Efterkommere af Mads Høholt

 NB! Der kan være uoverensstemmelse mellem numre i forhold til forrige side.

Generation 4

18. Christian Madsen #160  født 15 JAN 1886, Jerslev, død 14 Feb. 1977, Jerslev,  Jerslev,  Landmand,  (gift med Kirstine Marie Gramkow Madsen #280  født 01 Mar. 1888, død 03 Okt. 1957, Jerslev,  Jerslev,  Gramkow,  Husmoder, )

   Christian Madsen byggede efter giftermålet med Kristine Marie Gramkow en ejendom på Hausagervej ved Jerslev, senere overlod han den til sønnen Reinholdt Madsen. Christian var i 35 år kontrolassistent på Jerslev Mejeri.

                                          

                 Børn :

   58. I      Holger Gramkow Madsen #281  født 04 Mar. 1912, Flyvbjerg/Jerslev,

   59. II    Reinholt Gramkow Madsen #282  født 20 Dec. 1914, Flyvbjerg/Jerslev,

Hausagervej 19 ved Jerslev

   60. III   Albert Gramkow Madsen #283  født 17 Sep. 1918, Flyvbjerg/Jerslev,

          IV   Elna Gramkow Madsen #284  født Flyvbjerg/Jerslev,  (gift med Niels Møller Poulsen #759  )

   61. V    Poul Gramkow Madsen #285  født 18 Apr. 1924, Flyvbjerg/Jerslev,

19. Marie Madsen #291  født 26 Mar. 1897, Jerslev, død 07 Jun. 1964, Jelling,  (gift med Alfred Madsen #165  født 23 Sep. 1891, Flyvbjerg/Jerslev, død 11 JUL 1954, Jelling,  Jelling,  Karetmager, (Søn af Jacob Kristian Madsen #150  og Grethe Karoline Madsen #163  ) )

                                            
                                                        Marie og Alfred Madsen
 

20. Anna Madsen #162   (gift med Jens Sørensen #768  )

   Boede i Vrensted

                 Børn :

   62. I      Laurits Sørensen #769 

          II    Svend Sørensen #770 

   63. III   Henning Sørensen #771  født ca. 1920,

          IV   Karen Sørensen #772 

                 Karen bor i Vrensted

21. Martin Ulvmose #141  født 28 Feb. 1895, Jerslev, død 19 Feb. 1954, Jerslev,  Jerslev,  Gårdejer,  (gift med Olga Ulvmose #142  født 10 Apr. 1898, Lillebakken ved Sterup, Jerslev, død 19 Jun. 1993, Brønderslev,  22 Jun. 1993, Jerslev,  Andreasen, (Datter af Martinus Andreasen #2183  og Karoline Andreasen #2184  ) )

   Ejer af gården Østermarken fra 1922 til 1. april 1954. Omtalt i Danske Landmænd og i (Vort sogns historie) er der et billede af Østermarken.

                           Martin Ulvmose                                              Olga Ulvmose

         Om Olga Ulvmose, Brønderslev ( VT 1988):  At et menneske fylder 90 år, er i dag ikke så usædvanligt, men at et tvillingepar opnår denne alder, er noget af en sensation.  Ikke desto mindre er dette dog tilfældet for to vendelboer søndag den 10. april 1988.  Da passerer nemlig Anton Andreasen, Tykskovvej 66, Tårs, og hans tvillingsøster Olga Ulvmose, Rosenvængets Allé 21, Brønderslev, denne milepæl i deres liv. De kom til verden i Lillebakken ved Sterup, men deres forældre flyttede efter kort tids forløb til Oustrupmølle ved Mylund, hvor opvæksten skete. Født d. ind i et landbrugsmiljø var det naturligt, at dette erhverv også kom til at præge Olgas og Antons tilværelse: Olga blev gift med Martin Ulvmose, og sammen drev de landbrug på ejendommen Østermarken i Kirkholt, Olga Ulvmose havde efter mandens død i en del år et brødudsalg i Kirkholt, men bor i dag hos en datter på Rosenvængets Allé nr. 21, i Brønderslev.  Olgas dag går med at passe hus, have og blomster.  Ind imellem slapper hun af med en god bog  eller finder håndarbejdet frem.  Både Olga og Anton er raske og åndsfriske, og Anton svinger sig stadig i sadlen på sin cykel for at køre ture i omegnen af Tårs.

        Olga var søster til Harald Ulvmoses hustru Marie. De er født og opvokset på gården Oustrupmølle ved Mylund. 

                 Børn :

   64. I      Edith Cicilie Madsen Ulvmose Christensen #264  født 23 Apr. 1923, Jerslev,  

22. Harald Marinus Senius Madsen Ulvmose #115  født 28 Mar. 1897, Jerslev, død 01 Jul. 1986, Tårs,  03 Jul. 1986, Tårs,  Gårdejer,  (gift med Marie A.M. Ulvmose #116  født 10 Sep. 1900, Jerslev, død 26 Okt. 1979, Tårs,  Tårs,  Andreasen,  Husmoder, (Datter af Martinus Andreasen #2183  og Karoline Andreasen #2184  ) )

                           
 

