker ovenpaåaa hverandre stillede mindre
Skabe. Hver Art er anbragt i et Omslag, paa hvilket Navnet er
skrevet til højre. Slægtsomslagene bestaa af lysebrunt temmelig
stift Papir, hvorpaa er anbragt Slægtens Nummer og Navn' tillige-
med Familiens Navn. Arterne ere, mærkelig nok, ordnede efter
Lokaliteter, saaledes ligge f. Ex. de fra Brasilien for sig, de fra
Guiana for sig, de fra V estindien for sig 0. s. v. Formatet er om-
trent som i Kjøbenhavns Museum; for Bregnernes Vedkommende
dog noget større. Foruden et særdeles rigt systematisk botanisk
Bibliothek findes en rig Samling af Tegninger og Afbildninger.

Kew-Havens Stolthed ere de 3 Museer, som ligge i den egent-
lige botaniske Have. De benævnes Museums of economic botany
Nr. 1, 2 og 3. "Som Titelen antyder er der i alle.disse.Muséer
lagt en særlig Vægt paa den anvendte Botanik, og overalt er op-
stillet, foruden Planten selv eller Dele af denne, en Vrimmel af
Produkter, vundne af den, eller af de mest forskjellige Gjenstande,
forarbejdede af den. Saaledes fylder f. Ex. alm. Kaffe (Coffea
arabica) 2 store Skabe, der indeholde talrige Cylinderglas med
tørre Frugter og Frø og ristede Bønner; Exemplarer af tørrede
Kaffegrene med Blomst og Frugt i Æsker med Glaslaag; Cylinder-
.glas med frugtbærende Grene i Spiritus; 8 Billeder i Glas og
Ramme, forestillende Rydningen af Grunden for Kaffeplantning,

Beplantningen, Beskyttelse af de unge Planter mod Solen, Ind-
samling af Frugterne, Tørringen af disse o. s. v.; dernæst Stam-
men af et. Kaffetræ og 4 forskjellige Stokke, lavede af Kaffetræ;
endelig en stor af Moncouran-Palmens Blade flettet Kurv til at
samle Kaffefrugterne i fra British Guiana. Ofte er det ikke blot
Billeder, men store Modeller, som oplyse Indsamling og Tilvirkning
af vedkonnmende Produkt. Saaledes indeholdt f. Ex. en stor Montre
en Model af et Indigo Factory, hvor Indigoplantens Høst og Indigoens
Tilvirkning var fremstillet. Museet Nr. 1 er det største, en treetages
Bygning med 12 større og mindre Værelser, der indeholde Repræ-
sentanter for de nøgenfrøede og tokimbladede Plantefamilier. Iblandt
den overordentlige Rigdom af udstillede og seværdige Gjenstande
tilstrækkes Øjet let af nogle store (indtil over 1 M.i Tværmaal) næsten
halvkugleformede Legemer af et højst ejendommelig Ydre; det
er de tueformet sammentrængte Grensystemer af Skærmplanten
Azorella cæspitosa Vahl fra Falklands Øerne og af Kurvblom-
sterne Raoulia mammillaris og Haustia pulvinaris fra Ny Zea-
land. Museet Nr. 2 er en toetages Bygning med 11 større og mindre
Værelser og indeholder Repræsentanter for de énkimbladede og
kryptogame Plantefamilier. Som Expl. paa hvor rigt meget her
er repræsenteret kan nævnes, at Bambusrøret med dets mangfoldige
Anvendelser fylder 9 Skabe og 4 Montre. Museet Nr. 3 bestaar
af en eneste lang fiirkantet Sal med et Galleri paa den ene lange
Væg og store Buevinduer paa de 3 andre Vægge. Her findes mæg-
tige Stammer og Stammestykker i Længde og Tværsnit af de mest
forskjellige Familier. Træprøverne ere ordnede geografisk. Interes-
sant var det her at se hele blomstrende Exemplarer af Xanthor-
rhoea quadrangulata og Kingia australis, Træer af Lilie- og Siv-
familien, fra Australien.

Foruden den store Mængde Naturgjenstande findes ogsaa et
meget betydeligt Antal Portræter af Botanikere, engelske, såa vel
som udenlandske, dels som Buster, dels som Malerier, dels og for
største Delen som Kobberstik og Litografier. Der er i det hele
taget en umaadelig Rigdom ophobet i disse Museer. Dog fore-
kommer det mig, at det egentlig botaniske for en stor Del druk-
ner i denne Mangfoldighed af forarbejdede Gjenstande, og et stort
Spørgsmaal er det, om virkelig en hel Del af disse egentlig høre
hjemme i et botanisk Museum.

Den Ste Museumsbygning findes i Arboretet og indeholder The
gallery of Marianne North's paintings of plants and their homes.
Denne Samling bestaar af 848 Malerier, som skildrer dels Blomster,
dels Habitusbilleder af Træer og Urter, dels hele Landskaber med
eller uden Figurer fra alle Verdensdeles tropiske, subtropiske og
varmt tempererede Egne. Denne Samling har ikke blot en stor
botanisk Værdi, men staar ogsaa i kunstnerisk Henseende meget
højt. Panelet under Malerierne bestaar af poleret Træ af ikke
mindre end 246 forskjellige Træsorter, hvis Artsnavne for største
Delen ere angivne i Kataloget over denne i sin Slags enestaaende
Samling.

Endnu til Slutning et Par Ord om den botaniske Afdeling af
det fra British Museum udskilte South Kensington's natur-
historiske Museum. Dette Museum, en ny og smuk Bygning,
er beliggende i London (Westend). I den for Publikum tilgænge-
lige Del er i store Skabe og Montre opstillet en meget instruktiv
'Samling mest af tørrede og paa Papir opklæbede Planter, som giver
en meget lærerig Oversigt over det hele System lige fra de laveste
til de højeste Former. Der findes en særdeles smuk og rig Samling

BX...

af Modeller af Svampe (udførte under Sowerby's Ledelse). I en særlig
Afdeling var den engelske Flora oplyst ved tørrede Exemplarer af
alle Arter, forsynede med korte Beskrivelser. Denne sidste Samling
var opklæbet paa bevægelige Plader, som vare anbragte paa store
fritstaaende Søjler.

Herbariet, som er utilgængeligt for det store Publikum, er
overordentlig rigt og i den skjønneste Orden; de store Skabe ere
af fint poleret Træ. Planterne ligge i Slægtsomslag og indenfor
dem Arterne i Artsomslag. Arterne ere ordnede alfabetisk efter
de Candolles Prodromus; de nyere Arter ligge for sig i alfabetisk
Orden. Familierne og Slægterne ere ordnede efter Bentham et
Hooker: Genera plantarum.

Der findes talrige særlig indbundne Specialherbarier, deriblandt
det, hvorpaa Linné har grundet sin Flora zeylanica, 0. s. V., 0. S. v.
Endvidere findes en stor Samling af Afbildninger af Planter, lig-
gende i Omslag og ordnede som Herbariets Planter. Særlig interes-
sant er Bauer's pragtfulde Samling af Tegninger af nyhollandske
af R. Brown beskrevne Planter. Til Herhbariet slutter sig et meget
rigt, alle Grene af Botaniken omfattende Bibliothek, en rig Sam-
ling af Frugter opbevarede i Æsker med Glaslaag og anbragte i
Skuffer, og en stor Samling Vedprøver, ligeledes i Skuffer. Der-
imod findes saa godt som intet opbevaret i Spiritus"). Forstan-
deren Mr. Carruther modtog mig med største Velvilje, viste mig
med udsøgt Forekommenhed alle Samlingerne og gav mig en stor
Mængde værdifulde Oplysninger.

Hjalmar Kiærskou.

Mykologiske Meddelelser.
Af E. Rostrup.

Afdet sidste Aars(1887) mykologiske Iagttagelser skaljeg her med-
dele en Række, som formentlig frembyder et eller andet Forhold
af Interesse i floristisk, systematisk eller biologisk Henseende.

1. I Juli 1887 bragte Assistent A. Bruun ved Landbohøjsko-
len mig en knoldformig Svamp, funden ved Gravning i Haven.
Ved nærmere Undersøgelse viste det sig at den hørte til Hymeno-
gastrei, af hvilken store Gruppe af trøffellignende, men til Basi-
diomyceterne hørende Svampe, der hidtil kun var kjendt en eneste
Art her fra Landet, nemlig Hymenogaster vulgaris, hvilket Fund
jeg for et Par Aar siden meddelte her i Foreningen. Den omtalte
Svamp viste sig at være Melanogaster variegatus Tul., altsaa en
for Danmark baade ny Slægt og Art. Den er alm. i S. Evropa,
er ogsaa fundet i det sydvestlige England og spises der, i Følge
-Cooké, som ,ægte Trøfler", Sammen med Hr. Bruun undersøgte
jeg derefter nærmere Stedet, hvor den var fundet, nemlig Orchide-
bedet. Ved at rode op i Jorden med en lille Hakke
fandtes i Løbet af en halv Snes Minutter 5 Expl: af den nævnte
Svamp, samt talrige Exempl. af Tuber rapaeodorum, en tidligere
her i Landet flere Steder funden Trøffelart. Da de fleste af de i
Bedet dyrkede Orchideer vare indførte fra Allindelille Skov, laa
det nær at antage, at Spiren til disse underjordiske Svampe, som

”) Hvad Spiritusmateriale angaar, da ere i det hele de engelske Museer ikke
rige og det kjøbenhavnske maa i saa Henseende siges at være bedst udstyret.

aabenbart havde formeret sig stærkt her i Bedet, hvor de fandtes
i meget forskjellig Udvikling, hidrørte fra Allindelille. Det er jo
vel bekjendt at to danske Botanikere for en Del Åar siden mente
at have fundet ,,Trøfler" i nævnte Skov, men at den af Bot. Forening
i denne Anledning foretagne Exkursion kun gav Hjortetrøfler i
Udbytte. Da de i sin Tid ved Opgravning af Orchideer i Allinde-
lille fundne trøffelagtige Svampe beskreves som forsynede med
en ,sort marmoreret Brudflade, faste, saftige og vellugtende”,
kunde det ikke godt være Hjortetrøfler de havde for sig, heller
ikke Tuber rapaeodorum, som hår en skarp og ubehagelig Lugt.
Derimod er der jo en Del Sandsynlighed for, at det har været
Melanogaster variegatus, de have fundet, idet den ret godt svarer
til den givne Beskrivelse. De i Landbohøjskolens Have fundne
Expl., vare af Størrelse som store Hasselnødder, men de kunne
blive betydelig større, som en Valnød. Da Hjortetrøfler og flere
Tuberaceer i nyere Tid er paavist at snylte paa Trærødder, er der
jo en Mulighed for at den nævnte Melanogaster staar i et para-
sitisk eller symbiotisk Forhold til Orchideer, hvad der fortjener
nærmere Undersøgelse. Man har jo nemlig længe kjendt Myco-
rhizalign. Svampemycelier paa Knolde af forskj. Orchideer (Neottia,
Corallorhiza, Epipogon, Orchis), men deres videre Udvikling har
hidtil været ukjendt.

2. Jeg har ved en tidligere Lejlighed”) omtalt Fundet af en
Trøffelsvamp Amylocarpus encephaloides Curr., som er særlig mær-
kelig saavel ved sit fra andre Trøfler meget afvigende Ydre som
ved sin Forekomst, idet den, de to Gange den tidligere var fundet,
optraadte paa samme Maade, nemlig i Havstokke paa Træstykker,
ved Kysten af Wales og ved Kalundborg Fjord. Jeg kommer
her tilbage til denne Svamp, fordi jeg kan forelægge et tredie
Fund af den under selvsamme Forhold. Paa en Exkursion med
Forststuderende til Vemmetofte Skove besøgtes (den 5. Novbr.
1887) en meget bred, interessant gammel Havstok, som strækker
sig imellem Vemmetofte Strandskov og Højstrup, og som væsent-
lig bestaar af uregelmæssige Revler af rullede Smaasten. Forst-
Studerende Kliiver fandt her et Stykke Egetømmer, som saa ud
"il i sin Tid at være opskyllet, og som nu var besaaet med talrige
gule, bruskagtige Svampe af omtr. 2 mm. i Gjennemsnit, der viste
sig at være den samme Amylocarpus, som altsaa synes at være
knyttet til denne bestemte Lokalitet.

3. Under et Ophold i Avgust 1887 ved Faxe Ladeplads be-
mærkede jeg paa Havstokken ud for Vemmetofte Strandskov at
en større Gruppe af Elymus aårenaåarius var stærkt angrebet af
Rust. Paa denne Værtplante har jeg tidligere kun fundet Puec-
cinia graminis; det viste sig dog strax at den her optrædende
Rust allerede makroskopisk var meget forskjellig fra hin. Teleu-
tosporehobene dannede talrige, tætsiddende, meget smalle og lidt
ophøjede Striber paa Bladenes Underside, og disse 2—6 mm. lange
Striber vare af blygraa Farve, hidrørende fra at de vedvarende
vare dækkede af Overhuden; de havde derfor nogen habituel Lig-
hed med P. Rubigo. Uredohobene optraadte paa Oversiden af
Bladene i tildels sammenflydende, rustrøde Hobe af samme Farve
som P. graminis. Ved den mikroskopiske Undersøgelse viste det

x%) Se Medd. fra den bot. Foren. I, S. 103.

"86

sig, at den var en fra denne Rust meget forskjellig Art, der, i
alt Fald med samme Ret som den almindelig som selvstændig an-
tagne Uromyces, kunde adskilles fra Puccinia som en egen Slægt,
hvad jeg dog ikke finder Anledning til, idet jeg snarere vilde
foretrække at inddrage Uromyces under Puccinia, hvis det ikke
frembød praktisk Fordel at have dem adskilt. Uredosporerne
frembøde ikke noget ejendommeligt; de lignede ved deres ovale
Form nærmest Uredo af Puccinia graminis. De vare 30—35 ». 1.
og 22—25 u. t. — Derimod frembøde Teleutosporerne et over-
raskende Syn, idet de ganske mod al god Orden og Skik indenfor
Slægten Puccinia (i alt Fald hos evropæiske Arter) vare tre-
rummede, altsaa med to Skillevægge. Nu gives der jo ganske
vist flere Uredineer, hvis Teleutosp. have flere end to Rum, saasom
Phragmidium og Coleosporium. Til ingen af disse kan der dog
være Tale om at Marehalm-Rusten hører. Hos denne ere Teleu-
tosporerne tæt og parallelt stillede i Hobene, valseformede eller
svagt kølleformede, tykkest mod Spidsen, 80—100 4. 1., 12—20 4.
t. Det overvejede Antal ere trerummede, slet ingen torummede,
men hist og her mellem de normale findes enkelte firrummede
Teleutosporer. 'Teleutosporehobene ere, ligesom hos P. Rubigo,
omgivne af en Krans af. brune Paraphyser. Derimod have
Sporerne ikke en fortykket Endevæg, som hos P. Rubigo. En af
de vigtigste Karakterer for Puccinia er som bekjendt de torum-
mede Teleutosporer, og dette er det eneste Kjendetegn til at ad-
skille den fra Uromyces. Imidlertid er det jo ikke sjælden at
der findes 1-rummede Tel., de saakaldte ,,Mesosporer", blandet i
større eller ringere Mængde mellem de torummede; saaledes er
hos den paa Byg optrædende af mig benævnte Puccinia anomala
omtr. Halvdelen af Teleutosp. l-rummede, hos P. Porrum er de
l-rummede ofte saa overvejende, at man har Vanskelighed ved at
finde en torummet, hvorfor den ogsaa lige saa hyppig er beskrevet
som en Uromyces. Men heller ikke 3-rummede P. ere ganske
ukjendte hos Puccinier. Som en Monstrositet har jeg fundet en-
kelte Expl. af 3-rummede Teleutosporer blandt talrige torummede
hos Puccinia Tanaceti, og hos forskjellige Forfattere har jeg set
lignende Tilfælde omtalte for andre Arter Puccinia.

I en ,Preliminary list of Wisconsin parasitic fungi" (Trans.
of the Wisc. Acad. af sc., arts and litt. Vol. VI, 1885, pag. 127)
har Will. Trelease beskrevet en Puccinia tomipara, fundet påa
en Bromus, med 2—5-rummede (hyppigst 3—4 rummede) Sporer,
hos hvilke den øverste Skillevæg er mer eller mindre stillet i
Længderetningen, altsaa herved afvigende fra alle andre Puccinier.
Samme Sted findes en Notits om en af Berkeley et Curtis be-
nævnt Art: Puccinia triarticulata, som i N. Amerika er fundet
paa Elymus. Jeg har hidtil ikke været i Stand til at finde en
Diagnose af denne Art i Litteraturen, men efter dens Navn og
Voxested at dømme er det jo rimeligvis den samme Art, som jeg
ovenfor har beskrevet, og som i alt Fald ikke tidligere vides at
være fundet i Evropa”).

Hvis Puccinia, som, Dietel (Bot. Centralbl. 1887, B. 32, S. 85)
mener, i Tidens Løb har udviklet sig af Uromyces, som en fuld-
komnere Form, der med sine torummede Tel. har faaet saa megen
større Chance for at vedligeholde sig, maa den omhandlede Art
betragtes som en yderligere Udvikling i samme Retning. Den

+) Da Foredraget blev holdt, kjendte jeg ikke den citerede Artikel af Trelease
og jeg opstillede derfor den omhandlede Art som ny.

nærmer sig ved sine tre- til firerummede Sporer til Phragmidium,
indenfor hvilken Slægt der gives Arter, som normalt have 3—4-
rummede Teleutosp., og Ligheden bliver såa meget større, som
den af Trelease angivne Hovedforskjel mellem Puccinia og Phrag-
midium ikke holder Stik. Hos Puccinia foregaar Spiringen altid
gjennem en Pore i Spidsen af hvert Rum, hos Phragmidium skulde
den finde Sted gjennem flere æquatorialt stillede Porer. Men hos
Phragmidium obtusum sker Spiringen ganske som hos Puccinia,
hvad jeg allerede for en Del Aar siden har iagttaget. Man skulde
da synes, at man ganske simpelt maatte overføre den tidligere
som Phrag. obt. beskrevne Art til Puccinia; men for det første
optræder den paa Planter af- Rosenfam., hvor Phragmidium ellers
er eneherskende Urediné, hvad der dog er af underordnet Be-
tydning; men af større Vigtighed er det, at dens Æcidieform er
ganske som hos Phragmid., forskjellig fra den, der optræder hos
Puccinia. Ligesom Puccinia anomala danner en Overgang til
Uromyces, danner P. triarticulata en Overgang til Phragmidium,
medens begge disse Extremer har et nær Tilknytningspunkt i
Pucc. Rubigo. — Det vilde være interessant at faa Oplysning om
den til P. triarticulata hørende Æcidieform; at den er heteroecisk
er næppe tvivlsomt.

4. I sidste Efteraar (1887) fik jeg af Hr. stud. mag. Børgesen
en skimmelagtig Svamp, som havde udviklet sig paa vaadt Papir
i en Botaniserkasse, hvori der fandtes flere fra Skoven hjembragte
Planter, hvorimellem ogsaa større Svampe. Den dannede et først
hvidt, senere graalig gult Skimmellag af 2—3 mm. Højde. Under
Mikroskopet viste den sig at have en smuk, sirlig, ejendommelig
Form, der navnlig viste sig meget tydelig efter Behandling
med Hæmatoxylin, hvorved de fleste Dele af Svampen farvedes
smukt blaa.

Det viste sig at den hørte til Mucedineae, og blandt de talrige
herunder hørende Slægter til den af Fresenius (Beitråge z. Myk.)
opstillede Slægt Amblyosporium. Af denne var der kun en eneste
Art kjendt, nemlig A. Botrytis Fres., som fandtes paa raadnende
Lycoperdon. Da denne imidlertid havde safrangule, ellipsoide
(efter Fresenius's Figur endog tøndeform.) Conidier, medens den
omhandlede Art havde valseformede og farveløse Conidier, for-
uden andre mindre Forskjelligheder, kunde den ikke høre herhen.
Conidierne ere henimod begge Ender ubetydelig tyndere, ru og
kjædestillede, men indbyrdes forbundne med en meget skjør Mellem-
celle eller Isthme, saa at de i de allerfleste Tilfælde vare ind-
byrdes løsrevne og viste sig da i hver Ende forsynede med en
Krave eller Hals. Kun i forholdsvis faa Tilfælde fandtes to saa-
danne Conidier endnu sammenhængende under Dækglasset, som
hver især i deres frie Ende bare en saadan Hals eller overrevet
Isthme. Hos de endestillede unge Conidier viste der sig i den
frie Ende en kugleformig Hætte eller Celle. Denne svulmede til-
sidst halvkugleformig op, sprængtes henimod den frie Ende og ud
af samme fremtraadte en blegbrun, kugleformet, fri Celle. Disse
Kugler vare ikke iagttagne af Fresenius eller andre Forf., der tid-
ligere har beskrevet den ovennævnte A. Botrytis. Hvad Betyd-
ning disse kugleformede Legemer har, maa staa hen; det fore-
kommer mig sandsynligt at disse kugleformede Celler ere en Slags
Knopceller, og at de tøndeformede eller valseformede Legemer, som
af Fresenius kaldes Sporer, af Saccardo Conidier, kun ere Led af
Frugthyferne,

"88

I et i Sommer udkommet Hæfte af Bulletin de la société bot.
de France (2. ser. tome IX, 1587) findes af M. Costantin beskrevet
en ny Art af denne Slægt, under Navn af Amblyosporium bicollum,
fremkommen paa hjembragte Lycoperdon gemmatum. Paa enkelte
Afvigelser nær stemmer den såa godt med den hos os fundne Art,
at der næppe er Grund til at adskille denne derfra. Leddenes
Størrelse og Form passer nøjagtig til vore. Afvigelserne bestaa
i, at Frugthyfen hos den danske Form bestod af afvexlende lange
og korte Led, med stærk Indsnøring, medens Costantins Fig. viser
en slank Frugthyfe, med nogle faa Skillevægge i samme Afstande.
Endvidere angives de omtalte kugleformede Legemer, som af
Cost. kaldes ,kyster”, af teglstenrød Farve (roux de brique) medens
de hos vore var blegbrune; men dette kan maaske ligge i, at vor
Art var udviklet i Mørke i Botaniserkassen.

Navnet bicollum er ikke særlig betegnende for denne Art;
thi de samme to , Halse" har ogsaa den Art, paa hvilken Slægten
oprindelig er grundet, nemlig A. Botrytis, hvad der fremgaar af
Fresenius' Figurer, men rigtignok ikke af Beskrivelsen hos Fres.
eller hans Efterfølgere. Men Costantin har, som fremgaar af flere
Bemærkninger i hans Artikel, ikke kjendt Fresenius' Værk eller
havt det ved Haanden, da han affattede Artiklen.

5. Man har siden Ørsteds bekjendte Forsøg i Tredserne, som
førte til Sikkerhed for den tidligere kun anede Forbindelse mellem
Gymnosporangium og Roestelia, anset det for en afgjort Sag, at
vi her til Lands og i det hele taget i Evropa kun havde 3 Arter
Gymnospor. og 3 dertil svarende Roestelier, idet Ørsted antog de
to tidligere som forskjellige Arter antagne Roestelier eller Æcidier
paa Crataegus og Pyrus Malus som identiske. Den oprindelig af O.F.
Miller i Fl. Dan. t. 839 (Aar 1780) under Navn af Lycoperdon peni-
cillatum opstillede Æcidieform, der senere almindelig er kaldt
Roestelia p., frembyder i Bygning af Peridiet visse konstante For-
skjelligheder fra R. lacerata paa Crataegus, hvilket har bevirket,
at Winter endnu i sin 1884 udkomne Deutschl. Pilze kun henfører
den påa Crataegus forekommende Æcidium til Gymnosp. clava-
riæf,, men henregner Æcidium penicillatum til de endnu tvivl-
somme, isolerede Æcidieformer. At der ved Ørsteds Udsædsforsøg
med Teleutosp. af G. clavariæf. frembragtes Spermogonier paa Æble-
blade, kan ikke anses for Bevis, ,,da det er usikkert hvilken Æcidie-
form, der vilde følge efter,” siger Winter. — Jeg havde længe be-
mærket, at Udbredelsen af de to Æcidier paa Crataegus og Malus
ikke faldt sammen, og endvidere, at deres Udviklingstid ikke var
den samme. Påa en botanisk Vandring, som jeg foretog i Selskab
med Overlæge C. Gad i Egnen mellem Daubjerg og Mønsted,
bemærkede vi paa Bakken ved Skjærekilden, at baade Crataegus
og Pyrus Malus vare stærkt angrebne af Æcidier; men medens de
hos først nævnte allerede havde udsaaet sine Sporer for længe siden,
saa at der kun fandtes visne Levninger af Æcidier, var derimod
Æcid. penicill. paa Skovabild ganske nylig udviklet og aldeles
frisk. Paa de omkring staaende Ener fandtes tydelige Spor af
Gymnosporangium. Nogle Dage senere besøgtes Rindsholm Krat,
hvorfra jeg samme Foraar af Gad havde faaet tilsendt prægtige
Exemplarer af Gymnospor. clavariæf.; men, medens Crataegus havde
været stærkt angrebet af Æcidier, fandtes ikke Spor af saadanne
påa de tæt ved samme værende Skovabild. Der var jo saaledes
god Grund til at formode, at der endnu fandtes en Art Gymno-
sporangium, som hidtil var overset hos os, Rob, Hartig havde i

sin ,Lehrb. der Baumkrankh.” 1882 beskrevet en ny Art: G. tre-
melloides, som muligvis kunde være den, der stod i Forbindelse
med Æbletræets Æcidier, og Overlæge Gad lovede derfor i det føl-
gende Foraar at ransage Egnen ved Skjærekilde for at søge efter
den. I Midten af Maj 1886 fandtes da ogsaa, i Nærheden af de
Æbletræer, paa hvilke vi det foregaaende Aar havde set saa mange
Æcidier, flere Juniperus ,påa Stamme og Grene angrebne af en
Gymnosporangium, som nærmest lignede en usædvanlig kraftig
udviklet G. conicum, men dog frembød flere Ejendommeligheder
og svarede ganske til den dog ikke synderlig klare Beskrivelse,
som Hartig giver af sin G. tremelloides”. Gad foretog derefter
Infektionsforsøg med dens Sporidier paa de før nævnte Æbletræer
i Rindsholm Krat, og de fremkaldte kraftige Spermogonier påa
Bladene; men ved Afsendelsen af denne Meddelelse til mig den
30. Juni 86 var der selvfølgelig endnu ikke udviklet Æcidier, og
en derefter følgende Norgesrejse og senere langvarig Sygdom har
hindret hans Fortsættelse af Iagttagelsen. — Jeg modtog i 1886
Exemplarer af den nævnte nye Gymnosporangium fra Jylland,
men for silde til det Aar at anstille Udsædsforsøg. Skjønt deres
Teleutosporer ere ansete for at spire samme Foraar, de udvikles,
var der jo en Mulighed for, at der i saa Henseende kunde være
Forskjel paa de to Slags Teleutosp., som i Reglen findes blandede
i samme Hob, saa at de mere tykvæggede kunde overvintre i
spiredygtig Stand. I Foraaret 1887 viste det sig ogsaa, at de
endnu vare i Stand til at spire, og jeg udsaaede derfor den 21.
Maj endel saadanne Sporer paa 6 forskjellige Sorter Æbletræer
paa de netop frembrydende Blade, og mærkede alle de besaaede
Grenskud med ombundne Traade. En Maaned efter viste de be-
kjendte gule Spermogoniehobe sig paa flere eller færre Blade af
alle de besaaede Skud, og i Slutningen af Avgust var der talrige
vel udviklede Exemplarer af <Åecidium penicillatum paa samme
Blade. Da alle Forsøgene, baade de af Gad og mig udførte, ere
anstillede i det fri, har man ganske vist endnu ikke fuldgyldig
Bevis for Rigtigheden af det her antagne genetiske Sammenhæng,
men foreløbig er der største Sandsynlighed for Rigtigheden heraf,
og jeg haaber, at de fornyede Forsøg, som Gad har lovet at an-
stille til Foraaret med frisk Materiale og alle fornødne Forsigtig-
hedsregler, ville tjene til den endelige Bekræftelse.

Jeg skal dog endnu bemærke, at i den Have, hvor Forsøgene
bleve anstillede af mig, viste sig i September adskillige Nabotræer
til dem, jeg havde inficeret med Hvilesporer, ogsaa pletvis be-
fængte med Æcidier paa Bladene. Men det er jo meget naturligt,
at endel Sporidier fra de spirende Teleutosporer ere førte omkring
af Vinden, ligesom det ogsaa maa bemærkes, at saadanne Æcidier
aldrig tidligere vare bemærkede i denne Have, saa at de ogsaa
vakte Opmærksomhed hos Andre, uden at jeg havde givet Anled-
ning dertil ved at omtale Udsædsforsøgene. — I ,,Unters. tuber
die Spermog. der Rostpilze”", Wien 1882, omtaler Rathay nogle
Forsøg med Dyrkning af Gymnosporangium, som har vakt en Del
Tvivl med Hensyn til de angivne Resultaters Rigtighed, men som
nu kan forklares ret naturligt. Han angiver nemlig, at han ved
Udsæd af Gymnospor. juniperinum, der jo som bekjendt staar i
Forbindelse med Æcidier paa Røn, fik, ,mod al Forventning”,
frembragt Roestelia penicill. paa Pyrus Malus, Sorbus Aria og Cy-
donia vulg. Sagen er jo rimeligvis den, at han har forvexlet G,
juniperinum og den dengang endnu ikke beskrevne, meget lig-
nende G. tremelloides med hinanden,

Jeg skal i denne Forbindelse endnu anføre, at jeg paa et Be-
søg hos Piantør Jacobsen i Hæsede den 5. Avg. 1887 fandt en Del
Æcidier paa Blade af Mespilus germ., der stemmede bedst overens
med Aecid lacerat. paa Cretaegus; jeg maa antage, at den hører
til G. clavariaeform. "Sporerne vare 22—24- u. 1.,” 17—19 u."t.,
altsaa endnu mindre end hos Aec. lacer., men betydelig mindre
end hos AÅ. penicill. Endvidere stemmede Bygningen af Pseudo-
peridiets Celler bedst med A. laceratum.

6. I Juni 1887 modtog jeg af Prof. Warming et Blad af Cas-
sandra calyculata fra Botanisk Have, som var angrebet af en pa-
rasitisk Svamp. Nogle Dage senere undersøgte jeg i Selskab med
Prof. W. to i Haven voxende Buske af denne Plante, som begge
havde talrige Blade befængte med Svampen, der viste sig at være
en ny Rustsvamp, som jeg har kaldt Caeoma Cassandrae n. sp. De
talrige smaa Sporehobe vare spredte over hele Undersiden, livlig
rødgule, men snart affalmede og blege, saaledes som Caeoma-
Sporer pleje. Den fortjener at omtales, fordi Rustsvampene i det
hele kan siges at være den flittigst undersøgte og derfor bedst
kjendte af alle Svampefamilier, såa at en ny Art indenfor denne
Familie er af større Interesse end blandt mange andre. Endvidere
fordi den, saa vidt mig bekjendt, er det første Exempel paa en
Urediné hos de egentlige Ericaceer, hvorimod saadanne findes hos
de tre nærstaaende Familier: Vacciniaceer,'/Rhodoraceer og Pyrola-
ceer. Den fortjener endelig at blive bekjendt, for at der kan søges
efter Svampen i Værtplantens Hjemstavn. De omtalte Buske i
Botanisk Have vare indførte hertil fra Finland det forudgaaende
Aar, og sandsynligvis er Parasiten indført sammen med dem. Men
en saadan Rustsvamp findes ikke opført i den sidste større For-
tegnelse fra 1884 af Karsten over Finlands Rustsvampe.

. 7. Jeg skal kortelig omtale et andet Fund af Uredineer fra
den sidste Sommer, som ogsåa frembyder en vis Interesse. I
Haven ved Søholm (Stevns) fandtes en Del prægtige Exemplarer
af Ligularia macrophylla, som havde gulspættede Blade hidrørende
fra talrige Hobe af en Rustsvamp, som jeg ikke før havde set.
Det viste sig at være Coleosporium Ligulariae, som for faa Aar siden
er funden i Sibirien paa Ligularia sibirica og beskrevot af Thu-
men. Da den ikke vides at være bemærket i Evropa, fortjener
Fundet dog at noteres. Det er overhovedet mærkeligt, hvorledes
sjældne eller ukjendte Coleosporier kunne optræde påa Have-
væxter. Jeg har saaledes fra Upsala botaniske Have faaet tilsendt
to ubeskrevne Coleosporier, den ene paa en Schizanthus, den anden
paa Cacalia suaveolens.

8. Paa Fugle eller Dele af disse er der hidtil kun kjendt
meget faa Svampe. Alene af den Grund har det sin Interesse at
finde en ny Svampeart, som er knyttet til Fuglefjer. - Paa den
botaniske Forenings Exkursion til Boserup den 2. Oktober 1887
bragte en af Deltagerne mig nogle Krage-Svingfjer, som laa mel-
lem Mosset i Skovbunden (den ældre Granskov); de bare paa
Posen en Del sorte, prikformede Legemer, som ved nøjere Eftersyn
viste sig at være Perithecier af en Pyrenomycét. Deres valse-
formige, farveløse, med Tværvægge forsynede Sporer viste, at
Svampen tilhørte den af Saccardo opstillede Slægt Metasphaeria,
der iøvrigt kun afviger fra Leptosphaeria ved at denne sidste Slægt
har gule Sporer, hvorfor den genetiske Forskjellighed ogsaa be-

strides af Winter (Deutschl. Pilze). Den foreliggende paa Krage-

fjer voxende Art har jeg kaldt Metasphaeria corvina n. sp. — Den
fandtes senere (medio Novbr.) i Gelskov under ganske lignende
Forhold — pån Kragefjer mellem Mos i Granskov.

9. Den 18. Juni 1887 besøgte jeg i Selskab med Konsulent
P. Nielsen i Tystofte den ældre Forsøgsmark ved Ørsløv. En her-
værende lille Dam var næsten helt tilgroet med en særdeles frodig
voxende Carex, som efter Hr. Nielsens Meddelelse hidrørte fra
Frø af en amerikansk Art, som han for en Del Aar siden havde
kastet ud i Dammen. Imidlertid viste det sig, at hele Bevox-
ningen af Star ikke var til at adskille fra vor Carex riparia.
Men hvad, der var af særlig Interesse for mig, var den Omstændig-
hed, at jeg ved nærmere Eftersyn fandt, at næsten samtlige Ex-
emplarer vare angrebne af Brandsvampe i Hunaxene, hvorfor der
gjordes en rig Høst, og for at faa Exemplarer i hundredvis hen-
tede Nielsen endog en Le for at nedmeje Brandsvampen til mig.
Ved den nøjere Undersøgelse af disse Brandsvampe efter min
Hjemkomst viste det sig, at det ikke var den almindelig paa flere
Carices hos os optrædende Ustilago Caricis, men at der derimod
fandtes to forskjellige og begge sjældne Arter mellem hinanden,
nemlig i størst Mængde Ustila go subinclusa Kke., der ikke før vides
at være bemærket i Danmark, og Us. olivacea DC. … som heller ikke
før er funden i det nuv ærende Danmark, men hvoraf jeg for en
Del Aar siden fik tilsendt Exemplarer fra Medolden i Sønderjyl-
land (Borst), ligeledes påa Carex riparia. Desværre bleve de fleste
af de talrige tørrede Exemplaårer temmelig ødelagte paa en ejen-
dommelig Maade, idet der indeni de allerfleste af de af Brand-
svampen angrebne Frugtknuder tillige havde indfundet sig en
Billelarve, som fortærede en stor Del af Brandsvampens Sporer,
forpuppede sig indeni de til Sporehobe forvandlede Frugter, og i
Juli, efter Gjennembruddet af Puppehylstrene, kravlede da disse
smaa glinsende Biller (Nitidula sp.) i hundredvis omkring mellem
Papirerne, hvori Planterne bleve tørrede. — Jeg skal lejlighedsvis
bemærke, åt de samme Exemplarer af Carex riparia påa de fjor-
gamle, visne Blade bar lange Rækker af Puccinia-Teleutosporer,
som viste sig at tilhøre P. Caricis, hvis tilhørende Æcidier ogsaa
fandtes rigelig udviklede påa de ved Randen af Dammen voxende
Nælder.

10. Den i flere Henseender interessante Slægt Hypomyces
snylter som bekjendt paa større Svampes Frugtlegemer, især af
Hymenomycetes. Den udmærker sig blandt andet ved at være i
Besiddelse af saakaldte Macroconidier eller Chlamydosporer, som,
saavidt de ikke kunne henføres til en bestemt Art ascusbærende
Hypomyces, midlertidig maa henføres til Slægterne Mycogone og
Sepedonium, af hvilken sidste Slægt der findes en Art (S. chry-
sospermum) meget almindelig påa Boletus-Arter, som angribes i
frisk Tilstand, men som herved hurtig bringes i Forraadnelse og
har baade indvendig og udvendig en citrongul Farve af Snylterens
Conidier. Under det før omtalte Sommerophold i Faxe bemærkede
jeg en Dag i Vemmetofte Strandskov paa en meget stor hul Bøge-
stub en Mængde store Frugtlegemer af Polyporus resinosus, som
brøde frem baade paa den udvendige Side af Stubben, som er det
almindelige, og paa den indre Væg af det hule Træstød. Det var
dog just ikke denne Omstændighed, som særlig tildrog sig min
Opmærksomhed, men derimod den Fremtoning, at ikke alene alle

disse store Frugtlegemer, men hele Træstødet og Vegetationen i
den nærmeste Omkreds var bedækket af et tykt Lag brunt Støv,
som viste sig at udvikles af den nævnte Poresvamps Overside,
hvor der fandtes en tyk brun Skorpe, dannet af dette Pulver.
Under Mikroskopet viste dette sig at bestaa af lutter Svampe-
sporer, som ikke vedkom Polyporus, men maatte være en paa
denne snyltende Svamp. De nævnte Sporer eller rettere Conidier
vare tykt ellipsoidiske, 9—11 4 1., 8—9 4 t., brune, tykvæggede, rue
og forsynet med en kegleformet klar Stilkhyfe. Det var sikkert
Makroconidier af en Hypomyces, og Svampen kan, indtil dens
Forbindelse med en ascusbær. Form paavises, kaldes Sepedonium
fuscum n. sp. Den er i flere Henseender afvigende fra de hidtil
beskrevne, påa større Svampe snyltende Arter af Sepedonium og
Mycogone, og danner en Overgang mellem dem. De to Slægter
adskilles nemlig væsentlig ved at den førstes Conidier ere én-
rummede og den andens torummede, idet de bestaa af et større,
pigget Rum og et mindre, glat og farveløst Rum, der ligesaa godt
kan betragtes som en Stilkhyfe. Men den foreliggende nye Art
har et saadant kort kegleformet Vedhæng, der nærmest svarer til
en Stilk, men ogsåa til det farveløse Rum hos Mycogone. De to
Slægter bør derfor næppe adskilles, saa meget mere som sandsyn-
ligvis alle herhen regnede Arter ville vise sig at være Conidie-
former af den til Pyrenomyceterne hørende Hypomyces. — Den
nye Art ligner i visse Henseender Mycogone cervina, der snylter
påa Peziza Macropus, men denne har bl. a. flere Gange større
Conidier. — I Januar 1888 modtog jeg en hel Pose fuld af et
brunt Snustobak-lignende Pulver, taget af Egetømmer paa Chri-
stianshavns forenede Oplagspladser, af Ved, der var gjennem-
trængt af tykt Mycelium af Polyp. igniarius. Pulveret bestod helt
og holdent af Millioner af kugleformede, gulbrune Sporer, med glat,
tydelig lagdelt Epispor, 7—10 4 i Diameter og svage Levninger
af en Stilk. Det var aabenbart ogsaa en Sepedonium, der heller
ikke er beskrevet; jeg har kaldt den Sepedonium quercinum n. sp.
Det er tvivlsomt om den lever i og af Egeveddet eller maaske
snarere af den i samme snyltende Poresvamp.

11. Det er vel bekjendt, at der hyppig optræder Sklerotier påa
Rodstokken af Kløver, som foraarsager den meget ødelæggende
Sklerotiesygdom hos samme, og som ved Dyrkning viser sig al
tilhøre en Bægersvamp, som tidligere henførtes til Peziza cibo-
rioides, men som nu med Rette henføres til en ny Art og Slægt:
Sclerotinia Trifoliorum Erikss. Jeg har hos os fundet den påa
Trif. prat., hybrid., repens, Medicago sativa,- Galega off. og An-
thyllis. — I 1884 bemærkede jeg et stærkt Sklerotie-Angreb paa
Medicago lupulina, hvorom jeg har givet Meddelelse i ,,Oversigt
over Sygdomme hos Kulturplanter i 18849 (Tidsskr. f. Landøk.
1885). De påa denne i saa stor Mængde optrædende Sklerotier
lignede ganske dem, der tilhøre Sclerotinia Trifoliorum; men ved
Dyrkning viste det sig, at de frembragte en ganske ånden Slags
Frugtlegemer, der hørte til Helvellaceerne, og jeg henførte den fore-
løbig til Slægten Vibrissea. I sidste Foraar (9. Maj 1887) fandt jeg
påa en Forsøgsmark ved Constantia (Strandmarken) en Del Exempla-
rer af Lotus corniculatus angrebne paa lignende Maade, afblegede
og til Dels allerede henvisnede Planter, som .alle paa Rodstok og
nederste Del åf Stænglen vare befængte med Sklerotier. Endel af
disse bleve udsaaede i Urtepotter den 24. Maj. I Begyndelsen af
November s. A. havde de udviklet en rigelig Mængde Frugtlegemer

af selvsamme Slags som ovenfor nævnt hos Medicago lupulina.
Ved det her vundne Materiale fik jeg bedre Lejlighed til at stu-
dere Svampen og er kommen til det Resultat, at den rettere maa
henføres til den Vibrissea meget nær staaende Slægt Mitrula, saa
at jeg vil kalde den Mitrula sclerotiorum n. sp. Hovedet viste sig
nemlig helt tilvoxet Stokken, og de afiang-ténformede Sporer passer
bedre til de hos Mitrula end Vibrissea kjendte, idet den sidstes —
hos den eneste kjendte Art — ere betydelig længere. Hele Frugt-
legemet er hvidt, Stokken 5-—8 mm. lang, lidt bugtet, ",—1 mm.
tyk. Hovedet kugleformig-ellipsoidisk, med Randen fastvoxet til
Stokken. Hele Overfladen bestaar af Safttraade og Sporesække;
disse sidste ere langstrakt, smalt kølleformede, langstilkede, 35—60
BE ASS VE Sporerne uordentlig lejrede henimod den øverste
Ende, aflang -ténformede, 7—8 x 1., 1—9 Bit.

Svampeudstillingen i Botanisk Have
i'Dåagene frå -d. 25. til den 27."September 1888.

Der samles om Efteraaret ikke faa Svampe af vore Botanikere.
I Regelen foranstalter den botaniske Forening en Exkursion i
Hovedstadens nærmere eller fjærnere Omegn om Efteraaret med
det særlige Øjemed at studere lavere Planter, og da Docent Ro-
strup som oftest i de senere Aar leder disse Ture, har For-
samlingen særlig Opfordring til at lægge sig efter Svampene.
Ogsaa private Udflugter i samme Øjemed gøres af mange af vore
til Botanisk Have knyttede eller derved studerende Botanikere.
Der er derfor i en vis Periode om Efteraaret en udmærket An-
ledning til endog fra flere Sider at faa samlet i Hovedstaden et
ikke ringe Materiale, der kan benyttes i dobbelt Øjemed. Dels
vilde Universitetets Samlinger i botanisk Museum kunne mod-
tage Berigelser og Forøgelser derigennem, dels vil en hensigts-
mæssig Fremvisning af det endnu levende Stof kunne komme det
store Publikum, og ikke mindst de studerende til Gode.

Denne sidste Tanke er i Aar undfanget af Professor War-
ming. I Dagene ale eTpESE iør og strax efter botanisk For-
enings store Svampeexkursion til Gels Skov foretoges, dels af ham,
deis af Meddeleren og Andre, flere Indsamlinger med en eventuel
Udstilling for Øje. Paa selve Foreningsexkursionen gik Svampe-
høsten med en hidtil usét Livlighed; en Mand fra botanisk Have
var beordret med paa Turen og tynget af en enorm og dog for
lille Kurv, maatte han snart hjemsendes med Toget, belæsset
med Bytte.

Nu kunne jo ikke alle Deltagerne i Turen, selv ikke de, der
havde deres Magisterkonferens i behørig Orden, være saaledes
inde i Svampelæren, at Navnene paa de talrige Arter af Agaricus,
Russula, Lactarius, Boletus o. m. a. strax ved Synet af Svampen
sprang ud af Hukommelsen. Men i Foreningens Exkursion deltog
foruden Lederen, den paa Svampelærens Omraade særlig kyndige
Docent Rostrup, tillige en ypperlig Specialist paa Hatsvampenes
uendelige Omraade, nemlig Hr. Lærer Severin Petersen, hvis
betydelige Svampekendskab og fortrinlige Hukommelse ikke alene
kom os mindre Kyndige til Gode, men for en væsenlig Del mulig-
gjorde en saa hurtig Bestemmelse af det indsamlede Materiale, at
Prof. Warmings Tanke om Udstillingen virkelig kunde lade sig
realisere.

I et af Væxthusene i Botanisk Have, der paa denne Aarstid
endnu stod tomt, arrangeredes da under Anførsel af Prof. W. en
hel Opdækning af Skaale og Tallerkener, hvorpaa de indsamlede
Svampe henlagdes. Hr. Severin Petersen var her atter utrættelig
i at hjælpe ved Etiketteringen, og den lunefulde Skæbne føjede
det saa besynderligt, at der just i de selvsamme Dage ankom en
anden meget dygtig Mykolog, nemlig Mr: Plowright fra England,
som var saa elskværdig at tage fat med. Man kunde paa en vis
Maade kalde D'Hrr. Rostrup, Petersen og Plowright for denne
ingenlunde lille Udstillings Garanter, — i al Fald med Hensyn
til korrekt Bestemmelse. En væsentlig Hjælp, især ved Arrange-
mentet af de spiselige og giftige Arter, ydede ogsaa Hr. Dr. Mundt.

Medens Bordene dækkedes, udgik ved Avertissementer i Bla-
dene Indbydelserne, og Kontingentet var sat såa lavt, at Alle og
Enhver maatte kunne komme ind; Adgangen var nemlig gratis.

Fra den tidlige Morgen til Mørkets Frembrud strømmede Publi-
kum ind; utrætteligst i at forklare de fremlagte Svampe for det,
var Prof. Warming, og han assisteredes velvillig af nogle yngre
Botanikere. Der var fremlagt dels paa et Bord for sig saadanne
Former, som var spiselige, dels paa et andet Bord en Del giftige:
men største Delen af Samlingen var systematisk ordnet, og et
stort Udvalg af Museets Samling af Svampe i Spiritus var lige-
ledes som en supplerende Afdeling hensat til Beskuelse.

Blandt de udstillede Svampe. var de større Kjødsvampe, Ba-
sidiomyceter, fyldigst repræsenterede, og følgende Liste over dem
giver et Begreh om, hvad der var at se af dem:

Cyathus Crucibulum, striatus. — Phallus caninus, impudicus.
— Secleroderma aurantiacum. — KLycoperdon constellatum, gem-
matum, pyrifurme. Bovista plumbea. — Amanita mappa, muscaria,
pantherina, porphyrea, rubescens, vaginata. — Lepiola amianthina, car-
charias, procera. — Armillaria mellea, mucida. — Tricholoma flavo-
brunneum, lascivum, murinaceum, nudum, pessundatum, saponaceum,
sulphureum, vaccinum. — Clitocybe clavipes, flaccida, laccata, nebularis,
odora. — Collybia confluens, dryophila, fusipes, radicata. — Mycena
ammoniaca, pura, rosella. — Pleurotus decorus, provulgens. — Pluieus
cervinus. — Nolanea icterina. — Pholiota Aurivellus, caperata, mutabilis,
radicosa, spectabilis, sqvarrosa. — Inocybe geophylla, pyriodora, rimosa.
— Hebeloma crustuliniforme. — Flammula inopus, penetrans. — Psal-
liota arvensis, campestris. — Stropharia aeruginosa, depilata. — Hypho-
loma appendiculatum, fasciculare, sublateritium. — Psilocybe spadicea. —
Psathyrella gracilis. — Cortinarius anomalus, armillatus, brunneus,
cinnabarinus, cinnamomeus, collinatus, elatior, largus, ochroleucus, paleu-
ceus, sangvineus, torvus, varticolor. — Hygrophorus ceraceus. — Russula
emetica, fellea, nigricans, ochroleuca, Qveletii. — Pawillus atrotomentosus,
involutus. — Lactarius blenneus, ferrugineus, fuliginosus, helvus, mitis-
simus, pallidus, subdulcis, torminosus, trivialis, turpis, vellereus, volemus.
— Coprinus atramentarius, cinereus, comatus. — Cantharellus aurantiacus,
ciharius, infundibuliformis. — Limacium chrysodon, pustulatum. —
Marasmius perforans. — Lentinus cochleatus. — Lenzites saepiaria. —
Boletus chrysenteron, cyaneus, edulis, elegans, piperatus, radicans, scaber,
strobilaceus, subtomentosus. — Fistulina hepatica. — Polyporus appla-
natus, adustus, borealis, cuticularis, fomentarius, fragilis, frondosus,
giganteus, lucidus, nigricans, perrennis, populinus, radiatus, resinosus,

Ribis, versicolør. — Trametes radiciperda. — Irpex fusco-violaceus. —
Hydnum repandum, zonatum. — Radulum orbiculare. — Craterellus
cornucopioides. — Telephora laciniata, palmatum. — Stereum hirsutum,

rugosum. — Clavaria Botrytis, cinerea, grisea, muscoides, rugosa, stricta.
—- Calocera viscosa.

Desuden fandtes en Del Repræsentanter for andre Afdelinger
af Svampene, men da det var Resultater af. en Exkursion, der var
fremstillet. var Stoffet i systematisk Henseende saare ulige for-
delt og Sammensætningen tilfældig.

Men Ideen var fortræffelig, og Udførelsen forholdsvis lige saa
god. De Studerende sparede sig mange Timers Vandring i Skoven,
og Publikum fik en god Lejlighed til at lære Noget, og det var
øjensynligt, at det med Glæde benyttede den. Det er at ønske,
at lignende Udstillinger (ogsaa i andre Retninger) oftere maa blive
afholdte, og for Fremtiden bør da botanisk Forening selv sørge
derfor, da det dog kræver et ikke lidet Arbejde at bringe i Stand.
Dette er netop en udmærket Lejlighed for Foreningen til at træde
i Rapport til det større Publikum, og sker dette, vil det næppe
blive Foreningen til Skade”).

VV: A.-Poulsen,

Lovforandring.

Påa den extraordinære Generalforsamling d. 25. April
1888 vedtoges: Naturhistorisk Forenings Medlemmer har
gratis Adgang til Botanisk Forenings videnskabelige
Møder og Exkursioner.

Personalia.

Tirsdag d. 24. April forsvarede Cand. mag., Bibliothekar L.K ol-
derup Rosenvinge sin for Erhvervelsen af den philosophiske
Doktorgrad skrevne Afhandling: Undersøgelser over ydre Faktorers
Indflydelse paa Organuddannelsen hos Planterne.

Den 29. April afrejste Dr. phil. L. Kolderup Rosenvinge
med Skruebarkskibet ,,Hvidbjørnen" til Grønland, hvor han i
Forening med Museumsassistent Steenstrup berejste Strækningen
mellem Godthaab og Julianehaab og her foretog botaniske Under-
søgelser og Indsamlinger. Den 5. September vendte han efter-
14 Dages Rejse med ,,Hvidbjørnen” tilbage til Kjøbenhavn. Ex-
peditionen var udsendt af Kommissionen for Grønlands Under-
søgelse.

I sidste Halvdel af Juli samt Begyndelsen af August foretog
Universitetsassistent V. A. Poulsen en Rejse til St. Petersborg for
i de rige Herbarier sammesteds at gjennemgaa de derværende
af Bongard og Kørnicke bestemte Eriocaulacésamlinger.

Da Universitetet i Bologna i Sommer fejrede sit 800 Aars
Jubilæum udnævnte det blandt andre Professor, Dr. Eug. War-
ming til Æresdoktor.

I August Maaned foretog Professor Dr. Joh. Lange med Under-
støttelse af Indenrigsministeriet en Rejse for at gjøre sig bekjendt
med de betydelige Samlinger af Frilandstræer i Nordtyskland og
med de der i den nyeste Tid indførte træagtige Planter. Det be-

£) I ,Gardeners Chronicle" 6. Okt. 1888, Pag. 379 findes en af Mr. Plowright
skrevet, meget velvillig Artikel om Svampeudstillingen. Artiklen er gjen-
givet i ,,Nationaltidende” 6. Novbr. 1888 (Nr. 4500 Till.)

i
» KMT CS i

1
ce. BENN

tydeligste Materiale til Studium fandtes i det rige Arboret med
tilhørende Planteskoler ved Zåschen (pr. Merseburg), som ejes og
bestyres af Dr. Dieck, og paa Øen Scharfenberg i Tegel-Søen ved
Berlin, hvor Ejeren,. Dr. Bolle, har samlet en anselig Mængde
sjældnere Træer og Buske.

Fra første Halvdel af Juli til Begyndelsen af August foretog
Museumsinspektør Hjalmar Kiærskou med Understøttelse af
Ministeriet tor Kirke- og Undervisningsvæsenet en Rejse til Kew
i Nærheden af London for at gjøre sig bekjendt med de der-
værende rige botaniske Museer.

Universitetets Prisopgave for Aaret 1888—1889.

Naturhistorie. Ved et fyldigt Udvalg af Exempler, hentede
fra de forskjelligste Familier, paavises der, hvilke Uligheder i Hen-
seende til de vegetative og florale Skuds Udviklingstrin, samt Op-
lagsnæringens Art og Plads, der gjøre sig gjældende hos vore
indenlandske fleraarige Blomsterplanter under Vintertiden.

Besvarelsen maa ledsages af de for Forstaaelsen og Bedøm-
melsen nødvendige Præparater og Tegninger.

Besvarelsen maa indsendes til Universitetets Rektor inden
d. 1. Decbr. 1890.

Til Medlemmerne.

D'Hrr. Medlemmer bedes erindre, at det er nødvendigt at op-
give Bopælsforandringer til Foreningens Bestyrelse, Adr. Botanisk
Museum, Kjøbenhavn, K., for at de forskjellige Forsendelser fra
Foreningen kan komme dem i Hænde. Bestyrelsen har intet Ansvar,
hvis Forsendelser gaa tabt paa Grund af fejlagtig Adresse.

Kontingentet tages for Fremtiden pr. Postopkrævning hos alle
betalende Medlemmer. Kassereren anmoder D'Hrr. om at paategne
ikke indløste Opkrævningsblanketter med ,.Nægtet modtaget" eller

lign., samt Underskrift — særlig gjælder dette udenlandske Med-
lemmer — da det har vist sig umuligt at kontrollere, om retour-

nerede Postopkrævninger virkelig ere sete af Adressaten. Til nogle
Lande, saaledes England, Frankrig, Finland og Steder paa Island,
kan ikke sendes Postopkrævningsbreve, og de der boende Med-
lemmer anmodes derfor om at indsende Beløbet — 5 Kr. —- porto-
frit til Kassereren. Alle Pengeforsendelser adresseres til Kassererens
Bopæl (sé Medlemslisten), alle andre Forsendelser til Botanisk
Museum.

Redaktion: Hjalmar Kiærskou og Sophus Riitzou.

Hoffensberg & Trap's Etabl. — Kjøbenhavn.

MEDDELELSER

DEN BOTANISKE FORENING

Trykfeil i Bot. Tidsskrift 16. Bd. 4. Hæfte.

Side 222, 1. 1. AÅmygdalines, læs: Amygdalinets.
— 293, 1. 16. Glysosidet, læs: Glykosidet.

— 224 og 225. Paremkym, læs: Parenkym.
— 224, I. 8. et, læs: ét.

998 10 Ff. n: Luft; læs: Lugt:

=999 1.91. Losalisation, læs: Lokalisation.
— 229, I. 26. pereferiske, læs: periferiske.

IHUULES Dagma suburatå. At Snyltesvampe bemærkedes bl. a.:
Peronospora Radii flere Steder paa Randkroner af Leucanthem.,
Roestelia cornuta paa unge Rønnetræer mellem Ener, Ustilago
urceolorum paa Carex pilulifera. Ved Landevejen i en Rugmark
traf man Neslia panicul. Paa Hotellet indtoges en god Middag
m. m. Fra Båstad til Helsingborg med Jærnbane, derfra hjem
pr. Damper. Jon. Lange.

Exkursion til Egnen mellem Fredericia og Vejle d. 24—26. Juli 1888.
Deltagerne vare: Pastor Deichmann-Branth, stud. theol. Feilberg, cand.
pharm. Gelert, stud. mag. Jensen, Professor Lange, Havebrugskandidat
Lange, stud. mag. Lange og Cand. pharm. Philipsen, der fungerede som
Leder af Turen. Fra Fredericia gik man over Fæstningsvolden og ad
Fælledvejen til Nyby Fælled. Paa Markerne langs Vejen havde Del-
tagerne Lejlighed til at se Nicotiana rustica dyrket i stor Mængde.
Paa Fælleden bemærkedes Urocystes Fischeri Kørnicke paa Carex
leporina (ny for Floraen). Denne saavelsom de øvrige paa Turen
fundne Svampe bleve bestemte af Havebrugskandidat Lange.

tydeligste Materiale til Studium fandtes i det rige Arboret med
tilhørende Planteskoler ved Zåschen (pr. Merseburg), som ejes og
bestyres af Dr. Dieck, og paa Øen Scharfenberg i Tegel-Søen ved
Berlin, hvor Ejeren, Dr. Bolle, har samlet en anselig Mængde
sjældnere Træer og Buske.

Fra første Halvdel af Juli til Begyndelsen af August foretog
Museumsinspektør Hjalmar Kiær skou med Understøttelse af
Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet en Rejse til Kew
i Nærheden af London for at gjøre sig bekjendt med de der-

ILO TT UDVUYPRKTØV IST VIINUIISE UIU PVUUV OT SUT USDALUUIIS TT IETTU STU
lænd, saaledes England, Frankrig, Finland og Steder paa Island,
kan ikke sendes Postopkrævningsbreve, og de der boende Med-
lemmer anmodes derfor om at indsende Beløbet — 5 Kr. —- porto-
frit til Kassereren. Alle Pengeforsendelser adresseres til Kassererens

Bopæl (sé Medlemslisten), alle andre Forsendelser til Botanisk
Museum.

Redaktion: Hjalmar Kiærskou og Sophus Riitzou.

Hoffensberg & Trap's Etabl. — Kjøbenhavn.

MEDDELELSER

DEN BOTANISKE FORENING

BiS2ZENTSr5. I KJØBENHAVN. Marts 1889.
(Udgivne som Tillægshæfter til ,Botanisk Tidsskriit”.)
Exkursioner.

I Sommeren 1888 foretoges 3 Exkursioner, hvorom er aigivet
følgende Beretninger:

Exkursion til Hallandsaas d. 30. Juni—I!. Juli 1888. Deltagere:
Lektor Grønwall, Provisor Jensen, Landbrugslærer Lange, stud. mag.
Lange, Apotheker Tullin Petersen, cand. med. Rasch, Brygger Schiøtz,
Kaptajn Toussieng, Forpagter Vualentiner, Apotheker Zedeler. Efter-
middag d. 30. Juni med Damper fra Kjøbenhavn til Helsingborg,
derfra pr. Jernbane til Bjufv; Ankomst om Aftenen i Regnvejr.
Morgen d. 1. Juli pr. Jærnbane til Båstad, Frokost paa Hotel-
pavillonen. Om Formiddagen drog man under Ledelse af Lektor
Grønwall. hvis nøje Kjendskab til Egnen og dens Vegetation
gjorde megen (avn, ud langs de kratklædte Skrænter, hvor
Melampyr. silvat., Scorzon. humil., Convall. verticill. fandtes, ligesaa
Geum intermed. (G. rivale findes ikke i Nærheden). Man fortsatte
ved Foden af Hallandsås. I en Ellemose toges Aqvilegia vulg.;
Ved Stranden traf man Sagina subulata. Stadig stærkt Regnvejr;
man søgte at dække sig bag Stendiger eller mægtige Stene (paa
saadanne Lokaliteter saas Asplenium Trichomanes og septentr.) og
vendte snart om. Hovedstyrken gik samme Vej tilbage (mest ad
Landevejen), men en lille Sidepatrouille gik op over Granitklipperne
og fik vistnok det rigeste Udbytte; her fandtes-Cornus suecica,
Arnica mont., Platanthera solstit. (i Mængde i Lyngen), Blechnum
Spicant, Cystopteris fragilis; ogsaa her, højt oppe i Bakkerne,
fandtes Sagina subulata. Af Snyltesvampe bemærkedes bl. a.:
Peronospora Radii flere Steder paa Randkroner af Leucanthem.,
Roestelia cornuta påa unge Rønnetræer mellem Ener, Ustilago
urceolorum paa Carex pilulifera. Ved Landevejen i en Rugmark
traf man Neslia panicul. Paa Hotellet indtoges en god Middag
m. m. Fra Båstad til Helsingborg med Jærnbane, derfra hjem
pr. Damper. Jon. Lange.

—98

Efter at have fulgt Stranden et Stykke, gik man op i Skoven.
Da der hverken fandtes Vej eller Sti, maatte man holde sig saa
nogenlunde sammen, for ikke at blive borte, og det botaniske
Udbytte var som Følge deraf ikke saa stort, som det sandsynligvis
vilde være blevet, hvis man kunde have spredt sig over et større
Stykke af Skoven. Turen fortsattes nu dels oppe i Skoven og
dels langs Stranden til Klokken blev c. 3'/,, da det blev anset for
rigtigst at forlade Skoven for at opsøge en Vogn, der var bestilt
til at hente Deltagerne og kjøre dem den c. 1Y, Mil lange Vej til
Hølsgaarde Kro, hvor Middagen var bestilt. I Trelde Skov iagt-
toges følgende Planter: af Svampe gjorde Phallus impudicus sig
snart bemærket ved sin Lugt; endvidere fandtes Aethalium septicum,
Phragmidium Tormentillæ Fckl. (Sommersporestadiet paa Potentilla
procumbens), Polystigma rubrum D. C. paa Slaaenblatle, Melan-
conium sphærospermum Pers. paa blottede Rodstokke af Phrag-
mites communis, Urtilago urceolorum Tul. epidemisk påa Carex
glauca, Epichloé typhina Tul. paa Dactylis glom., Poa nemor.,
Poa trivialis og Agrostis alba. Desuden bemærkedes Brachypodium
gracile, Poa compressa, Schedonorus Benekeni og serotinus, Sonchus
palustre, Hieracium murorum og cæsium, Hypericum hirsutum og
pulchrum, Potentilla procumbens. Equisetum Telmateja dannede
hele Skove midt i Kløfterne, hvorimod der kun saas faa Exem-
plarer af Orchis purpureus. Forgjæves eftersøgtes Viscum album.
Derpåa drog man ud af Skoven, indenom Treide Næs, hvortil
Adgang formedels løsgaaende Kreaturer er forbudt, til Vejle Fjord,
langs hvilken en Vej førte hen til en Høker, hvor kort efter
Vognen indtraf. Ved Hjælp af Agebrædder og Botaniserkasser
lykkedes det at faa hele Selskabet anbragt i en siddende Stilling,
og afsted gik det saa ad den støvede Landevej igjennem Trelde
By, forbi Egeskov Kirke, ad Dæmningen over Ransfjord til Hols-
gaarde Kro. Der var bestilt Middag til 12 Personer, men godt
var det, at de 5 vare blevne borte, thi uagtet Bordet var over-
ordentlig godt forsynet, blev der dog ikke synderlig andet
end Ben tilbage; men det var ogsaa det første Maaltid den Dag,
og Klokken var allerede 6, da man stod fra Bordet. Efter en kort
Hvil, hvorunder Kroens Keglebane prøvedes, drog man afsted
langs Ransfjord til Høl. Paa Vejen iagttoges Odontites littoralis,
Heleocharis uniglumis, Scirpus Tåabernæmontanus. = Imellem
sandede Marker, forbi Hytter, halvt begravede i Sandet, førte
Vejen, eller rettere sagt Hjulsporene op til Hvidebjærge, meget
høje Flyvesandsbakker beliggende umiddelbart ved Vandet. Sam-
menlignet med det frodige Landskab, der ellers såas der påa
Egnen, tog dette Parti sig besynderlig ud, et Stykke Vestjylland
paa Østkysten. Pastor Deichmann-Brandt fandt ogsåa der paa
Smaasten Lecidea auriculata, der ellers hidtil kun er funden paa
lignende Steder paa Vestkysten. Ellers bestod Plantevæxten kun
af spredte Exemplarer af Viola canina, Corynephorus canescens
og Carex arenaria. Men Udsigten over Vejlefjord og Kattegat,
Treldenæs, Rosenvold etc., var glimrende. Turen gik derpaa over
Marker og Enge ad Kirkebyen Gaarslev til. Paa Vejen iagttoges
Blechnum Spicant og i Gaarslev By Inula Helenium L. Træthed
havde imidlertid i høj Grad bemægtiget sig Medlemmerne, og
det var kun takket være nogle raske Sangere, at man kom
nogenlunde hurtig afsted. Glæden var stor, da man fra Bakken
øst for Børkop Mølleaa saa Jærnbanestationen ligge nedenfor sig.
Kort efter kom Toget med Professor Lange, der paa Stationen
blev modtaget af samtlige Botanikere, og Deltagerne fordeltes til

deres respektive Nattekvarterer. Onsdag Morgen tidlig drog Toget
afsted og hentede først de ældre Medlemmer, der vare indlogerede
hos Provst Assens. Efter Indbydelse blev den smukke Præste-
gaardshave beset og et Kirsebærtræ besteget, og saa kom man
endelig afsted. Landevejen blev fulgt til Breining By; undervejs
iagttoges Centaurea phrygea, Myrrhis odorata og Rosa corifolia Fr.
v. Bovernierana Christ. Lidt forbi Byen drejedes ned igjennem
en lille Skov, hvor der fandtes Lastrea Oreopteris, Hieracium
murorum, Qvercus sessiliflora, derefter over en Række Moser og
Enge, hvor bemærkedes Corydalis claviculata, Lastrea spinulosa
og Potamogeton polygonifolius, og opover nogle Lyngbakker og
stærkt sandede Marker, hvor Arnoseris minima voxede. Herfra
fortsattes Turen langs Stranden til Ankjær Strandskov. Langs
Stranden iagttoges Rumex maritimus og domesticus, Stellaria
crassifolia. Stranden fulgtes saa temmelig til Saltebækken blev
naaet; derefter langs Bækken op igjennem Skoven, dels over og dels
under Jærnbanelinien, og der fandtes i og ved den Carex strigosa
og turfosa, Geum intermedium, Circæa alpina og intermedia, Poly-
podium Phegopteris i uhyre Mængde. Bækken fulgtes tilbage til
Stranden, langs denne til.Tornhagebækken, hvor Carex maxima og
Circæa alpina fandtes i rigelig Mængde og videre til Munkebjærg
Anløbsbro. Paa Vejen opad Bjærget bemærkedes Plagiothecium
undulatum c fr., Aulacomnium androgynum c. pseudop, Hieracium
murorum, Taxus baccata. I Nærheden af Hotellet var Stud.
Jensen såa heldig at gjenfinde Tuber album (Chæcomyces mæan-
driformis Witt), der 8 Dage iforvejen var funden der i Nærheden,
for første Gang her i Landet, af Havebrugskandidat Lange.
Af andre spiselige Svampe indsamledes Cantharellus cibarius,
Boletus edulis og Lactarius deliciosus, der dannede en herlig
Mellemret til Middagen. Paa en Udflugt omkring paa Munke-
bjærgsterrainet og ned i Ibæk fandtes Monotropa hirsuta, La-
strea spinulosaå og dilatata, L. Oreopteris, Strutiopteris germanica,
Polygala depressa Ø pallida Lge., Carex Boenninghauseniana. Paa
Hotellet fremvistes en Phallus caninus Schff, der var funden af
en Skolediscipel; endvidere fandtes af Svampe Melampsora Pyrolæ
Gmel, Sommersporestadiet paa Pyrola secunda. Paa alle tre Circæa
arter forekom Æcidium Circææ og Sommersporestadiet af Melamp-
sora Circæa Schum; Uromyces Valerianæ Schum paa Valeriana off. og
dioica. Næste Morgen mødtes samtlige Deltagere, med Undtagelse
af Prof. Lange og Cand. Gelert, paa Dampbaaden ved Munkebjærg
og sejlede over til Tirsbæk. Vedholdende Regnvejr gjorde at man
kun kunde ane de smukke Udsigter, som ,,Vejle og Omegns Fører"
omtaler, og det var ogsaa Grunden til at Tirsbæk smukke Have
ikke blev beset nærmere. Skoven nærmere ved Gaarden blev
flygtig gjennemvandret, og der bemærkedes kun nogle usædvanlig
kraftige Exemplarer af Salix alba tæt ved en af Vandmøllerne.
Paa en høj Bakke i Skoven toges Afsked med Pastor Deichmanr:
Brandt, der fra Tirsbæk begav sig til Daugaard Station, Resten
fulgte en Vej langs Stranden til Bredballe, hvor to gamle Kjøkken-
møddinger endevendtes uden Resultat. Paa Vejen fra Bredballe
til Nørreskoven iagttoges Pieris hieracioides, Orobus niger, Dentaria
bulbifera, Impatiens noli tangere, Lysimachia nummularia, Cus-
cuta europæa, Hyperium montanum og pulchrum, Ornithopus
perpusillus. I Grejsdalen fandtes senere Hieracium Friesii, commu-
tatum, murorum, cæsium, tridentatum v. basifolium F. D., samt
ved Grejsaaen Lunaria rediviva. Paa Turen var der rig Lejlighed

" 100

til at iagttage en stor Del Rubusarter, og Cand. Gelert har givet neden-
staaende Oversigt over disse: R. suberectus Anders., dannede et
helt Krat i Mosen ved Breining. R. fissus Linde, Andkjær Strand-
skov. R. contiguus Gelert, Munkebjerg, især ved Ibæk, Mosen
ved Breining. R. Langei G. Jensen, Breining, Ibæk. R. scia-
philus Lge., var den hyppigste Rubusart paa hele Turen, saavel i
Skoven som i Hegnene; paa Strækningen fra Trelde By over
Halsgaarde, Høl, Gaarslev og Børkop fandtes den sammen med
Varieteten microphylla F. & G. R. pyramidalis Kaltenb., Trelde
Skov, Andkjær Skov, kun faa Exemplarer. R. mucronatus Blox,
fandtes almindelig påa Strækningen fra Gaarsen til Munkebjærg.
(Det nordligste Voxested i Jylland). R. vestibus Wh. & N., sparsom,
kun fåa Exemplarer i Trelde Skov. R. Drejeri G. Jens., i
Mængde langs Vejen i Trelde Skov tæt ved Næsset. (Saa vidt
vides det nordligste Voxested). RR. pallidus Whe., Treldeskov og
Ankjærskov. R. glandulosus Bell (R. Belludii Whe.), Ankjærskov
ved Munkebjærg, almindelig i Skoven paa den nordlige Side af
Vejlefjord fra Tirsbæk til Vejle og i Grejsdalen. R. dissimulans
Lunde selectus K. Fr., den hyppigste Corylifoliiform langs Hegnene
fra Trelde til Skoven ved Brejning. R., Fioniæ K. Fr., Gaarsen,
Børkop, Gaurslund. R. Wahlbergii Arch., Trelde Skov. R. prui-
nosus Arch. Ø suberectus F. Arsch. Skoven ved Breininge.
R. maximus Mrss. Ø simulatus K Fr., Gaarsen. Desuden fandtes
de 3 almindeligste Rubusarter.- R. plicatus, R. villicaulis insularis
F. Aresch. og R. Radula. Fr. Philipsen.

Exkursion til Gelskov den 23. September 1888. Deltagernes Antal
var 20, nemlig Stud. Børgesen, Cand. Dam, Stud. Feilberg, Stud.
Hartz, Administrator Holm, Assistent Jansen, Jægermester Lowzow,
Lærer Sev. Petersen, Dr. Poulsen, Cand. Raunkjær, Dr. Rosenvinge,
Docent Rostrup, Stud. Rostrup, Kaptejn Toussieng, Prof. Warming, og
som Gjæster DH'rr. Prof. Areschough, Docent Ljungstrøm og Dr.
Nordstedt fra Lund, Dr. Andersson fra Upsala samt prakt. Læge
Mundt fra Kjøbenhavn. Hensigten var bl. a. at tilvejebringe friskt
Materiale af Svampe til den i de følgende Dage afholdte Udstilling i
Botanisk Have, hvortil der ogsaa indsamledes betydelige Kvantiteter.
Af sjældnere Svampe fandtes: Amanita porphyria Fr., Lepiota
acutisquamosa Weinm., Tricoloma flavobrunneum Fr., "Tr. pes-
sundatum Fr., Tr. lascivum Fr., Collybia ingrata (Schum.), Stro-
pharia stercoraria Fr., Hypholoma melantinum Fr., Cortinarius
armillatus Fr., Paxillus atrotomensus (Batsch) i Mængde, Pax.
panuoides Fr., Lactarins vellereus Fr., L. pyrogalus (Bull), L.
fuliginosus Fr., Russula fellea Fr., Marasmius Wynnei Bedh., M.
peronatus (Bott.), Lentinus lepideus Fr., L. cochleatus (P.), Boletus
strobilaceus Scop., B. radicans Pers., Hydnum zonatum Batsch,
Clavaria pistillaris L. — Phallus caninus Huds. — Geoglossum
glabrum Pers., Peziza bulbosa (Hedw), Hypoderma nervisiqvium
Dc. (tidligere kjendt fra Bornholm), Hyp. sulcigenum Rostr., Pseu-
dopeziza Ranunculi Fckl., Lasiosphaeria ovina (P.), Asteroma reti-
culatum (Dc.), Isaria brachiata (Batsch), Coremium coprophilum
Berkeley; — Melampsora pallida Rostr., Caeoma Asperulae Rostr..
Tuberculina persicina (Dittm.).

