Selvudvikling er en form for naturlig forlængelse af terapi
og en samlebetegnelse for de mange metoder, der fremmer
selverkendelse og større helhed i den voksne personlighed.
I et terapeutisk forløb arbejdes der typisk med en specifik
problematik – måske angst, depression, spiseforstyrrelse eller
stress – og selvudviklingsdelen – at lære sig selv at kende på et
dybere plan – følger ofte naturligt efter dette.

I et selvudviklingsforløb (individuelt eller i gruppe) integreres
psykoterapi og mindfulness – og det svære og sårbare omsluttes
i en atmosfære af medfølelse. Der trænes en bevidsthed om,
hvordan krop og sind hænger sammen, og ved hjælp af åndedræts-
øvelser, hjerteøvelser samt arbejde med drømme og skyggesider
arbejdes på en øget gennemstrømning, helhed og integration i den
enkelte.

I det dybere arbejde med kroppen og psyken er det muligt at udforske
nye sider af sig selv. Iboende evner og uudfoldede talenter kan komme
til syne og åbenbare nye muligheder og veje. Nye døre kan åbne sig i
forhold til arbejdsliv, kærlighedsliv
eller fritidsliv.

I arbejdet med skyggen arbejdes der med følelseslivet og projektionerne.
Vi ser på, hvordan ubehagelige følelser som fx vredladenhed og
ligegyldighed nemt projiceres over på kollegaen eller naboen – og
når det opdages – hvordan det er muligt at trække projektionerne hjem
og kigge dybere i sig selv.

I arbejdet med drømme ser vi på, hvordan det, der ikke kommer til udtryk
i dagliglivet, kompenseres i drømmelivet og har sit eget liv der.
Der arbejdes på en bevidsthed om hjertet, hvor emotioner og hjertefølelser
nuanceres og skilles. Emotionerne opleves, som om de har med solar plexus
eller maven at gøre – i modsætning til de empatiske følelser, der reflekteres
omkring det fysiske hjerte. Emotioner er følelser som vrede, stolthed, triumf
og misundelse. De er filtre mellem mennesker og kan føles som en tilsyneladende
beskyttelse, der dog ofte medfører en isolation fra andre mennesker.
Hjertefølelserne derimod er glæde, sorg, medfølelse og tillid, der bygger
broer mellem mennesker.

I et selvudviklingsforløb vil mindfulness-baseret terapi kombineres med nærværs-
øvelser tilpasset den enkeltes og gruppens behov.

Den menneskelige helhed kan beskrives og sammenholdes i fem punkter
eller områder (jvf. Jes Berthelsens pentagram). Det drejer sig om de fem
medfødte kompetencer: kroppen, åndedrættet, hjertet, kreativiteten og
opmærksomheden. Vi har fokus på disse områder i selvudviklingsforløb og
arbejder med dem som beskrevet i det følgende:

At blive bevidst om kroppen
Der arbejdes på en dybere kropsbevidsthed ved hjælp at kropscanning, yoga
og bioenergetiske øvelser. Det handler om at få opmærksomhed på enkelte
dele af kroppen og samtidig mærke hele sig selv – at mærke et flow i kroppen
samt hvor der er blokeringer og energiforladte områder.

Bevidsthed om åndedrættet handler om at lære åndedrættet at kende.
Hvordan sindsstemninger påvirker åndedrættet, fx at stress kan bevirke et
overfladisk, hurtigt åndedræt og angst et nærmest lammet åndedræt. Og
omvendt at åndedrættet også kan påvirke og stabilisere sindsstemninger, dvs.
berolige følelser. Åndedrættet er en kæmpe ressource, som vi har hos os til
enhver tid, og som vi frit kan benytte os af. Vi vil arbejde med forskellige
åndedrætsøvelser.

Bevidsthed om hjertet
VI vil i selvudvikling lave hjerteøvelser – arbejde på at huske hjertet og spørge
hjertet til råds i vigtige anliggender. Når man er presset og føler sig afvist så
også at huske en følelse af medfølelse eller hjertelighed – og opdage, at man
kan rumme flere følelser på én gang. Øve i bevidstheden at kontakte en, du
holder af, og mærke kærlighedsfølelsen.

Bevidsthed om kreativiteten
Børn har en naturlig kreativitet, som for mange fortabes i løbet af opvæksten.
Den kan genopdages og fornys ved at bringe opmærksomhed til den naturlige
kreativitet i sproget, i bevægelser, i forskellige udfoldelser og sågar i rengøring
og opvask. Vi fokuserer på kreativitet i selvudvikling gennem dans, bevægelse
og maling af symboler mødt på fantasirejser.

Bevidsthed om opmærksomheden
Opmærksomheden kan opleves, som om den er alle vegne på én gang – måske
optaget af en tanke, måske opslugt af en følelse (vrede eller glæde) eller en
kropsfornemmelse (måske hjertebanken eller uro), måske optaget af en ydre
begivenhed. Opmærksomheden er svær at adskille fra det, som den er optaget
af. Vi arbejder på at få en opmærksomhed på, ”hvor” opmærksomheden er –
og måske ind imellem opdage den klare vågenhed bag alle de sindsindhold,
som vi kan blive opslugt af – og så bevæger vi os over mod mindfulness!