Er under faglig

Hvad kan du finde på denne side :
- Jeg har skrevet lidt om livet på et gammel træskibsværft hvor der også er billedbeskrivelser fra Thisted Skibsværft. - - - Og så lidt om at være lærling på værftet.

Link til Peter Madsbøll- Træskibstømrer i ØSLØS.....Følg hans Nybygning af en flot Kystbåd

Hvordan bliver du TRÆSKIBSTØMRER...tast her eller her

- Her nedenunder kan du læse lidt om hverdagen på et værft i 70érne

- Det var en sommerdag i 1977 hvor jeg startede på Thisted Skibsværft. Jeg var ret heldig at havde ikke mindre end tre andre lærepladser som elektriker. Jeg kunne jo sagtens. Men i min fritid... sommeren 77´, begyndte min far, hans venner og jeg selv at bygge vores egen glasfiberbåd. Det var ude i en ladebygning, lidt udenfor Thisted. Dette skibsbyggeri af en dejlig motorsejler på 28 fod satte andre tanker i gang. Det blev starten til en mega spændende uddannelse som træskibstømrer på Thisted Skibsværft. Her lærte vi mange spændende ting. Det var ultra koldt om vinteren at arbejde udenfor. Værftet måtte desværre lukke i November 1980 og min uddannelse var hermed færdig.

Lidt fra miljøet på værftet.

- En stor tremastet skonnert , AFRODITE eller LOA som den også hed, lå ved Kaj ude på værftets grund. Det var nogle Amerikaner, der ejede Loa og sommetider var de på værftet for at se til skivét. Det var et rigtig flot syn at komme på arbejde hver morgen og se ud ad værftets mole hvor LOA her lå til kaj. Skibet fik sat sine master og der blev syet sejl. Meget aptering blev sat i stand, om læ.... men sådan rigtig ud at sejle igen, kom hun desværre aldrig. Mange år senere grundstødte Loa i Løgstør bredning. Her lå hun en del tid ved strandbredden. Den blev derefter fragtet til Ålborg-skudehavn for nogle år tilbage. I dag oktober 2010, er det en velsejlende skonnert.... se URL : www.loa.dk

- En arbejdsdag begyndte kl. 7.00 og sluttede omkring ved 15.00 tiden. Om sommeren var det en fornøjelse at arbejde udendørs men om vinteren, var det knapt så sjov. At side og kalfatre ude på en plankestillads, var en af de mere u-spændende tjanser at blive sat til........men skibene skulle jo også være tætte dengang. Eller komme ned i bunden på en gammel sur kutter for at rense op til klargøring for en bundreparation.

- Når nu alt det er sagt om det sure i jobbet, vil jeg også her berette om selve livet på værftet. Det startede med at jeg havde lidt tid før end jeg skulle i lære som elektriker. Jeg kan huske at det var en motor-redningsbåd, som skulle renoveres med bundplanker og have sig et nyt styrehus i aluminium. MRB 29 hed den og var hjemmehørende i Torsminde på Vestkysten. Efter vi havde knoklet med at klargøre den, kom de inde fra søfartsdirektoratet for at skulle syne skibet. Det var noget med dagbøder og deslige, hvis vi overskred deadline for aflevering. Under krængningsprøve, kunne vi ikke find en af mestrene.............han sad og sov oppe i spilhuset.......... Total udaset af træthed. Men færdig blev vi da.........det sidste på MRB 29 blev færdiggjort mens vi sejlede på prøvesejlads ude på Limfjorden i et allerhelvedes koldt vejr....

- Et redningsbådsskrog, stod der på spanteskabelonerne. Det var nu mere betydning af at det skulle være et sødygtigt skib. Over disse skabeloner, byggede vi en flot lystbåd, der stadig pryder når den anløber havnen...

- Tegning og konstruktion :

- Når en båd skal bygges, kan der gøres flere forskellige ting. Men det mest traditionelle er at gå ud fra en linie-tegning. Denne tegning tegner en skibstømrer gerne ud fra ønsker om stabilitet og formgivning, og selvfølgelig ud fra bæreevne, altså tonnage på skibets deplacement. Den anden måde, er at bruge en gammel afprøvet tegning og vise den til en skibstømrer, om det nu er noget at gå i kast med. Efter spantetegning, laves der skabeloner, som rejses på kølen. i apteringsvinkel.

- Køl og stævne.

- Kølen klodses op i en "apteringsvinkel". Det vil sige at kølen hæves lidt op i forskibet. Dette for at rejse forstævnen lidt op, når skibet skal "stimme ordentlig i søen"....altså sejler godt ude på vandet. Kølen hæves derfor et stykke op over gulvet i en fornuftig arbejdshøjde. Nu hugges der "spunding" i stævne og køl.

Forstævnen sættes på i en skarring med en bjørn som forstærkning mellem stævn og kølen. Skibets plankerne flettes i for- og agterstævn. For- og agterstævn, deles i højdestykker.

Skablon :

- Fra skibets tegning, konstrueres (slås ud på plan) der nu spanteskabeloner til at klæde op efter. På hver spantskabelon, deles buestykket på skabelonen, fra toppen af spantskablonen og hvor den ender nede på kølen i spundingen. Lad os sige at der skal være 15 bord, så skal spantbuestykket deles i 15 dele på den pågældende spanteskabelon.

Klædning :

- Selve skibets opdrift kommer af at det er beklædt med en skal. Denne skal kan enten være opbygget som kravel ( kant mod kant) eller som en klinkbygget Overlappet på plankerne ( "landningen" hvor der er et lille overlap på 20- 30 mm,) bliver høvlet pasbart sammen hvor der nittes med galvaniseret nitter eller med kobbernitter.