E. Rostrup.

Den ordinære Generalforsamling

afholdtes den 26. Januar 1889 i botanisk Haves Auditorium. Til
Stede vare: Gartner Bremer, stud. mag. Børgesen, Lærer Claudi-
Hansen, Redaktør Feddersen, stud. theol. Feilberg, Gartner Friedrichsen,
Adjunkt Grønlund, stud. mag. Hartz, Redaktør Helveg, Apotheker
Hempel, Grosserer Jacobsen, stud. mag. Jensen, cand. pharm. Johannsen,
Museumsinspektør Kjærskou, Professor Lange, Lærer Leth, Dr.
phil. 0. G. Petersen, Etatsraad Petit, Dr. phil. Poulsen, cand. mag.
Raunkjær, Dr. phil. Rosenvinge, Docent Rostr up, stud. mag. Rostrup,
Lærer Rudmose, Museumsassistent Riitzou, Forstkandidat Sarauw,
Gartner Tscherning og Professor Warming.

Hr. Adjunkt Grønlund valgtes til Dirigent og gav Ordet til
Formanden, der aflagde Beretning om Foreningens Virksomhed
i 1888. Der var afholdt 7 Møder og 3 Exkursioner. Medlemstallet
var den 1. Januar 1889 279 (&S Æresmedlemmer, 219 ordinære og
55 korresponderende Medlemmer). 1 Æresmedlem og 1 ordinært
Medlem ere døde i det foregaaende Aar (Prof. Åsa Gray og Orga-
nist N. E. Petersen). Som Æresmedlem er optaget Prof. Johnstrup.
Af Tidsskriftet er udgivet 16. Bds. 4. H. og 17. Bds. 1.—2. H.,
samt ,,Meddelelserne” 2. Bind Nr. 3 og 4. Foreningen staar i
Forbindelse med 50 Selskaber m. m., af hvilke én Forbindelse er
ny. Plantebytningens Regnskab findes omstaaende. — Kassereren
fremlagde derefter Regnskabet, som godkjendtes. Prof. Warming
fremsatte forskjellige Forslag i Retning af Besparelser. Da For-
eningen hår mistet en hidtilværende aarlig Understøttelse paa 400
Kr. og er i Gjæld til Bogtrykkeren, udtalte Formanden, at man
maatte være belavede påa kun at faa meget lidt Tidsskrift i det
kommende Aar. — Formanden foreslog derefter Exkursioner for
Sommeren. De vedtoges og vil findes nedenfor. — Generalforsam-
lingen vedtog derpaa, efter Bestyrelsens Forslag, at de indenbys
Medlemmer, ligesom hidtil de udenbys, bære Omkostningerne ved
Kontingentets Indkrævning. — Ved det derpaa følgende Bestyrel-
sesvalg gjenvalgtes Næstformanden og Kassereren, og i Stedet for
Dr. 0. G. Petersen, som ikke ønskede Gjenvalg, valgtes Prof War-
ming. Bestyrelsen for indeværende Åar er altsaa: Prof. Dr. phil.
Joh. Lange (Formand), Etatsraad Petit (Næstformand), Museums-
inspektør Køærskou (Redaktør), Docent Rostrup (Sekretær), Prof.
Warming (Arkivar) og Museumsassistent Riitzou (Kasserer). Revi-
sorer ere: Adjunkt Grønlund og Etatsraad Piper.

Efter Generalforsamlingen "samledes c. 20 Medlemmer til et
livligt Fællesmaaltid og en ” Bolle".

Exkursioner i 1889.

1. Exkursion den 15.—16. Juni til Egnen mellem Borup og Kjøge.
2. Exkursion den 25.—30. Juli til Askov, Tønderegnen og Holsten.
3. Efteraarsexkursion, der efter Sædvane senere bestemmes.

102

Regnskab over den botaniske Forenings Plantebytning for 1888.

de iD Monoko- se i ;
Kryptogamer. tyledoner. Dikotyledoner. Talt. Summa.
danske. uden- danske. uden- danske. uden- danske. uden- Arter. | Expl.
landske. landske. landske. landske.
Indtægt: | |
| T
Kestbeholiningifrå 1887 & 3 sie 526 750 323 451 1084 1576-11 3983527 FU 4710
Fra 50 Medlemmer indsendt . .. 2367 2399 | 1044 1788 || 3398 5026 | 6809 9213 | | 16022
(| |
Talt: || 2893-3149 1367 2239 4482 | 6602 8742 | 11990 || 2975 | 20732
| ||
| |
Udgift:
Til 54 Medlemmer samt til Kjøben-
havns botaniske Museum afsendt . 2107 2421 1153 1931 3871 5701 7131 | 10053 17184
FREDERIK TT Rd. 786 728 214 308 611 | 901 1611 | 1937 || 890 3548
| |

20732

Balance | 2893 | 3149 | 1367 | 2289 | 4482 | 6602 | 8742 | 11990 |

Jonstrup, den 5te Juni 1888.

H. Mortensen.

103

Medlemsliste den 1. Marts 1889.
Æresmedlemmer.

Agardh, Jacob, Prof. emer. Lund.

Johnstrup, F., Professor. Kjøbenhavn.

Letourneuæ, AÅ., conseiller honoraire. Algier.

Rosenberg, Caroline, Frøken. Hofmansgave.

Steenstrup, Japetus, Etatsraad, Dr. phil. & med. Kbhvn.

Ordentlige Medlemmer.
de ln em bjyS:
Aaris, Fr ÅL, rang med. Nørre Farimagsgade 37... K.

Agger 'sborg, N.N .… Assessor pharm. Løve Apotheket. K.
Bartholin, C. T., Cand mag. Uraniavej 19. V.

Becher, ÅA., fhv. Apotheker. Slagelsegade 1... Ø.

Becker, G., Havebrugskandidat. Botanisk Have. K.
Bergh, E., Frue. Amiciv Ej 57 Ve

Bergh er S,-Draphil. .sAmicdvej 583 OVE

Blom, Etatsraadinde. Kronprinsessegade 30…. K.

Boesen, A. F. V., exam. pharm. Nørrevoldgade AOSIRK.
Bor nebusch, V. H., Stud. art. Blaagaardsgade fe: EN:
Boysen, I. H. H., Privatier. =Nørre Søgade 9 A…. K.
Bremer, W., Gartner. Botanisk Have. K.

Bruhn, C. A., Grosserer. Valdemarsgade 17. V.

Bruun, Å., Assistent. Landbohøjskolen. V.

Biintzen,; J.E... Dr. med. ; Korsgade 45: N.

Børgesen F'., Stud. måg. Østerbrogade 24. st. Ø.
Christensen, C. C., Stud. mag. Ehlers Kollegium. K.
Christensen, J. P., Redaktør. Nørrevold 92 st... K.
Claudi-Hansen, R. A., Lærer. Sofievej 25.,. V.

Davidsson, -0., Stud: mag. "Sølvgade 86... K. :

Feddersen, A., Redaktør. Kvæsthusgade Syg K.

Feilberg, C. A., Læge. Østerbrogade 46. Ø.

Hebr, HE Sad theol SE Kannikestræde [Led
Flindt, H., kgl. Haveinspektør. Frederiksberg Runddel 3. F.
Fridriksson, M. Haldorsson, Læge. Dosseringen 8…. N.
Friedrichsen, T., botanisk Gartner. Botanisk Have el ..K:
Gelert, O., Cand. pharm. Gammeltoftsgade 12 B…. K.
Gerstenberg, H, W. T. v., Kaptejn. Kalkbrænderivej IBN Ø:
Gram;sC.F Dr: med. Reservelæge. Kommunehospitalet. K.
Gram, J. B., Cand. pharm. Ole Suhrsgade 8... K.
Grønlund, C., Adjunkt. Monradsvej 17. F.

Hallas E.,. Frøken. Nørre Allé. 1…. N.

Hansen, C., Docent. Svanholmsvej 6 B.,. V.

Eee E. C., Dr. phil., Laboratorieforstander. Carlsberg. F.
Hariz, Stud, mag. Vodrufsvej 21. V.

rynke, 52CI-BS Assessor pharm. Nørrebros Apothek. N.
Helms, SR Persia SELER Alhambravej 7. ;

Helveg, ET, Redaktør. Holsteinsgade 30…. Ø.

Hempel, P., Apotheker. N. Farimagsgades Apothek. K.
Henningsen, V., Stud. med. Regensen. K.

Hors HS Stud. polyt… N. Farimagsgade 39. .K:

Holm, F. E., Administrator. Lampevej 31…. F.

104

Høeg, F. L., Cand. theol. Abel Cathrinegade 7.,… V.

Hørring, A. F., Læge. Frederiksborggade 26.,. K.

Jacobsen, C. P., Grosserer. Amaliegade 8… Ek

Jansen, O. F., Assistent i Fin: ansministeriet. Havnegade 43…. K.
Jensen, H., Stud. mag. Rosenvængets Allé 18…. Ø.

Jensen, J. L., Direktør. Uranievej 6. V.

Jenssen-Tusch, H., Oberst... Frederiksberg Bredgade 21. F.
Johannsen, W., Cand. pharm. Frederiksborggade 39. i
Jørgensen, Alfred, Teknisk Laboratorium. Vesterbrogade 268. V.
Kiærskou, H., Museumsinspektør. Charlottenborg. K.

Kløcker, A., Cand. pharm. Blegdamsvej 24. N.

Lange, Joh., Professor, Dr. phil. Thorvaldsensvej 5. V.

Lange, J., Stud. mag. Regensen. K.

Larsen, S. C., Cand. philol. Kronprinsessegade 18. st. K.
Lassen, H., Stud. mag. Ø. Farimagsgade 91.,. Ø.

Lassen. J. S. V., Professor, Dr. jur. Sortedamsgade > RER SE. 0

Leth, T., Lærer... Saxogade 29, V.

Lorentzen, M., Cand. mag. Gl. Kalkbrænderivej 13. Ø.

Liiders, T. T., Cand. pharm. N. Farimagsgades Apothek. K.
Liitken, C., Skovtaxator. Carlsberg Vej 6. Valby. F.

M«aløe, C., stud. med. H. C. Andersensgade 4., K.

Madsen, A., Gartner. St. Kongensgade 95…. K.

Madsen, H. P., Assessor pharm. Vesterbros Apothek. V.

Miiller, P. E., Kammerh., Dr. phil., Overførster. Vodrofvej 55.,. V.
Møller, E., Frøken. Falkonergaardsvej 5. V.

Møller-Holst, E., ; Direktør. Harsdorfsvej 7. V.

Mørck-Hansen, S., Redaktør, Larslejstræde 13... K.

Ottesen, L. O. C. Cand. phil., Lærer. Jagtvej 3) EEG FE

Paludan, C. F., Slotsgartner. Rosenborg. [

Pedersen, C. F. F., Apotkeker. Christianshavns Apothek. C.
Pedersen, H. R. V., Cand. pharm. Christianshavns Apothek. C.
Pedersen, 5 Professor. Gammeltoftsgade 4…. K.

Petersen, A., Dr. phil. Gl. Torvs Apothek. K.

Petersen, E AÅ., Cand. pharm. Krone Apotheket. K.

Petersen, K. T., Apotheker. Gammeltorvs Apothek. K.

Petersen, 0. G., Dr. phil., Docent. Rørholmsgade 14…. K.
Petersen, S. C., Assistent. Svanemosegaardsvej 13...

Petit, E., Etatsraad. Harsdorfsvej 1. V.

Piper, H. A. T., Etatsraad, Assessor pharm. Hjorte Apotheket. K.
Pirtzel, A., cand. pharm. Svane Apotheket. K.

zengeen,. ”s "4., Dr. phil. Rosenvængets Hovedvej 29. Ø.

Prytz, Docent. Frederiksberg Bredegade 3 C.,. F.

Rasch, va fe: med. Kultorv 5.,. K.

Raunkjær, C., Cand. mag. Webersgade 5.,. Ø.

Blkkoinge JT AR , Dr. phil., Bibliothekar. Frederiksborgg. 5) RER (85
Rostrup. E., Docent. Forhaabningsholms Allé 7….

Rostrup, 0., Stud. mag. Forhaabningsholms ANS MVV
uten: N, Lærer. Bi anco Lunos Allé 7 TNO Na

Riitzou, S. M., Museumsassistent. Nørregade 20 Mb... K.
Sarauw, æg Forstkandidat, Stud. mag. Gl. Kongevej 44! ASSENS
Seehusen, V. L., Apotheker. Sorte Hests Apothek. V.

Stockfleth, P.T. V. , Kommunelæge. Østerbrogade 16….

Thaysen, P. Provi isor. Blaagaards Apothek. N.

Thiele, T. N., Professor, Dr. phil. Astronomisk Observatorium K.
Thomsen, N. O., exam. pharm. Rømersgade 24…. K.

Thorsen, M., Lærer. Lille Farimagsgade 6.,. K.

Toussieng, F. G. W., Kaptejn. Dannebrogsgade 1.…. V.

105.

Trier, S. M., Assessor pharm. Rosenborggade 3. st. K.
Tscherning, J., Havebrugskandidat. Botanisk Have. K.
Uldall, J., Landbrugskandidat. Skjoldsgade 3…. Ø.
Vestesen, B., Pastor emer. Mynstersvej 4. V.
Vogel-Jørgensen, H. G., Overlærer. Skolen paa Fuglevangsvej. V.
Warming, J. E. B., Professor, Dr. phil. Gothersgade 139%. K.
Wiinstedt, W., Dr. med. Gothersgade 30. st. K.
Zedeler, F. A. J. M., Dr. phil. Vesterfælledvej 88. V.
Zoffmann, A., Cand pharm. Fiolstræde 34….

F. betegner Poststationen ,,Frederiksberg”.

b.-Udenbys.

Andersen, Å., Lærer, Havrehed Skole pr. Odense.
Andresen, P., Højskolelærer. Ryslinge pr. Ringe.
Åhrling, Eug., Dr. phil. Arboga. Sverrig.

Appel, 2. Biber, O. Schaffhausen.

Baagøe, J., Apotheker. Næstved.

Bauer, C. A. P., Apotheker. Rudkjøbing.

Beeby, W. H. London.

Bergh, L. J. A. C., Overlærer. Thorshavn.

Bergstedt N., Lærer. Bodilsker pr. Nexø.

Bjørkman, H., Telegrafist. Gøteborg. Sverrig.
Blomberg, O. G., Præst. Ekensholm pr. Nykoping. Sverrig.
Bomann, E. E., Student. Buenos ÅAyres.

Branth, J. Deichmann, Præst. Sneptrup pr. Skanderborg.
Brown, Augusta, f. BRudmose, Frue. London.

Bøggild, E., Stud. art. Ribe.

Copineau, C., Dommer. Doullens. Frankrig.

Corbiére, Professor. Cherboug.

Dahi, J., Cand. pharm. Passilla 795. Buenos Ayres.

Dahl, K., Stud art. Jægersborg pr. Gjentofte.

Dam, E., Cand. pharm. Kjøge.

Danneskjold-Samsøe, Lehnsgreve. Gisselfeldt pr. Haslev.
Eggers, H. v., Baron, Kaptejn. Hillerød.

Elfving, F., Dr. phil., Docent. Helsingfors.

Ernstsen, H. P., Lærer. Rørby pr. Kallundborg.
Fabritius de Tengnagel, V., f. Sarauw, Frue. Thisted.
Fausbøll, J., Præst. Aarhus.

Feilberg, P., Inspektør. Søborg pr. Græsted.
Fischer-Benzon, Dr. phil. Kiel.

Fraas, V., Lærer. Slagslunde pr. Viksø.

Friderichsen, K., Cand. pharm. Løve Apotheket. Haderslev.
Friis, J. J., Cand pharm., Tandlæge. Hjørring.

Frisch,» W. J.. G., Cand. pharm: "Maribo.

Gad, C., Overlæge. Viborg.

Gjeding, Marie, Frøken. Fredriksværk.

Grønwall, A. L., Lektor. Malmø.

Hansen, C., Cand. pharm. Grenaa.

Hansen, F., Gaardejer. Askov pr. Vejen.

Hansen, K., Landbrugskand. Ladelundsgaard pr. Brørup.
Henningsen, A., Præst. Durup pr. Durup Station.
Hildebrandt, P., Cand. pharm. Kunstgødningsfabriken. Landskrona.
Hjorth, A. L., Skoleinspektør. Rønne.

Hofman-Bang, N. E., Stamhusbesidder. Hofmansgave pr. Otterup.
Hora, P., Cand. phil. Smichow ved Prag.

Indebetou, C., Apotheker. Avesta. Dalarne.

106

Ingerslev, Læge. Marienborg pr. Stege.

Jacobsen, A. V. H., Cand. pharm. Løve Apotheket. Odense.
Jacobsen, H., Plantør. Hæsede pr. Rønnede.

Jensen, C., Cand. pharm. Kirke Hvalsø.

Jensen, H., Dyrlæge. Farsø pr. Vester Hornum.
Jeppesen, J., Højskoleforstander. Staby pr. Ulfborg.
Jeppesen, J., Seminarielærer. Gjedved pr. Horsens.
Jeppesen, J. K., Lærer. Faarup Ejersted pr. Aabybro.
Jersild, Dr. med. Tønder.

Johansen, F., Lærer. Dalbyneder pr. Havndal.
Johansson, K., Låroverksadjunkt. Visby. Sverrig.
Johannson, N. A., Rektor. Gøteborg.

Jørgensen, L., Etatsraad, Godsejer. Søholt pr. Maribo.
Jørgensen, L., Landbrugskandidat. Møgelkjær pr. Horsens.
Jørgensen, P., Kjøbmand. Odense.

Klæbel, C., Cand. pharm.. Svane Apotheket. Randers.
Lange, Jac. E., Havebrugskandidat. Dalum pr. Odense.
Larsen, R., Lærer. Vejenbrød Skole pr. Hørsholm.
Laurell, J. G., Præst. Sorunda. Sverrig.

Leverkhuysen, Forpagter. Kragelund pr. Arden.

Lind, K. M., Læge. Assens.

Lind, N., Cand. pharm. Ribe.

Loøtze, G., Etatsraad. Løve Apotheket. Odense.
Lowzow, A. G., Jægermester. Slettegaard pr. Helsinge.
Lund, A., Dr. phil. Westerwik.

Mariboe, Havebrugskandidat. Fredericia.

Mathiassen, M. J., Lærer. Mullerup pr. Slagelse.

Moltke, E. G., Kammerherre, Greve. Nørager pr. Ruds Vedby.
Mortensen, H., Seminarielærer. Jonstrup pr. Ballerup.
Morville, G., Justitssekretær. Viborg.

Møller, S., Distriktslæge. Nørre Sundby.

Mørch, J., Landinspektør. Hobro.

Neuman, L. M., Lektor. Sundsvall. Sverrig.

Nielsen, P., Konsulent. Tystofte pr. Skjelskør.

Nyeland, S., Direktør. Vilvorde pr. Charlottenlund.
Overgaard, Lærer. Gjetterup pr. Thisted.

Pedersen, J. P., Lærer. Skovholm Friskole pr. Lejre.
Pedersen, N., Skovfoged. Nørager Vaaseskov pr. Ruds Vedby.
Petersen, P., Lærer. Tandrup pr. Fjerritslev.

Petersen, S., Lærer. Slotsbjergby pr. Slagelse.

Philipsen, F., Cand. pharm. Fredericia.

Poulsen, D. T., Handelsgartner. Roskildevej 70. F.
Poulsen, H. F., Kapellan. N. Ørsløv pr. Nykjøbing p. F.
Poulsen, J. C., Lærer. Odense.

Rafn, J., Aniægsgartner. Hellerup.

Rasmussen, H., Lærer. Karleby pr. Nykjøbing p. F.
Reimers, D., Apotheker. Aarhus.

Rosendal, Højskoleforstander. Vinding pr. Vejle.
Samzelius, H., Studerande. Kgl. Skogsinstitut. Stockholm.
Scheutz, Lektor. Wexiø. Sverrig.

Schiffner, V.,, Dr. phil., Assistent v. d. bot. Have. Prag.
Schidtz, 0., Cand. pharm. Løve Apotheket. Odense.
Schiøtz, Th., Brygger. Odense.

Schmidt, V., Lærer. Frederikshavn.

Schiitz, C., Cand. theol. Helsingør.

Sonne, C., Landbrugskandidat. Lyngby.

Stephansson, S., Adjunkt. Moådruvellir pr. Akurejri.

107

Strøm, V., Overlærer. Odense.

Sørensen, C., Cand. pharm. Hornsyld Apothek.
Thoroddsen, Th., Adjunkt. Rejkjavik.

Ulriksen, Gartner. Alnarp. pr. Akarp Station. Sverrig.
Valentiner, Forpagter. Gjorslev pr. Storehedinge.
Vilandt, H., Læge. Ribe.

" Wallengren, ER. O. J., Stud. Håganås. Farhult. Sverrig.
Wessén, L. J. R., Bruksforvaltere. Mjolby, Asbysand. Sverrig.
Wickbom, J., Seminarieadjunkt. Kalmar.

Winslow, A. P., Låroverksadjunkt. Gøteborg:

Zahrtmann, H., Apotheker. Ulfkjær Apothek pr. Ulfborg.

Korresponderende Medlemmer.

Areschoug, F: W. C., Professor, Dr. phil. Lund.

AÅscherson, P., Professor, Dr. phil. Berlin.

Babington, C. C., Professor. Cambridge. England.

Bennett, Arthur, Croydon, Surrey. England.

Berggren, S., Professor. Lund.

Blytt, ÅA., Professor. Christiania.

Bommer, J. E., Professor, Bruxelles.

Bonnier, G., Professor. Paris.

Brandis,:D:; Dr:…phil. +.Bonn:

Brown, Robert, of Campster. Dr. phil. London.

Buchenau, F., Professor. Bremen.

Burle, E., Botaniker. Gap. Hautes Alpes. Frankrig.
Christensen, B., Botanisk Gartner. Lund.

Cosson, E., Dr., membre de Vinstitut. .Paris.

Crépin, F., Direktør for den botaniske Have. Bruxelles.

Dévos, A., Konservator. Bruxelles.

Dieck, Dr. phil., Riddergodsbesidder. Zøschen, Merseburg.
Engler, A., Professor, Dr. Breslau.

Flahault C., Professor. Montpellier.

BFocseWw.. 0. Dr. phil:s Bremen:

Fries. T. M., Prof., Direktør for den botaniske Have. Upsala.
Glaziou, A., Dr., phil., Direktør for de off. Haver. Rio Janeiro.
Heldreich, T. de, Prof., Direktør for den botaniske Have. Athen.
Henriques, J., Professor. Coimbra.

Hervier, J., Abbed. St. Etienne. Loire.

Janka, V. v., Custos v. d. bot. Afd. af Nationalmus. Buda-Pest.
Jolis, A. le, Prof., Præsid. for det naturhist. Selskab. Cherbourg.
Jønsson, B., Dr. phil., Adjunkt. Lund.

Karsten,Px -A2; "Prof; Dr. phil:«Mustialaypr:…Eelsingfors:

Kerner, A., Professor. Direktør for den botaniske Have. Wien.
Kjellman, R. F., Professor, Dr. phil. Upsala.

Laguna. M., Direktør for Forstskolen. Escorial.

Leffler, J. A., Magister. Stahåsa. Østergåthland.

Lindeberg, C, J., Lektor. Gøteborg.

Magnus, P., Professor. Berlin.

Martins, C., Professor. Montpellier.

Masson, Rosine, Frøken. Lausanne.

Miiller, F., Baron, Dr. phil., Gouvernements Botaniker. Melbourne.

. 108

Nathorst, A. G., Dr. phil. Stockholm.

Nilsson, H., Dr. phil. Lund.

Nordstedt, 0., Dr. phil., Konservator. Lund.

Nordri, 4. G., Kjøbmand. Mortensnæs. Østfinmarken.
Norman, J. M., Forstmester. Laurvig.

Norrlin, J: P., Prof., Dr. phil. Helsingfors.

Nyman, C. F., Konservator v. Rigsmuseet. Stockholm.

Olsson, P., Dr. phil., Lektor. Østersund. Sverrig.

Urban, I., Prof., Dr. phil. Berlin.

Wille, N.. Dr. phil., Assistent ved Rigsmuseet. Stockholm.
Willkomm, M., Prof. Direktør f. d. bot. Have. Prag.

Wittrock, V. B., Prof., Intendant ved Rigsmuseet. Stockholm.

De videnskabelige Instituter, Selskaber og Tidsskrifter

med hvilke Foreningen har staaet i Bytteforbindelse i 1888 ere de
samme 49, der ere opførte i disse Meddelelser Bd. 2 Nr. 3, S. 43
—44, samt: La société des naturalistes. Kieff. Russie.

Foreningens Arkiv

har i det forløbne Aar modtaget følgende Gaver foruden
Tidsskrifterne fra ovennævnte Selskaber:

A. Letourneux, Voyage botanique en Tunisie dans le sud du
Nefzaoua. — Rapport sur une mission botanique exécutée en 1884
dans le nord, le sud et Vouest de la Tunisie. 1887. — Ferd. Miiller,
Iconography of Australian species of Acacia and cognate genera.
1—8 Decade. 1887. — Australian species of Acacia. — 5—11 Decade.
1888. — F. C. Schiibeler, Viridiarium norvegicum I. Bind, 2. Hefte,
II. Bind, 1. H. 1886. — T. F. Allen, The Characeæ of America
Part. I. 1888. — Forhandlinger ved de skandinaviske Naturforskeres
13de Møde i Christiania 1886. — G. Beyse, Untersuchungen iber den
anatomischen Bau und das mechanische Princip im Aufbau einiger
Arten der Gattung Impatiens. 1881. Nova Acta Cæs. Leop. Car.
Acad. — L. Klein, Bau und Verzweigung einiger dorsiventral ge-
bauten Polypodiaceen 1881. Ibid. — F. Lehmann, Systematische Be-
arbeitung der Pyrenomycetengattung Lophiostoma (Fr.) Ces. & D.
Ntrs. mit Beriicksichtigung der verwandten Gattungen Glyphium
(N. i. c.), Lophium Fr. und Mytilinidion Duby 1886. Ibid. — 4. Feist,
Ueber die Schutzeinrichtungen der Laubknopsen- dicotyler Laub-
biume wiihrend ihrer Entwickelung 1887. Ibid. — N. Wille, Beitråge
zur Entwickelungsgeschichte der physiologischen Gewebesysteme bei
einigen Florideen. 1887. Ibid. — Section cryptogamique, tenue å Paris
en Octobre 1887 par les Sociétés botanique et cryptogamique de
France. Paris 1888. — 4. Schomburgk, South Australia, report on
the progress and condition of the botanical garden (1887). Adelaide

109

1888. — Toni et Levi, L., Algarium Zanardini. 1888. — I. G. Agardh,
Om structuren hos Champia och Lomentaria. 1888. — L. Jolis, Le
Glyceria Borreri å Cherbourg.
O. G. Petersen.

Den naturhistoriske Forening har vedtaget, at Botanisk For-
enings Medlemmer har gratis Adgang til dens videnskabelige
Møder (men ikke til Søndagsmøderne).

Anmeldelse.

K. Friderichsen & 0. Gelert: Rubi exsiccati Daniæ et Slesvigiæ.
Fase. III. Horsens 1888, pris 12 kr. 50 åre.

Detta håfte, som blef fårdigt till utdelning i slutet af fårra
året, omfattar 40 synnerligen vål preparerade nummer och påkallar
stort intresse i foårsta rummet genom de sillsynta arterna, R.
macrothyrsus Lge, propexus K. Fr. och rudis Whe & Nees, i det
andra derigenom, att det erbjuder Rubusforskaren en rik samling
af slågtets mest kritiska och svårbeståmda former. Corylifolii och
cæsius — hybrider, hvilka jag håirmed åsyftar, utgora nemligen till-
sammans åfver håilften af fascikeln (n:o 74—96). Bland dessa hafva
endast n:o 91—96 å etiketterna och i innehållsfårteckningen er-
hållit hybridbeteckning, medan n:o 79—90 framstållas såsom
underarter, varieteter eller former af RBR. milliformis.. Såsom en
stor fårtjenst vill jag påpeka, att innehållsfårteckningen åtfåljes
af ,annotationes", i hvilka de former, som icke åro upptagna i
Utgifvarnes monografi &fver ,,Danmarks och Slesvigs Rubi", be-
skrifvas. Sådana åro: Rubus millifornis ” Wahlbergii var. mutabilis
f. subsimplex; BR. millif. " Wahlb. ” vexatus i två varieteter, v.
erispus och v. subtiliacens; R. millif. ”= Warmingii ft. glaber; ER. millif.
pruinosus f. subgothicus; BR. millif. = Dethardingii åtvenledes i två
former, f. nostras och f. transjectus; BR. millif. ”= gothicus v. decipiens
samt R. millif. = cilzatus v. roseus.

Med undantag af n:o 63, 74, 84 och 95, hvilka åro från Fyen,
85,7 som år från -Falster;465-från, Bornholm, 69. från, Lolland; 470
från Holsten, 77 från Seland, 89 och 93 från Langeland, åro alla
från Slesvig eller Jylland.

Att ett så stort exsiccatverk, som- fåreliggande, skall taga
mycken tid och arbete i anspråk, år ju for hvar och en klart, och
att det fårorsakat utgifvarne, hvilka hafva sin egentliga verksamhet
på ett område, som endast lemnar ringa tillfålle till ledighet,
kånnbara svårigheter af mer ån en art, år ju också &gonskenligt.
Man må derfår å ena sidan icke undra deråiver, att de ej tånka ut-
gifva flere fasciklar, helst som de med skål kunna såga sig ,,have
i det væsentlige naat det Maal, som de havde tilsigtet"; men å
andra sidan ville Anmålaren bedja dem att icke fortråttas, utan
fullståndigt afsluta verket, så att Rubusvånnerna skulle kunna
blifva i tillfålle att genom dem få de.-ånnu outdelade BR. rhombifo-
lius, villicaulis f. silvestris, hypomalacus, piletostachys, monachus, for
att ej tala om corylifolii, bland hvilka såkert finnas flere ånnu ej
distribuerade former.

Innan jag åfvergår till den speciela redogårelsen får fascikelns
olika nummer, anser jag mig båra nåmna, att jag forliden håst
haft formånen och nåjet att i Utgifvarnes sållskap se och insamla
flere af de nu utdelade formerna (66—68, 74—77, 79—83, 91, 92

. 110

på deras respektive lokaler och att desamma hår fårbigås endast
af den anledning, att de komma att beråras i en sårskild uppsats.

N:o 61 och 62 tillhåra R. sulcatus Vest och gifva goda bilder
af denna art, sådan han upptrider i skugga (61) och på solåppna
lokaler (62).

63. R. sulcatus Vest v. pseudothyrsanthus Utg. — synes mig
vara mycket svårtydd. I sin solform påminnaåar han både om R,
sulcatus och R. affinis Whey, i sin skuggform deremot ojemfårligt
mycket mera om R. thyrsoideus, hvars utpreglade skogsformer den
starkt liknar. Hirtill kommer det egendomliga fårhållandet, att
skuggformen år merå våpnad ån solformen.

64. R. ” contiguus O. G. — ir skuggform af samma art, som
utdelades i fasc. II. under n:o 32. |

65. R. laciniatus Willd. — kan vil ej sågas tillhåra Danmarks
Flora i annan egenskap fin som fårvildad trådgårdsvåxt.

70. BR. macrothyrsus Lge — ir, såsom kind endast från några
lokaler (Holsten) en af exsiccatverkets virdefullaste arter. Från
69, R. vestitus Whe & N, med hvilken den vål år nårmast beslåg-
tad, skiljes den låt genom något fårade turioner, lutande taggar,
aflånga uddblad, som hafva stårsta bredden ofvan midten, synner-

ligen vackert thyrsuslik blomstållning och omvåndt åggrunda
kronblad. ;
71. R. propexus K. Fr. — Arten, som fårst omnåmnes i en

anmåirkning under radulæ i Utg.s monografi och sedan nårmare
beskrifves i +, Rettelser og Tilfåjelser" (Bot. Tidsskrift 1888 p.
236) och i ,Résumé" (1. c. pag. 31), synes mig ytterst intressant,
såsom stående mellan radulæ och vestiti. Vid forsta &gonkastet

frapperades jag af dess likhet med 94 — en &fverensståmmelse,
som ej blott råér habitus, utan åfven striicker sig till detaljer, så-
dana som fruktiimnen och kronblad — och vill rekommenderåa

dem till nårmare observering och jemfårelse. Att de håriga och
glandelborstiga arterna upptråda i glandelfattigare och nåaknare
former, torde ej vara så ovanligt, och måhånda år n:o 94 att anse
som en f. derasa af E. propexus.

72. RBR. rudis Whe & N, — Denna synnerligen vål markerade
art, som i Tyskland når ånda till Mecklenburg, har af O. Gelert
blifvit upptåickt både i Holsten och Slesvig samt derigenom vun-
nen åt den danska Floran. Jemfård med tyska exemplar, får
hvilka jag har Dr. O. Focke at tacka, visar den danske formen
inga nåmnvirda olikheter — måjligen mera bladig inflorescens.

73. R. Bellardii Whe & N. — ir i Sverige och Danmark
sedan liinge bekant under namnet R. glandulosus Bell. Oss synes.
att iildre namn, som afse vil begrånsade, aldrig missfårstådda
arter, borde bibehållas, åfven om i auctors ursprungliga beskrif-
ning en eller annan oegentlighet kan uppletas.

77. R. millif. Wahlbergii Arrh. v. mutabilis K. Fr. f. subsim-
plexr — Med anledning af det nya namnet ,,mutabilis" torde båra
nåimnas, att Genevier brukat och Babington efter honom
uppiagit detta namn får en till de glandulåsa corylifolii hårande
art och att det derfår hår borde ersittas af ett annat.

78. R. ” Wahlbergii v. ferorxr Lge f. debilior — står mycket
nira Utg.s R. gothicus, såsom en jemfårelse mellan de blommande .
skotten i detta nummer och i n:o 86 torde gifva vid handen.

84 och 85, tillhårande E. H. L. Krauses art, R. Dethardingtii,
af Utg. beskrifven i fårut citerade ,,Rettelser og Tilføjelser”, åro
icke fullt identiska med den form af arten, som jag tråffade i
Halk vid Haderslev. Mina exemplar hafva nemligen nåstan trinda

id :

turioner, betydligt svagare taggar (i forhållande til turionens tjock-
lek), nåstan runda uddblad o. s. v. I brist på authentiska exem-
plar måste jag afstå från att nårmare yttra mig om denna art,
som åfven i Sverige synes hafva stor utbredning.

R. gothicus Utg. har utdelats i n:o 86—89. Af dessa synes 87
vara identisk med R. acuminatus Lindeb. och 89 endast obetyd-
ligt skild från honom. Ni:o 86 och 88, hvilka begge tillhåra en
annan typ, stå nårmare intill de former, som i Utg.s monografi
foras till RBR. = Wahlbergii v. ferox, ån till RBR. acuminatus.

93. RB. cæsius X vestitus i. ciliato-æmulans — synes mig icke i
något våsentligt hånseende skilja sig från RE. rosanthus v. lejocarpus
Lindeb. N:o 43 i Lindebergs exsiccatverk år visserligen ej
fullt &fverensståmmande med i fråga varande form, men ,från
Norge, der BR. lejocarpus något afviker från den bohuslåndske typen,
har jag sett en med foreliggande nummer identisk form.

94. RBR. cæsius XK — — —? Jag år ense med utgifvarne om
svårigheten att bestimma denne form. Før min del skulle jag
med stor fruktan hånféra den till corylifolii. JIcke heller finner
jag något kånnetecken, som talar får dess natur af cæsius-hybrid!
Dess pollen år nåstan totalt odugligt! Se nårmare n:o 71.

95. BR. cæsius X pallidus Lge — skiljes från BR. pallidus genom
silkeshårighet på bladens undersida, genom nåstan ludna sepala
(båst synligt i knopp), en får R. pallidus okånd rikedom på glan-
delhår, kortspetsade uddblad, smårre kronblad, kortare ståndare
och den får corylifolii karakteristiska, ej klasebildande blomståll-
ningen. Med R. Friesii (G. Jensen mskr.), n:o 25 i detta exsic-
catsverks I. fasc., delar denne form artnummer i Langes Flora;
de synas mig dock fåga besligtade. Pollenundersåkningen visade
att fromjålet år nåstan absolut odugligt, hvilket i samband med
dess sterilitet torde utgåra bevis får dess hybrida natur. Hurnvida
deremot combinationen cæsius X pallidus år riktig, tilltror jag mig
icke att afgåra. Atminstone synes den mig ej kunna fårklara turi-
onernas glandelrikedom, ty åfven de glandulåsa formerna af RBR.
eæsius hafva endast sparsamma glandelhår på turionerna, hvadan
skål forefinnes till antagandet, att den ene stamarten år en glan-
delrikare art ån R. cæsius. Skulle jag våga en gissning, ville jag
antyda, att R. serpens har silkeshåriga turionblad, kortare spets på
uddbladen, bladig inflorescens och turiontaggar af samma beskaf-
fenhet som fåreliggande form. Den år visserligen icke kånd från
Fyen, hvarest detta nummer insamlats, men dess fårekomst der
år vål åndock tånkbar.

97 och 98 åro R. cæsius Lej., den fårre solform, den senare
påminnande om formæ recedentes at BR. cæsius X idæus.

99. RBR. idæus L. phyllanthus Utg. — har ej blott intresse som
monstrositet (i stållet får blommor utvecklas vegetativa skott),
utan åfven derfår, att den synes vara helt och hållet ovåpnad.

100 och 101 åro typiska exemplar af R. sawxatilis L. och chamæ-
morus L.

Sundsvall, d;,7/. 89. 1. M. Neuman.

Mindre Meddelelser.

En for Danmark ny Plante er Sparganium neglectum Beeby,
som er fundet af Lektor Neumann i Sundsvall mellem de Exem-
plarer af Sparganium, der laa i vort botaniske Museum under S.
ramosum Huds. Det paagjældende Exemplar er fundet ved Ved-

112

bæk af Liebmann (Finderens Navn er rigtignok ikke angivet, men
Etiketten er skreven af L. og Expl. desuden stemplet ,,Herb.
Liebmann"). Arten adskiller sig især ved Frugtens Form fra S. ramo-
sum, som den ellers meget ligner. Den er funden i sydlige England,
Frankrig, Italien og nu altsaa hos os, hvor den vel ved nærmere
Eftersyn vil findes paa flere Steder. Af den Beskrivelse som Beeby
har givet i Journal of Botany Vol. XXIII. Pag. 193. 1885, hid-
sættes her en Oversættelse.

Sparganium neglectum Beeby. Rodstok med Udløbere. Grund-
blade 3—5 Fod lange, trekantede ved Basis, rendede paa Oversiden
og næsten helt igjennem kjølede, stive, oprette, aldrig slappe eller
flydende i Vand, ragende op over den blomstrende Axe. Stængel-
bladene, som ere noget rendede paa deres nedre Halvdel, og Høj-
bladene alm. kjølede til deres Spids. Blomsterstanden et sammen-
sat Ax, hver Gren bærende 1—3 92 Hoveder med mange 2 Hoveder
over dem. Frugten næsten eller aldeles siddende, omvendt æg-
formet-tilspidset, eller hvis den er Zirøet, afrundet, omvendt-æg-
formet, almindelig noget mére end 2 Gange såa lang som bred
(Griflen fraregnet), ikke afstumpet, men lidt efter tilspidset: ud i
Griflen (the beak), som er Y%,—/,, almindeligst %”., af Frugtens
Længde: denne er ved Sammentrykning let kantet med et kreds-
rundt Tværsnit. Epicarpiet bestaar af talrige smaa Celler, som
forblive tykke og faste i den modne Frugt og saaledes skjule
Ribberne i Endocarpiet. Q Blomstens Perigonblade linjeformede
med en bred spateliormet Spids. Mer eller mindre lysegrøn i
tørret Tilstand.

Etikettering af Præparater i Spiritus. De almindelig brugte paa-
klæbede eller paahængte Etiketter tilsmudses, gaa let af, og ere i
det Hele lidet hensigtsmæssige. Jeg har derfor forsøgt at anbringe
Etiketten inde i Glasset, og som det synes med Held. Som Skrive-
vædske kan almindeligt Blæk ikke bruges, da det tidligere eller
senere udvidskes; ægte Galæbleblæk er bedre, dog kun naar Eti-
ketten ligger nogle Dage inden den paasættes. Langt at foretrække
er dog den i Handelen gåaende Tusch, Encre de chine liqvide, fra
N. Antoine & fils. Paris. Hermed skrives Etiketten, og såaasnart
den er tør, overstryges den ved Hjælp af en blød Pensel med
Æggehvide og anbringes nu hurtigt paa Indersiden af Glasset i
- passende Afstand fra Proppens nederste Rand. Den trykkes fast
med Fingrene eller, hvis Aabningen er vid nok, med et tørt Klæde,
idet man søger at forhindre, at der kommer Luftblærer mellem
Papiret og Glasset, eller Æggehvide udenfor Etikettens Rand.
Glasset kan derefter strax fyldes med Spiritus uden at Æggehviden
behøver at tørre først. Etiketter i Botanisk Museum, som bleve
anbragte paa denne Maade for over et Aar siden, have holdt sig
fortræffelig; selvfølgelig maa undtages de enkelte Præparater, som
blive ved at farve deres Spiritus i meget lang Tid; her maa Eti-
ketten af og til fornyes, men deres Tal er da heldigvis ringe. Da
Æggehvide holder sig saa kort Tid frisk, kan det anbefales, at
lade den tørre ind paa en Glasplade og løse den tørre Masse op
i lidt Karbolvand, efterhaanden som man har Brug for den.

Redaktion: Hjalmar Kiærskou og Sophus Riitzou.
Hotfensberg & Trap's Etabl. Ajøbenhavn.

MEDDELELSER

fra

DEN BOTANISKE FORENING

Bd. 2 Nr. 6. I KJØBENHAVN. November 1889.

(Udgivne som Tillægshæfter til ,,Botanisk Tidsskrift"”,)

Foreningsmøderne.

Mødet d. 24. Novbr. 1888.

Dr. Søren Hansen holdt Foredrag over Vegetationen i Umanak-
fjorden. Derefter fremlagde Prof. Lange som Supplement til det af-
holdte Foredrag en Del Planter fra Nordgrønland indsamlede af
Dr. Hansen. De interessanteste vare følgende: j

Equisetum variegatum var. anceps Milde, en spæd Form, der hår
megen habituel Lighed med E. scirpoides.

Glyceria Kjellmanni Lge. var. angustifolia, afvigende fra Hoved-
arten, som er funden paa Novaja Zemlja (Kjellm. & Lundstr.) ved
smallere Blade og en svagere Beklædning med Randhaar paa For-
bladet (palea superior). Arten er tidligere i Grønlands Flora kun
angivet fra Hareøen (70? 27") af Dr. Nathorst. Om den der fundne
Plante hører til Hovedarten eller til Varieteten, kunde af Mangel
paa Expl. ikke afgjøre. Dr. Hansen fandt den ved Ekorgfat 70"
47' n. B.

Tofieldia coccinea Richards., ny for Grønlands Flora. Tidligere
bekjendt fra Kysterne af det arktiske Amerika (R. Brown i Richard-
sons Polarflora (Verm. Schr. 1, p. 481) og fra det nordøstlige Si-
berien (mellem Floderne Jenisej, Olonek og Lena samt ved Be-
ringsstrædet (Kjellm.) og fra Unalaschka (Nelson). Dens hidtil
bekjendte geogr. Udbredelse synes altsaa at tyde paa, at den for
Grønlands Vedkommende har en vestlig Oprindelse. Dr. Hansen
fandt den ved. Kakordlugsuit 70"? 45' n. Br,

Antennaria alpina var. glabrata J. Vahl, en ejendommelig og
som det synes kun fra Grønland bekjendt Form, funden ved Uper-
niviks Næs 71? 10'. Den er kun bekjendt fra faa Steder i Grøn-
land, nemlig Disko (Vahl, Th. Fries), Isortok Fjord (Vahl) og Godt-
haabs Fjord .(S. Hansen).

Asperugo procumbens L. Flagbatteriet ved Christianshaab. Ny
for Grønland, men upaatvivlelig indført andetstedsfra.

Limosella aquatica L. var. minor (L. borealis Less.). L. aquatica
er tidligere kun funden et Par Steder, begge i Julianehaabs Di-
strikt (Vahl, Berlin), og altsaa flere Bredegrader sydligere end. den
nu af Dr. Hansen fundne Plante, der er samlet ved Kekertat
(Serfat) 71" n. Br.

Euphrasia officinalis L. f. pygmæa funden ved 70? 43' n. Br.
Hovedarten findes i Grønland, dog ikke almindelig, nordligst ved
Jakobshavn.

Myriophyllum alterniflorum DC.? (muligvis M. spicatum . var.)
Exemplarerne ere sterile, og Bestemmelsen derfor tvivlsom. Hvad
enten den hører til M. altern. eller M. spicatum, er det nye Voxe-

"114

sted (Ikerasak 70? 30') dog ikke lidet nordligere end hidtil be-
kjendt, idet den førstnævntes nordligst bekjendte Voxested i
Grønland er Itivnek i Ikertok Fjord (Warming og Holm), den
sidstnævntes Strømfjord (Jensen).

Braya glabella Richards. (Platypetalum purpurascens R. Br.).
Smukke og rigelige Expl. af denne sjeldne Plante ere samlede ved
Ekorgfat 70" 47'.

Dryas integrifolia Vahl Ø, intermedia Nath. med bredere, ved Grun-
den lidt indskaarne Blade er funden ved Idlorsuit paa Ubekjendte
Ejland. Tidligere er den funden af Nathorst i Ivsugiksok Bugten
(76? 7). Den er en Mellemform mellem Hovedarten og D. octo-
petala L., men sikkert ikke en Overgangsform mellem de 2 vel
adskilte Arter. .

Mødet d. 22. December 1888. Til Stede vare: Privatier Boysen,
Gartner Bremer, stud. mag. Børgesen, Lærer Claudi-Hansen, stud.
theol. Feilberg, Gartner Friedrichsen, Frøken Hallas, Redaktør Helveg,
Apotheker Hempel, Assistent Jansen, Museumsinspektør Kiærskou,
Professor Lange, Professor Lassen, Gartner Madsen, Frøken Møller,
Lærer Ottesen, Slotsgartner Paludan, Dr. phil. O. G. Petersen, Apo-
theker Petersen, Etatsraad Petit, Etatsraad Piper, Dr. phil. Poulsen,
cand. mag. Raunkjær, Dr. phil. Rosenvinge, Docent Rostrup, stud.
mag. Rostrup og Pastor Vestesen.

Museumsinspektør Kiærskou opstillede det Spørgsmaal: Er
Brassica oleracea L. nogensinde funden vildtvoxende i Danmark?
. Spørgsmaalet besvaredes benægtende (Se Bot. Tidsskr. Bd. 17, S.
178). Dernæst foreviste Taleren et af Hr. Brygger Th. Sehiøtz
i Odense til Museet skjænket Rhizom af Agropyrum repens, som
havde gjennemboret den underjordiske og fuldkommen træagtige
Del af Stammen af en nogle faa Aar gammel Hassel.

Cand. mag. Raunkjær omtalte Vegetationen paa de nordfriesiske
Øer. Er optaget i Tidsskriftet Bd. 17, S. 179. ;

Mødet d. 23. Februar 1889. Til Stede vare: Ass. pharm. Aggers-
borg, Havebrugskand. Becker, exam. pharm. Boesen, stud. mag.
Bornebusch, Privatier Boysen, Gartner Bremer, stud. mag. Børgesen,
Lærer Claudi-Hansen, Redaktør Feddersen, Læge Feilberg, stud. theol.
Feilberg, Gartner Friedrichsen, cand. pharm. Gram, Frk. Hallas, stud.
mag. Hartz, Redaktør Helveg, Apotheker Hempel, stud. polyt. Hjorth,
cand. mag. Jensen, cand. pharm. Johannsen, Museumsinspektør
Kiærskou, Professor Lange, stud. mag. Lange, stud. mag. Lassen,
stud. mag. Mentz, Seminarielærer Mortensen, Frk. Møller, Dr. phil.
0. G. Petersen, Dr. phil. Poulsen, cand. mag. Raunkjær, Dr. phil.
Røsenvinge, Docent Rostrup, stud. mag. Rostrup, Museumsassistent
Riitzou, Forstkand. Sarawwv, Gartner Tscherning og Prof. Warming.

Professor Warming fremlagde en Samling afghanske Planter
Planter og meddelte Bemærkninger om Vegetationsforholdene.

Mødet d. 9. Marts 1889. Til Stede vare: Exam. pharm. Boesen,
Privatier Boysen, Gartner Bremer, stud. mag. Børgesen, Redaktør
Feddersen, Gartner Friedrichsen, cand. pharm. Gram, Frk. Hallas,
stud. mag. Hartz, Redaktør Helveg, Apotheker Hempel, stud. polyt.
Hjorth, cand. pharm. Johannsen, Museumsinspektør Kiærskou, cand.
pharm. Kruuse, Professor Lange, Lærer Leth, stud. med. Maaløe,
Frk. Møller, Dr. phil. 0. G. Petersen, Dr. phil. Poulsen, cand. mag.
Raunkjær, stud. mag. Ravn, Dr. phil. Rosenvinge, Docent Rostrup,
stud. mag. Rostrup, Lærer Rudmose, Museumsassistent Riitzou, Forst-
kand. Sarauw, Kaptejn Toussieng, Gartner Tscherning og Professor
Warming.

115

Professor Lange fremlagde Afbildninger af japanesiske Planter.
Landbohøjskolens Bibliothek er ved Gave fra en dansk Mand i
Japan. kommen i Besiddelse af et Billedværk over japanesiske
Planter”), som har ikke ringe Betydning for Kundskaben om
Japans Flora.

Værket indeholder kun urteagtige Planter: den afdøde For-
fatter, Japaneseren Yokussai, hvem den første Udgave skyldes,
havde desuden efterladt Materiale til 10 Hæfter (foruden de 20,
hvoraf den nu publicerede anden Udgave bestaar) med Afbild-
ninger af træagtige Planter og 10 Hæfter med Gramineæ, Cy-
peraceæ og Karkryptogamer””).

Denne sidste Udgave, som bærer Aarstallet 1874, er besørget
af Japaneseren Tanoka Yosivo, men revideret af den i Japan
(Yokoska) bosatte franske Botaniker Savatier. Det er ordnet
efter Linnés System, i Landbohøjskolens Exemplar manglede ved
Modtagelsen uheldigvis Hæfterne 6—10 (de linnéiske Klasser Oc-
tandria—Polyandria). Arterne ere forsynede med latinske og japa-
nesiske Navne samt Navnet paa den vedkommende naturlige Fa-
milie (paa Latin), ved hver Tavle findes en japanesisk Text, for-
modenlig Beskrivelse af de enkelte Planter. Billederne ere aftrykte
paa dobbeltlagt Silkepapir, i Regelen forsynede med Analyser, dér
som oftest ere kolorerede, medens Hovedfiguren er ukoloreret.
Værket er prydet med Portræter af Thunberg og af den afdøde
Forfatter Yokussai.

I de 15 Hæfter, som ere tilstede, indeholdes Billeder af 686
Fanerogamer foruden 36 Svampe og 6 fanerogame Snylteplanter
(i et særskilt Hæfte). Med Undtagelse af dette Hæfte ere Planterne
for øvrigt — paa enkelte Undtagelser nær — og som det synes,
i Regelen rigtigt bestemte. Af det angivne Antal Fanerogamer
er der 85, som findes i Europa eller ere fælles for alle Verdens-
dele, af de øvrige ere den største Del fælles med Ostindien, Kina
eller det øvrige Østasien, men ikke faa tilhøre udelukkende den
Jjapanesiske Flora. Af de i Værket afbildede Arter tilhøre

68 Fam. Leguminosæ 19 Fam. Solanaceæ
63. — Compositæ 15. — Cucurbitaceæ
46. — Umbelliferæ 14 — Urticaceæ
4585. — KLabiatæ 14 — Primulacæ
42 — Cruciferæ 12 — Campanulaceæ
38 — Liliaceæ (incl. Amaryl- 12 — Irideæ
lideæ) 12. — Secitamineæ & Musaceæ
30. —. Scrophulaåriaceæ 11 — Rubiaceæ.

De øvrige Familier ere repræsenterede ved et mindre Antal Arter,
og det maa erindres, at i de manglende 5 Hæfter indeholdes Fa-
milierne Rosaceæ, Caryophyllaceæ, Crassulaceæ, Ranunculacez, o. fl.,
saa at der om disses Antal intet kan angives.

Billederne ere ret smukt og i det hele naturtro udførte, og
vidne fordelagtigt om Japanesernes Kunst og Naturkundskab.

Derefter indledede Professor Warming en Diskussion om Sproget
for vore Publikationer og opfordrede til en større Samvirken med
Lunds Botanikere.

Mødet d. 23. Marts 1889. Til Stede vare: Privatier Boysen,
stud. mag. Børgesen, cand. pharm. Gelert, Frk. Hallas, stud. mag.
Hartz, Apotheker Hempel, stud. polyt. Hjorth, "cand. mag. Jensen,

=) Værkets japanesiske Titel er: Mokou-Zousseta.
xx) I Fortalen, som er skreven paa Fransk, bebudes Udgivelsen i en nær Frem-
tid af disse 20 Supplementhæfter.

116

Museumsinspektør Krærskou, cand. pharm. Kruuse, stud. mag. Lassen,
stud. med. Maaløe, Dr. phil. Poulsen, Gartner Rafn, Dr. phil. Røsen-
vinge, stud. mag. Rostrup, Forstkand. Sarauw, Kaptejn Toussieng,
Gartner T'scherning og som Gjæster d'Hrr. Eberlin, Jørgensen, Lund-
beck og Steenstrup.

Dr. phil. Rosenvinge foreviste Karplanter fra det sydlige Grøn-
land, som han havde samlet der i Sommeren 1888 paa den af
Kommissionen for Grønlands Undersøgelse udsendte Expedition.
Strækningen mellem Godthaab og Julianehaab berejstes, men om-
hyggeligst undersøgtes den sydligste Del, især Tunugdliarfik Fjorden.
Som nye for Grønland fremvistes og omtaltes særlig følgende:
1. Drosera rotundifolia L. 2. Viola Selkirkii Goldie. Synonym med
denne er V. umbrosa Fr., som dog er forskjellig ved svagt haarede
Bladstilke, medens disse hos de amerikanske og grønlandske Exem-
plarer ere ganske glatte. Den fandtes kun med klandestine Blom-
ster. 3. Scirpus pauciflorus Lightf. 4. Carex Buæbaumii Wahlb.
5. Lycopodium complanatum L., Hovedarten. 6. Equisetum hiemale
L. var. Doellii Milde. Den omtaltes i Foredraget under Navn af
E. trachyodon A. Br., med hvilken den er nær beslægtet.

Mødet d. 2. April 1889. Til Stede vare: Cand. mag. Bartholin,
exam. pharm. Boesen, Privatier Boysen, stud. mag. Hartz, Museums-
inspektør Kiærskou, cand. pharm. Kruuse, Professer Lange, stud.
mag. Lange, Frk. Møller, stud. med. Nielsen, Dr. phil. Poulsen, cand.
mag. Raunkjær, Dr. phil. Rosenvinge, Docent Rostrup, stud. mag.
Rostrup, Forstkand. Sarauw og Professor Warming.

Dr. phil. Rosenvinge omtalte Vegetationsformationerne i det
sydligste Grønland. En Del af Foredragets Indhold er bleven
gjengivet i geografisk Tidsskrift for 1889, en udførligere Frem-
stilling vil blive, givet andetsteds.

Mødet d. 27. April 1889. Til Stede vare: Privatier Boysen, stud.
mag. Børgesen, stud. mag. Christensen, Frk. Hallas, Museumsinspektør
Kiærskou, cand. pharm. Kruuse, Professor Lange, stud. med. Maaløe,
stud. med. Nielsen, Dr. phil. 0. G. Petersen, Dr. phil. Poulsen, stud.
mag. Ravn, Dr. phil. Rosenvinge, Docent Rostrup, stud. mag. SAS:
Museumsassistent Riitzeou, Forstkand. Sarauw og Prof. Warmi

Docent Rostrup gav en Række mykologiske Meddelelser. Se
Tidsskriftet, Bd. 17.

Dansk botanisk Literatur i 1888.
Sammenstillet af I. Chr. Bay.

D'Hrr. Forfattere, hvis Navne ere forsynede med +, have
enten selv meddelt mig en Liste over deres Publikationer eller
revideret en af mig udarbejdet Liste.

A. Danske Originalværker, udgivne i Danmark.

I... Danske Tidsskrifter.

Archiv for Pharmaci og teknisk Chemi, redig. af S. M.
Trier. 43de Bind.

Botanisk Tidsskrift, udg. af den botaniske Forening i Kjøben-
havn, redig. af Hjalmar Kiærskou, Bd. 16, Hft. 4, og Bd. 17,
Hft. 1—2. Se: Johannsen, Petersen, Raunkjær og Rosenvinge.

Kulturplanter, Om Landbrugets, og dertil hørende Frøavl.
Udgivet af Forening til Kulturplanternes Forbedring (For-

ening for indenlandsk Frøavl). Nr. Y. Beretning om Virk-
somheden i 1887—88 at E. Rostrup. 188 pagg. 8vo (Lind).
3 Kr. Se Gottlieb og Møller-Holkst.

Meddelelser fra den botaniske Forening i Kiøbenhavn,
redig. af Kiærskou og Rutzou. Bd. 2. Nr. 3 og 4. Se Fraas,
Gelert, Kiærskou, Petit, Poulsen, Rosenvinge, Ritzou og
Warming.

Meddelelser fra Carlsberg-Laboratoriet, udgivne af Labo-
ratoriets Bestyrelse. Bd. 2, H. 5. (Hagerup). Se Hansen
og Johannsen.

Meddelelser om Grønland, udgivne af Commissionen for Le-
delsen af de geologiske og geografiske Undersøgelser over
Grønland. H. III, VIII, IX, X og XI. Se Lange, Rostrup og
Warming.

Meddelelser, Videnskabelige, fra den naturhistoriske
Forening i Kjøbenhavn for Aaret 1887, udgivne af Sel-
skabets Bestyrelse. Med 8 Tab. og 2 Kort. åde Aartis Øde
Aarg. 408 pagg. 8vo. (Reitzel). Se Nordstedt, Poulsen, Rosen-
vinge og Warming.

Tidsskrift for Skovbrug, udg. af P. E. Muller. Bd. 11, Hefte
1—2. Se Miiller.

Gartner-Tidende, Organ for ,,Almindelig dansk Gartnerfor-
forening". Redig. af L. Helveg. 4de Aarg. Heri Afbildninger
af Ochna multiflora, Humæa elegans, Ostrowskya magnifica,
Clianthus Dampieri og Alocasia Sanderiana.

Ugeskrift for Landmænd, redigeret af Hertel og Frederiksen.
1888, I og II.

2. Danske Originalafhandlinger, udgivne i Danmark.

Andersen, N. J., Botaniske Maanedsbilleder. Vejle (Neumann).
156 pag. 8vo.

Bredsted, H. C., Haandbog i den danske Pomologi. Første
Bind: Pærer. H. 1—4 å 80 pag. 8vo. Odense (Hempel).
Fraas, Vald., Beretning om Exkursionen til Tidsvilde (Medd. f.

d. bot. Foren., B. 2, H. 3, pag. 37).

Gelert, O., Plantemappen (Medd. f. d. bot. Foren., Bd. 2, H. 3,
pag. 65).

Gottlieb, E., Undersøgelse af Hvede og Hvedemel fra Dyrk-
ningsforsøg, iværksatte af d. kgl. Landhusholdningsselskab.
(Ellevte Beretning fra d. kgl. Veter.- og Landbohøjskoles La-
borat. f. landoek. Forsøg). 44 pag. 8vo. (Schubothe).

— Undersøgelser over Runkelroer (Landbr. Kulturpl. Nr. 7, pag. 6).

Grønlund, Chr., Vandstopperen (Vandpesten, Vandtimian 0. s. v.)
med 4 Fig. Ved Udv. for Folkeopl. Fremme (Særtr. af ,,Folke-
læsning" Nr. 136). (Gad). 20 pag. &8vo.

— Hussvampen med 14 Fig. do. (Særtr. af ,,Folkel.” Nr. 138).
38 pag. &vo.

— Opiums - Valmuen, med 3 Fig. det Oplag. do. (Særtr. af
zHolkel s-Nr: 71), "DÆpag..8v0.

— Melet og glasset Byg, Modbemærkninger i Anledning af Hr.
Johannsens Artikel (Ugeskr. f. Landm. 1888, I, pag 25).

Hansen, A. P., Naturlige Blomsters Tørring i Sand. 8 pagg. 8vo.
(P. Michelsen).

Hansen, E. Chr., Om Alkoholgjærsvampenes Forhold til Sukker-
arterne, med 6 Træsn. og fransk Resumé. (Medd. fra Carlsb.-
Lab BIER SE 9):

118

Hansen, E. Chr., Undersøgelser fra Gjæringsindustriens Praxis
(ibid. Bd. 2, H. 5) m. fransk Resumé.

Jensen, F. J. C.… Dansk Havebog, sjette betydelig forøgede og
omarbejdede Oplag, besørget ved E. Rostrup. Hefte 5—10,
hvert 64 pagg. 8vo. (Philipsen).

Jensen, J. L., Nyere Undersøgelser og Forsøg over Kornsorternes
Brand. (Første Meddelelse). (Særtr. af Markfrøkont. Aarsbe-
retn. f. 1887). (W. Prior). 18 pag

— Om Kornsorternes Brand. (Anden Medd.). (Særtr. af Medd.
om d. nord. Landbrugskongres i Kbhvn.). (Prior). 72 pag.

Index seminum in horto academico Hauniensi anno 1887 collec-
torum (E. Warming, O. G. Petersen og Th. Friederichsen).
20 pagg. :

+ Johannsen, W., Nyere Undersøgelser med Hensyn til Plan-
ternes Assimilation af Atmosfærens Kvælstof. (Beretn. om
d. nord. Landbrugskongres 1888, pag. 157—173).

— Om Amygdalinets og Emulsinets Plads i Mandlerne. (Bot.
Tidsskr., B. 16, pag. 222—233).

— Melet og glasset Byg, Svar paa Hr. Grønlunds ,,Modbemærk-
ninger" (Ugeskr. f. Landm. 1888, I, pag. 95).

— Om Gluten og dets Plads i Hvedekornet (Medd. f. Carlsb.-La-
borat., Bd. 2, H. 5, pag. 332—356), m. résumé en francais.

— Studier over Hvede og Hvedemel (Tidsskr. f. skandinavisk
Mølleindustri Nr. 36).

+ Kiærskou, Hj., Erindringer fra et Besøg i Haverne ved Kew
(Medd. f. d. bot. Foren., Bd. 2, pag. 81).

— Nekrolog over Tyge Rothe (ibid. pag. 47).

Lange, Jac., Kartoffelsvamp-Angreb paa Tomater (Gartnertid.
1888, pag. 162).

+ Lange, Joh., Haandbog i den danske Flora. 4de omarb, Udg.
Ååde og dte Hefte. 290 og 188 pag. (Reitzel).

— Nomendclator ,,Floræ Danicæ" sive index systematicus et alpha-
beticus operis. Qvod ,Icones Floræ Danicæ" inscribitur, cum
enumeratione tabularum ordinem temporum habente, adjectis
notis criticis. 364 pag. 4to. (Lehmann & Stage).

— Cyperaceae et Typhaceae Scandinavicae, ad tabulas ,,Floræ Da-
nicæ” illustratae. 171 color. ell. ucolor. tab. med Text. .

— Bemærkninger om de af Expeditionerne i Aarene 1880—85
samlede Karplanter fra Vestkysten af Grønland. (Medd. om
Grønl. VIII).

— do. fra Aarene 1886—87. (ibid.)

— Bemærkninger om de i 18883—85 indsamlede Planter fra Øst-
kysten af Grønland. (Medd. om Grønl. IX. 1888).

Miller, P. E., Om Bjergfyrren (Pinus montana. L.). Et Forsøg
i anvendt Plantegeografi. IV.: Bjergfyrrens Forhold til Dan-
marks Skovkultur. (Tidsskr. f. Skovbr., Bd. 11, pag. 1).

Møller-Holst, E., Meddelelser fra dansk Frøkontrol. I. Gulerod.
(Landbr. Kulturpl. 7, pag. 46).

— do. II. Store og smaa Korn til Udsæd (ibid. pag. 49).

— do. III. Haarde Korn (ibid. pag. 51).

Nielsen, P., Forsøg med Udsæd af større og mindre Korn.
(Ugeskr. f. Landm. 1888, II, pag. 120).

Petit, H/En plantegeografisk Skåldring af Bjærget Monte Ge-
neroso. (Medd. f. d. bot. Foren. Bd. 2, Hefte 4, pag. 71—72).

=£ Petersen, O.G., Bemærkninger om Campanulaceernes Anais
(Medd. f. d. bot. Foren. Bd. 2, pag. 69).

119

+ Petersen, O. G., Stængelbygningen hos Eggersia buxifolia Hook.
Bot. Tidsskr. Bd. 16, pag. 216—222).

— Nekrolog over D. F. Didrichsen. (Medd. f. d. bot. Foren.
Bd. 2, p. 45).

+ Poulsen, V. A., Svampeudstillingen i Bot. Have i Dagene fra d.
5. til d. 27. Septbr. 1888. (Medd. f. d. bot. Foren. Bd. 2, pag. 98).

— Anatomiske Undersøgelser over Eriocaulaceerne, med 7 Tab.
Kbhvn. (Brd. Salomonsen). indr. i Vidensk. Medd. 1888, 4de
Aartis Yde Aarg. Doktordisputats.

— Et nyt Organ hos Eichhornia crassipes Mart., en anatomisk
Undersøgelse. (Vidensk. Medd., "Bd. 9. 1888, p. 28, m. 1 tab.).

— Ritzous Præparatlak. (Medd. f. d. bot. Foren. B. 3, p. 66).

Raunkiær, Myxomycetes Daniae eller Danmarks Slimsvampe.
(Bot. Tidsskr.,- Bd. 17, pag. 20 & tab. 2—5).. Særtryk 88 pag.
m. 4 tab. (Frimodt).

£ Rosenvinge, L. Kolderup, Undersøgelser over ydre Fak-
torers Indflydelse paa Organdannelsen hos Planterne, m. 3
tab. (Frimodt). Doktordisputats.

— Fra en botanisk Rejse i Grønland. (Bot. Tidsskr., Bd. 16,
pag. 203—16).

— Sur la disposition des feuilles chez les Polysiphonia. (Bot.
Tidsskr., Bd. 17, pag. 1—10 og tab. 1, fig. 1—5).

— Sur la formation des pores secondaires chez les Polysiphonia
(ibid. pag. 10—20 og tab. 1, fig. 6—12).

Rostrup, E., Vejledning i den danske Flora. 7de Udg. (Phi-
lipsen). 424 pag.

— Mykologiske Meddelelser. (Medd. f. d. bot. Foren., Bd. 2, pag. 84).

— Forsøg, som allerede ere udførte eller som burde anstilles for
at faa Klarhed over Plantesygdommenes Aarsag og for at

» finde Midler til at forebygge dem. Kbhvn. 15 pag.

— Katalog over en plantepathologisk Samling, bestaaende af
Landbrugs-, Have- og Skovbrugsplanter, som ere angrebne af
Snyltesvampe. Kbhvn. 16 pag.

—— Svamp paa Hveden. (Ugeskr. f. Landm. 1888, II. pag. 70).

— En Svampesygdom hos Fersken. (Gartnertid. 1888, pag. 35).

— Plantesygdomme. En Svåampesygdom hos Havenelliken. (Ibid.
pag. 52).

— Beretnin> om Exkursionen til Samsø. (Medd. f. d. bot. Foren.
Bd! 2192238)

— do. om do. til Boserup (ibid. pag 43).

— Forsøg angaaende Plantesygdommes Aarsag. (D. nordiske Land-
brugskongres i Kjbh. 1888, pag. 65).

— Oversigt over de i 1887 indløbne Forespørgsler ang. Sygdomme
hos Kulturplanter. (Tidsskr. f. Landøk., åd. R., Bd. 7, pag.
380). Særtr. m. Titelbl. og egen Pagin.

— Fungi Groenlandiae. Overs. over Grønlands Svampe. Medd.
om Grønl., H. 3, pag. 517).

— Beretn. til Finansmin. om en til Bornholms Skovdistrikt i 1888
foretagen Rejse for at undersøge de der forefundne Svampe-
angreb. 8 p. Trykt som Manuscr:

— Snyltesvampe. (Statist. Oplysn. om Statsskovene i Danmark,
pag. 27%).

— Hofman (Bang), Niels. (Biogr. Lexicon. Bd. 1, pag. 504.

— se Jensen, F, J.C.

Rugh, C. E., Den lille Stuegartner. indeholdende Grundregler for
Plantedyrkning i Værelser samt kortfattede Kulturskilåringer.
2den Udg. 76 pagg. 8vo. (Rom). j

120

£ Ritzou, Soph., Dansk botanisk Literatur i 1887. (Medd. f. d.
bot. Foren., B. 2, Hft. 4, pag. 74).

— Skematisk Oversigt over den systematiske Botanik, nærmest
efter Prof. Warmings Haandbog. Repetitorium for Studerende.
Tredie, noget forandrede Oplag. 34 pagg. 8vo. (Hagerup).

Steenstrup, J. J. S., Tørvemosernes Bidrag til Kundskab om
Danmarks forhistoriske Natur og Kultur. Et Foredrag, holdt
for Landmandsforsamlingens Medlemmer d. 10de Juli 1869.
Andet Oplag, med Tillægsnoter. Ved Udvalget for Folkeop-
lysnings Fremme. (Særtryk af ,,Folkelæsning" Nr. 135). 42
påagg. &8vo. (Gad).

Warming, Eug., Om Grønlands Vegetation. (Medd. om Grøn-
land, Hefte 12). (Reitzel). i

— Beretning om en botanisk Rejse i Norge. (Medd. f. d. botan.
Foren., Bd. 2 Nr. 4, pag. 73).

— Familien Podostemaceae. Studier. Afhandling II (Vid.
Selsk. 6. Række, naturv.-math. Afd. IV.) 8, med 12 Tavler.

— Om Naturen i det nordligste Grønland, et Foredrag, holdt i
det kgl. d. geogr. Selsk. (Geogr. Tidsskr. 1888).

Zoffmann, A., Skema over de i Medicinen anvendte Planteraa-
stoffer. Trykt som Mscr. (Uden Titelblad). 4 pagg. 8vo og
12 pagg. tvær 40. (Hauberg & Co.).

— Planteskema for Pharmaceuter og Medicinere. Trykt som Mscr.
40 pagg. + 1 Tabel 8vo. (Schubothe).

— Skema over almindelig Botanik og lavere Planter. 26 pagg.
8vo. m. 2 Tabeller. (Schubothe).

3. Danske Anmeldelser og Referater af danske Arbejder.

Bredsted, Haandbog i dansk Pomologi, anm. af F. V. Keller i
Gartnertid. 1888, pag. 207.

Gottlieb, Unders. af Hvede og Hvedemel etc., refer. i Ugeskr. f.
Landm. 1888, II, pag. 121. ,

— Unders. over Runkelroer (Om Landbrugets Kulturpl. Nr. 7),
refer. i Ugeskr. f. Landm. 1888, I, pag. 205.

Jensens Havebog, 6te Opl. ved E. Rostrup. Kritik i Landbo-
vennen ”/, 1887.

J. L. Jensens Forsøg over Brand ere refererede i Ugeskr. f.
Landm. 1888, I, pag. 65, ibid. 1888, II, pag. 133, 149, 152.

” Lange, Joh., Conspectus floræ Grønlandicae. Pars II. (Medd.
om Grønl. III. Suppl.), anm. af Rosenvinge (Bot. Centralbl.
1888, I, pag 16) og af Kiærskou (Medd. f. d. bot. Foren., Bd.
2, pag. 63).

— Nomenclator ,,Floræ Danicæ", anm. af Kiærskou. (Medd. f. d.
bot. Foren., Bd. 2, pag. 62).

+ Petersen, O. G., Momenter til Caryophyllaceernes Anatomi
(Bot. Tidsskr., Bd. 16, pag. 187), anm. af Rosenvinge (Bot.
Centralbl., Bd. XXXVI, pag. 203).