   Harald Ulvmose,  Jerslev, søn af Markus Ulvmose og Jensine Madsen. Gift med Marie Andreasen f. i Jerslev 10.9.1900. 7 børn. Gdr, "Krathuset", Jerslev S., Matr. Nr. 40m som han i 1922 købte af Erhardt Christensen, der havde ejet den i 2 år.Data og Beskrivelse af Ejendommen i "Vort Sogns Historie i 100 år", Jerslev Sogn, Side 53. Harald og Marie Ulvmose købte i 1922 ejendommen Krathuset øst for Kirkholt, som de kom til at bo 41 år i. Marie var søster til Martin Ulvmoses hustru Olga. Harald boede i sine sidsteår i det gule hus ved siden af Tårs Forsamlingshus i Tårs. Omtalt i Danske Landmænd.VT 1972: Guldbryllup. Tirsdag d. 14. november kan Marie og Harald Ulvmose, Nørregade, Tårs, fejre deres guldbryllup. De er begge fra Mylund. Ved deres giftermål købte de Krathuset ved Søheden; det var et mindre landbrug og Harald Ulvmose tog derfor arbejde i Pajhede Skov; hans hustru var ham en god hjælp ved landbruget. Efter 40 år solgtes ejendommen og ægteparret har en kort tid boet i Hallund og i Tranget, men for få år siden købte de et hus i Nørregade i Tårs by, og her er de faldet godt til. De har begge været flittige, og der blev dannet et godt hjem, hvor tre døtre og fire sønner voksede op under gode og sunde forhold.

VT. 2. juli 1986: Dødsfald: Harald Ulvmose, Tykskovvej 6, Tårs, er efter lang tids sygdom død i sit hjem, 89 år. Harald Ulvmose var født i Mylund. Som ungt menneske var han en tid elev på Try Højskole, en tid han mindedes med glæde. Især var det gymnastikken, der havde sin interesse, og han var en aktiv gymnast. Efter at være blevet gift med Marie, købte de et husmandssted ved Søheden, og det blev, de skulle komme til at tilbringe størstedelen af deres liv, idet de blev der i 45 år. Udover at passe landbruget havde Harald forskellige andre gøremål. Han var skovarbejder, han var sygekassekasserer, og han var kommunal optæller, dvs., at han flere gange om året måtte ud i omegnen for at tælle alle husdyr. Det var på den tid sådan, at for at få et overblik over landets samlede bestand af dyr, var der lokalt udpeget en mand til med mellemrum at besøge landmændene for at få optalt, hvad der var af dyr, og Harald var en af disse tællere. Det var også hans opgave at se efter, om der var dyr, der var angrebet af oksebremselarver, en ubehagelig sygdom som nu er udryddet. Efter de mange aktive år i Søheden, flyttede ægteparret til Hallund, senere til Tranget, og til sidst til Tårs, hvor Harald havde den store sorg i 1978 med tre måneders mellemrum mistede to unge svigersønner, og i 1979 sin kone. I 1985 døde den ældste datter, som boede i Tårs, og som havde været meget for ham. Harald Ulvmose var politisk bevidst, og han har gennem hele livet været partiet Venstre en god støtte. Harald Ulvmose overleves af seks børn, Erling i Rolighed, Egon i Struer, Elise og Emma i Vodskov, Elgård i Tårs, samt Evald i Aabybro. 

                 Børn :

   65. I      Edel L. Madsen Sørensen #117  født 10 Mar. 1923, Ø.Vrå,

   66. II    Erling Ulvmose #118  født 08 Okt. 1924, Ø.Vrå,

          III   Egon Ulvmose #119  født 10 Okt. 1926, Ø. Vrå,

   67. IV   Elise Ulvmose #120  født 08 Sep. 1928, Ø. Vrå,

   68. V    Emma Ulvmose #121  født 26 Apr. 1931, Ø. Vrå,

   69. VI   Elgård Ulvmose #122  født 20 Feb. 1935, Ø. Vrå,

          VII Evald Ulvmose #123  født 01 Jul. 1939, Ø. Vrå,

23. Augusta Ulvmose #145  født 03 Jun. 1904, Jerslev, død ?,  (gift med Richardt Larsen #286  død ?,  Banearbejder, )

                 Børn :

          I      Ruth Larsen #610   (gift med Poul  #612   Tømrer, )

          II    Tove Larsen #611   (gift med Poul  #613  )

24. Georg Ulvmose #146  født 13 Sep 1910, Jerslev, død 16 Feb 2000, Frederikshavn, Gærum Kirkegård, Landmand/Mælkemand,  (gift med Gerda Ulvmose #287   Husmoder, )

   GULDBRYLLUP
Gerda og Georg Ulvmose. Lørdag den 12. november kan Gerda og Georg Ulvmose, Skræddervej 19, Gærum, fejre guldbryllup. Efter deres giftermål købte de en landeejendom, som de drev i otte år, men på grund af Georg Ulvmoses helbred solgte de ejendommen og flyttede til Ø. Brønderslev.  Her boede de dog, kun kort tid, hvorefter de bosatte sig i Brønderslev By, hvor Georg Ulvmose i en årrække var mælkemand, og med sin flid og dygtighed skaffede han sig en god kundekreds. Da mælkeruten ophørte, fik han arbejde på Pedershaab Maskinfabrik. I 1970 flyttede ægteparret til Gærum, hvor Georg Ulvmose arbejdede på dørfabrikken, og her havde han sit virke, til han gik på pension som 68-årig. Det er et ægtepar, der altid er i fuld vigør både ude og inde.  Haven har Georg Ulvmoses store interesse og den bliver passet og plejet og har et væld af blomster fra tidligt forår til sen efterår. Gerda Ulvmose har været hjemmegående og har i alle årene med stor dygtighed passet deres dejlige hjem, som bærer præg af hendes mange aktiviteter, såsom broderi, hækling, porcelænsmaling og perlesyning.  Desuden har familie og venner nydt godt af hendes kreativitet.