- Den første bordplanke ( klædningsplanke) påsættes nede ved kølen...også kaldet "Ranplanken". Typisk bliver en bordlængde delt i to eller tre stykker med en nittet skarring for enden af hver plankeafslutning. Der fastgøres i hver ende på for ag agterstævn. I forstævnen med klinkbygget byggemetode, "flettes" der med den planke der kommer til at ligge ovenover. Fletning forekommer også i agterstævnen.

- På de opstillede spanteskabeloner, trækkes der en linie fra forstævn og ned til agterstævnen. Der jo er forudbestemt ud fra tegningen. Her bestemmes nu hvor høj alle spanterne skal være. Med et tyndt riébrædt ( et tyndt brædt på ca. 20-25 cm i bredden) lægges nu brættet over den nederste del hvor den første planke skal være. På skabelonen er der aftegnet plankehøjder. Disse mærker afsættes nu på rigbrædtet inkl. for og agterstævnen. På det første riébrædt, måles der ned på kølen og denne afstand skrives på rigbrædtet, til senere brug når der skal skæres bordplanke ud. Det er meget vigtig at dette riébrædt, bliver lagt stille og forsigtig mod kølen og ikke tvunget mod skabelonerne. Nu tages rigbrædtet af og lægges ud på den rå planke, der skal bruges til bordplanken. Typisk vil det være lærk, eg, fyr eller gran. Mellem spanterne kommer der selvfølgelig til at mangle afstand, når du skal lave selve bordplanken. Her bruges en trækstok til at konstruere denne streg. Nu slås der søm i og fra disse punkter trækkes der med en trækstok, en linie der "trækker" altså tangere punkterne. På den planke der skal bruges, er der nu afsat søm-mærker. Disse kan ses efter at rigbrædtet er taget væk fra planken. Nu sættes der søm i og der trækkes igen en linie til at skære selve bordplanken efter. Når man bliver lidt dus med plankerne / erfaren, afsættes denne slutlinie med rundsavens land, trukket fra. Nu skæres planken til og det eneste der mangler er at planken enten høvles til på landning og indfletning eller også skal den lige gennem svedkisten. Det sidste er nitningen ( ved klinkbygning) og skibsspir ved Kravelbygning.

- I for og agter hvor plankerne skal tvinges ind til stævnen, skal plankerne "dampes" eller svedes. Dette gøres med en "svedkiste" hvor tømmeret skal have en time pr. tomme planketykkelse. Denne proces gør at plankerne bliver spændstige at arbejde med.

- Efter svedkisten, holdes plankerne på plads med en "skibstvinge" Nu ses der efter om tildannelsen passer og om der skal rettes for skævheder. Stævn- og Kølnåden tjekkes om den er bred og dyb nok til kalfatring senere hen. Nu kan der spires i for og agterstævne. Der nittes fra begge sider med en kobber el. galvaniseret nitte med en skive på. Når denne skive er slået ned over nitten, bides den af i en passende afstand over skiven. Nu nittes der med en lille "penhammer" på indvendig side og en klaphammer på den anden side. (udenfor) Her kan der også bruges en hammer med en fjedre monteret så at den giver en passende modtand til tilbageslaget på nitten. Der laskes sammen hvor plankelængden slutter. Nu sidder planken tæt mod skabelonen og den procedure gentages spejlvendt på den modsatte side af det kommende skib.

Bundstok :

- Der tages grovmål med en ledstok. Herefter lægges denne ledstok på tømmeret der påtænkes at skulle danne bundstok. Nu skæres bundstokken grov til så at den passer ned i skibets bund. Bundstokstømret sættes nu fast med skruetvinger så tømmeret er fast at arbejde med. Der markeres nu med en fælles afstand, og med en udvatning, der punktsættes over på bundstokstømret( forstået på denne måde at tømmeret kommer til at følge skrogets krumning). Nå der er afmærket, tages bundstokstømrret ned igen og der opmærkes fra de afsatte punkter på stokken med en lineal. Herefter skæres der med båndsav i de forskellige vinkler og hælninger med en lille afstand til de afsatte linier. Den sidste afpudsning og tildannelse sker med skareøkse og stemmejern. Nu skal der fastsættes en bundstokshøjde. Der er flere forskellige højder på bundstokkene, afhængig af hvor de sidder i skibet..... Over motoren, til kølsvin og lastrum.

Spanter :

- Spanterne tildannelse igen grov som ved bundstokkene med en ledstok. Denne lægges på selve tømmeret, der skal bruges til spanterne. Nu skæres der tømmer "grov" ud på båndsav, sådan at der er godt med gods til at danne konstruktionsstivhed. Nu afstikkes der punker på tømmeret til udskæring af spantet.

- Dæk : fisk, dæksplanker, dæksbjælker, hjertebånd

- Ruf : Opstående flader fra dækket og danner ramme om beboelsesområdet.

- Rig : Er de wire og tovværk der holder master oprejst. Og dens tilbehør.

- Aptering : Skotter, nedgang, bord, møbler

- Nav-plottersystemet er en moderne navigationsinstrument der afsætter et punkt, hvor skibet befinder sig lige nu........Kan bruges til meget nøjagtig stedsbestemmelse af ens position..

