Vintage High Fidelity, 1950
Radio-Jubilæumsudstillingen i Forum

Den store Radio-Jubi1æumsudstilling, der arrangeres af Statradiofonien og Radiobranchen i Forum i Dagene fra den 11.-20. August, vil staa i Fjernsynets Tegn. - Afdelingschef Lawaetz er travlt beskæftiget med Statsradiofoniens Fjernsynsprogram, som kunne følges i Fjernsynsmodtagere, opstillet rundt om paa Udstillingen.

Fjernsynsudsendelserne vil bl. a. foregaa fra Studier, indrettet paa Udstillingen, saaledes at Publikum kan faa et Indblik i, hvorledes der arbejdes i et Fjernsynsstudie.

Experimenterende Danske Radioamatører opstiller tre Amatørsendere, alle i Funktion, og hvoraf den ene vil blive anvendt til Udsendelser hver Time paa 40 eller 49 Meter Baandet af Reportager fra Udstillingen, saaledes at Lyttere Landet over paa korte Bølger kan følge, hvad der sker paa Udstillingen. De to andre Sendere vil blive anvendt til: Radioforbindelse med andre Amatørsendere, dels herhjemme og dels i Udlandet paa henholdsvis 80 Meter og 20 Meter.

Saa vidt det vides, vil der blive arrangeret en historisk Afdeling med Opbygning af de gamle Studier og en retrospektiv Udstilling, der viser Radiomodtagernes Udvikling igennem de forløbne 30 Aar, siden Radiofoniens første spæde Barndom.

DR's Krøniken & Bella

Link til artikel på Business.dk:

B&O sejrede over Bella og de andre

Link til artikel på Berlinske.dk:

Da lyden fik billeder

Kristelig Dagblad:

Historien bag Krøniken

Kulturarvsstyrelsen:

Kulturarven i "Krøniken"

Radiohistorisk Forening Ringsted:

Krøniken og RFR

Danmarks Radio:

Krøniken - en tv-fortælling af Stig Thorsboe

"Bella" og all de andre:

Radio- og TV-fabrikker i Danmark 1925-1975

Radioudstillingen i Forum

    I dagene fra 11. til 20. august arrangerer den danske Statsradiofoni i samarbejde med Danmarks radioindustri en stor ud stilling i Københavns Forum, for at fejre femogtyveaaret for Statsradiofoniens oprettelse i 1925.
    Jubilæumsudstillingen staar under protektion af H. M. Kong Frederik, og æres præsidiet omfatter statsministeren, under visningsministeren, trafikministeren, handelsministeren, forsvarsministeren, over borgmesteren i København, Frederiksbergs borgmester og kammerherre C. Lerche.
    Der vil her blive udstillet radiokomponenter, maaleinstrumenter for saavel radio som elektricitet, radio og fjernsynsapparater, ligesom der vil blive demonstreret baade et fjernsynsstudie og et musikstudie i funktion, samt en række andre ting, som illustrerer den udvikling, der har fundet sted i det forløbne kvarte aarhundrede.

Flødebollen genopstaar
    I Forums østre del vil der blive opført et tilskuerrum, der kan rumme ca. 1000 tilskuere, og som en ramme her omkring har arkitekterne Gundelach-Pedersen og Andreasen bygget tre studier, der skal give de besøgende et indtryk af fortiden, nutiden og fremtiden. Fortiden vises gennem en livagtig kopi af det første studie paa Købmagergade i 1925 "den omvendte flødebolle", der fik sit navn paa grund af de hængende hessiandraperier i loftet, som svagt kunne lede tanken hen paa den delikate flødeskumskages facon. Nutiden repræsenteres af et moderne musikstudie, og fremtiden af en kopi af radiofoniens fjernsynsstudie. Hver aften og eftermiddag vil der finde udsendelser sted fra disse studier.
    Halvdelen af udstillerne paa radioindustriens stande vil vise modtagerapparater, lige fra smaa transportable apparater til de største automatiske radiogrammofoner. Det drejer sig her baade om AM og FM modtagere, ligesom ogsaa de nyeste fjernsynsmodeller vil blive udstillet.

Programmeter og støjdæmpning
    I den afdeling, der arrangeres af Statsradiofonien, vil man yderligere kunne se en historisk udstilling fra Generaldirektoratets radiomuseum, suppleret med genstande fra private samlinger. Desuden ser man programmetret i drift, ligesom støjkontoret demonstrerer støjdæmpning af biler og elektriske apparater. I en særlig afdeling for antenneplacering vises betydningen af antennens anbringelse over støjfeltet.
    Endelig vil forsvarsministeriet vise ud styr, der betinger den moderne fjernforbindelse til søs, til lands og i luften. Eksperimenterende danske radioamatører, der opstiller og betjener den specielle udstillingssender, som sammen med postgirosenderen er stillet til disposition for udstillingen, har anbragt deres kortbølgeantenne oven over Forums kontorbygning. Fjernsynsudsendelserne foregaar over statsradiofoniens særlige sender.

Aabningshøjtidelighed med fjernsyn
    Fredag den 11. august aabner H. M. Kongen radioudstillingen efter en højtidelighed med taler af dir. Djursholt, undervisningsminister Julius Bomholdt og radioraadets formand Peder Nørgaard. Ind imellem musicerer statsradiofoniens symfoniorkester, Albert Luther synger fra "Flødebollen" den samme jyske sang, han foredrog den 11. august 1925, Poul Reumert og Anna Borg reciterer scener fra Goethes Faust, og fra fjernsynsstudiet udsendes en solodans med Det kgl. Teaters solodanserinde Margrethe Schanne. Endvidere er der transmissioner og radioreportage, og højtidelighedens enkelte afdelinger forbindes med en tekst, der er skrevet af Mogens Lorentzen og reciteres af Lily Broberg.
    Mange vil maaske spørge, om denne radioudstilling betyder fjernsynets indførelse i Danmark.   Hertil maa svares, at selv om de fjernsynsmodtagere, der vises, er fremstillet paa grundlag af de eksperimenter, som er foretaget saa sent som i fjor, saa er apparaterne jo ikke meget værd, naar der ikke finder fjernsynsudsendelser sted, Og her staar Statsradiofonien paa det standpunkt, at den netop gennem denne udstilling vil overbevise sig om, hvorvidt der i publikum og presse viser sig tilstrækkelig interesse til, at man tør gaa over fra eksperimenternes første epoke til den anden og vigtigere, nemlig de regulære udsendelsesprogrammer.
    Udstillingen er aaben dagligt fra 10-22 og entrèen er kr. 2,- pro persona.

Lidt on Radioudstillingen i Forum

Det var med ret store forventninger, man gik til Forum for at se paa radio udstillingen - den første i tretten aar. Der var jo sket en rivende udvikling i denne tid, og det maatte jo præge ud stillingen.

Fjernsynsudsendelserne staar her hjemme paa et udviklingstrin, som ud landet stod paa for nogle aar siden, og publikum faar derfor det indtryk, at en fjernsynsudsendelse ikke kan fo retages uden anvendelse af et -større antal vandkølede kviksølvdamplamper. At dette indtryk var forkert, kunne man imidlertid overbevise sig om andre steder paa udstillingen, hvor man kunne se sig selv i fjernsyn ved hjælp af en belysning, der i hvert fald ikke oversteg det almindelige dagslys.

Den resterende del af radioudstillingen drejede sig om nye produkter indenfor modtagerapparater, maaleinstrumenter, komponenter etc. For modtagernes vedkommende var der ikke større forandringer i sammenligning med tidligere aars modeller. Dansk radioindustri ser det stadigvæk som sin hovedopgave at konstruere 4½-rørs modtagere, og de variationer, der kan foretages paa dette omraade, er jo ret begrænsede og giver sig som regel til kende ved anvendelsen af nye komponenter og kabinetter. I sandhedens interesse skal det dog siges, at der findes afvigelser fra 4½-rørs regelen. Adskillige fabrikanter fremviste store modtagere med push'pull udgangstrin og andre finesser.