25. Laurine Pauline Sørensen #164  født 06 Dec. 1889, Flyvbjerg/Jerslev, død 22 Aug. 1969, Brønderslev,  født Madsen,  Husmoder,  (gift med 10 Nov. 1914, Tårs, Carl Johan Sørensen #19  født 04 Aug. 1891, Tårs,  22 Aug. 1891, Tårs, død 12 Aug. 1938, Brønderslev,  Brønderslev,  Vejmand, (Søn af Kristian Peter Sørensen #16  og Dorthea Sørensen #17  ) )

                   Laurine blev fra ung af kaldt Laura. Hun var elev på Horne ungdomsskole, hvorfra et af billederne er taget. Hun var meget smuk og havde et dejligt væsen, som gjorde hende populær og elsket i hele familien. (Ifølge Ellen Vogdrup). Laura døde 22 aug. 1969, Brønderslev.
                                                  

 
Carl: Carl Johan Sørensen startede som landmand. Efter giftermålet med Laurine Pauline Madsen d. 10. november 1914, drev de først i fire år, 1914 – 1918, den ejendom, Karlsminde (Stouhøjvej 55) i  Hvidsted, hvor "Høstbilledet" er taget. Med en ejendom imellem var de naboer til Johan's hjem på Smalbyvej i Hvidsted. De boede kun kort tid her og flyttede til Sønderbroens mark. De boede her nogle år, som naboer til hans broder Christian. Sønnerne Jacob og Henry er født d. her. Siden flyttede de til Tollestrup Hede og senere til Brønderslev. Her kom Johan til at arbejde ved vejvæsenet. Efter endnu nogle flytninger døde Johan i 1938. Han ligger begravet i Brønderslev. Laura blev boende i huset ved siden af sodavandsfabrikken op ad hovedvejen indtil hun døde i 1969. Hun er også begravet i Brønderslev.

                                                    Laura med sine børn og svigerdatter Astrid

                 Børn :

   70. I      Jacob Kristian Sørensen #295  født 04 Aug. 1915, Sønderbroen,

   71. II    Henry Sørensen #296  født 10 Aug. 1918, Sønderbroen,

   72. III   Johanne Dorthea Larsen #297  født 03 Feb. 1920, Brønderslev,

   73. IV   Karl Sørensen #298  født 29 Maj. 1923, Brønderslev,

   74. V    Svend Sørensen #299  født 26 Feb. 1926, Brønderslev,

   75. VI   Poul Sørensen #300  født 07 Apr. 1928, Brønderslev,

26. Alfred Madsen #165  født 23 Sep. 1891, Flyvbjerg/Jerslev, død 11 Jul. 1954, Jelling,  Jelling,  Karetmager,  (gift med Marie Madsen #291  født 26 Mar. 1897, Jerslev, død 07 Jun. 1964, Jelling, (Datter af Adolf Madsen #148  og Nikoline Jensine Madsen #159  ) )

           

Alfred Madsen var udlært karetmager og startede sammen med hustruen Maria og en onkel en virksomhed op i Poulstrup, Poulstrup Karrosserifabrik. Det blev en stor virksomhed og bygningerne kan stadig ses på vest siden af hovedgaden midt i byen. I 1938 fik Alfred desværre en blodprop. Samtidig gik det økonomisk dårligt med fabrikken og hans kompagnon forlod virksomheden. De solgte så fabrikken og rejste til Jelling. Her startede de i 1939 en lille fabrik, der lavede skafter til virksomheden Lysbro. Maskinen de brugte var en, de havde haft med fra Poulstrup. Den eneste der kunne køre med maskinen var nevøen Reinholdt Madsen, som kom til at arbejde hos dem i 4 år. Men kræfterne slog ikke til. Alfred døde i 1954 og Maria i 1964. Deres grav lå på nordsiden af Jelling Kirke.

                                         

Ved Alfreds begravelse udtalte præsten følgende: Vi mennesker lærer hinanden at kende gennem fælles oplevelser. Derfor kan det være forskelligt, som vi kender en mand. Nogle har mange års, andre kun en kort tids oplevelse af ham. Men fælles bliver, at det er dette menneskes sind og væsen, vi lærer at kende. For os i Jelling gælder det, at det kun var karetmager Madsens sidste år, vi således kender, mens I mange, der i dag har taget den lange vej herned nordfra til hans jordefærd, mindes mange flere år, hans  ungdom og manddom. Han kom til Jelling som en svag mand, der søgte en mindre virksomhed, og også i disse sidste år tvang sygdommen ham til yderligere at indskrænke det daglige virke. Alligevel tror jeg, at vi har lært det samme menneske at kende, det samme sind. Personligt har jeg mødt karetmager Madsens sind i en oplevelse fra de år, da han havde indrettet sit beskedne værksted i præstegårdens nabolag. Da hørte vi tit, at han sang derinde, højt over maskinernes durrende tone, tit uden ord selv blot som en summende tone. Han sang både godt og gerne, både fædrelandssange og salmer. Dette syngende sind vil jeg tro, I genkender fra hans livs gode år. Da jeg sent søndag aften erfarede karetmager Madsens død, tegnede derfor hans livs billede sig for mig i en lille sang, vi alle kender:

Jeg har båret lærkens vinge, jeg har sunget højt dens sang,
jeg har følt, jeg skal mig svinge ind i Paradis en gang.
                             