- Jeg var kun i lære i nogle år, mens de fleste andre skibstømrer på værftet havde været der i flere år og var fast inventar på arbejdspladsen. Dette at være "klamphugger" fik for mig en anden betydning. At kunne tage noget på øjemål og videregive dette med stor præcision, var imponerende at opleve. F.eks. det at du lige slog på den jernplade, her....ja så ville jernet forandre form til det og det ..... Og hvad med at snuppe en 1/4 tomme henne om hækkes, så ville skibet tage sig bedre ud. Det var nogle af disse udtryk, der bare var en naturlighed for de "gamle træskibstømrer" der havde gået på værftet i årevis, som de videregav til os. Det var disse folk der, stolt gav små tricks, fornuftige anskuelser, med stor stolthed... hver gang vi spurgte dem.....

- Men rygter var der også et par af. Omkring det at afsætte en vandlinie på en båd. Historien gik på at der var bygget en båd og natten før søsætningen, satte en af skibsbygmesteren båden i vandet for at se om nu vandlinien også passede........... Men det var mange år før min tid...........skal jeg lige hilse og sige.

- Da vi sad ude for enden af en planke, langt oppe over vandets overflade............og glemte at ha´ en snor i ens kalfatreværktøj... ja så var det kun en gang at man glemte det.....kosikvens og handling, hang sammen.

- Af andre opgaver ud af mange, arbejdede vi også med.

Kalfatring, Bundsmøring, lakarbejde, isforhudning, nye planker, slabetter og andet træskibstømrerarbejde.

Færge til Sverige i jern fra Viking yachtværft i Thisted.

Wasa-glafiber sejlbådsskrog, som skulle apteres.

Vorupørjoller.

Alm. forkommen reparationsarbejde.

Gymnasiets Kunst-wire hænges op i gården på Thisted Gymnasiet.

Levnedsmiddelkontrollens udluftningshætte i Thisted.

Nybygning af fabrikshal til snedkermaskiner og skibsproduktion..

Lige en kort forklaring på de forskellige udtryk der bruges i faget .

Trækstok	En liste der er så tynd og stabil at den kan bruges til lineal.
Syvtal	En fast stykke træ el. aluminium der er masser af hakker i.
Trækker	At et buestykke trækker, er at der ingen hak er i linieforløbet.
Skibstvinge	(Bordtvinge) En stor klemme hvor der er læderhængsel i den ene ende og en trykflade i den anden ende. Længden er 35-40 cm.
Stævn- og Kølnåde	Er en lille indkilning til at tætne stævn og køl med.
Spundning	Er en vinkel der fremkommer af træklinien fra skibets spanter i pågældende vandliniehøjde og spanteforløbet.
Kalfatre	At skibets gøres tæt eller at tætne dækket. At der slås værk ind i noderne.
Skareøkse	En økse der vender sådan at der slås spåner af på tværs af slagretningen.

- Nedenunder kommer stemningsbilder fra værftet med stor hjælp fra Thisted Lokalhistorisk Arkiv.

KYSTBÅD VED ARBEJDSBOLVÆRKET. UD TIL VENSTRE "LOA" VED KAJEN.

SKONNERTEN "TULLAN"......PÅ BEDDING OG EN JOLLE TRUKKET OP PÅ STRANDEN.

BEDDINGSARBEJDE HVOR DER KALFATRES I AGTERSTÆVNEN AF "TULLAN"......HVOR BL.A. SKRUETØJ EFTERSES.

BLOKSAVEVÆRKSTEDET MED DEN NYE BYGNINGSHAL TIL VENSTRE OG STRANDVEJEN I BAGGRUNDE

HER HAR VI DEN GAMLE "SMEDIE"........HVOR DET VAR DEJLIG AT VARME SIG OM VINTEREN.............OG DER VAR IKKE DEN TING DER IK´ KUNNE LAVES HER...........DER SKIMTES EN SVEDEKISTE I BAGGRUNDEN OG EN TIL SVEDEKISTE SES TYDELIG HER FORAN I BILLEDET.

INDTRYK AF THISTED SKIBSVÆRFT, SET UDE FRA VESTER BOLVÆRK OG IND MOD BEDDINGEN.

DETTE BILLEDE ER TAGET IND MOD THISTED SVINESLAGTERI.....HER HAVDE VI TØMMER TIL LAGRING MED STRØER IMELLEM...........OG EN DEL MASTER PRYDEDE OGSÅ DETTE LAGER. " HALVTAGET" I DAGLIG TALE.

FRA TRÆSKIBSTRÆF-SEJLADSEN D. 13 SEPTEMBER 2000 I THISTED HAVN....BILLEDET ER TAGET HEN I MOD ØSTRE HAVN, HVOR VÆRFTET LÅ FØR FLYTNINGEN.

- Selve uddannelsen som træskibstømrer, foregik på den måde at jeg gik i lære som alm. mesterlærling. Dette med udgangspunkt fra Thisted Skibsværft. Tre ophold på Helsingør Tekniske skole, skulle der til før end jeg kunne kalde mig træskibstømrer. Alle tre ophold havde vi blandet teori og praktik. Det første var "Forskolen" der foregik ude på Kongevejen. Næste semester var inde på "Tretorn" nede bag Kronborg slot. Her var så fagprøver der skulle løses og teoriprøver skulle bestås. I mellemliggende perioder, var vi hjemme på vores værfter og arbejde som lærling.

Selve svendestykket, skulle aflægges på Helsingør tekniske skole.

- Det er en mega alsidig uddannelse der berører mange flader af dansk håndværk og mange med denne uddannelse, arbejder med beslægtet fag med stor faglighed.