Adskillige fabrikanter udstillede og saa fjernsynsapparater, og der fandtes apparater med en meget fin gengivelse.

For maaleinstrumenternes vedkommende gaar udviklingen stadigvæk i retning mod lavere strømforbrug. Iøvrigt har fjernsynsteknikken sat sit præg paa instrumenterne, og der fremstilles nu en hel række apparater, der er uundværlige, naar der arbejdes med fjernsynsmodtagere.

For komponenternes vedkommende fortsætter udviklingen stadigvæk i retning mod mindre komponenter. Man kan nu herhjemme faa de samme (eller lignende) komponenter, som udlandets radioamatører har kunnet benytte sig af i flere aar.

_____________________________________________________________________________




Hvad kan man se paa Radio-Jubilæumsudstillingen i Forum
12. - 20. August, 1950

ELTRA RADIO

- det nye Navn for Magnavox, præsenterer et meget smukt program, bestaaende af 4 Bordmodeller og 6 Radiogrammofoner.

Af de mange tekniske Nyheder bemærker man især den manuelle Antennetilpasning, den nye Netstejfnlde, der er effektiv pan alles Belgeomraader, og sidst, men ikke mindst - i Skymaster 919 - Spolerevolveren.

Spolerevolveren er det mest effektive Spolesystem, der overhovedet kendes, og den har hidtil udelukkende været anvendt i de dyre kommercielle Modtagere.

Som Fjernsynspionerer udstiller AJS Eltra naturligvis en Serie Fjernsynsmodtagere, ligesom det kendte Programmeter vises i Drift.

TO-R

udstiller forskellige nye Modtager Modeller bl. a. Mars - 4½ Rørs Super med 1 Kortbølgeomraade, Mellem- og Langbølge. Venus 4½ Rørs Super med magisk øje og med to Kortbelgeomraader, Mellem- og Langbelge samt Grammofontilslutning og Tilslutning til ekstra Højttaler, Olympic 5½ Hørs Super med push-pull Udgang og Belgeomraader etc. som Venus, og Imperial 8½ Rørs Super med Bølgeomraader etc. som Venus og med push-pull Udgang. Har 8 Tangenter, der giver Indstilling dels til alm. Bølgeomraader og Lokalstationerne og Omkobling til en særlig Kortbølgecentral. Endvidere udstiller Firmaet forskellige Fjernsynsmodeller.


TO-R Fjernsyn

EDR

E. D. R. opstiller flere Amatørsendere paa Standen. En af disse vil under Kaldesignalet OZ 7 EDR udsende Radioprogrammer, antagelig i 41 Meter Baandet Programmet kommer dels fra Studierne, dels fra transportable Reportagesendere, saaledes at Lytterne holdes underrettet om, hvad der sker paa Udstillingen. Ogsaa paa de "rigtige" Amatørbaand 80 Meter og 20 Meter vil der være Aktivitet. Under Kaldesignalet OZ 5 EDR vil der blive søgt Kontakt med saavel Udlandet som det øvrige Danmark. Iøvrigt vil der være udstillet amatørbygget Grej af forskellig Slags, saasom Modtagere, Oscillografer og en eller to Televisionsmodtagere. Som et Kuriosum kan nævnes, at man vil demonstrere et fjernstyret Modelskib, Fjernstyringen vil foregaa ved Hjælp af en Række smaa Sendere, der arbejder omkring 2 Meter. Den historiske Sensation bliver Direktør Dassaus Amatørsender fra 1925; om muligt vil den blive demonstreret.

HEDE NIELSEN (HEROFON)

udstiller Bordmodeller og Hadiogrammofoner. 3 Typer Bordmodeller med henholdsvis 4, 6 og 7 Rør samt 4 Typer Radiogrammofoner med henholdsvis 6, 7 og 12 Hør. Den største Radiogrammofon har push pull Udgang samt Trykknapcentral.

NEUTROFON

udstiller Guldsegl Type 5110. Det er en Højkvalitetsradiogrammofon forsynet med Push-pull Udgang og to Højttalere. Dens ydeevne nærmer sig i høj Grad Kommunikationsmodtagerens, idet dens Følsomhed paa Kortbølge er min. 6 Mikrovolt, medens den paa Mellembølger er bedre end 1 Mikrovolt, øvrige tekniske Data: Rørbestykning: UAF42, afstemt HF; UCH42 Blander; UAF42 MF; UAF42 pre-Forst.; UAF42 LF; URC41 Fasevender og 2 Stk. UL41 i Udgangen. Som Afstemningsindikator er anvendt UM4, Modtagerens AVC frakobles Blandingsrøret ved KB-Lytning og iøvrigt bestryges Omraaderne fra 10 til 570 og fra 750 til 2250 Meter med Baandspredning paa 18, 19, 25 og 51 Meter. I MF' en er anvendt Linnet og Laursens fine MF-Trafos med en Kredsgodhed paa op mod 300. Selektivitetsreguleringen foregaar trinvis og er kombineret med Tonevælgeren. Modtageren kan saaledes indstilles til henholdsvis 3,5, 7 og 15 kHz Baandbredde. Modtagerens Udgangstransformer er sektionsviklet (Primærviklingen opdelt i 6 og Sekundæren i 2 Lag) for at opnaa en fin Frekvensgang.

En ny Model "Diamant" og en ny "Perle" vil blandt andet ogsaa blive vist paa Standen begge udført med Tungsram Miniaturerør. Bestykningen bliver 12BE6, Blander; 12BA6 MF; 12 AT6 Det-LF; 50B5 Udgang og 35W4 Ensretter. Standens anden Halvdel vil blive helliget Transformere af enhver Art og ca. 60 forskellige Typer vil blive udstillet; der bliver Transformere til Radiobrug, Filterepoler, Trefasetraneformere, Neontransformere m. v.

LINNET og LAURSEN

udstiller Skabe og Bordmodeller samt en T.V. Modtager. Den mindste Model er LL Piccolo, og den fremkommer bande som Bordmodel og Skab med Togaværk og Fonofilm P. U. Enhed. Rørbestykningen er UCR21, UAF42, UAF42, UL41, UY41 og UM4. Følsomheden paa K. B. er bedre end 25 µV. og paa MB ca. 7-8 µV. Bordmodtageren har Philips MF-Trafos og Højttaler Skabsmodellen har dog Peerless nye Koncert. Kardinalen, der er den næststørste Model har push pull Udgang og to Højttalere samt indbygget Støjfilter. Den største Modtager, Primas, har 12 Rør og 4 Stk. UL41 i parallel push pull i Udgangen. T.V. Modtageren er opbygget med Thyratronoscillatorer i Linie- og Hamme-"Time base"-delen og Modtageren er indbygget i Konsol.

RUHE RADIO

udstiller udelukkende Fjernsynsmodeller pan Udstillingen. Foruden Konsolmodeller fabrikeres nu ogsaa Bordmodeller, Vekselstrøms TV- Modtageren indeholder ialt 23 Rør. Det nye Philips Rør MW31/18 er anvendt som Billedrør. Rørbestykningen er iøvrigt "Rimlock" med EF42 i Mellemfrekvensforstærkeren, Universalmodellen er lidt mindre, ialt 20 Rør. Der anvendes 300 mA Glødekredsløb med "Noval"-Røret EF8O som "Standardrør"; ogsaa her bruges MW31J18 som Billedrør.

_____________________________________________________________________________




Walchris FULLTONE

For nogen Tid siden har Walchris sendt en ny Pick-up paa Markedet. Dens Navn er FULLTONE, Type LWM, Selve Pickup'ens mekaniske udførelse er tiltalende, og dens elektriske Data svarer til Udseendet.