Jeg har følt, jeg har kun hjemme, der hvor sang og glæde bor,                             
genlyd af min ungdoms stemme altid følger mig på jord.                             

Lad kun gråd mit øje blinde, har min sjæl sin vinge blot,                             
skal jeg vejen atter finde til min ungdoms lyse slot.
                             
Når jeg frem med hævet pande syngende i mærket går,                             
ved jeg, at i dødens lande springer atter ud en vår.

Sådan har sangen båret denne mands liv og med tone og ord udløst hans sind, også nu, da lammelsen nægtede hans mund at give udtryk for det, han før så gerne sang ud, både i salmer her i Jelling kirke og hjemme ved arbejdet. Sangen bar, bar frem og opad, med tro på en vej ind i paradis engang. Og sang og glæde hører sammen - som en tysk digter siger, at hvor mennesker synger, tør vi trygt sætte os ned, for vrede og onde folk har ingen viser. Den, der har fundet sig hjemme i sangens glæde i de unge år, har altid noget i sig, der vil følge ham hans jordvandring til ende. Der kan som i karetmager Madsens liv komme sygdom og sorg og få os til at græde, og dog kan vi finde tilbage til og holde fast ved den tro, der i ungdommen gjorde livet til et lyst slot for os. Ja, selv ind i det sidste og svære mørke, kan det salmens budskab, som vi nemmede og sang med i i menigheden, holde troen fast ved, at der af Guds gode nåde vil blive givet os en ny vår i dødens lande. Kære fru Madsen! Da vi børn og gik i skole, måtte vi ofte med møje lære en lektie udenad, også en lektie i kristen børnelærdom. Senere må vi tit, som De nu, erfare, at den samme lektie kan være endnu sværere at skulle lære indenad i livets strenge skole. Men da erfarer vi, at det, vi lærte som børn og unge, blev givet os til livets rejsekost at tære på som hjertets udtryk i sang under alle dagene og prøvelserne, for at det skal bære vort sind og vor tro til dagenes ende gennem liv og død til opstandelsen.                                                                                                                 Helge Rasmussen
Salmer: Gud skal alting mage og Hjerte, løft sin glædes vinger.

27. Ludvig Madsen #166  født 1894, Jerslev, død 08 Apr. 1963, Tollestrup/Vrejlev,  13 Apr. 1963, Vrejlev Kirke,  Smed,  (gift med Dagmar (Madsen) #292  født 1894, død 1964, Tollestrup/Vrejlev,  Vrejlev,  Husmoder, )

  
        


Ludvig Madsen var smed i Tollestrup. Boede i Signes fars og mors ejendom på nordsiden af vejen til Poulstrup. VT: Dødsfald,  Tollestrup Smedemester Ludvig Madsen, Tollestrup, er død i sit hjem, 68 år gammel, som følge af den hjertesygdom han havde lidt af i de sidste år. Smed Madsen var fra Flyvbjerg. I 1916 startede han sin smedeforretning i Tollestrup, hvor han siden virkede. Han blev gift i 1917. Smed Madsen var en dygtig og samvittighedsfuld håndværker, som alle satte pris på. Af væsen var han stille og rolig og uden for smedjen var hjemmet hans et og alt. Han overleves af sin hustru, en datter, som er gift med vognmand Ejvind Jensen, Poulstrup, og en søn Svend Aage Madsen, Tollestrup, der har cykelforretning og servicestation.

                 Børn :

   76. I      Svend Åge Madsen #293  født Tollestrup/Vrejlev,

   77. II    Edith Jensen #294 

28. Harald Viggo Madsen #167  født 17 Jul 1901, Jerslev, død 1970, Poulstrup,  Vrejlev,  (gift med Elna Margrethe Madsen #623  født 30 Sep. 1904, Vrå, død 28 Mar. 1996, Poulstrup,  2 Apr. 1996, Vrejlev Kirke,  Andersen, )

   Harald og Elna startede på ejendommen Nøjsomhed lige ved Høgholt skole. Senere flyttede de til en ejendom på Lie Mark. Den hed Høgstedlund og var opført i 1931 og de overtog den i 1941. Der var dengang opdyrket 14 tdr. land. Harald var i bestyrelsen for Høgsted Mejeri og Husmandsforeningen. De solgte ejendommen og flyttede til Poulstrup i et hus på hjørnet af Hovedgaden og vejen op til Plet. Her døde Harald og Elna boede så sine sidste år alene i Poulstrup. De ligger begravet ved nordsiden af Vrejlev kirke. I "Danske Landmænd og deres indsats" kan man læse: Madsen, Harald Viggo, husmand, Lie Mark, Vrå. Født 17. juli 1901 i Jerslev, søn af Jakob Madsen. Gift med Elna Margrethe Madsen, født Andersen, født 30 sept. 1004 i Vrå, datter af Laurits Andersen. Gårdens navn er "Høgstedlund". Bygningerne er opført i 1931 og overtaget af Madsen 1941. Der var da opdyrket 14 tdr. ld., hvilket er det samme som nu. Ejendomsskyld kr. 13.300, Grundskyld kr. 5.400. Besætningen var ved overtagelsen 1 hest, 3 køer, 1 ungkvæg og 5 svin, den er nu 2 heste, 6 køer, 4 ungkvæg og 10 svin. Madsen er i bestyrelsen for Høgsted Mejeri og Husmandsforening.