Her er materiale om træskibstømrer-uddannelse

http://www.ml.dk/UDDAN/guide/uddan60.htm	Metalindustriens beskrivelse af uddannelsen.
http://www.esh.dk/maritime.htm	Beskrivelse om krav og uddannelsen.
http://www.danskmetal.dk/art/udd/uddoversigt/baadbyg.htm	Beskrivelse fra Metal fagforeningen.

Og her lidt om maritime udtryk :

Maritim ordliste, mm.

k:	Kilo, knot
Ka:	KystAffutage
KA:	KontreAdmiral
Kabel:	Kabel el. kabeltov, det sværeste tov ombord; i sin tid, da skibene ikke havde ankerkæder, benyttet som ankertov. Afledes af latin: capulum, et tov, af capere, at gribe.
Kabelgarn:	Hampegarn, hvoraf der kan slås tovværk, kabeltov, af tre gange tre kabelgarn. Kabelgarn stammer fra gammelt tovværk og anvendes kun til mindre vigtige arbejder. eng.: Yarn, Seizing
Kabellering:	Et smækkere tov af kabeltovet , som brugtes til at sy fast til dette ved hjælp af kabellarsejsinger under kabellarmusene, for at hive ankertovet hjem, da dette var for uhandleligt at vise omkring spillet.
Kabellarmus:	Fortykninger af skibsmandsgarn som lægges på ankertovet, imod hvilke kabellar - sejsinger stopper, når de tages om dette, for at hive det ind.
Kabellængde:	Egentlig længde af en rulle svært tovværk. Dansk længdemål= een kabellængde = 100 favne = 188,312 meter. Med meterloven (i 1907) bestemtes det dog, at en kabellængde skulle være 1/10 sømil, dvs. 185,2 meter. eng.: Cable lenght = 120 fathoms or 240 yards (ca. 219 meter).
Kabelrummet:	Opbevaringsrum for wire, tovværk, blokke og andre dele af rigningen.
Kabelslået:	Tovværk, hvor snoningerne ligger som den skrå streg i et S, det kaldes også venstreslået. eng.: Cable-laid rope
Kabeltegn:	En lille svaber, gjort af hvidt linegods, den bruges ved reengjøring i kahytten.
Kabuds:	Pids hætte/hue med øreklapper. Meget brugt hovedbeklædning af søfolk i sejlskibstidens begyndelse, 16-1700 tallet.
Kabys:	Køkkenet på et skib, af plattysk kabuse = bræddeskur. I sejlskibe var kabyssen i regelen indrettet i et dækshus ved forreste mast. I små sejlskibe som jagter og galeaser kunne kabyssen blot være en lille kogeovn i lukafet forude under dæk. I maskindrevne skibe er kabyssen i regelen indrettet i dækshuset midtskibs over maskinen.
Kabysbestik:	Sladder og rygter af upaalidelig karakter, om bord på et skib
Kadrejer:	Handelsmand, der sejler ud til forbisejlende eller opankrede skibe for at sælge proviant eller spiritus eventuelt som byttehandel.. Blev især drevet ved Helsingør, jvnf. Bumbåd. Hollandsk: draajen (drive frem og tilbage) og kaj. eng.: Bumboatman
Kahyt:	Ordet kahyt kommer af det franske cajut, der var betegnelsen for skibets soverum ombord i sejlkrigsskibene. En cajut var udelukkende forbeholdt officere. Ordet cajute (rønne) er fransk, sammenblandet med tysk hütte.
Kaie/kaje:	At løfte enden af en raa, saa den ophører med at hænge horisontalt.
Kaj:	Anlægsplads for skibe. Fransk/Keltisk: quai
Kalfatre/kalfaktre:	Kalfatre er at digte nåderne i et dæk og en skibsside ved med hammer og jern at drive værk ned i dem, efter at man har vækket dem, derefter åbnet dem med et sætjern eller en vækkeklamai, og derefter hælde dem over med flydende beg. Afledes af arabisk qalafa, at tjære et skib. eng.: Calk (caulk)
Kaltoppen:	Toppen af en mast.
Kalv:	En tynd line (dugt), lagt inden i firslaaet tovværk, for at runde og udfylde det, naar det sammenslaaes. Bruges også om den line som bruges til at trense en trosse med. Trense (Ital.) = (trenza) rebfletning: eng.: Heart
Kameler:	Pramme der passede langs skibssiden, fyldtes med vand, fastgjort med kæder, under skibets køl, hvorefter prammene (kamalerne) blev lænset og skibets dybgang mindsket/hævet.
KaMeWa: Kampskib: Kanal:	KaMeWa, drivskrue til skibsbrug, fremstillet af Karlstads Mekaniske Werkstad, Sverige. alm. benævnelse paa et større krigsskib, som egner sig til at tage plads i kamplinien, der som oftest bestaar af de panserede skibe. Kunstig vandvej, snart bygget, snart gravet i den hensigt at opnaa samfærdsel eller som ledning for vandtilførsel el. afvanding.
Kant:	Sætte sejl i kant, er at stille dem rigtigt i forhold til vinden, kant og klar, betyder: helt klar.
Kaper:	Et armeret skib, tilhørende private personer, hvilket af regjeringen er forsynet med et lovligt kaperbrev, og som krydser, for at bemægtige sig fjendtlig eiendom, til fordel for sit rhederi. I sammenligning med krigen til lands kan en kaper ansees som et fricorps til søes.
Kaperbrev:	En skriftlig tilladelse, der af regeringen udstedes i krigstid for et skib, til at krydse og bemægtige sig fjendtlig eiendom. Kaperbrevet indeholder iøvrigt betingelser og regulativerne, under hvilke kaperiet er tilladt.