FULLTONE-Pick-up'en er af Letvægts-Magnettypen og den behandler et Frekvensomraade fra 20 til 16.000 Hertz, hvilket vil sige, at den er i Stand til at gengive Plader indspillet efter det nye ffrr (full frequency range recording) Princip. Dens Impedans ved 800 Hertz er 13.000 Ohm, hvilket betyder, at den uden Transformator kan bruges i Forbindelse med et normalt Radioapparat. Fulltone Pickup'en er beregnet til enten Safir eller Miniaturenaal og den afgivne Udgangsspænding fra Pick-up'en er normalt 1,2 Volt eff. Naaletrykket er 13-15 Gram, saaledes at Pladesliddet er nedbragt til et Minimum. Hvis man skulle have været for haard ved Pick-up'en, f. Eks. ved Indsætning af ny Naal, saaledes at Ankeret er kommet for tæt til den i Pick-up'en siddende Magnet, kan man ved Justering udefra faa sit Anker paa Plads igen. Man skal dog ikke uden det er strengt nødvendigt give sig til at stille paa Ankerdæmpningen, idet denne fra Fabrikkens Side er indstillet til den rigtige Værdi; skal man endelig stille, saa skal Ankerdæmpningsskruerne kun drejes 1/16- 1/8 Omdrejninger for at faa Ankeret paa Plads igen. Ved Montering af Pick'op'en maa den med Pakningen medfølgende Monteringsskabelon nøje overholdes, for at sikre den rigtige Sporing i Planderillerne.

Walchris har atter bragt en Nyhed paa Markedet; den »tavse« Safirstift Fulltone Safir. Den kan afspille mindst 4000 Plasesider, og dens særlige Udformning gør, at Pick-up'en ikke selv snakker med. Man kan derfor afspille sine Plader uden at afdække Pladespilleren. Fulltone Safir er speciel beregnet for Fulltone Pick-up Type LWM, man kan dog anvendes til andre Pick-ups for Miniaturenaal, saafremt denne skrues fast.

Walchris SUPERSOUND

Firmaet Walchris har nylig udviklet en ny pickupkonstruktion af magnettypen med meget interessante enkeltheder. Magnetsystemet i pickup'en er trepolet, idet en kraftig magnetiseret hesteskoformet magnet er forsynet med en upolariseret midterpol, omkring hvilken pickup'ens spole ligger.

Det lille bevægelige anker i pickup'en er anbragt ganske tæt foran midterpolen med sin ene flade, medens den anden kan bevæges mellem de to poler N og S. Fig. 1 og fig. 2 viser systemet, hvori 1 er ankeret, 2 og 9 er ankerets lejetappe, 3 og 10 er lejebøsninger, udforede med gummi, 4 er magnetsystemets midterpol, 15-16 og N-S er magnetsystemet og 12-13 er spolen.

Safirspidsen på pickup'en, 7, sidder på en lille fjeder, 8, der er anbragt på den nederste ankertap. Når safirspidsen bevæges frem og tilbage under sit løb i grammofonpladens riller, svinger ankeret på tilsvarende måde frem og tilbage mellem de tre poler. Det nærmer og fjerner sig fra henholdsvis N- og S-polen, medens afstanden til midterpolen holdes magnetisk konstant. Herved varierer kraftlinieantallet gennem midterspolens jern, og en elektrisk strøm induceres i den omgivende spole. Ankeret holdes bevægeligt omkring en midterstilling, der bevirker, at midterpolen i denne stilling er umagnetisk.

Spændingerne, der induceres i pickup-spolen følger safirstiftens bevægelser ganske nøje, og spændingen er nøje proportial med det udsvingende ankers hastighedsamplitude.

Pickup'en giver på en kraftig plade ca. 1 volt vekselspænding, hvilket er meget fint, når man tager i betragtning, at pickup'en ikke viser nogen forvrængning over frekvensområdet 15-15.000 hz. Pickupen er højohmsviklet og har en impedans på ca. 25.000 ohm med 800 hz.

Konstruktionen er således udført, at klæbning eller anslag af ankeret på magnetpolerne er ganske udelukket. Dette er faktisk det meget fine ved konstruktionen. Den specielle udbygning af safirstiften på en lille fjeder, en metode, der kendes fra amerikanske pickups, medfører, at pickup'en bliver ufølsom overfor den såkaldte pinch-effekt og ikke "snakker med" under afspilning. Desuden tillader dette system, at der intet sker, selvom pickup'en "tabes" på grammofonpladen.

Pickup'en er let. Nåletrykket behøver ikke at være større end ca. 10 g for at få helt sikker sporing på pladen. Reaktionskraften er så ringe, at pladesliddet bliver forbavsende ringe.

Hroswitha Højttaler

Navnet lyder fremmedartet, men er blot en ældre Form at det ærkedansk Stednavn, der hedder V i d e b æ k. I denne lille jyske By er fremvokset en Virksomhed, der helt helliger sig Fabrikationen at Permahøjttalere: Videbæk Højttalerfabrik. Vi fik for nogen Tid siden tilsendt et Eksemplar, som siden har været maalt og prøvet i Praksis paa vort Laboratorium, og vi har kun godt at sige om denne Konstruktion.

Prøven var en Model 210 med Membrandiameteren 21cm. Med nogle Watt Vekselstrømseffet giver den en udmærket Gengivelse, og selv benyttet helt uden Lydskærm faar den mere af Bassen med, end man ellers vilde vente sig.

Det mest bemærkelsesværdige er den mekanisk Konstruktion. Membranen er fast monteret paa et Hovedchassis af Bakelit, og bagtil lukkes med et Bakelitdæksel, der kan skrues paa. Magnetsystemet er automatisk centrerende: naar Bagdækslet skrues af, kan det direkte løftes ud - og lige saa let igen sættes paa Plads. (Vi har prøvet at lade en 5-Aars Dreng skille Højttaleren ad i dens (kun 3) Bestanddel og derpaa sætte det hele sammen igen. Det gik fint!).

Fotografiet viser de adskilte dele. De Fordele, der i Praksis knytter sig til en saadan Konstruktionsform, er selvindlysende; Luftspalten bliver støvfri, og event. Service paa Højttaleren bliver en let Sag, ligesom de enkelte Dele hver for sig kan udskiftes. Data iøvrigt: 2l0 mm Diameter, 95 mm Dybde, , Svingspolediameter 25mm, Vægt 900g. Den nye Konstruktion er patenteret baade i Danmark og Udlandet, og der er forlængst en Eksport i Gang.

_____________________________________________________________________________


B&O gennem 25 år

Den 17. November kunde endnu et at de „store, gamle" Fore­ta­gen­der indenfor den danske Radioindustri holde 25-Aars Jubilæum: Bang & Olufsen i Struer. Paa selve Højtidsdagen har der sikkert været en Mæng­de, som personligt har hyldet Ing. Peter Bang, den overlevende Med­stif­ter af denne Fabrik, der fra en meget beskeden Begyndelse er vokset op til at blive et Industriforetagende af vir­ke­ligt Format og med et vidtspændende Produktionsprogram. Efter Sprængningen 1945 blev der som bekendt opført en ny, moderne Fabrik, der i Højsæsonen beskæftiger indtil 800 Funk­tio­næ­rer og Arbejdere.

Vi ønsker B&O til Lykke med de 25 Aar og retter en speciel Hilsen til Ing. Bang, hvis solide Kundskabsgrundlag som Tekniker og Industrileder har betydet saa meget for Fabriken og for dens gode Forhold til saavel Forhandlerne som til Offentligheden. Det vil sikkert ikke passe Ingeniøren saadan at blive „trukket frem" for han er efter Pionéitraditionen et beskedent Menneske, for hvem den største Lykke har ligget i det at være med til at skabe og opbygge noget nyt men alligevel: Ære den, som æres bør!

_____________________________________________________________________________


Annonce


 

Dynamisk Pick-up fra Linnet & Laursen

En ny pick-up har set dagens lys i Danmark. Konstruktionen skyldes civilingeniør H. Arentzen fra firmaet Fonofilm Industri A/S *), og den nye pick-up distribueres gennem firmaet Linnet & Laursen A/S. Pick-up' en kaldes for den dynamiske fjervægts pick-up, dynamisk, fordi pick-up'en arbejder efter et lignende princip som en dynamisk højttaler, og fjervægt, fordi den normalt arbejder med et naaletryk paa 15 gram.