                 

                 Børn :

   78. I      Karen Grethe Madsen #624  født Poulstrup,

          II    Jytte Madsen #1466   (gift med Aage  #1467  )

                 Jytte bor i Skagen

29. Laurits Madsen #289  død ?,  tdl. gårdejer,  (gift med Sofie Madsen #290  død ?,  Thomsen, )

   Laurits Madsen blev gift med Sofie som var en søster til Åge Andersens kone Linne. De fik Lille Lundgård efter hans forældre, men flyttede senere til Sæby

 

                                             
                                     Laurits Madsen                          Sofie Madsen

30. Søren Kristian Sørensen #18  født 06 Jun. 1890, Tårs,  29 Jun. 1890, Tårs, død 11 Jun. 1959, Tårs,  Tårs,  Landmand,  (gift med Johanne Sørensen #184  født 12 Feb. 1904, Tårs, død 21 Aug. 1993, Tårs,  26 Aug. 1993, Tårs,  Pedersen,  Husmoder, (Datter af Peder Theodor Pedersen #153  og Sidsel Pedersen #181  ) )

Søren er født og opvokset på ejendommen Hvidstedlund, nu Skovbrynet, Smalbyvej 24 i Hvidsted. Han var den ældste af Dorthea og Kristian Peters børn. derfor var det naturligt, at det blev ham, der gradvis overtog det hårde arbejde med hjemmets landbrug, da Kr. Peter efterhånden tilbragte det meste af tiden med at cykle rundt for Husmandsbrandkassen. Efter et ophold på Borris landbrugsskole tjente han rundt om på egnen, til han blev gift.

Johanne var født den 12. februar 1904. Hendes forældre Peder Theodor Pedersen og Sidsel boede på ejendommen Løvbrønden ved Gl. Sæsing. Søren så første gang Johanne i barnevognen, og han udbrød da: "Hende vil jeg giftes med". Han fastholdt det, og de blev gift og overtog i 1926 hjemmet på Smalbyvej i Hvidsted. Senere blev Søren efter faderen formand for Ilbjerge plantage med Stouhøjen. I 1958 solgte de ejendommen og flyttede til Tårs. Søren døde 2 år efter, den 11 juni 1959. Han ligger begravet i Tårs.

Johanne: (Nekrolog fortæller): Johanne Sørensen, Tårnbakkevej 18, Tårs, er død, 89 år. Johanne Sørensen var født d. i Hvidsted, men den egentlige opvækst fandt sted i Løvbrønden i Sæsing, hvortil familien flyttede i 1910. Hun og hendes andre søskende fandt hurtigt ud af, at de kunne tjene en skilling i tørvemosen, og Johanne Sørensen glemte aldrig siden synet af Sæsing enge, som hun sagde var "sorte af tørv". Efter et ophold på Vrå højskole, først som elev, siden som ung pige, fulgte to år som pige hos Thv. Baggesen i Rakkeby, og disse år blev en tid, som prægede hende for livet, og en tid hun altid tænkte tilbage på med glæde. I 1926 blev hun gift med Søren Sørensen, Hvidsted, og de overtog samtidig Sørens hjem på Smalbyvej. Her drev de husmandsbrug, og de hjembragte mange præmier fra husmandsforeningen for vel drevet landbrug. I 1957 solgte de ejendommen og flyttede til Vestergade i Tårs, hvor manden døde et par år efter. I 1990 flyttede Johanne Sørensen til Tårnbakkevej. Hun havde en god hukommmelse og fulgte godt med i, hvad der skete både lokalt og ude i den vide verden. Mens synet endnu var godt, tog Johanne Sørensen ivrigt del i læsekredsen, og da det svigtede, havde hun  megen glæde af de materialer, hun fik tilsendt fra Blindesamfundet. Johanne Sørensen efterlader sig datteren Ellen i Skibsby og sønnen Kristian , der er talepædagog i Ljørslev på Mors. 

                                  Søren Sørensen                                     Johanne Sørensen
 

                 Børn :

   79. I      Ellen Marie Jensen #437  født 18 Maj. 1931, Hvidsted/Tårs,

   80. II    Kristian Peter Sørensen #438  født 14 Apr. 1933, Hvidsted /Tårs,

31. Carl Johan Sørensen #19  født 04 Aug. 1891, Tårs,  22 Aug. 1891, Tårs, død 12 Aug. 1938, Brønderslev,  Brønderslev,  Vejmand,  (gift med 10 Nov. 1914, Tårs, Laurine Pauline Sørensen #164  født 06 Dec. 1889, Flyvbjerg/Jerslev, død 22 Aug. 1969, Brønderslev,  født Madsen,  Husmoder, (Datter af Jacob Kristian Madsen #150  og Grethe Karoline Madsen #163  ) )

   Carl Johan Sørensen startede som landmand. Efter giftermålet med Laurine Pauline Madsen d. 10. november 1914, ( hvor for øvrigt Laurits Madsen, hendes fætter, var forlover), drev de først i fire år den ejendom, Karlsminde ( Stouhøjvej 55 ) i  Hvidsted, hvor "Høstbilledet" er taget. Med en ejendom imellem var de naboer til Johan's hjem på Smalbyvej i Hvidsted. De boede kun kort tid her og flyttede så til Sønderbroens mark. Her boede de nogle år, som naboer til hans broder Christian. Sønnerne Jacob og Henry er født her. Siden flyttede de til Tollestrup Hede og senere til Brønderslev. Her kom Johan til at arbejde ved vejvæsenet. Efter endnu nogle flytninger døde Johan i 1938 af et hedeslag. Han ligger begravet i Brønderslev. Laura, som Laurine Pauline blev kaldt, boede først i Ladefogedgården, dernæst i huset ved siden af sodavandsfabrikken på Bryggerivej op ad hovedvejen og, indtil hun døde i 1969 i Anneksgade. Hun er også begravet i Brønderslev.