Kap Horn-feber:	Andet udtryk for søsyge.
Kaplak:	En part af fragten, som tilfalder kaptajnen. Det er et hollandsk ord som egentlig betyder tøj til en hue. På engelsk bruges betegnelsen Hatmoney. eng.: Hatmoney or. Primage.
Kaplak:	Et tillæg af visse procenter til fragten, som i almindelighed tilfalder skipperen, skiønt undertiden rhederen forbeholder sig den. Hollandsk: kaplaken, egentlig tøj til en hue for at han skulle passe særlig godt på hans gods. Kaplak hedder i overensstemmelse dermed Hatmoney på engelsk og chapeau på fransk. eng.: hatmoney or Primage
Kaplodsning:	Især ved Nyord Lodseri, lodsen fik, hvis han kom først til et fartøj, forlods halvdelen af lodsbetalingen, foruden den reglementeret delingspart. Ofte lå lodser langt til søs for at tjene ekstra på denne form for lodsning. Kaplodsning blev afskaffet 1879.
Kappe:	Hugge over, f.eks. tovværk eng.: cut
Kapsejse:	Kæntre, vælte omkuld, mulig en forvanskning af spansk cabezear, at falde forover. eng.: capsize
Kaptajn:	Fører af et større handelsskib; for et mindre skib kaldes han skipper.
Kardansk ophængning:	Tilstræber vandret eller lodret stilling uafhængig af skibets bevægelser.
Karakter: Kaserneskib:	Kendemærke på sejl og flag. I reglen et ældre udrangeret krigsskib, hvori værnepligtig mandskab kaserneres, inden det fordeles til udrustede skibe.
Kaskoforsikring:	Forsikring af skibet med inventar, men ikke ladning. eng.: Hull insurance
Kasteblok:	Blok åben i den ene side, således at et reb hurtigt kan slås om skiven. eng.: Snatch block
Kast død mand overbord:	Det døde legeme indsurres i en hængekøie, hvori er kommet vægt af kugler og knipler, hvorefter det lægges paa et bræt, som med enden hviler paa skibets reiling. Flag og vimpel heises; officerer og mandskab kaldes paa dækket, hvor de møde til parade; Præsten holder en passende tale og kaster jord el. sand paa det døde legeme, idet han udtaler den sædvanlige formular; hvorefter brættet reises med enden, saa legemet glider overbord. Hvor der ingen præst er, der pleier capitainen selv at kaste jord paa den døde. Krigsartiklerne foreskrive ceremoniellet og skuddenes antal, hvor den dødes rang kræver disse.
Katten:	Jernkrog hængende i en talje, til at løfte ankeret op til kranbjælken med. Katløberen skæres mellem skiver i kranbjælken og katblokken.
Kat:	Et strafferedskab, bestaaende af 9 strenge, 6- eller 9- garns line; paa hver streng ere 3 knuder og strengenes anden ende er sammeflettet til at skaft. Saavel straffen som instrumentet selv kaldes kat. Straffen gives paa den blottede ryg.
Katte et anker:	Det er ved hjælp af katten (talje/hejseværk) at anker hejses op under kranbjælken.
Kathalse:	Siges om et skib der opholder sig med een eller anden unyttig og ej passende manøvre, hvorved det forsinkes og tiden løber bort, siges også om en matros til vejrs der ikke kan blive færdig med hvad han er sat til at udføre formedelst unyttig beskæftigelse. (gl. udtryk).
Kavring:	Ældre dansk betegnelse for et lille hårdt bagt brød, egnet til længere sørejser.
KB:	KortBølge. eng.: SW = Short Wave
KCS:	Kattegat Container Service, Finsk containerrederi med sejlads mellem Århus og St. Petersborg.
KD:	Kommandør
KDF:	KystDeFensionen
K.E.H.:	Knud E. Hansen, verdenskendt tegnestue for skibsbygning, hovedsæde i Bredgade 75, København. Firmaet overtaget af Pelmatic i 1995, se også under navnet Pelmatic.
Keiper:	Åretolle fastgjort til rælingen, på vikingskibe
Kending:	Man får Kending af land, når landet viser sig. eng.: Sight of land
Kendingsbogstaver:	Et skibs særlige mærke for dets navn i den internationale håndbog. Kan bestå af tal og bogstaver. eng.: Signal letters
KFS:	Københavns Frihavns- og Stevedoreselskab
kg:	Kilogram
KGH:	Kongelig Grøndlandske Handel
KICT:	Karachi International Container Terminal
Kilden:	Siges om et skib/båd der har let til at kaste sig for sejl (ustabilt skib).
Kimming:	Grænselinien mellem den del af jorden, man kan se, og den del, man ikke kan se. Dens afstand forøges, jo højere man kommer til vejrs. eng.: Visible horizon
Kimming:	Rundingen mellem skibssiden og kølplader/bund.
Kinerser-tørn:	To-skiftet vagt, f.eks. 6 timer vagt, 6 timer fri, osv.
Kindbark:	Kileformet træklods el. metalbeslag på mast, til fastgøring af vantene.
Kinke:	Øje i tov el. wire, der fremkommer når bugterne ikke rettes ud efter deres bøjning. eng.: Kink
Kippe et anker:	Det er efter at ankeret er kattet eller halet op under kranbjælken med røringen, da at hejse fligene op til fokkerøstet og hænge ankeret horisontalt.