" Raunkjær, Frøskallens Bygning hos Geraniaceerne (Bot.
Tidsskr., Bd. 16, Hft. 4), anm. af Rosenvinge (Bot. Centralbl.,
Bd. XXXVI, pag. 232).

+ Rostrup, Bidrag til Islands Flora (Bot. Tidsskr., Bd. 16, pag.
168), anm. af Rosenvinge (Bot. Centralbl., Bd. XXXVI, pag. 240).

Ritzou, S., Skem. Overs. ov. d. syst. Bot., anm. i Triers Archiv,
Bd. 42, pag. 522, og i Ny pharm. Tid., pag. 292.

Zoffmann, A., Planteskema etc., anm. i Triers Archiv, Bd. 43,
pag. 523, og i Ny pharm. Tid., pag. 309.

Fås

4. Danskes Anmeldelser af fremmede Forfatteres Arbejder.

Annals of Botany, ed. by Balfour, Sidn. Vines and Farlow, rec.
af V. A. Poulsen (Medd. f. d. bot. Foren., Pd. 2, pag. 57).
Buchtien, Entwicklungsgeschichte des Prothalliums von Eqvise-
tum (Bibliotheca Botanica, H. 8), anm. af Hj. Kiærskou (Medd.

f. d. bot. Foren., Bd. 2, pag. 60).

Huth, Die Klettpflanzen. mit bes. Ricks. ihrer Verbreitung durch
Thiere (Bibliotheca Botanica, H. 9), anm. af Ritzou (Medd. f.
d. bot. Foren., Bd. 2, pag. 64).

Krabbe, Ein Beitrag zur Kenntnizs der Struktur und des Wachs-
thums vegetabilischer Zellhåute (Pringsh. Zahrb., Bd. 18, pag.
346), anm. af V. A. Poulsen (Medd. f. d. bot. Foren., Bd. 2,
pag. 56).

Dr. L. Rabenhorst's Kryptogamenflora v. Deutschl., Østr. und
der Schweitz. Dritter Band: Die Farrnpflanzen oder Ge-
fåsbundelkryptogamen (Pteridophyta) von Dr. Chr. Luerssen,
anmeldt af Hj. Kiærskou (Medd. f. d. bot. Foren., Bd. 2, pag. 79).

Schultz, Aug., Beitråge zur Kenntnisg der Beståubungsein-
richtungen und der Geschlechtsvertheilung bei den Pfianzen
(Bibl. Botan., Heft Nr. 10... Anm. af Warming (Medd. f. d.
bot. Foren., Bd. 2, pag. 79).

Wigand, Nelumbium speciosum, eine monographische Studie.
Vollendet und herausgeg. von Dr. E. Dennert (Biblioth. Bot.,
Hefte 11)..: Anmeldt af V. A. Poulsen (Medd. f. d. bot. Foren.,
Bd. 2, pag. 80).

5. Oversættelser paa Dansk af fremmede Forfatteres Arbejder.

Hoffmann, C., Planteatlas. Med oplysende Text. Bearbejdet
af J. Sahlertz. 3die Oplag. 3—16. Lev. (Nyt dansk Forlags-
consortium) fol.

6. Exsiccater.

£ Eggers, H., Flora Indiae occidentalis exsiccata. Nr. 3301—4521.
Friderichsen, K., & O. Gelert, Rubi exsiccati Daniæ et Sles-
vigiæ Fasc. III. Horsens 1888.

B. Danske Originalarbejder, udgivne i Udlandet.

£ Eggers, H. F. A., Flora of the Bahamas. (Nature. 1888, pag. 565).

— Reise in das Innere von St. Domingo. (Petermann's Mitthei.
lungen. 1888. Hft. 2).

£ Hansen, Emil Chr., Methode zur Analyse des Brauwassers
im Ricksicht auf Mikroorganismen (Zeitsschr. f. d. gesamm.
Brauw. 1881, Nr. 1. Miunchen).

— Ueber die zymotechn. Analyse der Mikroorganismen (Prager
Brauer- und Hopfenzeitung Octbr. 1888).

£ Johannsen, W., Bemerkungen iber mehlige und glasige
Gerste (Landw. Versstat. Bd. 35, 1888, pag. 19— 283).

Petersen, O. G., Ueber Quernetze in Gefåssen (Bot. Centralbl.,
BSV; pa2 27).

— Musaceae, Zingiberaceae, Cannaceae und Marantaceae i Engler
und. Prantl: Die naturl. Pfianzenfamilien. Bd. II, Abth. 6,
pag. 1—43. É

Warming, E., Neuere Beitråge zur Flora Groenlands. (Engl.
Jahrb., Bd. 9, pag. 274).

122

C. Udenlandske Forfatteres Arbejder, udgivne i
Danmark.

Nordstedt, O., Desmidiaceer från Bornholm, samlade af R. T.
Hoff (Vidskab. Medd. 1888, pag. 182 og tab. VI. a), med
fransk Resumé.

Litteratur-Anmeldelser.

A. Geheeb: Neue Beitråge zur Moosflora von Neu Guinea. 4? med
8 Tavler. (Bibliotheca botanica. 1889.
Den utrættelige Baron v. Miiller i Melbourne har atter tilveje-
bragt en' Samling Mosser, denne Gang fra Ny Guinea og for største
Delen samlede påa en Expedition af W. Båuerlen i 1885. Den
ligesaa utrættelige og ivrige Apotheker Geheeb har med sædvanlig
Grundighed foretaget Bearbejdelsen og i den forholdsvis lille Sam-
ling fundet 8 nye Arter, der beskrives omhyggeligt, og hvoraf de
5 ere afbildede. Til Medarbejder har Geheeb haft Dr. Karl Miller,
som desuden har fundet 10 nye Arter i Samlingen, der alle be-
skrives, men hvoraf kun 4 ere afbildede. Dette Medarbejderskab
synes at have kostet Hr. Geheeb en hel Del Ulejlighed og Hoved-
brud, hvilket er meget forklarligt, naar man kjender Dr. Miiliers
store Mani for Opstilling af Arter, der fører ham til at opfatte
næsten enhver nok saa lille Afvigelse som et godt Artsmærke.
Trods det varme Venskab der synes at finde Sted mellem de
nævnte to Bryologer, har den samvittighedsfulde Videnskabsmand
Geheeb dog ikke villet optage de 6 af Dr. Millers Arter uden
Protest; de 4 anerkjender han derimod, den ene, Hypnodendron
subarborescens, dog med stor Tvivl. Afbildningerne ere særdeles
smukt og omhyggeligt udførte.
A. Geheebs nye Arter ere:
Syrrhopodon (Eusyrrhopodon) gracilis, (Afbildning),
Endotrichum (Garovaglia) Baeuerlenii,
Neckera (Paraphysanthus) nano-distica, (Afb.),

— (Nanocarpidium) Baeuerlenii, (Afb.),
Chaetomitrium elegans, (Afb.),
Hypnum (Trichosteleum) Novo-Guinense, (Afb.),

— (Vesicularia) angusto-textum,

— (Taxicaulis) subverrucosum.

C. Millers af Geheeb anerkjendte Arter ere:

Neckera (Nanocarpidium) prionacis, (Afb.),
Chaetomitrium cygneum, (Afb.),
Hypnum submammillosulum, (Afb.).

C. Millers øvrige Arter ere:
Leucobryum auriculatum,

Leucophanes (Tropinotus) minutum,
Syrrhopodon (Calymperidium) strictifolius,
Pelekium lonchopodum,
Hypnum (Sigmatella) tabescens,
Hypnodendron subarborescens,

— fusco-aciculare (Afb.).

Desuden beskrives følgende nye Varieteter:

Rhizogonium Novae-Caledoniae Besch. (var.), ubenævnt,

Aérobryum (Eriocladium) Bauerae C. Mill., var. gracilis,

Hypnum (Trichosteleum) hamatum Dzy. et Mlkb., var. semimam-
millosum C. Mill.

123

I et Tillæg meddeles en Fortegnelse over nogle Hepaticae,
der fandtes i Samlingen og ere bestemte af F. Stephani. En ny
Art, Lepidozia Lawesii Steph., nærmest beslægtet med Lepidozia
biceruri Steph., beskrives. '

C. Jensen (Hvalsø).

J. Reinke: Algenflora der westlichen Ostsee, deutschen Antheils.
Eine systematisch-pflanzengeographische Studie. Særtryk af VI. Be-
richt der Kommission zur Untersuchung der deutschen Meere, in
Kiel. Kiel 1889. Fol.

Dette i systematisk og plantegeografisk Henseende vigtige Værk
har en særegen Interesse for de danske Botanikere paa Grund af
det Omraade, hvis Flora det behandler. Som naturligt er, gaar
Forf. ud fra de nuværende politiske Grændser mellem det tyske
og det danske Monarki og drager derfor Grændselinien mellem
den tyske og den danske Del af Østersøen fra Nordenden af Sles-
vig, midt igjennem Lillebelt, og gjennem den dybeste Del af
Østersøen hen til Darserort Syd for Møen.

I den specielle Del opføres alle indenfor Omraadet fundne
Alger med Undtagelse af Diatomeerne og de pelagiske Alger.
Man forbauses over den rige Flora, som Forf. her har fundet;
ikke blot har han truffet paa adskillige Alger, hvis Forekomst her
ikke tidligere var kjendt, men han har opdaget adskillige nye
Slægter og Arter. Foruden at disse beskrives, meddeles i den
specielle Del en Mængde især udviklingshistoriske Undersøgelser;
særlig udførligt behandles Phæosporeerne.

I det første og det tredie Afsnit behandles Spørgsmaal af
mere almindelig Interesse. Forf. undersøger saaledes Algernes
Livsbetingelser og kommer til det Resultat, at Bundens Beskaffen-
hed har den største Betydning for Algernes Udbredelse indenfor
Omraadet. Paa Bund med Sten eller Muslinger forekommer næsten
altid en rig Algevegetation… Selv Sandbund kan være bevoxet
med Alger, men Slikbund er altid uden Vegetation. Denne sidste
Bundart dannes for en stor Del af raadnende Plante- og Dyre-
levninger og synes at være positivt skadelig for Alzevegetationen.
Ogsaa Vandets Saltholdighed har en meget stor Indflydelse paa
Algernes Udbredelse. Naar saaledes den vestlige Del af Østersøen
er betyelig rigere paa Arter end den østlige, skyldes det dens
saltere Vand. Iøvrigt er Saltholdigheden i den vestlige Del for-
skjellig i forskjellig Dybde. Overfladevandet er kun halvt saa
saltholdigt som Nordsøens Vand, medens Vandet i de større Dyb-
der nærmer sig til Nordsøens i Saltholdighed. Den ringere Salt-
mængde i Østersøen fremkalder som bekjendt en Forkrøbling af
mange Ålger, især i den østlige Del, men -ogsåa i den vestlige
Del blive mange Arter ikke såa kraftige som i Nordsøen.

I sidste Afsnit hbeskjæftiger Forf. sig med Spørgsmaalet, hvor-
ledes og hvornaar Floraen i den vestlige Del af Østersøen er op-
staaet. Han sammenligner denne Flora”) med Atlanterhavets og
Ishavets og finder bl. a., at 15 Arter (12 %,) ere endemiske,. me-
dens 32 Arter (25 "/,) høre til den arktiske Række, der ogsaa fore-
kommer almindeligt ved Grønland. Af de første ville dog uden
Tvivl en Del ogsaa findes udenfor Omraadet, men Forf. antager
dog, at omtrent Halvdelen (6 ”,) ere virkelig endemiske. Forf.
gaaer dernæst ud fra, at Østersøens Algeflora maa være indvandret

%) Der tages ved Sammenligningen kun Hensyn til de røde og de brune
Alger.

7194

efter Istiden fra Nordsøen. For imidlertid at bestemme de en-
kelte Elementers Oprindelse maa man gaa længere tilbage i Tiden.
Forf. ser i den store Overensstemmelse, som hersker mellem Alge-
vegetationen paa Nordamerikas Østkyst og Europas Vestkyst (bort-
set fra de Former, som ogsaa gaa op i Ishavet) et Bevis for, at
disse ,mellematlantiske" Arter have en fælles Oprindelse, og dette
stemmer godt med det Resultat, hvortil Geologerne ere komne,
nemlig at der i den første Del af Tertiærperioden existerede en
Landbro,. som strakte sig fra Skotland over Shetlandsøerne, Fær-
øerne og Island til Nordamerika. Forf. antager nu, at disse Arter
ere opstaaede i denne første Del af Tertiærtiden, og at der sam-
tidigt nord for Landbroen udviklede sig en særlig arktisk Flora.
Da senere Broen blev gjennembrudt, begyndte der at foregaa en
Blanding af de arktiske og de atlantiske Former, som efterhaanden
blev mere inderlig, da Istiden indfandt sig og hele Havfloraen
blev drevet mod Syd. Endnu den Dag i Dag bestaar den mellem-
atlantiske Flora af en Blanding af oprindelig atlantiske og arktiske
Former. Ved Slutningen af Istiden maa Østersøen have indeholdt
fersk Vand; de første Former som indvandrede maa derfor have
været dem, som stille de mindste Fordringer til Saltholdigheden.
Efterhaanden kunde ogsaa andre Former indvandre, men da Øster-
søen endnu i lang Tid bevarede en lav Temperatur, maa det an-
tages, at de arktiske Former indvandrede først.
L. K. Rosenvinge.

Atlas deutscher Meeresalgen. Udgivet af Dr. I. Reinke i Forbin-
delse med Dr. f. Scbitt og P. Kuckuck. 1ste Hæfte, Tavle 1—25.
Berlin 1889. Fol.

Dette Værk, som er udgivet i Fiskeriets Interesse af Kommis-
sionen for den videnskabelige Undersøgelse af de tyske Have,
med Understøttelse af det preussiske Ministerium for Landbrug,
Domæner og Forstvæsen, slutter sig til det lige ovenfor omtalte
Værk af Prof. Reinke om Østersøens Algeflora, idet det indeholder
Afbildninger af en Del i dette Skrift omtalte Alger, især af de
nye Slægter og Arter. Afbildningerne, som ere udførte med en
sjælden Omhu, give baade Habitusbilleder og meget udførlige
Analyser. Alle Billederne ere tegnede af de to i Titlen nævnte
Medarbejdere efter levende Materiale, og denne sidste Omstændig-
hed, i Forbindelse med den Omhu og Dygtighed, hvormed de ere
udførte, give dem en høj Værdi. De fleste Tavler fremstille Phæo-
sporer, en Gruppe af Planter, der særlig har trængt til Bearbej-
delse og af hvilke man hidtil i høj Grad har savnet gode Afbild-
ninger.

Udgiveren bebuder at ville fortsætte dette Værk, saafremt det
maatte finde den nødvendige Tilslutning. Der er ingen Tvivl om,
at denne Betingelse vil blive opfyldt; Værket vil være af den
største Betydning for alle, der beskjæftiger sig med Havalger.

L. K. Rosenvinge.

Pine. Stenzel: Die Gattung Tubicaulis Cotta (Bibliotheca botanica
9).

De fossile Stængler, som ikke sjældent forekomme i den per-
miske Formation ved Autin i Frankrig og ved Chemnitz i Sachsen,
have allerede fra gammel Tid vakt Opmærksomhed saavel hos
Naturforskerne, der efter de Figurer, som Tværsnittene viste,
kaldte dem Staarensteine, Wurmsteine eller Sternsteine, som hos
Smykkefabrikanterne, der forfærdigede allehaande slebne Sager af

125

dem. For de ældre Palæontologer i dette Aarhundredes Begyn-
delse, stod det ikke klart, om man her havde med Bregne- eller
Palmestammer at gjøre. Selve Bladene kjendes ikke; kun Stæng-
lerne, som ere mere eller mindre tæt bedækkede med Rester af
de affaldne Blades Stilke, ere hidtil fundne. Af de Planterester,
som her skulle omtales: Tubicaulis Cotta og nærstaacnde Former,
maa henføres til Bregnerne blev bestemtere udtalt af Bernh. Coita,
der i sin Afhandling: Die Dendrolithen in Beziehung auf ihren
inneren Bau. 1832. gav den første mere udførlige Beskrivelse af de
ved Chemnitz fundne fossile Stængler, men da dette i adskillige
Henseender dygtige Arbejde indeholder flere Fejlsyn og efter den
stærke Udvikling, som Plantepalæontologien i de sidste tre Aartier
har gjennemgaaet, nu måa anses for forældet, hår Prof., Dr. G.
Stenzel i Breslau gjenoptaget Undersøgelsen af den Cottaske Slægt
Tubicaulis og de sig om den grupperende Former, som herved
have faaet en udtømmende og tidssvarende Behandling i morfo-
logisk og saavidt gjørligt i anatomisk Henseende. Disse Plante-
stængler, hvoraf nogle ved deres Størrelse kunde friste Under-
søgeren til at antage dem for Stammer af Bregnetræer, bør efter
Stenzels Tydning anses for Rodstokke af urteagtige Bregner og
er vistnok voxede i lodret Stilling; de stemme nemlig overens
med de nulevende urteagtige Bregner i Henseende til den tykke
Bark og i det Forhold, at den nederste Del af de affaldne Blades
Stilke blive siddende paa Stængelen og have samme Varighed
som denne, der aldrig som .de træagtige Bregners Stammer viser
tydelige Bladar af bestemt Form. Ligeledes mangle de det for
de træagtige Bregner karakteristiske sklerenkymatiske Væv, som
omgiver disses Karbundter og bidrager såa væsentligt til at give
Stammen Stivhed og Fasthed. Da Bladpladerne ikke kjendes
for nogen af disse Formers Vedkommende, ere Karaktererne for
Slægter og Underslægter hentede fra Stængelkarbundtets Form,
medens Arterne hyppigst skjelnes ved Bladstilkens Form, som ses
af Tværsnittet og ved dens Karbundts Bygning. Bladstilkresterne,
der ved deres Tykkelse hos nogle af disse Former synes at antyde,
at Bladene her have havt meget ”betydelige Dimensioner, adskille
sig fra de træagtige Bregners Bladstilke ved at de nede ved Stæn-
gelen i Regelen ere forholdsvis tynde, men højere oppe tage. be-
tydeligt til i Omfang. Morfologisk mærkelig er Forekomsten "af et
Skud i Bladhjørnet hos Slægten Zygopteris; muligvis har dette i
Lighed med det hos Ophioglossum fra Bladet udgaaende Organ
baaret Sporangierne, hvoraf dog intet Spor er fundet. I biologisk
Henseende frembyder en: Art af samme Slægt, Z. scandens, den
Ejendommelighed, at dens Stængler findes siddende tæt omgivne
af Rødderne paa de store fossile Stammer, som gaa under Navnet
Psaronius.

De i Afhandlingen omtalte urteagtige Bregnestængler, som
ere af meget forskjellige Dimensioner, men alle forsynede med mere
eller mindre tæt siddende Rester af Bladstilke, ere fundne i Lag,
der høre. til meget forskjellige Jordperioder. Saaledes optræder
Slægten Asterochlaena allerede i den devoniske Periode og Slægten
Zygopteris i Bjergkalken; i den egentlige Stenkulsformation blive
saadanne Former hyppigere, de naa deres største Talrighed i den
Permiske Formation og ere endnu. i Triasperioden ikke sjældne.
Ogsaa i Tertiærtiden findes lignende Bregnestængler, hvis Blade
ikke kjendes; i anatomisk Henseende stemme de imidlertid temme-
lig nøje overens med Stængelen hos Osmunda regalis og man har
derfor givet dem Slægtsnavnet Osmundites.

C. Bartholin.

126

Svampeudstillingen i Botanisk Museum
i Dagene fra den 24. til den 26. September 1889.

Den 22de September foretog Botanisk Forening under Ledelse
af Docent Rostrup en Exkursion til Jægerborg Hegn med det For-
maal at samle Svampe til en Svampeudstilling i Lighed med den,
der ved Professor Warmings Initiativ fandt Sted i 1888 i Dagene
fra 25—27. September.i Botanisk Have, og som kunde glæde sig
ved et saa talrigt Besøg. Da Publikum naturligvis skjænkede
Hatsvampene som de mest iøjnefaldende og som den paa spiselige
og giftige Arter rigeste Gruppe særlig Opmærksomhed, blev der
denne Gang fortrinsvis lagt Vægt paa at faa denne Gruppe repræ-
senteret saa rigt som muligt, og Udbyttet af Exkursionen var da
ogsaa i denne Henseende meget tilfredsstillende. Ligesom ifjor
deltog den dygtige Kjender af Agaricineernes artrige Familie, Hr.
Lærer Severin Petersen, i Exkursionen og bestemte den følgende
Dag største Delen af de indsamlede Svampe.

Udstillingen fandt i Aar Sted i Botanisk Museum. Botanisk
Haves Direktør, Professor Warming, havde velvilligst stillet Gal-
leriet om Museets Lyshal til Disposition; Museet paatog sig tillige
de med Udstillingen forbundne Udgifter, saasom til Borde langs
Galleriet, Tallerkener til Svampene ete.; Adgangen var nemlig
gratis. Under Professor Warmings Ledelse og med Assistance af
flere til Museet knyttede Botanikere bleve Svampene opstillede i
systematisk Orden og med stor Imødekommenhed fremnviste og
forklarede for de Besøgende. ØOrdnede påa smaa hvide Paptal-
lerkener frembød Svampene et højst tiltalende Skue ved de mange
forskjellige Former og Farver, der vare repræsenterede. Ved hver
Tallerken fandtes en Etikette med den paagjældende Svamps Navn;
Etiketterne vare af forskjellig Farve: gule, blaa og hvide, til Be-
tegnelse af hvorvidt enhver Svampeart var enten giftig, spiselig
eller nevtral. De som Snyltere skadelige Arter, af hvilke der
iøvrigt kun var meget faa, havde desuden graa Etikette.

Tilstrømningen var meget stor og Galleriet til Tider såa godt
som overfyldt af Besøgende. Udstillingen havde uden Tvivl den
bedste Plads, man for Øjeblikket kunde give den; imidlertid var
det .ønskeligt om den ad Aare kunde faa en bedre Plads. For-
haabentlig vil en Svampeudstilling gjentage sig hvert Aar; den
Interesse, der er bleven den vist fra Publikums Side, er et tyde-
ligt Tegn paa, at den imødekommer et populært Krav, der gaar
ud paa at se og lære at kjende de Svampearter, der mange Steder
i Udlandet er en forbausende stor Næringsartikel, men som vi
herhjemme hidtil kun har skjænket en meget ringe Opmærksom-
hed. En Svampeudstilling har dels videnskabelig, dels populær
Værdi; videnskabelig, forsaavidt den bidrager til Udvidelsen af
Kjendskabet til vort Lands Svampe ved, at enkelte Egne blive
nøjere undersøgt; desuden tillader den de Studerende paa en let
Maade at blive bekjendt med mange Svampearter, der enten ere
sjældne eller kun med stor Vanskelighed lade sig bestemme.
Dens populære Værdi ligger deri, at Publikum gives Lejlighed til
at erhverve sig Kjendskab til de giftige og de spiselige Svampes
Karakterer, saa at skjæbnesvangre Fejltagelser kunne blive mindre
KV ELEsv. UR. LÅ ;

Samtidig med Svampeudstillingen var Botanisk Museums
Samling af Planter og Plantedele i Spiritus samt de i Skabene
paa Galleriet opstillede tørrede Plantedele tilgængelige for Publi-
kum, som med synlig Interesse saa paa disse Ting. Det var i

127

høj Grad ønskeligt om Penge- og Pladsforhold snart maatte blive
saadanne, at Botanisk Museums ikke såa ganske ringe Samlinger
af saadanne Ting, som egne sig til Opstilling i et Museum, maatte
blive tilgængelige for Publikum i Lighed med f. Ex. de zoologiske
og mineralogiske Samlinger, da der næppe kan være Tvivl om, at
de ville være af ligesaa stor Interesse som disse. Et saadant
Museum vilde foruden for det store Publikum være af stor Be-
tydning for Skolen, idet man der baade i Botanik- og Geografi-
undervisningen ofte maa tale om Planter, f. Ex. de forskjellige
Landes vigtigste Nytteplanter, som ofte hverken Læreren eller
endnu mindre Eleven nogensinde har set.
CzEaunkiær

Til Medlemmerne.

I Anledning af Foreningens Jubilæum næste Aar agtes
fremstillet et Fællesbillede af Medlemmerne. D'Hrr. Med-
lemmer opfordres derfor til at indsende deres Fotografier (paa
Bagsiden forsynet med egenhændigt skrevet Navn, Fødsels-Dag og
-ÅAar) til Bestyrelsen inden dette Aars Udgang.

Alle Forsendelser til Bestyrelsen aåadresseres til Botanisk Mu-
seum, undtagen Pengeforsendelser, som adresseres til Kassereren,
Nørregade 20.

Redaktion: Hjalmar Kiærskou og Sophus Riitzou.
Hoffensberg & Trap's Etabl. Kjøbenhavn.

GTI NEEN EFA LMLE biøle dk: W” FY ygter' KRRFErS
rn ce (0 13 14 FA USERS pag : DUS: Kid Arig
vise Fy DT OVT IT (NES: mutere MØRE is spis ER
1274 FÆSTE Rg 2 FR BODERANET 501100 rar"

SN PAN sr SBALSGÅREN 10 450 rd SE
frynhele 34 KELD RUS: SØRG TI 1 7-0 i FEE
å$Å "YE Vat Fo YET raten fr | 2 ER MATTER

am "ORIG i. må gs - Ar bettdsk ' my fu an n 14/ LAY gr -
FS RETE ERINDRE TS SR ru DA SE FEE ÉN 3 VASA TET

DN i TR: gs 734 LYSNER j LO ER erød d

TT HEST 50]

LJ
å å
ondere bed FAE
ON SYSØR i ERR Hæv vide SraØN
en BET 7 i Fa É ESBEN TR"
AATS VÆ DE TT TER ett, Før =D 4
vo sat; sr rer KS TE
Fh 3 Kok Fare
YLLÆNE i UT rosa kerne Bor Sø
RL ER UR 0 FR" ef No < SATS srt ar
" Dj
j
St |
. '
i ae i
- MARR A
xx Srivok,
RE
MA så
v Ps …” za kr
, VE £-
" ø al
æ Ar w
EN ale
FÆR k HE
, if A p' E BE. E
zv Lad i 1 É Bern EN
ag PNG IvE x in LENE 3 i:
SDS År 7 Fa TLS Ca NVE SREE PEDE SE he ST g
Mr sr LE ka by É h å an ” ae
si ng br) - AG SE ed j . FS
i sår melet, Pd SNERRE NM IE FSDE SSR

» BÆRE; ' > VASER TEL SD Le Aner PS At TER

é Set LIGER ane.

. Herr — dr x Hov res0

if]

MEDDELELSER

DEN BOTANISKE FORENING
BE NR: 1.8 SA. I KJØBENHAVN. Juni 1880.

(Udgivne som Tillægshefter til ,,Botanisk Tidsskrift”.)

Excursioner.

I Sommeren 1889 foretoges 3 Excursioner, hvorom er afgivet
følgende Beretninger:

Excursion til Giesegaard og Svenstrup d. 22.—23. luni 1889. Del-
tagerne vare: Exam. pharm. Boesen, Cand. pharm. Dam, Redacteur
Helveg, Lærer Claudi-Hansen, Administrator Holm, Directeur Møller-
Holst, Assistent Jansen, Prof. Lange, Jægermester Lowzow, Bog-
handler Lynge, Seminarielærer Mortensen, Docent Rostrup og Cand.
Saraww. (Dam, Helveg og Røstrup vare dog kun den : 2den Daz
nærværende.) Allerede paa Veien fra Kjøbenhavn til Roskilde
begyndte det at regne, og ved Ankomsten til Borup Station sky!-
lede det saaledes ned, af man maatte vente en Times Tid på
bedre Veir, hvorefter man kjørte til Spanager, et prægtigt Herre-
sæde, omgivet af smukke Haveanlæg, gjennem hvilke et Aaløb,
en af Kilderne til Kjøge Aa, snor sig i romantiske Bugtninger.
Her bleve de Reisende særdeles venligt modtagne af Besidderen, Grev
Brockenhuus-Schack, som førte sine Gjæster gjennem Haven ud til
» Vittenberg Banke", en Fortsættelse af Kjøge Aas; her er plantet
en lille Skov og opreist en høi Udsigtsterrasse, hvorfra man i klart
Veir kan se Kjøbenhavns Taarne, Kjøge Bugt, Stevns og mange
andre mærkelige Punkter. Her voxede Phleum Boehmeri og Tri-
folium alpestre, Efter Frokosten foretoges en Vandring ud i den
store Mose Nord for Gaarden; her fandtes Thalietrum fiavum, La-
thyrus paluster, Epipactis palustris, Convolvulus sepium, Årchan-
gelica littoralis, Galium verum / effusum (G. decolorans Gr. & Gdr.)
m. m., og Udbyttet vilde sikkert være blevet endnu meget rigere,
hvis der havde været mere Tid til Raadighed i Stedet for den halve
Time, der kunde anvendes. I Haven findes en Del meget gamle
og store Exemplarer af Salix alba; Aaen er rig paa smukke Vang-
planter. Ved Middagstid toges Afsked, og Selskabet kjørte nu ad
Giesegaard til. Underveis skulde botaniseres i den store ,,Munke-
Skov", under Anførsel af Hr. Skovrider Andersen, der ogsaa med
Iver og Udholdenhed tourede omkring i flere Timer med Botani-
kerne. Der iagttoges i Skoven Epipactis latifolia, Platanthera
chlorantha. Pyrola minor m. m. Dybt inde i Skoven findes en
stor Mose, der baade i botanisk og zoologisk Henseende er inter-
essant. Sit Hovedpræg faaer den af en stor Mængde Carex-Årter,
af hvilke dog de fleste høre til de almindeligere; dernæst såaes
større Partier hvidfarvede af Eriophorum alpinum; af Græsarter
var Enodium coeruleum tilstede i Mængde; desuden iagttoges Typha
angustifolia, Utricularia vulgaris, Nymphæa alba, Erica Tetrali=
(i smuk Blomstring, medens den almindelige Lyng, som var frem-

130

herskende paa store Strækninger, ikke var udsprungen). Af Or-
chideer fandtes Listera ovata, Platanthera solstitialis og Orchis
maculatus. Nogle Steder saaes Pedicularis silvatica, ligeledes Vacci-
nium uliginosum. Af Bregner var Lastrea Thelypteris almindelig,
Athyrium Filix femina ligeledes; desuden fandtes Lastrea cri-
stata tilligemed Varieteten uliginosa (L. uliginosa Neum.). Ovenfor
Mosens Rand fandtes Rhamnus catharticus og Cornus sanguinea.
Fra Mosen gik Vandringen op igjennem et andet Parti af Skoven;
her observeredes Ajuga reptans, Holcus mollis, Polypodium Dryo-
pteris, Rubus saxatilis, Stellaria nemorum, m. m. Fra Skoven
kjørtes saa til Giesegaard; underveis iagttoges Lysimachia num-
mularia paa Grøftekanter og Anthemis tinctoria paa Kløvermarker.
Giesegaard er et stort pragtfuldt Slot, der minder om Rosenborg i
sit Ydre. Den store Have udmærker sig ved en Mængde skjønne
fritstaaende Træer og Buske, hvoriblandt flere sjeldne. Af Eieren,
Grev Brockenhuus-Schack den Ældre, saa vel som af hans Fa-
milie, blev det botaniske Selskab modtaget med udsøgt Venlighed
og Gjæstfrihed. Efter Middagen foretoges under Grevens og Grev-
indens Anførsel interessante Spadsereture omkring i Haåve-An-
lægene og Drivhusene, og først sent begav man sig til Ro. Næste
Morgen gik en af Deltagerne en lille Tur ud ad Ringsted-Veien,
gjennem den skovlignende vigtigste Del af Haven, hvor Melam-
pyrum nemorosum, Ajuga reptans, Stellaria nemorum og Lysima-
chia nummalaria voxede, og hvor Winsnegle krøbe omkring påa
de vaade Gange, — og derfra ud til en Skov Nordøst for Haven;
her fandtes Equisetum hiemale, Galeobdolon luteum og Neottia
Nidus avis. Kl. 7 samledes man ved Kaffebordet; derefter endnu
en Tur i Haven, og saa efter en hjertelig Afsked ad Svenstrup
til! Det var en smuk Kjøretur. Veiret var udmærket, og Egnen
ualmindelig afvexlende, med Skov, Mark og Mose, samt en Fort-
sættelse af Kjøge Aas, der er taget stærkt i Beslag som Grus-Mine.
Paa et Jorddige saaes Helianthemum vulgare, ved Bakkekjeden
Verbascum Thapsus (der er sjelden i Sjælland, medens V. thapsi-
forme er almindelig). Paa en Mose-Eng fandtes Listera ovata,
Platanthera solstitialis, Epipactis palustris, Gymnaåadenia conopsea
og Herminium Monorchis; videre Eriophorum latifolium samt Ae-
cidium Parnassiae, hvilken sidste hidtil kun har været bekjendt
fra den udtørrede Del af Søndersøen. Svenstrup, der ligger i
Nærheden af Borup Station, er omgivet af store Skove. 'Botani-
kerne bleve først førte omkring i Haven, hvor der er interesante
Rester af den franske Havestil i Form af klippede Taxtræer, lige
Alleer m. m; bl. a. er der en høi Tax, udklippet som et spiral-
formet Taarnspir. Nogle meget store Exemplarer af Acer cam-
pestre forefandtes. Fra Haven gik Turen ud i en deilig Lystskov
Syd for Gaarden; her fandtes paa en Eng et Par Exemplarer af
Cirsium palustri-oleraceum, — videre Polyporus sulfureus påa en
Eng, og Crepis virens paa en Udsigtsbakke. I denne Skov er
mange smukke gamle Ege og Bøge, som af Eieren, den høit be-
dagede, men endnu livskraftige Kammerherre Neergaard, bevares
for Nedhugning. Nogle mærkelige Bark-Udvæxter paa et Bøgetræ
lykkedes det ikke at tyde. Efter Frokosten toges Afsked, og nu
anvendtes den øvrige Del af Dagen til en Kjøretur igjennem de
smukke Skove mod Vest og Nord. Af og til forlod man Vognene
for at gjøre Smaa-Excursioner til højre og venstre. I disse Skove
(,Fredskoven”, ,Grønholts Lodder”, ,,Grønholts Lund”, ,Magleskovf
0. S. V.) besaaes flere særdeles store og skjønne Bøge, af hvilke een
havde et Omfang i Brysthøide af 6,50 M., en anden en Høide af

131

33 M., en tredie en overordentlig bred og regelmæssig Krone; det
sidst nævnte Træ staaer paa en rund halvmørk Plads midt inde i
en tæt Bevoxning af 30-aarige Graner, der neppe naa op til Bø-
gens nederste Grene. — et ejendommeligt Syn! Paa et andet Sted
saåaes en gammel Bøg, som var helt udgaaet, og bar paa sin Stamme
og sine Hovedgrene en hel Mængde Exemplarer af Polyporus fo-
mentarius, hvilken Svamp efter Hr. Rostrups Belæring havde
dræbt Træet. I en af de andre Skove fandtes en paa Jorden under
Bøgene voxende meget stor og smuk Polyporus frondosus, over
1 Meter i Omfang. Af andre Planter iagttoges: Vicia silvatica,
Neottia Nidus avis, Polypodium Dryopteris, P. Phegopteris, Pri-
mula elatior, Galeobdolon luteum, Pyrola minor, Ulex europæus
(har før været plantet), Vaccinium Myrtillus, Trientalis europæa
(Magleskov i Mængde), Equisetum pratense, Carex elongata m, m.
I en af Skovene var en Mose, der havde megen Lighed med den
før omtalte i Munke-Skov, og hvor ligesom hist Carex-Arter, Agro-
stis canina, Enodium coeruleum og Eriophorum alpinum vare meget
fremtrædende. Kl. 6 Aften naaedes Borup Station, hvor dot bota-
niske Selskab tog Afsked med sine Førere, Baron Vedel og Skov-
rideren, samt med den gamle fortræffelige Kusk, der har tjent den
Neergaardske Familie i 55 Aar. Kl. 8'/, naaede de Reisende til-
bage til Hovedstaden. H. Mortensen.

Excursion til Sønderjylland og Holsten d.”25.—30. Juli 1889. Fra
Kjøbenhavn afreiste d. 25. med Morgentoget Professor Lange, Stud.
mag. Lange, Bibliothekar, Dr. phil. Larsen, Forpagter Valentiner
og Cand. pharm. Gelert. Efterhaanden som Toget skred frem for-
øgedes imidlertid Deltagernes Antal betydeligt: i Roskilde kom
Provisor Jensen til, i Odense Cand. mag. H. Jensen. i Fredericia
Apotheker Baagøe, Directeur Møller-Holst og Landinspecteur Mørch,
i Kolding Redacteur Mørk-Hansen og Stud. mag. Bavn, i Lunder-
skov Inspecteur Feilberg og Grosserer Jucobsen. Ankomne til Veien
Station modtoges Deltagerne af Forstander Schrøder fra Askov
Høiskole, Foreningens Medlemmer Konsulent P. Nielsen og Gaard-
eier Hansen samt Fabrikant Lauridsen fra Veien og flere Læ-
rere fra Askov Høiskole. Paa Forslag af Forstander Schrøder og
under Ledelse af Fabrikant Lauridsen besaaes først de i Nærheden
af Stationen beliggende forholdsvis betydelige Fabrikanlæg, nemlig
et efter alle Nutidens Fordringer indrettet Svineslagteri, et Meieri
og en Cichoriefabrik. Efter paå sidstnævnte Sted at have nydt
en Forfriskning, stege Deltagerne paa de ventende Vogne og kjørte
til Fr. Hansens Gaard, hvor man besaae de under hans Ledelse
staaende Forsøgsmarker. Den usædvanlig tørre Sommer havde
naturligvis været meget uheldig for disse, men man maatte beundre
den Utrættelighed og store Omhyggelighed, hvormed disse for vort
Landbrug saa betydningsfulde Arbeider udføres. Ved Veien Sta-
tion og paa Marken ved Askov bemærkedes hyppigt Erysimum
cheiranthoides. Imidlertid begyndte det at mørknes, og man
kjørte derfor til Askov Høiskole, hvor Selskabet indkvarteredes
og tilbragte en meget fornøielig Aften. Den næste Morgen (d.26.)
Kl. 7 forlod man Askov og kjørte mod Syd til Skibelund Krat,
et Egekrat, beliggende paa Bakkeskraaninger mod Kongeaaen.
Underveis bemærkedes Rubus pyramidalis Kåltenb. og i Skibelund
Krat Rosa venusta Scheutz. Efter at have beseet en Naaletræs
Plantage steg man atter tilvogns for at kjøre til Sønderskov Mølle,
hvor, efter Indbydelse af Hr. Møller Ebbesen, indtoges Frokost;
derfra kjørtes videre gjennem Sønderskov til Skovlyst, hvor Hr.

132

Proprietair Momsen modtog Selskabet og førte det gjennem sil
smukke Haveanlæg, hvor flere sjeldne Træer, især Naaletræer,
fandtes og hvor Geranium sanguineum påa en meget smuk
Maade var benyttet til Indfatning af Blomsterbede, til Granplan-
tagerne; et heftigt Regnskyl forkortede imidlertid Opholdet her,
og man saae sig nødsaget til snarest muligt at søge at naa Brørup
Station. Herfra toges Kl. 9, til Ribe; underveis, ved Seistrup
Station, forøgedes Selskabet med Cand. theol. Feilberg, og i Ribe
med Stud. art. Bøggild, Dr. Kolderup-Rosenvinge og Læge Vilandt.
Nogle af Deltagerne benyttede Opholdet i Ribe til at bese Dom-
kirken, de øvrige, hvortil Foreningens Medlem Cand. pharm.
Thomsen sluttede sig, bestege de ved Stationen ventende Vogne
for at aflægge et Besøg ved Ørnsø, ”/, Mil Nord for Byen. Her
samledes Littorella lacustris, Lobelia Dortmanna, Subularia aqua-
tica, Elatine hexandra, Peplis Portula, Pilularia globulifera, Isoétes
lacustris, Nitella translucens, desuden i Grøften, der danner Afløbet
fra Søen: Scirpus fluitans, Sagittaria sagittæfolia, Alisma ranun-
culoides, Helosciadium inundatum, Myriophyllum alterniflorum.
Ved den vestlige, hedeagtige Bred fandtes Lycopodium inundatum,
Drosera intermedia og Gentiana Pneumonanthe. Veiret var mindre
heldigt under denne Udflugt, den ene Regnbyge efter den anden
udgød sine Vandmasser over Deltagerne, men formaaede dog ikke
at dæmpe den muntre Stemning; gjennemblødte, men i godt
Humør samledes man atter med de øvrige Medlemmer paa Bane-
gaarden og reiste videre sydpaa. Ved Grænsestationen sluttede
Professor Warming sig til Selskabet, som altsaa nu bestod af 19
Deltagere. Paa Visby Station modtoges man af d”Hrr. Proprietair
H. Knudsen, Trøiborg, K. Knudsen, Hedegaard, og Højberg, Nørre-
mark, hos hvem man indkvarteredes og nød en storartet Gjæst-
frihed. Beboerne af Hedegaard og Nørremark foretog om Efter-
middagen en Excursion til nogle Hedemoser mod Øst. Ved Nørre-
mark fandtes Cuscuta Epithymum. paa Lyng og Enodium coeru-
leum f. capillare Rostr.; ved Marker og Veikanter fandtes Odon-
tites' rubra f. pallida Lge. og f. simplex Samzelius%), Euphrasia
gracilis, Arnica montana og Radiola millegrana; i Hedemoserne
fandtes Eriophorum alpinum og latifolium, Rhyncospora alba samt
en Form af Drosera intermedia, der udmærkede sig ved Blomster-
skafter, der vare over dobbelt såa lange som Bladene (f. longi-
scapa n. f.). Den næste Morgen (d. 27.) samledes alle, saavel
Værter som Gjæster paa Trøiborg. Langs Veien mellem Hede-
gaard og Trøjborg bemærkedes Rosa Reuteri Godet f. genuima og
Rosa coriifolia Fr. v. cimbrica K. Fr. Først besaa man den smukke
Have og Park samt den interessante Ruin af det gamle Trøiborg
Slot. Gravene vare tætbevoxede med Stratiotes aloides og store
og smukke Exemplarer af Carex Pseudocyperus stode ved Bred-
derne, paa Ruinen voxede Linaria Cymbalaria i stor Mængde, end-
videre Chrysanthemum Parthenium og Pastinaca sativa samt en
rigelig Opvæxt af selvsaaet Fraxinus excelsior og Acer platanoides.
Efter at en solid Frokost var indtaget, kjørte hele Selskabet i 7
Vogne over Emmerlev, Seierslev og Høier gjennem Frederikskoog
til det yderste Dige ved Hvidaaens Udløb. Her spredte mån sig
først over Forlandet. I den tætte Græsvæxt, væsentligst bestaaende
af Glyceria maritima, fandtes Lepigonum marinum og saåalinum,
AÅArtimisia maritima, Phragmites communis f. repens Mey., Juncus
Gerardii, Statice scanica, Aster Tripolium tilligemed en Form uden

=) Botaniska notiser 1884 p. 146.

133

Randkroner; ved Diget fandtes Lepidium ruderale, Inula Heleni-
ur og Salix undulata. Derpaa gik man over Diget og et Stykke
ind over Koogen, hvor man atter steg paa Vognene. I Grøfterne
fandtes Elodea canadensis i stor Mængde, af og til blomstrende,
Batrachium circinnatum, ØOenanthe Phellandrium samt ofte i
uhyre Mængde Bidens cernuus, mest Formen radiatus F. D. Paa
Markerne fandtes Cirsium arvense f. spinosissima Lge., Hordeum
pratense og Ranunculus Philonotis. Hen påa Eftermiddagen ankom
Vogntoget til Møgeltønder. Medens Bordet blev dækket paa Gjæst-
givergaarden, besøgtes Schackenborg Slotshave og Park, hvori
findes mange smukke og sjeidne Træer; af Ukrudsplanter fandtes
Oxalis stricta og Datura Stramonium. Efter Bordet, ved hvilket
der herskede den livligste og hjerteligste Stemning, samledes man
til et lystigt Lag ved Punschebollerne i Haven, og det blev sent,
før man tog Afsked med de elskværdige Værter i Møgeltønder,
d'Hrr. Aylsbruger Holm og Kjøbmand Hansen, for at kjøre tilbage
til de respective Kvarterer. Om Morgenen den følgende Dag
(d. 28.) samledes atter Excursionens Medlemmer, med Undtagelse
af Apotheker Baagøe, der var taget bort fra Møgeltønder, og Redac-
teur Mørck-Hansen, der samme Morgen var reist nordpaa, ved
Visby Station for at reise videre mod Syd; ved Tønder mistede
Excursionen 4 Deltagere, idet Dr. Kolderup-Rosenvinge, Directeur
Møller-Holst, Landinspecteur Mørch og Stud. mag. Ravn toge til
Flensborg: de tilbageblevne 13 Medlemmer fortsatte Reisen til
Husum, hvor der gjordes et Ophold paa c. 5 Timer. I to Partier
foretoges herfra Excursioner, det ene drog mod Nord til Lands-
byerne Lund og Hokkenbøl og derfra mod Vest til Diget, der
fulgtes tilbage til Byen; det andet gik sydpaa gjennem Landsbyen
Rødemis og derfra tilbage til Byen ad Diget. Strax udenfor Bane-
gaarden fandtes Senebiera Coronopus mellem Brosten. Det første
Parti fandt ved Landeveien Nord for Byen Conium maculatum
Efter at have passeret Landsbyerne Lund og Hokkenbøl fandtes
paa en sandet Hedestrækning Illecebrum verticillatum i stor
Mængde sammen med Radiola millegrana og Peplis Portula, end-
videre Scirpus setaceus, Euphrasia gracilis samt Cuscuta Epithy-
mum paa Lyng. I og ved nogle Grøfter fandtes Pilularia globu-
lifera rigeligt fructificerende, Potamogeton obtusifolius samt Hype-
ricum tetrapternm. Udenfor Diget fandtes Hordeum pratense,
Statice scanica og Halymus pedunculatus. Det andet Parti fandt
ved Rødemis: Batrachium hederaceum, Stratiotes aloides med Han-
blomster, Catabrosa aquatica samt Elodea canadensis; paa Enge:
Nasturtium silvestre; paa Diget: Senebiera Coronopus og Torilis
nodosa; udenfor Diget: Halymus portulacoides: paa Tilbageveien
fandtes Digitaria glabra mellem Brosten i Slotsgaarden. Efter at
have styrket sig ved Mad og Drikke bestege Medlemmerne atter
Toget; under den lange Kjørsel søgte man paa bedste Maade at
faa Tiden til at gaa, f. Ex. ved at studere de sydslesvigske og
holstenske Bøndergaardes mærkelige Bygningsmaade eller ved paa
de talrige Stationer at iagttage Folkelivet, deri Anledning af Søn-
dagen var temmelig broget, om det end ikke frembød noget særlig
interessant. Endelig Kl. 10 om Aftenen ankom man til Stationen
Tornesch, hvor Vogne fra Haseldorf ventede. Efter en Times
Kjørsel ankom man til Haseldorf, en Herregaard beliggende i Nær-
heden af Elben, c. 4 Mil Nordvest for Hamborg. Her modtoges
Deltagerne med stor Venlighed af Eieren, Kammerherre v. Oppen-
Schilden, og, uagtet det var saa sent paa Dagen, blev mån strax
ført til Bords, og det varede ikke længe inden der kom Liv i de

1834

af den anstrængende Dag i Begyndelsen noget søvnige Ansigter.
Den næste Morgen (d. 29.) foretoges under Kammerherrens Ledelse
først en Tur i Parken, Frugt- og Kjøkkenhaven og til Staldene.
Parken er meget smukt anlagt og der findes en Mængde smukke
og sjeldne Træer, deriblandt flere Taxtræer, hvoraf et var særlig
stort og maaltes af Professor Lange til 2 Meter i Omfang. IStaldene
og senere paa Marskengene havde de landbrugskyndige Medlemmer
rig Leilighed til at undersøge det holstenske Marskkvæg. I Kana-
lerne i Parken har tidligere Elodea canadensis været tilstede i
stor Mængde, men var af sig selv nu næsten forsvunden, kun paa
et enkelt Sted, i en mindre Kanal, fandtes endnu nogle Exem-
plarer. Udenom Parken findes en ung Egeplantning, her dannede
Lonicera Xylosteum et tæt Krat, hvori Valeriana sambucifolia
forekom i stor Mængde og i usædvanlig kraftige Exemplarer. Af
Ukrudsplanter i Kjøkkenhaven fandtes Oxalis corniculata, Poly-
gonum maculatum med hvide Blomster, Chenopodium polyspernum,
Ervum tetraspermum, og Epilobium virgatum. Efter Frokost fore-
toges atter under Kammerherrens Ledelse en Excursion over En-
gene til Hetlingen, en lille By omgiven af Diger og hvis Hoved-
erhvervskilde er Tilvirkningen af Tøndebaand, og derfra tilbage
gjennem de store Pileplantager ved Bredden af Elben. Underveis
fandtes paa Engene samt i og ved Marskgrøfterne: Symphytum
officinale, Rumex maritimus, Barbarea strieta, Nasturtium silvestre,
Senecio aquaticus, Potamogeton densus, Elodea canadensis, Elatine
Hydropiper, Limosella aquatica, Butomus umbellatus, Hordeum
pratense, Polygonum laxiflorum (P. mite Schrank.), Sonchus palu-
ster, Plantago intermedia Gilib. og Inula Britanica. Ved Het-
lingen fandtes i Krat og i Pileplantagerne Chærophyllum bulbosum
i stor Mængde, i en Kartoffelmark Mentha gentilis, paa Diget
Eryngium campestre, Ononis campestris og Carduus nutans.
Pileplantagerne, der i Flodtiden tildels staa under Vand, be-
stode væsentligst af Salix viminalis og S$. alba, flere Steder
forekom dog andre Arter, f. Ex. S. amygdalina, undulata og
acutifolia. Paa Udveien var det Ebbetid, men paa Tilbage-
veien begyndte Flodtiden at indtræde og Grøfterne vare alle
fyldte til Randen, og efterhaanden som man kom længere ind i
Pileplantagerne steg Vandet, saa det tilsidst gik over Stierne;
flere af Deltagerne, der ikke vare forsynede med vandtæt Fodtøi,
foretrak derfor, efter først at have gjort Forsøg paa at lade sig
bære, at tage Sko og Strømper af, hvilket naturligvis foregik under
.stor Munterhed. Imidlertid ankom man til en saakaldt ,, Prielf,
et Vandløb, der som saadant kun er synligt i Ebbetiden, men i
Flodtiden fyldes af det indstrømmende Vand og faar Udseende af
at være en betydelig Flod; her ventede en stor og velbemandet
Baad, og man fik Leilighed til at foretage en Tour påa denne
mærkelige , Flod". Begge Bredderne vare bevoxede med en for-
melig Urskov af kæmpemæssige Planter, f. Ex. Glyceria specta-
bilis, Scirpus maritimus, Epilobium hirsutum, Typha latifolia,
Digraphis arundinacea, Archangelica littoralis, Heracleum Sphon-
dylium, Cirsium oleraceum og Sonchus paluster, alle 2—3 Gange saa
store, som man er vant til at seedem. Et kjæmpemæssigt Exemplar
af den sidste bares i Triumf til Haseldorf, hvor man efter at have
gjort Toilette samledes i Spisesalen, for ved et udsøgt Maaltid at
styrke sig efter Dagens Besværligheder. Den næste Morgen (d. 30.)
sluttede Excursionen: i to Hold forlod man det gjæstfri Haseldorf;
en Deltager udbragte under Bortkjørselen et ,,Leve Kammer-
herren", der vandt enstemmig og jublende Tilslutning. Provisor

135

Jensen samlede paa hele Turen en stor Mængde Mosser og Halv-
mosser, hvoriblandt udentvivl meget sjeldent og interessant: hans
Tid har imidlertid ikke tilladt ham at undersøge det Indsamlede
nøicre, hvorfor her ikke kan gives nogen Liste derover. Dr. Larsen
har velvillig meddelt mig nedenstaaende Liste over de af ham påa
Touren samlede sjeldnere Svampe: Puccinia bullata (Pers.) Te-
leutosporer paa Conium maculatum ved Husum, Puccinia floscu-
losum (Alb. & Schw.) Uredosporer paa Sonchus, paluster ved Hasel-
dorf, Erysiphe Martii (Lév) paa Rødkløver ved Haseldorf, Sphae-
rotheca Castagnei (Lév) paa Plantago maritima ved Høier, Bertia
moriformis (D Not.) paa raadent Træ i Hedegaards Have, Hypoxy-
lon fuscum (Fr.) Hedegaards Have, Ustilago Hypodytes (Fr.) påa
visne Stæugler af Phragmites communis i Hedegaards Mose, Lo-
phodermium arundinaceum (Schrad.) paa visne Blade af Phrag-
mites communis smst. OF Getert.

Excursion til lægersborg Hegn d. 22. September 1889. Deltager-
nes Antal var 32, nemlig: (Cand. Feilberg, Overlæge Gad, .Cand.
Gelert; Dr. E. Chr. Ekinsén; Stud. Jacobsen, Assistent Jansen, Cand.
Chr. Jensen, Cand. Johannsen, Cand. Kruuse, Stud. Lange, Have-
brugscand. Lange, Dr. Larsen, Stud. Maaløe, Seminarielærer Mortensen,
Læge Mundt, Apotheker T'. Petersen, Lærer Sev. Petersen, Dr. Poul-
sen, Stud. Ravn, Cand. Raunkjær, Dr. Rosenvinge, Docent Rostrup,
Student Rostrup, Museumsassistent Riitzou, Cand. Sarauw, Cand.
Schou, Capt. Toussieng, Prof. Warming, Dr. Wwinstedt og som Gjæster:
Hr. Balslev, Frøken Hannemann og Frøk. Wigelsen. Man seilede
til Skodsborg, gjennemkrydsede Skoven over Bøllemose til Fortunen
og efter et Ophold videre gjennem Dyrehaven til Klampenborg Sta-
tion, Hovedøiemedet var at indsamle Materiale til den forestaaende
Svampeudstilling i botanisk Museum, og to store Kurve bleve
fyldte foruden talrige Botaniserkasser. De kjødfulde Hymenomy-
ceter bleve især indsamlede under Lærer Sev. Petersens Ledelse.
Foruden de almindeligt og overalt forekommende Arter bemærkedes
af sjeldnere eller mindre almindelige følgende: Amanita lenticu-
laris Lasch, Am. porphyria Fr., Tricholoma resplendens Fr., Tr.
virgatum Fr., Clitocybe geotropa (Bull.), Collybia tuberosa (Bull.),
Mycena pelianthina Fr., M. stylobates (Pers.], Pholiota aurivella
(Batsch), Flammula scamba Fr., F. inopus Fr., Hypholoma lacryma-
bundum Fr., H. epixanthum Fr... Psilocybe agraria Fr., Psathyrella
gracilis Fr., Cortinarius spadiceus Fr., C. elegantior Fr., C. stilla-
titius Fr., Lactarius turpis Fr., Russula Queletii Fr., R. rosacea Fr.,
R. puellaris Fr., Lentinus cochleatus Fr., Polyporus brumalis Fr.,
Boletus strobilaceus Scop., R. elegans Schum., R. collinitus Fr.,
Lycoperdon echinatum Pers., Poronia punctata Fr., Peziza onotica
Pers., P. aurantia Ød., Leotia lubrica Pers., Geoglossum hirsutum
Pers., Pilacre faginea Berk. E. Rostrup.

Foreningsmøder.

Mødet d. 26. Oktbr. 1889. Tilstede vare: Privatier Boysen,
Assessor pharm. Hempel, prakt. Læge Hørring, Museumsinspecteur
Kiærskou, Cand. pharm. Kruuse, Professor Lange, Frk. Lauritzen,
Lærer Leth, Stud. med. Maaløe, Dr. phil. 0. G. Petersen, Dr. phil.

136

Poulsen, Cand. mag. Raunkjær, Dr. phil. Rosenvinge, Docent Rostrup,
Museunssassistent Riitzou, Forstcand. Sarauw, Cand. pharm. Schmidt,
Capitain Toussieng, Gartner Tscherning, Professor Warming, Dr. med.
W iinstedt og Cand. pharm. Zoffmann.

Museumsinspecteur Kiærskou holdt Foredrag over Vest-
indiens Myrtaceer. Optages i Tidsskriftet.

Mødet d. 23. November 1889. Tilstede vare: Privatier Boysen,
Gartner Bremer, Stud. mag. Børgesen, Redacteur Feddersen, Gartner
Friedrichsen, Cand. pharm. Gram, Assessor pharm. Hempel, Direc-
teur Jensen, Professor Lange, Entrepreneur Larsen, Frk. Lauritzen,
Lærer Leth, Stud. med. Maaløe, Stud mag. Mentz, Seminarielærer
Mortensen, Stud. med. Nielsen, Viceinspecteur Ottesen, Dr. phil. O.G.
Petersen, Etatsraad Piper, Dr. phil. Poulsen, Cand. mag. Raunkjær,
Dr. phil. Rosenvinge, Docent Rostrup, Stud. mag. Rostrup, Museums-
assistent Riitzou, Forstcandidat Sarauw, Cand. pharm. Schmidt, Ca-.
pitain Toussieng, Professor Warming og Dr. med. Wiinstedt.

Docent Rostrup refererede et Arbeide over Danmarks
Ustilagineer, som vil blive optaget i Festskriftet.

Mødet d. 21. December 1889. Tilstede vare: Gartner Becker,
Stud. mag. Børgesen, Gartner Friedvichsen, Cand. pharm. Gelert, Lærer
Claudi-Hansen, Stud. mag. Hartz, Cand. mag. Jensen, Professor Lange,
Entrepreneur Larsen, Frøken Lauritzen, Stud. mag. Meniz, Frøken
Møller, Dr. phil. Poulsen, Cand. mag. Raunkjær, Dr. phil. Røsenvinge,
Docent Rostrup, Forstcandidat Sarauw, Capitain Toussieng og Pro-
fessor Warming.

Prof. Lange fremlagde og gjennemgik det udkomne første Hefte
af Hartmanns: Skandinaviens Flora.

Dr. Rosenvinge meddelte nogle botaniske Bidrag fra
Grønland.

1. Equisetum hiemale L. var. Doellii Milde. En fornyet Un-
dersøgelse af den Equisetum, som i Mødet d. 23. Marts 1889 om-
taltes under Navn af E. trachyodon A. Br., viste, at den ikke
burde henføres til denne Art, men til den nævnte Varietet af E.
hiemale; den havde nemlig bl. a. glatte Tænder og utydelige og
sammenflydende Rosetbaand i Rillerne, hvorved den adskiller sig
fra E. trachyodon, som forøvrigt staaer denne Varietet meget nær.

2. Agropyrum violaenm (Horn.) X Elymus arenarius L. BP,
villøsus E. Mey. Denne Bastard, som saavidt vides ikke tidligere
er iagttaget, fandtes paa to”Steder ved Igalikofjord, nemlig ved
Nulok og ved Kagsiarsuk. Rhizomet og Bladene lignede mest dem
hos Elymus, medens Axet var bygget som hos Agropyrum.

3. Planter fra Ilua, samlede af Fru E. Lundholm. Samlingen,
som hidrørte fra Omegnen af Ilua, der ligger nær ved Grønlands
Sydspids, indeholdt ikke blot talrige og smukke Exemplarer, men
ogsaa adskillige sjeldne og interessante Planter og var saaledes et
smukt Vidnesbyrd om, hvorledes der ogsaa af andre end Botanikere
af Fag kunde ydes værdifulde botaniske Bidrag fra dette i plante-
geografisk Henseende saa interessante Land.

Samlingen, som var skjænket til botanisk Museum, indeholdt
bl. A. en Mængde Exemplarer af Juncus squarrosus L., og Nardus
stricta L., to Planter som synes at være almindelige i den aller-
sydligste Del af Grønland, men som ogsaa synes her at have en
meget indskrænket Voxekreds. De forekomme f. Ex. ikke i Egnen
omkring Julianehaab. Af de øvrige Planter skulle kun følgende
fremhæves.

Luzula campestris (L.) Et Exemplar fandtes, som henførtes
til denne Art. Buchenau havde allerede ifjor ved Revision af

137

botanisk Museums Juncaceer henført et Par andre grønlandske
Exemplarer til L. campestris, der ikke tidligere var kjendt ira
Grønland.

Carex helvola Blytt. Store Exemplarer fandtes af denne Årt,
der tidligere kun var fundet ved Holstensborg.

Alopecurus fulvus Sm. fandtes i betydelig Mængde. Ved Under-
søgelse af Museets arctiske Herbarium viste det sig, at alle Exem-
plarer fra Grønland, som laa under Navn af A. geniculatus L..
maatte henføres til A.fulvus, hvoraf det turde fremgaa, at Å. geni-
culatus ikke forekommer i Grønland.

4. Pianter samlede af Dr. Lindemann i Omegnen af Juliane-
haab. De vare for største Delen samlede dels i umiddelbar Nærhed
af Kolonien, dels ved Igaliko. Da disse Steder tidligere havde
været besøgte flere Gange af Botanikere, var det naturligt, at Sam-
lingen ikke indeholdt mange egentlige Nyheder, men den indeholdt
flere af de allersjeldneste Planter, som f. Ex. Primula egaliksensis
Wormskj., Parnassia Kotzebuei Cham. et Schl. og Platanthera rotundi-
folia Lindl. Som nye Voxesteder kunde dog nævnes Rubus Cha-
mæmorus L. fra Julianehaab (tidligere kun fundet i Nærheden af
Godthaab) og den smukke Gentiana serrata Gunn. fra Ekaluit i Iga-
likofjord (tidligere fundet paa to andre Steder i Julianehaabspartiet).

Mødet d. 25. Januar 1890. Tilstede vare: Privatier Boysen,
Lærer Claudi-Hansen, Cand. pharm. Gelert, Adjunct Grønlund, Frøken
Hallas, Stud. mag. Hartz, Assessor pharm. Hempel, Cand. pharm.
Johannsen, Cand. pharm. Kruuse, Professor Lange, Stud. mag. Lange,
Stud. mag. Lassen, Gartner Madsen, Seminarielærer Mortensen, Frøken
Møller, Dr. phil. 0. G. Petersen, Assessor pharm. Piper, Dr. phil.
Poulsen, Gartner Rafn, Cand. mag. Baunkjær, Stud. mag. Ravn, Dr.
phil. Rosenvinge, Docent Rostrup, Museumsassistent Riitzou, Stud.
med. Strandgaard og Professor Warming.

Efter Generalforsamlingen (se nedenfor) meddelte Docent Rostrup
nogle Iagttagelser angaaende Vegetationen påa Fænø,
sammenlignet med Plantevæxten paa nogle andre sne-
vert begrænsede Omraader.

Han opholdt sig ca. 3 Uger i Juli— August 1889 paa Fænø og op-
tog en Liste over alle de Blomsterplanter, han bemærkede paa sine
daglige Udflugter, og mente at have faaet en temmelig fuldstændig
Fortegnelse, med Undtagelse af enkelte meget tidlige Foraars-
planter. Øen er knap "., Mil lang og ”/. Mil bred, næsten alle-
vegne med en temmelig brat opstigende Kyst af 12—15 M. Høide.
Disse Skrænter ere næsten hele Øen rundt kratbevoxede, med en
overordentlig rig og fyldig Vegetation, især langs Vestkysten, med
kæmpemæssige Exemplaårer af mange af de der forekommende
urteagtige Planter. Krattene selv udgjordes af et Dusin af vore
alm. Buske; mellem og over disse bredte sig i overordentlig Mængde
Lathyrus silvestris, der i lange Strækninger farvede Skrænterne
røde. I en kilderig Skrænt Syd for Svenskeskansen dominerede
Equisetum Telmateia og spredt langs hele Vestkysten 2,5—3 M.
høie Exemplarer af Sonchus paluster, med hvilken kun Conium
kunde rivalisere. De mest fremtrædende Planter paa disse Skræn-
ter vare iøvrigt Pteris, Calamagrostis Epigeios, Hypericum hisutum,
Lotus uliginosus, Astragalus glycyphyllus (hyppig angreben af
Thecophora affinis), Solidago Virgaurea (med Puccinia), Arum ma-
culatum, enkelte Steder Selinum Carvifolia og Archangelica litto-
ralis. Et Sted midt paa Vestkysten fandtes en meget tæt lille
Gruppe paa 6 Meters Længde af Inula salicina, aabenbart et
eneste Individ, der havde bredt sig ved Udløbere. Paa de for

138

Krat mere blottede Banker fandtes Genista tincetoria. Skovene
ere samlede i den nordligste og sydligste Del af Øen og bestaaer af
de sædvanlige Løvtræer, hvoriblandt kun fortjener at nævnes Tilia
parvifolia; nogle Naaletræplantager fandtes ogsaa. Den mest frem-
trædende og characteristiske Plante for Skovbunden var Luzula
maxima, der mange Steder dannede tætte sammenhængende frisk-
grønne Tæpper, der fortrængte al anden Vegetation; endvidere af
Skovbundsplanter Phyteuma, Allium ursinum, Lathyrus niger,
Vicia silvatica. I Skovkløfter usædvanlig store og kraftige Exem-
plarer af Lastrea spinulosa og L. Filix mas. Den til Ferskvand knyt-
tede Vegetation er meget sparsomt udviklet, da der findes saa faa
og smaa Vandsamlinger. Af Fluviales fandtes kun Potamogeton
pectinatus i den eneste naturlige Vandsamling, nemlig i det smalle
Dalstrøg, der afskærer det nordøstlige Hjørne af Øen. Acorus
Calamus i en Dam midt paa Øen. I Grøfter, der gjennemskære
en smal Engstrækning mellem Skoven og Stranden mod Sydost,
fandtes Iris Pseudacorus, Peucedanum palustre, Phellandrium aqua-
ticum, Sparganium ramosum, Carex riparia. Tørvemose mangler
ganske og den hertil knyttede Vegetation ligeledes. I Overensstem-
melse med Mangel af Ferskvand og Tørvebund viste det sig ogsaa, at
de 17 Arter Carices, som fandtes paa Øen, for største Delen vare saa-
danne, som have hjemme paa tørrere Steder, og af disse vare navnlig
Carex leporina, muricata og divulsa usædvanlig hyppige. Langs hele
Kysten, især paa Vest- og Sydsiden, er den fremherskende Vege-
tation paa den smalle Strandbred dannet af den lave krybende
Form af Phragmites, med lange liggende rodslaaende Udløbere af
indtil 7 Metres Længde, medens de spredte, oprette Straa kun vare
30—60 Ctm. høje og forholdsvis sjælden topbærende, hidrørende fra
det hyppige Anfald af Helminthosporium arundinaceum, som be-
virkede at omtrent Halvdelen af Planterne vare farvede sortegraa.
Blandt Rørene fandtes hist og her Agropyrum acutum, Elymus,
Carex arenaria, Halianthus, Stellaria crassifolia og Juncus glaucus,
de to sidste paa Østkysten. Salsolaceer meget sparsomt. Paa de
faa Strandenge fandtes især Erythræa littoralis, Samølus, Trifo-
lium fragiferum, Lepigonum, Glaux, Glyceria distans, Juncus com-
pressus og Carex distans. Hele det mellemste Parti af Øen er op-
dyrket; af mindre almindelige Ukrudtsplanter kan nævnes Berteroa,
Linaria Elatine, Veronica persica, Stachys arvensis, paa sandige Ste-
der Ornithopus perpusillus. Ruderatplanter manglede næsten ganske;
et enkelt Sted Chrysanthemum Parthenium og Myrrhis. Malvaceer
mangle ganske. Af Svampe fandtes en Mængde, af hvilke kun skal
nævnes: Puccinia Ribis i overordentlig Mængde i Haver, Puccinia
littoralis, silvatica og paludosa, Phragmidium Tormentillae usæd-
vanlig hyppig, Uromyces Genistae, Melampsora pallida, Doassansia
Alismatis, Peronospora violacea paa Succisa, Claviceps nigricans,
Fusarium amenti paa 2 Rækker af Salix Caprea, Gloeosporium fili-
cinum, Lophodermium caricinum pax Carex leporina, Ramularia
Ajugae, Cylindrium griseum, Polyporus sulfureus paa Bøge; den
interessanteste Svamp var dog den for vor Flora nye underjor-
diske Melanogaster ambiguus.

Hertil knyttedes en Række sammenlignende Bemærkninger
angaaende Plantevæxten paa nogle andre smaa Arealer, som Ta-
leren havde havt Leilighed til at undersøge en Del fuldstændigere
end Fænø, nemlig: Skaarup Sogn i Fyn, som er ca. 5000 Td. Ld.
(hvoraf 400 Td. Ld. Skov). Stensgaard, beliggende midt paa Lol-
land, med et (her medtaget) Areal af 200 Td. Ld., Talerens-Føde-
sted, hvor han havde begyndt sine botaniske Sysler og som han

(Da esse sed lene

139

senere i en lang Række Ferier havde faaet undersøgt saa nøje, at
der neppe var ret mange Planter, som var undgaaet hans Opmærk-
somhed; paa dette Areal findes baade Ager, Skov og Tørvemose
(Gallemosen), men derimod mangler Strandbred, der findes ved de
øvrige til Sammenligning inddragne Omraader. Endelig den lille
Ø Vresen (ca. 12 Td.Ld., midt i Storebælt, som Taleren gjentagne
Gange havde besøgt. En tabellarisk Oversigt meddeltes over An-
tallet af Plantearterne paa hvert af disse fire Steder, samt over
de fælles Arter.

= SØLLE ] ET z

| | k lager JE B]5 eg

(Es ts KHR CASE TPE NESAS EN KER DØ= KS =

ii sr I > MR Fi |; 5 S cm: v

EEK 2 |2FR/F%]2 0 5) ma n=2
EN SN ob! 818% 22/83 3|SS BIS E DR

SI S|S Roses ES RES

| | SP ES RsS an ns SS

ban HP 7] vores Bee

[ i

26) | <] -

Monocotyledoner | 168 100 |109| 22 | 12 | 66 | 91 | 69 | 95
Dicotyledoner .… | 529 | 304 385 | 83 | 57 1234 288 | 236 | 344
Phanerogamer . || 692] 404 494 | 103 | 69 | 300 | 379 | 305 | 439

Man kan heraf drage det almindelige Resultat, at der paa et
Areal af ”/, [] Mil (eller et Sogn af almindelig Størrelse) vil findes
omtrent Halvdelen af danske Blomsterplanter, i alt Fald, naar der
ligesom i Skaarup Sogn findes baade Skov og Ager, Bække, Tørv-
moser og Strandbred. Tilvæxten af Blomsterplanter er saa ringe
i Forhold til Arealets Tiivæxt, at man, hvis man medtog en såa-
dan Strimmel rundt om Skaarup Sogn, at Arealet blev fordoblet,
altsaa blev 1 [ Mil, blev Antallet, i Følge Talerens mangeaarige
Optegnelser, neppe forøget med mere end 20 Arter. Endvidere
ses af Tabellen, at paa et Areal af et Par hundrede Td. Ld., hvor
endda Strandvegetationen fuldstændig mangler, findes over "/, af
hele Landets Blomsterplanter.

At Fænø, skjønt tre Gange saa stor som Stensgaard og tilmed
forsynet med Strandvegetation, endda har et betydelig færre Antal
Planter, ligger neppe alene i, at dens Flora er mindre nøie under-
søgt, men væsentligt deri, at Fænø som en lille Ø er mere af-
skaaren fra en jævnlig Indvandring af Planter end et Areal af
Stensgaards Beliggenhed. Forskjellen mellem Vegetationen paa
Fænø og Stensgaard lader sig for en stor Del forklare af Beliggen-
heden og locale Forhold. Af de 97 Blomsterplanter, som findes
paa Fænø, men mangle paa Stensgaard, høre ikke mindre end 28
Arter til Kystfloraen, medens 25 fænøske Arter skyldes dels Jyl-
lands Nærhed (f. Ex. Genista, Ornithopus, Orobus tuberosus, Epi-
lobium virgatum, Vaccinium Myrtillus, Phyteuma spicatum, Juncus
squarrosus, Luzula maxima), dels Tilstedeværelsen af lettere, sandig
Jord. der ganske mangler paa Stensgaard (f. Ex. Anthyllis, Dian-
thus deltoides, Silene nutans, Thymus, Jasione, Antennaria, Filago
arvensis, Nardus, Holcus mollis, Aira flexuosa, Festuca ovina). — Af
de 186 Blomsterplanter, som findes paa Stensgaard, men mangle
paa Fænø, høre 21 Arter til de paa Lolland saa hyppig forekom-
mende, men i de fleste andre Egne sjældnere Ruderatplanter (f. Ex.
Malva borealis, Reseda luteola, Hyoscyamus, Cynoglossum, Verbena,
Nepeta, Marrubium, Leonurus Cardiaca og Marrubiastrum, Arte-
misia Absinthium, Anthemis Cotula, Pulicaria, Dipsacus silvestris,
Chenopodium urbicum). 22 af de Planter, som Stensgaard har forud
for Fænø, ere saadanne Ukrudtsplanter, som have særlig Udbredelse

140

paa Lolland (f. Ex. Euphorbia exigua, Sagina åpetala, Neslia, Alys-
sum, Ranunculus arvensis og Philonotis, Delphinium, Scandix,
Linaria minor, Antirrhinum, Melampyrum arvense, Valerianella
dentata, Echium, Agrostis Spica venti, Alopecurus agrestis). Paa
Stensgaard fandtes ikké mindre end 45 Vand- og Tørvplanter, som
mangle paa Fænø (f. Ex. Hippuris, Myriophyllum spicatum, Epi-
lobium adnatum, Malachium, Ranunculus Lingua, Helosciadium
inundatum, Lysimachia nummularia, Scrophularia aquatica, Teu-
crium Scordium, Alisma ranunculoides, Butomus, Zannichellia,
Cyperus fusecus, Poa fertilis).