                                               

                 Børn :

   70. I      Jacob Kristian Sørensen #295  født 04 Aug. 1915, Sønderbroen,

   71. II    Henry Sørensen #296  født 10 Aug. 1918, Sønderbroen,

   72. III   Johanne Dorthea Larsen #297  født 03 Feb. 1920, Brønderslev,

   73. IV   Karl Sørensen #298  født 29 Maj 1923, Brønderslev,

   74. V    Svend Sørensen #299  født 26 Feb. 1926, Brønderslev,

   75. VI   Poul Sørensen #300  født 07 Apr. 1928, Brønderslev,

32. Kristian Sørensen #20  født 21 Mar. 1893, Tårs,  16 Apr. 1893, Tårs, død 04 Aug. 1957, Hundelev,  07 Aug. 1957, Jelstrup Kirke,  Landmand,  (gift med 19 Nov. 1916, Margrethe Dusine Sørensen #447  født 05 Mar. 1888, Sønderbroen/Ilbro, død 24 Mar. 1972, Hundelev,  Jelstrup Kirke,  Sørensen,  Husmoder, (Datter af Mads Sørensen #1438  og Maren Sørensen #3529  ) )

   Kristian Sørensen var landmand. Han og hustruen Margrethe fik deres første ejendom på Sønderbroens mark, som naboer til broderen Johan og dennes hustru Laura. Begge ejendomme var frastykket Kristian Sørensens svigerfaders gård Sønderbroen. Dernæst boede de en del år i Lundhøj ved Hjørring, 2 forskellige steder i Smidstrup og overtog i 1929 gården "Woldshøj" i Hundelev.  Omtalt i Danske Landmænd og deres indsats side 218. Woldshøj blev efter Kristians død overtaget og videreført af sønnen Mads Christian Sørensen og senere igen af dennes søn Niels Sørensen.

                                       

                 Børn :

   81. I      Mary Simonsen #448  født 17 Sep. 1917,

   82. II    Mads Kristian Sørensen #449  født 02 Sep. 1919,

   83. III   Ejner Sørensen #450  født 10 Jun. 1921,

   84. IV   Egon Sørensen #451  født 06 Jul. 1922,

   85. V    Karl Sørensen #452  født 07 Aug. 1924,

   86. VI   Ella Sørensen #453  født 05 Apr. 1926, Hjørring,

   87. VII Lisbeth Pedersen #454  født 22 Mar. 1932, Hundelev,

33. Margrethe Knudsen #21  født 30 Dec. 1895, Tårs,  03 Feb. 1896, Tårs, død 25 Dec. 1966, Tårs,  30 Dec. 1966, Tårs,  Sørensen,  Husmoder,  (gift med 28 Dec. 1917, Kresten Knudsen #373  født 09 Dec. 1895, Skærum Sogn, død 01 Apr. 1976, Tårs,  Tårs Kirkegård,  Tømrermester, (Søn af Martin Knudsen #3693  og Ann Knudsen #3712  ) )

   Margrethe Knudsen, født Sørensen, blev født den 30. dec. 1895 i Hvidsted. Hun havde arbejde flere forskellige steder, som pige i huset, inden hun den 28. dec. 1917 blev gift med Kresten Knudsen. De boede i de første år i Hvidsted på vejen op til Ilbjerge nær Margrethes hjem i et hus, som havde tilhørt Peter og Sidsel (Tante Johannes forældre). Derfra flyttede de til Houstrup, hvor Kresten startede sin egen tømrerforretning. Senere flyttede de ind på et tidligere malerværksted med lejlighed ovre i Tårs, og her boede de, mens de byggede huset og tømrerværkstedet på Fredensvej (nu Paxvej). Margrethes søster Karen var pige i huset hos dem, og under byggeriet boede hun hos postens i Villa Pax. Da Dorthea, Margrethes mor, blev enke, flyttede hun op i to af værelserne på 1. sal, og her kom hun til at bo i 23 år og nød en sjælden, stor godhed og opofrelse fra både Krestens og Margrethes side. Kresten blev distriksforstander for Husmandsbrandforsikringen, ligesom hans svigerfar havde været det i 25 år før ham. Margrethe var også meget udadvendt og sad i mange bestyrelser og lignende, f.eks. var hun tilsynsførende i børneværnet og medlem af menighedsrådet. Efter Margrethes død den 25. dec. 1966 blev Kresten boende i huset indtil han døde 1. apr. 1976. De er begge begravet i familiegravstedet ved sydsiden af Tårs kirke. I graven ligger Dorthea og Kristian Peter samt Carl, Margrethes bror.

                              

VT: Taars 30-12-1943 Sølvbryllupsfest Tømrermester Chr. Knudsen og Hustru fejrede i Gaar deres Sølvbryllup. Naboer og Venner havde i Løbet af Natten opsat en Æresport med Flagallé. Om Morgenen blev Ægteparret vækket med Sang og Hornmusik. I Løbet af Dagen modtog det mange Gratulanter, bl.a. en stor Blomsterkurv fra Håndværkerforeningen. Der var en stor Pengegave fra en Del af Beboerne i Hvidsted og Taars. Ved Festen om Aftenen paa Hotellet blev der talt af Lærer Chr. Knudsen, Aarhus, Lærer Niels Dissing, Houstrup, Jens Libak Hansen, Lille Agdrup, og Knud Nalholm, Taars, m. fl. Der var i Dagens Anledning skrevet 7 Sange, der gjorde stor Lykke.