Kippe:	Hejse nationalflaget ned og op som hilsen, sædvanligvis 3 gange. Af oldnordisk: kippa, som betyder at nappe, rykke.
KIS:	Koordineringsudvalget Indenfor Søfart.
Kistebænk:	Paa krigsskibenes banjerdæk staaer paa begger sider en rad kister, der passe indbyrdes og til skibets sider. De ere fordeelte til bakkerne, og kaldes derfor bakskister, for at mandskabet i dem kan gjemme deres tøi og mad. Kistebænkene ere kun krogede fast for at kunne gjøre rent under dem.
Kistemad:	Kaldes de madvarer, der gjemmes i kistebænkene. Den er enten levninger af rationen eller proviant, anskaffet for penge for at forbedre rationen.
Kisteri:	En ri (ri = bøjelig målestok) der er saa kort, at den kan ligge i en tømmerkiste.
KK:	KommandørKaptajn
KL:	KaptajnLøjtnant
KL:	Kiel Lagerhaus
Klapløber:	Reb gennem en enkeltskivet blok, der er fæstet til enden af løber (tov som forbinder to blokke).
Klare op: Klart skib:	Bringe tovværk m.v. i orden. Opklaring af vejret. At gøre skibet klart, især til kamp med kort varsel.
Klarering:	Varetagelse af forskellige formaliteter og betaling af havneudgifter, toldomkostninger etc. i forbindelse med et skibs anløb af havn. Klarering varetages ofte af rederiets faste agenter i havnene, i andre tilfælde af agenter udpeget af befragteren.
Kaskiforsikring:	Forsikring af skib med inventar, men ikke ladning.
Katamaran:	Et fartøj med to skrog, der er forbundet med en overbygning, som er fri af havoverfladen. Længde 15 - 75 meter, fart 20-40 knob, rækkevidde: 750 sm.
Kendtmand:	En slags lods der tages ombord i et skib, for at vejlede det på een eller anden kyst.
KfdS:	Krigsforsikringen for danske Skibe
KIL: Kistebænk:	Knud Ingemann Tyregod Larsen, København. Rederi med mellemstore fragt/tankskibe, med efternavn SIF i skibsnavnene. I folkemunde kladet: Knald i låget Sømandens opbevaringskasse af personlige ejendele, ofte flot dekoreret med fine udskæringer, ofte af skibet. se også under: Davy Jones Locker
KKK:	Kawasaki Kisen Kaisha (Japansk rederi).
KKL:	Kaliningrad Key Line, ro-ro sejlads: Køge-Kaliningrad
Klamai:	Et svært sætjern paa et jernskaft. Den bruges til dermed at aabne naaderne, naar de skulle kalfartres, og til at inddrive værket med.
Klamaihammer:	En svær træhammer, beslaaet med jernringe, med et langt skaft og ført med begge hænderne, der bruges til dermed at indslaae klamaien i naaddet.
Klamphugger:	gl. udtryk for en skibstømrer/tømrer der tilhukkede på øjemål, med sin skarøkse el. huløkse. se også Bræddebisse.
Klare:	Klare op, rydde op, bringe i orden
Klart skib:	Et signal til at gøre skibet færdigt til kamp
K-line:	Kawasaki Kisen Kaisha-Line
Klink:	se klinkbygget
Klinkbygget:	Klædning overlapper hinanden, modsat kravelbygget kant mod kant.
Klinometer:	Krængningsmåler, viser et skibs rulninger i grader.
Klabautermand:	Skibsnisse, der iflg. overtroen er skibets hjælper og ven, så længe man retter sig efter ham; iflg. nogle beretninger varsler han storm og forlis. Klabautermanden banker på skibssiden med kalfatrehammeren for at advarer skibstømmeren om svage steder; Hans advarsler fremkalder frygt.
Klaphammer:	En træhammer, der bruges ved kalfatring til at slå med på sæt eller rabatjern.
Klink-bygget:	Fartøj hvis klædningsplanker er lagt over hinanden og sammenføjet med nagler, denne byggemetode anvendes mest på mindre fartøjer, denne byggemetode gjorde fartøjet stift og stærkt, man mener også fartøjerne havde gode sejlegenskaber. eng.: Clincher built.
Klipperstævn:	Konveks forstævn, der i Danmark fortrinsvis brugtes til større sejlskibe.
Klo:	Gaflen, der bærer et gaffelsejl. eng.: Jaws (of a gaff/ throat).
Klofald:	Tovende hvormed gaflen hejses, anbragt i gaflens klo. eng.: Main or throat haleyard.
Klodde: Klokketønde:	En rund trækugle med hul igennem til at føre reb igennem. Sømærke(tønde), hvorpaa der er anbragt en klokke, for at finde sømærket i taage, tønden/klokken bevæger sig ved hjælp af bølgerne.
Klos:	Tæt op ad. eng.: close
Klyds:	Leje på lønning eller hul i skibssiden nær stævnen til ankerkæde eller fortøjning, af hollandsk kluis (latin: clausus=lukke). Hullet i skibssiden blev ofte lukket med en prop, når skibet var til søs. Eng.: Hawse hole and pipe (for anker) Fairleads (for tovværk).
Klydspropper:	Runde trækugler til at lukke klyds med.
Klyver:	Forsejlet uden for skibets forstævn.
Klyverbom:	Forlængelse af bovsprydet.
Klæde:	Bevikle f.eks. tovværk med garn
Klædekølle:	Klædekølle, hammerlignende redskab til at stramme garnet med under klædningen af tov/wire, for at beskytte det. eng.: Serve
Klåde:	Klods med hul i, gennem hvilket der farer en ende. se også Klodde
KMAR:	Kværner Marine, norsk
Kmcl:	Kommercelæst, 1 kommercelæst=5200 pund= 2 nettoregistertons