At Vresen kun har 105 Blomsterplanter ligger i Mangel af
Skov og overhovedet af Trævæxt (kun et eneste Exemplar af
Prunus spinosa), Mangel af Ferskvand, Mosebund, dyrket Jord med
Ukrudtsplanter, men dog væsentlig i dens isolerede Beliggenhed.
Øen er nu ubeboet, men der har dog en Gang været en Hytte
paa Øen og noget af samme har været opdyrket. Et lille Parti
er i sin Tid beplantet med Ulex, som endnu trives ret vel. Der-
imod er Beta maritima, som Hornemann (1837) angiver at have
fundet ,i stor Mængde paa Øen Vresenf, nu forsvunden. Disse
to Planter ere ikke medregnede i de 105 Arter. Af disse ere 27
(altsaa over ”/,) knyttede til Strandbredden eller dog afhængige
af Havets Nærhed. Som særlige Karakterplanter for Vresen næv-
nedes tre Løgarter: Allium Scorodoprasum, oleraceum og vineale,
der alle optraadte i overordentlig Mængde over hele Øen. Af
mindre almindelige Planter paa Vresen fremhævedes: Vicia lathy-
roides, Spiræa Filipendula, Cochlearia danica (tildels med blegrøde
Kroner), Crambe, Plantago Coronopus, Cynoglossum, Tåraxacum
palustre, Blitum botryoides, Agropyrum junceum og obtusiuseulum,
Bromus hordeaceus. Stellaria media optraadte i Mængde med
apetale Blomster, medens Ficaria ranunculoides havde usædvanlig
store Kronblade.

Endelig anførtes som et Curiosum, at ,,Smørstakkenf, belig-
gende mellem Vresen og Langeland, ved et Besøg i Juli 1885 kun
besad to Blomsterplanter, nemlig Chenopodina maritima og Atri-
plex littoralis, tilmed hver kun repræsenterede ved et eneste Individ.

De videnskabelige Instituter, Selskaber og Tidsskrifter

med hvilke Foreningen har staaet i Bytteforbindelse i 1888 ere

forøgede med: 1. Tromsø Museum. — 2. Scripta botanica. St.
Petersbourg.

Foreningens Archiv

har i det forløbne Aar modtaget følgende Gaver foruden
Tidsskrifterne fra ovennævnte Selskaber:

Kanitz, Die botanischen Resultate der central-asiatischen Ex-
pedition d. Grafen Béla Széchenyi. Budapest 1886. — Schiibeler,
Norges Væxtrige. 1 Bd. 2det Hefte og 2. Bd. 1ste Hefte. — Ferd.
v. Miiller, Iconography of Australian species of Acacia. Dec. 12
og 13. — H. Duchartre, Observations sur le sous-genre Lemoinea,
Paris 1889. — Schomburgk, Report on the progress etc. of the Bo-

df ARR

tanical Garden 1888. Adelaide 1889. — Todaro, Hortus botanicus
Panormitanus. Tom. II. fase. 5. — Giard, De insectorum morbis
qui fungis parasitis efficiuntur, par I. Krassilstschik. Analyse
critique. — Giard, Sur la transformation de Pulicaria dysenterica
en une plante. dioique. — Sorokin, Un nouveau parasite de la
chenille de la betterave. — P. Ascherson og P. Magnus, Die weisse

Heidelbeere (Vaccin. Myrtillus var. lencoearpum Hausm.) etc. —
P. Ascherson: Et Antal Smaaskrifter. — 4. Letourneux, Un voyage
botanique å Tripoli de Barbarie. — Af Nova Acta Leop. Carol.:
Zopf, Zur Kenntniss der Infectionskrankheiten niederer Thieren und
Pflanzen. Wetterwald, Blatt- und Sprossbildung bei Euphorbien
und Cacteen. — J. Agardth, Om Structuren hos Champia och Lo-
mentaria. — Ram. Frogosa, Apuntes para la Flora de la Provincia
de Sevilla. — Bibliotheca botanica, No. 14. 15 og 16.
E. Warming.

Den ordinære Generalforsamling

afholdtes den 25. Januar 1890 i botanisk Haves Auditorium. 'Ti!-
stede vare de under Foreningsmøderne for denne Datum anførte.
Hr. Adjunkt. Grønlund valgtes til Dirigent og gav Ordet til For-
manden, der aflagde Beretning om Foreningens Virksomhed i
1889. Der var afholdt 8 videnskabelige Møder og 3 Excursioner.
Medlemstallet var den 1. Januar 1890 288 (5 Æresmedlemmer, 231
ordinære og 52 corresponderende Medlemmer). 3 ordinære og 2
corresponderende Medlemmer vare afgaaede ved Døden i det for-
løbne Aar: Etatsraad Jørgensen, Directeur Møller-Holst, Lector
Scheutz, Professor Martins og Dr. Cosson. Af Tidsskriftet var
udgivet 17. Bds. 3. Hefte samt ,,Meddelelserne" 2. Bind Nr. 5 og 6.
Foreningen var i Skriftvexel med 52 Selskaber m. m., af hvilke
2 Forbindelser ere nye. — Kassereren fremlagde det reviderede
Regnskab, som godkjendtes. — Formanden foreslog derpaa neden-
nævnte Excursioner for den kommende Sommer. — Paa Forslag af
Bestyrelsen optoges Oberstlieutenant Dalgas som Æresmedlem af
Foreningen. — Ved det følgende Bestyrelsesvalg gjenvalgtes de
efter Tur afgaaende Herrer: Prof. Lange, Museumsinspecteur Kiær-
skou og Docent Rostrup. Bestyrelsen for indeværende Aar er altsaa:
Prof., Dr. phil. Lange (Formand), Etatsraad Petit (Næstformand),
Museumsinspecteur Kiærskou (Redacteur), Docent Bostrup (Secretair),
Museumsassistent Riitzou (Kasserer) og Prof., Dr. phil. Warming
(Archivar). Revisorer: Adjunct Grønlund og Etatsraad Piper.

Excursioner i 1890.

Paa Generalforsamlingen vedtoges at afholde følgende Excur-
sioner:
1. 14. og 15. Juni til Egnen om Havdrup og Kjøge. i
2. I Slutningen af Juli eller Begyndelsen af August til Born-
holm (rimeligvis 4 Dage).
3. En Efteraarsexcursion, der efter Sædvane senere bestemmes.

Regnskab over den botaniske Forenings Plantebytning for 1889.

Indtægt:

Restbeholdning fra 1888 .....
Fra 48 Medlemmer
havns botaniske Museum ......

Udgift:

Til 55 Medlemmer og til Kjøbenhavns
botaniske Museum 2.75...
Hostbehbldnmes 505.25

Monoco- 3

og fra Kjøben- |

1095 863 | 1075 1445 2899 4.437 5069 6745 | 11814
Ialt | 1881 1591 1289 1755 3510 5338 6680 8682 2789 | 15362
. | 1040 | 620 | 831 | 1182 !| 2254 | 3763 || 4125 | 5565 | 9690
Er 5 841 971 4.58 571 1256 1575 2595 3117 | 1179 5672
Balance | 1881 | 1591 | 1289 | 1758 | 3510 | 5338 | 6680 | 8682 | | 15362

Jonstrup, den 10de October 1889.

H. Mortensen.

143

Medlemsliste den 1. Februar 1890.

Æresmedlemmer.

Agardh, Jacob, Prof. emer. Lund.

Dalgas, E. M., Oberstlieutenant. Aarhus.

Johnstrup, F., Professor. Kjøbenhavn.

Letourneux, AÅ., conseiller honoraire. Algier.

Rosenberg. Caroline, Frøken. Hofmansgave.

Steenstrup, Japetus, Etatsraad, Dr. phil. & med. Kbhvn.

Ordinaire Medlemmer.
å. Indenbyes.

Aaris, J. A., Stud. med. Nørre Farimagsgade 37... K.
Aggersborg, N. N., Assessor pharm. « Vendersgade 28… K.
Burtholin,. C. T., Cand. mag. Uraniavei 19. V.

Bay FC: SVad: "art. Guldbergsgade 25.510 %N?

Becher, A., fhv. Apotheker. Slagelsegade Ærø

Becker, G., Havebrugscandidat. "Botanisk Have. Se:
Bergh, 2E., Frue. Amicivei 5… … V.

Bergh R:S:æDr. phil: pA mierversd,. VV.

Blom, Etatsraadinde. Kronprinsessegade 30…. K.
Bornebusch, V. H., Stud. art… Blaagaardsgade 12…. N.
Boysen, I. H. H., Privatier. Nørre Søgade 9 A…. K.
Bremer, W., Gartner. Botanisk Have. K.

Bruhn, C. A., Grosserer. Valdemarsgade 17. V.

Bruun, A., Assistent. Landbohøiskolen. V.

Buntzen, J. E., Dr. med. Korsgade 45…. N.

Børgesn, F., Stud. mag. Østerbrogade 24. st. Ø.
Christensen, C. C., Stud. mag. Ehlers Collegium. K.
Christensen, J. P., Forretningsfører. Nørrevold 62… K.
Claudi-Hansen, R. A., Lærer. Sofievei 25.…. V.

Dam, E., Cand. pharm. Store Kongensgade 48. K.
Deichmann, A. V., Assistent. Dosseringen 38. st. N.
Eggers, Baron H. v., Capitain. Alleegade 23... F.
Feddersen, ÅA., Redacteur. Nørrebrogade 44…. N.

Feilberg, C. A., Læge. Østerbrogade 46... Ø.

Feilberg, H. F., Cand. theol. St. Kannikestræde 12. K.
Flindt, H., Haveinspecteur. Frederiksberg Runddel 3. F.,
Fridriksson, M. Haldorsson, Læge. Dosseringen 8…. N.
Friedrichsen, T., botanisk Gartner. Botanisk Have. K.
Gelert, 0., Cand. pharm. Blaagaardsgade 2 A., N.
Gerstenber EH WT v. Capitam: Kalkbrænderivei 335,1. Ø:
Gram, C., Dr. med., Kredslæge. Fredriksborggade. 34…. RH
Gram, FE Br Cand pharm. Ole Suhrsgade 8.,. K.
Grønlund, C., Adjunct. Monradsvei 17. F.

Hallas, E, Frøken. Nørre Allee ks VINE

Hansen, Cc. Cand. pharm. Fredriksberg åaliksk: iv.
Hansen, C., Docent. Svanholmsvei 6 Br. VE

Hansen, E. C., Dr. phil. Carlsberg. F.

Hartz, N., Stud. mag. Vodrufsvei 21. V.

Heiberg, C. C. B., Assessor pharm. Nørrebros Apothek. N.
Helms; J.; Forstcandidat. Alhambravei 7. V.

Helveg, TR Redacteur. Acacievei 8. V.

144

Hempel, P., Assessor pharm. N. Farimagsgades Apothek. K.
Hjorth, H., Cand. polyt. Havnegade 47. d

Holm, F. E., Administrator. Lampevei 31. F.

Hørring, A. F., Læge. Rømersgade 7.,.

Jacobsen, C. P., Grosserer. Ny Toldbodgade ke t-

Jacobsen, Stud. med. Reverdilsgade 8….: V.

Jansen, O. F., Assistent i Finantsministeriet. Havnegade 43. K.
Jensen, H., Cand. mag. Borchs Collegium.

Jensen, ÆN! fe Directeur. Uranievei 6. i

Jenssen-Tusch, H., Oberst. Frederiksberg Bredgade 21…. F.
Johannsen, W., Cand. pharm. Amicivei 1…. V.

Jørgensen, Alfred, Technisk Laboratorium. Vesterbrogade 268. V.
Kiærskou, H., Museumsinspecteur. Charlottenborg. 2. K.

Kløcker, A., Cand. pharm. Sølvgade 93 st. K. .

Kruuse, C., Cand. pharm. Nørrevoldgade 42…. K.

Lange, Joh., Professor, Dr. phil. Thorvaldsensvei 5. V.

Lange, J., Cand. mag. Regensen. K.

Larsen, J., Entrepreneur. Nørrebrogade 43…. N.

Larsen, S. C., Dr. phil. Kronprinsessegade 18. st. K.

Lassen, H., Stud. mag. Ø. Farimagsgade 91... K.

Lassen, J. S. V., Professor, Dr. jur. Sortedamsgade 3. N.
Lauritzen, Sophie, Frk. Emilievei 2. V.

Leth, T., Lærer. Saxogade 31... V.

Lorentzen, M., Cand. mag... Gl. "Kalkbrænderivei 13. Ø.

Liiders, T. T, Cand. pharm. N. Farimagsgades Apothek. K.
Liitken, C., Skovtaxator. Carlsberg Vei 6. Valby. F.

Maaløe, C., Stud. med. H. C. Andersensgade 4. K.

Madsen, ÅA., Gartner. St. Kongensgade 95…. K.

Madsen, H. P., Assessor pharm. Vesterbros Apothek. V.

Mentz, A., Stud. mag. Rosenvængets Allee 20.,. Ø.

Mundt, C., Læge. Vi esterbrogade 89. V.

Miiller, P. E., Kmh., Pr. phil., Overførst. Fredriksberg Allee 8. V.
Møller, E.…, Frøken. Falkonergaardsvei o.

Mørk Hansen, S., Redacteur. ”Larsleistræde LIG TRE ter

Nielsen, A. G., Stud. med. Nørrebrogade 92 A.…. N.

Ottesen, L. 0. C., Viceinspecteur. Jagtvei 81. L

Paludan, C. F., Slotsgartner. Rosenborg. K.

Pedersen, C. F. F., fhv. Apotheker. Christianshavns Apothek. C.
Pedersen, H. ER. V., Apotheker. Christianshavns Apothek. C.
Pedersen, R., Professor. Gammeltoftsgade 4…. K.

Petersen, A. S. F., Dr. phil. Gl. Torvs Apothek. .K.

Petersen, E. A., Cand. pharm. Krone Apotheket. K.

Petersen, K. T., Apotheker. Gammeltorvs Apothek. K.

Petersen, O. G., Dr. phil., Docent. Rørholmsgade 14…. K.
Petersen, S. C., Assistent. Værnedamsvei 5.

Petit, E., Etatsraad: Harsdorfsvei 1. V.

Piper, H. A. T., Etatsraad, Assessor pharm. Lille Strandstræde 20.,. K.
Poulsen, D. T., Handelsgartner. Roskildevei 70. F.

Poulsen, V. A., Dr. phil. Rosenvængets Hovedvei 29. Ø.

Prytz, C. V., Docent. Frederiksberg Bredegade 3 C.,. F.

Rasch, C., Dr. med. Kultorv 5. K.

Raunkjær, C., Cand. mag. Webersgade 5... Ø.

Ravn, J. P., Stud. mag. Regensen. K.

Rosenvinge, J. L. 4. K., Dr. phil., Bibliothekar. Frederiksborgg. 31.,. K,
Rostrup, E., Docent. Forhaabningsholms Allee TV

Rostrup, B- Stud. mag. Forhaabningsholms Allee Tit VE
Rudmose, N., Lærer. Bianco Lunos Allee 7. V.

145

Riitzou, S. M., Museumsassistent. Nørregade 20 Mb... K.
Sarauw, G., Forsteandidat, Stud. mag. Gl. Kongevei 41 A.,. V.
Schmidt, F. S. T. V., Cand. pharm. Abildgaardsgade 20…. Ø.
Schou, C. E., Cand. pharm. Klosterstræde 4. K.

Seehusen, V. L., Apotheker. Sorte Hests Apothek. V.

Stisgaard, P. C., fhv. Apotheker. Chr. Winthersvei 17. V.
Stockfleth, P. T. V., Kommunelæge. Østerbrogade 16.,. Ø
Strandgaard, N. J., Stud. med. Amagervei li. C.

Thaysen, P., Provisor. Blaagaards Apothek. N.

Thiele, T. N., Professor, Dr. phil. Astronomisk Observatorium. K.
Thorsen, M., Lærer. Bartholinsgade 1…. K.

Toussieng, F. G. W., Capitain. Dannebrogsgade 1.,. V.

Trier, S. M., Assessor pharm. Rosenborggade 3. st. K.
Tscherning, J., Havebrugscandidat. Botanisk Have. K.

Uldall, J., Redacteur. Admiralgade 18…. K.

Vestesen, B., Pastor emer. Kalkbrænderivei 9. st. Ø.
Vogel-Jørgensen, H. G., Overlærer. Skolen paa Fuglevangsvei. V.
Warming, J. E. B., Professor, Dr. phil. Gothersgade 139. K.
Wiinstedt, W., Dr. med. Gothergade 30. st. K.

Zedeler, F. A. J. M., Dr. phil. Vesterfælledvei 88. V.

Zoffmann, AA... Cand. pharm: Fiolstræde 34…. K.

b. Udenbys.

Andersen, A., Lærer. Havrehed Skole pr. Odense.
Andresen, P., Høiskolelærer. Ryslinge pr. Ringe.

Appel z. Biber. Coburg.

Baagøe, J., Apotheker. Næstved.

Barfoed-Møller, A. L., Cand. pharm. Viborg.

Bauer, C. A. P., Apotheker. Rudkjøbing.

Beeby, W. H. London.

Bergh, L. J. A. C., Overlærer. "Thorshavn.

Bergstedt, N., Lærer. Bodilsker pr. Nexø.

Bjørkman, H., Telegrafist. Gøteborg. Sverrig.

Blomterg, 0. G., Præst. Ekensholm pr. Nykoping. Sverrig.
Boesen, A. F. V., Cand. pharm. Svane-Apotheket. Odense.
Bomann, E. E., Student. Buenos Ayres.
Branth, J. Deichmann, Præst. Sneptrup pr. Skanderborg.
Bøggild, E., Stud. art. Ribe.

Christiansen, H. B., Cand. pharm. Skanderborg.

Copineau, C., Dommer. Doullens. Frankrig.

Corbiére, Professor. Cherbourg.

Dahl, J., Cand. pharm. Buenos Ayres.

Dahl, K., Stud. art. Jægersborg pr. Gjentofte.
Danneskjold-Samsøe, C. F., Lehnsgreve: Gisselfeldt pr. Haslev.
Elfving, F., Dr. phil., Docent. , Helsingfors.

Ernstisen, H. P., Lærer. Rørby pr. Kallundborg.

Fabritius de Tengnagel, V., f. Sarauw, Frue. Nykjøbing p. F.
Fausbøll Rk Bbræst. 5 Aarhus: me

Feilberg, P., Inspecteur. Søborg pr. Græsted.
Fischer-Benzon, Dr. phil. Kiel.

Fraas, V., Lærer. Slagslunde pr. Vixø.

Friderichsen, K., Cand. pharm. Løve Apotheket. Haderslev.
Friis, J. J., Cand. pharm., Tandlæge. Hjørring.

Frisch, W. J. G., Cand. pharm. Maribo.

Gad, C., Overlæge. Viborg.

Gjeding, Marie, Frøken. Fredriksværk.

146

Grønwall, A. L., Lector. Malmø.

Hansen, F., Gaardeier. Askov pr. Veien.

Hansen, K., Landbrugscand. Ladelundsgaard pr. Brørup.
Henningsen, A., Præst. Durup pr. Durup Station.
Henningsen, V., Læge. Selde pr. Roslev.

Hildebrandt, P., Cand. pharm. Kunstgjødningsfabriken. Landskrona.
Hjorth, A. L., Skoleinspecteur. Rønne.

Hofman-Bang, N. E., Stamhusbesidder. Hofmansgave pr. Otterup.
Hora, P., Cand. phil. Smickow ved Prag.

Høeg, F. L., Capellan. Glostrup.

Indebetou, C., Apotheker. Avesta. Dalarne.

Ingerslev, Læge. Marienborg pr. Stege.

Jacobsen, A. V. H., Cand. pharm. Løve Apotheket. Odense.
Jacobsen, H., Planteur. Hæsede pr. Rønnede.

Jensen, C. E. 0., Cand. pharm. Kirke Hvalsø.

Jensen, H., Dyrlæge. Farsø pr. Vester Hornum.

Jensen, V., Stud. pharm. Svaneapotheket. Horsens.
Jeppesen, J., Høiskoleforstander. Staby pr. Ulfborg.
Jeppesen, J., Seminarielærer. Gjedved pr. Horsens.
Jeppesen, J. K., Lærer. Seierslev pr. Nykjøbing p. M.
Jersild, Dr. med. Tønder.

Johansen, F., Lærer. Dalbyneder pr. Havndal.

Johansson, K., Låroverksadjunct. Visby. Sverrig.
Johannson, N. A., Rector. Gøteborg.

Jørgensen, L., Landbrugscandidat. Jægergade 130. Aarhus.
Jørgensen, P., Kjøbmand. Odense.

Lange, Jac. E., Havebrugscandidat. Dalum pr. Odense.
Larsen, R., Lærer. Veienbrød Skole pr. Hørsholm.

Laurell, J. G., Præst. Sorunda. Sverrig.

Leverkhuysen, Forpagter. Kragelund pr. Ården.

Lind, K. M., Læge. Assens.

Lind, N., Cand. pharm. Ribe.

Lotze, G., Etatsraad. Løve Apotheket. Odense.

Lowzow, A. G., Jægermester. Slettegaard pr. Helsinge.
Lund, A., Dr. phil. Westerwik. Sverrig.

Mariboe, Havebrugscandidat. Fredericia.

Mathiassen, M. J., Lærer. Mullerup pr. Slagelse.

Moltke, E. G., Kammerherre, Greve. Nørager pr. Ruds Vedby.
Mortensen, A. C., Cand. pharm. Quito.

Mortensen, H., Seminarielærer. Jonstrup pr. Ballerup.
Morville, G., Justitssecretair. Viborg.

Møller, S., Districtslæge. Nørre Sundby.

Mørch, J., Landinspecteur. Hobro.

Neuman, L. M., Rector. Ystad. Sverrig.

Nielsen, P., Consulent. Tystofte pr. Skjelskør.

Nyeland, S., Directeur. Vilvorde pr. Charlottenlund.

Oppen Schilden, Kammerherre. Haseldorf pr. Uetersen.
Ormslev, J., Stud. jur. Aarhus.

Overgaard, Lærer. Gjetterup pr. Thisted.

Pedersen, J. P., Lærer. Skovholm Friskole pr. Leire.
Pedersen, N., Skovfoged. Nørager Vaaseskov pr. Ruds Vedby.
Petersen, P., Lærer. Tandrup pr. Fjerritslev.

Petersen, S., Lærer. Slotsbjergby pr. Slagelse.

Philipsen, F., Cand. pharm. Fredericia.

Poulsen, H. F., Præst. N. Ørsløv pr. Nykjøbing p. F.
Poulsen, J. C., Lærer. Odense.

Rafn, J., Anlægsgartner. Hellerup.

LES MERE

Rasmussen, H., pens. Lærer. Vordingborg Landsogn.
Reimers, D., Apotheker. Åarhus.

Rosendal, Høiskoleforstander. Vinding pr. Veile.
Samzelius, H., Jågmåstare. Gellivare. Norbotten. Sverrig.
Schiffner, V., Dr. phil., Assistent v. d. bot. Have. Prag.
Schiøtz, H. 0. 0., Cand. pharm. Løve Apotheket. Odense.
Schiøtz, Th., Brygger. Odense.

Schmidt, V., Lærer. Dvergetved Skole pr. Kvissel.
Schiitz, C., Cand. theol. Helsingør.

Sonne, C., Forpagter. Knuthenborg pr. Bandholm.
Stephansson, S., Adjunct. Moådruvellir pr. Akurejri.

Strøm, V., Overlærer. Odense.

Thomsen, E., Lærer. Vordingborg.

Thomsen, N. O., Cand. pharm. Ribe.

Thoroddsen, Th., Adjuncet. Rejkjavik.

Ulriksen, Gartner. Alnarp pr. Akarp Station. Sverrig.
Valentiner, Forpagter. Gjorslev pr. Storehedinge.

Vilandt, H., Læge. Ribe.

Wallengren, R. O. J., Stud. Håganås. Farhult. Sverrig.
Wickbom, J., Seminarieadjunct. Kalmar.

Winslow, A. P., Låroverksadjunct. Gøteborg.

Zahrtmann, H., Apotheker. Ulfkjær Apothek pr. Ulfborg.

Korresponderende Medlemmer.

Areschoug, F. W. C., Professor, Dr. phil. Lund.

AÅscherson, P., Professor, Dr. phil. Berlin.

Babington, C. C., Professor. Cambridge. England.

Bennett, Arthur, Croydon, Surrey. England.

Berggren, S., Professor. Lund.

Blytt, A., Professor. Christiania.

Bommer, J. E., Professor. Bruxelles.

Bonnier, G., Professor å la Sorbonne. Paris.

Brandis, D., Dr. phil. Bonn.

Brown, Robert, of Campster. Dr. phil. London.

Buchenau, F., Professor. Bremen.

Christensen, R., Botanisk Gartner. Lund.

Crépin, F., Directeur for den botaniske Have. Bruxelles.
Dévos, ÅA., Conservator. Bruxelles.

Dieck, Dr. phil., Riddergodsbesidder. Zoschen, Merseburg.
Engler, A., Professor, Dr. Berlin.

Flahault, C., Professor. Montpellier.

Focke, W. 0., Dr. med. Bremen.

Fries, T. M., Prof., Directeur for den botaniske Have. Upsala.
Glaziou, A., Dr. phil., Directeur for de off. Haver. Rio Janeiro.
Heldreich, T. de, Prof., Directeur for den botaniske Have. Athen.
Henriques, J. Å., Professor. Coimbra.

Hervier, J., Abbed. St. Etienne. Loire.

Janka, V. v., Custos v. d. bot. Afd. af Nationalmus. Buda-Pest.
Jønsson, B., Dr. phil., Adjunkt. Lund.

Karsten, P. A., Prof., Dr. phil. Mustiala pr. Helsingfors.
Kerner, A., Professor, Directeur for den botaniske Have. Wien.
Kjellman, ER. F., Professor, Dr. phil. Upsala.

Laguna, M., Directeur for Forstskolen. Escorial.

Lef fler; J.A. FDF:-pbik? Stockholm:

"… 148

Le Jolis, A., Prof., Præsid. for det naturhist. Selskab... Cherbourg.
Lindeberg, C. J., Lector. Gøteborg.

Magnus, P., Professor. Berlin.

Masson, Rosine, Frøken. Lausanne.

Miiller, F., Baron, Dr. phil., Gouvernements Botaniker. Melbourne.
Nathorst, A. G., Professor, Dr. phil. Stockholm.

Nilsson, H., Dr. phil. Svalåf pr. Tekomatorp. Sverrig.

Nordstedt, 0., Dr. phil., Conservator. Lund.

Nordvi, A. G., Kjøbmand. Mortensnæs. Østfinmarken.

Norman, J. M., Forstmester, Laurvig.

Norrlin, J. P,, Prof., Dr. :phil. Helsingfors.

Nyman, C. F., Conservator v. Rigsmuseet. Stockholm,

Olsson, P., Dr. phil., Lector. Østersund. Sverrig.

Pierron, P. E., Vincents College. Westmoreland county. N. Amer.
Rouy, G., Vicepræsident for Soc. bot. de France. Paris.
Schomburgk, R., Dr. phil., Direct. f. d. bot. Have. Adelaide.
Schiibeler, F. C., Prof., Direct. f. d. bot. Have. Christiania.
Thiimen, F.. von, Baron. Gørtz. Østerrig.

Urban, I., Prof., Dr. phil., Friedenau. Berlin.

Wille, N., Dr. phil. Aas Landbrugsskole. Norge.

Willkomm, M., Prof., Directeur f. d. bot. Have. Prag.

Wittrock, V. B., Prof., Intendant ved Rigsmuseet. Stockholm.

Det kongelige danske Videnskabernes Selskabs
Prisopgaver for 1890.

Naturhistorisk Prisopgave. (Pris: Selskabets Guldmedaille.) Der
ønskes en Beskrivelse af Vegetåtionen i de danske Tørvemoser og
tørvehvldige Enge med Paavisning af Forskjellen mellem Plante-
væxten i Hedemoser og andre Tørvemoser, og en Redegjørelse for
de physiske, geologiske o. a. Forhold, hvoraf saavel Characteren
af Tørvejordens Flora overhovedet som de indbyrdes afvigende
Mosers Vegetationsforhold er afhængig.

For det Classenske Legat. (Pris: indtil 600 Kr.) I Udlandet
har i de senere Aar Mosearealernes Benyttelse til Cultur og Til-
virkning af Strøelse taget betydeligt Opsving, og Interessen for
at følge med paa dette Omraade har da ogsaa paa forskjellig
Maade givet sig tilkjende herhjemme. Navnlig i Jylland henligger
i unyttet Tilstand betydelige Mosearealer, hvis rentable Benyttelse
i ovennævnte Retninger, efter alt hvad der foreligger, maa anses
for mulig, hvis blot Mosernes Kvalitet egner sig derfor, og det
vil derfor være af Betydning at faa denne omhyggelig undersøgt.

For Culturen ere forskjellige physiske og chemiske Forhold ved
Mosejorden af Vigtighed; men flere herhen hørende Undersøgelser
tage lang Tid og ere temmelig kostbare. Det vil derfor være af
practisk Betydning, om man ved en botanisk Forundersøgelse
kunde skaffe sig en nogenlunde paalidelig Antydning i nævnte
Retninger. For Tilvirkning af Tørvestrøelse spiller navnlig Evnen
til at opsuge Fugtighed en stor Rolle; men denne Evne er meget
forskjellig efter Arten af Plantelevninger i Mosen og er særlig
knyttet til Sphagnum-Arterne.

149

For at skaffe Materiale til Kamen ag for videre Bearbeidelse
stilles følgende Opgave:

Hvilke Plantearter have brevene de væsentligste Bidrag til
Dannelsen af vore større Mosearealer, saavel de lyngklædte
(Hedemoser) som de græsklædte (Engmoser), og ved hvilket
omtrentlige Volumen- eller Vægtforhold ere de mest fremtræ-
dende Plantelevninger repræsenterede i de forskjellige Dybder,
særlig i de øvre Lag.

Besvarelsen af den første Opgave indsendes inden 31. Oc-
tober 1891, af den anden inden 31. October 1892, til Selskabets
Secretair, Dr. H. G. Zeuthen.

Dansk botanisk Literatur i 1889.
Sammenstillet af I. Chr. Bay.

Nogle af d'Hrr. Forff. have ligesom ifjor været mig behjælpelig,
hvad deres egne Publicationer angik.

A. Danske Originalværker, udgivne i Danmark.
I. Danske Tidsskrifter.

Aarbog, Universitetets, for 1886—87 og 1887—88. Heri Beret-
ninger om bot. Have (ogsåa som Særtr.) og (1887—88) om Op-
førelsen af det nye plantephysiologiske Laboratorium.

Archiv for Pharmaci og technisk Chemi, redig. af S. M.
Trier Bd 44 4 HR findes: Notitser om Vinavl (Efter H.
Miller-Thurgau.) pag. 58; Lathraea squamaria som insekt-
ædende Plante pag. 129; Sollysets Indflydelse paa Gjæring,

ag. 171; Hussvampen, p. 201; Kautschukplanter p. 225

Botanisk Tidsskrift, udg. af den botaniske Forening i Kjøben-
havn, redig. af Hjalmar Kiærskou, Bd. 17, Hefte 1—3: see:
Børgesen, Bruun, Friderichsen, Gelert, Hj. Jensen, Kiærskou,
Lange, Petersen, Petit, Raunkiær, Rosenvinge. Rostrup og
Warming.

Gartnertidende, Organ for alm. dansk Gartner-Forening, redig.
= ngl DØ Helweg, 5te Aargang;: see: Petit og Rostrup. « Heri
Afbildn. af: Primula obtonica, p. 12; Peperomia prostrata
p. 43; Adiantum dolabriforme, p. 53; "Kalanchoé carnata, p.
107; Lachenalia Nelsoni, pendula, luteola, p. 139; Heuchera
sanguinea, p. 151; Oxera pulchella, p. 175; Shortia galicifolia,
p- 191; Asparagus comorensis, p. 201.

Geographisk Tidsskrift, udg. af Geogr. Forening, see Rosen-
vinge.

Meddelelser fra den botaniske FARE) i Kjøbenhavn,
redigeret af Hj. Kiærskou og S. Ritzou, Bd. 2 Nr. 5 og 6, see:
Bartholin, Bay, Joh. Lange, Jon.… Lange, Philipsen, Raunkiær,
Rostrup, Ritzou.

Meddelelser, Videnskabelige, fra den naturhistoriske
Forening i Kjøbenhavn for Aaret 1889. dte Aarti's Iste
Aargang, udgivne af Selskabets Bestyrelse. 18905). See: Eggers,
Raunkiær, Rostrup og Warming.

%) Særtryk af Afhandlingerne udkom i 1889.

rs:

Naturen og Mennesket. Illustr. Maanedsskr. for Naturkund-
skab og Naturbeskrivelse, redig. og udg. af S. Mørk-Hansen.
I—II. 1889. See: Bergh, Grønlund, Joh. Lange og Warming.

Ny pharmaceutisk Tidende, redig. af E. A. Petersen, Bd. 21,
1889. Heri som Ref.: Bidrag til Sukkerets Historie pag. 347;
see desuden: E. Dam.

Tidsskrift for Landøconomi, redig. af J. la Cour. 1889. See:
Rostrup.

Ugeskrift for Landmænd, redig. af Hertel og Frederiksen.
1889, I—II. See: Møller-Holst og Rostrup.

2. Danske Originalafhandlinger, udgivne i Danmark.

Bay, I. Chr.: Dansk botanisk Literatur i 1888. (Medd. f. d. bot.
Foren; "Bd.,2, ÅH: 6;-p. -126))

Bergh, R. S.: Det mikroskopiske Plante- og Dyreliv i Havets
Overflade —. (Naturen og Mennesket. I. pag 22.) ;
Bredsted, Haandbog i dansk Pomologi, Bd. I.: Pærer. Hefte

>—9. Odense, Hempel.

Bruun, Alf.: Iagttagelser over Løvspring, Blomstring, Frugtmod-
ning og Løvfald i Veterinær- og Landbohøiskolens Have i
Aarene 1882—86 (Bot. Tidsskr... Bd. 17, pag. 153.)

Børgesen, F.: Et lille Bidrag til Bornholms Desmidiacé Flora,
(Bot. Tidsskr., Bd. 17, pag. 141, cum tab 6.) cum summa dis-
sertationis versione lat.

Dam, E.: Mester Henrik Harpestræng. (Ny pharm. Tid. pag. 198
og 213).

— Vademecum botanicum (ibid. pag. 96.)

— Før Linné; et Stykke svensk Botanik fra det 17de Aarhun-
drede (ibid. pag. 19.)

Eggers, H.: Supplement til St. Croix og Jomfruøernes Flora.
(Vidensk. Medd., Bd. 51, pag. 11.)

Feddersen, A.: Søens Blomstring (Fiskeritid. 1889, Nr. 40.)

Friderichsen, K. og Gelert, 0.: Om Rubus commixtus og nær-
staaende Former. (Bot. Tidsskr., Bd. 17, pag. 245.)

Grønlund, C.: Tre Hundrede danske Blomsterplanter, til Skole-
brug beskrevne. Kbh. Reitzel. 144 pag. 12mo.

— Om Planternes Galler, m. 11 Fig. Ved Udv. for Folkeopl. Fremme.
(Særtr. Nr. 144 af ,Folkelæsning”) 18 pag. 8vo.

— Snylte og Raadplanter. (Nat. og Mennesket. II. pag. 104 og 193.)

— Alkohol-Gjærsvampe (ibid. II. pag. 280.)

— Nogle Løv- og Naaletræers ydre Former, v. Udv. f. Folkeopl.
Fr., m. 8 Fig. (Naturhist. Smaating Nr. 13). ”

— Gjæring, Forraadnelse og Smitte. 2den omarb. Udg. m. 5 Fig.
Slutningen i Særtr. som: Om nogle Vaccinationer (Smaa-
stykker, Bd. 16, H. 2.)

Haldårsson-Fredriksson: Stutt leidbeining til ad safna og
vardveita nåtturugripi.

Holst, E. Møller-: Hvorledes spirer Korn og Frø af sidste Aars
Avl? (Ugeskr. f. Landm. I. pag. 152.)

Jensen, Hjalmar: Om Zostera's Spiring. (Bot. Tidsskr., Bd. 17,
pag. 162.) m. fransk Résumé.

Index seminum in horto academico Hauniensi a. 1888 collecto-
rum (E. Warming, O. G. Petersen, Th. Friedrichsen.)

Johannsen, W.: Om Planternes Sjæl, to Foredrag, holdte i ,,Na-
turh. Forening". (,,Tilskueren”, Aarg. 6. 1889.) Særtr. m. eg.
Titelbl. og Pagin.

151

Johannsen, W.: Studier over Hvede og Hvedemel. (Tidsskr,
f. skandin. Mølleindustri 1889, Nr. 37—39.)

— Midler mod Brand i Vaarsæden, J. Kuhn contra J. L. Jensen.
(Nationaltid. ”/, 1889.)

Kiærskou, H.: Er Brassica oleracea nogensinde fundet vildtvox-
ende i Danmark? (Bot. Tidsskr., Bd. 17, pag. 178.) confer. Bot.
Medd. Bd. 2, pag. 114.

— Myrtaceae ex India occidentali a dominis Eggers, Krug, Sintinis,
Stahl aliisqve collectæ (Bot. Tidsskr., Bd. 17, p. 248.)

Lange, Joh.: Sur la synonomie du Brassica lanceolata Lge. (Bot.
Tidsskr.,<Bd.:17/ påg? 170); "med"dansk Résumé.

— Rec. over nogle af Dr. 3. Hansen i Nordgrønland indsamlede
Planter (Meder bot.) Foren) Bl SNE 6 pag 113]

— De indenlandske Planter i Havebrugets Tjeneste. (Nat. og
Mennesket, II. pag. 177 samt Gartnertid pag. 108.)

Lange, Joh.: Bot. Forenings Excursion til Hallandsaas 1888.
(Med FSA bot Loren. Bd2,; Nr"58p97.)

Petersen, O. G.: Addimenta ad Scitamineas in Flora Brasiliensis
vol CVII tractatas (Symbolae ad flor. Bracil. cognosc. edid.
Warming.)

— og E. Warming: Grundtræk af Forelæsninger over systematisk
Botanik for med. og pharm. Studerende. 92 pag. &8&vo. (Phi-
lipsen.)

Petersen, Sev.: Agaricineer, jiagttagne i Omegnen af Slagelse.
(BotSPidsske Bd: 177 pag. BED)

Petit, E.: En plantegeogråphisk Skizze af Monte Generoso (Gart-
nertid. pag. 21.)

— Sur une novelle espéce de Bryonia (Bot. Tidsskr., Bd. 17,
pag. 242.)

Philipsen, Fr.: Bot. Forenings Excursion til Egnen mellem
Fredericia og Veile 1888. (Medd. f. d. bot. Foren., Bd. 2, H.
5, pag. 97.)

Poulsen, VA! Artikler-om Bot: Have Darbladete "(1 Por
EM Fals)

Raunkiær, C.: Description in English of some new and some
unsatisfactorily known species, described in the preceding
treatise (Myxomycetes). (Bot. Tidsskr. Bd. 17, pag. 106.)

— Notes on the vegetation of the North-Frisian Islands and aå
contribution to an eventuel flora of these islands (ibid. pag.
179), med dansk Résumé.

— Nogle Iagttagelser over Planter med forskjelligtformede Blom-
ster (ibid. pag. 238.)

— Vesterhavets Øst- og Sydkysts Vegetation (Festskrift i Anledn.
af Borchs Collegiums 200 Aars Fest, pag. 313.) Særtr. m. eg.
Titelbl. '

— Svampeudstillingen i Botanisk Museum. (Medd. f. d.. bot.

JForens-Bd/2:/H;6; pag? 126.)

— Sapotaceae (Symbolaåe ad flor. Brasil. cognosec., edid. Warming,
particula XXXI.)

Rosenvinge, L. Kolderup: Om Vegetationen i en sydgrøn-
landsk Fjord. (Geogr. Tidsskr., Bd. 10, 1889.)

— Karplanter fra d. sydlige Grønland. (Medd. f. .d. bot. Foren.
BE 2 6 pag 16:)

Rostrup, E.: Afbildning og Beskrivelse af de farligste Snylte-
svampe i de danske Skove. M. 8 color. Tavl. og nogle Træsn.
4. 31 pag.

— Knoldene paa Bælgplanternes Rødder og deres Evne til at om-

152

sætte Kvælstofforbindelser. Foredr. i Landhush.-Selsk. 20. Marts
1889. (Tidsskr. f. Landøcon., Bd. 8, pag. 577.) Særtr. m. eg.
Titelbl. og Pagin. 1—13.

Rostrup, E.: Oversigt over de i 1888 indl. Forespørgsler ang. Syg-
domme hos Kulturpltr. Foredrag ibid. (Tidsskr. f. Landoecon.
Bd. 8, pag. 744.) Særtr. med eg. Titel og Pagin.

— Det første Halvthundrede af værtskiftende Rustsvampe. (Vid.
Medd. f. d. nat. Foren. 1889, pag. 238.) Særtr.

— Mycologiske Meddelelser (Bot. Tidsskr. Bd. 17, pag. 228.)

— Beretn. til Finantsmin. om en til Tidsvilde og Frederiksværks
Skovdistr. i Mai 1889 foret. Rejse f. at søge en i Rødgranbe-
voxningerne optrædende Sygdom, 7 pag. Trykt som Manuscr.

— Troldsmørsvampen (Gartnertid. 1889, pag. 87.)

— Angreb af Berberis-Græsrust paa Havre i Vendsyssel (Land-
mbld. 1889, pag. 595 og 605.)

— Om Hejrens Støvbrand (ibid. pag. 497 )

— Om Kornsorternes' Brand (Ugeskr. f. Landm. 1889, I. pag. 14.)

— En Rodfrugtsvamp (Rhizoctonia) (ibid. II. pag. 318.)

— Bot. Foren.'s Excursion til Geelskov 1888 (Medd. f. d. bot. Foren.
Bd. 2 HD; pas: 1003

— 22 autogr. Tavler til Oplysning om Svampenes Morphologi og
Systematik. (Forel. v. Univ. i 3 Sem.)

— Flora Skaarupiana. Manuscr. i Bot. Haves Bibl.

Ritzou: En for Danmark ny Plante. (Medd. fra d. bot. Foren.
Ba72, H-b-pae TEL)

— Etikettering af Præparater i Spiritus. (ibid. pag. 112.)

— Kort Oversigt over den almindelige Botanik, nærmest efter Prof.
Warmings Haandbog. Repetitorium for Studerende. Hagerup.

Salomonsen, J.: Bacteriologisk Teknik for Medicinere. 2den
omarb. Udg. m. 82 Fig. Kbh. Philipsen. (3 Kr.)

Warming, E.: Biologiske Optegnelser om Grønlandske Planter.
III. Scrophulariaceae (Bot. Tidsskr., Bd. 17, pag. 202.)

— Plantelevninger fra gammelægyptiske Grave (Referat i Nat. og
Mennesket. I. pag. 80.

— Japans fossile Flora (Ref. af nyere Unders.) (ibid. II. pag. 56.)

— Jordbundens Indflydelse paa Planterne (Asplenium Serpentini
og A. adulterinum paa Serpentinjord, rec. af Sadebecks Unders.
(ibid. pag. 190.)

— Hormøden (Trapa natans). (ibid. II. pag. 56.)

— Symbolae ad fioram Brasiliae cognoscendam. particula XXXI—
XXXII—XXXIII (Vidensk. Meddel. fra den naturhist. Foren.
for 1889, pag. 1, 22 og 327), see: 0. G. Petersen, Raunkiær og
Warming.

— Vochysiaceae, Trigoniaceae, Ternstroemiaceae, Rhizoboleae, Di-
chapetalae, Turneraceae, Hederaceae, Melastomaceae. (Sym-
bolae — — etc. particula XXXII.) ibidem pag. 22.

— En Stenfrugt med Seibast (Caryocar Brasiliense Camb.) (ibid.
pag. 45 og tab. III.)

— Morten Wormskjold. (ibid. pag. 252. m. Portrait.)

— 29 autogr. Tavler til Oplysn. om danske Planters Naturhistorie.

3. Danske Anmeldelser og Referater af danske Arbeider.

Bredsted, Haandb. i dansk Pomologi, anm. af Galschiøt (Ugeskr.
f. Landm. I. pag. 339.) ;

Grønlund: Tre Hundrede danske Blomsterplanter, refer. af Dr.
E. Chr. Hansen i ,,Dagens Nyheder" for ”/, 1889. |

153

Grønlund: Hussvampen (1888) anm. i ,,Nationaltid.” ”/, 1889.
Hansen, Em. Chr.: Recherches sur la physiologie et la morpho-
logie des ferments aleooliques (Carlsb. Medd. II, pag. 143.)

— Undersøgelser fra Gjæringsindustriens Praxis (ibid. pag. 257.)
referede i Bot. Centralbl. Bd. 40. pag. 107—412 af Forf.

Johannsen: Sur le gluten et såa présence dans le grain de blé
(Medd. f. Carlsb.-Lab. Bd. 2, H. 5.) anm. af Rosenvinge (Bot.
Centralbl. Bd. 39. pag. 22.)

Poulsen, V. A.: Et nyt Organ hos Eichhornia crassipes Mart.
Wide Mede sdsnaturh Foreg.sBd:> 49) påagy 258) annet
Rosenvinge. (Bot. Centralbl. Bd. 39, p. 1235.)

Raunkiær: Myxomycetes Daniae, anm. af Rosenvinge (Bot. Cen-
tralbl. 38 Bd. pag. 676.)

Rosenvinge, L. Kolderup-: Om ydre Faåktorers Indflydelse
paa Organdann., 1888, anm. af W. Johannsen i Bot. Zeit.
1889 Nr. 46.)

— Sur la disposition des feuilles chez les Polysiphonia (Bot.
Tidsskr. Bd. 17, pag. 1—10.) Sur la formation des pores se-
condaires chez les Polysiphonia (ibid. pag. 10.) Ref. af Forf.
i Bot. Centralbl. Bd. 38, pag. 528—9.

Rostrup, Afbildn. og Beskriv. af de farl. Snyltesvampe, anm. af
Rosenvinge (Bot. Centralbl. Bd. 40, pag. 352.)

4. Danske Anmeldelser af fremmede Forfatteres Arbeider.

Geheeb, A.: Neue Beitråge zur Moosflora von Neu Guinea (Bibli-
otheca botanica. 1889.), anm. af C. Jensen. (Medd. f. d. bot.
Foren. Bd. 2, H. 6, pag. 123.)

Hempel, G. und Karl Wilhelm: Die Båume und Stråucher des
Waldes, anm. af E. Rostrup (Tidsskr. f. Skovvæsen. 1889, p. 155.)

Reinke, J.: Algenflora der westlichen Ostsee, deutschen Antheils.
Kiel 1889., anm. af Rosenvinge (Medd. f. d. bot. Foren. Bd.
EH, 6-p 223.)

— Atlas deutscher Meeresalgen. Hft. 1. 1889, anm. af Rosenvinge
(ibid. pag. 125.)

Stenzel, G.: Die Gattung Tubicaulis Cotta. (Biblioth. bot. 1889.)
anm. af C. Bartholin (ibid. pag. 124.)

Yokussai: Mokou-Zousseta (Japans Flora), udg. af Tanoka Yosivo
og gjennemseet af Savatier. 1874., rec. af Joh. Lange. (Medd.
f d:-bot: EForen. Bd 2 HS 6, spar ski

5. Arbeider af Danske, oversatte paa fremmede Sprog.

Jørgensen, Alfred: The micro-organismes of fermentation, prac-
tically considered, trans. by S. Harr. Horris and publicated by
F. W. Lyon, Eascheap buildings, London. 1889.

6. Exsiccater.

Eggers, H.: Flora Indiae occidentalis exsiccata Nr. 4530—5457.
(Cuba.)

7. Anonymer.

Misteltenen paa Lolland. (Nat. og Mennesket. II. pag. 347.)

Om skadelige Insekters Ødelæggelse ved Hjælp af kunstig Avl af
Snylteplanter (ibid. pag. 350.)

Artikler om Bot. Have i ,,Socialdemokraten" for %/,, %/6, 59, 1/2,
=$ fg 1889:

154

B. Danske Originalværker, udgivne i Udlandet.

Bay, I. C.: Om Arvelighed i Linnaei Familie (,,Naturenf, Septbr.
1889. pag. 288.)

Hansen, Em. Chr.: Ueber die im Schleimflusse lebender Båume
beobachteten Mikroorganismen. (Centralbl. f. Bakteriologie u.
Parasitenkunde Bd. 5, 1889.)

— Some points in connexion with practical brewing. I. On the
bacteriological analysis of the water and the air for brewing
purposes. II. On my system of pure yeast-cuiture and its
application in breweries"with top fermentation. (Transact. of
the Laborat. Club. Lond. 1880.) jvfr. ,,Dagens Nyhederf for
"01; 1889.

Holm, Just Chr.: Bemerkung zur Foth's Abhandlung ueber den
Einfluss der Kohlensiure auf die Girthåtigkeit der Hefe
(Zeitsschr. f. d. ges. Brauwesen. 1889.) Særtr. m. eg. Pag. 1—6.

Jørgensen, Alfred: Die zymotechn. Wasseranalyse in Hueppe's
Buch: Die Methoden der neueren Bakterienforschung, 4te Auf.
1889. (Centralbl. f. Bakteriol. Bd. 5, pag. 22.)

— Die Anwendung der nach Hansens Methode reingezutchteten
obergjårigen Hefe in Praxis. (Bråuer- und Målzerkalender f.
Deutschld. u. Oestr. 1889—90.)

Poulsen, V. A.: Une nouvelle phanérogame sans chlorophylle.
(Thismia Glaziovii). Note préliminaire. (Révue générale
de Botanique. Tome 1, pag. 551.)

Rosenvinge, L. Kolderup: Influence des agents extérieurs sur
Vorganisation polaire et dorsiventrale des plantes. (Ibid.
pag. 53, 123, 170, 244, 304.)

C. Biographier.

Branth, J. S. Deichman-, af E. Rostrup (Dansk biogr. Lexicon
II. pag. 15.)

Claussen, Peter, af Eug. Warming (Dansk biogr. Lexicon III.
1889.)

Hansen, E. Chr., af E. Wulff (Illustreret Tidende Bd. 30, Nr.
33. 1889.)

—, eine biographische Skizze, von Prof. A. Bélohoubek i Prag.
(Zeitsschr. f. das gesammte Brauwesen 1889. pag. 493.)

D. Udenlandske Forfatteres Værker, udgivne
i Danmark.

Neumann, L. M.: Anmeldelse af Friderichsen og Gelert: Rubi
exsiccati Daniae et Slesvigiae. Fasc. IIL (Medd. f. d. bot.
Foren. Bd. 2. H. 5, pag. 109.)

Nathorst, A. G.: Sur la présence du genre Dictyozamites Oldham
dans les couches jurassiques de Bornholm. (Overs. over d.
kgl. d. Vid. Selsk. Forh. 1889. Nr. 2, pag. 96, m. Tavle V.)

Halvhundredaars Jubilæet.

Den 12. April 1890 var det 50 Aar siden at Foreningen
stiftedes, og Bestyrelsen havde derfor besluttet at feire denne
Dag ved: 1. et Festskrift,”2. et Fællesbillede af Medlem-
merne, og 3. en festlig Sammenkomst.

—=

155

Til at forberede Udgivelsen af Festskriftet valgtes derfor
i Bestyrelsesmødet d. 13. Februar 1888 en særlig Festskrift-
comité, der kom til at bestaa af DHrr. Museumsinspecteur
Kiærskou, Prof. Lange, Dr. phil. Rosenvinge, Docent Rostrup
og Professor Warming, og som atter valgte DHrr. Kiærskou
og Warming til Redacteurer. Det bestemtes endvidere at
Festskriftet, næst Bidrag til Foreningens Historie, væsentlig
skulde indeholde Afhandlinger vedrørende Danmark og dets
Bilandes Flora og at det skulde udgives paa Dansk uden Ré-
suméer paa fremmede Sprog. Det lykkedes at faa Fest-
skriftet færdigt saa tidligt, at det kunde uddeles til de inden-
landske Medlemmer selve Festdagen.

I Efteraaret 1889 udsendtes Opfordring til alle Med-
lemmer om at indsende Photographier til et Fællesbillede,
og, da Tilslutningen blev saa betydelig at Tanken kunde
realiseres, fremstillede Photograph Lønborg et saadant, der
præsenteredes ved Festen paa Skydebanen og ialt omfatter
243 Bflleder, ordnede i 5 Grupper: 7 af Stifterne, 10 Æres-
medlemmer, 35 afdøde og 191 nuværende Medlemmer, for-
delte paa begge Sider af de 3 første Grupper. De mindre
Billeder lykkedes det ei åt faa færdige til selve Festdagen,
men de ere senere udkomne og ere gjennemgaåaaende vel-
lykkede. i

Til Festcomité valgtes DHrr. Cand. mag. Jensen, Mu-
seumsinspecteur Kiærskou og Museumsassistent Røitzou, hvoraf
den første dog nok snart maatte træde tilbage paa Grund af
Militairtjeneste og i hans Sted indtraadte da Cand. pharm.
Johannsen.

Festen afholdtes den 12. April paa den kgl. Skydebane,
hvis støre Sal i den Anledning var decoreret fortrinsvis med
store Planter fra Botanisk Haves Væxthuse, tilligemed en
Del Laurbærtræer og hvad Skydebanen ellers selv kunde yde.
I Salens ene Ende var i en Flagdecoration opsat et til Lei-
ligheden forfærdiget Skjold med 2 Egegrene om Devisen:
»Per ardua ad astra" over en større Opstilling af Palmer, etc.
Paa de særdeles smukt dækkede Borde prangede 10 fuldt
udsprungne, meterhøie Bøgetræer. Ogsaa Modtagelsessalo-
nerne vare decorerede med Planter, og her var ophængt det
store Fællesbillede, efter hvilke de mindre senere toges,
omgivet af store udsprungne Bøge- og Kirsebærgrene.

Kl. 6 samledes Selskabet, i alt 67, DHrr. Professor
emer. Agardh (Lund), Prof. Johnstrup, Prof. Lange, Semi-
narielærer Mortensen, Overlærer Strøm, Kammerherre, Amt-
mand Wedel og Pastor emer. Vestesen, der vare indbudte af
Foreningen, samt endvidere DHrr. Professor Areschoug (Lund),
Apotheker Baagøe, Dr. phil. Bergh, Privatier Boysen, Gartner

. 156

Bremer, Grosserer Bruhn, Exam. pharm. Bølling, Stud. mag.
Børgesen, Gartner Christensen (Lund), Redacteur Feddersen, In-
specteur Feilberg, Gartner Friedrichsen, Overlæge Gad, Cand.
pharm. Gelert, Adjunct Grønlund, Lector Grønwall (Malmø),
Docent Hansen, Assessor pharm. Heiberg, Redacteur Helweg,
Assessor pharm. Hempel, Administrator Holm, Grosserer Ja-
cobsen, Assistent Jansen, Directeur Jensen, Provisor Jensen,
Oberst Jenssen-Tusch, Cand. pharm. Johannsen, Docent Jønsson
(Lund), Museumsinspecteur Kiærskou, Cand. pharm. Kruuse,
Cand. mag. Lange, Dr. phil. Larsen, Cand. mag. Lorentzen,
Etatsraad Lozze, Stud. mag. Mentz, Kammerherre Miiller, Dr.
phil. Nordstedt (Lund), Apotheker C. Pedersen, Professor R.
Pedersen, Dr. phil. O. G. Petersen, Assistent S. C. Petersen,
Apotheker 7'. Petersen, Dr. phil. Poulsen, Anlægsgartner Rafn,
Dr. med. Rasch, Dr. phil. Rosenvinge, Docent Rostrup, Lærer
Budmose, Museumsassistent Riitzou, Brygger Schiøtz, Cand.
pharm. Schou, Apotheker Seehusen, Apotheker Stisgaard, Pro-
visor Thaysen, Capitain Toussieng, Gartner Ulriksen (Ælnarp),
Professor Warming, Dr. med. Wiinstedt og Cand. pharm.
LZoffmann.

Til Riberhusmarschens Toner marscherede man op i
Spisesalen, hvor der ved hver Couvert laa en lille Botaniser-
kåsse med Menuen, ,,Flora poética", samt en Bouquet Alpe-
blomster, som Foreningens Næstformand, Etatsraad Petit,
havde sendt fra Meran som en Hilsen til Selskabet.

Museumsassistent Riitzou bød paa Festcomiteens Vegne
Velkommen.

Sang for Kongen.
Mel. Kong Christian stod ved høien Mast. 9

Vi have samme Maal og Med,

Vi er et Folk.
Og alt som Tiden fremad skred,
Vi sammen lo, vi sammen led,
For samme Maal vi alle stred,

Vi er et Folk.
Og Kongen er vor Drot såa kiær,
For Ret og Ære han jo er

Vor Tolk,

Vort Samfund bygge vi saa fast
Paa Sandheds Grund.

Vi fremad gaa foruden Hast,

Vi holde sammen ret som Bast,

Vi sammen staa jo Last og Brast
Paa Sandheds Grund.

Og Kongen tjener Sandheds Aand;

Det har han lovet os med Haand

Og Mund.

157

Med Gud for Ære og for Ret
Vor. Konge kjær
Os værner just mod ondt og slet,
Han søger viske ud hver Plet,
Han virker for os netop det,
Vor Konge kjær,
At vi paa Sandhed bygge maa
Og stadig derved fremad gaa
Især.

Vor Konge leve; thi sit Land
Han elsker jo.
Om ham vi samles alle Mand
Med ham vi ere Eet forsand
Med ham i Haab og Tro vort Land
Vi elske jo.
Et Leve være Kongen bragt,
Med ham vi vandre uforsagt
kSEro: HØIK:

Professor Lange udbragte Skaalen for Hs. Majestæt: Det
var en gammel, god Skik ved store festlige Leiligheder at ud-
bringe et Leve for Landets Overhoved. Vi Danske havde
altid sluttet os fast om Kongen og særlig havde vi Grund
dertil overfor Kong Christian den Niende, der fuldt ud havde
vist, at han elskede vort kjære, gamle, søndrede Fædreland
og derved saavelsom ved sit smukke Familieliv havde vundet
hele Folkets Agtelse og Kjærlighed. Hans Majestæt Kong
Christian den Niende leve! .

Ved Botanisk Forenings Halvhundredaarsfest.
Mel. Vintern rasat ut bland våra fjållar.

Floras Døttre kan du faa i Tale

Kun, naar du har dem at kjende lært;
Thi wods stoltest Mø i gyldne Sale
Holde de paa Etiquetten svært.

Er du ikke. for dem præsenteret,
Kjender ej du Navnet paa enhver,
Gaaer Konversationen høist generet,
Kan kun dreie sig om Vind og Veir.

Men med os, som kjende godt saa mange,
Tale de om Ting af større Vægt.

Mildt de smile til vor gamle Lange

Og fortælle ham om deres Slægt;

Svare venlig Warming, naar han fritter
Dem om Gaaderne i deres Liv;

Rostrup tør endog om Parasiter

Hviske med dem tidt til Tidsfordriv.

Ei de vredes, selv om vi dem bære
Paa vor Ryg i store Kasser hjem;
Thi de vide, at den største Ære

Vi i Døden vil berede dem,

. 158

At de med en Gravskrift sirlig hyldes
I Papyrus paa Ægypters Vis,

Til af deres Mumier næsten fyldes
Hele Mortensens Nekropolis.

Gid det smukke Forhold maa bevares

Mellem dem og vore Forskermænd,

Stedse flere Gaadespørgsmaal klares,

Alt som nye dukke frem igjen!

Gid vort Samfund maa som hidtil bære

Høit Ideens liliehvide Flag,

Og til sin og Pædrelandets Ære

Stedse fremad føre Sandheds Sag. v

Prof. Warming gjennemgik Foreningens Historie. Barnet
født i Charlottenlund, d. 12te April 1840 — men Fødselen
egentlig begyndt en Uge forinden. Lange udlagt som Fader,
Petit Moder. Om det blev flasket op, vides ei —, men der
formenes, at dét strax efter Fødselen tømte adskillige Fla-
sker. Daaben udsat indtil videre; som Kjælenavn fik den lille
Navnet: Naturhistorisk Selskab. Daab 1848 — sammen med
en i Menneskelivet ukjendt physiologisk Copulationsproces med
Skandinavisk Bytteselskab. Barnets første Tid gik noget
stille hen; ingen skjulte Børnesygdomme, men ofte længere
Søvn, hvad dog ikke kunde forurolige, da Smaabørn trænge
til megen Søvn. Tandbrudsperioden 1865, da Tidsskriftet
stiftes; den lille prøvede strax sine Tænder, det gik ud over
Ørsted, og Barnepigen, Heiberg, der havde ladet Barnet bide,
tog Afsked, en ny fæstedes: Kiærskou. Kun een Gang endnu
noget Skraal og Spektakel, da Barnet havde faaet ufordøie-
lig islandsk Mad, der foraarsagede Kneb i Maven. Nu kom-
men til Lømmelalderen; en prægtig lovende Gut, af hvis
Fremtid vi haabe meget. Vi ønske, at han altid, som For-
fatteren af nys sungne Sang skriver, maa ,, holde Ideens
Fane høit" 9: arbeide for Videnskaben, for dens egen Skyld,
med Forskningens ophøjede Maal for Øie, at finde Sand-
heden; vi tømme vort Glas for, at Botanisk Forening i sin
Midte altid maa finde Mænd, som have Villien til at arbeide,
og Evnerne dertil, saa at den maa virke til Ære for vort saa
mishandlede, men saa elskede lille Land, for hvilket vi haabe,
at om det end aldrig faaer nogen Stortid igjen, det dog maa
fostre Stormænd og frembringe Stordaad.

Sang for Fædrelandet.
Mel. Der er et Land dets Sted er højt mod Norden.

Du skjønne Land ved Østersøens Bølge,
Ved Kattegat og Vesterhavets Bred,

Med Fastland og med Øers Flok i Følge!
Et bedre Land paa Jorden ei jeg veed.

159

Din Bakkes Top vel ei til Skyen rækker;
Dit Dalstrøg ei er Alpers Afgrund ligt;

Din Grænse vidt omkring sig ikke strækker; —
For mig du dog er yndefuldt og rigt.

Du Gefions Ø imellem Belt og Sunde,

Med Issefjord og Stevns hvide Fjeld,

Med grønne Enge og med dunkle Lunde,
Hvor Flora mildt udstrøer sit Blomstervæld !
Vel tusindfold dit rige Sommersmykke

Mig frydet har i Livets Sorg og Nød.

Dig elsker jeg — i Uheld og i Lykke!

Dig elsker jeg — med Troskab til min Død!

Du Odins Land midt i den danske Have!
Din bløde Ynde griber dybt mit Sind;

Fra Svendborg Sund og op til Hofmansgave
Nu lufter Våarens duftopfyldte Vind.

Vel måa Enhver din favre Skjønhed hylde,
Som færdes paa din blomsterklædte Jord.
Din Lige i vaarfriske Rigdomsfylde

Vist findes ei i Syd og ei i Nord.

Du Cimbrers Land hist ud mod Vesterhavet,
Med Himmelbjerget og med Heden graa!

Blev du saa blomsterrigt ej just begavet

Som dine Søstre, store saa som smaa; —

Dog stolt du strækker dig fra Syd til Norden;
Dit Hoved naaer til Skagens hvide Gren.

For ,,Hedens Skjald” et Eden er du vorden; —
Der hviler han i Fred de trætte Ben.

Du Kløverblad ved Østersøens Vove:

Mod Vest saa fladt, mod Øst et snehvidt Fjeld!
I trende Øer med de grønne Skove,

Hvor Nattergalen synger høit i Kveld!

Som trende Perler i et gyldent Smykke

I straale i de danske Øers Krans.

I Klinteskovens underfulde Skygge

Maa vel fortrylles baade Sind og Sans.

Du Klippe-Ø længst borte imod Østen!

Din stærke Grund har har fostret stærke Mænd;
Og hver Gang Vaaren drager ind paa Kysten,
Du kalder til dig hver Naturens Ven.

Ei Flora blot med Blomster dig har smykket
Paa Mark og Eng, i Skove og i Krat;

Men Pluto har din faste Grundvold bygget

Og prydet med sin kosteligste Skat.

O Fædreland! hvad har du maattet lide

Ved Fjenders Vold og falske Venners Svig!
Og hvor maa dine bedste Sønner stride

Mod Mørkets Magter i en indre Krig!

Hvor mange vandre rundt, som halvt i Blinde!
For egen smaalig Tarv de virke blot.

O, maatte snart en bedre Tid oprinde!

Gid seire Alt, hvad der er smukt og godt!

H.M,

160

Museumsinspecteur Kiærskou holdt følgende Tale for
Fædrelandet :

Vi fødtes i et lille Land,

Kun snevre er dets Grænser,

Ei langt der er fra Strand til Strand
De Store knapt os ænser.

Men denne Plet vi have saa kjær;
Thi der vi ere jo hjemme.

Om end vi færdes fjernt eller nær,
Vi kan ikke Danmark glemme.

Hos os der kneiser knapt et Fjæld,

I Skov ei Bamsen brummer;

Men Blomster gro ved Kildevæld;

Mod Kysten Bølgen skummer.

Vi elske vort Hjemlands skjønne Strand;
Vi elske dets lyse Skove.

For os end ikke det bedste Land

Med vort tør en Rangstrid vove.

Og dette Land har fostret os,

Og skjermet os som Spæde,

Og lært os byde Løgnen Trods, ”-

Som vil os søndertræde.

Vort Sprog det har os paa Læben lagt, eg
Hvori vi til Herren bede;

Til det at værne af al vor Magt

Vi stedse vil være rede.

Vort Modersmaal er skjønt og prud;
Det eier hele vort Hjerte.

I det vi juble Glæde ud;

I det vi tolke Smerte.

Vi synge end: Ve det usle Drog,
Som ei vil sin Mo'er forsvare

Som ikke elsker sit eget Sprog

Og ei det værner i Fare.

Den første Gang vi sang de Ord,

Da følte vi saa ganske,

At vi var Børn af samme Mo'er,

At vi var Alle Danske. s
For Danmark at offre Liv og Blod

Vi dengang var Alle rede

For Danmark med Tro og ærligt Mod

Vi Alle som een Mand strede.

161

Men ak! nu sørger Moder kjær,
Ei blot, for Fjenden dernede

Har saaret hende ved Hjærtet nær
Og Fod sat i hendes Rede,

Men meget mer, fordi vi jo,

De Børn hun end har tilbage,
For Kiv og Strid jo ei have Ro
At tænke paa Fremtids Dage...

De Dage, som vil komme, naar
Vi Kræfterne just spilde

I Broderstrid det hele Aar,

Vil komme, naar forsilde

Vi tydeligt se, vi syndet har,

Da vi kunde Danmark glemme,
Da vi kun Had, ei Kjærlighed bar
Til Broder og Broder hjemme.

O følger Kjærlighedens Bud!

Det vii til Frelse føre.

O lad os elske Sandheds Gud!
Ved ham vi Alt kan gjøre.

Ja, lad os Alle som Brødre fro
Om Fædrelandet det gamle,

O, lad os Alle med Haab og Tro
Om Moder Danmark os samle.

Ja, staa vi fast paa saadan Grund,
Saa vist det har ei Fare,

Da højnes Skandsen samme Stund,
Da kan vi os forsvare.

Ja leve Danmark, vort elskte Land!
Vi leve til dets Ære!

Og fremad for det hver eneste Mand!
Det skal vort Løsen være.

Vort dyrebare Fædreland leve!

Den botaniske Forenings Femtiårsfest.

Melodi: Dengang jeg drog afsted.

Vi tidt paa udflugt drog,
naturens store bog

at læse i —; men dog
imens vintervejret jog
med tåge, regn og sné
og sol var mat at se,

162

da bleve kønt vi hjemme, da, vi forberedede,
at holde aftenmøder i Ploras tempelhal
med vidd om planter, hentet der hist fra bjerg og dal,
for former, slægt og art, at se et øjeblik. —
Ja skøn er botanik!

I vårens blomsterpragt

naturen har nedlagt

en skønhed og en magt,

som jo vække må vor agt,

at drage fort afsted —

på plantejagt; — i fred
vi gå, vi også age; blomsterkassen har vi med.
Med sol og mellem venner, er alting lyst og frit;
blot syd for prøjserpæle, der hundses Danske tidt
dog, pikkelhuer — heldig — planter ikke fik!

Ja skøn er botanik !

Når dagen så er lang

med yndig fuglesang,

og skov og eng og vang

har sin flora fuldt i gang,

vi rejse langvejg bort.

som vi så tidt har gjort,
at samle hjem i gemme, grønne sager, småt og stort,
dem, efter videnskaben, at få tilrette lagt,
så alting rigtig ordnes, som vi har hjem medbragt:
Dernæst meddeles viden om de ting, vi fik. —

Ja skøn er botanik!

Og vor forening, der

har planteværdnen kær,

vil vokse fjærn og nær

og vil det, fordi især

i farver, former, liv

der er et evigt ,Bliv!"
og granskelyst er samfundssag, ej blot til tidsfordriv.
Ja derfor vil vi sige en tak til alle dem,
som foran i vor fylke gik dygtigst vejen frem
naturen at forstå, så efter flere gik; —

Hil være botanik !

(Rud.)

Docent Rostrup: Det er et baade behageligt og taknemlig
Hverv, som er blevet mig overdraget, at udbringe en Skaal for
Stifterne af Botanisk Forening. Det er et behageligt Hverv
at omtale Mænd af saa uvisnelige Fortjenester, som at have
skabt denne Forening, og det er et taknemligt Hverv, fordi
en saadan Skaal, uanset enhver Motivering, nødvendig maa
vinde Sympathi hos alle Tilstedeværende. — Lige som vi
Alle elske og hædre vore Forældre eller deres Minde, saa-
ledes maa jo ogsaa alle vi Medlemmer af Botanisk Forening
stille sig over for Foreningens Stiftere, thi de ere dens For-
ældre, de har undfanget Ideen til Foreningens Stiftelse, de

163

have givet den Liv og fostret og plejet den i dens spæde
Barndom, ja enkelte af dem har jo endog vedblivende været
dens bedste Støtter til den Dag idag! Lad os lidt nærmere
betragte disse brave Stiftere. Deres Tal var otte. Af disse
ere tre døde, nemlig F. M. Lange, som var medicinsk Student
da Foreningen stiftedes, senere practiserende Læge og Pro-
prietair paa Fyen (Ullemose), hvor han drev praktisk Botanik
og uden at optræde som botanisk Forfatter dog ydede nogle
Bidrag til den provinsielle Landbrugspresse og nogle (anonyme)
Anmeldelser af populære botaniske Skrifter. — Endvidere P. J.
Paulsen, der ogsaa var medicinsk Student ved Foreningens Stif-
telse og døde som Stiftsphysicus i Aalborg. Den mest be-
kjendte — idetmindste som Botaniker — af de tre Afdøde
var A. S. Ørsted, der endte som Prof. ord. i Botanik; hans
Fortjenester og Virksomhed som Botaniker er saa anerkjendt,
at jeg ikke finder Anledning til at dvæle ved samme. Fem
af de unge Mænd, som for 50 Aar siden stiftede den første
Begyndelse til vor nuværende blomstrende Forening, ere
endnu i Live, fire af dem ere endnu Medlemmer af Forenin-
gen, tre af dem have vi den Glæde at see i vor Midte ved
denne Lejlighed, to af dem ere i Øiehblikket Medlemmer af
Bestyrelsen. En af disse fem Fædre har forlængst vendt
sine Interesser i andre Retninger, nemlig daværende Stud.
jur., nuværende Embedsmand i Kultusministeriet, Werlauff.
Stud. theol. Vestesen møder nu efter et halvt Seculums For-
løb som Pastor emeritus ved denne Fest og han er endnu
Medlem af Foreningen, hvilket vidner om at hans Interesse
for Naturstudiet har vedligeholdt sig. Uden "at træde de
hidtil nævnte for nær, troer jeg nok at kunne sige, at de
tre, der ere tilbage at nævne, vare de egentlige Hovedinænd
ved Foreningens Oprettelse og første Ledelse. Overlærer
Strøm, som ogsaa glæder os ved sin Nærværelse idag, er jo
vel bekjendt baade blandt Botanikere og Zoologer ved sine
fortjenstfulde Publicationer, men Tiden tillader jo ikke at
dvæle ved hver enkelt saa længe som jeg kunde - ønske.
Et ved denne Leilighed høit savnet Medlem er daværende
stud. med. (ikke stud. theol. som Sætternissen har udnævnt
ham til), nuværende Etatsraad Petit, Foreningens Næstformand;
han har jo til forskjellige Tider været et meget virksomt
Medlem af vor Forening, og vi maa høilig beklage, at hans
Ophold i Syden hindrer ham i at være til Stede her, hvor
han dog sikkert er paa denne Dag med sine Tanker. Ende-
lig har jeg at nævne blandt Stifterne den Mand, der utvivlsomt
maa ansees for Foreningens egentlige Fader, i alt Fald for
Sjælen i Foreningen i alle de henrundne Aar, nemlig davær.
stud. theol., nuværende Professor, Dr. Joh. Lange, Foreningens

164

Formand, Repræsentanten for Danmarks Flora, en af Verdens
ypperste Florister. Jeg skal dog ikke dvæle ved min kjære
Collegas og Vens store og gode Egenskaber og Fortjenester,
da disse senere ville blive skildrede af en anden Taler. Jeg
vil da med disse indledende Bemærkninger bede Dem alle
med mig at tømme et Mindebæger for de tre afdøde Stiftere
og at udbringe et Leve for de fem, som vi endnu glæde os
ved at have i vor Midte. De leve!