VT: Dødsfald: Tømrermester Kr. Knudsens hustru, fru Margrethe Knudsen, Fredensvej, Tårs, døde 1. juledag på centralsygehuset  i Hjørring, knap 72 år gammel. Fru Margrethe Knudsen boede hele sit liv i Tårs. Hun var født i Hvidsted og boede fra ungdommen af i Tårs by. Hun var kendt som en dygtig hustru og mor, et kærligt midtpunkt i familielivet, og selv om hun havde en stor børneflok, passede hun i en lang årrække sin gamle mor. Også udadtil var fru Knudsens gode sindelag kendt, og hun var altid parat til at række en hjælpende hånd til et godt formål såvel kirkeligt som folkeligt. Den sidste tid svigtede helbredet, og en blodsygdom blev årsag til flere hospitalsophold. Nu sidst blev hun indlagt først i december. Hun overleves foruden af sin mand af en søn, der bor i Hirtshals, samt syv døtre, hvoraf en bor i Ålborg og de andre i Vendsyssel.

VT's nekrolog: Begravelse: Tømrermester Kresten Knudsens hustru, fru Margrethe Knudsen, Fredensvej, Tårs begravedes i går på Tårs kirkegård. Efter en andagt i centralsygehusets kapel i Hjørring kørte det store følge til Tårs kirke, hvortil der var sendt et væld af blomsterbuketter og kranse, deriblandt mange med bånd. Pastor Chr. Sønderby talte ud fra verset af Brorsons julesalme "Lad verden mig alting betage" og han sagde bl.a. - Fru Knudsen var en god kvinde og et stort menneske først og fremmest for sine egne, som hun fulgte med råd og dåd, men også på så mange andre områder øvede hun en stilfærdig, men påskønnelsesværdig gerning. Pastor Sønderby mindedes bl.a. fru Knudsens støtte ved sammenkomster for ældre i præstegården. Overlærer A. E. Trinskjær takkede på familiens vegne for den store deltagelse. Følget fyldte derefter Tårs forsamlingshus. Her talte svigersønnen, kontorpakmester Alfred Jensen, Hjørring, på børn og svigerbørns vegne, og A. E. Trinskjær omtalte Margrethe Knudsens indsats som medlem af børneværnet i Tårs i 17 år. Desuden blev der talt af tømrermester Ejner Thomsen, Serritslev, fru Anna Nygaard, Tårs, fru Karen Christiansen, Hirtshals, Mathiesen, Tårs, samt Kr. Knudsen.

                 Børn :

   88. I      Gerda Madsen #374  født 17 Dec. 1919, Hvidsted/Tårs,

   89. II    Ester Hansen #375  født 27 Apr. 1923, Houstrup/Tårs,

   90. III   Ejvind Carl Knudsen #376  født 03 Maj 1925, Houstrup/Tårs,

   91. IV   Ellen Sørensen #330  født 26 Dec. 1926, Tårs,

   92. V    Herdis Madsen #377  født 01 Jun. 1928, Tårs,

   93. VI   Inger Margrethe Jensen #378  født 02 Aug. 1929, Tårs,

   94. VII Else Christensen #379  født 20 Maj 1932, Tårs,

   95. VIII     Bodil Hansen #380  født 05 Sep. 1934, Tårs,

34. Aksel Sørensen #22  født 19 Nov. 1896, Tårs,  27 Dec. 1896, Tårs, død 11 Maj 1960, Tårs,  16 Maj 1960, Tårs,  Landmand,  (gift med Hansine Kristine Elisabeth Sørensen #356  født 25 Maj 1897, Grøndal Hus, Fjeldsted, Sindal,  19 Sep. 1897, Sindal, død 15 Mar. 1991, Tårs,  18 Mar. 1991, Tårs Kirke,  Jensen,  Husmoder, (Datter af Niels Jensen #2269  og Sara Johanne Jensen #2270  ) )

   Aksel blev uddannet som landmand og var den eneste af brødrene, der blev soldat. Efter giftermålet med Kristine overtog de Kristines hjem, som omtalt under Kristine.

            

                 Børn :

   96. I      Niels Christian Sørensen #357  født 11 Apr. 1921, Hvidsted/Tårs,

35. Carl Sørensen #23  født 20 Maj 1900, Hvidsted,  17 Jun. 1900, Tårs, død 27 Jun. 1923, Hvidsted,  Tårs,  Landbrugsmedhjælper,

                                                  

   Carl blev som sine brødre landmand. Han tjente bl.a. på gården Smørkrogen ved Linderum, men var meget af tiden hjemme for at passe hjemmet, da faderen meget af tiden var ude på cykel for Husmandsbrandkassen. Carl døde som ung af meningitis på gården Lundhøj nordvest for Hjørring, hvor han tjente hos broderen Christian sammen med sin ældste bror Søren.