Pick-up'en er opbygget paa samme maade som et drejespoleinstroment. Der findes en permanent magnet og et anker, uden om hvilken der er lagt en drejespole, der, som i et instrument, bevæger sig i luftmellemrummet. Ankeret bærer i den ene ende en ankerarm, paa hvilken safirnaalen er monteret Dette systems fordeling ligger i, at armen kan give efter i lodret retning, hvorved en stor del forvrængning undgaas. Pick-up'en opgives at have en næsten retlinet frekvenskarakteristik i omraadet 10 til 20000 Hz. Drejespolens impedans er paa 1,2 ohm, og der maa benyttes transformator. Den afgivne spænding er ca. 0,6 V, hvilket maa anses for at være tilstrækkelig for de fleste grammofonforstærkere.

Pick-up' en er konstrueret som en enhed for sig, der efter stikpropprincippet kan monteres paa en arm af passende dimensioner. I en særlig radiofonimodel leveres pick-up' en med en forskydelig modvægt. Den nye pick-op er et stort skridt hen imod forbedret grammofongengivelse, og den vil uden tvivl faa stor udbredelse.

*) Firmaet Fonofilm Industri A/S navngav deres pick-up'er Ortofon. I 1956 blev firmaet Ortofon oprettet. Dette firma solgte Ortofon pick-up'er og tonearme. Senere forestod firmaet import og salg af hifi udstyr, bl.a. forstærkere, grammofoner og højttalere.
Den omtalte pick-up er formodentlig en "Type AB", som skulle være frigivet til salg i 1948 eller en "Type C".
AB-modellen udvikledes hurtigt til "Type A" og "Type C". A-modellen var tiltænkt private, med et nåletryk på 7 gram og Type C til professionelt brug, med et anbefalet nåletryk på kun 3 gram.


Ortofon Model C monophonic pick-up monteret med
tilkoblingsanordning, som passer til Ortofon RF297 arm.


Ortofon Type A

_____________________________________________________________________________




Ny Opfindelse vedrørende
Grammofonpladeskæring

Grammofontekntken er rigtigt i Udvikling for Tiden, og man ser næsten daglig nye Picknps, nye Motorer etc., der dog næsten alle kun er en Slags Forbedring (sommetider ogsaa. det modsatte) al allerede kendte Typer. Den tyske Fysiker Eduard Rhein har i otte Aar syslet med en helt ny Indspilningsmetode for Grammofonplader og har nu kunnet udtage Patenter paa sin Opfindelse. Han kalder den „Füllschrift"-Metoden, og Betegnelsen dækker udmærket det nye i hans Princip, idet dette gaar ud paa at „udfylde" Pladen rationelt.

Rhein sparer med sin nye Indspilningsmetode 70% Plads paa Pladens Skæringsomraade, og man kan saaledes enten opnaa en Langtidsplade med normal Diameter eller en Kvalitetsplade med langt større musikalsk Dynamik end hidtil.

En meget væsentlig Fordel ved Rheins Skæringsprincip ligger i, at de nye Plader kan afspilles med enhver moderne Pickup og med en Standardmotor med Omdrejningshastigheden 78 pr. Minut.

Den normale Grammofonplade indskæres saaledes, at Skære­naalen føres hen over Pladen i en spiralformet Linje med samme Afstand over hele Omraadet, og dette medfører som bekendt, at Basregistret maa svækkes, fordi de store Udsving, Skærenaalen gør her, maa holdes indenfor visse Rammer, idet Mellemrummet mellem Rillerne skal have en vis Tykkelse for ikke at „slaa igen­nem". Herved nødvendiggøres den særlige „Grammofonkorrek­tur", som er velkendt gennem Grammofonartiklerne i Tidsskrifter gennem Tiden.

Ser man paa den nye Rhein-Plade, tager denne sig ganske ud som en normal 25cm Plade, men betragter man Rillerne i en Lup, vil man se, at disse, som ført af en usynlig Haand, smyger sig ud og ind - bort fra Spiralen - i Forhold til Lydstyrken, hvormed Pla­den er skaaret. Denne lydstyrkeafhængige Indskæring er den grundlæggende Nyhed i Rheins „Füllschriftverfahren". Det er indlysende, at man ved at skære Rillerne tæt sammen kan faa mere til at „staa" paa en Plade, og derfor har man gennem Tiden gjort utallige Forsøg paa at skære Pladerne „finere og fine­re" (microgroove).

Da man af den kommercielle Plade maa forlange et vist Maksimum for den svageste Lydstyrke, og da Rilleudslagene nu engang vokser med Lydstyrken, naar man med Normalpladen hurtigt en Grænse for Rilleantallet, og Pladens Dynamik er ligeledes hurtigt begrænset, saaledes at man - for at opnaa perfekt Gengivelse - maa indføre Dynamikudvidelse gennem særlige Apparater.

Et nyt amerikansk Plademateriale har dog medført, at man kan gaa betragteligt ned med mindste Lydstyrke, da Overfladestøjen ligger langt ringere her, hvorved man altsaa kan forøge Dynami­ken væsentligt. Imidlertid har man i Amerika ikke udnyttet de dynamiske Muligheder, men i Stedet brugt det nye Materiale til at reducere den totale Lydstyrke i Pladen, hvorved man kan opnaa langt flere Riller. Det er den saakaldte Mikro-Rilleplade. (se 1949-siden). Mikrorillepladerne kan dog ikke anvendes i Forbindelse med almindelige Radiofonimodtagere eller Forstærkere, men kræver specielt Gengivelsesapparatur.



Fig. 1: Normal Pladeskæring. Rilleafstanden er overalt den samme. Kun ved sjældent forekommende kraftige Passager udnyttes Pladen helt. Rillerne til venstre uden Skæring.

Ved den Rhein'ske Metode, hvor Rilleafstanden altsaa er afhængig af Lydstyrken, kan man paa mange Maader fuldkommengøre Grammofonpladen. F. eks. gennem en Forlængelse af Spilletiden: de nye 25cm Plader spiller lige saa længe som de normale 30cm Plader, ja, Rhein har endog indspillet 25cm Plader, som kunde optage længere Musikstykker end 30cm Koncertpladerne. Almindelige Danseplader og Plader med lettere Musik kunde indskrives paa en 21 cm Plade.

Men bortset fra den forøgede Spilletid giver Rheins Metode Muligheder for en væsentlig Stigning i Pladernes kunstneriske og tekniske Kvalitet, thi Tonemestrene kan nu, hvor Kompositionen kræver det, tillade større Lydstyrkeforskel og herved sikre Pladen et finere musikalsk „Udtryk". Han kan ogsaa skære Pladerne med en gennemgaaende større Lydstyrke, hvorved Overfladestøjen reduceres i Forhold hertil. Og endnu en tredie Fordel: Medens Bassen i de almindelige Plader som bekendt indskæres for svagt i Forhold til de øvrige Tonespektre, kan man ved den nye Skæringsmetode raade Bod paa denne Misére.

Tonemesteren har det altsaa i sin Haand at indskære Pladerne fuldt d. v. s. han kan behandle Pladerne, alt eftersom det drejer sig om Kvalitets- eller Langtidsskæring.

Skæreapparaturet til disse nye Plader adskiller sig imidlertid væsentligt fra Normalen. Der bruges ikke mindre end 56 Radiorør i Apparatet, hvilket dog ikke kommer til at spille nogen Rolle for den kommercielle Side at Sagen. Et enkelt Skæreapparat kan med Lethed indspille over 50 Plader om Dagen.

*

Pladerne er prøvet i den nordvesttyske Radiofoni, og den tekniske Leder af denne har fastslaaet den Rhein'ske Plades Fortrin og spaar den en stor Fremtid.