Prof. Lange talte for Foreningens Æresmedlemmer. Efter
at have omtalt de afdøde, nemlig Elias Fries, Nordamerikaneren
Asa Gray, de to Franskmænd T'. og A. Letourneux og vor Lands-
mand Brygger Jacobsen, beklagede han, at vi ikke paa denne
vor Festdag havde den Glæde at see blandt os Etatsraad Szeen-
strup og Frøken Bosenhberg, der begge ved Upasselighed og
Oberstlieutenant Dalgas, som ved Forretninger vare forhindrede
i at være tilstede. Han sluttede med at takke Professor Agardh
og Professor Johnstrup, fordi de havde imødekommet Forenin-
gens Indbydelse; han fremhævede Førstnævntes store Fortjene-
ster af Algologien og takkede Sidstnævnte, fordi han med
saa stor Ihærdighed havde fremmet Grønlands Undersøgelse
og derved ogsaa Studierne af den grønlandske Flora.

Prof. Johnstrup: ,,Naar jeg efter den udbragte Skaal beder
om Ordet, er det for ved den første festlige Sammenkomst, jeg
tilbringer i Foreningen, at bringe den en Tak for at have ud-
seet mig til at være et af dens Æresmedlemmer. Hvis jeg ikke
havde frygtet for, at det vilde kunne cpfattes som en For-
nærmelse mod Foreningen, havde jeg frabedt mig denne Æres-
bevisning, da jeg kun har kunnet yde et saare ringe og oven-
ikjøbet kun indirecte Bidrag til at udvide Kjendskabet til den
grønlandske Flora ved Hjælp af de i Åarene 1876—89 herfra
udsendte Expeditioner. Æren for, hvad der er udrettet, til-
kommer udelukkende denne Forenings Formand, Prof. Lange,
der gav Stødet til disse Undersøgelser, saavelsom alle hans
Medarbeidere, der have sat den grønlandske Commission
istand til at udgive Conspectus Florae Groenlandicae. Jeg
benytter derfor Leiligheden til paa Commissionens Vegne
at bringe alle de herværende grønlandske Botanikere en Tak
for den sjeldne Uegennytte og Ihærdighed, hvormed de have
staaet os bi.”

En lystelig Vise tilegnet den botaniske Forenings Formand.
Mel. Vi Sømænd gjør ei mange Ord.

Vor Magt sig strækker videnom,
Ja næsten op til Polen,

Og langt forbi det gamle Rom,
Hvor alt bli'er bagt af Solen;

165

Hvor Palmelunde have Hjem,
Hvor Sneen Planten dækker,
Vi uforsagte drage frem,
Dertil vort Rige rækker.
Iblandt os findes ingen Rod,
Men Rødder vi oplede,

Er i Disput: Har Bladet Fod,
Hvad eller har det Skede.

Vi lære, mens vi kimse ad,
At vi har været grønne,

At skjult i Knop var hvert et Blad,
Før Træerne blev skjønne.

Vi kjende ikke til Hans Kvast,
Men Blomsterkvast vi kjende,
Skjønt tidt den tydes ei i Hast,
Hvordan vi end den vende.

Ja Frugt og Frø og Stok og Skaft,
Selv Sporer vi udgranske,

Og deres søde Honningsaft
Foragte vi ei ganske.

Vor Flok som Avner spredes ad,
Den ene trindtom farter,

Den anden, seer påa Blomst og Blad,
En sværmer for Bastarder.

At kjende Bægret har vi lært

og Vinens fine Ranker,

Dog Druens Bær er mere kjært,

Det klårer vore Tanker.

Iblandt os seer man ingen Svamp,
Men Svampe Rostrup søger,

Og mens med dem han er i Kamp,
Sin Kundskabsskat han øger;
Blandt Mennesker, hos alskens Dyr,
Hos Planter og Ko-Kasser

Han finder tidt en svampet Fyr,

Ja stundom hele Masser.

Dog vor Forenings faste Stok

Kan ikke alt fortælle, ;

Af Vers der blev da vist en Skok;
Kun det vi end vil melde:

At ei vor Virksomhed er gold,
Vort Tidsskrift klart bekræfter,
At den bar Frugt i mange Fold,
Kan sees af alle Hefter.

Til Slut vi tænke ved vor Fest
Påa vore Excursioner

Og paa den gamle Floras Præst,
Der end som Formand throner.
Han styred' os i mange Aar,
Han styre end i mange!

Gid Høsten ligne fagrest Vaar!
Skaal for Professor Lange!

166

Seminarielærer Mortensen: 1 det halve Aarhundrede, i
hvilket den hotaniske Forening nu har bestaaet, har den
blandt sine Medlemmer talt mange Mænd, der have været
til Pryd for Videnskaben og sikkre Støtter for Forenin-
gen. Blandt dem maa fremhæves Foreningens mange-
aarige- Formand, Professor Lange. Lige fra dens Stiftelse
har han vist den sin usvækkede Interesse og han har
været den en udmærket Støtte ved gjennem sin omfat-
tende Forfattervirksomhed, at vække Lyst trindt om i Lan-
det til Botanik under dens forskjellige Former. Han har
ledet vore videnskabelige Møder om Vinteren og vore Ex-
cursioner om Sommeren, og fremkom der paa nogen af disse
en Tvivl om en eller anden Plante var Professor Langes
Kjendelse som en Høiesteretsdom, for hvilken Alle bøiede sig.
Ja, Prof. Lange har indskrevet sit Navn i Videnskabens Hi-
storie; men jeg tør sige, at han ogsaa har indskrevet det i
vore Hjerter, — i alle deres, der have havt Leilighed til
at træde i personligt Forhold til ham; thi han har i Sandhed
med en aldrig svigtende Velvillie rakt Enhver Haanden. der
følte Trang til at henvende sig til ham om Veiledning og
Raad. Jeg hilser Dem, Hr. Professor, som en udmærket
Videnskabsmand og som et udmærket og ædelt Menneske,
og jeg føler mig forvisset om almindelig Tilslutning, naar
jeg tillader mig at foreslaa de her tilstedeværende Medlem-
mer af den hotaniske Forening, at bringe Prof. Lange en
Tak for alt, hvad han i disse mange Aar har været for os,
og et Ønske om, at han endnu længe maa kunne glæde sig
ved Fortidens mange smukke Minder, og ved Haabet om en
lykkelig Fremtid for sig og sin Familie!

Efterat Professor Lange havde takket, holdt Oberst
Jenssen- Tusch følgende versificerede Tale:

Af Skaaler, for Kvinden udbragt,
det være som Indledning sagt,
gives der uendeligt mange:

i Prosa, paa Rim og i Sange;

men som Kvinden er Skabningens Dronning,

bringe de hende alle vor Hyldest

med hædrende Laurbær, duftende Roser eller smigrende Honning.
Gid da og mit Ord maatte gøre Fyldest,

skjønt jeg som Udgangspunkt kun ta'r,

hvad netop jeg for Øie har,

Mad og Drikke.

Et godt og velbesat og smagfuldt Bord
er dog en prægtig Ting paa denne Jord;
man sige, hvad man vil, det dog behager,
hvad lækkert er og rigtig godt os smager:

RE AE

thi uden Mad og Drikke

er jo selv. Helten Ingenting,

selv ivrigst Rigsdagstaler faaer da Hikke

og selv en Bournonville gjør da matte Spring,

selv kraftig Bonde pløier ilde

og selv en Abildgaard da maler graat,

selv aandrig Digter tier da stille

og selv en Phister's Lune har det da for smaat.

Ja visseligt!, det baade gavner og behager,

hvad lækkert er og rigtigt godt os smager.
Imidlertid, tilbords som andetsteds,

med udeelt Lyst vi ere ei tilfreds,

thi Sands saavel som Hjerte dobbelt frydes,

naar godt i smukt og ædelt Selskab nydes.

Men hvilket Selskab ér da vel saa godt

og saa opløftende, i stort som smaat,

saa mildnende og saa velgjørende,

til alle gode Glæder saa forførende,

saa tankevækkende og tungerørende —

skjønt undertiden ogsaa hjærteklemmende og strubesnørende —

som Kvindens? Ja, hun er vor Trøst, vort Haab;

først hun gi'r hver en Stemning Skjønheds Daab;

der var ei Nydelse, ei Digt foruden hende,

kun idel Prosa, Prosa uden Ende.

Og Kvinden raader jo for Mandens Værd:

mens vi er' hjælpeløse smaa,

hun føder os ved eget Bryst,

hun lærer os at tale og at gaa,

vort Legem styrker hun til Livets Dyst,

vor Tanke fører hun i Rummet ud

og lærer os at stole trygt paa Gud.

Og er der Nogen af os vel —

vi er' jo næsten Alle over Ynglingsalderens Skjel —

som kjender ei det Styrkevæld,

der straaler fra en elsket Hustrus Blikke?

ei blot i Medgang og i Lykke,

men mest, naar hun i Sorg og Kvide,

i Trængsel og i Nød

staaer hjælpende ved Mandens Side.

Tænk! naar hun siger: ,,For din Ære,

for Fædrelandets Vel kan Alt jeg bære,

selv din Død.”

Ja sandeligt! hun er vor bedste Støtte, bedste Trøster.

Derfor og her, ved dette Gammens Bord
bærer jeg frem et Skjønsomhedens Ord:

168

en Skaal for hver en sand og yndig Kvinde,
hun være Elskte, Hustru, Søster eller og Veninde,
og først og fremmest da for vore Damer, der blev hjemme,
dem ville vi og kunne vi ei glemme.
De leve!

Seminarielærer Mortensen: Mine Herrer! — Vor Forening
gjestes i Aften af 6 af ,,Brødrene hinsides Sundet" — og
tilmed 6 udmærkede Videnskabsmænd, nemlig Foreningens
Æresmedlem, Prof. J. Agardh, de skandinaviske Botanikeres
Nestor, berømt som Algolog ikke blot i Norden, men i den
hele civiliserede Verden, — Prof. F. W. C. Areschoug, der
for de danske Botanikere er vel bekjendt for sin ,,Skaanes
Flora" og ved sine fortjenstfulde Studier af de nordiske Ru-
busformer, — Dr. phil. 0. Nordstedt, udmærket Algolog, der
saa jevnlig har glædet os med sin Nærværelse, at vi næsten
kunne regne ham for en af vore Egne, — Lector 4. L.
Grønwall, berømt Bryolog, ligeledes en kjær og yndet Gjæst
ved vore videnskabelige Sammenkomster — Dr. phil. B.
Jønsson, der med elskværdig Forekommenhed har ledsaget
os paa botaniske Vandringer i Skaane, og — botanisk Gartner
R. Christensen, der jo er vor virkelige Landsmand, men som
Svenskerne have ,annecteret”, ligesom de i sin Tid anneec-
terede hele Skaane. Jeg tillader mig at foreslaa, at vi
Danske sige disse vore svenske Naboer en Tak, fordi de
ved deres Besøg have hædret og glædet vor Forening ved
denne højtidelige Leilighed. Jeg vil fylde mit Glas lige til
Randen, og tømme det lige til Bunden paa de svenske Brø-
dres Velgaaende.

De længe leve!

Prof. Agardh takkede paa de tilstedeværende Svenskeres
Vegne.

Prof. Lange udbragte et Leve for Kammerherre, Amt-
mand Wedel, idet han særlig fremhævede hans Betydning
som Foreningens første Lovgiver og mindedes ham som en
særdeles ivrig og i sin Tid aldrig svigtende Deltager i For-
eningens Excursioner.

Kammerherre Wedel takkede og haabede paa stor Til-
gang til Foreningen.

Overlærer Strøm : Mine Herrer! Der er en gammel Børne-
leg, som indledes med det Spørgsmaal: ,,Er Du fornøiet med
din Nabo"? Hvis dette Spørgsmaal for Øieblikket stilledes
til mig, vilde jeg unegtelig, saa gammel jeg end er, oprigtig
sige, at jeg vilde være bedre fornøiet, om det var blevet mig
forundt at have to Damer til Naboer, men da dette nu en-
gang ikke har kunnet ske, maa jeg indrømme, at jeg i det
hele er godt fornøjet med begge mine Naboer. Dog er der

169

een Ting, som af og til har berørt mig lidt pinligt (jeg for-
moder, at Prof. Johnstrup har gjort en lignende Iagttagelse):
det er hændt nu og da, at den ene eller den anden har vist
sig lidt adspredt og havt Øine og Øren andensteds end ved
mig og min Conversation. Men saa faldt mit Øie paa deres
Brystsløifer, og der gik et Lys op for mig: mine Naboer ere
begge Medlemmer af Festcomiteen, og have som saadanne
saa meget at passe paa, at de ikke altid kunne lytte til min
Snak. Og idet jeg sander, hvor ypperligt alt er arrangeret,
og forstaaer, hvor megen Paapassenhed det kræver for at faa
det hele store Maskineri til at gaa, forvandles den tidligere
Misstemning til Glæde og Tak, og jeg er vis paa, at alle vor
Fests Deltagere ville være enige med mig i at tømme et
Glas for Festecomiteens Medlemmer og bringe dem en hjertelig
Tak for deres betydelige og vellykkede Virksomhed.
Festcomiteen leve!

Ved Botanisk Forenings Halvhundredaarsfest.
Mel. Peder Schjødt...

Gode Venner! vi vil sjunge
For den gamle Mortensen;
Nei, jeg mener for den unge,
Thi som Floras ægte Ven

il: Er han stedse ung i Sind,
Skjønt lidt graanende paa Kind. :!:

Dog en Ramse om hans Dyder
Vil han neppe synes om,
Og han har slet ingen Lyder
Efter sine Venners Dom.

:: Vi kun ville drage frem
Minder, som vi har i Gjem. :!:

Mortensen har store Skove,
Moser, Marker, Enge, Krat,
Men låd bare Ploven vove
Paa hans Godser at ta” fat,

i: Den faaer baade Spark og Fur,
Thi han taaler ei Kultur. :;:

Af han trækker Sko og Hose,
Saa han bliver Storken lig,
Vader gjennem Lyngby Mose,
Som paa Skatte er saa rig,

il: Og selv om han plumper i,
Er hans Søgen ei forbi. :|:

Hør! en Dame såd en Sommer,
Hun ved Mosen Hvile tå'er;
Flux han efter hende kommer:
Hei! De sidder paa min Star,

i: ,Bønninghausen" voxer her,
De maa ikke hvile der. :|:

170

Ja, thi Langes Nr. 14
Elsker Planterne som faa,
Trodser Blæst og Regn og Torden,
Siger: lad os blot gaa paa;

i: Kun naar Bølgerne gaa høit,
Mener han, det bli'er for drøit. :;:

Thi han er ei Ven af Søen,
Saltenhav er ham en Gru,
Dog han styre kan til Møen,
Fi Til ,,skjøn Lise" staaer hans Hu,
:: Men Bornholm han vender Ryg,
Søger Ystads Havn saa tryg. :|:

Bort dog fra den Planteleder,
Mortensen er meget mer,
Han er fuld af Vittigheder,
Lunet man i Øiet seer,

:|: Viser, Vers og Skjemt og Spøg
Er for ham saa let som Røg. :|:

Gode Venner! vi vil sige
Tak til gamle Mortensen,
Vi, som dyrke Floras Rige,
Har i ham en elsket Ven,
i: Mild og venlig mod enhver
Er han bleven alle kjær. :;:

Gid da Livets Træ måa bære

Rige Frugter påa Din Vei!

Ja gid denne for Dig være

Som en blomstersmykket Mai!
ti: Lykken følge med vor Yen!

Skaal for gamle Mortensen! :|:

Etatsraad Lotze: Mine Herrer! Naar jeg tillader mig at .
udbede mig Ordet, saa er det, fordi jeg som fordums Elev
af Professor Lange ønsker at bringe min gamle Lærer en
varm og oprigtig Tak for den Interesse for den botaniske
Videnskab, han har vidst at fremkalde ikke blot hos mig,
men hos alle sine Elever. Vel er det ikke bleven min Lod,
at kunne gjøre den rene Botanik til mit Studium, men den
Form, hvorunder jeg dyrker den, skaffer mig saamegen Glæde
og Tilfredshed, at jeg finder Anledning til idag at bringe
Professor Lange en Tak for, hvad han har været for mig,
dels som Lærer i tidligere Dage, som den, der først har
aabnet mine Øine for Botanikens Herlighed og senere under
et fortsat Venskab.

Men jeg vil gaa endnu et Skridt videre og som For-
mand for Danmarks Apothekerforening bringe Professor Lange
en varm og oprigtig Tak fra Danmarks Apothekerstand for
den Dygtighed, Omhu og Interesse, hvormed han har ledet

Æ.

Pharmaceuternes Undervisning i Botanik i en lang Aarrække,
og beder jeg Dem m. H. med mig at tømme et Glas og ud-
bringe et Leve for Hr. Professor Lange.

Professor Lange takkede og udtalte derpaa omtrent føl-
gende: Foreningen skyldte Havens Directeur, Prof. Warming
overmaade meget, bl. a. Husly, idet Foreningens Møder jo
holdtes i botanisk Museum. Ogsaa iaften skyldtes den store
smukke Decoration af Planter her i Salen paa den ene Side
Havens Directeur, der havde givet Tilladelsen og paa den
anden Side Havens Gartner Hr. Friedrichsen, der havde ud-
ført den smagfulde Opstilling. I det Hele vare vi alle Sidst-
nævnte taknemmelig for den store Nidkjærhed, med hvilken
han røgtede sit ofte vanskelige Kald. Han vilde derfor ud-
bringe et Leve for d'Hrr. Professor Warming og Gartner
Friedrichsen.

Gartner Friedrichsen: Mine Herrer! Uagtet ikke jeg,
men Directeuren, vel nærmest er den, der bør takke for den
for den botaniske Have udbragte Skaal, maa det dog være
mig tilladt at udtale min hjerteligste Tak, da jeg paa en saa
smuk Maade af Hr. Prof. Lange er omtalt som havende Del
i, at det er lykkedes at holde det gode Navn vedlige, den
havde, da Ledelsen af den mere praktiske Del betroedes mig.
At den tiltrods for de ikke ringe Vanskeligheder og det Ar-
beide der har været forbundet med Flytningen og Ordningen
af Haven,. dog har kunnet vedligeholde det gode Omdømme
den har baade i Ind- og Udland, skyldes for en stor Del dens
Directeurer. Der er iaften 4 Directeurer (2 forhenværende og
2 nuværende) for botaniske Haver tilstede iblandt os, og da
jeg har havt den Ære at arbeide sammen med dem alle, be-
nytter jeg Leiligheden til at bringe dem en hjertelig Tak
for den Veiledning og Hjælp, de altid have ydet mig,
og beder Dem mine Herrer med mig at tømme et Glas til
Ære for d'Hrr. Prof., Directeurerne Agardh, Areschoug, Joh.
Lange og Warming, idet vi alle takke dem for, hvad de have
virket for Udbredelsen af Kjendskab til Planterne og Bota-
niken, og at ønske, de endnu længe maa kunne vedblive dermed.
De leve!

Professor Lange takkede og udbragte en Skaal for de
Yngre, som nu maatte tage Arbeidet op.

" Apotheker Baagøe. Mine Herrer! I Anledning af Hr.
Professor Langes Skaaltale for ,.de yngre Kræfter" og hvori
han desværre udtalte, at han nu vilde ophøre at lede de
større Excursioner, skal jeg som Deltager i de sidste Aars
Sommerexcursioner, bringe Professor Lange en Tak for den
udmærkede Maade, hvorpaa han har vidst at arrangere og lede
disse Excursioner, og maaske netop fordi han i en saa lang Aar-

172

række samvittighedsfuldt har udfyldt dette Hverv, har han
en vis Ret til at trække sig tilbage, — men, paa den anden
Side maa man være meget varsom med at trække sig tilbage,
for at ,yngre Kræfter' kan komme til, saalænge man enten
selv absolut ikke mere kan magte Opgaven eller kan paa-
vise den eller dem, der kan optage Arbeidet med samme
gode Betingelser for et heldigt Resultat. Professor Lange
er i Besiddelse af 3 Egenskaber, der hver for sig giver ham
en ganske særlig Kvalification som Arrangeur og Fører for
de store Sommerexcursioner: 1. Han kjender Floraen i de
forskjellige Dele af vort Fædreland bedre end de fleste.
2. Hans personlige Bekjendtskab med Eierne af de forskjel-
lige Stationer for Excursionerne, og endelig 3. Langes Navn,
der har en saa god Klang i ikke alene i enhver Videnskabs-
mands, men i, jeg tør sige, næsten hver Dansks Øre og
Hjerte. — Hvor Professor Lange drager hen, er han vel-
kommen og den Skare der følger ham, bliver for hans Skyld
modtaget som Venner og paa mange Maader assisteret paa
Excursionen.

Professor Lange er vel ikke længere ung, men dog endnu
den samme livlige, elskværdige og aandsfriske Mand, vi har
kjendt og skattet i saa mange Aar, lad os, mine Herrer,
derfor bede ham tage sit Ord tilbage og bede ham fremdeles
lede vore større Excursioner, indtil han enten kan vise os
sin Årvtager i denne Henseende eller hans Kræfter byder
ham at nedlægge Staven. Leve Hr. Professor Lange!

Sang til Foreningens Lemmer.
Mel. Per Nilen har drauet sin Jolle aa Land.

Nu troer jeg, at jeg vil begynde en Sang,
Dedilum, Dedilum, Dum;

Og prise Foreningens Lemmer en Gang;
Dedilum, Dedilum, Dum.

Helt ,,ordinære" er de flest,

Venner tro I kun mig,

Men Riitzou siger dog: de gjælder mest.
Dedilum, Dedilum, Dum.

Joh. Lange han styrer Foreningen kvik,

Mod ,,Dannemarks Flora" han gjør sit Bestik.
Næstformand, det er E. Petit —

Ret Skade, han sidder paa Dent du midi.

Hr. Rostrup. saa nævne vi vor Sekretær,
I Utøj at kjende kom Ingen ham nær.
Rustmester, Brandmajor p. p.

— Og Vasa-Ridder — han udnævnet blev.

173

Per Nielsen er vor General-Konsulent,

Med Ukrudt og Græsmarker græslig bekiendt.
Og Chara hedder Datter hans,

Lidt exsiccata hun dog vel befandt's.

Hr. Kiærskou han drager vort Tidsskrift i Land,
Med Myrter og Kaal han vel fylde det kan.
Han siger dog: ,paa Papiret spar!!!"

Thi ret mange Penge ei Kassen har.

De franske og Eskimo-Skjønheder smaa,
Med knusende Kulde dem Rosenvinge saa.
Men han forlegen stammer frem

For Havets Døttre: ,Jeg elsker Dem!"

Hr. Grønlund til Mossers Forvalter blev sat
For Island som Lavværge er han en Skat.
Han dyrker Urt og Øl og Gjær, —

Men Druen, den har han ligegodt kjær.

Og Pedersen nævnes vor Physiolog,

Paa Geo- og andre Tropismer saa klog;
Han veiet blev, fandt's ei for let —
Bevægelser ,udløser" han dog ei ret.

Johannsen er Physiolog Nummer 2;
Ernæringsproblemer ham gier ingen Ko.
Vor Rigsdag, ak!.... er'fatte kan:

Af Vandkulturer ei lever en Mand.

Saa prise vi endelig — last, men not least —
Foreningens Mortensen, unicum vist:

I Kronborgs Vand, Tisvildes Sand

Og Søndersøen han fører os an.

Nu troer jeg, at jeg vil afslutte min Sang,
For ellers jeg frygter, hun bliver for lang.
Saa Per- og Poulsen en anden Gang
Og mange Andre jeg vier min Sang.
—s —g.

Professor Warming udbragte en Skaal for de correspon-
derende Medlemmer, særlig for Prof. Areschoug som Stifteren
af en anatomisk Skole.

Adjuncet Grønlund. Mine Herrer! Der er nylig blevet
udbragt en Skaal for en elskværdig, ihærdig Botaniker, nemlig
for ,,gamle Mortensen". Jeg vil gjerne foresiaa en Skaal for
en anden Botaniker, som ligner ham i begge disse Egen-
skaber, nemlig for min Nabo her ved Bordet, Brygger Schiøtz
"fra Odense. Mellem de to nævnte Mænd er der dog en
Ulighed indenfor Ligheden. Mortensen er en ,,Landmand”,
for hvem, som vi nys have sunget, Saltenhavet er en Gru,
Schiøtz er derimod en , Vandmand”, som farter omkring med
sin Kutter ,,Sakuntala", medtagende snart en, snart en anden

Red

Botaniker, med hvem han gjør Landgang paa Øer og Kyster
for at eftersøge Planterne. Han har desuden i mange Aar
været et virksomt Medlem af vor botaniske Forening, har
havt Sæde i Bestyrelsen og har leveret flere Bidrag til det
videnskabelige Tidsskrift. Mine Herrer! Jeg vil bede Dem
om med mig at drikke en Skaal for Schiøtz. Han leve!

Sang for Kvinden.

Mel. Sparsomt i Norden vi Blomster finde.
Den, som os lærte påa Fod at træde,
Den. som først kyssed os Kinden saa rød,
Den, som jo Tåaren tørred og til Glæde
Kjærligt forvandlet vor Sorg og vor Nød,
Det var vor Moder, vort Hjerte såa nær,
Det var vor Moder, vi elske især.
Øinene milde og Armene bløde,
Hjertet det store, til Offer beredt,
Snildhed i Blikket og Stemmen den søde
Har over hende et Lysskjær jo spredt.

Ensom og mørk den Bolig vi finde,
Varme og Ynde den mangler især,
Hvor ei just færdes den deilige Kvinde,
Hende vi alle af Hjertet har kjær,
Hende, såa yndig og mægtig i Nord,
Hende vi hylde i Sang og i Ord.
Hjemmet hun skjermer, Hjemmet hun freder;
Hun bringer Glæde og Trøst, hvor hun gaaer;
Renhed og Mildhed hun over Livet spreder;
Altid til Offer rede hun staaer.

H.G

Museumsinspecteur Kiærskou holdt følgende Tale for
Kvinden: in

Alene sidde nu hjemme
De sødeste Piger smaa.

At vi nu have det deiligt
Og rart, de tænke just paa.

Alene sidder nu hjemme

Vor egen Hustru saa kjær.
Hun nu under Juhbelfesten
Just er os i Tanken nær.

Alene sidder nu hjemme

Vor kjære Søster saa skjøn.

O, hvem der var med i Aften!
Hun tænker just paa i Løn.

175

Dog slig besynderlig Tanke

Hun jager bort i en Fart.

At hun skulde med blandt Lærde!
Naa, det var jo rigtig rart!

Nei! slig en underlig Pige

Det vil hun ei være mer.

Saa husker hun paa sin Broder
Med ham i Tanken hun leer.

Se hvilken en herlig Pige!
Skjønt Haabet skuffet hun seer,
Med Næbet hun dog ei hænger,
Men mindes Broder og leer.

Ja, leve den trofaste Kvinde!
Hun er vort Livs Poesi.

Hun Fryd og Sorg med os deler
Og finder Glæde deri.

Alene sidder hun hjemme;
Men hun er vort Hjærte nær.
Vi derfor et Leve bringe
For hende, vi har saa kjær.

Den trofaste Kvinde leve!

Professor Warming knyttede hertil en Skaal for den sles-
vigske Kvinde, idet han mindede om Windhorst" Ord i den
preussiske Landdag: ,,Den som vil udrydde med Magt et
Folks Nationalitet vil strande paa en Klippe, han ikke kan
rydde af Vejen: Kvindens Fædrelandskjærlighed.”

Hvad er en Botaniker?
(NB. Paa Skydebanen d. 12te April 1890.)

Mel. At Slyngler hæves til Ærens Top.

Hvad er en Botaniker? spurgte engang

Paa denne selvsamme Skydebane

En Yngling og svarte sig selv i Sang

En hel Del, som ellers man ei skulde ane:

»Om ,drikke" og nikke" -i herlig Forening

Om Rødder" og Opsatsers ,Mangel paa Mening"
:|: Og andet mer. :':

"176

Hvad er en Botaniker, spør' vi påany: +

En Mand, som véd sig til Rette at finde,

Med Flora fra Grønland til Palmernes Ly

Og som har Forstand paa en Ende at spinde

Af Hør og af Hamp og som hvis han faar Tamp,
Og blir vasket af Rescensionernes Svamp,

:: Slaaer rask igjen. :|:

Og faaer han en Skalle, han ta'er den med Ro
Og lader endda som om han var fornøiet

Thi Diatomeerne, de har faaet to,

Men saa er i Flint de jo rigtignok røget.

For saadan en Herre man tager sin Hat a';
Som holder en lille Coprinus — Klat a'

:l: At være Mand. :!:

En Mand, som et Glas i Apposition

Vil gjøre frugtbart for sin Organisme

Ved Intussusceptio i sin Person

Formedelst en praktisk Rheotropisme.

Saa saare da Strømmen mod Ganen sig vender
En ,reizende Wirkung" i alle Ender

:|: Fornemmer han. :!:

Saa dingler han ind paa en Hanekro,
Hvad Huset formaar, resolut rekvirerer;
Han knap sine egne Øine vil tro,

Da man ham en Løgkage dristig serverer;
Og da denne Ret der gaar væmmelig Os a',
Han meler sin Kage med P. farinosa

|: Saa glider den. :|:

Han paa en Raphides sylspidse Naal
Forsøger at spidde en slikvoren Østers.
Til Cupulifererne siger han: Skaal!

Og bryder sig ei om Nepenthes-Røsters
Raab om en Kande saa dyb og saa stor,
Han ved, at det er en Carnivor,

|: Og varer sig. :|:

Han med Crucifererne staaer sig bra”,

Vil nødig have det Venskab spoleret, .-
Thi der falder altid et Bæger a',

Mens det ham immervæk har kreperet,
At Silenaceerne altid har vægret

Sig ved at udlevere Bægret,

i: — Og det er høit. :|:

Nu ligemeget i denne Kveld

Behøver han ikke at gaa til Dianthus,

Sit Bæger han har, men hør, kan man vel
Med Rette ham kalde idag for Galanthus,
Spørg Damerne — au! her er jo ingen
Nei Fyren er — og det er Tingen —

:j: En Filix mas. :|:

Hektor.

Dr. 0. G. Petersen udbragte en Skaal for Dirigenten,
som saa mange Gange tilforn havde ledet Foreningens Møder,
baade de alvorlige og de muntre. Adjunct Grønlund leve!

Kort efter ønskede Dirigenten ,,Velbekomme" og man
drog ned til Kaffebordene, og først langt over Midnat forlode
de sidste Gjæster de hyggelige Lokaler.

Til Festen var indløbet Telegrammer fra Lunds botaniske
Forening, fra den botaniske Section i Upsala, fra Professorerne
Nathorst og Wittrock i Stockholm og flere andre Medlemmer,
baade inden- og udenlandske. Særlig Jubel vakte en Skrivelse
fra Etatsraad Petit, hvori han skjenkede Botanisk Reisefond
en Obligation paa 2500 Reichsmark, og hvorfor man Kl. 1!/,
om Natten sendte ham en telegraphisk Tak.

Foreningsmøder.
(Fortsættelse fra Side 140).

Mødet d. I. Marts 1890. Tilstede vare: Privatier Boysen, Lærer
Claudi-Hansen, Cand. pharm. Gelert, Frøken Hallas, Frøken Hanne-
mann, Stud. mag. Hartz, Assessor pharm. Hempel, Assistent Jansen,
Cand. mag. Jensen, Cand. pharm. Johannsen, Cand. pharm. Kruuse,
Professor Lange, Seminarielærer . Mortensen, Stud. med. Nielsen,
Dr. phil. O. G. Petersen, Dr. phil. Poulsen, Cand. mag. Raunkjær,
Stud. mag. Bavn, Dr. phil. Rosenvinge, Docent Rostrup, Lærer
Rudmose, Museumsassistent Riitzou, Cand. pharm. Schou og Professor
Warming.

Professor Lange fremviste Photographier fra Hedeplantninger i
Jylland, forærede Foreningen af Oberstlieutenant Dalgas, og med-
delte derpaa de Side 186 i dette Hefte optagne Rettelser til sin
Haandbog.

Dr. O. G. Petersen foreviste en Blomsterstand af Strelitzia
Nicolai fra Palmehuset og omtalte de Forhold, hvorved denne
Art afviger fra den nærstaaende Strelitzia augusta.

Cand. pharm. Johannsen refererede Langes og Schulzes Under-
søgelser over Forvedning og Forslimning.

Mødet d. 29. Marts 1890. Tilstede våre: Privatier Boysen,
Gartner Bremer, Assistent Deichmann, Gartner Friedrichsen, Cand.
pharm. Gelert, Frøken Hallas, Frøken Hannemann, Stud. mag. Hartz,
Cand. pharm. Heimann, Assessor pharm. Hempel, Stud. med. Jacobsen,
Museumsinspecteur Kiærskou, Cand. pharm. Kruuse, Professor Lange,
Frøken Møller, Dr. phil. O. G. Petersen, Dr. phil. Poulsen, Stud. mag.
Ravn, Docent Bostrup, Museumsassistent Riitzou, Cand. pharm. Schou,
Professor Warming og Cand. pharm. Zoffmann.

Dr. 0. G. Petersen gjennemgik forskjellige morphologiske og
navnlig anatomiske Forhold hos Strelitzia Nicolai og forelagde
et for en Del Aar siden indsendt Manuscript af Lærer Severin
Petersen, kaldet ,Vaarby Aabakker", i hvilket der redegjøres for
en Specialflora i Nærheden af Slagelse; Manuscriptet afleveredes
til Botanisk Bibliotheks Manuscriptsamling. Samme foreviste til
Slutning en formentlig ubeskreven Tillandsia, samlet af en
dansk Skibscapitain i Sydamerika og dyrket i Bot. Haves Varmhus.

178

Professor Lange gav nogle Meddelelser om Portugals Flora.

Professor Warming fremviste Exemplarer af Drosera rotundi-
folia og Pingvicula villosa, levende saprophytisk i Sphagnumtuer,
Rodstokke af Maranta arundinacea, samlede af Baron Eggers i Vest-
indien, samt refererede Koehnes nyeste Arbeide over Pomaceerne.

Literatur-Anmeldelser.

L. M. Neuman. Beråttelse åfver en resa till Danmark år 1888.
(Sundsvalls Hågre Allmånna Låroverks årsredogårelse 1889.)
4", 6 Sider. :

Da Sundsvalls Låroverks årsredogårelse vel neppe kommer ret
mange danske Botanikere ihænde, turde et Referat af dette Ar-
beide være paa sin Plads i ,,Meddelelserne". Hovedformaalet for
Forfatterens Reise var ,att bårje undersåka huruvida de svenska
Rubi corylifolii, hvilka i literaturen beskrifvas under egna namn,
åro hos oss endemiska eller endast former af transbaltiska arter".
De indvundne Resultater i denne Retning forelægges dog ikke,
da det er Forfatterens Hensigt først at anstille lignende Under-
søgelser i Landene syd for Østersøen. Men foruden disse Under-
søgelser har Forf. ogsaa studeret danske Planter i Almindelighed
og det er Resultaterne heraf, der forelægges i Beretningen.

Forf. foretog ved Horsens en Excursion til Engene paa den
sydlige Side af Horsens Fjord mellem Spedalsø og Boller og sam-
men med Referenten en Tur til Omegnen af Snaptun ved Mun-
digen af Horsens Fjord, samt en Excursion fra Børkop Station
til Munkebjerg; endvidere botaniserede Forf. i Omegnen af Ha-
derslev sammen med Hr. K. Friderichsen.

Lappa nemorosa, en Form, der udmærkede sig ved smaa, rige-
ligt filtede Kurve med grønne gulspidsede Kurvblade. — Snaptun.

Cirsium lanceolatum ”nemorale. — ,Hunds Hage" ved Snaptun.

Centaurea jacea v. humilis Schrank i Marssons Flora. — Spe-
dalsø. (Denne Form forekommer rimeligvis flere Steder paa Strand-
enge her i Landef. Ref. har funden den paa Vesterfælled ved
Kjøbenhavn.)

Sonchus oleraceus v. albescens Neuman n. f.: ,de yttre blommorne
forlångda, till fårgen hvita med violetta linier långs comissural
nerverna" — Børkop. (Samme Form fandt Ref. flere Steder ved
Horsens, rimeligvis findes den ogsaa andre Steder her i Landet.)

Trichera arvensis v. integrifolia.. Dagenæs ved Horsens.

Meniha gentilis v. glabrata. Mellem Spedalsø og Boller.

Veronica aquatica Bernh.: skild från V. Anagallis .... genom
vinkelritt utstående, glesare fruktskaft, bredare foderflicken och
desamme åfverskjutande kapsel. — Mellem Haderslev og Øsby.

Hypericum quadrangulum X tetrapterum. — Mellem Horsens
og Boller.

Lepigonum salinum "medium ved Hjarnø Sund i Nærheden af
Snaptun.

Epilobium palustre X pubescens. — Mellem Spedalsø og Boller.
»Stjelken år fåga hårig, stolonerna bestående af forlångda inter-
nodier (3—5 ctm.) och tydligt utbildade blad af 1 ctm. långd. Blad
oftast uppritta, n. helbråddade, lancettlika, mot basen afsmal-
nande, betydligt glattare in hos de i niårheten våxande formerna
af E. pubescens. Blomstillning rik, blommor stora violetta, mårken

179

sgrundt %4-klufna, fron något &fver 1 mm. långa, kortare och
bredare ån hos E. palustre, men fårsedda med kroga i toppen”.
Iøvrigt henvises til.en Afhandling af S. Murbeck i Botaniska No-
tiser 1884 p. 73.

Rubus opacus Focke. — Omegnen af Munkebjerg. Denne Form
har Ref. funden i rigelig Mængde i Egnen mellem Fredericia og
Veile, men tidligere henført til KR. sulcatus, den kan imidlertid
ikke identificeres med R. opacus Focke, som er en Mellemform
mellem R. plicatus og R. affinis, medens den her forekommende
Plante er en Mellemform mellem R. plicatus og R. sulcatus, hvilket
Forf. ogsaa bemærker: ,,En form, sem påminner både om R. sul-
«catus och om R. plieatus", Ref. tillægger denne Form Navnet
R. Bertramii G. Braun, fra hvis Beskrivelse den kun afviger ved
svagt haaret Frugtbund, .en svag Character,. der er variabel hos
flere Rubi af Gruppen Suberecti. Forf. omtaler, at han i Veten-
-skapsakademiens Herbarium har set Exemplarer af R. opacus
samlede af Bertram i Braunschweig, hvilke overensstemme med
-den jydske Plante, men af Focke: Synopsis Ruborum Germaniæ
p 117 fremgaaer, at netop den Plante Bertram (feilagtig) kaldte
R. opacus senere :(1877) af G. Braun (i Fockes Synopsis) er ble-
ven benævnt R. Bertramii.

Vicia sepium v. montana Koeh. ,Småbladen aflångt lancetfor-
mede”, — Børkop.

Ononis campestris X præcurrens. — Mellem Stamplanterne og
med intermediaire -Characterer paa Engene mellem Horsens og
Boller.

Rumex -obtusifolius X .sanguineus. — Halk ved Haderslev.
Juncus glaucus f. sterilis. — Spedalsø ved Horsens.
Spargantum neglectum Beeby. — Øsby ved Haderslev.
Secirpus Caricis v. conglomerata P. Nielsen. — Horsens.
Scirpus Tabernæmontanus v. digyna Lønnr. — Spedalsø.
Carex paludøsa v. spadicea. — Munkebjerg.

Lastrea'Oreopteris. — Hunds Hage sammen med en eiendommelig
"Varietet, der med Hensyn til Løvets Form meget minder om L.
"Thelypteris. O. Gelert.

F. G. Kohk: Anatomiseh-physiologische Untersuchung uber Kalk-
-salze und Kieselsåure .in der Pflanze. Ein Beitrag zur Kenntniss der
Mineralstoffe im lebenden Pflanzenkårper. Mit acht lith. Tafeln.
— Marburg, Elwert; 1889.

I dette over 300 Sider store Arbeide, illustreret med over 500
"Figurer, søger Forfatteren mindre at levere nye Bidrag til vore
i Forveien allerede temmelig detaillerede Kundskaber angaaende
Kalksaltenes (Optræden i Planten og den inden i Cellerne i fast
Form udskilte "Kiselsyre, «end han gaaer ud paa at samle, hvad
vi vide desangaaende og belyse Spørgsmaalet i Almindelighed.
Det er dog en Selvfølge, at det ikke i hans Værk skorter paa spe-
”cielle Iagttagelser; tværtimod, det vrimler af saadanne, og det
turde mulig være netop derved, at hans Bog faaer mest Betydning,
især da han ikke har skyet den Uleilighed, som Frembringelsen
af over fem hundrede smukt udførte Figurer maa volde, hvoraf
mange fremstille Forhold, der tidligere af andre Forfattere have
været Gjenstand for endog gjentagne Undersøgelser og Afbild-
ninger.

Paa den ringe Plads, Referenten her har til sin Raadighed,
kan et saa stort Materiale, som det Forfatteren har forelagt os i

180

sin Bog, selvfølgelig ikke refereres; kun Gangen i Fremstillingen
kan antydes.

Efter en kort historisk Indledning gaaer Forf. over til Calcium-
saltenes Optræden i Planten i al Almindelighed, hvorpaa specielt
Spørgsmaalet om det oxalsure Kalks krystallographiske Forhold
udførlig omtales. Forf. kommer her bl. A. ind påa de samme Forsøg,.
som Kny har anstillet, nemlig om Betingelserne for Kalkoxalatets
Optræden i monoklin eller tetragonal Krystalform. De Rosanoff'ske-
Krystaldruser skjænkes en udførlig Opmærksomhed; ved denne
Leilighed kommer Forf. til at erklære sig uenig med Wakker i
den Anskuelse, at alle Krystaller oprindelig skulde dannes i Va-
kuoler. Forf. gaaer nærmere ind paa det Spørgsmaal, som Schimper
lidt tidligere har berørt, nemlig Calciumoxalatdannelsen i Planten ;.
han skjelner mellem 1) primairt, 9: det uafhængig af Lys og Chlo-
rophyl dannede; 2) secundairt, 2: det i den bladgrøntholdige Celle
afhængigt af Lyset dannede; det har Intet med Assimilationen at.
gjøre, men hidrører fra de ved Transspirationen til Bladene ledede
Mineralsalte; 3) det tertiaire, d: det, der saa ofte afleires i Nær--
heden af større Cellulosedepoter (eller Vævmasser med stærkt.
fortykkede Vægge); om dette antager Forf., rigtignok væsenligst
støttende sig til anatomiske Facta, at det er opstaaet som Ud-
skillelsesproduct af Kulhydrat-Kalkforbindelser, i Skikkelse af
hvilke Bygningsstofferne til de sig fortykkende Membraner have
vandret; 4) endelig det quartaire, 3: det, som dannes, naar Bladene
i Høst udtømmes, ved Ombytning af Syrer mellem det oxalsure
Kali og Kalksaltene.

Efter at have omtalt dels det i Membranerne krystallinsk ud-
formede Calciumoxalat, dels Raphiderne, gaaer. Forf. over til Cal-
ciumcarbonatet, ved hvilket han særlig dvæler ved de mærkelige
og interessante Dannelser, man kalder Cystolither. Heraf afbildes
en Mængde Former, og Ficus-Arterne, Cueurbitaceerne, ÅAcantha-
ceerne 0. åa. gjennemgaaes temmelig udførlig i denne Anledning,.
hvorved den Mening fremsættes, at Cystolitherne ere Legemer,.
hvori Calciumcarbonat kan afleires til mere eller mindre langvarig
Opbevaring. Ogsaa de med kulsur Kalk incrusterede Coralliner,.
Lithothamnier, Lithophyller o. a. saakaldte Kalkalger er Gjenstand
for Forfatterens Betragtninger, der endelig for Kalksaltenes Ved-
kommende udvides til Calcjumphosphatets og -sulphatets Forhold
i Planten.

Forfatteren, der allerede påa mangt et Punkt i Behandlingen
af de i det foregaaende nævnte, ofte meget interessante histologiske
Forhold har vist, at han ikke er bange for at opstille Hypotheser,.
har ogsaa dannet sig en unegtelig snildt tilrettelagt Stofskifte-
hypothese; ,,Kvælstoffet i Jordbundens salpetersure Salte", siger
han, ,forenes i Planten med Kulbrinter til Amider, der sammen
med Kulhydrater danne Æggehvidestoffer, hvorhos Ilt bliver fri.
Denne Æggehvide spaltes igjen i Asparagin og Kulhydrat, hvoraf
hint ved Tilførsel af nye Kulhydrater atter danner Æggehvide,,.
medens dette forbrændes ved Aandingen. Den omtalte, frigjorte
Ilt (for hvis Skyld Hypothesen utvivlsomt er dannet) bliver da
disponibel til Dannelsen af organiske Syrer, særlig Oxalsyre, som.
bemægtiger sig den Kalk, der (efter Kohls Theori) i chemisk For-
bindelse med Kulhydrater har været anvendt til disses Transport.
i Planten.

Det sidste Afsnit af Kohl's Bog handler om Kiselsyren, og
heraf er da atter det store Kapitel om de mærkværdige og tem-
melig gaadefulde Stegmata eller ,,Dækcellerf af særlig Interesse.

181

Forfatterens særdeles talrige og overmaade" omhyggelige Studier
over dem fører til tre Resultater: for det første, at Kiselsyre-
kjernen ikke er nogen partiel Mempbranfortykkelse, men ligger
… frit i den lilie Celle: for det andet, at Dækcellerne altid grænse
op til Cellemellemrum: for det tredie, at de Seibastceller, som
grænse umiddelbart op til Dækeellerne, kun have Porer ind til
disse. Palmer, Orchideer og Scitamineer ere detailleret behand-
lede; det paavises, at Kisellegemerne have forskjellig Form hos
systematisk forskjellige Planter, og en Mængde Familier (deriblandt
alle undersøgte Dicotyledoner) anføres som constant dækcellefri.
Forfatteren benytter atter her Leiligheden til at tumle sig paa
Hypothesernes Omraade; denne Gang gjelder det at forklare sig
Dækcellernes Nytte, og denne sees deri, at de antages for Ventil-
indretninger, der ere virksomme ved Vandbevægelsen i Inter-
cellularerne.

Ogsaa Podostemaceernes Kisellegemer blive indgaaende be-
skrevne og ligesom Dækcellerne udviklingshistorisk undersøgte;
her befinder Forfatteren sig ikke i Overensstemmelse med Stras-
burger; denne, hvis Studier herover Kohl ikke synes at kjende,
mener nemlig, at Kiselsyreafleiringen begynder i Cellernes Om-
kreds, medens Kohl finder, at de udskilles paa en Gang eller hos
nogle endog voxe ved Paaleiring paa en indre, først dannet Masse.

Af de Mangler, Ref. med al Anerkjendelse af det meget gode
ved Kohls Arbeide mener at have fundet, skal foruden den oven-
for nævnte Lyst til Opstillingen af i Regelen utilstrækkeligt be-
grundede Hypotheser, særlig anføres een, som i practisk Hen-
seende vanskeliggjør Brugen af Forfatterens store Bog i meget
høi Grad, nemlig Mangelen af særskilt Figurforklaring. Ikke faa
af de afbildede Figurer have overhovedet ingen Forklaring i selve
Bogens Text, saa at kun den med histologiske Enkeltheder godt
bekjendte Læser kan forudsættes muligen tilfældigvis at kunne se,
hvad visse af Figurerne forestille; Correcturlæsningen låder ogsaa
meget tilbage at ønske; Pag. 288 ere Figurhenvisningerne til Pan-
.danaceestykket aldeles urigtige, nogle af de der opførte Figur-
numre findes overhovedet aldeles ikke paa Tavlerne. Det er ende-
lig en Mangel, skjønt en mindre, at man aldrig erfarer noget om
den benyttede Forstørrelse. Disse Mangler ere store nok til, at
man ikke kan bruge Forfatterens Bog til at slaa op i, hvortil den
ellers vilde egne sig udmærket i alle anatomiske Laboratorier.

MA ESP os en:

Fr. Oltmanns Beitråge zur Kenntniss der Fucaceen. Bibliotheca
botanica. Heft Nr. 14. Cassel 1889. 100 Sider, 15 Tavler, 4".

Skjønt Fueaeeerne have været gjorte til Gjenstand for ad-
skillige Undersøgelser i nyere Tid, har vort Kjendskab til denne
interessante Gruppe dog hidtil i flere Retninger været ret mangel-
fuldt; kun faa Former have været underkastede en mere ind-
gnaende Undersøgelse, og selv for disse forelaa der paa flere
Puncter modstridende Angivelser, Der var saaledes god Grund
til at foretage nye og mere omfattende Undersøgelser, og det maa
siges, at Forfatteren af det foreliggende Arbeide, som væsentlig
ær af udviklingshistorisk Natur. har leveret et værdifuldt Bidrag
til vort Kjendskab til denne Plantegruppe. Ved en fin og om-
hyggelig Undersøgelsesmethode (Snitrækker ved Hjælp af Micro-
tom) er det lykkedes ham at naae til sikkrere Resultater end
hans Forgængere, og ved at drage et stort Antal Former ind med
åi Undersøgelsen har han været i Stand til at give nye Bidrag til

Forstaaelsen af Formernes indbyrdes Slægtskab.. Pladsen tillader
os ikke at give noget udførligt Referat af dette omfangsrige Ar-
beide; vi skulle derfor indskrænke os til at fremhæve nogle enkelte-
Puncter.

Vegetationsorganernes Udvikling er hos flere Former forfulgt
lige fra det befrugtede Æg. Fuceerne (Fucus, Pélvetia,. Ascophyl--
lum) forgrene sig ved ægte Dichotomi,. Ascophyllum tillige ved
Sideforgrening. De unge Kimplanter have først en tresidet Top-
celle, men faa senere en firesidet, som bevares i den ældre Plantes:
Væxtpunkter. Hos Cystocireerne (Halidrys,. Cystosira m. fl.), som
have monopodial Forgrening, bevares derimod den tresidede Top-
celle. Hos Sargasseerne, som ligeledes forgrene sig. monopodialt,
træffes mere complicerede Forgreningsforhold. Grenene, som ofte
ere skruetillede, synes hos mange at staa i. Hjørnet af Blade…
Disse tilsyneladende Støtteblade ere imidlertid Grenenes første-
Sideskud, og Forf. mener at kunne paavise, at de ere opstaaede
ved Sammensmeltning af 2 Kortskud. Hos alle undersøgte Former"
med monopodial Forgrening uddannes Sideskuddenes Initialcelle-
(Topcelle) indenfor Moderaxens Topgrube, i ringe Afstand fra
Moderaxens Topcelle. Den bekjendte Remmetang Himanthalia
lorea slutter sig nærmest til Fuceerne, men føres dog af Forfatteren-
til en særlig Gruppe; hos den bevares den tresidede Topcelle…
Hos Slægten Durvillea findes intet bestemt begrænset Væxtpunkt.

Vi forbigaa bl. a. Coneeptaclernes Udvikling,. som ogsåa er
bleven forfulgt af Forfatteren, og skulle endnu blot omtale de
interessante Resultater, hvortil Forfatteren er kommen med Hensyn.
til Æggenes Udvikling. Medens Antallet af Æg i Oogoniet er forskjel--
ligt hos de forskjellige Slægter (1, 2,.4,.8); har Forfatteren paavist,
at Oogonierne i alle undersøgte Tilfælde oprindelig indeholde 8.
Kjerner, men at der af disse kun bevares saa mange,. som der
kommer Æg til Udvikling, medens- Resten (naar der uddannes
færre end 8 Æg) udstødes og blive hængende ved Oogoniemem-
branen, naar Æggene frigjøres. Disse Kjerner opfattes-afForfåtteren,,.
sikkert med Rette, som reducerede Æg. Om de kunne opfattes.
som svarende til de saakaldte Retningslegemer, der udstødes af de-
dyriske Æg før Befrugtningen, lader Forfatteren henstaa uafgjort.

L. K. Rosenvinge.

Ferdinand Pax: Allgemeine Morphotøgie der Pflanzen mit besonderer-
Beriicksichtigung der Bluthenmorphologie. Mit 126 in den Text
gedruckten Abbildungen. Stuttgart, Verlag von Enke,.1890. 404
Sider. 9 Reichsmk.

Det var et Savn, som føltes af alle Botanikere,. og som senere-
langt fra er blevet tilfredsstillende afhjulpet, da Hofmeisters store.
Haandbog maatte afsluttes, uden at Irmisch kom til at skrive sin
»Morphologie der Sprossfolge”. Sammen med Høofmeisters ,,All--
gemeine Morphologie" vilde vi her sikkert have faaet en ypperlig:
Haandbog i Vegetationsorganernes Morphologi. Den Studerende er
nu henvist til Drudes og Goehbels Arbeider i Schenks Handbuch.
samt til Eichlers Bltithendiagramme,. og det er en tidssvarende-
Tanke at samle det spredte i en enkelt Lærebog, saaledes som
Pax, navnlig bekjendt fra sit Medarbeiderskab ved Engler og:
Prantl's store Værk (se ,,Medd. fra bot. Foren., Z2det Bd., Pag. 41),…
har forsøgt i den i Overskriften nævnte Bog.

Nye Tanker, originale Ideer, reformatoriske Bémærkninger
forekomme ikke i Pax's Værk; men det maa kaldes en. præcis,,
temmelig fyldig og let læselig Sammenstilling af alle eller i al.

188

Fald de fleste vigtige Kjendsgjerninger. For saa vidt vil Refe-
renten ikke tage i Betænkning at anbefale Bogen, hvis Pris ogsaa
er overkommelig, til de yngre Studerende. Det forekommer mig
imidlertid, at der ikke er saa lidt, som kunde ønskes anderledes,
navnlig hvad Stoffets Tilrettelægning angaaer: jeg vil tilføje, at jeg
særlig her tænker paa Blomsterplanternes Morphologi, hvilken for-
øvrigt ogsaa udgjør Hovedsagen i Pax's Bog. Det kan lige saa
godt strax bemærkes, at Forf. heldigvis ikke lider af det morpho-
logiske Feilsyn, af hvilket enkelte Forfattere i nyeste Tid synes
angrebne, nemlig at ville identificere visse Thallophyters morpholo-
giske Forhold med de høiere Planters: dette fremgaaer af Side 6
i hans Bog.

For at henlede Opmærksomheden paa nogle af de Mangler, der
synes mig at forekomme heri, vil jeg anføre, at afvigende og
aparte Forgreningsforhold ikke altid med tilbørlig Tydelighed ere
forklarede: dette ligger deri, at Stofordningen ikke altid er ganske
practisk. Vil Studenten klare sig Cucurbitaceernes eller Ampeli-
deernes eller Asclepiadeernes Forgreningsforhold, vil han være
nødt til enten at se efter i Warmings systematiske Haandbog eller
i Eichlers Diagrammer, thi enten findes Forholdet slet ikke omtalt
eller ogsaa kun en såa ringe Part deraf, at ingen vil faa nogen
klar Besked; i et Tilfælde er Forf.”s Fremstilling endda ikke rigtig,
nemlig hans Beskrivelse af Nelumbiumrhizomets Morphologi. Saa-
danne afvigende Forhold ere, især da de for en stor Del findes
hos fremragende Familier, netop meget vigtige i en Lærebog, da de
i en betydelig Grad uddanne den Studerendes morphologiske Sans.

T Afsnittet om Roden behandles de phanerogame Parasiters
Haustorier; heri kan Ref. ikke være enig med Forf.; dersom denne
i sin Bog havde tilkjendt Trichomdannelserne (i videste Forstand,
altsaa Metablastemerne) den dem utvivlsomt tilkommende Rang,
vilde han muligvis have fulgt den af mig allerede for tretten Aar
siden anviste Vei til den rette Opfattelse af disse mærkelige
Dannelser; intet af det, der senere er fremkommet om deres Ud-
vikling, og det er meget, især fra fransk Side, har bragt Ref. til
at skifte Opfattelse. De største Undersøgelser, som foreligge an-
gaaende Rødders Oprindelse, nemlig van Tieghems og Douliots
Kæmpestudier, give, da de leilighedsvis komme ind paa dette
Thema, ogsaa min Opfattelse Fortrinet. Den samme Undervurdering
af Metablastemet er Skyld i, at Forf. efter Ref.'s morfologiske
Anskuelser kommer med urigtig eller i hvert Fald højst mangelfuld
Tydning af Støvsæk og Ægkjerne. Under alle Omstændigheder
havde det været rigtigst at fremsætte de forskjellige morphologiske
Opfattelser paa disse høist vigtige Omraader; Forf. er dog saa
hensynsfuld at gjøre saaledes paa andre.

Forf..s Fremstilling af Kjønscellernes comparative Morphologi
er klar, og det for den Studerende ellers saa vanskelige Kapitel
om Sammenligningen mellem de højere og lavere Planters Forplant-
ningsorganer synes her heldig og tydelig fremstillet. Dog er det
beklageligt, at den Ændring i vor Opfattelse af det angiosperme
Pollenkorns Celler, som Strasburgers og Guignards nyere Studier
have nødvendiggjort, ikke en Gang er antydet af Forf.

At mindre Unøiagtigheder naturligvis maa forekomme i em
Bog, der indeholder en saa stor Mængde Detailler, er ikke at
undres over; jeg skal kun anføre, at Ficus-Frugten kaldes en ,,Nød”,
at Eucalyptus siges at have laagagtigt affaldende ,,Bæger”, ere til-
givelige Smaasynder, der langt opveies af de mange gode Sider
ved Værket; hertil kunne vi bl. A. henregne de meget anskuelige

184

Fremstillinger af Coniferernes Koglers morphologiske Tydning, af
Obdiplostemoniens Væsen og Fortolkning, af Blomstens biologiske
Forhold o. m. A. Der er i Almindelighed taget et fornuftigt Hensyn
til den nyere Literatur med et rimeligt Antal Henvisninger til
denne, og jeg troer ikke, at man med Rette vil kunne beskylde
Forf. for Eensidighed i sin Fremstilling. Figurerne ere alle gode
og oplysende om end ikke saa smukke, som vi ere vante til at
finde dem i Engler og Prantl's Værk og i de nyere franske Skole-
bøger. Hvad man derimod savner, er et Register over de anførte
Plantenavne; et saadant vilde være lige saa nødvendigt som det
over de anvendte terminologiske Udtryk, der forefindes og er såare
righoldigt. Enkelte af de deri anførte Termini ere imidlertid
meget kortfattet, ja altfor lidet udtømmende behandlet i Texten;
dette gjælder exempelvis Nectarierne, hvoraf de i Blomsten fore-
kommende dog ere bedst beskrevne, medens de extraflorale, der
ere af saa høist forskjellig Beskaffenhed og frembyde saa særdeles
interessante Forhold, ere altfor stifmoderlig behandlede.

Trods disse Mangler indeholder Bogen saa meget godt, at den
utvivlsomt maa opføres blandt de Værker, enhver botanisk Stu-
derende skal benytte; skulde den afløses af nogen, maatte det
nærmest blive af en. der udelukkende behandlede Vegetations-
organernes Morphologi. VAR Poser

Eug. Warming: Handbuch der systematischen Botanik. Deutsche
Ausgabe von Dr. Knoblauch. Mit einer Einleitung in die Mor-
phologie und Biologie von Blite und Frucht. Berlin, Borntraeger,
1890. 468 Sider med 573 Afbildninger. 8 Reichsmk.

Denne nye Udgave af Prof. Warmings velbekjendte Lærebog
er betydelig større og i flere Henseender afvigende fra den 2den
(og sidste) danske. Den er forøget i Henseende til Sideantal,
Sidernes Størrelse og især, hvad Figurernes Mængde angaaer. En
stor Mængde af disse nye Billeder ere overordentlig smukke og
instructive.

Uden her nærmere at gaa ind, paa nogen vidtløftigere Omtale
af denne Lærebog, der maa være i Hænderne paa enhver, som
studerer vor Videnskab, skal Ref. blot anføre, at vi strax/i Bogens
Begyndelse træffe en hel ny (d. v. s. i en botanisk Lærebog tid-
ligere næppe behandlet) Klasse Væsener, idet Forf. har optaget
Peridinierne blandt de laveste Thallophyter. Bakteriernes Natur-
historie er i denne Udgave langt fyldigere og bedre behandlet, om
end de seneste Anskuelser om disse Planters Systematik og Nomen-
clatur ikke ere benyttede. Behandlingen af Svampene er om-
arbeidet med Hensyntagen til Brefeld's nyere Studier og Zopfs
Arbeider, og den tyske Bearbeider har formaaet Docent Rostrup
til at gjennemse en Correktur af dette Afsnit; af Forandringer i
denne Del af Bogen vil Ref. blot fremhæve, at det gør et behageligt
Indtryk endelig (i en større Lærebog) en Gang at se Saccharo-
myceterne udsondrede fra Ascomyceterne.

Om Behandlingen af de højere Planter er her intet videre at
anføre; den er paa talrige Puncter langt fyldigere end i den
danske Udgave; en Del Omflytninger have fundet Sted, hvoraf vi
dog allerede kjende en Del fra den ifjor af Forf. og O. G. Petersen
udgivne ,,Grundtræk af Forelæsninger over systematisk Botanik";
som Exempler påa saadanne Forandringer kan anføres: Hypecoum
henføres til Papaveraceernes Familie; Ordenen Tetraspermae er
ophævet, Convolvulaceae [hvoraf Cuscuteae blot betragtes som en
Gruppe], udgjør alene Ordenen Tubiflorae, og Boraginaceae (med

185

Cordiaceae) sluttes med Labiater og Verbenaceer som Hoved-
familier sammen til Ordenen Nuculiferae. Solanaceer, Nolanaceer
samt Scrophularineer sluttes (ligesom i ,,Grundtræk") sammen til
»Personatae”. Ceratophyllaceae, som i den danske Udgave (dog
med Spørgsmaalstegn) stilledes ind blandt de Nældeblomstrede,
opføres her under Polycarpicae ligesom hos Engler og anbringes
mellem Nymphaeaceae og Anonaceae. Endelig kan det noteres,
at Ulmaceae og Celtidaceae ere forenede i en Familie.

Med Hensyn til Planternes medicinske Anvendelse er der taget
specielt Hensyn til Tydsklands og Østerrigs Pharmacopeer.

Paa Grund af sin Stofrigdom, sine talrige og gode Billeder og
ikke mindst påa Grund af sin vistnok kun paa yderst faa Steder
svigtende Correcthed, maa denne nye Udgave, som desto værre
ikke er dansk, men til Trods herfor i det Mindste foreløbig vil
overflødiggjøre vor egen, blive enhver Botanikers saavel legemlige
som aandelige Ejendom. VESA Ponksen:

Tyge Rothe: Grundlag for Veiledning i Plantedrivning. Erindringsord
til Forelæsninger, holdte ved Rosenborg Gartnerlæreanstalt. Efter
Forfatterens Død afsluttet af C. F. Paludan. Anden Del, andet
Halvbind. Kbhvn. 1890. Lehmann & Stages Forlag.

Stoffet er ordnet efter, hvad af Planten der benyttes i 5
Grupper, nemlig: 1) Planter, hvis Frugt, 2) hvis Blomst eller
dertil hørende Dele, 3) hvis Blade, 4) hvis Stengler eller Blade,
og 5) hvis Rod eller lignende underjordiske Organ benyttes. Bogen
er udstyret med 29 smukt udførte Afbildninger i Texten.

Hermed er dette værdifulde Værk afsluttet og det påa en
særdeles fyldestgjørende Maade. Hs:

Rabenhorst Kryptogamen-Flora von Deutschland, Oesterreicnh und
der Schweiz, V. Band: Die Characeen, von Dr. W. Migula. Leipzig 1890.

Et helt Bind af den saakaldte Rabenhorst's Kryptogamen-Flora
er helliget til Characeernes eiendommelige og interessante Familie.
Da der i Europa kun forekommer 51 Arter, er det klart, at Frem-
stillingen maa blive forholdsvis meget udførlig og det fremgaaer
da ogsaa af de foreliggende 3 første Leveringer. Paa de første
92 Sider behandles i Almindelighed 1) Morphologien og Udviklings-
historien, oplyst ved talrige Figurer, 2) den historiske Udvikling
af Kjendskabet til Characeerne, 3) almindelig Systematik og Ter-
minologi, 4) Indsamling, Undersøgelse og Bestemmelse af Chara-
ceerne, 5) den geographiske Udbredelse. Derefter følger den specielle
systematiske Fremstilling, som ved Slutningen af 3die Levering
er nåaet næsten til Ende med Slægten Nitella. Til Bestemmelse
af Arterne findes først en Nøgle. Beskrivelserne af de enkelte
Årter og af de ofte talrige Former, af hvilke mange ere nye, ere
meget udførlige, og der gjøres omhyggeligt Rede for Arternes Ud-
bredelse indenfor Omraadet, saavel som for deres Forekomst i
andre Lande. Alle Arterne ere illustrerede, ofte endog ved flere
Figurer, som alle ere originale. Alle europæiske Arter, ogsaa de
-som ikke ere fundne indenfor Floraens Omraade, ere beskrevne.

Værket udkommer i 10—12 Leveringer, hver paa 4 Ark, til
en Pris af 2 Mark 40 Pf. L. K. Rosenvinge.

F. R. Kjellman: Handbok i Skandinaviens hafsalgflora. I. Fuco-
ideæ. Stockholm 1890.

Siden Lyngbyes Hydrophytologi har der som bekjendt ikke
existeret nogen Bearbeidelse af den danske Havalgeflora, og vi
have derfor stadig maattet ty til Nabolandenes Floraer. En Bog

186

som den foreliggende maa derfor allerede paa Grund af sin Titel
blive modtaget med stor Interesse af de danske Botanikere. Naar
tilmed en Autoritet som Prof. Kjellman har givet sig i Lag med
den ingenlunde lette Opgave at skrive en saadan Haandbog, maa
man paa Porhaand vente ikke blot en fortrinlig Veiledning og en
udtømmende Bearbeidelse af det allerede kjendte, men ogsaa en
påa Selvsyn grundet original Behandling, og man vil ikke blive
skuffet ved at gjøre Bekjendtskab med den her foreliggende første
Del af Kjellmans Haandbog, som omfatter alle Fucoideerne eller
Brunalgerne.

Behandlingen er omtrent som i Hartmans Skandinaviens Flora;
ved hver Art gives først en kort Diagnose, derefter en udførligere
Beskrivelse og endelig Angivelse af Forekomst og Udbredelse
indenfor og udenfor Omraadet, samt Aarstiden for Forekomst og
Fructification. En stor Del af Slægterne ere illustrerede ved Af-
væsnger (Zinkætsninger) i Texten.

Værket indeholder adskilligt nyt med Hensyn til den 5,5
matiske Inddeling. Phæosporeerne inddeles saaledes i en Mængde.
smaa Familier, af hvilke adskillige ere nye, andre anderledes be-
grænsede end tidligere. De formrige Arter ere meget indgaaende
behandlede; saaledes opstilles under Fucus vesiculosus 4 Varieteter
med i Alt ikke mindre end 24 Former. Pladsen tillader ikke at.
gaa nærmere ind paa Enkeltheder i dette vigtige Værk; jeg skal
blot gjøre den Bemærkning, at det efter min Mening paa flere
Steder havde været ønskeligt, om der havde været anført nogle
flere Synonymer; og endelig skal jeg tillade mig at rette et Par
Smaafeil, som jeg er stødt paa: S. 22 staaer Laminaria Clustoni i
Stedet for Cloustoni; S. 62 staaer Lithosiphon i Stedet for Litosiphon.….

Bogens Pris er 2 Kr. 25 Øre (103 Sider med 17 Afbildninger
i Texten). Man maa haabe, at Fortsættelsen ikke maa lade vente
længe paa sig. L. K. Rosenvinge.

Mindre Meddelelser.

Chrysanthemum macrophyllum og Matricaria ma-
ritima. I 4de Udgave af min ,,Haandbog i den danske Flora”,.
S. 329, er beskreven en paa flere Steder her i Landet forvildet
Plante under Navn af ÅAchillea tanacetifolia. I Haver har jeg fundet.
den etiquetteret Achillea macrophylla, men fra AÅ. macrophylla L…
som hører til Gruppen Ptarmica, er den aldeles forskjellig. Da
den imidlertid baade ved Habitus og flere Karakterer (tæt Halv-
skjærme, smaa Kurve og faa, rundagtige Randkroner) slutter sig
nøje til Achillea-Slægten, faldt det mig den Gang ikke ind at søge
den andet Steds. Ganske særlig ligner den i hele sit Udseende
ÅA. pallescens DC. (Prodr. VII, 296) fra Vest-Asien og AÅ. tanaceti-
folia All. fra det sydøstlige Evropa, og da Bladene have en iøine--
faldende Lighed med Bladene hos den typiske Tanacetum vulgare,
endog mere end hos Figuren af A. tanacetifolia i Rochett Fl. Bonat…,…
henførte jeg den derfor til den sidstnævnte trods en Nuance i
Bladenes Indskjæring, der som bekjendt i denne Gruppe af Com-
positæ ikke sjeldent forekommer.

Først efter en gjentagen Undersøgelse af Planten i Sommeren
1889 er jeg bleven opmærksom paa, at den mangler Avnerne paa.
Blomsterleiet, som bl. ÅA. characteriserer Achillea, og idet jeg der-.
ved lededes bort i et andet Spor, fandt jeg, at Planten er be--

187

skreven og afbildet i Waldstein & Kitaibels Pl. rar. Hungar. I.
tab. 94 under Navn af Chrysanthemum macrophyllum.

Idet jeg altsaa gjør Reae for og beklager denne Feiltagelse,
anmoder jeg dem, der benytte min Haandbog i D. Fl., om at for-
andre Navnet Achillea tanacetifolia til Chrysanthemum macrophyllum
W. & K., eller (hvis man fastholder Adskillelsen mellem Slægterne
Pyrethrum og Chysanthemum) til Pyrethrum macrophyllum Willd.

For øvrigt er en lignende Feiltagelse ikke uden tidligere Ex-
empler, idet den her omhandlede Art har været gjentagne Gange
af tidligere Forfattere henført til Achillea (A. sambucifolia Desf.,
Å. sambucina Thonin, Å. macrophylla Fl. Pos.).

En Revision af de fra hverandre saa lidet forskjellige Slægter”
Chrysanthemum, Pinandia, Pyrethrum og Leucanthemum vil mulig-
vis give det Resultat, at disse som Underslægter bør forenes til
een Slægt, i hvilken da Chr. macrophyllum, Parthenium m. fl. ville
staa i et analogt Forhold til de andre Arter med enlige Kurve og
tungeformede Randkroner som Achillea med de tætte Halvskjærme
og faa, rundagtige Straaleblomster til Anthemis.

2. Den paa Ruinerne af Hammershus og påa Strandklipperne
nedenfor samme forekommende eiendommelige Matricaria, som
jeg tidligere kun kjendte af tørrede Exemplarer, meddelte af Dhrr.
Hoff, Th. Jensen og Rostrup under Navn af M. maritima, var
mig, da jeg saa den paa Voxestedet, i høi Grad paafaldende ved
dens fra den typiske M. inodora forskjellige Udseende. Men påa
Grund af dennes bekjendte Variationsevne fulgte jeg i Tillæg til
Haandbog (Pag. 865) Lector Neumans Opfattelse (Bot. not. 1882,
173) og opstillede den som en Underart ” Retzii af M. inodora,
idet den efter Neuman (anf. St:) skal være identisk med M. ma-
ritima Retz, hvorimod Linnés M. maritima er forskjellig derfra.

Ved Dyrkning i Have af Frø fra Bornholm har det nu vist
sig, at Dyrkningen i Havejord aldeles Intet har forandret i dens
Udseende og Character fra hvad den var i Besiddelse af påa
Strandklipperne, og jeg er derfor tilbøielig til at anvise den Plads-
som en selvstændig Årt ved Siden af M. inodora, og ifald at dette
ved fortsat Dyrkning maatte bekræfte sig, vilde dens Navn blive
Matricaria maritima Retz (non L.). Joh. Lange.

Islands Flora. I ,Journal of botany”, Marts 1890, har Ar-
thur Bennett givet ,,Further Records from Iceland” i Tilslutning
til sine tidligere Meddelelser (i 1886); i denne nye Oversigt sam-
menstiller han Rostrups, Feddersens, Steranssons, Thoroddsens, Hr.
og Frøken Fridrikssons og Dr. Walkers siden den Tid givne Bi-
drag til Kundskab om den islandske Flora.