KMS:	Kort og Matrikelstyrelsen, udsteder kort, herunder søkort.
Knaber:	Firkantede træstykker, der benyttes midlertidig til fastgørelse af planker ved skibsbygning.
Knage:	I forlængelse af rattets radier er der i dets omkreds anbragt knager, hvormed rorgængeren drejer rattet. En knage til styrbord el. bagbord, betyder en ubetydelig drejning på rattet i den beordrede retning.
Knibe:	Knibe til vinden er at lægge så nær vinden som muligt.
kn, kt:	se knob.
Knob:	Stik, knuder. eng.: knot, hitch, bend
Knob:	Mål på skibets fart, ved 1 knob sejles 1852 meter (een sømil) på en time. eng.: knot=mile per hour.
Knob:	Længdemaal, een knob paa logline er 7 favne, se logline.
Koble:	Koble, tælle sammen ved bestikregning
Kobryggen:	Dækket, langs skibets sider, imellem stor- og fokkemasten
Kofferdam: Koffardi:	Separat tank/afsnit i mellem 2 tanke, f.eks. i mellem fv. /olietanke o.l. (nytysk e. år 1500) Kopfardie= kopvart=køb+vart=fart, på handelsskibe i danmark anvendes ordet: koffardiskib.
Koffardi:	Ordet "koffardi", der betyder "handelsskib", har vi fået fra Holland, hvor det staves: koopfardije, koop betyder: køb. Og anden del af ordet kommer af "vart", der betyder fart.
Koffardiskib:	Handelsskib der sejler med fragt og el. passagere. eng.: Merchantship
Kofilnagle:	Kofilnagle, 30-40 cm. lange stænger af træ, jern el. messing, som sættes halvt ned i et hul i en naglebænk, således at et reb kan fastgøres om naglen. På latin betyder clavicula : en lille nagle. eng.: Belaying pin
Kogehus:	Hus på havn indrettet til madlavning, når der var forbud mod brug af åben ild ombord i skibene.
Kogge: Kollisionsskod:	Gammel betegnelse til et sejlskib, også brugt om engelske slæbedamper. Det forreste tværskibsskod i skibet, gaar fra bunden til øverste dæk; det skal være vandtæt og derved forhindre, at vandet løber ind i skibet, hvis den forreste del beskadiges, p.g.a. sammenstød med andet skib e.l.
Kombinationstonnage:	se OBO-tanker
Kondemnering: Konebaad:	Retslig beslutning om, at det ikke kan betale sig at istandsætte et beskadiget skib. eng.: Condemnation. eskimoisk fartøj til flere personer, 6-8 kvinder, længde ca. 10 m. br. ca. 1,5 m., bygget paa træskellet, overtrukket med sælskind.
Kongepumpe:	Saaledes kaldes slagpumperne i de store skibe (1856)
Kongeslag:	En slags kølle, hvor hoved/skaft er sammensurret af reb.
Kommission:	Mæglerens bruttofortjeneste
Konnossoment:	Fragtaftale med stort set samme funktion som Certepartiet. Konnossomentet kan omsættes, dvs. det er et værdipapir hvormed ihændehaveren kan sælge lasten.
Konsekutive rejser:	Et bestemt antal enkeltrejser, som udføres efter hinanden efter aftale med befragteren.
Kontrakter:	Denne slutningsform bliver mere og mere aktuelt indenfor transport af især bulklaster. Rederiet tager sig af alle opgaver i forbindelse med lasterne som ved rejser i løs fart. Dog er der aftalt et lastkvantum, som skal transporteres over en aftalt periode. Hvorvidt rederiet eller befragteren tager sig af lastning eller losning og de udgifter, der er i denne forbindelse, bliver aftalt separat ligeledes med hensyn til tiden for lastning og losning.
Kongens kvarter:	På krigsskibe, vagtmandskabet på styrbord side, se også Dronningens kvarter.
Kontrabas: Kontreadmiral:	Støttereb til rå under storm. Næsthøjeste charge i Orlogsmarinen; anvendes som chef for Eskadrer og Orlogsværftet. I Danmark findes 2 kontreadmiraler (1911).
Kordel:	Et reb er sammenslået af tre el. flere kordeler. eng.: strand
Korresponderende reder:	Leder af et partsrederi, der har den daglige ledelse af rederiets forretninger efter sølovens bestemmelser.
Korrosion:	Nedbrydning af metal under indflydelse af f.eks. luftens ilt el. vand
Korsar:	italiensk: Sørøver
kos:	Kilos
Kost:	Sømærke, sideafmærkning med 1,2 el. 3 riskoste, der kan vende op el. ned.
Kous:	Jernring med en skølp (fals) til indbinding i et tov el. wire
Kovs:	se under kous
kph:	Kilometres per hour
KOTC:	Kuwait Oil Tanker Company
Kovende:	Vende skibet med vinden. Sejlskibe med ræer havde i høj sø svært ved at vende mod vinden. eng.: Veer
Koøie:	Et cirkelrundt glas, fladt og blankt paa den ene side, men mat, og toppet, næsten som en halvkugle, paa den anden side; det nedhugges i et dæk for at bringe lysning ned i et kammer eller paa banjen. Set nede fra, synes koøiet at have form som et koøie, deraf navnet. I nyere tid monteres koøjer i skibssiden på stålskibe osv. Eng.: Porthhole, tidligere Bulls eye. se også under Patentglas
KP:	Korporal
KPI:	Kesatuan Pelant Indonesia (sømandsforbund).