Fig. 2: Ved den Rheinske Metode er Rilleafstanden, som man ser, ikke egal, men retter sig efter Indspilningens Styrke. Der opnaas herved 70 Procent Besparelse.

_____________________________________________________________________________




MUSIK OG TEKNIK
Af Civilingeniør Erik Mack, Oslo

En Gennemgang af de psykiske og tekniske Detailler, der betinger Opnaaelse af en naturtro Gengivelse af Musik. - I denne Artikel gennemgaas det, som ligger foran Forstærkeranlæget. I en følgende Artikel redegøres for det sidste Led i Forstærkeranlæget, nemlig Højttaleren.

De fleste radiointeresserede musikelskere har vel en eller anden gang forsøgt at bygge sit eget forstærkeranlæg for gengivelse af grammofonplader, og alle anstrengelser har været rettet mod et maal: at faa en naturtro gengivelse, det vil sige, at frembringe musik i ens egen stue saa lig den originale musik som vel mulig. Forstærkeranlænggets støn' relse og sammensætning afhænger baade af den plads, man har til raadighed, og de finansielle resourcer, men resultatet vil ofte til en væsentlig del afhænge af, at man nøje har overvejet de forskellige faktorer, som bestemmer en god gengivelse. Der findes personer, som tror, at naar man har bygget en forstærker, som kan gengive næsten hele det hørbare frekvensomraade, da vil man ogsaa faa et godt resultat.

Meget er blevet skrevet om forstærkerteknik, og ypperlige diagrammer over forstærkere kan man finde i de fleste radiotekniske tidsskrifter. Hensigten med denne artikel er imidlertid at give en oversigt over de faktorer, som udlukker en perfekt gengivelse, samt at vise enkelte tekniske finesser, som kan anvendes til at forbedre et eksisterende anlæg.

En af de vigtigste aarsager til, at man ikke kan faa et "helt orkester ind i stuen" er, at den store forskel i lyd intensitet ikke kan realiseres gennem en almindelig højt taler. Effekten i et symfoniorkester kan i enkelte tilfælde blive helt op til 100 W. Spidseffekten afhænger selvfølgelig af typen og antallet af instrumenter, som spiller, og af selve musikstykket. Dette bestemmer selvfølgelig ogsaa forskel len i lydintensitet. Denne kan i ekstreme tilfælde forholde sig som 1:10.000.000. Dette forhold bliver drastisk reduceret ved indspilning af grammofonplader, men kan delvis genvindes ved brug af volunenexpansion. Ovenstaaende viser imidlertid klart, at hvis man skal opnaa "naturtro" gengivelse, maa baade forstærker og højttaler være i stand til at behandle store spidseffekter uden nævneværdig forvrængning. De bør altsaa være godt "overdimensionerede". For almindelige amatørbrug bør forstærkeren kunde give Ca. 10 W. til en højttaler, som er opgivet til at kunne belastes med 10-l5 W.

En naturtro gengivelse kræver selvfølgelig, at systemet har en vis baandbredde, men ofte bliver der lagt saa stor vægt herpaa, at man glemmer andre næsten lige saa vigtige faktorer. Ganske vist spænder et almindeligt symfoni orkester over et omraade fra 40 til 15.000 perioder, men erfaringen viser, at en meget god gengivelse kan faas ved at anvende fra 60 til 8.000 perioder. Ofte er det til og med ønskeligt at skære af ved Ca. 8.000 perioder for at reducere pladesus, At bygge en forstærker med denne baandbredde, er ikke vanskeligt. Hvad man imidlertid maa tage i betragtning ved konstruktionen er ogsaa de elektromekaniske og akustikmekaniske egenskaber ved forskellige frekvenser al systemets øvrige dele (og jeg regner ogsaa mennesket som en del af "systemet"). I første række er det saaledes ørets følsomhedskurve ved forskellige lydintensiteter, som spiller en rolle. De saakaldte Fletchen-Munsonkurver er vel kendte for de fleste. Disse kurver viser, hvorledes ørets følsomhed aftager i de laveste og højeste del al registret. Saaledes vil særlig de laveste toner have en tendens til at forsvinde ved reduceret volumen.

Dette forhold betinger, at den midterste del af registret, mellem ca. 500 og 4000 perioder, maa fonstærkes mindre end "enderne", eller, som man ofte siger, man trænger til hævning af bas og diskant, og desto mere jo mindre lydvolumet er. Diskantkontrollen bør ikke have nogen væsentlig virkning under 4000 perioder; dersom den har det, vil den del al registret, der i øret har størst følsomhed, ogsaa blive forstærket. Dette vil kun give ind tryk af udhævet diskant, uden at derved tonekvaliteten bliver bedre. Kontrollen for de dybe toner kan forbindes med volumenkontrollen, og dette er i enkelte tilfælde udført i radiomodtagere. En separat baskontrol (og diskantkontrol) er dog af flere grunde at foretrække. Den nødvendige hævning af bassen, og til en væsentlig grad ogsaa diskanten, er nemlig ikke bare afhængig af volumet, men ogsaa af pick-up'en, pladerne, højttaleren og den person, som lytter. Ørets følsomhed ved høje og dybe toner aftager nemlig med alderen, og naar alt kommer til alt, vil vi have musikken gengivet saaledes, at den synes behagelig, at den tilfredsstiller individet og ikke bare vore maaleinstrumenter. For at faa et tilstrækkelig fleksibelt system, bør baade bas og diskant kunne hæves mindst 20 db. Forstærkeren maa ogsaa gerne have en vis "fast" det vil sige ikke regulerbar, bashævning. Dog maa hverken bas eller diskanthævning overdrives; for meget er mindst lige saa galt som for lidt. Tonekontrollen kan enten være en del af selve forstærkeren, eller man kan have dem separat med volumenkontrollen mellem en lille forforstærker og "hovedforstærkeren". Hvis denne saa har en retliniet frekvenskarakteristik, kan den bruges til mange andre formaal, hvor en saadan karakteristik er ønskelig.

Før vi afslutter disse rent generelle betragtninger og gaar over til et par tekniske detailler, lad os saa se et øjeblik paa den rent psykiske side al sagen, naar det gælder gengivelse af grammofonplader. Det, en musikelsker reagerer stærkest mod, er de ofte helt unaturlige afbrydelser i musikken, som pladeafspilning bringer med sig. Bevidstheden om pick-up'ens bevægelse mod pladens afslutning virker distraherende og giver en følelse al ubehagelig venten lige før de sidste minutter er forbi. Og de, som ikke er den lykkelige ejer af en pladeskifter, kender godt den nervepirrende spænding, som kan blive oparbejdet mod slutningen af en ekstra lang pladeside, særlig hvis det drejer sig om et musikstykke, som ikke er kendt fra før. Af rent psykiske grunde er derfor en pladeskifter at anbefale. Man faar ogsaa da afbrydelser i musikken, det er rigtig nok, men samtidig ved man, at det er unødvendigt at foretage legem lige anstrengelser, som, selvom ubetydelige, kan være særs deles distraherende og kan fuldstændig afbryde ens tankes gang, dersom man er saa teknisk interesseret, at man er ops taget af, at analysere stykkets form, instrumentation etc.

_____________________________________________________________________________

De nye L. P. (long playing) plader er et stort' skridt fremad, naar det gælder musikstykker uden afbrydelse. De er dog ikke løsningen, og har sine »draw backs«. For eks. det ubetydelige pladesus, som er karakteristisk for disse plader saa længe de er nye; men som øges stærkt, naar mikrorillerne efterhaanden fyldes med støv og fedt!