Grønlandsundersøgelserne. I April Maaned i Aar afgik
to videnskabelige Expeditioner til Grønland, nemlig en natur-
historisk-geografisk til Nordgrønland (Vaigattet osv.) med Dr. Ber-
gendahl fra Lund og Stud. mag. Lundbeck som Zoologer samt
Stud. mag. N. Hartz som Botaniker, og en anden mere geologisk-
geografisk til Sydgrønland under Premierlieutenant Bloch med
Stud. mag: Holger Lassen som Medhjælper. Til næste Aar er der
jo al Udsigt til, at Premierlieutenant C. Ryders Expedition til
Østkysten vil komme i Stand, og dersom alt gaaer heldigt, kunne vi
da vente yderst vigtige botaniske Resultater tra de hidtil neppe.
nogensinde af Europæere betraadte Egne, Nord for 66" n. Br.

E. Warming.

188

Pergsonalia.

Den 5. April 1888 døde Dr. Ahrling,; udenbys Medlem af Bota-
nisk Forening. Denne hans Egenskab berettiger Optagelsen af en
kort Biographi til Meddelelse for Foreningens Medlemmer.

Johan Erik Ewald Ahrling blev født i Stockholm den. 18. Sep-
tember 1837. Allerede i sin tidligste Barndom viste han afgjort
Forkjærlighed for Botanik, i hvilken særlig en af hans Lærere,
Dr. C. C. Ljunggren, opmuntrede ham. Efter tilendebragt Skole-
undervisning i Stockholm gik han til Gymnasiet sst. og derfra til
Upsala, hvor han blev Student d. 26. Mai 1855. I Juni—Aug. 1858
foretog han sin første botaniske Reise, nemlig til Medelpads og
Angermanlands Aadale, understøttet af den botaniske Reiseforening.
1859 fik han ved Understøttelse fra Vetenskaps-Academien o. a.
St. samt fra sin store Lærer, Elias Fries, Leilighed til at gjøre en
botanisk Reise i Lapmarkerne. Fra 1863—67 var han Amanuensis
ved den bot. Have i Upsala. Han blev Phil. cand. 1867 og ud-
nævntes 1868 til ,.Collega vid Elementarlåiroverket" i Arboga. Dr.
phil. blev han 1872 og deltog i Naturforskermøderne 1880 (Stock-
holm) og 1886 (Christiania). :

De sidste 18 Aar af sit Liv ofrede Ahrling sin Tid og sit ÅAr-
beide paa at bringe Linné's Arbeider til ret Forstaaelse og paa at
udgive hans uudgivne Værker. At han under Udøvelsen af sin

Lærervirksomhed — endnu paa Slutningen med 28 Timers Under-
visning om Ugen — fik udrettet saa overordentlig meget, vidner

ikke alene om den Iver, som han havde for hin Sag, men ogsåa
om en overordentlig Arbeidsdygtighed. Han udgav efterhaanden
sine Studier i den Linnæiske Nomenclatur (1872), Linné's Breve
(1878—85) og samlede endelig (1888—89) Linnés Ungdomsarbeider,
der allerede ere udkomne paa Tydsk.

Alle de interessante Ting, som Ahrling i Tidens Løb har bragt
frem, vedrørende Linné og hans Årbeider, vidne om et særdeles
grundigt Studium af Botanikens patres. Det er evident, at dette
Studium samt de Omgivelser, i hvilke han befandt sig, og de
Reiser, han gjorde, have bevirket, at der i ham er bleven våkt
Ønsket om at studere Linné og saaledes hæve dennes, desværre
svindende Ry. — Om specielt dette sidste lykkedes håm, maa
Tiden vise; vist er det, at han vakte Interesse for Linné. Vi tro
saaledes at kunne anvende de samme Ord, som N. M. Petersen
udtalte over Rask, påa Ahrling: ,,Han vidste, hvad han vilde, og
Gud havde givet ham Evne til at kunne.”

Foreningens Æresmedlem, conseiller honoraire, Letourneux døde
i Følge ,,Humboldt" d. 3. Marts 1890 i Algier i en Alder af 70 Aar.
Han opholdt sig i 1876—88 i Ægypten, hvor han undersøgte dette
Lands Flora. Men navnlig i Algier og Tunis har han i en Aar-
række fortsat sine Forskninger i malakologisk og botanisk Retning,
og han har paa dette Omraade ligesom ogsaå af den videnskabelige
Undersøgelse over Nordafrika i det hele, stvre Fortjenester. L.
sendte aarlig mange Planter til Bot. Forening.

Erhard Møller-Holst døde den 22. December 1889. Han blev
født d. 22. Juli 1825 i Nyborg som den næstældste af 16 Børn;
Faderen var Præst. 1843 blev han Student og begyndte at studere
Theologi, hvad han dog, dels paa Grund af Sygelighed og dels
fordi hans Interesser for Naturvidenskaben kaldte ham i en anden
Retning, opgav. 1845—46 opholdt han sig som Huslærer paa
Lolland, og, ganske opofrende sig for Naturvidenskaberne indtil
"1850, tog han i dette Aar Landmaalerexamen, hvorpaa han be-

189

gyndte sine Udenlandsreiser. Fra 1851—56 bereiste han de fleste-
af Europas Lande og studerede Landbruget, og samtidig begyndte
hans literaire Virksomhed. Han oversatte Ståckhardts chemiske
Markprædikener og Liebigs chemiske Breve; endvidere udgav han
(1855—36) 2 Bind agriculturchemiske Meddelelser. Af stor Betyd-
ning blev hans Grundlægning af ,,Ugeskrift for Landmænd", der
endnu fortsættes og baade har og har haft stor Betydning for
Landmændenes Interesser. Fra 1866—74 udgav han ,,Dansk Landbo-
tidende"; men nu optoges han af andre Interesser. I 1870 und-
fangede han Ideen til Oprettelsen af ,,Dansk Frøkontrolstation”,
hvis Mønster han saa i den af Prof, Fr. Nobbe i Tharand oprettede
Anstalt. Han besøgte ogsaa i Sommeren 1870 Nobbe for nærmere
at lære Forholdene at kjende, og d. 1. Januar 1871 aabnedes
»Dansk Frøkontrolstation" som den 2Zden Anstalt af sin Art.
Møller-Holst satte fra nu af alt ind paa dette Foretagende, og det
nød da ogsaa saa store Fremskridt, at det nu ved hans Bortgang
af alle anses for ,ein bedeutendes Institut" (Nobbe). Til dette
Foretagende slutter sig Stiftelsen af ,,Forening til Kulturplanternes
Forbedring", hvis Meddelelser alle bære Præg af hans utrættelige
Virksomhed, fremdeles Landbrugs-Ordbogen (1876-—83), et 6 Bind
stort Værk, i hvilket Landbruget i sin Helhed er behandlet paa
en fortrinlig Maade i en Række alfabetisk ordnede Artikler af
vore mest fremragende Mænd paa alle derhen hørende Omraader;
det er et særdeles fremragende Værk. Mange mindre Afhandlinger,
Frømeddelelser m. v. ere endnu udgaaede fra hans Haand, indtil
Døden indhentede ham.

Vi maa ved Mindet om Møller-Holst sande Gistels Ord:
»— Jubelnd wird man Eure Namen kinden, mit Stolz auf das,
was Ihr geleistet, seh'n”, og det ikke mindst, naar vi mindes den
store Udholdenhed, hvormed han utrættelig arbeidede paa sit store
Maal, den Flid, der endnu paa Dødsleiet satte ham i Stand til at
fuldende et Arbeide om Spiringens Varighed, — og den store
personlige Elskværdighed, han udfoldede. Han var utrættelig i at
give Svar paa de til ham rettede Forespørgsler, og han gav gjerne
Oplysninger atter og atter, naar man ønskede at vide et eller
andet. Der sker ham ogsaa hans Ret, naar Prof. Nobbe i Land-
wirthschaftliche Versuchsstationen, Bd. 37, Pag. 157 siger: ,,Dieser
Tod risst eine schwer ausfullbare Lucke, und das Vaterland des
Verstorbenen erkennt dies in voller Wiurdigung an”. — Den afdøde
var en i mange Retninger meget belæst og lærd Mand, og han
har som kun faa vidst at lade sine Kundskaber tilflyde andre.
Derfor bør vi bevare hans Liv i kjær og taknemlig Erindring!

IC henba y:

Excursionen til Bornholm.

Afeang fra "Kjøbenhåvn Fredag-d 25; Jul Kl :7. Aftenstil
Rønne. Lørdag: Sandflugtskoven, Johns Capel, Hammershus.
Søndag: Hammeren, Sandvig, Allinge, Rø til Gudhjem. Mandag:
Randkleven, Nexø. Tirsdag: Almindingen, Rønne — i Kjøbenhavn
Onsdag Morgen. Hvis Deltagerne ville anvende 5 Dage paa Turen,
benyttes Tirsdagen til Helvedesbakkerne, Bodilsker, Aakirkeby;
Onsdag: Almindingen; i Kjøbenhavn Torsdag Morgen. Udgifterne
til hele Touren kan anslaas til 335—40 Kr. (fra Kjøbenhavn). De
Medlemmer, som ønske at deltage i Turen bedes anmelde dette
til Bestyrelsen, Adr. Botanisk Museum, senest d. 20. Juli.

Si
AE.
mi" haj
ål

m. "
rr rd NES

MEDDELELSER

DEN BOTANISKE FORENING

(Udgivne som Tillægshefter til , Botanisk Tidsskrift”.)

Excursioner.

I Sommeren 18390 foretoges 3 Excursioner, hvorom er afgivet
følgende Beretninger:

Excursion til Kjøge-Egnen d. 14.—15. Juni 1890. Deltagerne
vare den første Dag: Cand. pharm. Gelert, Cand. mag. Lange, Dr.
0. G. Petersen, Doc. Rostrup: den anden Dag endvidere Cand. th.
Balslev, Dr. Rosenvinge. Fra Havdrup St. vandrede vi over Solrød
— hvor en Græsmark vakte Opmærksomhed ved at den væsentlig
bestod af dværgagtige Exemplarer af Bromus mollis, angrebne af
Ustilago bromivora — til de endnu uopdyrkede gamle lyngbevoxede
Havstokke mellem Corporalskroen og Skillingskroen, der i det
væsentlige havde samme Udseende som, da en af Deltagerne i
1852 og 1854 her saa Corallorhiza ericetorum, der dog nu for-
gjæves søgtes. Hovedmassen af Vegetationen er Calluna, Salix
repens (med var. lejocarpa), Cladina rangiferina: blandet heri-
mellem fandtes: Orchis Morio, Airopsis præcox, Nardus, Antennaria
dioeca, Teesdalia, Juncus squarrosus, Taraxacum erythrospermum,
Pulsatilla nigricans, Botrychium Lunaria, Cetraria nivalis og Ce-
traria Islandica. I nogle opdyrkede Pletter fandtes spredte Rug-
planter med Alens Mellemrum, hvad der vidnede om forgjæves
Forsøg paa Kultivering: derimod vare disse oppløiede Steder be-
voxede med store Tuer af Corynephorus og Rumex Acetosella.
Syd for Lyngpartiet strakte sig langs Kysten en bred dyndet
Strandbred med talrige Holme, med frodig Vegetation og en
Mængde Vade- og Vandfugle. Der fandtes kæmpemæssige Exem-
plarer af Conium og Cineraria, en Mængde Ranunculus polyan-
themos, Stellaria crassifolia m. m. Efter at have overnattet i
Kjøge gik Touren næste Dag til Kjøge Aas og Lellinge. Paa
Aasen bemærkedes: Melampyrum nemorosum var. decolorans i
Mængde, endvidere Trifolium alpestre, Lathyrus vernus og niger,
Rubus saxatilis, Briza media var. pallida. Af sjeldne eller nye
Svampe fandtes Æcidier paa Geranium palustre, Melampyrum pra-
tense og Convallaria Polygonatum, samt Urocystis Anemones og
Peronospora pygmæa paa Hepatica. Ved Lellinge Aa saaes flere
Steder Archangelica littoralis, Carex digitata, Equisetum hiemale,
i selve Aaen Lemanea fluviatilis. E. Rostrup.

Excursion til Bornholm d. 25.—31. Juli 1890. Ved Rønne-
damperen , Hjalmar" mødtes d. 25de om Eftermiddagen Land-
inspecteur Mørch og Cand. pharm. Gelert. Efter at have seet-lidt
paa hinanden opdagede de, at de vare gamle Bekjendte fra Excur-
sionen i Sønderjylland. Ved en tidligere Leilighed havde Mårch

192,

lovet at ville deltage i en Bornholmstour, såafremt Foreningen
vilde foretage en saadan, og trods den lange Reise fra Hobro
havde han holdt Ord. Det mest brændende Spørgsmaal var natur-
ligvis: hvormange blive vi, der kommer da vel flere end os? Man
vidste, at Bestyrelsen skulde repræsenteres af Hr. Riitzou, og haa-
bede, der skulde komme mange. Imidlertid nærmede Afgangs-
tiden sig, der blev ringet for 3die Gang, paa Agterdækket stode
de to Deltagere og speidede ned ad Kvæsthusbroen, men der kom
ikke flere. Skibet lettede og man slog sig efterhaanden til Ro
med Haabet om, at nogle Deltagere kunde være afreiste tidligere
og vilde møde i Rønne. Veiret var til at begynde med mindre
heldigt, Blæst med Regnbyger, og ,,Hjalmar" havde den slemme
Vane at vippe temmelig betydeligt, dog klarede Foreningens to
velbefarne Repræsentanter sig godt, liggende paa Ryggen i Køierne.
Om Morgenen (d. 26de) kom de tidlig paa Benene og nøde Synet
af en prægtig Solopgang, og lidt efter lagde Skibet ind i Rønne
Havn. Ved Bolværket var en Del Mennesker samlet, men ingen
kjendte Ansigter vare at se. Saasnart Skibet lagde til, entrede
imidlertid en ældre Herre Skibet og præsenterede sig for de ved
Botaniserkasser og Plantepapir let kjendelige Botanikere som Skole-
inspecteur Hjort og bød dem velkommen til Bornholm. Lidt efter
ankom Lærer Bergstedt, Stud. mag. Ibsen, Assistent Jacobsen og
Cand. mag. Lange. Af Bergstedt erfarede man, at Ritzou pludse-
lig var bleven forhindret i at deltage”). Jacobsen og Lange havde
opholdt sig i nogle Dage påa Øen, som de allerede havde vandret
rundt een Gang: over deres Fund har Lange meddelt en Liste,
hvoraf her skal anføres: Falcaria Rivini Marker i Poulsker: Sola-
num miniatum, Anetum graveolens Nexø; Trientalis Europæa Al-
mindingen; ÅAlismå ranunculoides Syd for Almindingen: Viola
stagnina Vallensgaards Mose; Euphorbia exigua Mark mellem
Bobbeaa og Rø; Sorbus torminalis Bobbeaa: Psamma Baltica ved
Stranden ud for Bobbeaa og Snogebæk: ØOnonis hircina Vei nær
Kannikegaarden ved Nexø; Trifolium montanum, Tetragonolobus
maritimus og Schoenus nigricans i Kjøllergaards Mose; Lathyrus
maritimus Syd for Rønne; Botrychium Lunaria mellem Hunde-
myre og Stranden; Agropyrum acutum, Carex distans og Rumex
maritimus ved Snogebæk ; Poa bulbosa f. vivipara Syd for Allinge:
Carex pulicaris mellem Lyng ved Bobbeaaen; Littorella lacustris
Hammer Sø; Carduus crispus Marker ved Helvedesbakkerne.
Det bedste Fund var dog det, Lange gjorde påa Gaden i Nexø,
han traf der Bornholmeren, Stud. mag. Ibsen, som han strax an-
holdt og opfordrede til at deltage i Excursionen; Ibsen gik ind paa
Forslaget, og Lange skaffede derved ikke blot en Deltager til Tu-
ren, men ogsaa et nyt Medlem til Foreningen. — Efter åt have
drukket Kaffe paa Dams Hotel begav Lederen, Bergstedt, sig |fulgt
af Ibsen ud i Byen for at leie Vogn og indkjøbe Proviant. Ibsen
overtog Hvervet som Regnskabsfører og Proviantforvalter. Udenfor
Rønne voxede Hordeum murinum og de overalt paa Bornholm
ved Veie og Huse almindelige Planter: Carduus acanthoides, Ru-
mex thyrsoideus, Cynoglossum officinale og Artemisia Absinthium.
Den første Excursion gjaldt Sandflugtsskoven, der som bekjendt
er plantet paa tidligere Flyvesandsstrækninger og væsentlig be-
staaer af Naaletræer og Birk, og hvor der i den sidste halve Snes
Aar er funden en Del Planter, der ere karakteristiske for Naale-

”)y Bl. A. ved Sygdom i Ankelleddene, som absolut umuliggjorde en Born-
holmsvandring. S. R.

skovene i Norge og Sverrig, nemlig Listera cordata, Chimaphila
umbellata, Goodyera repens og Linnæa borealis, den første, der
blomstrer i Mai og Juni, eftersøgtes forgjæves; de 3 andre fandtes,
Goodyera i rigelig Mængde og i smuk Blomstring, desuden Chima-
phila uniflora, Pyrola media, secunda og minor. Sorbus Scandica,
Jasione montana f. glabra, Rubus ”Lidforssii") såmt i Strand-
sandet :Petasites spuria, Lathyrus maritimus, Artemisia mari-
tima, Hieracium umbellatum f. filifolium. Ved Blykobbeaaen,
hvori fandtes Potamogeton rufescens f. obscura (D.C.) (Form uden
Svømmeblade), holdtes det første Maaltid paa Feltfod, der ligesom
de øvrige Maaltider, der indtoges paa Touren paa denne Maade
vare overordentlig gemytlige: snart blev Dugen bredt paa Bordet
i Lysthuset ved en landlig Beværtning, snart paa Grønsværet ved
en Veikant. Ibsen var Skaffer og sørgede udmærket for Brød:
skjæringen, medens Bergstedt med husfaderlig Omhu behandlede
Skinken; i det hele taget havde Deltagerne en udmærket Appetit,
saa Proviantbeholdningen stadig maatte suppleres i Byerne. Efter
Maaltidet ved Blykobbeaaen toges Afsked med Hjort, hvis Forret-
ninger ikke tillode ham at være med længere, de øvrige Deltagere
stege tilvogns og kjørte nordpaa gjennem Hasle. Lidt nord for
Byen stod man af og fulgte Stranden mod Nord til Jons Kapel.
Nord for Hasle fandtes (rambe maritima, Festuca littorea, Con-
volvulus arvensis f. linarifolius, C. sepium, Vulpia sciuroides, Le-
pidium ruderale, Lithospernum officinale, Geranium sanguineum,
Inula salicina, Serratula tinctoria, Scutellaria hastifolia +), Gera-
nium Babe kanen f. rubricaule, Berteren incana, Rosa dumeto-
rum v. Bergstedtii ”=), Juncus glaucus, Hypericum tetrapterum,
H. quadrangulum, Inula dysenterica; ved Hellig Peder Fisker-
leie: Vulpia sciuroides, Lotus tenuifolius, Scutellaria hastifolia,
Marrubium vulgare, Senebiera Coronopus, 'Lamium intermedium,
L. incisum, Ononis spinosa f. albiflora samt Mentha rotundifolia i
et Havegjerde, ved Teglkaas Fiskerleie: Asplenium Adiantum ni-
grum, Cotoneater, Orobus niger, Brachypodium gracile, Rosa mollis,
R. fumbelliflora v. alba"), R. dumetorum v. Bergstedtii. Ved
Jons Kapel: Cratægus Oxyacantha f. obtusata D. C., Rosa ”umbelli-

”) Rubus ”Lidforssii nov. ssp. (af Rubus milliformis K. Fridr. & O. Gel.).
Aarsskuddene butkantede, ofte furede. tTornene faa, korte, rette eller
svagt bøjede, kraftige, ved Grunden brede. Bladene 5-koblede, fint og
dobbelt savtakkede, paa Oversiden næsten glatte, paa Undersiden blød-
haarede, grønne. Endebladet bredt elliptisk, tilspidset og ved Grunden
hjerteformet. Blomsterstanden lang og smal, bladet lige til Spidsen.
Blomsterne, især foroven, tilsyneladende knippestillede i Bladhjørnerne,
Bægeret graafiltet, udstaaende efter Afblomstringen, Kronbladeae brede,
elliptiske, hvide, Støvdragerne længere end Griflerne, Frugterne vel ud-
viklede. Løvet lysgrønt. Denne smukke, let kjendelige Rubus er op-
kaldt efter Hr. Amanuensis Bengt Lidforss i Lund, som har funden
den i Charlottenlund og ved Brasakallt, begge Steder beliggende mellem
Ystad og Trelleborg i Skaane.

4%) Med Sikkerhed ikke tidligere funden i Danmark: let kjendelig fra S.
galericulata v. decipiens Bolle ved tydeligt spydformede Blade, svagere
Behaaring og tæt kirtelhaaret Bæger. Den voxede her ligesom i Sverrig
mellem Sten ved Stranden.

=%) Rosa dumetorum v. Bergstedtii nov. var. Bladene svagt haarede langs
Undersidens Nerver, tæt dobbelt savtakkede, Blomsterstilkene lange, kirt-
lede, Bægerfligene paa Ryggen kirtlede. Nærmest beslægtet med v. Désé-
gliesei (Bor.) Christ, fra hvilken den afviger ved regelmæssigt dobbelt-
savtakkede Blade og med v. arvatica, fra hvilken den afviger ved kirtlede
Blomsterstilke og Bægertfiige.

Fzx4) R. fumbelliflora v. alba nov. var. Blomsterne smaa, hvide. Minder meget
om R. ”Scheutzii fra Gurre, som dog staaer nærmest R. mollis. Mulig er
den identisk med R.”Scheutzii fra Blekinge, der ifølge Scheutz staaer nær-
mere RØR. tomentosa.

3 5638

flora. Matricaria maritima, Hieracium bifidum v. majus Lindeb.%),
Veronica spicata samt Melampyrum arvense i stor Mængde. Fra
Jons Kapel kjørtes til Vang, hvorfra man fulgte Stranden nord-.
paa over Slotslyngen til Hammershus; ved Vang fandtes Rosa
sclerophylla, Rubus ”circumiens L. M. Neum. f. heteracantha
K. Fr. & O. G.%), Inula Helenium”medens Inula Conyza forgjæves
eftersøgtes: paa Slotslyngen: Sorbus Aria og Hieracium bifidum
(Kit) Lindeb.””");: ved Hammershus: Convallaria Polygonatum,
Kohlrauschia prolifera, Medicago falcata, Potentilla minor Gilib.
(P. verna Antt.), Acinos thymoides, Phleum Boehmeri, Hieracium
bifidum med var. majus. Da der ved Hammershus ikke kunde
skaffes Logis kjørte man til Allinge, hvor der overnattedes. Den
næste Morgen (d. 27de) foretoges en Tour i og ved Byen: Matri-
caria discoidea fandtes i Mængde ved Havnen, endvidere Melilotus al-
bus, Carex distans, Pulicaria vulgaris, Anthriscus vulgaris og ved et
Havegjerde Bryonia alba: derpaa kjørte Selskabet tilbage til Ham-
mershus for at fortsætte, hvor det slap den foregaaende Dag,
navnlig skulde Lathyrus sphæricus eftersøges nedenfor Ulfeldts-
taarnet, den fandtes imidlertid ikke, rimeligvis var den ødelagt
ved Høslet, derimod fandtes Veronica spicata, Medicago minima,
Poa bulbosa f. vivipara, Kohlrauschia prolifera,, Medicago falcata.
Ved Blanchs Hotel blev der fortalt, at der paa en Skrænt neden-
for Hotellet var bleven funden en sjelden Plante af Hr. Godseier
Neergaard til Fuglsang paa Laaland, den viste sig at være An-
thericum Liliago, der ikke tidligere har været funden paa Born-
holm, den var tilstede i ikke ringe Mængde. Derpaa gik Touren
omkring Hammersø; Hypochæris glabra fandtes påa en Mark;
ved Søbredden fandtes Lotus uliginosus, Tetragonolobus mariti-
mus og Scirpus setaceus. Ved Fyrtaarnet paa Hammeren fandtes
endnu nogle afblomstrede Exemplarer af Spergula vernalis, samt
Bromus hordaceus. Efter at have holdt Maaltid ved Bredden af
Hammersø gik det atter afsted tilvogns gjennem Allinge til Tein,
hvor hele Selskabet leirede sig ved en Bæk og fik sig en Middags-
søvn, hvorpaa det begav sig paa Vandring langs Klippestien til
Dynddalen: underveis fandtes Potentilla collina og Rosa dumeto-
rum v. arvatica, ved Dynddalen fandtes Circæa intermedia, ved
Amtmandsstenen eftersøgtes Draba muralis, der dog ikke fandtes,
formodentlig, fordi den forlængst maatte være afblomstret, Gera-
nium lucidum og Schedonorus Benekeni blev Udbyttet foruden
den prægtige Udsigt over Dynddalen. Ved Helligdomsklippen
var der, da det var Søndag, mange Mennesker, såa det var
vanskeligt at faae en Baad. Lederen havde nemlig foreslaaet en
Seiltur, der med Begeistring var vedtaget; efter nogen Venten
lykkedes det dog og man besaa alle Naturmærkværdighederne
deromkring. Det var imidlertid bleven temmelig sent paa Efter-
middagen, såa der skulde sættes lidt Fart paa for at naa Gud-
hjem til Aften og underveis aflægge et Besøg ved Store Fos, hvor
Lunaria rediviva voxer, derfor fulgtes ikke Klippestien, men nogle
Markveie længere inde i Landet: for at finde Fossen maatte de
Veikyndige imidlertid tage nogle Indfødte, man mødte underveis,
med paR Raad, disse angave en Gaard, hvorfra en Bæk skulde

+) Lindebeig: Hieracica scandinavicæ exciccata No. 34.
++) Beskrivelsen af Rubus ”circumiens Neum. nov. ssp. (af R. milliformis
K.Fr. — O.G.) kan forhaabentlig snart ventes fra Hr. Dr. Neuman. Den
her fundne Form har uensarteds Torne paa Aarsskuddene, samme Form
er funden ved Haderslev af Hr. K. Friderichsen.
"+%) Hartman: Skandinaviens Flora Suppl. p. 45.

195

zaa ned til Fossen. Gaarden fandtes, Bækken ligeledes, Kløfter
ogsaa i rigelig Mængde, men ikke den rette, med en Del Besvær
steg man ned ad en og op ad en anden; Udbyttet blev Hordeum
silvaticum, Schedonorus serotinus, Roså coriifolia f. mitis%) og
Rosa sacra”) paa to Steder. Lederen antog, at den rette Kløft
var passeret, Tiden tillod ikke yderligere Efterforskning, Lunaria
rediviva maatte opgives og fremad gik det igjen mod Gudhjem.
Deltagerne tørstede imidlertid stærkt af den anstrengende Van-
dring, og man styrede derfor mod en Bondegaard, hvor en større
Portion Mælk rekvireredes og indtoges paa Stedet, samtidig er-
farede man, åt Store Fos slet ikke var passeret, men at der endnu
var et Stykke Vei dertil. Mælken og Efterretningen oplivede de
trætte Vandringsmænd, ligesom Haabet om at se Lunaria atter
blev levende; imidlertid begyndte det stærkt at mørknes og de
Gamle foretrak at søge den nærmeste Vej til Gudhjem, medens
de Unge under Ibsens Ledelse opsøgte Store Fos, der ogsaa hur-
tig fandtes, ligeledes ogsaa Lunaria, der heldigvis var saa stor en
Plante, åt den kunde findes uden at tage Tændstikker til Hjælp.
Fra Store Fos fulgtes Stranden til Bobbeaaen, trods Mørket fandtes
Rubus ”Hallandicus Gabriels.”) og Bunias orientalis, fra Bobbe-
aaen fulgtes Klippestien til Gudhjem, hvortil man ankom Kl. 10
neppe "/, Time senere end de Gamle, der imidlertid havde bestilt
Boeufen, hvortil man efter den anstrængende Dag nok kunde
trænge. Den næste Dags Morgen (d. 28.) fortsattes Vandringen
ad Klippestien til Randkløveskaaret. Tæt uden for Byen fandtes
Mentha silvestris, Sedum album, Veronica spicata, Allium vineale,
Filago apiculata og Plantago maritima f. minor. Ved Melsted
Fiskerleie besaaes Bornholms største Fagus silvatica, der allerede
omtales i en Beskrivelse af Bornholm 1804 af Skovgaard som
Bornholms eneste Bøg, der skulde nu 4 af Excursionens Med-
lemmer til at spænde om Stammen, endvidere noteredes Lappa
nemorosa. Forbi Melsted passeredes en Hørmark, der særlig
lagde Beslag paa Jacobsen, der repræsenterede den praktiske Bo-
tanik paa Touren; af linicole Planter fandtes Spergula maxima,
Lolium Linicola, Camelina foetida og Cuscuta Epilinum. Ved en
sandet Strandbred fandtes Poiygonum littorale og ved Kobbeaaens
Udløb Anthyllis Vulneraria f. rubriflora og Rosa Reuteri v. my-
riodonta. Randkløveskaaret toges i Øiesyn baade ovenfra og
nedenfra; nedenfra dog kun af de Medlemmer, der vare tynde nok
til at kunne slippe igjennem den snevre Passage mellem Klippe-
stykkerne. Det botaniske Udbytte blev foroven Cotoneaster, Rosa
sclerophylla (der forøvrigt fandtes hist og her paa hele Veien fra
Gudhjem til Svaneke og Nexø) og Poa compressa f. major, for-
neden Tetragonolobus maritimus, Aquilegia vulgaris, Hieracium
bifidum og Carex distans. Fra Randkløveskaaret fulgtes en Sti
op til Landeveien, hvor Vognen og Madkurven ventede, under-
veis fandtes Epilobium roseo X pubescens mellem Forældrene
endvidere Rubus ”centiformis egregiusculus. Da Hungeren var
stillet fortsattes Touren tilvogns til Svaneke, underveis passeredes

”) Rosa coriifolia Fr. ft. mitis nov. f. Stor, næsten tornløs Busk; Bladene
store, brede; Bladstilkene filtede, Bladene paa Oversiden glatte, paa Under-
siden meget svagt haarede langs Hovednerverne. Bægerfligene oprette,
ved de svagt haarede Blade minder den om Rosa Reuteri.

==) Rosa tomentosa Sm. "sacra nov. ssp. Tornene seglkrummede med meget

bred Basis, Blomsterne mørkerøde, forøvrigt som R. ”umbelliflora, men

mindre tæthaaret. (Tidligere funden i Poulsker Sogn 1885. O. Gelert).

i Areschoug: Some Observations on the genus Rubus p. 89. (Tidligere

funden mellem Tein og Allinge, O. Gelert- 1885).

XX)
)

196

ved Stamperegaarden Bornholms største Eg, hvilket dog ikke vil
sige ret meget, den kaldes ,,Brændte Ole”, hvilket Navn knytter
sig til et Sagn om en af Prinzenskjålds Soldater, der forfulgt
vilde skjule sig i den hule Stamme, men faldt paa Hovedet ned
i den, såa at han ikke kunde komme op igjen; hans Lig kom
først længe efter for Dagen, idet Lynet slog ned i Træet og splin-
trede Stammen. Endvidere passeredes Louisenlund, hvor der
gjordes et kort Ophold; Lunden udmærker sig ved sin store
Mængde Bautastene, ca. 40 paa 2 Tønder Land, i denne Lund
findes ogsaa en botanisk Mærkværdighed, nemlig en Salix caprea,
der foruden at være Bornholms største Salix caprea udmærker
sig ved at være et høit Træ med lige Stamme, der i Bryst-
højde maaler 1,35 M. Ved Listed Fiskerleie tæt udenfor Sva-
neke stod man af Vognene for at besee nogle Rønnetræer (Sor-
bus Seandica), der voxede ,ridende”" paa nogle Klippestykker,
desuden noteredes Chenopodium murale og Filago apiculata, den
sidste i stor Mængde og i flere Former. Efter et kort Ophold i
Svaneke, hvorunder Bornholms største Juglans regia besaaes (dens
Krone maalte ca. 65 M. i Omkreds), fortsattes Kjøretouren til
Nexø, hvorfra endnu samme Aften foretoges en Tour langs Stran-
den mod Nord til Frederiks Stenbrud. Udbyttet blev Hordeum
murinum, Matricaria discoidea, Lepidium campestre og ruderale,
Veronica aquatica Bernh, Batrachium fBaudotii Godr.; derefter
samledes man til et lille Festmaaltid paa Hotellet. Touren havde
hidtil været begunstiget af det herligste Veir og Deltagerne bleve
derfor noget ubehageligt overraskede ved den næste Morgen
(d. 29de) at blive vækkede af Pladskregn, dog var det kun en
Byge. Først gik Touren til Klinteby i Paradisbakkerne; kort efter
at man var staaet af Vognen og havde begivet sig op til det
højeste Punkt, brød atter en voldsom Byge løs og man skyndte
sig derfor at komme i Ly først under Træerne, og, da disse ikke
længere kunde yde Beskyttelse mod de nedstrømmende Vand-
masser, i en nærliggende Gaard, hvor det ufrivillige Ophold be-
nyttedes til Frokostspisning. Madkurven blev hentet og Bordet
dækket i den fine Stue. Under Maaltidet blev det atter godt Veir
og, da man var færdig mod at spise, opsøgtes Rokkestenen, der
gjorde sit Kunsstykke upaaklageligt, hvorefter man atter gik til-
bage til Gaarden, stege tilvogns og kjørte tilbage -gjennem Nexø.
Udbyttet af denne første Excursion var Rubus ”Fioniæ f. latifolia
ved Klinteby, Polypodium Dryopteris og Phegopteris mellem Lyng
ved Rokkestenen, Rosa sclerophylla og Helosciadium inundatum
ved Klinten. Syd for Nexø forlodes Vognen og man undersøgte
Ferske Sø og Strandkanten til Melaaens Udløb, derfra langs Mel-
aaen til Hunsemyre; ved et Krat, Enekrogen, påa den vestlige
Side af Hunsemyre ventede Vognen paa Selskabet. I Ferske Sø
fandtes Batrachium circinatum, Carex Pseudocyperus, Scirpus
Tabernæmontanus, Ålisma ranunculoides, Scirpus pauciflorus og
Butomus umbellatus, den sidste i uhyre Mængde. Langs Stran-
den fandtes Batrachium ”Baudotii, Trigonella ornithopodioides i
temmelig stor Mængde, Chenopodium Vulvaria og C. urbicum,
Ranunculus arvensis, Lepidium ruderale, Solanum miniatum, Bro-
mus hordåceus, Rumex maritimus, Nasturtium silvestre, Erythræa
pulchella og E. littoralis samt Psamma Baltica, den sidste ved
Udløbet af Melaaen; selve Melaaen var tæt opfyldt af Elodea Ca-
nadensis. Ved Hunsemyre fandtes Rosa coriifolia v. complicata,
zubus thyrsoideus f. laciniatus Bergst. og R.nitidus, denne Rubus
ogsaa i stor Mængde i Enekrogen. Efter et kort Ophold i Lede-

rens gjestfri Hjem i Bodilsker fortsattes Kjøreturen mod Nord
til ,Smedens Have", en lille Lund og Have, som er anlagt af en
af de ældste indfødte Botanikere paa Bornholm, nemlig afdøde
Smed Lars Ibsen. Ved Stengjerdet omkring Plantagen voxede
fuldstændig som vild Rubus laciniatus; denne Rubus, hvis Op-
rindelse eller Hjemstavn overhovedet ikke kjendes, men hyppig
plantes i Lystanlæg, er dog ikke plantet af Ibsen, den maa sikkert
være indført ved Fugle; den fandtes tidligere paa et andet Sted i
samme Lund, med kunde ikke trives der og gik ud, nogle Aar
efter kom den imidlertid igjen tilsyne paa det Sted, hvor den nu
fandtes som nogle prægtige Buske; i Haven fandtes (foruden en
Mængde smukke Haveplanter) Hieracjum commutatum (indført
fra Sjælland) selvsaaet flere Steder, Inula Helenium, Imperato-
ria Ostrutium , Struthiopteris Germanica, Osmunda regalis, den
sidste indplantet fra det bornholmske Voxested: Ølaaen ved Vand-
tappergaarden. Ajuga pyramidalis voxede vildt i Lunden. Der-
fra kjørte man til Graneli.” For 30 Aar siden var her kun Lyng
og Klippe, nu er der ved utrættelig Flid af Plantør Kofod frem-
bragt en Have paa 4 Tdr. Land og 50 Tdr. Land Plantage og
Avlsmark. I Forhold. til de smaa Midler, Hr. Kofod har havt at
at arbeide med og de trange Kaar, han endnu har at kæmpe
imod, er dette et meget betydeligt Arbeide, der her er udført.
Under Hr. Kofods Veiledning besaae man Haven og en Del af
Plantagen. I Haven var der en Mængde smukke og sjeldnere
Haveplanter dyrkede, flere danske Planter f. Ex. Hyperium pul-
chrum og Vicia Cassubica fandtes ogsaa, dels vildtvoxende, dels
indplantede: ude paa Marken var Imperatoria Ostruthium og
Rubus laciniatus plantet mellem nogle Klippestykker (den sidste
var ogsaa fremkommen selvsaaet i Haven). Efter at have tilbragt
et Par behagelige og interessante Timer påa Graneli, samt nydt
godt af Hr. Kofods Gjestfrihed steg man tilvogns; ved Hoved-
landeveien forlode de to bornholmske Deltagere Selskabet for til-
fods at begive sig til deres Hjem, de vare desværre forhindrede i
at tage Del i den sidste Dags Excursion. "Resten af Deltagerne
kjørte til Aakirkeby, hvor der overnattedes. Den sidste Dag
(d. 30te) var helliget Almindingen; Lederen havde, då han ikke
selv saa sig istand til at være med, givet god Instrux om hvilken
Route, der skulde følges, og man fandt sig ogsaa godt tilrette og
Udbyttet var meget godt; den praktiske Botaniker Jacobsen over-
tog Ibsens Hverv som Kasserer og den sidste Rest af Madkurvens
Indhold fortæredes ved Christianshøj. Om Morgenen kjørtes til
Vallensgaard, hvorfra Vognen sendtes til Christianshøi. I Vallens-
guards Mose fandtes Carex filiformis, C. dioeca, C. pulicaris;
Oenanthe fistulosa og Sium latifolium forekom i usædvanlig stor
Mængde i Grøfterne, Potamogeton rufescens f. rivularis Sonder,
Viola uliginosa fandtes ogsaa i Mængde, men naturligvis uden
Blomster, Lathyrus paluster, Prunus Padus, Lotus uliginosus; i
et Krat ved Echodalen fandtes Rubus suberectus. I Bækken, der
løber gjennem Dalen voxede Helosciadium inundatum i stor
Mængde og i Skoven Veronica montana og Vicia Cassubica.
Efter Maaltidet ved Christianshøi besøgtes Aaremyre, Pykkekulle-
kjær, Kohullet og Kongemindet, herfra gik to Deltagere til Rømers-
dal for at hilse paa Hr. Skovrider Balslev og faae hans Veiledning
til at opsøge Sorbus Fennica, hvoraf der i Almindingen findes et
Par Exemplarer, Bergstedt havde vel givet Beskrivelse af Stedet,
men for at være sikker paa at finde Træerne foretrak man at
bede Skovrideren om at paavise dem; de to andre Deltagere gik

198

tilbage til Christianshøi for at hente Vognen og kjøre til Rømers-
dal. Kusken, Anders, der under hele Touren havde delt Ondt og
Godt med Excursionens Medlemmer, røbede imidlertid underveis
en ganske uventet botanisk Interesse, idet han ved en Omdrei-
ning af Veien pludselig standsede Vognen og spurgte om det
ikke var der, at der skulde voxe et sjeldent Træ, han havde hørt
Bergstedt tale derom Dagen før — meget rigtig, et Par Skridt
derfra vovxede Sorbus Fennica, saa Skovrider Balslev, der kort
efter kom med de andre Botanikere, ikke fik Leilighed til at paa-
vise Voxestedet, men ingen havde anet, at Anders interesserede
sig for Botanik. Udbyttet af Eftermiddagsexcursionen i Almin-
dingen var iøvrigt: i Aaremyre: Potamogeton gramineus, Nym-
phæa alba, Scirpus fluitans, Sparganium minimum, Festuca litto-
rea; i Kohullet: Scirpus fluitans og i Pykkekullekjær: Myriophyl-
lum alterniflorum; ved Lilleborg: Potamogeton polygonifolius, Bra-
chypodium gracile, Euphrasia pratensis Fr. (= E. Rostkoviana
Hayne); iøvrigt fandtes omkring i Skoven: Ajuga pyramidalis og
Geranium silvaticum (afblomstrede), Samhbucus racemosa, Vicia
Cassubica, Campanula persicaefolia, Equisetum hiemale, Hyperi-
cum pulchrum, Rubus suberectus, Melica nutans og Geum inter-
medium. Fra Sorbus Fennica, hvor man tog Afsked med Skov-
rider Balslev, kjørtes ad Rønne til; lige uden for Skoven gjordes
dog Holdt ved Brudesengen, en smuk Dal med høie Klippevægge
til begge Sider, her fandtes Blechnum Spicant i stor Mængde,
Lycopodium Selago, L. clavatum, Vicia Cassubica. I Rønne holdt
man Hvil et Par Timer og fik sig lidt pyntet, hvortil man efter
de mange Dages Friluftsliv trængte stærkt. Skoleinspeeteur Hjort,
der havde modtaget Excursionens Medlemmer, fik man Leilighed
til at være sammen med en Stund, hvorefter han fulgte dem til
Dampskibet. Efter en god Overfart ankom Deltagerne til Kjøben-
havn den 3lte Juli om Morgenen. Det Beløb, Bestyrelsen havde
opgivet som tilstrækkeligt til Touren, blev ikke overskredet, Ud-
giften var nøjagtig for de 5 Dages Ophold påa Bornholm (alt
iberegnet) samt Dampskibsbilletten 39,66 Kr. O. Gelert.

Excursion til Ruderhegn d. 28. September 1890. Deltagerne vare:
Cand. theol. Balslev, Cand. pharm. Hansen, Cand. mag. Lange, Frk.
Møller, Cand. mag. Raunkjær, Dr. Rosenvinge, Cand. mag. 0. Ro-
strup, Doc. Rostrup. Fra Birkerød St. gik man over Ebberødgaard,
der nu var ifærd med at reise sig efter sin mangeaarige ruin-

agtige Tilstand — endnu Aaret iforveien noteredes en hel Flora
af blomstrende Planter paa forfaldne Vogne, Harver og andre
Avlsredskaber — ind i Ruderhegn, som gjennemkrydsedes, hvor--

efter man søgte Holte St. Af de mange Svampe som samledes
skal kun noteres nogle mindre almindelige: Rozites caperata
(Pers.), Stropharia squamosa (Pers.), Polyporus destructor (Schrad.),
Cantharellus infundibuliformis (Scop.), Craterellus cornucopioides
(L.), Leotia lubrica (Scop.), Pseudopeziza Ranunculi (Wallr.), Mar-
sonia fimbriata (Pers.), Hypocrea citrina (Pers.), Phyllachora Au-
cupariae Rostr., Phyllactinia suffulta paa Betula odorata, Sphae-
ridium vitellinum paa Bøgeløv, Helicomyces aureus Cda. påa Ved,
Botrytis pyramidalis (Bon,) paa Urtica. E. Rostrup:

199

Den ordinære Generalforsamling

afholdtes d. 24. Januar 1881. Tilstede vare: Cand. theol. Bals-
lev, Privatier Boysen, Gartner Bremer, Cand. mag. Børgesen, Lærer
Claudi-Hansen, Redacteur Feddersen, Gartner Friedrichsen, Cand.
pharm. Gelert, Professor Grønlund, Stud. mag. Hartz, Assessor
pharm. Hempel, Provisor Jensen, Cand. mag. Jensen, Cand. pharm.
Johannsen, Museumsinspecteur Kiærskou, Professor Lange, Cand.
mag. Lange, Entrepreneur Larsen, Stud. maåg. Meniz, Redacteur
Mørk-Hansen, Etatsraad Petit, Etatsraad Piper, Dr. phil. Poulsen,
Stud. mag. Bavn, Dr. phil. Rosenvinge, Docent Rostrup, Docent
Riitzou, Apotheker Seehusen, Professor Warming og som Gjest Do-
cent Rostowzeff fra Moskou. Hr. Professor Grønlund valgtes til
Dirigent og gav Ordet til Formanden, der aflagde Beretningen
om Virksomheden i det forløbne Aar. Der var afholdt 6 For-
eningsmøder og 3 Excursioner. Medlemstallet var d. 1. Januar
1891 300 (5 Æresmedlemmer, 226 ordinære og 59 corresponderende
Medlemmer). Af Tidsskriftet var udgivet 17. Binds 4. Hefte, af
Meddelelserne 2. Binds Nr. 7 & 8 og endelig var i Anledning af
Foreningens Halvhundredaars Jubilæum udgivet et Festsskrift.
Foreningen var i Skriftvexel med 56 videnskabelige Selskaber m.
m., af hvilke Forbindelser 4 ere nye. — Paa Forslag af Besty-
relsen optoges som Æresmedlemmer: Prof. A/ph. de Candolle,
Genéve, Sir J. D. Hooker, London og Geheimeraad E. Regel,
St. Petersborg. — Formanden foreslog nedennævnte Excur-
sioner for den kommende Sommer. — Kassereren fremlagde
det reviderede Regnskab og Budgettet for 1891, som begge god-
kjendtes. — Ved det derefter foretagne Bestyrelsesvalg gjenvalgtes
af de efter Tour afgaaende Etatsraad Petit og Docent Riitzou og i
Stedet for Docent Bostrup og Professor Warming, som ønskede at
fratræde, valgtes Gartner Friedrichsen og Dr. Rosenvinge. Besty-
relsen for indeværende Aar er altsaa Prof., Dr. phil. Lange (For-
mand), Etatsraad Petit (Næstformand), Gartner Friedrichsen (Kas-
serer), Museumsinspecteur Krærskou (Redacteur), Dr. phil. Bøsen-
vinge (Secretair) og Docent Riitzou (Archivar). Revisorerne Pro-
fessor Grønlund og Etatsraad Piper gjenvalgtes.

Excursioner i 1891.

10. Mai til Skjoldnæsholm.

13. og 14. Juni til Sorø Egnen.

26.—31. Juli til Frederikshavn og Skagen.
Efteraarsexcursion, der efter Sædvane senere bestemmes.

mel

Regnskab over den botaniske Forenings Plantebytning i 1890. k i

| Gymnospermer | |
| | og || F I
| Cryptogamer. | Ab sg | Dicotyledoner. | Ialt. | Summa.
IF tyledoner.… — | | |
SEE SE ESS ESS SS SEERE SER
Fassa uden= | tes UTEN PN addet ERE 0" NE
Indtægt: |fanske handske REAR laridnie llandske Manske tandske Arter | Expl.
Restbeholdning fra 1889 ........| 841 | 971 | 468 | 571 | 1256 | 1575 |. 2555 | 31% 4 1179 | 5672
Fra 55 Medlemmer og fra Kjøben- | | | |
havns botaniske Museum ......| 1544 874 928 1467 | 2641 6502 | 5118 | 8843 3157 13956
il i i |

SEE EN EET SE SENE NS 555

||
Ialt || 2385 1845 | 1386 2038 3897 8077 7668 [11960 | 8335 | 19628
|

|
(| !
||

j | i
| | | |
Udgift: || | | |

Til 55 Medlemmer, til Kjøbenhavns
botaniske Museum og de botaniske |

|
a i å i DN | gen 1 FR EN. FE Morgen mæ, £ av I i
Foreninger i Lund og Upsala ... 1322 | 904 1092 | 1472 | 3202 5606 | 5616 | 1982 3046 | 13598
Hosta e—… SERBERE nm 1063 | 941 294 | 566 | 695 | 2471 | 2052 | 3978 | 1285 6030

T T ] i "

Balance | 2385 | 1845 || 1886 | 2038 | 3897 | 8077 | 7668 |11960 | 3335 | 19628

Jonstrup, den 26de Septbr. 1890,
H. Mortensen,

201

Medlemsliste den 1. Juni 1891.

Æresmedlemmer.

Agardh, Jacob, Prof. emer. Lund.

De Candolle, A., Professor. Genéve.

Dalgas, E. M., Oberstlieutenant. Aarhus.

Hooker, J. D., fhv. Direktør. Kew Garden. London.
Johnstrup, F., Professor. Kjøbenhavn.

Regel, S., Geheimeraad, Direktør f. d. bot. Have. St. Petersborg.
Rosenberg, Caroline, Frøken, Hofmansgave pr. Otterup.
Steenstrup, Japetus, Etatsraad, Dr. phil. & med. Kbhvn.

Ordinære Medlemmer.
a. Indenbys.

Aaris, J. Å., Stud. med. Nørre Farimagsgade 37. K.
Åge re, N. N., Assessor pharm. Sortedams Dossering 99.
Balslev, Cand. theol. Borchs Kollegium. K.
få DN & T., Cand. mag. Uraniavei 19. V.
Bay... C., Stud. art. Guldbergsade Bas NNE
Becher, A., fhv. Apotheker. Slagelsegade 1.,. Ø.
Becker, G., Undergartner. Botanisk Have. K.
Bergh, E., Frue." Amiciveing.,,.… IV.
BerghR-SS Dr: phil + Armteiver 52 YV:
Blom, Etatsraadinde. Kronprinsessegade SUS EERE" re
Boesen, A. F'. V., Cand. pharm. Jernbane Apotheket, RK:
Bornebusch, V. H., Stud. art. Linnésgade 29. K.
Boysen, I. H. H., Privatier. Nørrefarimagsgade 45…,.
Bremer, W., Handelsgartner. Tordenskjoldsgade 22.
Bruhn, C. A., Grosserer. Valdemarsgade 17.
Bruun, A., Assistent. Landbohøiskolen. NV
Buntzen, J.-E., Dr. med. Korsgade 45…. N.
Bøggild, E., Stud. theol. Birkegade 6…. N.
Bølling, P. V., Exam. pharm. Østerbrogade 58…. Ø.
Børgesen, F., Cand. mag. Østerbrogade 24. st. Ø.
Christensen, J. P., Forretningsfører. Vendersgade 15. St. K.
Claudi-Hansen, R. ÅA., Lærer. Sofievei 25... V.
Dahl, K., stud. art. Rolighedsvei 25. V.
Dam, E., Cand. pharm. Store Kongensgade 48.. K.
Deichmann, A. V., Assistent. Dosseringen 38. St. N.
Didrichsen, A., Stud. mag. Nørrevoldgade 21…. K.
Eggers, Baron H. v., Capitain. Citadelsvei 5. Ø.
Feddersen, A., Redacteur. Nørrebrogade 44…. N.
Feilberg, C. ÅA., Overlæge. Østerbrogade 46... Ø.
Feilberg, H. F., Cand. theol. St. Kannikestræde 12. K.
Flindt, H., Haveinspecteur. Frederiksberg Runddel 3. F.
Friedrichsen, T., botanisk Gartner. Botanisk Have. K.
Friis, H. E., Justitsraad:: Kalkbrænderivei 7%. Ø.
Gelert, 0., Cand. pharm. Blaagaardsgade 2 A. N.
Gram, C., Dr. med., Kredslæge. Fredriksborggade 34…. K.
Gram, J. B., Cand. pharm. Ole Suhrsgade 8... K.
Grønlund, C., Professor. Monradsvei 17. F.
Hallas, E., Frøken. Nørre Allee TEEN:
Hansen, Cc, Cand. pharm. Fredriksberg Apothek. V.
Hansen, Cc. Docent. Svanholmsvei 6 BD. M:

K
æ:

202

Hansen, E. C., Dr. phil. Carlsberg. F.
Hansen, N., Stud. pharm. Christianshavns Apothek. C.
Harboe. E. C. C., Frøken, Nørrebrogade .24.. N.
Hartz, N., Stud. mag. Botanisk Laboratorium. Gothersgade. K.
Heiberg, C. C. B., Assessor pharm. Nørrebros Apothek. N.
Heimann, R. D., Cand. pharm. Hauserplads 14. K.
Helms, J., Forstcandidat. Alhambravei 7. V.
Helweg, L., Redacteur. Acacievei 8. V.
Hempel, P., Assessor pharm. N. Farimagsgades Apothek. K.
Holm, F. E., Administrator. Lampevei 31.,
Hørring, A. F., Læge. Rømersgade 7. K.
Ipsen, H., Stud. mag. Frederiksberggade 42.,. K.
Jacobsen, C. P., Grosserer. Ny Toldbodgade 5…. i: lee
Jacobsen, J. E., Contorist. Ny Toldbodgade Re:
Jansen, O. F., Assistent i Finantsministeriet. Nørregade 31. St. K.
Jensen, H., Cand. mag. Botanisk Laboratorium. Gothersgade. K.
Jensen, J. L., Directeur. Uranievei 6. V.
Jenssen-Tusch, H., Oberst. Frederiksberg Bredgade 21…. F.
Johannsen, W., Cand. pharm. Amicivei 1…. V.
Jørgensen, Alfred, Technisk Laboratorium. Frydendalsvei 30. V.
Kiærskou, H., Museumsinspecteur. Charlottenborg... K.
Kløcker, A., Cand. pharm. Nørregade 51. St. K.
Kruuse, C., Cand. pharm. Nørrevoldgade 42…. K.
Lange, Joh., Professor, Dr. phil. Thorvaldsensvei BY
Lange, J., Cand. mag. Borchs Cøllegium. K.
Larsen, J., Entrepreneur. Nørrebrogade 43…. N.
Larsen, S. C., Dr. phil. Kronprinsessegade 18. St. K.
Lassen, H., Stud. mag. Ø. Farimagsgade 91... K.
Lassen, J. S. V., Professor, Dr. jur. Sortedamsgade 35 ÆG
Lauritzen, Sophie, Frk. Svanholmsvei 6. St. V.
Ek: 2 Lærer. Estlandsgade 4… VV.
Leunbach, A. G., Frøken. Martinsvei VEL NE
Levinsen, C., Forststuderende. Rosenv ængets Sidealle 1.,. Ø.
Lorentzen, M., Cand. mag. Gl. Kalkbrænderivei 13. Ø.
Lund, J. F., Exam. pharm. Poul Møllers Vei 2. F.
Madsen, A., Gartner. St. Kongensgade 95…. K.
Madsen, H. P., Assessor pharm. Vesterbros Apothek. V.
Mentz, A.. Stud. mag. Rosenvængets Allee 20,. ØD.
Mundt, C., Læge. Vesterbrogade 89. V.
Miiller, P. E., Kmh., Dr. phil., Overførst. Fredriksberg Allee 8. V.
Møller, E., Frøken. Falkonergaardsvei Bu” Ve
Mørk Hansen, S., Redacteur. Lindevei 4. V.
Nielsen, G. A., Stud. med. Nørrebrogade 92 A.. N.
Ottesen, L. 0. C., Viceinspecteur. Jagtvei 81. L.
Paludan, C. F., Slotsgartner. Rosenborg. K.
Pedersen, C. F. F., fhv. Apotheker. Christianshavns Apothek. C.
Pedersen, H. R. V., Apotheker. Christianshavns Apothek. C.
Pedersen, R., Professor. Botanisk Laboratorium. Gothersgade. K.
Petersen, E. sd, Cand. pharm. Krone Apotheket. K.
Petersen, K. T., fhv. Apotheker. Gammeltorvs Apothek. K.
Petersen, O. &, Dr. phil., Docent. Rørholmsgade 14…. K.
Petersen, S. C., Assistent. Værnedamsvei 5... V.
Kr tit, E., Etatsraad. Harsdorfsvei 1. V.
Piper, H.A.T. Etatsraad, Assessor pharm. Lille Strandstræde 20.,. K.
Popper HSG. Wz: Apotheker. Hjorte Apotheket. K.
Poulsen, D. T., Handelsgartner. Roskildevei 70. F.
Poulsen, V. A., Dr. phil. Rosenvængets Hovedvei 29. Ø.

203

Pryiz,.C. Docent. Frederiksberg Bredegade 3 C. F.
Rasch, C., De med. Graabrødretorv 5. kt

Raunkiær, C., Cand. mag. Webersgaåde 5.,. Ø.

Ravn, PP: Stud: mag: Regensen. e:

Rosenvinge, J. L A. K., Dr. phil., Bibliothekar. Nørregåde
Rostrup, E., Docent. Forhaabningsholms Allee 7…. V.
Rostrup, 0., Cand. mag. Forhaabningsholms Allee 7…. V.
Rudmose, N., Lærer. Nylandsvei 3. F.

Riitzou, S. M., Docent. Nørregade 20 Mb... K.

Sarauw, G…. Forstkandidat, Stud. mag. Gl. Kongevei 41 A.…. V.
Schou, C. E., Cand. pharm. Voldmestergade 11. St. Ø.

Seehusen, V. L., Apotheker. Sorte Hests Apothek. V.

Stockfleth, P, T. V., Kommunelæge. Østerbrogade 16.,. BG.
Stisgaard, P. C., fhv. Apotheker. Chr. Winthersvei 17. V.
Strandgaard, N. J., Stud. med. Amagervei 1l. C.

Thaysen, P., Provisor. Blaagaards Apothek. N.

Thiele, T. N., Professor, Dr. phil. Astronomisk Observatorium. K.
Thorsen, M., Lærer. Bartholinsgade 1…. K.

Toussieng, F. G. W., Capitain. Dannebrogsgade 1... V.

Trier, S. M., Assessor pharm. Rosenborggade 3. St. K.

Vestesen, B., Pastor emer. Kalkbrænderivei 9. St. Ø.
Vogel-Jørgensen, H. G., Overlærer. Skolen påa Fuglevangsvei. SV.
Warming, e E. Bi; Profst Dr. phil: +Bot: mnøirs Ris Lyme Gothersg. K.
Wiinstedt, , Dr. med. Fredriksgade 9... K.

Zedeler, F. al Js.MzåDrit pha. Smallegade 46:71

Zoffmann. A., Cand. pharm. Peder Hvidtfeldtsstræde 6.,. K.

SSR.

b.. Udenbys.

Andersen, Å., Lærer. Havrehed Skole pr. Odense.

Andresen, P Høiskolelærer. Ryslinge pr. Ringe.

Appel z. Biber. Markt 12—13. Coburg.

Baagwøe, J., Apotheker. Næstved.

Bang, M, Tegnelærer. Ny Munkegade 1. Aarhus.

Bauer, C. A. P., Apotheker. Rudkjøbing.

Becker, C. L., Cand. pharm. Apotheket i Stege.

Beeby, W. H., Ridinghousestr. 14. Langham Place. W. London.
Bergh, L. J. A. C., Overlærer. Thorshavn.

Bergstedt, N., Lærer. Bodilker pr. Nexø.

Bjørkman, H., Telegraphist. Gøteborg. Sverrig.

Blicher, V., Cand. pharm. St. Thomas Apothek.

Blomberg, 0. G., Præst. Ekensholm pr. Nykåping. Sverrig.
Bomann, E. E., Student. Buenos Ayres.

Branth, J. Deichmann, Præst. Sneptrup pr. Skanderborg.
Copineau, C., Dommer. Doullens. Frankrig.

Corbiére, Professor. Cherbourg.

Dahl, J., Cand. pharm. Buenos Ayres.

Danneskjold-Samsøe, C. F., Lehnsgreve. Gisselfeldt pr. Haslev.
Elfving, F., Dr. phil., Docent. Helsingfors.

Ernstsen, H. P., Lærer. Rørby pr. Kallundborg.

Fabritius de Tengnagel, V., f. Saraww, Frue. Nykjøbing-p. F.
Fausbøll, J., Præst. Aarhus.

Feilberg, P., Inspecteur. Søborg pr. Græsted.

Fischer-Benzon. Dr. phil. Kiel.

Fraas, V., Lærer. Slagslunde pr. Vixø.

Friderichsen, K., Cand. pharm. Løve Apotheket. Haderslev.
Friis, J. J., Cand. pharm., Tandlæge. Hjørring.

204

Frisch, W. J. G., Cand. pharm. Maribo.

Gad, C.,, Overlæge. Viborg.

Gjeding, Marie, Frøken. Fredriksværk.

Grønicall, A. L., Lector. Malmø.

Haglund, A., Kontorist. Stora Kopparberg Aktiebolag. Falun,
Hansen, F., Gaardeier. Askov pr. Veien.

Hansen, K., Landbrugscand. Landbrugsskolen. Lyngby.
Hedemann, C. C., Lærer. Skagen.

Helms, Sabine, f. Hannemann, Frue Sidney. Australien.
Henningsen, Å., Præst. Durup pr. Durup Station.
Henningsen, V., Læge. Ørsted.

Hjorth, A. L., Skoleinspecteur. Rønne.

Hofman-Bang, N. E., Stamhusbesidder. Hofmansgave pr. Otterup
Hora, P., Cand. phil. Smickow ved Prag. .
Høeg, F. L., Capellan. Glostrup.

Ingerslee, Læge. Marienborg pr. Askeby.

Jacobsen, A. V. H., Cand. pharm. Løve Apotheket. Odense.
Jensen, C. E. 0:, Cand. pharm. Kirke Hvalsø.

Jensen, H., Dyrlæge. Farsø pr. Vester Hornum.

Johansen, F., Lærer. Dalbyneder pr. Havndal.
Johansson, K., Låroverksadjunct. Visby. Sverrig.
Johannson, N. ÅA., Rector. Gøteborg.

Jørgensen, L., Landbrugscandidat. Jægergade 130. Aarhus.
Jørgensen, P., Kjøbmand. Odense.

Killstrøm, J.… Philos. Cand. Falun.

Knuth, P., Dr. phil., Oberrealschule. Kiel.

Lange, Jac. E., Havebrugscandidat. Dalum. pr. Odense.
Larsen, J., Communelærer. Communeskolen. Aalborg.
Larsen, R., Lærer. Veienbrød Skole pr. Hørsholm.
Laurell, J. G., Præst. Sorunda. Sverrig.

Leverkhuysen, Forpagter. Kragelund pr. Arden.

Lind, K. M., Læge. Assens.

Lind, N., Apotheker. Ribe.

Lotze, G., Etatsraad. Løve Apotheket. Odense.
Lowzow, A. G., Jægermester. Slettegaard pr. Helsinge.
Lund, A., Dr. phil. "Westerwik. Sverrig.

Mariboe, Havebrugscandidat. Fredericia.

Mathiassen, M. J., Lærer. Mullerup pr. Slagelse.

Moltke, E. G., Kammerherre, Greve. Nørager pr. Ruds Vedby.
Mortensen, A. C., Cand. pharm. Quito.

Mortensen, H,, Seminarielærer. Jonstrup pr. Ballerup.
Morville, G., Justitssecretair. Viborg.

Møller, A. L. Barfoed, Cand. pharm. Viborg.

Møller, S$., Districtslæge. Nørre Sundby.

Mørch, J., Landinspecteur. Hobro.

Neuman, L. M., Rector. Ystad. Sverrig.

Nielsen, P., Consulent. Tystofte pr. Skjelskør.

Nyeland, S., Directeur. Vilvorde pr. Charlottenlund,
Olesen, 0., Stud. pharm. Ringkjøbing.

Oppen Schilden, Kammerherre. Haseldorf pr. Uetersen.
Ormslev, J., Stud. jur. Glorup pr. Nyborg.

Overgaard, Lærer. Gjetterup pr. Thisted.

Pedersen, J. P., Lærer. Skovholm Friskole pr. Leire.
Pedersen, M. Høiskolehjemmet. Roskilde.

Pedersen, N., Skovfoged. Nørager Vaaseskov pr. Ruds Vedby.
Petersen, P., Lærer. Tandrup pr. Fjerritslev.

Petersen, S., Lærer. Slotsbjergby pr. Slagelse.

Philipsen, F., Cand. pharm. Chicago. 285 Noble street. U. 5.
Poulsen, H. F., Præst. Tjustrup pr. Fuglebjerg.

Poulsen, J. C., Lærer. Odense.

Rafn, J., Anlægsgartner. Hellerup.

Rasmussen, C., Cand. pharm. Svane Apotheket. Odense.
Reimers, D., Apotheker. Aarhus.

Rosendahl, N. H., Distriktslæge, Med. Lic. Gellivare. Sverrig.
Rosendal, Høiskoleforstander, Vinding pr. Veile.
Samzelius, H., Jågmistare. Gellivare. Norbotten. Sverrig.
Schiffner, V.. Dr. phil., Assistent v. d. bot. Have. Prag.
Schiøtz, H. 0. 0., Cand. pharm. Løve Apotheket. Odense.
Schiøtz, Th., Brygger. Odense.

Schmidt, V., Lærer. Dvergetved Skole pr. Kvissel.

Sonne, C., Forpagter. Knuthenborg pr. Bandholm.
Stefånsson, S., Adjunct. Måodruvellir pr. Akurejri.

Strøm, V., Overlærer. Odense.

Thamsen, E., Lærer. Skovhuse pr. Vordingborg.

Thomsen, N. O., Cand. pharm. Ribe.

Thoroddsen, Th., Adjunct. Rejkjavik.

Uldall, J., Landbrugscandidat. Slagelse.

Ulriksen. Gartner. Alnarp pr: AÅkarp Station. Sverrig.
Valentiner, Forpagter. Gjorslev pr. Storeheddinge.

Vilandt, H., Læge. Ribe.

Wallengren, R. 0. J., Stud. Hoganås. Farhult. Sverrig.
Wickbom, J., Seminarieadjunct. Kalmar.

Winslow, A. P., Låroverksadjunct. Gøteborg.

Zahrtmann, H., Apotheker. Ulfkjær Apothek pr. Ulfborg.

Corresponderende Medlemmer.

AÅreschoug, F. W. C., Professor, Dr. phil. Lund.

AÅscherson, P., Professor, Dr. phil. Berlin.

Babington, C. C., Professor. Cambridge. England.

Barbey, W., Valleyres sous Rances. Vaud. Schweiz.
Bennett, Arthur, Croydon, Surrey. England.

Berggren, S., Professor. Lund.

Blytt, A., Professor. Christiania.

Bommer, J. E., Professor. Bruxelles.

Bonnier, G., Professer å la Sorbonne. Rue Amyot 7. Paris.
Brands eDS-Dr, phil: Bonn.

Brown, Robert, of Campster. Dr. phil. London.

Buchenau, F., Professor. Bremen.

Christensen, R., Botanisk Gartner. Lund.

Crépin, F., Directeur for den botaniske Have. Bruxelles.
Dévos, ÅA., Conservator. Bruxelles.

Dieck, Dr. phil., Riddergodsbesidder. Zéschen, Merseburg.
Engler, A., Professor, Dr. Grinewaldstrasse 6—7. Berlin.
Fischer v. Waldheim, Professor. Warschau.

Flahault, C., Professor. Montpellier.

Fockes W. O0., Dr. med. Bremen.

206

Fries. T. M., Prof., Directeur for den botaniske Have. Upsala,
Glaziou, ÅA., Dr. phil., Directeur for de off. Haver. Rio Janeiro.
Hartmann, åg Lector. Gefle. Sverrig.

Heldreich, T. de, Prof., Directeur for den botaniske Have. Athen.
Henriques, Z A., Professor. Coimbra.

Herrvier,. J., Abbed. St. Etienne. Loire.

Jinsson, B., Dr. phil., Adjunct. Lund.

Karsten. P, A.… Prof., Dr. phil. Mustiala pr. Helsingfors.

Keller, R., Dr. phil. Wintberthur. Schweiz.

Kerner, A. cv. Marilaun, Prof., Directeur for den bot. Have. Wien.
Kjellman, R. F., Professor, Dr. phil. Upsala.

Lagerheim, G…. Professor. Quito. Ecuador.

Laguna. M., Directeur for Forstskolen. Escorial.

Leffler, J. A., Dr. phil. Stockholm.

Le Jolis, A., Dr., Præsid. for det naturhist. Selskab. Charbed:
Lindeberg, C. J., Lector. Gøteborg.

Magnus, P., Professor. Berlin.

Miiller, F., Baron, Dr. phil., Gouvernements Botaniker. Melbourne.
Nathorst, A. G., Professor, Dr. phil. Stockholm.

Nilsson, H., Dr. phil. Svaléf pr. Tecomatorp. Sverrig.
Nordstedt, 0., Dr. phil., Conservator. Lund.

Norris, 4. -G: Kjøbmand. Mortensuæs. Østfinmarken.
Norman, J. M., Forstmester. Laurvig.

Norrlin, J. P., Prof., Dr. phil. Helsingfors.

Nyman, C. F., Conservator v. Rigsmuseet. Stockholm.

Olsson, P., Dr. phil., Lector. Østersund. Sverrig.

Richter, Cs Dr. Taåaborstrasse 17. Wien.

Rouy, G., Vicepræsident for Soc. bot. de France. Paris.
MS SER R., Dr. phil., Direct. f. d. bot. Have. Adelaide.
Schiibeler, F. C., Prof., Direct. f. d. bot. Have. Christiania.
Thiimen, F. von, Baron. Gårtz. Østerrig.

Urban, I., Prof., Dr. phil. Friedenau. Berlin.

Watson, S., Professor. Cambridge. U. S.

Wille, N., Dr. phil. Aas Landbrugsskole. Norge.

Willkomm, M., Prof., Directeur f. d. bot. Have. Prag.

Wittrock, V. B., Prof., Intendant veå Rigsmuseet. Stockholm.

De videnskabelige Instituter, Selskaber og Tidsskrifter

med hvilke Foreningen har staaet i Bytteforbindelse i 1890 ere
forøgede med: 1. Bulletin des travaux de lå såciété botanique de
Genéve. — 2. Memoirs of the Boston society of natural history.
— 3. The journal of Mycology. — 4. Le Botaniste.

Foreningens Archiv

har i det forløbne Aar modtaget følgende Gaver foruden
Tidsskrifterne fra ovennævnte Selskaber:

Corbitre, Muscinées du dép. de la Manche 1889. — Herbarium
Musei Fennici. Ed. Il. I. Helsingfors 1889. — Ferd. von Mueller,

207

Eucalyptographia 9. & 10. decade. 1883 og 1884. — Lagerheim,
Uber Phaeothamnion, .eine neue Gattung. Stockholm 1884. —
Bidrag til Amerikas Desmidiéflora. Ib. 1885. — Codiolum po-
lyrhizum n. sp. Ib. 1885. — Uber Desmidiaceen aus Bengalen.
Ib. 1888. — Kritische Bemerkungen zu einigen Arten u. Var. von
Desmidiaceen. Ib. 1887. — Revision der im Exsiccat , Kryptogamen
Badens von Jack; Leiner und Stizenberger" enthaltenen Chytridia-
deen, Peronosporeen etc. Freiburg i. B. 1888. — Mykologisches
aus d. Schwarzwald. Freiburg i. Br. 1888. — Neue Beitr. z. Pilz-
flora" y:-Freibure Tb 888," Dritter Beate r1889, 7240 un
nouveau genre d”Urédinées. Paris 1889. — Uber die Susswasser-
Arten der Gatt. Chaetomorpha. Berlin 1887. — Zur Entwickelungs-
gesch. d. Hydrurus. Ib. 1888. — Sur un genre nouveau de Chy-
tridiacées. Paris 1888. Med 1 Tavle. — Mykologiska Bidrag. III.
VV. VI. Lund 1887—88. — Algologiska Bidrag Il. Ib. 1887. —
Ub. Anwend. v. Milchsåure bei d. Untersuch. v. trockenen Algen.
Dresden 1888. — Eine neue Enthorrhiza. Ib. 1888. — ub. einige
neue od. bemerkenswerthe Uredineen. Ib. 1889. — Uber eine d.
Einwirk. v. Pilzhyphen entstandene Var. v.Stichococcus bacillaris.
Regensb. 1888. — Studien uber die Gattungen Conferva und Mi-
crospora. Marburg 1889. — Note s. 1. Chaetomorpha Blancheana
Mont. Venezia 1889. — Note s. 1. Mastigocoleus. Ib. 1886. —
Bopra alcune alghe d”acqua dolce. Ib. 1888. — Sopra una nuova
specie d. gen. ,,Pleurocapsa" Thur. Ib. 1888. — Todaro, Hortus
botanicus Panormitanus Tom. II, fasc. VI. — Olsson, Om de jemt-
låndska fjållvåxternas utbredning inom Sverige. 1890. — Denk-
schriften d. kån. bayrischen botan. Gesellsch. zu Regensburg. 6.
Bd. 1890. — Sechiibeler, Viridarium norvegicum. 3die Bind. 1889.
— Åsa Gray, Manual of the Botany of the Northern United Sta-
tes. 6 th. edit. 1890. — 0. Appel, Caricologische Notizen aus dem
herzynischen Gebiete. — Kørner, Uber den Abbruch und Abfall
pflanzlicher Behaarung. Nova Acta Leop. Carol. 1889. — Hintz,
Uber den mechan. Bau des Blattrandes. N. A. Leop. Carol. 1889.
— Koeppen, Uber das Verhalten der Rinde unserer Laubbåiume
wåhrend d. Thåtigkeit des Verdickungsringes. N. A. L. Carol.
1889. — Rabenhorst's Kryptogamen-Flora von Deutschland, Oester-
reich u. d. Schweiz. V. Bd. Die Characeen von Dr. W. Migula.
Lief. 1—3. Leipzig 1890. "/— Bibliotheca botanica. Heft 17:" 4.
Schulz, Beitråge zur Kenntniss der Bestiiubungseinrichtungen und
Geschlechtsvertheilung bei den Pflanzen. II. Cassel 1890. Bibl.
botanica. Heft. Nr. 18: G. Walter, Uber die braunwandigen, skle-
rotischen Gewebeelemente der Farne mit bes. Beriicksicht der
sog. ,Stutzbindelf Russow's. Cassel 1890. — W. Barbey, Lydie,
Lycie, Carie. Lausanne 1890. (Forf.). — Ferd. v. Mueller, Second
systematic census of Australian plants. Part. 1. Vasculares. Mel-
bourne 1889. 4". — J. G. Agardh, Till Algernes Systematik. 6te
Atd. — Report on the Botanical Garden during the year 1889, by
Schomburgk. Adelaide 1890. — Galloway, Report on the experi
ments måde in 1889 in the treatment of the fungous diseases of
plants. Department of Agriculture Bull. Nr. 11. Washington 1890.
— Ferd. v. Mueller, Key to tlie System of Victorian Plants. I—II.
1885—88.

