Af ALERTA
Igen i år kan Århus præsentere et alternativ til den populistiske kapitalfokuserede officielle 1. maj, denne gang arrangeret af Konfront. Under parolen “kapital = slaveri” vil gruppen diske op med en svedig demo, taler og sprød musik i Mølleparken efter demoen.
Foto: Den officielle plakat for Anarkistisk 1. maj 2010. Grafik: Junkbird Productions
»1. maj har siden justitsmordet på otte anarkister, i Chicago (1886), været en af de vigtigste kampdage for venstrefløjen. 3 år efter dette blev dagen da også valgt til arbejdernes internationale kampdag på Socialistisk Internationales kongres (1889).
Desværre har Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og mange af fagforeningerne, i Danmark, for længst droppet at kæmpe for arbejdernes interesser. De har åbenbart større interesse i at skaffe fede lønninger til deres egne ansatte og/eller holde deres stole på borgen, end de har for at hjælpe arbejderne og opretholde den internationale solidaritet.
Derfor har Konfront igen i år valgt at lave et alternativ til den populistiske kapitalfokuserede officielle 1. maj.« skriver gruppen på deres hjemmeside.
Demonstrationen går fra Banegården i Århus kl. 13:00, og efter demonstrationen varsler gruppen om park-hygge med folkekøkken, taler, live musik og DJ’s i Mølleparken sammen med forskellige venstrefløjs organisationer.
Til demonstrationen vil ALERTAs 1. maj-special blive uddelt. Bladet vil være gratis, men donationer modtages gerne!
Du kan stadig nå at skrive indlæg til bladet. Dette gøres til mailadressen: alertaredaktion@gmail.com – alle indlæg er velkommen!
ALERTA Magazine.dk 
Det er simpelt hen noget værre vrøvl at fagbevægelsen ikke længere kæmper for arbejdernes rettigheder. Ganske vist er der pamperi og grådighed i toppen som man også bør modstå som almindeligt medlem, men hvis I abonnerede på et fagblad ville I så sandelig også vide hvor mange millioner kroner de forskellige forbund får udbetalt til deres medlemmer i erstatninger for arbejdsskader, uberettigede fyringer, mobning, manglende lønninger, diskrimination, sexchikane mv.
I øvrigt så mener jeg heller ikke at det hjælper noget konsekvent at holde sig uden for indflydelse. Hvis man vil have et opgør med pamperne, må man tage kampen op indefra og styrke fagbevægelsen i en progressiv retning så længe man ikke kan præstere et alternativ (og uanset hvad ville det være uhensigtsmæssigt, da alle internationale statistikker viser at de lande med en enhedsfagbevægelse har den absolut bedste organiseringsprocent blandt arbejderklassen).