En anden ogsaa rent psykisk effekt, som man næsten aldrig ser skrevet noget om, er den mentale træthed, som reproduceret musik ofte kan foraarsage. Det er ikke øret eller nogen af dets organer, som bliver udmattet, det er dele af den store hjerne, som reagerer. Denne træthedss følelse optræder paa et tidligt eller sent tidspunkt, alt efters som kvaliteten af musikken er mere eller mindre daarlig. Aarsagen til fænomenet er oførst og fremmest støj, det vil sige, tilstedeværelsen af forskellige slags fremmede lyde. Ved Afspilning af grammofonplader kan pladesus gøre sig tydelig gældende, skønt forvrængning, grundet harmoniske og intermodulation, fremskyndet træthedsfolelsen i større grad; ligeledes toppe i lydintensiteten, det vil sige en stærk forøgelse i intensiteten over et meget begrænset frekvensomraade. Det sidste faar man bl. a. ved at benytte højttalere med udprægede resonanspunkter. Disse giver højttalerfabrikanterne en billig maade at øge »effekten« paa ved høje og lave toner, men resultatet er som oftest katastrofalt.

Et forstærkeranlæg, som i og for sig giver en god gens givelse, kan ved brug af et for lille frekvensomraade ogsaa foraarsage træthed. Disse rent psykiske »lidelser« maa ikke undervurderes. De vil i høj grad kunne reducere de glæder og den nydelse, gode plader kan give.

Efter disse generelle indledende bemærkninger kan vi gaa over til en mere detailleret beskrivelse af forstærkeranlægs gets forskellige dele, og det er da naturligt at begynde med selve kilden til musiken, nemlig pladerne. For enkeitheds skyld skal vi begrænse diskussionen til plader, hvori rillernes amplituder er horizontale, da disse er de almindeligs ste i dag. Ved indspilningen er det af forskellige grunde ikke muligt at lade skærespicksup'ens naal beskrive amplis tuder, som er direkte proportionale med den lydvolumen, som bliver paatrykt mikrofonen. Man maa f. eks. ofte øge amplituden ved høje frekvenser for at opnaa et bedre signal til støjforhold ved afspilningen, og begrænse amplituderne ved lave frekvenser for at hindre rillerne fra at gaa over i hverandre.


Figur 1 a Indspilning med konstant amplitude

I almindelighed benyttes to forskellige metoder ved indspilningen: 1. Ved alle frekvenser under en vis delefrekvens lader man skære"pickup'en" naal beskrive konstant amplitude ved en given lydvolumen. 2. Over denne delefrekvens lader man naalen foretage svingninger med konstant maksimal hastighed (konstant lydniveau). Fig. 1. illustrerer disse forhold. For enkeitheds skyld lad os antage, at en sinusbølge med konstant spidsværdi bliver paatrykt skærepickup'en. Fig. 1 a viser da, at sinusbølgen ved 100 perioder er 0,01 sek. "lang", og fig 1 b at den ved 1000 perioder er 0,001 sek. "lang". Begge kurver er vist med samme amplitude. Diagrammerne viser ogsaa, at naalen behøver 0,005 sek. til at bevæge sig fra a til b, og 0,0005 sek, fra c til d, og at begge disse distancer er ens. Derfor maa naalens bevægelse være 10 gange saa hurtig ved 1000 perioder som ved 100 perioder. Dersom hastigheden er konstant, maa naalens afvigelse fra hvilestillingen blive reduceret til 1/10 af den tidligere værdi. Fig. 1 c. (Vej = tid X hastighed, s = t v. Dersom v er konstant og t reduceret til 1/10 af tidligere værdi, saa maa ogsaa s være reduceret til 1/10 af den oprindelige værdi). Med andre ord, ved at benytte konstant amplitude, vil naalens bevægelse blive hurtigere jo højere frekvensen er. Ved konstant maksimalhastighed vil naalens amplituder mindskes ved stigende frekvens. Dette er fors udsat, at det til skærespicksup'en tilførte signal hele tiden er holdt konstant i styrke.

Prakitsk talt alle moderne plader er indspillet ved at benytte en kombination af de to beskrevne metoder. Man benytter da den første fra de laveste frekvenser op til deles frekvensen, og den anden metode ved frekvenser over deles frekvensen. Spændingen fra afspilnings-picks-up'en vil være forskellig ved de to indspilningsmetoder, og afhængige af pick-up'ens konstruktion. En dynamisk pick-up vil saaledes give konstant spænding, naar naalens hastighed er konstant, medens en krystal-pick-up vil give konstant spænding, naar naalen beskriver konstante amplituder. Hvis for eksempel delefrekvensen er 500 perioder, vil en dynamisk pick-up give konstant output over 500 per. Ved lavere frekvenser vil dens spænding synke, og jo mere desto lavere frekvensen er. Dette er paa grund af, at naalens maksimalhastighed synker med frekvensen, som tidligere beskrevet. Det helt modsatte bliver tilfældet med en krystal-pick-up, da dennes output ikke afhænger af den hastighed, med hvilken naalen bevæger sig, men kun af den maksimale amplitude. Ved nævnte delefrekvens paa 500 perioder, vil nærmere bestemt spændingen fra en dynamisk pickup aftage 6 db. per oktav under 500 per., og være konstant over dette svingningstal. (Vi betragter fremdeles kun en sinusbølge med konstant amplitude). Spændingen fra en krystals pic-up vil synke 6 db. pr. oktav over delefrekvensen, men være konstant under denne. Saaledes vil for krystal-pick-up'ens vedkommende spændingen ved 8000 perioder være sunket 24 db. under den spænding, man faar ved 500 per. Vi ser, at begge typer pick-up'er betinger en korrektur ved afspilningen. Hvis man f. eks. ønsker at faa konstant spænding fra en krystal-pick-up op til 8000 perioder, maa man ved de laveste svingningstal sænke spændingen 24 db under det output, man faar ved 8000 per.

Fig. 2 viser en opstillingen, som kan bruges til en saadan kompensering; med de angivne værdier bliver spændingen over R2 næsten konstant op til 8000 per. Ved lave frekvenser har C meget stor reaktans, og kombinationen Rl R2 virker som en spændingsdeler. Ved høje frekvenser virker C som en shunt over R1, og spændingen over R2 stiger. En dynamisk pickup kræver en RC kombination med modsat frekvenskarakteristik,


Figur 1 b og c Indspilning med konstant maksimal hastighed



Fig. 2. Korrektionsld for krystal pick-up.


Fig. 3. Korrektionsled for dynamisk pick-up.

idet man her skal kompensere for en aftagende spænding ved faldende frekvens under deles frekvensen. Fig. 3 viser i princippet koblingen af en saadan RC kombination. Spændingen over R2 og C er praktisk talt lig spændingen fra pick-up'en ved lave frekvenser. Ved høje frekvenser bliver V omtrent lig R2/Rl +R2 gange pick-up spændingen. Opstillingen, vist i fig. 3, har en meget afrundet karakteristik, det vil sige, eftersom frekvensen stiger, vil V gradvis aftage, og først naar reaktansen af C er meget lille, vil attenuationen være konstant. Imidlertid er det jo ønskeligt, at dæmpningen ikke skal øge, men være konstant over "overgangsfrekvensen", med andre ord, at dæmpeleddets karakteristik skal have et knæk ved oversgangsfrekvensen. Dette er vanskeligt at opnaa i praksis, men man kan forbedre karakteristikken ved at koble to RC led i kaskade, saaledes som vist i fig. 4. Den her viste opstilling skal ikke øge bassen, men er et "udjævningsled"; baskontrol er noget helt andet.


Fig. 4. To korrektionsled som i fig. 3 i kaskade.

Pick-up'ens stift, og dennes stilling i pladens riller, er af stor betydning for en god gengivelse. Det bedste og mest holdbare materiale er diamant. Det næstbedste, safir, er diamantstiften langt underlegen, hvad holdbarhed angaar. Den nøjagtighed, med hvilken naalen følger amplituderne i rillerne, er for en væsentlig del bestemt af diameteren. Er naalen for tynd, saaledes at den hviler helt eller delvis paa "bunden" af rillerne, vil den mekaniske dæmpning af pick-up'ens bevægelige system blive saa lille, at man kan faa resonanstoppe ved en eller flere frekvenser. Endvidere vil rillernes sideflader ikke have fuld kontrol over stiftens bevægelser. Er naalen for tyk, vil den hvile for nær pladens overflade. Den vil da have større mekanisk dæmpning, og faren for resonanstoppe er ikke saa stor. Paa den anden side faar man uforholdsmæssig megen pladesus. Det ideelle bliver derfor en stift, som danner kontakt med pladen omtrent midt paa rillernes sideflader. Imidlertid vil altid kontaktfladerne blive uhyre smaa, og selv med den letteste picksup bliver derfor trykket pr. fladeenhed meget stort.