208

Nekrolog.

Den ?2S5de Februar d. A. afgik ved Døden Plantør H. Jacobsen
i en Alder af 76 Aar. Den Afdøde, som har været Medlem af
»Den botaniske Forening i Kjøbenhavn" siden 1880, var en
Sønderjyde, født i Ulkebøl Sogn paa Als, men kom til Sjælland i
en ung Alder, og blev, efter at have tjent paa Ravnstrup i 4 Aar,
i 1837 ansat som Plantør paa Gisselfeld Gods, i hvilken Stilling
han forblev indtil sin Død.

I omtr. Y, Mils Afstand fra Gisselfeld, midt i den smukke
Hæsede Skov, ligger den venlige Plantørbolig med den af Jacobsen
anlagte Planteskole og Have, der af de mange Besøgende med
Rette er beundret for sin i Forhold til Arealet rige Mangfoldig-
hed af Træer, Buske og andre Planter. Enhver, der hår besøgt
dette smukke og interessante Anlæg, vil mindes den beskedne,
stilfærdige Forstander, som først ret blev begeistret og veltalende,
naar han vandrede omkring blandt sine Pleiebørn i Haven, af
hvilke han kjendte hver enkelt og kunde fortælle deres Historie.
Thi alt var hans eget Værk, deriblandt ogsaa et kolossalt Sten-
parti, rigt paa sjeldne Alpeplanter, hvor der for Botanikere og
Blomstervenner var Stof nok tii Studium for længere Tid end et
flygtigt Besøg kunde tillade.

Da Plantør Jacobsen d. 1. Nov. 1887 festligholdt sit 50-Aars
Jubilæum, modtog han, der tidligere var Dannebrogsmand, For-
tjenstmedaillen, og ved samme Leilighed blev der ydet ham
hædrende Anerkjendelse af hans Principal, Lensgreve Danneskjold-
Samsø, af Stedets Øvrighed og af mange Venner af ham og hans
Gjerning, og der overraktes ham forskjellige Festgaver. En af
disse Gaver tilveiebragtes ved Bidrag fra talrige Venner af Jubi-
laren, og den Kreds af Gartnere og Botanikere, som udsendte
Indbydelsen, motiverede samme omtrent paa følgende Maade:

»Den af Plantør Jacobsen i 50 Aar bestyrede Planteskole i
Hæsede Skov har udsendt flere Arter at Træer og Buske end
noget andet Etablissement af lignende Art i Danmark, og ikke
faa tidligere her i Landet ukjendte Arter ere af ham efterhaanden
indførte og satte i Omløb, Herom vidne vore største offenlige
Arboreter (Botanisk Have, Forsthaven og Landbohøiskolens Have),
som alle have erholdt sine fleste og sjeldneste Arter fra Hæsede.
De Fortrin, der begrunde Hæsede Planteskoles gode Navn ere
dels, at de fra samme udsendte Exemplarer ere såa vel behandlede
og sunde, at de udmærke sig ved en kraftig Væxt, dels at de i
Regelen ere rigtigt bestemte. Thi oprindelig bondefødt og uden
theoretisk Uddannelse har Hr. Jacobsen, ved Siden af sit Talent >»
for Træplantning og Trædyrkning, efterhaanden erhvervet sig saa
mange botaniske Kundskaber, at han selv kan bestemme Plan-
terne i sin Samling, og for saa vidt hans Hjælpemidler ikke
strække til, hviler han ikke før han kan skaffe sig en paalidelig
Bestemmelse.”

I de seneste Aar var hans Helbred, efter et apoplektisk An-
fald, svageligt, og han maatte benytte Andres Bistand mere end
tidligere, da han selv udrettede Alt. Især var det en af hans
Døttre, der ydede ham fortrinlig Hjælp, medens han dog indtil
det sidste vedblev at være aandstrisk og i Stand til at bevæge sig
omkring i Haven som kyndig Veileder for dem, der besøgte den.

Joh. Lange.

Re.

Literatur-Anmeldelser.

Dr. J. Brunchhorst: Tolv populære Foredrag om Udvikling, Liv og
Formering i Planteriget. Med 101 Træsnit. Bergen 1890 (Ed. B.
(siertsen).

Efter en kort Indledning, som behandler Botanikens Historie
og Inddeling, gjennemgaaer Forfatteren sit Emne i 8 Kapitler,
der handle om: 1) Plantens Udvikling fra Ægcelle til Kim,
2) Plantens Væxt fra Kimen, 3) Cellens Omdannelser under Plan-
tens Udvikling, 4) Plantens indre Bygning, 5) og 6) Plantens Er-
næring, 7) Planternes Bevægelse og $) Planternes Formering.
Bogen er i det Hele meget underholdende og illustreret med 101
særdeles oplysende Træsnit. Sproget er overordentlig klart og
bruger ofte særdeles træffende Billeder til Oplysning af det ikke
umiddelbart Forstaaelige. Det er i Virkeligheden et særdeles vel-
lykket Arbeide og giver paa een Gang en kortfattet og indholds-
rig Fremstilling af sit Emne. HG

Dr. K. Richter: Plantæ Europeæ. . Enumeratio systematica et
synonyma plantarum phanerogamicarum in Europa sponte cre-
scentium vel mere inquinarum. Tomus I. Leipzig 1890. (Wil-
helm Engelmann).

Siden Nyman's Conspectus floræ Europææ afsluttedes i Aaret
1882, har Trangen til et nyt Arbeide i lignende Retning allerede
længe været tilstede, en Trang, som kun delvis blev afhjulpen
ved det i 1889—90 udkomne 2det Supplement til ovennævnte
Værk. Det udkomne første Bind omfatter Gymnospermerne og
Monocotyledonerne, der ere ordnede efter Engler & Prantl: Na-
turliche Pflanzenfamilien. Stoffet er ordnet påa en yderst an-
skuelig Maade. Under Artsnavnet, der er trykt med fede Typer
og i en Linie for sig, findes Synonymerne opregnede, hvert lige-
ledes trykt i en Linie for sig og med mindre Skrift og endelig er
under disse med spærret Skrift gjort Rede for Artens geografiske
Udbredelse. Forrest i Bogen findes en Oversigt over Antallet af
Slægter, Arter og Underarter indenfor hver Familie tilligemed en
summarisk Opgjørelse. Endelig findes et meget udførligt Register
over Arter, Underarter, Varieteter og Hybrider med deres Syno-
nymer. Det til Navnet føjede Romertal angiver Familiens Løbe-
nummer, det derefter følgende arabiske Tal Slægtens, og, dersom
Arten skal søges i en anden Slægt, ere disse Tal satte i Paren-
thes. Et enkelt arabisk Tal efter et Artsnavn angiver Artens
Nummer indenfor Slægten. Endelig findes som sædvanlig Pagina
anførte. De ægte Artsnavne ere trykte med spærret Skrift.
Denne vidtløftige Redegjørelse for at vise, hvor overordentlig
praktisk Bogen er indrettet. For Enhver, der beskjæftiger sig
med europæiske Planters Systematik, er den uundværlig.

Hg:

Rabenhorst's Kryptogamen-Flora von Deutschland, Oesterreich und
der Schweiz. Zweite Auflage. Dritter Band: Die Farnpflanzen oder
Gefåssbindelkryptogamen (Pteridophyta) von Prof. Dr. Ch. Luerssen.
Leipzig 1889, (Eduard Kummer). i

I Meddelelser" Bd. 1 Pe. 195 anmeldtes de da udkomne 6 Heiter.
Da nu Værket er sluttet, allerede 1 1889, henledes Opmærksom-
heden atter. paa dette fortrinlige Arbeide. Det er Familierne
Ophioglossaceae, Salviniaceae, Marsiliaceae, Equisetaceae, Lyco-

210

podiaceae, Isoétaceae og Selaginellaceae, som ere beskrevne i
denne sidste Halvdel af Værket. Ligesom i den første Del er
Skildringen af de enkelte Arter med deres Varieteter, Hybrider
og Monstrositeter alsidig og indgaaende og oplyst ved talrige
smukt udførte Træsnit, saa Værket i sin Helhed fortjener i fuldt
Maal den Anerkjendelse, som er bleven det Tidligere tildel.
HK.

Rabenhorst's Kryptogamen-Flora von Deutschland, Oesterreich und
der Schweiz. Zweite Auflage. Vierter Band: Die Laubmoose von
K. Gustav Limpricht. Leipzig, (Eduard Kummer). Subskriptions-
pris pr. Hefte (4 Ark) 2.40 Mk.

Første Afdeling (836 Pagina i 13 Hefter, Juli 1885—November
1889) af dette betydningsfulde Værk foreligger nu færdigt og om-
fatter Indledning (Pag. 1—88), samt Beskrivelse af Sphagnaceae,
Andreaeaceae, Archidiaceae, Ephemeraceae, Physcomitrellaceae,
Phascaceae, Bruchiaceae, Voitiaceae, Weisiaceae, Rhabdoweisiaceae,
Angstromiaceae, Dicranaceae, Leucobryaceae, Fissidentaceae, Se-
ligeriaceae, Campylosteliaceae, Ditrichaceae, Pottiaceae og Grim-
miaceae. Et Register til de beskrevne Arter, samt nogle Til-
føijelser og Rettelser ere medgivne sidste Hefte. Foruden de i
»Meddelelserf 1886, Nr. 8, pag. 195 nævnte nye Arter beskrives
følgende: Molendoa tenuinervis (Tyrol), Cynodontium fallax (Rie-
sengebirge, Steiermark, Kårnthen, Tyrol og Schweiz), Dicranum
Sendtneri (Sudeterne), Campylopus Mildei (Lago Maggiore og Can-
ton Tessin), Ditrichum Breidleri (Syn.: Sporledera palustris X
Ditrichum pallidum Breidler, Steiermark), D. astomoides (Syn.:
Ditrichum pallidum Xx Pleuridium subulatum Breidler, Steier-
mark), Pottia commutata (Istrien), Didymodon validus (Tyrol),
Schistidium brunnescens (Kalenderbjerget ved Wien), Grimmia
subsulcata (Tatra, Steiermark og Tyrol), G. andraeoides (Tyrol og
Salzburg). Enkelte ældre Arter reduceres til Varieteter og andre, tid-
ligere inddragne, gjenopstilles. For at give et Begreb om den
Plan, hvorefter Forf. arbeider, citeres her et Stykke af Forordet
til Iste Del: ,,Allein der neueren Systematik geniigt es nicht, mit
Hilfe weniger Unterschiede måglichst schnell den Namen zu ver-
mittelen, sie schenkt vielmehr allen Merkmalen, auch den klein-
sten, gleiche Beachtung, sucht die Kennzeichen durch das Aut-
finden neuer Kriterien zu vermehren und will aus der Betrach-
tung der gesammten Charaktere die systematischen Einheiten
feststellen. Zu diesem Zwecke zieht sie auch entwickelungsge-
chichtliche Momente und anatomische Verhiltnisse in ihren Be-
obachtungsbereich. Bereits vor 40 Jahren hatte Karl Miller zu
einer Zeit, als die verwandschaftlichen Beziehungen der Laub-
moose nur in den åusseren Gestaltungsverhåltnissen gefunden
wurden, durch Einfiigung des Blattzellnetzes in den Beobachtungs-
bereich eine neue Richtung in der systematischen Bryologie ein-
geleitet, die in ihrem weiteren Ziele erst durch Ausniitzung der
gesammten anatomischen Merkmale, sowohl in den vegativen
als den reproductiven Organen, dereinst ihren Abschluss finden
wird. Giebt so jede Beschreibung auch physiologisehe, biolo-
gische, historische und bryogeographische Thatsachen, dann nåhert
sie sich dem Ideale, indem sie in der Kiirze alles zusammenfasst,
was iiber diesen Gegenstand bekannt ist. In diesem Streben håbe
ich den Schwerpunkt meiner Arbeit auf ausfuthrliche Beschrei-
bungen gelegt, und ich kann es ohne Anmassung aussprechen,

211

dass hier der Bryologie eine Fille neuer Merkmale zugefthrt und
jedes bekannte erst nach sorgfåltige Pruifung aufgenommen wurde.”
Man maa være Forf. taknemlig for den Energi og Dygtighed
hvormed han har fulgt denne, saa stort anlagte, Plan gjennem de
første 13 Hefter og derved aabnet Udsigt til, at der henimod Åar-
hundredets Slutning vil foreligge et Værk, som for lange Tider
vil blive en uundværlig bryologisk Haandbog. Første Bind er
forsynet med ikke mindre end 533, særdeles vellykkede, i Texten
trykte Afbildninger. C. Jensen (Hvalsø).

Rabenhorst's Kryptogamen-Flora von Deutschland, Oesterrejch und
der Schweiz. Zweite Auflage. Funfter Band: Die Characeen von Dr.
W. Migula. Leipzig 1890—91. (Eduard Kummer.)

Siden vor Omtale af dette Værk (, Meddelelser” Bd. 2 p. 185)
ere 4de og dte Levering udkomne. De behandle Slægterne Toly-
pella, Tolypellopsis, Lamprothamnus, Lychnothamnus og Begyn-
delsen af Chara, paa samme udførlige Maade som det tidligere
og med rigelige Afbildninger af alle Arterne. Slægten Tolypellop-
sis er ny, grundet paa en eneste Årt, den tidligere Chara stelligera.

L. K. Rosenvinge.

S. 0. Lindberg und H. W. Arnell: Musci Asiae borealis. Be-
schreibungen der von den schwedischen Expeditionen nach Sibi-
rien in den Jahren 1875 und 1876 gesammelten Moose, mit Be-
rucksichtigung aller fruiheren bryologischen Angaben fir das rus-
sische Nord-Asien. (Kongl. Sv. Vetensk.-Akad. Handl. Bd. 23.
Nr. 5, 1889. Nr. 10, 1890). Affattet paa Tysk, Beskrivelserne påa
Latin.

Et aldeles ypperligt Værk! Man maa forbauses over den
Grundighed, hvormed det er udarbeidet, og man kan ikke andet
end beundre den overlegne Dygtighed paa bryologiske Omraader,
som hver Side bærer Vidne om. Det er Resultaterne af en meget
flittig Indsamling, foretaget af den bekjendte svenske Bryolog,
nuværende Lector i Jonkoping, Dr. H. W. Arnell, langs Jenisei-
floden i 1876, som Deltager i den af Professor A. E. Nordenskidld
udsendte Landexpedition, samt af Dr. A. N. Lundstrém i 1875 og
Entomologen, Professor J. Sahlberg i 1876. Som Titlen angiver,
er der ogsaa taget Hensyn til alle tidligere bryologiske Opteg-
nelser for det russiske Nord-Asiens Vedkommende, saa at fore-
liggende Værk maa kaldes et fortræffeligt Grundlag for alle fremtidige
bryologiske Undersøgelser paa nævnte Omraade. . Dr. AÅrnell med-
deler at Professor S. O. Lindberg, for Halvmossernes Vedkom-
mende, har forfattet alle latinske Beskrivelser af nye og kritiske
Arter, samt alle påa Latin skrevne Originaldele af Manuscriptet
og forfattet alle de udførlige Synonym-Fortegnelser. Desuden
har han, baade for Halv- og Helmossernes Vedkommende, con-
trolleret en stor Mængde af Dr. Arnells Bestemmelser og anerkjendt
Berettigelsen af de opstillede nye Arter og Varieteter af Hel-
mosser. Som bekjendt døde Professor Lindberg den 20de Februar
1889 og Dr. Arnell mistede derved sin udmærkede Medarbeider
midt under Udarbeidelsen af Helmosserne, uden at det dog har
havt nogensomhelst uheldig Indflydelse paa den Del af Værket;
den er udarbeidet ganske i Professor Lindbergs Aand, med samme
Grundighed og samme mønsterværdige Beskrivelse af Arterne,
saa man maa fuldt ud hilse Dr. Arnell som Professor Lindbergs
bryologiske Arvtager i Skandinavien. Følgende nye Arter be-
skrives:

212

Hepaticae.

Lophocolea reflexula, Martinellia Spitsbergensis (kun funden
paa Spitsbergen af Professor Berggren), Jungermania Sahlbergii,
J. guttulata,”Calycularia laxa. Cesia (Prasanthus) Suecica Lindb.
(Synonym: Gymnomitrium? Suecicum Gottsche) skilles fra Cesia
og opstilles under Navnet: Prasanthus Suecicus Gottsch. Lindb.,
med en udførlig Beskrivelse. Af Arnellia Fennica (Gottsch.) Lindb.,
der for et Par Aar siden skiltes fra Slægten Southbya paa Grund
af de af Arnell ved Jenisei fundne Frugt-Exemplarer, der viste
at Arten hørte til de acrocarpe, med ,,Pose" forsynede Junger-
maniaåceer, gives ligeledes en udtømmende Beskrivelse.

Musci veri.

Catharinea laevifolia, Astrophyllum confertidens, ÅA. magni-
rete, Timmia comata, T. Sibirica, Sphærocephalus acuminatus,
Bryum Sibiricum, Br. planiusculum, Br. flexisetum, Pohlia brevi-
nervis, P. alba, P. viridis, Barbula rotundata, Dicranum Tundræ,
Oncophorus glaucescens, Dorcadion Sibiricum Gronvall, Coscinodon
latifolius, Scouleria ØRschewini, Grimmiaå cavifolia, Anomodon sub-
pilifer, Amblystegium latifolium (ifølge mundtligt Udsagn af Ar-
nell identisk med Hypnum lycopodioides var. brevifolium Berg-
gren), A. longicuspis, A. Tundræ, Hypnum apiculigerum, H. Je-
niseiense, Myurella acuminata, Stereodon recurvatus, Porotrichum
obtusatum, PFontinalis nitida. Af Moshybrider opstilles to nye:
Meesea longisetåa X triquetra og Amblystegium badium X lati-
folium.

De nordasiatiske Sphagnaceer bearbeides for Tiden af Lector
Dr. K. F. Dusén og ville forhaabenlig snart blive publicerede.

C. Jensen (Hvalsø).

A. G. Nathorst: Uber die Reste eines Brotfruchtbaums, Artocar-
pus Dicksoni n. sp., aus den cenomanen Kreideablagerungen Gron-
lands. - Kgl;:Sv. Vet/.Akåd. Handl: "Bd: 24 Nru SKS

Paa den anden Dicksonske Expedition til Grønland 1883 fandt
Forf. lidt s. f. Igdlokungnak (paa Østsiden af Disco) Aftryk af et stort
dicotyledont Blad, som han i denne lille Afhandling afbilder under
Navn af Artocarpus Dicksoni. Dette Blad har i flere Retninger
en særlig Interesse: det er det største dicotyledone Blad, der er
fundet fossilt i hele den arctiske Zone (c. 26 Cm. langt, ec. 21
Cm. bredt), og er det første Blad af Artocarpus insica-Typen, der
overhovedet er kjendt fossilt. Det er fjerdelt med 3 Par Afsnit,
men desværre er det ikke fuldstændig bevaret, idet baade Spidsen
og Grunden af Bladet mangler tilligemed Bladstilken. Nervationen
er desværre ogsaa kun delvis bevaret; særlig dette sidste er jo
uheldigt for Sammenligningen med A. incisa; at Bladet ikke desto
mindre med meget stor Sandsynlighed kan henføres til Sl. Arto-
carpus skyldes det store Held, at der ogsaa fandtes Aftryk af en
ung Brødfrugt og en Hanblomsterstand. I Nordenskiålds ,,Andråa
Dicksonska Expeditionen" har Forf. ogsaa afbildet Bladet (for-
mindsket) tilligemed Frugten og Blomsterne, og baade Schenk
og Engler have udtalt sig for dets Slægtskab med A. incisa.
Tilstedeværelsen i Grønland af en Artocarpus-Art kan i og
for sig ikke overraske, naar man erindrer, at Heer i de tilsvarende
(cenomane) Lag i Nærheden af Igdlokungnak har paavist Cycadeer,
Gleichenier 0. a. tropiske Former. — Forf. omtaler ikke i hvilken
Bjergart han har fundet dette Blad; sandsynligvis er det i sort

213

Lerskifer, som i Grønland i Reglen indeholder Kridttidens For-
steninger: det forekommer mig dog ikke at det vilde have været
overflødigt, om Forf. udtrykkelig havde omtalt Bjergartens Be-
skaffenhed, da der ogsaa i Sandsten er fundet Kridtforsteninger
paa Discos Østside. Forf. antyder, at der senere vil følge Beskri-
velse af de andre nye Arter, som han har fundet paa 'sin Reise.
Efter Udtalelser i ,Andra Dicksonska Expeditionen” har Forf.
gjort en Mængde nye og interessante Fund, og hans Bearbeidelse
af disse har været imødeseet og imødesees med stor Interesse af alle,
der interessere sig for de arktiske Landes rige fossile Plantev erden.
Ar, Harte:

Aug. Schulz: Beitråge zur Kenntniss der Beståubungseinrichtungen
und der Geschlechtsvertheilung bei den Pflanzen. II. (Bibliotheca Bo-
tanicea. Heft Nr. 17, I—II). Cassel. Fischer. 1890. 224 Sider —+-
Register.

Indholdet af foreliggende Hefter er en Fortsættelse vg, som
det synes, en Afslutning af en Række blomsterbiologiske Studier,
hvis første Afsnit er publiceret i 10de Hefte af »Bibliotheca Bo-
tanica” (se Meddel. f. d. botan. Foren. 1888, Side 79). Foruden en
stor Del af de i 1ste Afsnit omhandlede Familier ere følgende
komne til: Nymphaeaceae, Cistaceae, Polygalaceae, Rutaceae, Ce-
lastraceae, Terebinthaceae, Pomaceae, Granateae, Paronychiaceae,
Caectaceae, Saxifragaceae, Caprifoliaceae, Valerianaceae, Campa-
nulaceae, Ericaceae, Convolvulaceae, Globulariaceae og Thyme-
laeaceae. De i dette Afsnit foreliggende Iagttagelser, der ere an-
stillede dels i Mellemtyskland dels i Sydtyrol, omfatte et stort Antal
Arter og give en Mængde nye og interessante Enkeltheder, ogsaa
angaaende Arter, som i Forveien vare ret godt undersøgte. Saa-
ledes omtaler Forfatteren, for her at nævne et Exempel, hos Eu-
phrasia Odontites L. (= Odontites rubra Gil.) 5, hos E. officinalis
L. endog 7 med Hensyn til Støvbladenes og Griflens indbyrdes
Længde- og Stillingsforhold forskjellige, naturligvis med Over-
gange forbundne Blomsterformer. Side 172—177 findes en tabel-
larisk Fremstilling af Iagttagelser, Forfatteren har gjort især
angaaende den forholdsvise "Mængde af hunlige Individer hos
gynodioeciske Planter i Begyndelsen, Midten og Slutningen af
Blomstringstiden; det fremgaaer heraf, som Forf. udtaler, at
den af forskjellige Forskere, TF. Ex. af Ludwig, udtalte Mening, at
hos gynodioeciske Planter de hunlige Individer skulle optræde i
størst Mængde i Begyndelsen af Blomstringstiden , ikke har be-
kræftet sig for nogen af de undersøgte Arters Vedkommende.
af Slutningen af Afhandlingen (Side 178— 200) gives en Liste
over de Planter med normal tvekjønnede Blomster, hos hvilke
Forf. ogsaa har iagttaget eenkjønnede, med en Angivelse af de
forskjellige Blomsterformers Fordeling; desuden (Side 200—224) en
Del Iagttagelser over hvad man kunde kalde Blomsternes Ind-
brudstyve, dl. e. Insekter, især Humler, der enten ikke kunne naa
Honningen ad den sædvanlige Vei eller, selv om de kunne det, dog
finde det lettere at komme i Besiddelse af den ved at bide Hul
paa Blosteret ud for det Sted, hvor den ligger, og derigjennem
bestjæle Blomsten. Over de Planter, hos hvilke Forf. har iagt-
taget ,Indbrud", gives der en Liste. De iagttagne Indbrudstyve
vare 9 Humlearter og Honningbien (Apis mellifica). I det Hele
taget er det en indholdsrig Afhandling, og den vil, da en stor
Mængde af de i den omtalte Arter ogsaa forekomme her i Landet,

— 914

være et vigtigt Sammenligningsmateriale ved blomsterbiologiske
Studier i vor egen Flora. år
C. Raunkiær.

Th. Saussure: Chemische Untersuchungen iiber die Vegetation,
ubersetzt von Dr. A. Wieler. (Ostwalds Klassiker der exacten
Wissenschaften. Nr. 15—16. 1890).

I enhver Videnskab er der visse Navne og visse Værker, til
hvilke der stedse maa tages Hensyn, og som man nødes til atter
og atter at vende tilbage til, klassiske Værker, som gjennem ÅAar-
hundreder danne Grundlag for al videre Forskning. I Plante-
physiologien er der da navnlig 4 Værker af denne Beskaffenhed:
Saussures recherches Pere Hales vegetable staticks, Bous-
singaults Værker og Nigeli's Stårkekårner (,Stivelsebiblenf). Ved
førstnævnte Værk, der udkom første Gang 1804, skulle vi her op-
holde os lidt. Naar man sammenligner Kjendskabet til Planternes
Livsylttringer i Slutn. af forrige og Begyndelsen af dette Aarhundrede,
er Forskjellen overraskende og nærmest fremkaldt ved de Frem-
skridt, Saussures Undersøgelser frembragte, og som række baade
den physiske og chemiske Physiologi. Pladsen tillader ikke her at
fremdrage i det enkelte, hvori det Fremragende i disse talrige
Undersøgelser bestaaer; dette have andre tidligere gjort”); det
skal dog bemærkes, at de exacte Methoder og den klassiske Frem-
stilling søger sin Lige. Saussure stillede sine Spørgsmaal til Na-
turen klart og exact, derfor fik han tydelige og haandgribelige
Svar; derved er hans Behandling af Spørgsmaalene i sin Helhed
skabende og uovertruffen. — Under disse Forhold er det ingen-
lunde let at læse eller forstaa S./s Værk, og heri ligger ogsaa
Grunden til, at det ofte er bleven misforstaaet og mistydet. Der-
til kommer, at S. ikke opstiller Theorier, men af sine Data kun
udleder det, som en fin Skeptik og en glimrende Logik tillader
ham at udlede, ikke andet. Værket er under disse Forhold ikke
af den Beskaffenhed, at man kommer til Bunds i det ved at ar-
beide det igjennem een eller to Gange; nei, det er som Sachs
(Gesch. d. Bot. p. 539) siger: ,—wihrend es dem Leser iiberlassen
bleibt, sich die Uberzeugung selbst zu erwerben. Es var eben
kein didaktisches, sondern ein grundlegendes Werk, welches
— — Thatsachen faststellen wollte." Det er en Fylde af Forsøg
og af Kjendsgjerninger, et rigt Skatkammer, og man kan atter
og atter tage Excerpter derfra; man bliver aldrig færdig. Under
Erkjendelsen af den Uendelighed af plantephysiologisk Literatur,
der seer Lyset i vor Tid, og ved Sammenligning mellem denne
og Saussure's, Hales”, Niigeli” s og Boussingaults omtalte Skrifter
føres man til at indrømme, at man maa gaa til Klassikerne
for at se og lære at kjende den ægte, empiriske Behandling
af Videnskaben, som er bleven den til Del af de Mænd, af
hvem den er grundlagt og baaren frem gjennem Tiderne, og man
opfatter dette intet andet Sted saa godt som hos Saussure, hvor-
for hans Værk er dobbelt vigtigt. Men, idet Flere og Flere i nyere
Tid have lagt sig efter Plantephysiologien, er Originaludgaven af
dette Fundamentalværk bleven saa sjelden, at de enkelte Exem-
plarer næsten ere gaaede fra Haand til Haand. I mere end een
Henseende er det derfor et glædeligt Tidens Tegn at se en ny

+) jvfr. Sachs: Geschichte d. Botanik bis 1860. — 1875. pag. 537 og navnlig
k. Pedersen: Forelæsn. over Plantefysiologi. I. 1883. pag. 98—114.

215

tydsk Oversættelse deraf; denne er paa Opfordring af Pfeffer fore-

tagen af Wieler, og man maa være denne taknemlig derfor.

Oversættelsen er god, Udstyrelsen i 2 smaa, elegante Hefter nem

og smagfuld, Prisen, 3 Rmk. 60 Pf., meget moderat og den vel-

bekjendte Tavle godtreproduceret. Dermed anbefales den nye Udgave

paa det kraftigste til alle Plantephysiologiens Venner her tillands.
J. Christian Bay.

G. Walter: Uber die braunwandigen, sklerotischen Gewebeelemente
der Farne (Bibliotheca botanica Nr. 18) 1890.

De brune sclerotiserede Partier, der ere karakteristiske for de
fleste Bregners (Polypodiaceers) Grundvæv og ofte optræde i stor
Mængde, kunne i de undersøgte Tilfælde forfølges op til 3—4mm
under Stængelspidsen, hvor deres første Fremtræden tilkjendegiver
sig ved en svag Gulfarvning af visse Parenchymcellers Vægge.
Det Celleparti, der efterhaanden inddrages i denne Metamorphose,
untager Tenform og ender foroven og forneden med en enkelt
Celle; Cellevæggene fortykkes meget stærkt, dog paa den eien-
dommelige Maade, at de Vægge, der udadtil grænse op til al-
mindeligt Parenchym, forblive tynde ligesom i dette; denne For-
tykningsmaade er characteristisk for de paagjeldende Cellepartier.
Medens disse som Regel opstaa af det parenchymatiske Væv, paa-
vistes det kun i 2 Tilfælde at opstaa paa samme Maade som Pro-
cambiumstrenge i Urmeristemet, nemlig hos Oleandra hirtella og
Pteris aquilina. Saa snart Cellerne begynde at brunfarves miste
de deres Evne til at dele sig. Hos Davallia Mooreana findes der
en Mængde Krystaller af oxalsurt Kalk indesluttede i Grænse-
cellernes stærkt reducerede Lumen. Interessante Exempler paa
local, centripetal Tykkelsevæxt findes i Støttebundterne — Rus-
sows Benævnelse for disse Cellegrupper — i flere kjødede Bregne-
Rhizomer. Væggene ere i Almindelighed tydelig lagdelte og have
Porekanaler, der undertiden udvide sig indadtil. Støttebundterne
ere nær beslægtede med Støtteskederne, der direkte omgive Kar-
strengene. Det er iøvrigt et almindeligt Phænomen hos Bregnerne,
at Gul- eller Brunfarvning ledsager en stærkere Fortykning af
Cellevæggene. Af særlig Interesse er Forf.s Paavisning af, at de
parenchymatiske Sclerenchymceller i Rhizomernes, Bladstilkenes
og Røddernes Støttebundter, Støtteskeder o. s. v. ere uforvedede;
det samme finder i flere Tilfælde ogsaa Sted med de prosenchyma-
tiske Sclerenchymceller. Hvad disse Dannelsers physiologiske Be-
tydning angaaer, fik Forf. det Indtryk, at de vare bestemte til at
forøge 'Trykfastheden; i de brune lagvis anordnede og navnlig i
Peripherien forekommende Cellemasser seer Forf. en Erstatning for
den hos disse Planter manglende Kork. Afhandlingen, der er
ledsaget af 3 smukt udførte Tavler, slutter med nogle Under-
søgelser af disse Cellers chemiske Beskaffenhed; de brune Farve-
stoffer ere Phlobaphener, henhøre til Huminstoffernes Gruppe.

O. G. Petersen.

P. E. Miller: Om Bjergfyrren (Pinus montana Mill.). Et Forsøg i
bryg pr Plantegeographi. Tidsskrift for Skovbrug, Bd. 8, 9 og 11,
1886—89.

Skjønt fremkommen i et Tidsskrift, der væsentligt har Skov-
brugets Tarv for Øie, giver denne omfattende Afhandling saa
meget af ren botanisk Interesse, at der er god Grund til at hen-
lede Botanisk Forenings Medlilemmers Opmærksomhed derpaa ved
en kort Omtale af den i Foreningens ,,Meddelelser", Dette burde

mk 153

ogsaa have været Tilfældet med samme Forfatters tidligere ogsaa
i Tidsskrift for Skovbrug offentliggjorte, senere påa Tydsk og
Fransk oversatte betydelige Arbeide ,, Studier over Skovjord”.

Paa Grund af den store Interesse, der knytter sig til Bjerg-
fyrren som Culturtræ i vore Heder og Klitter og paa Grund af
det meget ufuldstændige Kjendskab, der havdes til dette Træs
Naturhistorie, bemyndigedes Forf. åf Finantsministeriet til at fore-
tage en Studiereise til Træets naturlige Voxesteder, for at skaffe
Klarhed over forskjeliige Spørgsmaal, og besøgte i Juni og Juli
1885 Bjergfyrbevoxningerne i de franske Alper, i Engadin i
Schweiz, i Sydbayern, Båhmerwald og Riesengebirge og har med-
delt Resultatet heraf i denne Afhandling, der falder i 4 Afsnit,
nemlig: 1. En kort Orientering i vor Kundskab til Bjergfyrrens
Naturhistorie, 2. En sammentrængt Skildring af de foretagne Ex-
cursioner, 3. Resultatet af Studierne over Artens Systematik og
Biologi, 4. En Meddelelse om dens Forhold til Danmarks Skov-
cultur.

I Indledningen gjør Forf. opmærksom påa, at Willkomm var
den første, der (1861) midlertidig bragte Klarhed i Kjendskabet
til Bjergfyrren, der er en overordentlig polymorph Art, ved skarpt
at adskille den fra Skovfyrren; de mange Former af Bjergfyr be-
tragtede han imidlertid som hørende til 3 Arter: P. uncinata, P.
Pumilio og P. Mughus. Senere paaviste Heer, at disse kun kunde
betragtes som Varietetsgrupper, og hertil sluttede Willkomm
sig 1875 (Forstliche Flora). Imidlertid var atter Holdbarheden
af P. montana og P. silvestris, Bjergfyrren og Skovfyrren som
Arter gjort tvivlsom ved Christs Undersøgelser (Flora 1864): Porf.
mener dog, at ikke nogen Botaniker nu til Dags vil vægre sig
ved i P. montana at se en fra P. sylvestris saa forskjellig Type,
at disse to Former maa opfattes som selvstændige Arter efter
dette Begrebs sædvanlige Betydning. Bjergfyrrens Hovedformer
bliver: da: 1.”P,.montana. var:'uncinata,: Krogfyr; 2.4 PORER
Pumilio, Dvergfyr, 3. P. m. var. Mughus, Mugofyr. For disse
Former gives den Willkommske Karakteristik og der redegjøres
for den geographiske Udbredning.

I 2det Afsnit (8de Bd. S. 257—332) skildres Excursionerne til
Bjergfyrrens naturlige Voxesteder, og dette Afsnit er meget under-
holdende at læse paa Grund af den Friskhed og Anskuelighed,
hvormed disse Skildringer ere givne; et Referat lader sig vanske-
ligt give, men her skal dog fremdrages nogle enkelte Punkter,
tildels med Forf.s egne Ord. Det første Besøg gjaldt de franske
Alper, hvor der forekommer betydelige rene Bevoxninger af Bjerg-
fyr, nemlig af den Form, der kaldes Krogfyr. Den voxer alm.
mellem 1600 og 2100 M. over Havet. Bevoxningerne ved Briancon,
hvor Undersøgelsen foretoges, dannes af Lærk, Skovfyr og Bjerg-
fyr, derimod spille hverken Rødgran, Ædelgran eller Zirbelfyr
nogen Rolle her, skjønt Skovene strække sig ned i Dalene langt
under disse Træers øverste Grænse; i tilstødende Partier af Al-
perne findes derimod disse Granarter i store Bevoxninger og nåa
c. 700 Meter højere op paa Bjergene; den største Udbredelse af
Bjergfyrren i de franske Alper falder i en Egn, hvor Gran-
arterne have havt Ondt ved at tilkæmpe sig Plads. N. før
Briancon ere Bjergskraaningerne bevoxede med Skovfyr indtil
mån kommer omtr. 1800 M. op, såa begynder Bjergfyrren at komme
frem og omtr. ved 1900 M. bliver den Eneherre. Paa dette Sted
findes forskjellige Heldningsforhold, der betinge interessante For-
skjelligheder i Vegetationen, uagtet Terrain og Bjergart ere ganske

217

de samme. Efterhaanden nemlig, som Expositionen bliver mere
sydlig, rykker Grænsen mellem Skovfyr og Bjergfyr høiere op,
saa at den endog ligger henved 2100 M. o. H. lige over Byen
Briancon, hvor den bratte Skraaning vender mod Syd og ikke
alene opvarmes af Sommermaanedernes stærke Solvarme, men
tillige opfanger de hede Vinde, der komme fra Syd op ad Du-
rance-Dalen. Hvor Bjergsiden derimod .dreier mod Nord, rykker
Bjergiyrren længere ned i Dalen, og paa den ret-nordlige Helde
naaer den endog næsten til Dalbunden ca. 1400 M. o. H. Paa en
Strækning af omtr. 2 Kilometers Længde bliver der saaledes
en Forskjel af henved 700 M. paa Beliggenheden af Grænsen mel-
lem disse to Træarter. Den sluttede Bjergfyrreskov, der forekom
her, lignede påafaldende en Rødgranskov i nogen Afstand og de
enkelte Træer, hvad enten de stod i sluttet Bestand eller mere
isolerede, mindede ogsaa habituelt meget om Rødgraner og sær-
lig havde de ikke Skovfyrrens foroven skjermformig udbredte
Krone. Høiden var ikke betydelig og Vedmængden ikke stor.
Det sværeste Individ, som var kjendt i Egnen, fandtes ca. 2300 M.
o. H.; det havde en Høide af 12,, Meter og en Diameter i Brysthøide
af 65 ctm.; dets Alder angaves til flere hundrede Aar. Den unge
Opvæxt var fuldkommen opret og enkeltstammet, selv hvor Plan-
ten stod ganske isoleret, men Væxten var langsom, saa at Træet
først ved det 50de Aar nåaer en Høide af 10 M.

Medens Bjergfyrren ved Briancon optraadte som et slankt
opretstaaende Træ findes det paa en anden Localitet i de franske
Alper i buskformede, lave Exemplarer, tildels endogsaa som for-
krøblet Krat, dog med Overgangsformer til den oprette Væxt;
denne buskede Væxt skyldes den overmaade magre Jordbund og
ikke langt derfra, -hvor Jordbundsforholdene ere bedre, findes
atter de opretvoxende Træer, ja endog meget høiere end ved
Briancon, nemlig påa 22—24 Meters Høide; man faaer her, hvor
Bjergfyrren voxer som Blandingstræ sammen med Lærk, ligesom
ved Briancon Indtrykket af, at den er et udpræget Skyggetræ.
Det er meget betegnende for Bjergfyrrens Udbredelse i Forhold
til Granarterne, at den først begynder at blive et fremragende
Blandingstræ. hvor disse forsvinde. Bjergfyrren forekommer alt-
saa dels i rene Bevoxninger, dels findes den som langsomt voxende
Skyggetræ indblandet mellem Lystræerne Lærk og Skovfyr, navn-
lig i de udstrakte Skove, som førstnævnte Træ danner, dels ende-
lig optræder den som mer eller mindre hbuskformig eller for-
krøblet Krat påa den tørre og løse Grusbund og de nøgne, op-
hedede, steile Kalkklipper. Man træffer Bjergfyrren lige fra de
tørreste og hedeste Localiteter i Dalbunden, endog kun i ca.
1200 M. Høide, indtil de koldeste nordlige Skrænter, hvor Sneen
bliver liggende helt ind i Sommermaanederne, og hvor der neppe
naaer en Solstraale ned; men paa Localiteterne af Mellemcharacter
har Forf. ikke truffet den; disse indtages af Skovfyrren. Samt-
lige i de franske Alper iagttagne Bjergfyrreformer hørte til Grup-
pen uncinata, altsaa til Krogfyrren, men iøvrigt med overmaade
stor Variation i Koglebygningen, såa at der umuligt kunde op-
stilles Undervarieteter af nogen Betydning.

I Schweiz findes Krogfyrren og Dværgfyrren; hin, hvis
største Udbredningskreds ligger V. for Schweiz, mødes med den
Øst fra kommende Dvergfyr. Af Forholdene i Øvre-Engadin. som
Forf. særlig har undersøgt, skal her fremdrages Bjergfyrrens Op-
træden ved St. Moritz. Her findes Skove med naturlige Bevox-

218

ninger af ikke mindre end 5 Naaletræer, nemlig Lærk, Zirbelfyr,
Rødgran, Skovfyr og Bjergfyr, men af dem alle har Bjergfyrren
beholdt den beskedneste Plads for sig, nemlig de vaade Mosedrag
og deres forsumpede Bredder; påa denne usle Bund, som de an-
dre Træer vrage, findes den dog i velvoxne Exemplarer, men dens
yderst langsomme Væxt viser, at den kun nødtvungen har valgt
saadanne Localiteter. Et andet Sted i nogen Afstand herfra fin-
des ejendommelige Afbrydelser af tætvoxende buskformige Bjerg-
fyr i Lærkeskoven, og det viste sig her, at det var en gammel
Lavinevei, Bjergfyrren havde taget tiltakke med, ikke fordi den
særlig havde tiltalt den, men fordi Lærken ikke hår kunnet
komme frem mellem de løse Blokke. Der skildres ogsaa andre
Vegetationsforhold som Støtte for den Anskuelse, at Bjergfyrrens
- Forekomst navnlig er betinget af, at den unddrager sig Concur-
rence med andre Træarter. Herefter gjennemgaaes Forholdene i
Syd-Baiern og Riesengebirge, men Pladsen tillader ikke at gaa
ind paa disse Skildringer. —

I et 3die Afsnit gjøres Rede for Skovfyrrens Bygning og Liv
paa naturlige Voxesteder (Yde Bd. S. 257—332). Skjævheden i
Koglerne tillægges der ikke videre Betydning som Varietetsmærke,
men det er dog for den, der indgaaende har syslet med denne
Sag, muligt at kjende Koglesamlinger fra forskjellige Lokaliteter,
f. Ex. dem fra Riesengebirge fra de østlige Alper og de mellem-
tyske Bjerge, og saadanne atter fra Dauphinés,' der synes at falde
sammen med Formerne fra Pyrenæerne og Aragoniens Bjerge.
Jo længere man fra disse sydligste Egne drager mod Nordost,
desto mindre, regelmæssigere og spinklere byggede blive Koglerne,
og desto mere tåbe de deres Prydelser af Kroge og store Torne.
Stillingen af Koglerne og Kimbladenes Antal kan Forf. heller ikke
tillægge nogen Værdi for Adskillelsen eller Begrænsningen af
Formerne. Forf. gjennemgaaer dernæst Træets Væxtformer paa
forskjellige Localiteter, og medens han i Almindelighed indrøm-
mer, at de locale Forhold have en betydelig Indflydelse paa de
Former, hvorunder Træet forekommer, have hans Undersøgelser
ledet ham til at frakjende Jordbundens chemiske Beskaffenhed
nogen Indflydelse i denne Henseende. Formen er til en vis Grad
constant, saaledes at den holder sig i Culturer paa gunstigere
Localiteter, eller man kan sige, at Variationerne saavel rumme
constante Eiendommeligheder som saadanne, der umiddelbart frem-
gaa af Voxestedets Indflydelse. Lige som Forf. tager Afstand fra
Willkomms Opfattelse af den systematiske Betydning af for-
skjellige Forhold i Koglen, såaledes stemmer .hans Erfaringer
heller ikke med W.s Udtalelse, at Bjergfyrren først og fremmest
behøver et betydeligt Kvantum atmosphærisk Nedslag og Luftfugtig-
hed. Der meddeles dernæst en Række interessante Undersøgelser
og Betragtninger over Træets Forekomst og Forhold til andre
Træarter med det Resultat, at Bjergfyrrens Forekomst i aldeles
overveiende Grad er betinget ikke af meteoriske og geognostiske
Aarsager, men af Kampen med Rivalerne og det Stadium af
Vandring, paa hvilket Arten befinder sig. Endelig behandles ud-
førligt Bjergfyrrens Forhistorie og dens Characteristik som Art.

Afhandlingens 4de Afsnit (llte Bd. S. 1—38), Bjergfyrrens
Forhold til Danmarks Skovcultur, er af mere praktisk Natur, og
skal derfor ikke omtales her, men Ref. skal slutte sin Anmeldelse
med en Opfordring til vore Botanikere om at gjøre sig bekjendte
med det foreliggende Arbeide, hvilket der er saa meget mere

219

Grund. til, som vor Literatur ikke er rig paa saadanne ind-
gaaende plantegeographisk-systematiske Undersøgelser.
O. G. Petersen.

Mindre Meddelelser.

Historisk Notits om Plasmaforbindelser. I ,Med-
delelsernes" 7de Hefte S. 102—54 gav Undertegnede en Oversigt
over vort Kjendskab til de omtr. siden 1880 kjendte Forbindelser
mellem Celliernes Plasma gjennem fine Perforationer i Celle-
væggene. Siden da (1885) er der, som rimeligt er, fremkommet
adskillige nye Undersøgelser paa dette Omraade, men særlig har
det interesseret mig i et lille Skrift af den tydske Plantephysiolog
Dr. A. Zimmermann, betitlet ,,Beitråge zur Morphologie und Phy-
siologie der Pflanzenzelle, Heft I, Tuibingen 1890, at see, at For-
holdet har været kjendt længe før end det ved Tang's Publica-
tioner blev bekjendt for den botaniske Verden. Zimmermann
fandt nemlig i Hofmeisters Efterladenskaber to vellykkede Teg-
ninger af Endospermen af Phytelephas macrocarpa og Caryota
urens, der paa det tydeligste vise de fine Kanaler gjennem Po-
rernes Lukkemembraner; at Hofmeister opfattede disse Kanaler
som plasmafyldte, slutter Zimmermann deraf, at de paagjeldende
Tegninger (de ere reproducerede i Zimmermanns Bog) låa i samme
Mappe som Tegningerne af Sirørene. Det maa erindres, at Hof-
meister døde længere Tid før TanglI's Arbeide udkom, og det fore-
kommer mig interessant, at en af den senere Tids vigtigste Iagt-
tagelser paa Cellelærens Omraade kan føres tilbage til en af vort
Aarhundredes mest fremragende Botanikere.

O. G. Petersen.

Den biologiske Station.

Under dette Navn oprettedes i Begyndelsen af 1890 paa Inden-
rigsministeriets Budget et flydende Laboratorium for Undersøgelser
vedrørende Fiskeriet. Det er bleven indrettet i en af Flaadens
Transportbaade, som er bleven udrangeret og ombygget til dette
Brug.

Den største Del af den agterste Halvdel af Fartøjet er ind-
rettet til selve Laboratoriet, der modtager Lys fra oven gjennem
to store Skylighter. Midt i dette Rum er anbragt et langt Bord
med Arbeidsplads for Forstanderen og eventuelt for Assistent,
besøgende Videnskabsmænd og Studerende. Paa Bordet findes 4
Aquarier, alle med Luftfornyelsesapparater. I det ene Hjørne
findes en større Dam eller ,,Tank" med gjennemhullet Bund, som
altsaa staaer i Forbindelse med Vandet udenfor. Desuden findes i
dette Rum Udklækningsapparater, Skuffer og Hylder til Samlinger
og Utensilier ete. Foran Arbeidsrummet findes Forstanderens
Kahyt og Lukafer for Videnskabsmænd og Studerende, samt
Messen, hvori Bibliotheket er opstillet. Paa Dækket findes en
større Saltvandsbeholder, som forsynes ved Hjælp af en Vindmølle,
og som bl. a. benyttes til at drive Luftfornyelsesapparaterne for
Aquarierne. Tijl den biologiske Station, som ikke selv kan bevæge sig,
hører en lille Naphtadamper, en Seiljolle og en mindre fladbundet

Baad. Formaalet med denne Station er, som allerede nævnt, at an-
stille videnskabelige Undersøgelser over saadanne Spørgsmaal,
som kunne have Betydning for det praktiske Fiskeri, hvilke Under-
søgelser foretages af Forstanderen, Dr. phil. C. G. Joh. Petersen.
Men ved Siden deraf vil Stationen ogsaa kunne benyttes til an-
dre Undersøgelser med rent videnskabeligt Formaal, idet der er
Plads til besøgende Videnskabsmænd. Endelig har Stationen i
den forløbne Sommer været benyttet til Cursus i Zoologi og Bo-
tanik for naturhistoriske Studerende. Det botaniske Cursus varede
i 14 Dage- og lededes af Dr. L. K. Rosenvinge. Disse Cursus,
som agtes fortsatte hver Sommer, give de Studerende fortrinlig
Leilighed til at blive bekjendte med Havets Dyre- og Planteliv.
Den biologiske Station, som fra Slutningen af Marts til Be-
zyndelsen af November 1890 har ligget i Holbæk Fjord, har i den
korte Tid den har bestaaet, vist sig fortrinligt svarende til sit
Formaal. Den har den store Fordel fremfor de i andre Lande
oprettede zoologiske Stationer, at den kan flyttes og vil kunne
anbringes påa alle Steder i vore Farvande, hvor der er tilstrække-
lig Læ. . Der er ingen Tvivl om, at den vil være af største Vig-
tighed for Fiskeriet, men det tør ogsaa haabes, at den vil faa
stor Betydning for Studiet af Dyre- og Plantelivet i de danske
Have, ogsaa paa Omraader, som ikke direkte staa i Forhold til
Fiskeriet. L. K. Rosenvinge.

Rettelse.

I min Afhandling ,,De danske Sphagnum-Arter" i den bo-
taniske Forenings Festskrift, findes p. 110, i Beskrivelsen af Sphag-
num obtusum, en meningsforstyrrende Trykfeil. Der staaer nem-
lig: ,paa Grund af Resorbtion af de yderste Hyalincellevægge,
sjeldent fibrøse: Randsømmen uregelmæssig grovttandet, bred,” Der
skal staa: paa Grund af Resorbtion af de yderste Hyalincellevægge,
uregelmæssig grovttandede, sjeldent fibrøse; Randsømmen bred.

I samme Afhandling er ved en Feiltagelse nm benyttet for
0,01 mm jstedetfor 0,001 mm, Cc. Jensen (Hvalsø).

Prisopgaver fra Videnskabernes Selskab.
for det Thottske Legat.

Da Mintz har paavist, at Stivelsen i den umodne Rug er
erstattet med Lævulin, og det i det Hele maa ansees for sandsyn-
ligt, at der i de stivelseholdige Frugter optræde helt forskjellige
Kulhydrater i de forkjellige Udviklingsstadier, udsætter Selskabet
en Sum af 400 Kr. for en af Præparater ledsaget Undersøgelse,
der omfatter vore fire Hoved-Kornsorter, og hvori der gjøres Rede
for Arten og — såavidt muligt — for Mængdeforholdet af de vig-
tigste deri paa forskjellige Modenhedstrin forekommende Kul-
hydrater. Der indrømmes en Frist til 31te Oktober 1893.

For det Classenske Legat. (Pris: indtil 500 Kr.)

En Mængde baade dyrkede og vildtvoxende Pianter have deres
Blade, Blomster, Knopper eller Grene angrebne af Galmider, der

iremkalde karakteristiske Misdannelser, Phytoptocecidier, f. Ex.
de tidligere under Navn af Erineum og Phyllerium beskrevne
Former, som ikke alene have uens Bygning hos forskjellige Vært-
planter, men som ogsaa optræde i forskjellige Former påa samme
Planteart. Der ønskes en samlet Oversigt over de i Danmark
forekommende Phytoptocecidier, ledsaget af Præparater, samt en
monographisk Fremstilling af de Arter af Phytoptus (i dennes ældre,
mere omfattende Begrænsning), der optræde i de forskjellige Mide-
zaller, som findes påa en bestemt Plante, særlig for at faa oplyst
om mulig flere af de habituelt forskjellige Midegaller påa samme
Planteart skyldes samme Mide i forskjellig Udvikling. Helst vælges
en Plante. hos hvilken de forekommende Midegaller have øko-
nomisk Betydning påa Grund af den Skade, de foraåaarsage, hvilket
i. Ex. er Tilfældet med nogle af de paa Bøgen optrædende. For
en enkelt Arts Vedkommende ønskes en såa fuldstændig Frem-
stilling som muligt af Midens hele Udviklingshistorie. Der ind-
rømmes en. Frist indtil 3lte Oktober 1893.

Døde.

Foreningen har ved Dødsfald mistet Følgende af sine Med-
lemmer: Conseiller honoraire A. Letourneux i Algier, Proressor
Maximovicz i St. Petersborg”), Dr. Jancka i Buda-Pesth, Frøken
R. Masson i Lausanne, Apotheker Indebetou i Avesta i Dalerne,
Cand. theol. Schutz i Helsingør. Undergartner Tscherning i Kjø-
benhavn og Planteur Jacobsen i Hæsede.

Til Medlemmerne.

D'Hrr. Medlemmer bedes erindre, at det er nødvendigt at op-
give Bopælsforandringer til Foreningens Bestyrelse, Adr. Botanisk
Museum, Kjøbenhavn, K., for at de forskjellige Forsendelser fra For-
eningen kan komme dem ihænde. Bestyrelsen har intet Ansvar,
hvis Forsendelser gaa tabte paa Grund af feilagtig Adresse.

Alle Pengeforsendelser bedes sendte directe til Kassereren, Hr.
Gartner Friedrichsen, Botanisk Have.

=) Optoges i Januar 1891 som corresponderende Medlem.

- ar
sæ Vs
ss
på
ss
Cd
-
)
"

å
ås, mi
li

33
MY
kr

, mg
.æ haj
2
mt KN ars RR
' N id
SYRER: 7 PR 1 Usa
", (4 TE ESTER AEG TES 7
- Ud e
9 "HO? Aber 4 Re SR AE
i RÆN NETSTED
SET ST TE NETTE KE ERE EEN] OT
hg nl vel ' 4? Æg
sa kr i
i Så dl i (4
2 &
' LÆ! j lv
å 5
Uj
nd - Ul
|| i
£ ”-
Di
j
Fi
å
'
så
Sass age ER ER
. BYS KLNSTI SN
"HE 11 å
aA "1 i "2
å fw ad
Ø BYDER ;
Tis , '
, KANE NS ØS M SE i w
t
å - £
d
Ås
i Rv
- os KØDP
- sr"
(J cr
TRY
Al i ere Fig

: Hjalmar Kiærsk: CL

— Det Ho

MEDDELELSER

DEN BOTANISKE FORENING
Bd. 2 Nr. 10. I KJØBENHAVN. December 1891.

(Udgivne som Tillægshefter til , Botanisk Tidsskrift".)

Foreningsmøder.

Mødet den 22. November 18907).

Dr. 0. G. Petersen meddelte Bidrag til Kundskaben om de
monocotyledone Stenglers Tykkelsevæxt; Foredraget vil senere
blive publiceret. :

Mødet den 20. December 1890. Tilstede vare: Cand. theol.
Balslev, Apotheker Becher, Cand. pharm. Becker, Handelsgartner
Bremer, Cand. mug. Børgesen, Lærer Claudi-Hansen, Stud. mag.
Didrichsen, Gartner Friedrichsen, Professor Grønlund. Frøken Hallas,
Stud. mag. Hartz, Assessor pharm. Hempel, Stud. mag. Ipsen,
Assistent Jansen, Cand. mag. Jensen, Cand. pharm. Johannsen, Cand.
pharm. Kruuse, Professor Lange, Cand. mag. Lange, Lærer Leth,
Skovtaxator Liitken, Stud mag. Mentz, Frøken Møller, Redaeteur
Mørck-Hansen, Kammerherre Miiller, Viceinspecteur Ottesen, Dr.
phil. 0. G. Petersen, Etatsraad Petit,. Etatsraad Piper, Dr. phil.
Poulsen, Docent Prytz, Anlægsgartner Rafn, Cand. mag. Raunkjær,
Dr. phil. Rosenvinge, Docent Rostrup, Directeur Rostrup og Professor
Warming.

Professor Warming meddelte nogle Studier og Iagttagelser
over Podostemaceerne.

Kammerherre Miiller meddelte nogle Iagttagelser fra
Bøgeskovbunden.

Det er egentlig Skovbundens physiske Egenskaber, at Fore-
dragsholderen har beskjæftiget sig med og i de senere Aar især
den muldede Bund påa Leer og Sand i Modsætning til Maar-
dannelserne. Taleren deler denne Skovbund i 2 Grupper: 1. den
beskyttede Bund dækket med 3 til 5 Ctm. Løv i Slutningen af
August og Begyndelsen af September før det nye Løvfald, og, 2. den
ubeskyttede Bund, fra hvilken Løvet er ført bort af Vinden og
destrueret af Sollyset. Under det Løvdække, som udmærker den
første af disse Localiteter findes væsentlig Rhizomplanter, dels
stavnsbundne, dels vandrende (med Warming) og disse 2 Grupper
kunne atter deles i flere, f. Ex. med overjordiske Rhizomer:
Asperula, Stellaria nemorum, Oxalis, Galeobdolon, Milium, Stellaria
Holostea, Veronica Chamaedrys og flere. Væxten foregaaer umiddel-
bart under Løvdækket eller i selve dette, ikke i Jorden.

En anden Gruppe af Vandrerhizomer har Jordstænglerne helt
i Jordens øverste Lag, men udbreder de yngste Rødder i det Lag,
i hvilket Rhizomet hos forrige fandtes: Convallaria majalis, Circaea

=) Listen over de tilstedeværende Medlemmer er ikke optaget i Protokollen,

224

lutetiana. — Hos Epilobium montanum udsendes Vinterknopper og
Rødder over Jorden, men i Løvdækket.

En tredie Gruppe af Vandrerhizomer udbrede sig dybere nede
i Jorden: Mercurialis, Stachys, Urtica dioeca, Melica uniflora.

En fjerde Gruppe har alle Overgange mellem lodrette og vand-
rette Rhizomer, og ere at anse som langsomme Vandrere: Viola
silvatica med den ældre Del af Rhizomet dybere end de yngre;
Ajuga reptans, Hieracium vulgatum. Fremdeles findes her en
Del Planter med lodrette Rhizomer saasom Primula elatior, Anemone
Hepatica og endelig en stor Mængde andre stavnsbundne Planter
med Løg og Knolde: Corydalis, Gagea, Scrophularia nodosa etc.
— Anemone nemorosa har, som bekjendt, et vandret Rhizom, som
Taleren har havt Vanskelighed med at tyde, da det snart hår den
yngste, snart den ældste Del øverst (altsaa noget skraat). En
nærmere Betragtning af Jorden paa den beskyttede. muldede
Bøgeskovbund, Rhizomplanternes Localitet, viser følgende Forhold :
Fjernes Bladdækket er Jordens Overflade paa charakteristisk Maade
noget ujevn med talrige smaa Høie, dannede af 2—3 Slags Regn-
orme altsaa Excrementmøddinger, og yderligere gjort ujevn ved
Muldvarpegange, Musehuller etc., medens Overfladen, naar Løv-
dækket nogen Tid har været fjernet, bliver ligesom tromlet. I
8—15 Ctm.'s Dybde forsvinder den kørnede Structur og afløses af
den brune løse almindelige gode Muld. Denne Bund synes ude-
lukkende at være beboet af Rhizomplanter. — De lodrette Rhizomer
(Primula og Anemone Hepatica), har i Begyndelsen af October
Vinterknopper lige i Jordens Overflade, men senere hen paa Efter-
aaret synes de at ligge dybere. Taleren har aldrig funden de
øverste Dele af disse Rhizomer dækkede af andet end Regnorme-
excrementer. De vandrette Rødder ligge i Begyndelsen alminde-
ligvis over Jorden, under Løvet, men strække sig herfra ind i
Excrementhøiene og forgrene sig der, ellers kun sparsomt. Taleren
mener, at det kun er tilsyneladende, at; Rhizomet drages ned i
Jorden, men åt det i Virkeligheden er Regnormene, der hypper
dem. Naar man undersøger de vandrette Vandrerhizomer (Asperula
etc.) saa viser det sig, at de ældre Rhizomer, der tidligere laa
under Løvdækket, senere blive begravede i Jorden paa Grund af
Dækning med Regnormeexcrementer. Noget Lignende synes at
være Tilfældet med de skraatstillede Rhizomer; Hieracium vulgatum,
der overhovedet især udvikles i den dybe Regnormemuld, har saa-
ledes påa den beskyttede Bund forlænget skraat Rhizom, medens
de nærstaaende H. murorum og caesium ikke voxe som fore-
gaaende, men have kort Rhizom ovenpaa Jorden. Virkelig Geotro-
pisme kan dog ogsaa være Aarsag til Rhizomernes Leiring i selve
Jorden, saaledes hos Circæa og Convallaria, hvor kun de over-
fladiske Rødder regelmæssigt bedækkes af Regnormeexcrementer.
Den tredie Gruppe af Rhizomplanter (Urtica etc.) vandrer paa
sædvanlig Maade i Muld ofte dybt nede og nåaa ikke Jordens
Overflade, men, hvor de forekomme paa fast Bund, forandres ganske
Rhizomets Karakter. Saaledes er Warmings Beskrivelse af Urtica
dioeca meget betegnende for dens Væxt paa visse Steder, hvor
Jorden er haard (jfr. Hjalmar Nilsson).

Hos Corydalis og andre Knoldarter ligge Jordstenglerne (Knolde
og Løg) i forskjellig Dybde, dybere i løs Muldjord, ofte næsten
ved Overfladen i fast Bund (Scrophularia). Der findes neppe nogen
naturlig Jordbund, hvis Tæthed er større end, at det samlede
Porevolumen udgjør 40 ”/,; men i den skjøre Bund varierer Jordens

225

Porevolumen mellem 50—60/,. Her er Jorden såa løs, at Plan-
terne af tredie Gruppe kunne vandre med Lethed.

Naar et Bøgeparti fældes, sygner Asperula- Vegetationen 35
Meter eller mere ind under den resterende Skov, ialtfald naar
dennes Rand vender mod Syd; Løvet blæser bort, Asperula og
Oxalis etc. blive abnorme med vantrevne Former; Stellaria nemo-
rum forsvinder meget hurtig, Viola silvatica kan holde sig noget
længere; længst holder paa disse Steder Anvmone nemorosa sig;
Melica uniflora og andre, som har dybere liggende Rhizomer, for-
svinde ogsaa temmelig snart. Kort efter indvandrer nye Plante-
former, der væsenligst ere Tueplanter: Veronica officinalis, Dactylis,
Luxula, Poa nemoralis, Aira caespitosa, Lapsana cammunis, Hiera-
cum murorum (,Hundegræsvegetationen”). 0. fl. Eiendommeligt
er det, at Majanthemum, der dog er en Rhizomplante, ligeledes
vandrer ind paa dette Stadium, men dens Rhizoms biologiske
Forhold ere andre. Paa de omtalte af Sol og Vind udtørrede
Partier findes kun Regnormeexcrementer af smaa i Overfladen
levende Former forskjellige fra åe store, der dannes under Løv-
dækket; de Regnormetuer, der forekomme paa den ubeskyttede
Bund, ødelægges hurtigt af Regnskyl, Sol og Vind, overhovedet
af Atmosphærilierne. Det er saaledes Regnorme + Løvdækket,
der i indbyrdes Forbindelse frembringer den muldede Bunds
charakteristiske løse Structur, der synes nødvendig for Udviklingen
af Rhizomplanterne. En ganske anden Art Muld paa 1—3 Ctm.'s
Mægtighed dannes i Skovranden af smaa Lubricineer og Insecter.
der kun danne et ganske tyndt Muldlag over en forresten fast
Bund, i hvilken hverken store Regnorme eller Muldvaåarpe udføre
nogen Bearbeidning. Den her forekommende Vegetation er en
Dværgvegetation. Agrostis vulgaris var. tenella er charakteristisk.
Localiteten udmærker sig ved Fattigdom paa Blomster, ved dimi-
nutive Expl. af Arten, Dværgformer, der danne ligesom et tæt
afhugget og blomsterløst Græstæppe —- saaledes især mod Vest.
Ved den sydlige Skovrand optræder især Hieracium Pilosella
tilligemed Mos og Lav. I den nordlige Udkant af Skoven fore-
kommer især en kraftig Mosvegetation, der hurtigt fremkalder
tørvagtige Dannelser med Blysand og Ahl som paa Jyllands Heder,
selv i såa frugtbare Egne som f. Ex. i Stevns.

Ogsaa i selve Maarlaget i Bøgeskove findes Rhizomer: Vaccinium
Myrtillus, Majanthemum, Aira flexuosa, Trientalis. Men dette
Lag er ogsaa endnu løsere end Mulden, Hulrum 60 %,: under
Maaren er den egentlige mineralske Jord særdeles tæt og fast, og
her findes slet ikke Rhizomer.

Efter Foredraget fulgte en livlig Discussion, hvori Prof. Lange,
Prof. Warming, Cand. Johannsen og fiere deltoge.

Mødet den 14. Februar 1891. Tilstede: Apotheker Boysen, Lærer
Claudi-Hansen, Stud mag. Didrichsen, Cand. theol. Feilberg, Gartner
Friedrichsen, Frøken Hallas, Assessor pharm. Hempel, Stud. mag.
Ipsen, Cand. pharm. Johannsen, Cand. pharm. Kruuse, Professor
Lange, Cand. mag. Lange, Dr. phil. Poulsen, Cand. mag. Raunkjær,
Dr. phil. Rosenvinge, Docent Rostrup og Professor Warming.

Professor Lange indledede en Discussion om nogle i den syste-
matiske Botanik forekommende Nomenclatur-Spørgsmaal.

Nedenstaaende Referat er en noget fyldigere Fremstilling af
de herhen hørende Spørgsmaal end de i Virkeligheden fremkom
paa Mødet, men da de have saa stor Interesse, anse vi det pas-
sende at lade dem fremkomme her til Overveielse for Landets
Botanikere.

226

En af de vanskeligste og mest indviklede Opgaver i den syste-
matiske og beskrivende Botanik er den, at orientere sig i Nomen-
claturens Vildnis. Denne Opgaves Vanskelighed rammer, om end
i forskjellig Grad, baade Familier, Slægter, Arter og Afarter. Et
Forsøg paa at bringe større Orden og Ensartethed i Nomenclaturen
ved at søge tilvejebragt Samstemning blandt Botanikerne, dels
om at træffe et skjønsomt Valg blandt det fra Fortiden arvede
Chaos af Synonymer og Homonymer, dels om Reglerne for frem-
tidig Navngivning blev gjort ved den internationale Congres i
Paris 1867. De i denne Anledning af Prof. Alph. de Candolle ud-
arbeidede Forslag bleve paa denne Congres'discuterede, og, efter
at være vedtagne med adskillige Ændringer, endelig redigerede af
DC. i den Form, hvori de ere publicerede (Lois de la nomenclature
botanique etc. 1867). Dette Actstykke kan betegnes som et godt
Fremskridt, og tjener endnu i mange Puncter som Rettesnor, men
da der efterhaanden har reist sig ikke faa Stemmer imod for-
skjellige af dets SS”) og da der i de forløbne 24 Aar er bragt
flere Spørgsmaal frem, som ikke vare behandlede i , Lois de la
nomencl.”, trænges der atter til en Revision af de da vedtagne
Regler. Indtil en ny Forsamling i dette Øjemed maatte blive
sammenkaldt, turde det formentlig være hensigtsmæssigt, om mindre
Grupper af Botanikere, f. Ex. i et enkelt Land eller i Nabolande,
forene sig om at drøfte forskjellige Puncter, der enten ikke omhand-
les i ,1loisf eller om hvilke der endnu hersker Uoverensstemmelse
med Reglerne eller mellem Botanikerne i samme Land indbyrdes.

Det vilde derfor vistnok være ønskeligt, om foreløbig de danske
Botanikere, særlig de, som give sig af med den system. Bot. vilde
vælge en Comité, der kunde forhandle om og efter afsluttet Over-
veielse forelægge den botaniske Porening til Vedtagelse forskjellige
Normenclatur-Spørgsmaal, om hvilke der hersker Meningsforskjel.
Ønskeligheden af en ensartet Nomenclatur i de danske botaniske
Skrifter kan neppe være tvivlsom, men selv om den foreslaaede
Drøftelse af slige Spørgsmaal ved et Udvalg ikke maatte føre til
Enighed om ethvert Punct, ville Forhandlingerne altid kunne bringe
Udbytte for Deltagerne, og selvfølgelig vil den, der ikke i alle
Puncter kan følge Flertallet, være berettiget til at beholde sin
Opfattelse, og hvad man end maatte blive enig om, kan kun have
Gyldighed, indtil en eventuel international Congres atter vil tage
Sagen op.

Blandt de mange Spørgsmaal, der kunde blive Gjenstand for
Prøvelse af det foreslaaede Udvalg, nævntes følgende:

1. Familienavnenes Endelser. Pariser-Congressen opstiller som ,
Regel (art. 21): Endelsen åceæ føjes til Navnet af en (helst frem-
ragende) Slægt i Familien, dog med følgende Undtagelser (art. 22):

a. Særlige, ved alm. Vedtægt hævdede gamle Familienavne”>)
for større Familier, beholdes f. Ex. Cruciferæ, Asperifoliæ, Labiatæ,
Umbelliferæ, Gramineæ etc.

b. Slægtnavne paa is og ix danne Endelserne ideæ, iceæ eller
ineæ, f. Ex. Berberideæ, Hydrocharideæ, Tamaricineæ, Salicineæ.

+) Den mest radicale Modstand imod de af Congressen vedtagne Regler er

reist af M. St. Lager i ,Reforme de la nomenclature botanique" (Lyon 1880),

og ,Nouvelles remarques sur la nomendcl. bot.” (1881), som med ubarmhjertig

Stringens gjør Congressen ansvarlig for den fremdeles herskende Forvirring

og Mangel paa Conseqyens, men søm trods mange træffende Bemærkninger,

der bør tages tilfølge, driver Fordringen saa vidt, at den neppe nogensinde
kan ventes bragt til Udførelse.

+35) Det kan dog neppe anbefales at optage (som i den nyeste Udg. af Hartm. skand.

Flora) de forlængst henlagte linnéiske Navne (Calamaciæ, Verticillatæ etec.).

227

c. Meget lange og derfor ildeklingende Familienavne undgaas,
f. Ex. Potamogetonaceæ, Lentibulariaceæ>).

Af de danske Familier ville største Delen kunne formes efter
Hovedregelen, men enkelte Familienavne, som ikke opfylde For-
dringen at være dannede efter et Slægtnavn med Tilføjelse af
Endelsen aceæ, maa enten omformes efter Hovedregelen, f. Ex.
Amygdalaceæ istedetfor Drupaceæ, og i Analogi dermed Pyraceæ
istedetfor Pomaceæ, eller beholde den tilvante Form f. Ex. Hippo-
castaneæ og altsaa falde ind under Undt. a.

2. Slægtnavne med de græske Endelser os eller ov ere meget
uconseqvent anvendte i den almindelige Praxis, og større Ens-
artethed bør tilsigtes. Der skrives saaledes i Almindelighed:

Arctostaphylos men Oxycoccus

Rhododendron — Batrachium
Liriodendron — … xDelphinium
Polycarpon — Heracleum

Sphærophoron — … Gnaphalium

Efter den almindelige vedtagne Regel, at Endelserne latiniseres,
bør der altsaa skrives: Arctostaphylus, Rhododendrum+"), Poly-
carpum o.s.v.

3a. Artsnavne for urteagtige Planter rette sig i Kjøn efter
Slægtnavnet. Men fra denne gamle og naturlige Regel gives ikke
faa Undtagelser i Praxis, som bør rettes. Der skrives f. Ex. al-
mindelig (rigtigt) Myosurus minimus, Cynosurus cristatus, men
(urigtigt) Scorpiurus subvillosa; ligeledes (rigtigt) Lotus eorniculatus,
men (urigtigt) Melilotus alba. Det bør altsaa hedde: Scorpiurus
subvillosus, Melilotus albus o.s. v. Da Græsslægten Nardus er
urteagtig, turde det være rigtigst at lade Artsnavnet rette sit Kjøn
derefter (N. strictus), thi Oldtidens Nardus-Navn””%) har Intet med
det Linnéiske Græsnavn N. at gjøre, og ved at give dette sidste
Hankjøns-Artsnavn, henledes altsaa Opmærksomheden paa de for-
skjellige Familier (Valerianeæ og Gramineæ), hvortil vedkommende
Plante høre 7%).

b. For træagtige Planters Vedkommende er Regelen der-
imod den, at Hankjøns-Slægtnavne drage Hunkjøns Artsnavne
efter sig. Men denne Regels Anvendelse er meget vilkaarlig.
Regner man til træagtige Planter ogsaa større Buske, maa f. Ex.
Slægter som Rhamnus, Evonymus, Cytisus, Philadelphus ogsaa
have Artsnavne med fem. Endelse. Men der skrives iflæng Rham-
nus catharticus og Rh. cathartica, Evonymus europæus og europæa,
Cytisus alpinus (ikke alpina) o.s.v. Slægter, der have overveiende
træagtige, men nogle urteagtige Arter, betragtes snart som mascu-
line (f. Ex. Rubus ehamæmorus, odoratus, fruticosus), snart som
fem. (Cornus suecica, sangvinea, alba). Her vilde en Ændring i
Retning af større Conseqvents være ønskelig.