Kragejolle: Krajert:	Klinkbygget sejlbaad, spids i begge ender og ret fyldig. Et skib med master og stænger i et stykke træ, almindelig galeaserigget.
Kranbjælke:	Bjælke i begge sider nær forstævnen, rækker ud over skibssiden, med skivgat (hvori katten løber) i yderenden til ophængning af anker.
Krap:	Kort, stejl, krap sø eng.: Choppy sea
Krapsø:	se krap
Kravel:	se Kravelbygget
Kravelbygget:	Skibe hvis klædning i almindelighed støder mod hinanden, modsat klinkbygget, se klinkbygget. eng.: Carvel built.
Krejler:	Handelsfolk der handler med skibe, især "tuskhandel"
Krigen, på et skib:	Krigen kaldes det træ der forener kølen og forstævnen med hinanden. Oldnordisk: krikr, bøjning, bugt, krumning.
Kronometer:	Ur med nøjagtig gang, uafhængig af skibets bevægelser og temperatur- svingninger, tillader bestemmelse af skibets position øst/vest ved at måle solen el. stjerners højde på himlen, på et bestemt tidspunkt. Først brugbare kronometer fremstillet år 1749, af den engelske tømmermand Harrison.
Krumholt:	Skibstømmer, hvis form naturligt følger skibsformen.
Krys:	Anvendes om alt gods og alle sejl som hører til krystoppen eller mesanmasten.
Krydsmast:	Den agterste mast i et fuldrigget skib (med ræer på alle master), den 3. mast i firemastet bark.
Krænge:	Vindens pres der får skibet til at hælde til den ene side.
Krøbbelspil:	Spil der drejes med håndsving, især brugt som lossespil.
KS:	Konstabel
K/S:	Kommanditselskab
KSBS:	Kalundborg Supply Boat Service
kt:	Kilo tons
KTM:	Keel to Top of Mast
Kubik:	Et tørlastskibs kubikindhold måles i andet end BT og Nrt. "Bale capacity" angiver rumfanget af de lastrum, der er til rådighed under dæk, når ladningen består af sække, baller eller kasser, idet uanvendeligt rumfang ved bjælker, spanter og i spidse hjørner ikke medregnes. "Grain capacity", som er større end Bale capacity, angiver rumfanget når ladningen består af korn el. lignende bulklaster, disse to slags rumfang kan være beregnet i kubikmeter eller engelske kubikfod.
Kugleramme:	Træramme langs lugekarmene, og i borde imellem kanonerne, hvori en rad kugler lægges, for at have ved haanden.
Kuf:	Kuf er betegnelsen for en del hollandske skibe der med forskellig rigning snart som tjalk el. galease, snart som skonnert, brik el. bark, har samme typiske skrog, rundgattet, fladbundet, meget fyldig i boven, forsynet med sværd og med roret agten for hækken som på tjalken. Ordet menes at stamme fra oldfransk: coffe, der betyder Trug.
Kulen:	Batteridækket imellem stor- og fokkemasten, der er aabent eller tildeels bedækket med ristværk. Ligger imellem styrbord og bagbord kobrygge.
Kul(d)seil:	Et sammensyet seil, der tjener til at bringe frisk luft ned i skibet.
Kummefryser:	Slang, Glasfiberbåde, se også Pulverkrydser, yoghurtbæger
Kurs:	Vinklen mellem meridianen (nord-sydlinien) og skibets langskibslinie. Kursen kan være retvisende, misvisende, devierende, beholdne sejlet og styret. eng.: Course (heading)
Kvajle op / Rinke op:	Lægge tovværk el. wirer i ring , altid med uret (højre om).
Kvartermester:	På større dampskibe blev nogle matroser udnævnt til arbejdsledere under en af styrmændene. Kvartermesteren blev anvendt som rorgænger og havde kommando over hver sin redningsbåd.
Kvartmil:	Kvartmil = 1 sømil = 1852 meter
Kvejl:	Samling af bugter af tov el. wire eng.: coil
Kvl:	Konstruktionsvandlinien
Kvældsvagt: Kværken:	Vagten om bord fra 12 middag til 4 eftermiddag. På gaffelsejlet hedder det inderste hjørne mellem gaffelliget og masteliget for Kværken. eng.: Throat
Kw:	Kilowatt ( 1 hk. = 0,736 kW).
KSE:	Kværner Ships Equipment
Kællingen:	Kølsvinets benævnelse i Vikingtiden, se også kølsvin.
Køitekande:	Det ældre navn paa de af mandskabet brugte ølkander.
Køje:	Skibsseng på et skib
Køl:	Betegnelsen "køl" kommer af det oldnordiske "kjolr", som oprindeligt betød "bjergryg" og i øvrigt betegnede noget, der var krummet.
Kølhale:	Krænge skibet, således at man kan skrabe, male og reparere skibets bund, bruges også i overført betydning om maling af et skib på bedding eller i tørdok.
Kølhale:	Hale en mand under skibsbunden med liner, en form for afstraffelse, der er kendt fra de ældste tider.
Kølsprængt:	Et skib bærer bedre oppe midtskibs end ved stævnene. Får et skib lov til at ligge tomt i længere tid uden ballst midstskibs, kan stævnene synke i forhold til resten af skibet, der derved bliver kølsprængt.
Kølsvin:	Træstykke gående fra for til agter liggende over spanterne, boltet til kølen. Øgede skibets styrke langskibs og modvirkede kølsprængning. se også under Kællingen.
Kølvand:	Stribe der er i forlængelse af køllinjen, fremkommer i vandets overflade, ved skibets fremdrift.