Stiften bliver slidt hurtigst, naar den er ny, men efterhaanden som slitagen skrider frem, bliver den gradvis formet efter rillerne, og kontaktfladerne øges med det resultat, at slitagen gaar langsommere. Det er derfor ikke altid let at afgøre om stiften er slidt, for hele processen foregaar saa langsomt, at man ikke husker, hvorledes gengivelsen var, da pick-up'en var ny, og her ligger en stor fare, for jo mere stiften bliver deformeret, desto hurtigere slides pladen. Dersom man ikke er opmærksom paa dette, saa kan den billigere safirnaal i længden blive langt dyrere end en diamants naal. Det er forøvrigt ikke rigtigt at tro, at en "blød" stift, som for eksempel kaktus, virker mindre skadelig paa pladen end en "haard" stift. Det bløde materiale lægger sig nemlig i rillerne, og kan foraarsage stærk forvrængning og pladesus. Man bør ogsaa være opmærksom paa, at baade gengivelsen og slitage af stift og plade afhænger ogsaa af pick-up armen og dennes stilling. Armens resonansfrekvens bør for eksempel ligge udenfor det nyttige frekvensomraade.

De moderne dynamiske pick-up'er giver en forholdsvis lav spænding, i reglen fra 10 til 100 m. v. En indgangstransformator er derfor i de fleste tilfælde nødvendig. Man bør dog rent principielt holde tallet paa transformatorer i forstærkeranlægget paa et minimum. Førsteklasses transformatorer er for det første meget dyre, de tager stor plads, er tunge, og der er altid en fare for at faa brum. Særlig maa en indgangstransformator være omhyggelig skærmet mod tilfældige magnetiske felter. Det lønner sig derfor i de fleste tilfælde at benytte en lille forsforstærker i stedet for transformator. En saadan forstærker har ogsaa den fordel, at den kan konstrueres med en frekvenskarakteristik, som modsvarer grammofonpladens karakteristik, saaledes at pladen, pick-up'en og forforstærkeren tilsammen giver en retliniet frekvensgang. I første række gælder det saa om at konstruere en forsforstærker, som hæver bassen. (I det tilfælde man benytter dynamisk pick-up). En saadan forstærker kan konstrueres ganske enkel eller uhyre kompliceret, alt efter hvilke krav man stiller til frekvensgang og forstærkning, og hvilke tekniske finesser man ønsker at anvende i den, som for eksempel dynamisk støjfilter etc. Fig. 5 viser princippet for en ganske enkel lille forforstærker med en negativ tilbagekobling, som varierer med frekvensen. Ved lave frekvenser er forstærkningen størst, og den negative tilbagekobling begynder at virke i et frekvensomraade, som er bestemt af korrektionsleddets dimensioner. (Rl, R2, Cl). Signalet, som bliver paatrykt gitteret i modfase, har værdien V . R2/(R1 + R2), og dette signal vil for alvor begynde at virke svækkende, naar reaktansen af Cl er lig Rl.


Fig. 5. Principskema for en forforstærker med frekvens- afhængig tilbagekobling

_____________________________________________________________________________

Pladesus, som i korthed blev nævnt ved en tidligere anledning, er alle grammofonentusiaster en tom i øjet. Særlig hvis pladerne er gamle og slidte kan denne særdeles umusikalske bilyd fuldstændig drukne pianissimo passager. Pladesus bestaar essentielt af tilfældig støj spredt over et stort frekvensomraade. Man vil derfor, ved at begrænse frekvensomraadet, ogsaa begrænse støjen, og det er paa dette princip alle støjfiltre er bygget op. Det dynamiske støjfilter er det, som ligger nærmest det ideelle. Her bliver forstærkerens frekvenskarakteristik gjort afhængig af lydvolumet, saaledes at naar dette er lavt, bliver de højeste frekvenser undertrykt, medens hele frekvensbaandet bliver benyttet ved fortissimo passager, naar alligevel støjen drukner i musikken. Den enkleste maade at begrænse støjen paa er dog simpelthen at attenuere alle frekvenser over en vis værdi. Man kan for eksempel lade alle toner blive forstærket op til 8 kc, og lade forstærkeren "skære af" ved denne frekvens. For at konstruere en forstærker, som "slipper signaler igennem" op til en given frekvens, behøver man en "ventil", som automatisk lukker for de uønskede signaler. I vort tilfælde vil "venfilen" bestaa i et lavpasfilter. Kvaliteten af gengivelsen kan, som tidligere nævnt, være fuldt brugbar om man skærer ved en saa lav frekvens som 8 kc, og ved afspilning af slidte plader kan det lønne sig at gaa endnu lavere.


Fig. 6. Prototype af lavpasfilter

Det vil her føre for vidt at komme ind paa generel filterteori, særlig fordi en nogenlunde nøjagtig analyse kræver et tungt matematisk artilleri. Vi vil kun i korthed studere et enkelt lavpasfilter; prototypen heraf er vist i fig. 6, og hvis frekvensgang fremgaar af fig. 7. Den ideelle frekvensgang er angivet ved den punkterede linie, hvor alle frekvenser fra nul op til en vis værdi, angivet ved Fc, slipper uhindret gennem filtret; men fra Fc og opad slipper intet igennem. En saadan ideel karakteristik kan dog ikke faas i praksis, og karakteristikken for den i fig. 6 viste opstilling er alt for lidt stejl til at være nyttig for et naalestøjfilter. En karakteristik, som ligger nærmere den ideelle, faas ved at benytte et filter som vist i fig. 8. Filtret begynder at dæmpe ved en frekvens Fc; dæmpningen stiger hurtigt ved stigende frekvens og er teoretisk uendelig ved F-uendelig. Man maa dog mærke sig, at eftersom frekvensen stiger over F-uendelig vil dæmpningen først synke og derefter stige igen, som det fremgaar af kurven A-B. Karakteristikken i fig. 8 er, som man vil se, heller ikke ideel, men ved at sammenligne den med fig. 7, vil det fremgaa, at dersom man kobler de to filtre i kaskade og bruger samme Fc for begge, vil den resulterende frekvensgang ligge meget nær den ideelle. Det fuldstændige filter er vist i fig. 9. Karakteristikkens form vil for en væsentlig del ogsaa afhænge af belastningsmodstanden R. De angivne værdier er for Fc Ca. 8 kc og R ca. 40 Kohm. Filtret i fig. 8 kan alene give en væsentlig reduktion af naalestøj, men en kaskadekobling som i fig. 9 er dog at foretrække.


Fig. 7. Frekvensgang for filter som vist i fig. 6.


Fig. 8. M-derivert filter og frekvensgang

Vi husker fra de rent generelle indledende bemærkninger om forstærkeranlæg betydningen af at kunne hæve og sænke bas og diskant uafhængig af hinanden. De arrange menter, man stilles over for i billige radioapparater og for stærkere, gør ofte mere skade end gavn. Ofte bestaar bas hævningen i at undertrykke næsten hele frekvensomraadet, i almindelighed fra 1000 perioder eller der omkring. En saadan metode er selvfølgelig helt forkastelig. Vil man kunne hæve bas og diskant ± 20 db, maa den midtterste del af registret blive attenueret med samme værdi, og man be høyer derfor et par ekstra rør.


Fig. 9. Filterne i fig. 6 og fig. 8 i kaskade med frekvensgang

_____________________________________________________________________________



MUSIK OG TEKNIK, del 2
Af Civilingeniør Erik Mack, Oslo
En gennemgang af de med det sidste led i et forstærkeranlæg - højttaleren - forbundne problemer.