4. En Gradforskjel mellem Begreberne subspecies, varietas,
subvarietas og forma er ofte vanskelig at drage, og det, som nogle

+) Istedetfor disse kunde (i Samklang med Undt. a) benyttes henholdsvis
Navnene Fluviales, Lentibularei).

xx) Slægtnavne med den græske Endelse wv beholde derimod Endelsen on, f. Ex.
Tragopogon, Potamogeton. At nom. propr. med Endelsen on (f. Ex. En-
dymion), beholde denne Endelse uforandret, er en Selvfølge.

++%) Hunkjøns Endelsen for de Gam.es Nardus skriver sig forøvrigt vistnok fra
Spica (Nardi) indica celtiea o.s.v., saa at det ikke er selve Navnet Nardus
der er foem.

+) Slægten Potamogeton har endog været tillagt 3 forskjellige Kjøen, nemlig
masc. (den sædvanlige Opfattelse), neutr. (Hornemann 0. Fl.) og foem. (Hartm.
skand. Fl. XII Uppl.).

Forfattere kalde Varietet, optræder hos Andre som Underart o0.s. v.
Det maa indrømmes, at der om Regler i denne Henseende er
Meningsforskjel mellem Forff., og at der til Afgjørelsen kræves,
naar man ikke vil nøjes med et Skjøn, omhyggelig Undersøgelse
1 hvert enkelt Tilfælde. Men i hvert Fald maa man kunne blive
enig om, hvorledes Kjønsbetegnelsen i ethvert af disse Tilfælde
hør ske. Bruges. som ofte skeer, græske Bogstaver til at betegne
Varieteter, maa Kjønnet af Varieteten rette sig efter Artsnavnet,
t. Ex. Ranunculus acer /, multifidus, Leucanthemum vulgare ,
hirsutum etc.: benytter man derimod Betegnelsen varietas, formå
0.S.v. vil det formentlig være rettest at lade det derpaa følgende
Navn være foem., f. Ex. Melandrium vespertinum varietas crassi-
folia, Ranunculus repens forma pleniflora o. s. v. — I Monographier,
hvor alle bekjendte Afarter og Former opregnes og beskrives, kan
den førstnævnte Betegnelsesmaade være passende (subspecies be-
tegnes da alm. med Tal, Varieteter med græske, Former med la-
tinske Bogstaver), men i Floraer for enkelte Lande, hvor ofte en
eller flere af de opstillede Afændringer mangle, er en slig Udtryks-
maade mindre heldig, og det vil der være at foretrække at benytte
Foem.-Endelsen efter et forudgaaende subsp., var. 0. s. v.

5. Bastarder. Om disse opstiller Congressen (Art. 24) den
Regel, at Planter af utvivlsom hybrid Oprindelse opføres med et
x mellem de 2 Stamplanters Navne, af hvilke (saavidt Sikkerhed
haves) Støvplantens Navn sættes først, Ægplantens Navn sidst.
(Verbascum thapsiformi X phoeniceum, Cirsium oleraceo X acaule),
men nåar den formodede Hybriditet ikke kan bevises, bruges et
enkelt nomen specificum (med forudgaaende X), f. Ex. X Salix
viridis (og som Synon. S. fragili X alba?)”)

6. Prioritets-Spørgsmaalet omfatter dels ældre Navnes Beret-
tigelse fremfor Synonymer af yngre Datum, dels Spørgsmaalet
om, hvilken Forfatters Navn, der skal knyttes til en Slægt eller
Art. I første Henseende er det nu af de Fleste vedtaget at fore-
trække det absolut ældste Slægts- eller Artsnavn, ogsaa i det Til-
fælde, at Artsnavnet er overført fra en Slægt til en anden. forud-
sat at der ikke allerede existerer en Art af samme Navn i denne
Slægt, og den samme Regel følges med en lignende Indskrænkning,
naar en Varietet ophøies til Art. Den samme Regel anbefales af
Congressen (Art. 59), dog med nogle Indskrænkninger, hvoriblandt
a) naar et Navn udtrykker en Egenskab, som giver en falsk Fore-
stilling om Arten (Art. 60, 3) og b) naar Navnet er dannet af 2
forskjellige Sprog (60, 4). Hertil maa føjes hvad Congressen (Art.
28 og 36) anbefaler dem, der ville bekjendtgjøre Plantenavne, bl.
a. ikke at give Slægtsnavne, der forud ere anvendte i Zoologien,
at undgaa Artsnavne, som udtrykke en fælles Charakter for alle
Arter i samme Slægt, og at undgaa Artsnavne, der danne Pleonasme
med Slægtnavnet (f. Ex. Spiranthes spiralis).

Blandt de Artsnavne, som støde an imod Congressens oven-
nævnte Undtagelser fra Regelen, og derfor give Anledning. til
Kritik, kan exempelvis nævnes følgende:

+) Idet jeg slutter mig til Congressens Regel i denne Henseende, kan jeg ikke
være enig med Raunkiær (Dansk Excursions Flora) i Benævnelsen af Pile-
slægtens Arter, da Krydsbefrugtningen i denne Slægt vistnok i mange Til-
fælde er sandsynlig, i enkelte maaské sikker, men i andre Tilfælde tvivlsom
eller i hvert Fald ikke bevist. At udfinde Stamplanterne er i hvert Fald
vanskeligt, f. Ex. om S. lanceolata er opstaaet ved Krydsning af S. viminalis
med 3. Capre+ eller cinerea; S. dasyclados ansér jeg for en fortrinlig Art;
S. stipularis er maaské snarere en Var. af S. viminalis end en Bastard
(B. ans-er begge disse for Hybrider af S. viminalis og cinerea).

229

Navnet Platanthera (Orchis) montana (Schmidt) er ældre end
P. chlorantha Cust., men giver en falsk Forestilling om Artens
biologiske Forhold, idet den altid voxer paa Enge eller i skygge-
fulde Skove, hvorimod P. solstitialis Boenn. voxer paa Bakker.
Det yngre Navn fortjener derfor at vælges.

En lignende Bemærkning gjælder om Pulsatilla Pratensis (L.),
som ikke findes paa Enge, men altid paa sandige Bakker, hvorfor
Navnet kan vildlede. Det ret betegnende yngre Navn (P, nigricans
Størck. 1771) turde derfor være at foretrække.

Lunaria annua L. Dette Navn giver en falsk Karakter for
en afgjort toaarig Plante, hvorfor Navnet L. biennis Mønch bør
gives Fortrin.

Populus græca Ait. voxer ikke i Grækenland, men i Nord-
Amerika, og maa derfor vige Pladsen for det yngre P. tremuloides
Michaux. Ligeledes er Salix babylonica L. ikke fra Vestasien,
men fra Japan og China, Bergia capensis L. ikke fra Cap, men
fra Ostindien og Ægypten, hvorfor den er omdøbt til B. verticillata
Willds'o''ssv.:

Blandt Navne, for hvilke den strenge Prioritet ikke fortjener
at hævdes, maa nævnes Littorella lacustris L. Det ældste Navn
for denne var, som bekjendt Plantago uniflora L., men da Arten
af Linné selv blev udsondret fra Plantago, hvor Navnet uniflora
var meget passende og opstillet i en egen Slægt Littorella, gav
han den tillige et nyt Artsnavn. De Forfattere, der strengt fast-
holde Prioriteten og benævne den Littorella uniflora. protestere
altsaa imod Linnés Ret til at forandre et ældre Navn og frem-
kalde den Formodning, at der i Slægten Littorella ogsaa findes
flerblomstrede Arter.

Da Navngivningen i Systematiken først og fremmest har til
Formaal at betegne en bestemt Gjenstand med et bestemt Navn,
og dernæst, at Forbindelsen mellem Navnet og dets Gjenstand er
klar og utvivlsom, kan Prioritets Hensynet ikke gjøre Fordring
påa at være ene afgjørende, hvilket vil have stadig Forstyrrelse i
Nomenclaturen til: Følge, naar efterhaanden ældre Navne drages
frem, og forlanges indsatte i Stedet for almindelig vedtagne og
for alle vel bekjendte Navne, paa Grund af at disse ere yngre.
Et vist Hensyn til lang Tids Hævd bør her utvivlsomt gjøre sig
gjældende, og Hensynet til Prioriteten kan komme til sin Ret,
som et historisk betydningsfuldt Moment ved at anføre det ældste
Navn for en Slægt eller Art blandt Synonymerne, helst med An-
givelse af Aarstal.

b. Spørgsmaalet om Citationsmaaden af Forfattere ved Slæg-
ters og Arters Navne har været meget omtvistet, og i Congressens
Commentar er gjort udførlig Rede for Meningsforskjellene i denne
Henseende. Uenigheden har især dreiet sig om, hvor vidt for
Arternes Vedkommende Slægt- og Artsnavnene udgjøre et udadskil-
leligt Hele eller ere selvstændige hver for sig. Det sidste Forhold
synes nu at finde mest Tilslutning, såa at den, der først har op-
stillet en Art, beholder sin Ret til at nævnes som saadan uafhængig
af i hvilken Slægt Navnet anbringes, dog saaledes, at den, der har
foretaget en slig Overførelse, nævnes ved Siden af den oprindelige
Autor til Arten, f. Ex. Chimophila umbellata (L.) Pursh>”) betyder, at

") Andre foretrække at skrive Chimophila umbellata Pursh (L.), men hvilken
af disse to Udtryksmaader man vil vælge, har det Fortrin, at man paa den
kortest mulige Maade yder begge de paagjældende Forff. deres Part. De
andre foreslaaede Betegnelser, f. Ex. ,,Linné sub Pyrola" eller , Linné sp.”
ere neppe saa heldige, bl. a. fordi de optage mere Plads.

230

Linnés Pyrola umbellata af Pursh er overført til Slægten Chimo-
phila. De som betragts Arts- og Slægtsnavne som uadskillelige
og derfor skrive Ch. umbellata Pursh uden at tilføje Linnés Navn,
overse, at L. dog er den, hvem Artens Navn skyldes og som derfor
ogsaa har Krav paa at nævnes. |

7... I Henseende til Slægters Begrænsning hersker der ikke
liden Uoverensstemmelse mellem de forskjellige Forfattere, idet
nogle af disse ere mere tilbøjelige end andre til at kløve Slægter
i flere. Det tør derfor ikke ventes, at der kan opnaaes fuld Over-
ensstemmelse i dette Punkt, men for saa vidt der existerer gode
monographiske Værker, der kunne danne Grundlag for en Forhand-
ling, turde det dog være muligt, at man ved gjensidig Imødekømmen
kunde opnaa en såa vidt mulig ensartet Nomenclatur for følgende
Slægter af den danske Flora:

Bromus — Schedonorus Arabis — Turritis
Triticum — Agropyrum Thlaspi — Capsella
42 Succisa Sagina — Spergella

Seabioge" == i Trichera Cerastium = Malachium
Carduus — Cirsium Tek: f Viscaria .

Filago YconIS 1 Melandrium
Gnaphalium+ Antennaria Rhamnus — Frangula

| Helichrysum == Epilobium — Chamænerium
Inula — Pulicaria Pyrus — Malus
Chenopodium — Blitum Prunus — Cerasus
Anchusa — Lycopsis Lathyrus — Orobus
Linaria — Chænorrhinum Cytisus — Laburnum
Sel; | Cnidium
Selinum p

eucedanum

Efter Foredraget udspandt sig en længere Discussion, hvori
deltoge bot. Gartner Friedrichsen, Cand. pharm. Johannsen, Prof.
Lange, Dr. Poulsen, Cand. mag. Raunkjær, Dr. Røsenvinge, Docent
Rostrup og Prof. Warming.

Mødet den 28. Februar 1891. Tilstede vare: Apotheker Boysen,
Gartner Friedrichsen, Frøken Hallas, Stud. mag. Hartz, Cand. pharm.
Johannsen, Museumsinspecteur Kiærskou, Cand. pharm. Kruuse, Pro-
fessor Lange, Stud. mag. Lassen, Etatsraad Petit, Dr. phil. Rosen-
vinge, Docent Riitzou, Capitain Toussieng og som Gjæst Docent
Røostowzeff fra Moskwa.

Docent Rostowzeff gav de i Videnskabernes Selskabs Oversigt
optagne Meddelelser om Ophioglossum vulgatum.

Mødet den 24. Marts 1891. Tilstede vare: Apotheker Boysen,
Stud. theol. Bøggild, Cand. mag. Børgesen, Stud. mag. Didrichsen,
Baron Eggers, Cand. pharm. Gelert, Professor Grønlund, Frøken
Hallas, Cand. pharm. Hansen, Stud. mag. Ipsen, Cand. mag. Jensen,
Professor Johnstrup, Museumsinspecteur Kiærskou, Cand. pharm.
Kruuse, Stud. mag. Lassen, Professor Lange, Cand. mag. Lange,
Stud. mag. Mentz, Etatsraad Piper, Dr. phil. Poulsen, Stud. mag.
Ravn, Dr. phil. Rosenvinge, Docent Rostrup, Stud. med. Strandgaard,
Kaptein Toussieng, Professor Warming og som Gjæster Stud. mag.
Bay og Kontorchef Ryberg.

Stud. mag. Hartz holdt et Foredrag om Vegetationen i
Sydgrønland.

Mødet den 18. April 1891. Tilstede vare: Stud. theol. Bøggild,
Cand. mag. Børgesen, Overlæge Gad, Frøken Hallas, Stud. mag.
Hartz, Provisor Jensen, Cand. mag. Jensen, Cand. pharm. Johannsen,

231

Museumsinspecteur Kiærskou, Cand. pharm. Kruuse, Professor
Lange, Cand. mag. Lange, Viceinspecteur Ottesen, Dr. phil. 0. G.
Petersen, Etatsraad Piper. Stud. mag. Ravn, Dr. phil. Rosenvinge,
Docent Rostrup, Directeur Bostrup, Etatsraad Steenstrup, Professor
Warming og som Gjæster Stud. mag. Bay og Premierlieutenant Ryder.

Stud. mag. Hartz holdt Foredrag om Vegetationen i Nord-
grønland.

Mødet den 2. Mai 1891. Tilstede vare: Stud. mag. Bornebusch,.
Apotheker Boysen, Stud: theol. Bøggild, Stud. mag. Didrichsen, Cand.
pharm. Gelert, Stud. mag. Hartz, Administrator Holm, Cand. pharm.
Johannsen, Museumsinspecteur Kiærskou, Cand. pharm. Kruuse, Pro-
fessor Lange, Cand. mag. Lange, Lærer Leth, Exam. pharm. Lund,
Seminarielærer Mortensen, Dr. phil. 0. G. Petersen, Etatsraad Piper,
Dr. phil. Poulsen, Stud. mag. Ravn, Dr. phil. Rosenvinge, Docent
Rostrup, Directeur Rostrup, Cand. pharm. Schou, Kaptein Toussieng
og Professor Warming.

Professor Lange bragte paany Nomenclatur-Spørgs:
maalene frem og foreslog Nedsættelsen af et Udvalg, for at søge
opnaaet Enighed blandt de danske Botanikere paa dette Omraade.

Efter nogen Discussion valgtes til Medlemmer af Udvalget:
Professor Lange, Professor Warming, Dr. Rosenvinge, Docent Rostrup.
og Cand. mag. Raunkjær.

Dr. phil. Rosenvinge meddelte nogle nye botaniske Bidrag
fra Grønland. Taleren omtalte de i de to sidste Aar foretagne
Indsamlinger i Grønland, hvilke for største Delen hidrørte fra Stud.
mag. Hartz. Nye for Grønland vare de af Hartz fundne Atriplex
Bahingtonii Wocds og Juncus supinus Moench samt den tidligere
af Cand. S. Hansen fundne Sparganium minimum Fr. Foredragets
Indhold vil blive publiceret i den sidste Fortsættelse af Meddelelser
om Grønland III.

Dansk botanisk Literatur i 1890.
Sammenstillet af I. Christian Bay.

Nogle af d”Hrr. Forfattere have ogsaa iaar assisteret mig ved
Opgivelse af deres Publicationer.

A. Danske Originalværker, udgivne i Danmark.
I. Danske Tidsskrifter.

Aarbog, Universitetets, for 1888—89. Heri Beretning om Bo-
tanisk Have (ogsaa som Særtryk).

Archiv for Pharmaci og technisk Chemi, redig. af. S. M.
Trier, Bd. 45, 1890. Heri som Referater: Sterilisationen af
Mælk eft. Sohxlets Methode, pag. 21. — Paavisning af Saec-
charin i Øl, pag. 22. — En Svamp, der lever i Valmueolie,
pag. 23. — Mælkens Frihed for Kim og Sohxlets Mælkesterili-
sationsapparat, p. 63. — Absorbere Planterne Kvælstof directe
af den atmosfæriske Luft? p. 101. — Glycerindannelse ved Gjæ-
ring, p. 247. — Om melet og glasset Byg, p. 352.

Botanisk Tidsskrift, udg. af den botaniske Forening i Kjøben-
havn, redig. af Hjalmar Kiærskou. 17de Bind 4de Hefte; se:
Bay, Børgesen, Friderichsen og Gelert, Kiærskou samt Poulsen.

232

Festskrift, udgivet af den botaniske Forening i Kjøbenhavn i
Anledning af dens Halvhundredaarsfest, den 12. April 1890.
Udg. m. Underst. af Carlsberg-Fonden. M. 10 Tavler og Fig.
iTexten; se Chr. Jensen, Lange, Mortensen, Poulsen, Rostrup,
Ritzou og Warming.

Et udførligt Referat af Festen findes i Medd. f. d. bot.
Foren. Bd. 2, H. 7—8, pag. 154—177.

Gartnertidende, Organ for alm. dansk Gartner-Forening, redi-
geret af L. Helweg. 6te Aargang. Heri: Sneens Indflydelse
påa Frøets Spiring pag. 5, Havebønnens Hjemstavn p. 147,
Kirsebærblommetræet (Prunus cerasifera Ehrh.) p. 198. Af-
bildninger af: Anthurium Veichti p. 9, Philodendron Andrea-
num p. 17, Davallia tenuifolia Veichtiana p. 33, Impatiens
Jerdoniae Wight p. 51, Odontoglossum Phalænopsis p. 61, Lo-
belia litoralis A. Cuningh p. 69, Alocacia Reginae p. 93, Wat-
sonia iridifolia var. O'Brien p. 101, Holmskjoldia sanguinea
p. 110, Arum sanctum p. 117, Clethria arborea p. 125, Hy-
pericum Moserianum p. 165, Waldsteinia fragarioides p. 205. —

Landmandsblade, Ugeskrift for Agerdyrkning, Kvægavl og
Mælkeridrift. udgivet af I. P. Petersen, 23. Aarg. 1890; se:
Dalgas, J.L, Jensen, P. Nielsen, Rostrup og Tuxen. Endvidere
som Referater eg Recensioner: Kornsorternes Brand (om J.L.
Jensen), pag. 191. Inmsektædende Planter, p. 571. —

Meddelelser fra den botaniske Forening i Kjøbenhavn,
redigeret af Hj. Kiærskou og S. Ritzou, Bd. 2, Nr. 7 &8; se:
Bay, Gelert, Lange, Mortensen, Rosenvinge, Rostrup og Warming.

Meddelelser om Grønland, udgivne af Commissionen for Le-
delsen af de geologiske og geografiske Undersøgelser over Grøn-
land. Hefte 13. (Ogsaa med Titlen: Bibliographica Groen-
landia, eller Fortegnelse paa Værker, Afhandlinger og danske
Manuscripter, der handle om Grønland, indtil Aaret 1880 incl.
Paa Grundlag af C. G. F. Pfaff's Samlinger udarbeidet af P.
Lauridsen, 264 pagg., 8vo. (Reitzel), se: Warming. FÉ

Meddelelser, Videnskabelige, fra den naturhistoriske
Forening i Kjøbenhavn for Aaret 1890, dte Aarti's 2den
Aargang, udgivne af Selskabets Bestyrelse, 1891+), se: Bør-
gesen, Heimerl, Radikofer, Stefånsson, Rostrup og Warming.

Naturen og Mennesket. Illustreret Maanedsskrift for Natur-
kundskab og Naturbeskrivelse, redigeret af S Mørk-Hansen
III—IV. 1890; se: Eggers. Hansen og Warming.

Heri uden Angivelse af Forf.: Bd. III: Ved Bakterier ly-
sende Krebsdyr, pag. 115, Plantelevninger fra Mumiegrave i
Peru, pag. 223. Bd. IV: Bælgplanternes kvælstofsamlende
Evne pag. 268. Danmarks største Kirsebærtræ, pag. 319.

Et Par Abnormiteter (Rødgran, Ahorn og hvid Anemone).
[Omslaget paa December-Heftet 1890.] En insektfangende
Plante [Bartonia aurea]. (ibidem.) Strudsvingebregnen [Nyt
Findested!] (Omslaget paa Marts-Heftet 1890.). —

Ny pharmaceutisk Tidende, redig. af E. A. Petersen, Bd. 22
Heri som Referat: Bakterigifte, pag. 201. — Sputum-Under-
søgelse. pag. 395; se: Dam, Laache.

Om Landbrugets Kulturplanter og dertil hørende Frøavl;

udgivet af Foreningen til Kulturplanternes Forbedring. Nr.8:

Beretning om Virksomheden i Aarene 1888—89 ved E. Rostrup;

se: Deichmann og E. Møller-Holst.

4) Særtryk af Afhandlingerne udkom 1890.

233

Nationaltidende. Heri ,,Havetidende”, ved J. Uldall, Tirsdag
Morgen: Landbrugstidende, Fredag Morgen. — Uden Navn:
Bacteriernes Formeringsdygtighed i Mælken %/; Ukrudts-
planter og deres Bekæmpelse ”/,; se: P, Nielsen, Tuxen og
Zeiner-Lassen.

Tidsskrift for Skovvæsen, Organ for Dansk Skovforening,
udgivet af C. V. Prytz og A. Oppermann, 2Zdet Bind, 1890.
Joh. Møller, Kbhavn.; se: Oppermann, Schrøder og Rostrup.

Ugeblad, udgiven af Aalborg Amts Landboforening, redig. af
H. P. Hansen, 8de Aargang, 1890. — Se: P. Nielsen og Ro-
strup. Endvid. som Ref. ell Rec.: pag. 38: Bacterier i Mælk,
pag. 151: Saccharin, pag. 267: Flødens Syrning ved Renkul-
turer af Bacterier, pag. 315: Ærtetræthed (i Analogi med Roe-
træthed, et Nematode-Fænomen), pag. 361: Straalesvamp (Acti-
nomycose), (om Actinomyces, Angreb paa dyriske Organismer).

Ugeskrift for Landmænd, redig. af Erh. Frederiksen og H.
Hertel, 1890, I—II; se: Frantzen, Jensen, Nielsen, Rostrup og
Storch. Uden Mærke: Bælgplanternes Rodknolde (I, pag. 23);
Kløverdyrkning ved Mikroorganismer (I, pag. 67); Hellriegels
Forsøg (I, pag. 335).

2. Danske ODriginalafhandlinger, udgivne i Danmark.

Andersen, Anton: Danmarks Bregner. En populær Monografi,
36 pagg., &8vo min., Odense, Hempel, 85 Øre.

Bay, J. Christian: Tillæg til Prof. Warming: Den danske bo-
taniske Literatur fra de ældste Tider indtil 1880. (Bot. Tidsskr.
BRL) TE Fra "de ældste! Tider Indtil 48005 (Bor "Predsskr:
Bd. 17, pag. 315.)

— Dansk botanisk Literatur i 1889. (Medd. f. d. botan. Foren.
Bd.-2, H. 7—8, pag. 149.)

Bredsted, H. C.: Haandbog i dansk Pomologi. Første Bind:
Pærer. 10de Hefte, 32 pagg. og 1lte Hefte, 66 pagg. 8&8vo.
Odense, Hempel; se Rostrup.

Børgesen. F.: Nogle Ericinee-Haars Udviklingshistorie. (Bot.
Tidsskr. Bd. 17, pag. 317.)

— Desmidieae. (Warmings Symbolaåe åd cogn. fl. Brasil. cent,
part XXXIV.)

Catalogue des plantes que ,la société botanique de Copen-
hague" peut distribuer au printemps 1890.

Dam, E.: Henrik Smid og hans Lægebog. (Ny pharm. Tid. Bd. 22,
pag. 11, 23, 49, 84, 95). conf. ibid. pag. 133.

— Et gammelt Brev. (ibid. pag. 313.)

Deichmann, A. W.: Krydsbefrugtning hos Gulerødder. (Om
Landbr. Kulturpl. Nr. 8, pag. 77.)

Eggers, H. Baron v.: Kaffeavlen påaa Kuba. (Naturen og Men-
nesket IV, pag. 321.)

Friderichsen, K. og Gelert, O.: Rubus" commixtus nova sub-
species. (Botan. Tidsskr. Bd. 17, pag. 330.)

Gelert, O.: Beretning om Botanisk Forenings Excursion til
Sønderjylland og Holsten d. 25—30. Juli 1889. (Medd. f. d.
bot. Foren. Bd. 2, Nr. 7—8, p. 131.)

— se Friderichsen.

Hansen, Emil Chr.: Nye biologiske Undersøgelser hos Svampe.
(Naturen og Mennesket III, pag. 129.)

— Om Frembringelse af Varieteter (Afarter) af Gjærsvampene.
(Zymotekn. Tidsskrift, 1890, Nr, 3—4, pag. 1.)

234

Hansen, Emil Chr.: Om Svampestudierne i Zymotekniken.…
(ibid. Nr. 9—10.)

— Nye Undersøgelser over Saccharomyces apieulatus' Kredsløb i
Naturen. (ibid. Nr. 9—10.)

Jastrau, L.: Kort Veiledning i Plantelære før Landbrugere.
Under Medvirkning af A. N. Andersen. Odense. Milo. 1890.

Jensen, Chr.: De danske Sphagnum-Arter. (Bot. Foren. Festskr..
pag. 56 og Tab. 1—6.) (Udførligt Referat heraf af Forf. i Bo-
tanisches Centralblatt, Bd. 43, pag. 183.)

Jensen, J. L.: Varmvandsmethoden til Forebyggelse af Korn-
brand. (Ugeskr. f. Landm. 1890, I pag. 176, eonf. ibid. 1890,.
II pag. 240.)

— id. (Herregaardenes Hovedadresseavis, 1890, Nr. 13.)

— SUdbyttetorøgelsen ved Varmvandsmethoden. Landmandsblade,
1890 pag. 249.)

— (Om Bortskaffelsen af Bygbrand. (Markfrøkontørets Aarsberet--
ning for 1889 (udg. 1890.)).

— SE Varmvandsmethoden. (Nationaltidendes Havetidende ”/,,
1/44.1890.)

"6 bes seminum in horto aåaeademico Hauniensi anno 1889 col-
lectorum. (Eug. Warming, O. G. Petersen, Th. Friedrichsen eur.)

Jørgensen, A.: Kort Oversigt over Plantelæren. Nærmest efter
Grønlunds Lærebog. Til Brug ved Lærer- og Lærerindeexamen.….
2det Oplag. Trykt som Manuscript, 16 pag. 8vo, Salomonsen,
50 Øre.

— SOpbevaringen af den udvalgte Gjærrace. (Zymoteknisk Tids--
skrift, 1890. Nr. 9—10.)

— Sarcina. (ibid. Nr--5—6:)

— Om Forebyggelse og Helbredelse af de ved sål Gjær og Bak--
terier føraarsagede Sygdomme i Øl. (ibid.)

Kiærskou, Hj.: Myrtaeeae ex India occidentali a dominis Eggers,
Krug, Sintenis, Stahl aliisque colleetae (cum tabb. 7—13 et
zincographiis 14). Continuatio. (Bot Tidsskr. Bd.17, pag. 248.)

Lange, Joh.: Erindringer fra den botaniske Forenings Historie.
1840—90. (Bot. Foren. Festskr. pag. 1.)

— Chrysanthemum maerophyllum og Matricaria maritima. (Med.
f. d. bot. Foren. Bd. 2, H. 7—8, pag. 186.)

Mortensen, H.: Tidsvilde Hegn. (Bot. Foren. Festskr. pag. 169.
og tab. 7—10.)

— Beretning om Botanisk Forenings Excursiøn til Giesegaard og
Svenstrup d. 22—23. Juni 1889. (Medd. f. d. bot. Foren. Bd. 2,
Nr. 7—8, pag. 129.)

Møller-Holst, E.: Spiringstid. (Om Landbr, Kulturpl. Nr. 8,
pag. 129), udg. efter Forfatterens Død af E. Rostrup. —

Nielsen, H. A.: Om Bakterierne i Drikkevand med særligt Hensyn
til Formerne i Kjøbenhavns Ledningsvand. Med 1 Stentryks-
tavle og 4 Micerophotographier. 144 pagg., 8vo, Prior, 3 Kr.

Nielsen, P.: Kunne Bælgplanterne optage Kvælstof fra Luften?
(Ugesk. f. Landm. I, 1890, påg. 114 og 125.)

— id. (Landmandsblade, 1890, pag. 130, 146.)

— id. (Ugeskr. f. Aalb. Amts Landbofor. .» 1890, pag. 73, 84, 91, 109.)

— id. (Nationaltidendes Landbrugstidende, SÅ 1890.)

Opperm ann, A.: Skovplanternesperiodiske Livsyttringer. (Tidsskr.
for Skovvæsen, 1890, B. pag. 63.)

Poulsen, V. A.: Om Bulbildannelsen hos Malaxis paludosa Sw.
(Bot. Foren. Festskr. pag. 182.)

235 "

Poulsen, V. A.: Triuris major sp. nov. Et Bidrag til Triuri-
daceernes Naturhistorie. (Bot. Tidsskr. Bd. 17, pag. 293 og
tab, SERVE)

— Lille Plantelære. Beskrivelse af nogle Blomsterplanter som
Indledning til den første Undervisning i Botanik. ?den Ud-

" gave. Kbhavn. Salomonsen.

Raunkiær, C.: Dansk Excursionsflora eller Nøgle til Bestem-
melsen af de danske Blomsterplanter og Karsporeplanter.
320 pagg., 8vo0, Gyldendal, 4 Kr. 50 Øre.

Rosenvinge, L. Kolderup-: Botaniske Bidrag fra Grønland.
(Medd. f. d. bot. Foren. Bd. 2, H. 7—8, pag. 136.)

Rostrup, E.: Beretning om Botanisk Forenings Excursion til
Jægersborg Hegn d. 22. Sept. 1889. (Medd. f. d, bot. Foren.
Bd. 2, H. 7—8., pag. 135.)

— Iagttagslser angaaende Vegetationen paa Fænø, sammenlignet
med Veget. paa nogle andre snevert begrænsede Omraader.
(ibid. pag. 137.)

— Kløverens Traadkølle, Typhula Trifolii. (Ugeskr. f. Landm. I,
1799, pag. 72.)

— Kløverens Bægersvamp, Sclerotinia Trifoliorum. (ibid II, 1890,
pag. 273 med en color. Tavle.)

— Undersøgelser over Snyltesvampes Angreb pta Skovtræer i
1883—1888. (Tidsskr. for Skovbrug, XII, pag. 175—238, med
11 Figurer.)

— Nogle Undersøgelser angaaende Ustilago carbo. Med 1 lith.
Tavle. (Oversigt over d. kgl. d. Vidensk. Selsk. Forhandl.
1890, pag. 1.) Særtr. med eget Titelblad.

— Ustilagineae Daniae. Danmarks Brandsvampe. M. 12 Træ-
snit. (Bot. Foren. Festsk. pag. 117.) Særtr. med eget Titelblad
og Pagin.

— En Kamp mellem Fugle og Svampe. (Tidsskr. f. Skovvæsen,
Række A, pag. 84, 1890.)

— Fyrsvamp i Bøg. (ibid., pag. 98.)

— STaphrina deformans. (Gartnertid. pag. 412.)

— Phytoptus Pyri. (ibid., pag. 123.)

— Mideskurv paa Pæretræer. (ibid., pag. 123.)

— En Sygdom hos Vindruer. (ibid., pag. 163.)

— En Sygdom hos Viburnum Tinus. (ibid., pag. 180.)

— Oversigt over de i 1889 indløbne Forespørgsler angaaende
Sygdomme hos Kulturplanter. Foredr. i d. kgl. d. Landhushselsk.
21! 1890. (Tidsskr. f. Landoek. 1890, pag. 570.)

— Kløverens Bægersvamp i Vinteren 1889—90 Foredrag smstds.
(ibid., pag. 621.)

— Sygdomme hos Pæretræet (i Bredsteds Haandbog i dansk Po-
mologi I, pag. 19.)

— '"Taphrineae Daniae. Danmarks Taphrinaceer. (Videnskabel.
Meddel. for 1890, pag. 246.)

Ritzou, S.: Oversigt over Medlemmerne i botan. Forening i Kjø-
benhavn fra ””/, 1840 til ””/, 1890. (Botan. Foren. Festskr.,
pag. 33.)

Stefånsson, Stefån: Fra Islands Væxtrige. (Videnskabel.
Meddel. for 1890, pag. 166.)

Storch, V.: Nogle Undersøgelser over Flødens Syrning. Foredr.
i d. kgl. d. Landhselsk. ”/, 1890. (Attende Beretning fra d.
kgl. Veterinær- og Landbohøjskoles Laboratorium for land-
økonomiske Forsøg) 76 pagg. og 3 tab., 8vo, Schubothe. 50 Øre.
[Bakteriologiske og physiologiske Undersøgelser.]

236

Storch, V.: Nogle Uudersøgelser over Flødens Syrning, 1890, ref.
i Ugeskr. f. Landm. I, 1890. pag. 170 og i Landmandsblade 1890,
p. 717, 732, 747, 773, 785, 803.)

Tuxen, C. F.: Regnens Betydning som Kvælstofkilde for Kultur-
planterne. (Landmandsblade, 1890, pag. 114), ref. i National-
tidendes Landbrugstidende ”Y/, 1890.

Warming, E.: Om Caryophyllaceernes Blomster. (Bot. Foren.
Festskr., pag. 194.)

— Grønlandsundersøgelserne. (Medd. f. d. bot. Foren., Bd. 2,
H. 7—9, pag. 187.)

— Botanisk Literatur om Grønland. (Medd. om Grønl., Hefte 13.)

— Moderne botaniske Studier. I: Indledning. (Naturen og Men-
nesket III, pag. 226.)

— Moderne botaniske Undersøgelser. II: Insektædende Planter.
(ibid. IV, pag. 179.)

— id. III: Krydsbestøvning:; bioløgisk Blomsteranalyse. (ibid.,
pag. 331.)

— Botaniske Excursioner I. Fra Vesterhavskystens Marskegne.
(Videnskab. Meddel. for 1890, pag. 206 og Tavle YI—VII.)

— Symbolae ad floram Brasiliae centralis cognoscendam. Parti-
cula XXXIV, XXXV, XXXVI, XXXVIII. (Videnskab. Meddel,
for 1890.) Heri af Warming: Annotationes de Chenopodiaceis.
Caryophyllaceis, Portulaceis, Cunoniaceis, Haloragidaceis (part.
XXXV.), Annotationes de Compositis inprimis ad Lagoa Santa
collectis, a cl. J. G. Baker determinatis (vide Floram Brasil.,
Vol. VI.) (part XXXVI); se: Børgesen, Heimerl og Radlkofer.

— Grønlands Natur og Historie. Antikritiske Bemærkninger til
Prof. Nathorst. (Videnskabel. Meddel. for 1890, pag. 265.)

Zeiner-Lassen: Æbletræet, dets Betydning og Udbredelse i
tidligere Tid og nu. (Natiolaltidendes Havetidende for ”/,,
(w 4 ler de HELT ", 1890.)

3. Danske Anmeldelser og Referater af danske Arbeider.

Jensen, Hj.: Om Zosteras Spiring, anm. af Rosenvinge. Bot.
Centralbl. XLIII pag. 42.)

Jørgensen, Alfred: Die Mikroorganismen der Gåhrungsindustrie.
Zweite Auflage, Berlin 1890, anmeldt af Just Chr. Holm.
(Botan. Zeit. 1890, Nr. 13, pag. 199—201.)

Raunkiær, C.: Nogle Iagttagelser over Planter med forskjelligt-
formede Blomster. (Bot. Tidsskr. Bd. 17), anm. af Rosenvinge
(Bot. Centralbl. XLIII, pag. 37.)

Rostrup, E.: Kløverens Traadkølle, Typhula Trifolii. (Ugeskr.
f. Landm,, I, 1890, pag. 72). rec. i Ugeskr. f. Aalb. Amts Landbo-
foren. 1890, pag. 125.)

Rothe, T.: Grundlag for Vejledning i Plantedrivning. II, 2, 1890,
anm. af Hj. Kiærskou (Medd. f. d. bot. Foren. Bd. 2, H. 7—8,
p. 185) og af Zeiner-Lassen (Gartnertid. pag. 86).

4. Danske Anmeldelser af fremmede Forfatteres Arbeider.

Kjellmann: Handbok i Skandinaviens hafsalgflora. I. Fucoideae,
1890, anm. af Rosenvinge. (Medd. f. d. bot. Foren. B; 2;
H. 7—8, pag. 185.

Kohl, F. G.: Anatomisch-physiologische Untersuchung iiber Kalk-
salze und Kieselsåure in der Pfianze, 1889, anm. af V. A.
Poulsen. (Medd. f. d. bot. Foren. Bd. 2, H. 7—8, p. 179.)

237

Laer, H. van: Note sur les fermentations visqueuses. (Extr. du
tome XLIII des mém. cour. et aut. mém. publ. par V'Acad.
Roy. de Belgique, 1889), refereret i Zymotekn. Tidsskr. 1890,
Nr 125 pae 103) i

Linnaei Ungdomsskrifter., utg. af E. Ahrling, 1888—89, anm.
af J. Chr. Bay. (Naturen. Febr., pag. 63.)

Neumann, L. M.: Beråttelse &fver en resa til Danmark år 1888,
anm. af Gelert. (Medd. f. d. bot. Foren. Bd. 2, H. 7—8, pag. 178.)

Fr. Oltmann Beitråige zur Kenntniss der Fucaceen (Bibliotheca
Bot. Nr. 14, 1889), anm. af Rosenvinge. (Medd. f. d. bot. Foren.
Bd:2,H.7—8; pag. 18%)

Pax, Ferd.: Allgem. Morphologie der Pfianzen, 1890, anm. af
Poulsen." (Medd fd bot. Eoren: Bd. 27 HS pibe)
Rabenhorst: Kryptogamen-Flora von Deutschland, Oestr. u.
Schweitz. Bd. V. Characeen, v. Dr. W. Migula 1890, anm. af
Rosenvinge. (Medd. f. d. bot. Foren. Bd. 2, H. 7—8, p. 185.)

Saussure, Th. de: Chemische Untersuehungen ueber die Vege-
tation, uebers. v. Dr. A. Wieler (Ostwalds Classiker d. exacten
Wissensch. Nr. 15—16, 1890). anmeldt af J. Christian Bay.
(Botan. Zeit. Nr. 51, pag. 834, 1890.)

Warming, Eug.: Handbuch der systematischen Botanik, 1890,
anm. af æoulsen: +(Medd: f2; dy bot Forenss By 2 MH 7-8,
pag. 185.)

5. Arbeider af Danske, oversatte paa fremmede Sprog.

Jensen, J. L.: Ueber die Verhutung des Kornbrandes. Trykt
som Mscr. Kjøbenhavn, 1890, Triers Bogtrykkeri.

Salomonsen, C. J.: [Bacteriological Technology for Phycicians.
With 72 figures in the text. Authorised translation from the
second revised Danish edition. By William Trelease (in Wood's
Medical and surgical Monographi. Novb. 1889, New York).]

— Technique élémentaire de bactériologie å Pusage des médé-
cins. Traduit par le Dr. Ray. Durand-Fardel. Paris 1890.

Warming, Eug.: Handbuch der systematischen Botanik. Deutsche
Ausgabe von Dr. Emil Knoblauch. Mit einer Einleitung in
die Morphologie und Biologie von Blite und Frucht. Vom
Verfasser durchgesehene und ergånzte Ausgabe. Mit 573 Ab-
bildungen. Berlin, Gebr. Borntraeger, 1890.

6. Exsiccater.

Eggers, H. F. A Baron v.: Flora Indiae oceidentalis exsiccata.
Nr. 5458—7383. 1890.

Gelert, O.: Bidrag til C. Baenitz: Herbarium europæum, Regio-
montani 1889—90.

Rosenvinge, L. Kolderup-: Bidrag til Wittrock øeh Nord-
stedt: Algae aquae dulcis exsiceatae, præcipue Scandinavicae
Sttete.. fase. 21) mel.” Stockholm sts900rFeoon bor Gentral
blatt CLI ;pagz:x587.

B. Danske Originalværker, udgivne i Udlandet.

Bay, J. Christian: Eine botanisch-bibliographische Erlåuterung.
(Botan. Zeitung, 1890, pag. 382.)

— Referater og Anmeldelser i Botanische Zeitung.

Eggers, H. Baron v.: Die Mahagonischlågereien auf Sto. Domingo.
(Globus”, Vol. LVII, Nr. 13, Braunsehweig 1890.)

— Die neuen Gewiirzinseln. Naturwiss. Wochenschr. Vol. V,
Nr. 13, Berlin 1890.) —

238

Eggers, H. Baron v.: Botanical exploration of Cuba. (Bulletin of
miscelaneous information, Royal Gardens, Kew, Nr. 38, Febr. 1890.)

— Der Zuckerbau auf Cuba. (,Globus”, Vol. LVIII, Nr. 4, 1890.)

— Westindische Faserpflanzen. (Naturw. Wochenschr., Vol: 5,
Nr. 32, 7”. 1890.)

Gelert, O.: Batoløgische Notizen. (Botan. Centralbl. Nr. 26, 1890.)

Jørgensen, Alfred: Die Mikroorganismen der Gåhrungsindustrie.
Zweite Auflage, Berlin, P. Parey, 1890, 186 pagg. mit 41 Abb.

Hansen, Emil Chr.: Sur la production des variétés chez les
Saccharomyeces. (Annales de Micrographie Paris 1890.)

— Nouvelles recherches sur le circulation du Saceharomyces api-
culatus dans la nature. (Ann. d. sci. natur. Botanique, 7 serie,
Tome XI, 1890.)

— Untersuchungen aus der Praxis der Gåhrungsindustrie. Zweite
Ausgabe. Minchen. Oldenburg, 1890,

— Ueber die Pilzstudien in der Zymotechnik. (Zeitschr. f. d.
ges. Brauwesen. Minchen, 1890.)

Petersen, O. G.: Musaceae, Zingiberaceae, Cannaceae, Maran-
taceae. (Martius: Flora Brasiliensis. Fasc. CVII. Lipsiae, Flei-
scher, 1890.). 172 Spalter og 50 lith. Tavler. 50 Mark.

Poulsen, V. A.: Note sur la préparation des grains d”Aleurone.
(Revue générale de Botanique. Nr. 24, "”/,, 1890, pag. 547.)

Rosenvinge, L. Kolderup: Anmeldelser og Referater i Bot.
Centralblatt.

Warming, Eug.: Pødestemaceae i Engler & Prantl: Die natur-
lichen Pflanzenfamilien.

C. Biographier.

Åhrling, Dr. E., Nekrolog ved J. Christian Bay. (Medd. f. d.
bot. Foren. Bd. 2, H. 7—8, pag. 188.)

jr rs rage, ser je be ER SÅ E. Warming. (Bricka, biogr.

Eggers, H.F. A., ; dry) Ærø

Dreyer, S. T. N.. Biografi ved E. Rostrup. (ibidem,)

Holsst, E. Møller: Nekrolog ved Prof. F. Nobbe. (Landw. Vers-
stat. Bd. 37, 1890, pag. 157) og ved J. Christian Bay (Medd.
f. d. bot. Foren. Bd. 2, H. 7—8, pag. 188) samt i Landmands-
blade, 1890, pag. 1.

Letourneux, A.: Nekrolog ved J. Christian Bay. (Medd. f. d.
bot. Foren., Bd. 2, H. 7—8, pag. 188.)

D. Udenlandske Forfatteres Værker, udgivne
i Danmark.

Heimerl, A.: Nyctaginiaceae. (Warmings Symbolae ad cogn. fl.
Bracil. cent. particula XXXV.)

Laache, S.: Steriliserede Infuser. (Ny pharm. Tid. Bd. 22,
ag. 273.)

Radikotér, L.: Sapindaceae a cl. Warming in provincia Minas
Garaés. et præsertim circa Lagoa Santa lectae. (Warmings
Symbolae ad fl. Bras. cent. cogn., part, XXXVIII.)

NB. I min Fortegnelse for 1889 (Medd. f. d. bot. Foren. Bd. 2,
H. 7—8, pag. 158 (Særtryk pag. 5) Lin. 11 fra neden bedes
S. Harris Horris rettet til G. Harris Morris.

239

Litteratur-Anmeldelser.

C. Raunkiær: Dansk Exkursionsflora. Kjbhvn. 1890. Denne Bog
skulde jo have været anmeldt for Aar og Dag siden og er vel nu
saa kjendt ude i det botaniske Publicum, at det egentligt er over-
flødigt at henlede Opmærksomheden paa den. Anmelderen blev
lidt gnaven ved det første Syn af den forrige Aars Sommerferie,
fordi den saa ham lovlig stor ud til en almindelig Lomme; denne
Betænkelighed var dog ikke ganske begrundet, og lykkes det først
at faa den i Lommen — den bør selvfølgelig ogsaa være nem at
faa ud af Lommen igjen — saa fyldestgjør den iøvrigt alle de
Fordringer, man stiller til en Bog af denne Art. Det er ikke Alle,
der ynde Nøgle-Systemet, som er det, der er fulgt her; men for
Bestemmelsen af en Plante kan det ikke negtes, at det er bekvemt.
Man ledes Skridt for Skridt til Bestemmelsen, men paa den anden
Side maa det jo indrømmes, at man ikke faaer det anskuelige
Billede af en Plante, som en kortfattet og vel at mærke god Be-
skrivelse giver; Charaktererne blive splittede ad i forskjellige Ru-
brikker i Stedet for åt samles i én Fremstilling; men Meningen er
vel ogsaa at den skal supplere, ikke overflødiggjøre andre Veiled-
ninger eller Haandbøger. De. vanskeligere Slægter ere behandlede
med særlig Omhu, Slægten Rubus efter Friedrichsen og Gelert, og
for Pileslægtens Vedkommende er der givet 2 Nøgler, 1 for hanlige
og 1 for huulige Individer. For de fleste Planters Vedkommende
findes der Angivelser af Maal. Det er et meget betydeligt Arbeide,
der er nedlagt i denne Bog, og det er at haabe, at den vil blive paa-
skjønnet af det botaniserende Publicum. Pris indbundet: 4 Kr.50 Øre.

O. G. Petersen.

Eug. Warming: Den systematiske Botanik. 3die Udgave. Kjøben-
havn 1891. Siden Prof. Warmings systematiske Botanik er kom-
met til at foreligge i en tydsk Udgave, hvilken en anseet tydsk Uni-
versitetsprofessor medgiver det Skudsmaal, at den er den bedste
Introduction i denne Gren af Botaniken, som man for Tiden har
i Tydskland, saa turde det vel, særlig naar man tager dette Lands
rige Production af Lærebøger i Betragtning, være overflødigt at
sige noget yderligere til Bogens Anbefaling, saa meget mere, som
jo de tidligere Udgaver ere vel kjendte og skattede herhjemme;
denne fremtræder som en ,delvis omarbeidet og helt igjennem
revideret" Udgave, i hvilken Stofmængden og Illustrationernes
Antal er betydelig forøget. Særligt maa fremhæves, at Algerne
ere behandlede af den norske Algolog, Dr. Wille, og Svampene af
Docent Rostrup; navnlig disse sidste ere illustrerede ved en stor
Mængde nye Afbildninger. Bogen er 560 Sider stor og indeholder
609 Afbildninger.

O. G. Petersen.

Richard Buttner: Ueber Gerbsåure-Reaktionen in der lebenden
Pflanzenzelle. Inaug.-Diss. Erlangen, 4. Marts 1890.

Man tør uden Overdrivelse betegne dette overordentlig
interessante og righoldige Arbeide som den vigtigste Garvestof-
Afhandling med Hensyn til disse Stoffers mikrochemiske Forhold.
Af denne Grund var maaske paa dette Sted et Referat ikke paa
urette Sted.

Først skal da Ref. henvise til, at Forf. opfatter den nævnte
Stofgruppe som hørende til Glycosiderne, naar man fradrager
Tannin, der ved Ophedning med fort. Syrer giver Gallussyre,

uden at Sukker dannes. Tannin er altsaa rimeligvis identisk
med en Digallussyre, til hvilken Mening Ref. seer, at ogsaa Beil-
stein (Handb. d. org. Ch. II. 1888. p. 1219.) hælder. -— Dernæst
gjør Forf. opmærksom paa, at de almindelige Reactioner (Jern-
salte, Blaafarvning) paa Garvestof ere utilstrækkelige, fordi Farv-
ningen lige saa vel kan indtræde ved Tilstedeværelsen af visse
Benzolderivater, .f. Ex. Pheno!l. Derpaa stiller han klart og con-
cist sit Spørgsmaal: Hvilke Reagentier ere at bringe i Anvendelse
ved Iagttagelser over Tilstedeværelsen og Fordelingen af de Stoffer,
der i den levende Celle give Garvesyrereaction? Det interesserer
at se, at Forf. har søgt at løse dette Spørgsmaal åd comparativ
Vei: baade macro- og microchemisk. Vi skulle nærmere see paa
Reactionerne.

1) Osmiumsyre er allerede af Stadler, som (1886)%) indførte
den i Mikrochemien omtalt som usikker; dette kan Biittner be-
kræfte.

2) Molybdænsur Ammoniak kan ifig. Braemer (1889)%+) og nu
Bittner ikke anvendes; det er usikkert.

3) Farvestoffer. Methylenblaat er ubrugeligt, hvilket Pfeffer
i 1886%%%) tydelig og nu Briittner til Overflod have lagt for Dagen.

4) Kaliumsforbindelser ere ubrugelige.

5) Natriumforbindelser (N. wolframicum, Braemers Reaction)
kan ikke anvendes overfor den levende Celle.

6) Endelig skulle vi med Biittner se lidt paa Jernsaltene.
Disse ere ikke alle anvendelige, hvad Sachst) forlængst har an-
tydet. . Bruges kunne: 1) Ferrum citrico-ammonicum, 2) F. c.
cxydatum (næsten neutraliseret med NH,.), 3) F. sesquichloratum
(næsten neutral.); de give alle den bekjendte blaa eller blaaviolette
Farvetone, som dog efter Ref..s Skjøn heldigst burde bestemmes
ved Hjælp af en Chromotaxitt). — Disse Reagentier ere altsåa de
eneste. Forf. har kunnet anvende; han beretter nu om deres Fin-
hed, studeret macrochemisk og qvantitativt. I Anledning af de
store Tabeller henvises til Originalen.

Garvestofreactionen beskrives hos Cryptogamer (Zygnemå
cruciatum, subtile, setiformis, Spirogyra brevis, Braunei o. fl.,
Mesocarpus sp., Desmidium Swartzii, Protococcus viridis, Clado-
phora, Conferva, Draparnaldia, Oedogonium, Vaucheria sp.) samt
Phanerogamer (talrige Cruciferer), dens nærmere Forhold 0. s. v.;
endelig kommer Forf. (pag. 44—58.) i ,,Historisches" ind paa Garve-
stoffernes Physiologi i dens historiske Udvikling lige fra Karsten,
der første Gang (1847) gjorde opmærksom paa Garvestof i Planterne,
og op til vore Dage.

Det hele Arbeide (64 Sider) gjør Indtryk af Ro, Stilfærdighed,
Orden og Nøiagtighed og er uundværligt for enhver, der vil give
sig af med Garvestoffernes Physiologi. Det er udført under speciel
Veiledning fra Rees's og Bokorny's Side.

J. Christian Bay:

0. Loew: Bemerkung iiber die Giftwirkung des destillirten Was-
sers (Landwirtschaftl. Jahrbicher. XX Hefte 1. 1891.) og E. Schulze:

+) S. Stadler: Beitr. zur Kenntnissd. Nektarien u. d. Biologie der Bliithen.
Diss. Ziirich. — Berlin 1886. pag. 76.
+x) Un nouveau réactiv histochim. des tannins (Bull. soc. hist. nat. de Tou-
louse; séance 23 janv. 1889).
+) Untersuch. bot. Inst. Tiibingen. II, pag. 183 og (navnlig) 190.
+) Ueb. einige neue mikroskop. chem. Reaktionsmethoden. (Sitzber. d. k. k.
Wiener. Akad. d. Wissensch. Vol. XXXVI, 1859, pag. 24).
ft) En fortræffelig Chromotaxi er for nylig udgiven af Saccardo.

241

Ueber das Verhalten der Lupinenkeimlinge gegen destillirtes Was-
ser. (Ibid).

Det er en bekjendt Sag for enhver, der har med Vandculturer
at gjøre, at Spiring i destilleret Vand ofte ikke ,vil gaa". Kim-
roden naaer en Tomme eller to ned i Vandet, men bøier da
Spidsen opad og er aldeles standset i sin videre Udvikling: det
hele Forsøg er standset in statu nascendi (vide Frank i Landw.
Jahrb. Vol. XVII, p. 5835). Aschoff har (ibid. XIX, p. 115) ved at
omtale en saadan Tildragelse gjort den Bemærkning, at der i det
destillerede Vand maa findes en Gift, hvilken han dog ikke nær-
mere eftersporede.

Da der for ca. 10 Aar siden i Någeli's Laboratorium i Munchen
indtraf et lignende Tilfælde med Spirogyra, foretog O. Loew sin
først nu publicerede Undersøgelse af Aarsagen dertil. Han ind-
dampede 20 Lit. destill. Vand, som stammede fra et almindeligt
Destillationsapparat, og i den tilbageværende Rest kunde han da
paavise Spor af Kobber, Bly og Zink, alle som Carbonater.

Disse Metalsalte maa stamme fra Destillationsapparatet, thi
Vand, der stammede fra et Glasapparat, indeholdt ikke disse For-
bindelser.

Den giftige Virkning af det urene destillerede Vand maa
søges.1 de deri værende Kobbersalte; Någeli fandt saaledes, at en
Mængde af %166, i Culturopløsningen temmelig hurtigt dræbte
Spirogyra. Skimmelformer kunne derimod ifig. Loew taale en
relativ større Mængde uden at dræbes.

— E. Schulze bekræfter i det Hele Loew's Angivelse og be-
mærker, at det — naar man har disse Undersøgelser i Hu, ikke
længere bliver mærkeligt, at destilleret Vand ikke altid, men kun
undertiden, har den 'omtalte skadelige Virkning.

JxChrtstian. Bay.

Dr. W. Migula: Die Bakterien. (Webers naturwissensehaftliches
Bibliothek.) Mit 30 in den Text geduckten Abiidungen. Leipzig,
Weber. 1891. Preis: 3 Rmk. gebunden.

I 1890 udkom samme Forfatters ,,Bakterienkunde fur Land-
wirte" (Thaér-Bibliothek), et Arbeide, der i flere Henseender ikke
var heldigt. — Den nye Bog falder strax i Øinene ved sin for-
træffelige Udstyrelse baade i Retning af Tryk og af udmærkede
Afbildninger. Men trods sit populaire Tilsnit vil Bogen sikkert
med stor Fordel kunne bruges overalt, hvor der trænges til et
videnskabeligt Grundlag i Bacteriologi, altsaa ogsaa af Studerende,
for hvilke De Bary's Vorlesungen ofte skal være temmelig vanske-
lig, Zopf's Spaltpilze ikke at tale om.

Forf. giver først et kort Svar paa Spørgsmaalet: Was ist
Bakterien? Derpaa gaaer han over til Bacteriologiens Historie (25
Sider), en virkelig treffende, fyldig og klar lille Skizze. Cap. 3
hedder: ,,Naturgeschichte der Bakterienf; her gjennemgaaes først
Morphologi og Onthogenese, derpaa følger et Undercap. om Under-
søgelsesmethoder, og endelig naa vi den systematiske Del. Bacte-
rierne deles i pathogene, chromogene og zymogene, og de vigtigste
Former beskrives og afbildes, hvorved bemærkes, at ogsaa Cul-
turerne som Regel ere afbildede. Endelig gives der en kort Ud-
sigt over Bacteriernes , Beziehungen zur belebten und unbelebten
Natur".

Det gjør et velgjørende Indtryk at se baade Forfatter- og
andre Navne rigtigt stavede, dette er en Sjeldenhed i vor over-
fladiske og hastige Tid og et Vidnesbyrd om at Migula har gjort

242

sig bekjendt med Originalarbeiderne i den bacteriologiske Viden-
skab. Afbildningerne ere virkelig gode, ja værdifulde, og Bogen
maa med Fordel kunne anvendes af medicinske Studerende, der
sjeldnere ere såa vidt, at de kunne anvende Prof. Baumgartens
store og prægtige Værk: Pathogene Mykologie (Braunschweig 1890);
dog ville vist ogsaa mange andre med Udbytte gjøre sig bekjenet
med Migula's i sin Slags fremragende lille Arbeide.
J. Christan Bay.

Opfordring
til Danmarks, Norges og Sverrigs Botanikere.

Da jeg har overtaget det Hverv at referere den samtlige
danske, norske og svenske Literatur i Botanisches Centralblatt,
tillader jeg mig at bringe dette til almindelig Kundskab og sam-
tidig ærbødigst at opfordre d:Hrr. Rotanikere til at indsende til
mig Særtryk af deres Afhandlinger, da dette i betydelig Grad vil
lette mig Arbeidet og bidrage til en hurtigere og sikrere Udbre-
delse af Undersøgelserne og deres Resultater.

August 1891. J. Christian Bay,
Guldbergsgade 23, Kjøbenhavn N.

Fra Professor Saccardo i Padua har Red. modtaget følgende
med Anmodning om Optagelse i , Meddelelserne”,

Pour les Phytographes, particuliérement Cryptogamistes. —
Recommandations de P. A. Saccardo.

La longue expérience que j'ai faite dans VPélaboration de
mon Sylloge Fungorum omnium m'a persuadé de Vutilité, je dirai
méme de la nécessité de suivre dans la description des plantes
certaines régles qui sont trop souvent négligées. Voici ces recom-
mandations:

1. Il est nécessaire que les botanistes qui décrivent des
espéces nouvelles en les traitant du point de vue de la morpho-
logie et de la biologie, avec des détails trés minutieux et trés
compliqués, y joignent des diagnoses spécifiques ou génériques
(préférablement en latin) concises et comparatives selon les réægles
phytographiques. En effet il est trés difficile et souvent træs
ambigu de choisir dans la foule des détails les caractéres essen-
tiels et différentiels.

2. La phrase spécifique ou diagnose est, pour certains
muteurs particuliérement cryptogamistes, excessivement détaillés
et prolixe et trop laconique pour d'autres. Une bonne phrase
spécifique doit donner, en forme assez concise et claire, seulement
les caractéres essentiels et différentiels. Toute observation de
détail doit étre reléguée aprés la diagnose. 1l est encore néces-
saire pour les espéces nouvelles d'indiquer son affinité avec les
autres connues plus prochaines. Celui qui détermine des espéces
nouvelles sait combien de temps il doit perdre pour la détermina-
tion s'il a å faire avec des diagnoses trés prolixes et sans notions
J' atfinité.

243

3. L'expérience a déjå démontré, du moins dans la crypto-
gamie, qu” il est trés utile, pour la désignation de paternité d”une
espéce, d'”indiquer entre påarenthéses 1'auteur qui a le premier
décrit sous d'autres genres cette espéce. Il est toujours nécessaire
dajouter le nom de VFauteur qui a transporté Pespéce du genre
primitif å un autre, car sans cela on devrait entendre que Pauteur
de Pouvrage ou lå combinaison des noms est citée, est également
Pauteur de cette combinaison. Nous trouvons par ex. dans les
écrits de Winter des noms semblables: ,,Sphaerella convexula
(Schwein.) Syn. Sphaeria convexula Schwein.” Si nous n'ajoutons
pas le nom Thumen aprés la parenthése nous devrions croire que
Winter est Pauteur de la combinaison; et alors nous aurons
d'aprés les régles d”autres botanistes les deux notations suivantes:
Spærella convexula (Schwein.) Wint. ou Sphærella convexula Wint.
qui sont toutes les deux fausses. Mais si nous disons Sphærella
convexula (Schwein.) Thtum. nous avons lå notion træs exacte que
Schweinitz a créé VPespéce et que Thumen Va rapportée å son
juste genre.

4... En décrivant les cryptogames parasites, il faut citer les
plantes ou les animåux nourriciers avec la nomenclature technique
latine. Les noms vulgaires (anglais, italiens etc.) sont souvent
difficiles å étre identifiés.

5. Pour les mesures des organes tant microscopiques que
macroscopiques, il est nécessaire d'”adopter une mesure unique,
savojr celle métrique; pour les mesures microscopiques, laissant de
coté toute fraction, on devra préférer les micromillimétres ou mi-
crons (micra u.). Les différentes mesures et les fractionnaires
sont trés souvent cause d'erreur ou de doute.

6. Pour désigner briévement les dimensions des organes mi-
croscopiques il convient (comme du reste plusieurs le font) d'indi-
quer d”abord le chiffre de la longueur et ensuite celui de la lar-
geur plus grande avec le signe Z entre lun et Pautre en se pas-
sant du signe 4.; si Porgane est comprimée on pourra ajouter en-
core le chiffre de Yépaisseur, par ex.: spore 15 > 4 signifie spore
longue 15 4. et epaisse 4 m.; spore 13 > 4 = 2 signifie spore
longue 15 u., large 4 u. et épaisse 2 u. Plusieurs auteurs au
lieu du signe = (que j'ai proposé et suivi depuis 1872) em-
ploient les signes =, :, X qui pour les mathématiciens ont une
signification différente et définie. Pour les organes macrosco-
piques on devrå indiquer la qualité de la mesure, savoir m., cm.,,
mm. et la partie mesurée.

7. Dans lå désignation de tous les groupes des lares en
général on emploie des noms féminins (Dicotyledones. Ranunculaceæ,
ÅAÅnemoneæ etc.; on devra faire de méme pour les Cryptogames;
ainsi si nous disons Sphæriaceæ, Mucedineæ, Hydneæ etc., nous de-
vrons nécessairement dire aussi: Pyrenomyceteeæ, Hyphomyceteæ,
Hymenomyceteæ et non Pyrenomycetes, Hymenomycetes comme vou-
draient beaucoup d”auteurs.

8. Les couleurs des plantes et particuliérement celles des
corolles, des Champignons, des spores etc. sont souvent décrites
avec des noms de signification inecertaine. Il serait bien d”em-
ployer une nomenclature définie appuyée par la citation d'échan-
.tillons normaux. Je vais publier å cet effet une chromotawie qui
sera, je ''espére, de grande utilité.

9. Pour ce qui concerne la nomenclature des fruits et des
spores des Champignons, il serait utile d'employer seulement la
suivante, qui au reste est adopté par la plupart des mycologues:

244

Hymenomyceteæ: Pileus (quelle forme qw'il soit); basidia; ste-
rigmata; sporæ; cystidia.

Gasteromyceteæ et. Myxomyceteæ: Peridium; gleba; capillitium;
flocei; sporæ. ;

Uredineæ: Sorus; uredosporæ; teleutosporæ; mesosporæ; pseudo-
peridium; æcidiosporæ: paraphyses.

Ustilagineæ: Sorus; sporæ.

Phycomycetee: Qogonia: oosporæ; antheridia; spermatia; zygo-
sporæ: azygosporæ; zoosporangia; zoosporæ.

Pyrenomyceteæ el. Phymatosphæriaceæ: Stroma; perithecium; 1o-
culus; ascus; sporidia; paraphyses.

Discomyceteæ et Tuberoideæ: Ascoma: gleba; ascus; sporidia;

paraphyses.
Schizomycetee: PFilamenta; baculi; cocci: endosporæ; arthro-
sporæ.

Sphæropsideæ: Perithecium; basidia; sporulæ.
Melanoconieæ: Acervulus; basidia; conidia (et non gonidia, nom
que doit étre reservé aux Lichens).
Hyphomyceteæ: Cæspitulus; spirodochium; hyphæ; sporæ.
Obs.: Si la spore germe, il se forme le promycelium qui
généralement produit les sporidiola.

Opfordring til danske Botanikere.

Som ansat ved den botaniske Afdeling af de forenede Staters:
Nationalmuseum har jeg efterhaanden gjort den Erfaring, at danske
Botanikeres Arbeider kun ere yderst sparsomt repræsenterede i
det, nævnte Afdeling tilhørende, Bibliothek. Jeg tillader mig
derfor at anmode danske Botanikere, der have nogen Interesse
for Udvikliugen af det botaniske Studium ogsaa i. Udlandet, god-
hedsfuldt at tilstille Museet, hvad de maatte have tilovers af deres.
publicerede Arbeider, saavelsom at betænke Museet med et Exem-
plar af deres Skrifter i Fremtiden.

Med Høiagtelse

Th. Holm,
U. S. National Museum, Washington D. C.

Naturforskermøde.

Efter at det ved Forhandlinger mellem de trende Landes Be-
styrelser er bestemt, at det 14de Møde af skandinaviske Naturforskere:
skal afholdes i Kjøbenhavn i Begyndelsen af Juli Maaned d. A.,
tillader undertegnede danske Bestyrelse sig herved at indbyde
Natur- og Lægevidenskabernes Dyrkere og særlige Velyndere til
Deltagelse i nævnte Møde i Dagene fra-Mandagen d. 4de til
Lørdagen d. Øde Juli incl. i

Foruden Fællesmøderne vil der som sædvanligt blive afholdt
Møder indenfor de enkelte Sectioner, af hvilke man agter at fore-
slaa dannet følgende: for Mathematik og Astronomi — Physik —
Chemi — Pharmaci — Mineralogi og Geologi — Botanik — Zoologi
— Medicin — Physiologi og Anatomi.

De, som ønske at deltage i Mødet, anmodes om inden d. Ilte

245

Juni at melde sig med Angivelse af Stilling og Adresse samt af
den Section, i hvis Arbeider de maatte ønske at deltage, til en
af Generalsecretairerne (nemlig for Sverrig Prof. Dr. Axel Key,
Stockholm; for Norge Prof. Dr. H. Mohn, Christiania; for Dan-
mark Dr. Haldor Topsøe, Kjøbenhavn V.), idet man skulde ønske
saavidt muligt samtidigt at erholde anmeldt de Foredrag, som tør
paaregnes i de forskjellige Sectioner.

De Emner, som agtes fremsatte til Discussion i Seections-
møderne, bedes anmeldte hos undertegnede danske Generalsecretair
inden d. låde Mai, for at de i betimelig Tid kunne blive offent-
liggjorte.

Mødets Bureau, hvor Medlemskortene løses mod Betaling af
10 Kr. og al fornøden Oplysning meddeles, vil blive aabnet d.
lste Juli i den polytechniske Læreanstalt.

Fr. Johnstrup. Chr. Lutken. C. Reisz.
JuliusThomsen, Haldor Topsøe. F.Trier. Eug. Warming.
Formand. Generalseeretair.

Videnskabelige Expeditioner.

1. I Premierlieutenant C. Byders Expedition til Østgrønland
deltager Stud. mag. N. Hartz som Botaniker. Saafremt han ikke
kommer til at deltage i hele Expeditionen, vil dennes Natur-
historiker, Stud. mag. E. Bay ogsaa fungere som Botaniker.

2. Professor Warming tiltraadte d. 21. October 1891 med
offentlig Understøttelse en Reise til Vestindien og Venezuela, led-
saget af Stud. mag. H. Lassen, der fungerer som Åssistent, og
Forstcandidat Levinsen. Expeditionen har besøgt Barbados, Tri-
nidad og Venezuela .og vilde slutte med et Besøg paa de dansk-
vestindiske Øer. Baron Eggers, som afreiste i Foraaret til de
samme Egne, vendte tilbage inden Prof. Warmings Afreise. Cand.
mag. F.. Børgesen afreiste i Januar 1892 for at slutte sig til Prof.
Warmings Expedition.

Svampeudstillingen i botanisk Have.

I 1891 afholdtes der i Lighed med, hvad der allerede to Gange
tidligere havde fundet Sted, en Udstilling af levende og i Spiritus
bevarede samt tørrede Svampe. Udstillingen fandt denne Gang
Sted i det ny planteanatomiske Laboratoriums smukke og lyse
Lokaler i Dagene fra d. 29.Sptbr. til d. 1. Oktbr. Det meget righoldige,
levende Materiale var samlet påa en Excursion, som foretoges
umiddelbart iforveien i Skovene ved Frederiksdal. De præparerede
Gjenstande vare udstillede af det botaniske Museum, og flere af
dem vakte ved deres Størrelse og Skjønhed almindelig Beundring
hos de Besøgende. En Mængde Mennesker strømmede igjennem
Salene, og Botanikere vare næsten stadig til Stede for at give
Oplysninger. Prof. Warming, ved hvis Initiativ disse Svampe-
udstillinger oprindelig kom i Stand, Docent Rostrup, hvis kyndige
og aldrig svigtende Bistand ved Artsbestemmelsen var af væsenlig
Betydning for det hele Foretagendes Mulighed, hvilket ogsaa i

246

allerhøjeste Grad gjælder Lærer Severin Petersen fra Slotsbjergby,
der er en fremragende Specialist i Agaricineer, — og mange andre
veiledede her Publicum. En stor Del af dette var til Udstillernes
Glæde de Studerende, som begjærlig benyttede denne Leilighed
til paa en let Maade at faa saa meget at se, som ellers vilde ud-
kræve adskillige Excursioner. Med Hensyn til spiselige og giftige
Svampe, et Punct, som for Lægmand er vigtigere end disse Plan-
ters egentlige naturhistoriske Ejendommeligheder, var der som tid-
ligere truffet den meget bekvemme Ordning, at Etiquetternes Farve
strax belærte Publicum om den Categori, hvortil det foreliggende
Exemplar skulde henføres.

Der var påa denne Udstilling fremlagt en stor Mængde Arter.
Fornyelse fandt delvis Sted, hvilket jo ved saa forgjængeligt Ma-
teriale var meget ønskeligt.

Besøget var stort. I Henseende til Publicums Sammensæt-
ning var der denne Gang forholdsvis faa af de mindre velstillede
Klasser til Trods for, at Adgangen var sat saa lavt som muligt,
nemlig gratis. Grunden hertil turde væsenligst skyldes. Pressen.
Thi kun et Par Blade, hvoriblandt Berlingske Tidende og Adresse-
avisen havde sendt Reportere op paa Udstillingen. For den store
Nyttes Skyld, som en saadan Fremvisning af Svampe er for Be-
folkningen, måa Ulysten eller Ligegyldigheden hos saa stor en
Del af vore Blade beklages.

V.A Ponson

Universitetets Prisopgave for Aaret 1891—92.

Giv en Skildring af Vegetationen paa de med Lyng og lyng-
lignende Planter (Calluna, Erica, Empetrum) bevoxede Steder i
Danmark; søg endvidere at paavise, hvad der betinger denne Vege-
tations Forskjelligheder påa de forskjellige Localiteter, og hvor-
vidt de fremherskende eller charakteristiske Arter i morphologisk,
anatomisk eller rent biologisk Henseende ere tilpassede til Natur-
forholdene.

Besvarelsen maa være ledsaget af de for den fulde Forstaaelse
nødvendige Præparater og Tegninger.

Besvarelserne maa være affattede paa Latin eller Dansk og
indsendes til Universitetets Rector inden 1ste December 1893. Ad-
gangen til at vinde Prismedaillen staaer aaben for Enhver, som
paa den Tid, Prisopgaven besvares. ikke er over 30 Aar og heller
ikke har opnaaet fast kongelig Ansættelse.

Redaction: Hjalmar Kiærskou og Sophus Riitzou.
Det Hoffensbergske Etabl. — Kbhvn.

X ' i"
MØG

Nee

BIN
'A7 MU
i SV ENSAR i y

3 5185 00288 9846

(fr: SÅ: 47 fniig akse 6 as å; At år
Ea Ure en ange BRUNES Er nen så

' ; å HERDER JAN

by) ES NTNU er TALI A LILLE
SEER i ; i: y SAS HE
gr i j 2 i LY bi HU GAE É SKS
BEES ” Å ivtk
p DN ;
Ø ig
u
DM,
+ i)
374 4
SEN
Tate:
Yz ;
sl i
pal

Internet Archive Audio

Featured

Top

Images

Featured

Top

Software

Featured

Top

Books

Featured

Top

Video

Featured

Top

Mobile Apps

Browser Extensions

Archive-It Subscription

Save Page Now

Full text of "Meddelelser fra den Botaniske forening i Kjøbenhavn = Bulletins de la Société botanique de Copenhague"

See other formats