I forrige artikel har jeg gennemgaaet det, som ligger "foran" forstærkeranlæg, nemlig pladerne, pick-up'en, støjfilter og forforstærker for dynamiske pick-up'er samt visse psykiske effekter. Det vil føre for langt at give sig i kast med en diskussion om selve hovedforstærkeren med tonekontrol, kontrol for variabel frekvensbredde etc. Det kan dog være værd at studere det sidste led i forstærkeranlægget, nemlig højttaleren. Det er her den elektriske energi skal omdannes til akustisk energi, og dette bør gøres saa forvrængningsfrit som muligt. For en given lydvolumen maa der ved lave toner sættes større luftmasser i bevægelse end ved høje, og gengivelsen af bas kræver derfor en højttaler med stor membran. Lydenergien ved lave frekvenser er omtrent proportional med membranens diameter i 6te potens, og der er saaledes ikke saa lidt forskel mellem en 10" og en 12" højttaler. Nu vil en stor højttaler ikke gengive toner af særlig høj frekvens, bl. a. fordi den bevægelige masse er for stor. Desuden vil en større højttaler ofte forvrænge høje frekvenser, fordi membranens ydre og indre del ikke svinger i fase, det vil sige, at det tager en vis tid for svingspolens bevægelser at forplante sig til periferien, og denne tid kan da blive af samme størrelsesorden som den tid frekvensens periode tilsvarer. Disse forhold leder naturlig til den løsning, at man benytter to højttalere, en for lave og en for høje toner. Den enkleste maade at gøre dette paa er at koble diskanthøjttaleren i parallel med bas højttaleren via en kondensator. En saadan fremgangsmaade er dog ikke altid lige vellykket. Udgangstransformatorens belastning vil variere stærkt, og det er desuden ofte ønskeligt at begrænse højttalerens frekvens opad for at reducere forvrængningen af denne. Vi faar saaledes atter brug for et filter, eller rettere to filtre, et lavpasfilter, som lukker for høje frekvenser til bashøjttaleren, og et højpas filter, som forhindrer de lave frekvenser i at overbelaste diskanthøjttaleren.


Fig. 1. Delefilter for højttaler

Fig. 1 viser et saadant delefilter. R repræsenterer her svingspolens impedans i de to højttalere. L bør være luftspoler, da en jernkærne faar spolens selvinduktion til at forandre værdi, naar strømmen gennem spolen varierer. Spolerne maa være viklet af forholdsvis tyk traad for at taale belastningen og bør have en Q paa mindst 20. Attenuationen af de to filtre bør ikke være mindre end 12 db pr. oktav. Delefrekvensen, det vil sige den frekvens, ved hvilken de to højttalere faar ilført samme energi, lader man i almindelighed være paa omkring 1000 perioder. Fig. 2 viser karakteristikken for et typisk delefilter.


Fig. 2. Frekvensgang.for typisk delefilter

Baade højttaleren for de høje og lave toner repræsenterer lidt af et problem, naar man søger at opnaa bedst mulig kvalitet. Uden at gaa i detailler skal vi omtale bas højttaleren i almindelighed, da det ofte er denne, som byder paa de største vanskeligheder, hvad forvrængningsfri gengivelse angaar. Som tidligere nævnt maa membranen paa denne højttaler svinge med store amplituder, specielt i det laveste frekvensomraade. En aarsag til forvrængning er da, at membranens bevægelse ikke bliver proportional med den paatrykte spænding. For det første er den modstand, den mekaniske ophængning øver mod bevægelsen, ikke konstant, for det andet vil svingspolen ved store amplituder ikke bevæge sig i et homogent magnetisk felt. Begge disse faktorer afhænger helt og holdent af højttalerens konstruktion. Selv i de dyreste højttalere er feltet med jævn fluxtæthed kun en smule længere end svingspolen. Et homogent felt af større udstrækning vil nemlig kræve en uforholdsmæssig stor magnet, som da i høj grad vil øge produktionsomkostningerne. En anden aarsag til forvrængning, som er velkendt af de fleste, er, at membranen ikke slavisk følger de paatrykte elektriske variationer. Fra den elementære fysik ved vi, at en masse søger at fortsætte en bevægelse, som den allerede har faaet, og dette gælder ogsaa den bevægelige masse i højttaleren. Det gælder altsaa om at dæmpe bevægelsen, efter at den modtagne impuls er ophørt, saadan at membranen ikke fortsætter bevægelsen for meget. Der er tre maader at dæmpe en højttaler paa: 1) Akustisk, 2) Mekanisk og 3) Elektrisk.

Akustisk dæmpning er karakteriseret ved en fast kobling mellem membranen og luften. Dette kan opnaas ved at placere højttaleren i en ikke alt for stor kasse, som da ogsàa vil gøre nytte som baffie. En fastere kobling kan i almindelighed faas ved at anvende en akustisk labyrint, og en saadan vil samtidig fremhæve bassen i langt højere grad end et almindeligt baffle. En akustisk labyrint kan være aaben eller lukket, begge typer har sine fordele og mangler.

_____________________________________________________________________________

I den aabne labyrint bliver den bølgelængde, som svarer til resonansfrekvensen, lig to gange længden al luftsøjlen. I den lukkede labyrint bliver resonansbølgelængden fire gange længden af luftsøjlen. Med andre ord: en lukket labyrint har en resonansfrekvens, som er det halve al den resonansfrekvens, man faar i en aaben labyrint, hvis volumen i begge tilfælde er den samme. Hvor pladsen spiller en rolle, er saaledes en lukket type at foretrække. En af manglerne ved en saadan er imidlertid, at al lyd, som kommer ud i rummet, maa komme fra membranens forside. Lydbølgerne, som produceres bag højttaleren, hører vi ikke. I den aabne labyrint bliver lyden ogsaa udstraalet bagud, saaledes at der herved faas mere lydenergi ud i rummet end fra den ukkede labyrint.

Mekanisk dæmpning af højttaleren faas ved at benytte en "stiv" ophængning af membranen. En saadan anbringelse forudsætter selvfølgelig, at større energi maa tilføres højttaleren end naar en letbevægelig svingspole anvendes. Under ingen omstændigheder er man dog i stand til at ændre forholdet, naar højttaleren først er anskaffet.

Den elektriske dæmpning afhænger al forstærkerens udgangsimpedans. Dæmpningen tiltager med aftagende impedans. Udgangsimpedansen kan formindskes ved at benytte et udgangsrør med lav indre modstand, samt ved at anvende negativ tilbagekobling. Enkelte specialrør med meget lav indre modstand kan faas, som f. eks. 6AS7 med Rp paa kun 280 ohm. Den mest drastiske reduktion al udgangs impedansen faas imidlertid ved at benytte et udgangstrin koblet som katodefølger, altsaa 100 % negativ tilbagekobling. Et rør koblet som katodefølger har en effektiv anodemodstand meget nær Rp/F, hvor Rp og F er rørets indre monstand og forstærkningsfaktor. Denne meget lave effektive anodemodstand giver ikke bare en udmærket elektrisk dæmpning al højttaleren, men er ogsaa aarsag til koblingens ypperlige højfrekvenskarakteristik. En katodefølger kan ikke give spændingsforstærkning, da den ækvivalente forstærkningsfaktor af koblingen er F/F+l. Den kan nærmest reg nes som en slags transformator, som modtager en spænding over en høj gittermodstand, og paatrykker denne spænding, med noget reduceret amplitude, til en relativ lav belastnings modstand. Derfor faar man forstærkning af energi, som jo netop er det, vi trænger til i et udgangstrin, og samtidig en ypperlig frekvenskarakteristik og lille forvrængning.

1. beregning af lavpasfilter:
Konstanterne i de i figur 6 og figur 8 i forrige artikel viste filtre kan beregned ved at benytte følgende formler:


2. beregning af lavpasfilter:


_____________________________________________________________________________