36. Karen Christiansen #11  født 21 Aug. 1903, Hvidsted,  11 Okt. 1903, Tårs, død 30 Jun. 1988, Hirtshals,  05 Jul 1988, Hirtshals,  Sørensen,  Husmoder,  (gift med 05 Jun. 1928, Tårs, Frederik Evald Christiansen #10  født 06 Mar. 1903, Terpet,  04 Maj 1903, Tårs, død 05 Jun. 1963, Hirtshals,  09 Jun. 1963, Hirtshals,  Skibstømrermester, (Søn af Karl Peter Kristiansen #37  og Vilhelmine Kristiansen #38  ) )

   Karen som ung

                                        Karen og Evald med deres børn ca. 1958

         Karen Christiansen                                                                            Evald Christiansen

Børn :

   97.         I    Hanne Christiansen #12  født 21 Apr. 1929, Vidstrup,

   98.         II   Ejnar Christiansen #13  født 21 Dec. 1930, Vidstrup,

   99.        III Elna Vilhelmine Hansen #14  født 19 Sep. 1933, Vidstrup,

   100.       IV Karl Bent Christiansen #1  født 15 Okt. 1938, Hirtshals,

   101.       V Grethe Torm #15  født 18 Nov. 1942, Hirtshals,

37. Julius Sørensen #24  født 12 JUL 1906, Tårs,  07 Okt. 1906, Tårs, død 08 Jan 2000, Aalborg,  15 Jan 2000, Østre Kapel, Østre Kirkegård, Aalborg,  Snedker,  (gift med 17 Apr. 1930, Jerslev, Jenny Sørensen #518  født 11 Apr. 1907, Stenum, død 28 Sep. 1941, Aalborg,  Hansen, (Datter af Niels Christian Hansen #1661  og Emilie Hansen #1662  ) )

                                      
 

   Julius og Jenny boede først i Tårs et år. Derefter flyttede de til Jerslev,  medens Julius arbejdede for tømrermester Thiel i Poulstrup. Det næste flyt blev til Dannebrogsgade i Aalborg. Her havde Julius eget snedkerværksted i 4 år, Senere flyttede de til Solbakkevej i Aalborg,  men efter Jennys død flyttede Julius til Cort Adelersgade. I 17 år havde Julius et mejeriudsalg i Dannebrogsgade. En tid boede han i Christiansgade, men flyttede til Scheelsmindevej. Julius boede sidst på Langelandsgade 15 i Aalborg.

I anledning af Julius's 90 års fødselsdag skrev Aalborg Stiftstidende d. 9. juli 1996: Tømrer Julius Sørensen, Langelandsgade 15, Aalborg, fylder fredag 90 år. Julius Sørensen er født i Hvidsted ved Hjørring. Som ganske ung var han en kort tid ved landbruget, men senere kom han i lære som tømrer i Poulstrup i Vendsyssel. Efter udstået læretid og efter at have været på Hørby Håndværkerskole flyttede Julius Sørensen til Aalborg og nedsatte sig som tømrermester i Vejgaard. Julius Sørensen har senere arbejdet hos forskellige entreprenørfirmaer i byen og har også beskæftiget sig med maskinsnedkeri. Bortset fra et dårligt syn er Julius Sørensen frisk og rask og tager hver dag en lang spadseretur, ligesom han selv klarer det meste af den daglige madlavning og rengøring. Julius Sørensen er hjemme på dagen indtil kl. 12.

                                             

Dødsfald: Fhv. tømrer Julius Sørensen, Lollandsgades Plejehjem i Aalborg, 93 år. Julius Sørensen var født og opvokset i Hvidsted ved Tårs, og efter få år ved landbrug, sidst hos Frederik Jensen, Håsen, fik han lyst til tømrerfaget og blev udlært hos tømrermester Thiel i Poulstrup. Efter at han og Jenny havde giftet sig, boede de først i Jerslev, men flyttede så til Aalborg, hvor Julius Sørensen arbejdede i et tømrerfirma, til han gik på pension. Efter få år i Aalborg døde Jenny Sørensen, og Julius Sørensen stod tilbage med to små børn. Siden blev han gift med Karen, som var kommet i hjemmet som husbestyrerinde, og de fik mange gode år sammen. Om sommeren tilbragte de megen tid i Sæby, hvor deres campingvogn stod. Siden Karen Sørensens død for flere år siden har Julius Sørensen passet sit hjem, indtil han blev næsten blind. Så længe han kunne ville han gerne på rejser og ud at besøge venner. Familiens ve og vel lå ham stærkt på sinde, og han var meget afholdt som bror og onkel. Julius Sørensen var meget musikalsk, og sammen med et par brødre spillede han ofte op på sin harmonika, når de unge samledes til ladebal.

                 Børn:

   102.       I    Birthe Leffers #519  født 27 Jan. 1933, Jerslev,

   103.       II   Karl Sørensen #520  født 27 Feb. 1936, Aalborg,

38. Kristian Ejnar Sørensen #25  født 28 Jun. 1909, Tårs,  29 Aug. 1909, Tårs, død 12 Feb. 1988, Hellum,  18 Feb. 1988, Hellum,  Fodermester,  (gift med Theodora Sørensen #527  født 25 Nov. 1911, Tårs, død 21 Okt. 2004, Jerslev,  28 Okt. 2004, Hellum Kirke,  Nielsen, )

                                

   Ejnar Sørensen var uddannet ved landbruget og tjente først på Tårs egnen. Mest kendt er han dog som fodermester i Vangen i 12 år og senere som "Mester" på Pilegårds Mølle i Hellum i 31 år. VT. bragte engang et portræt af Ejnar Sørensen, hvor han selv fortæller om sit liv:

Et liv med køer. Kristian Ejnar Sørensen, 69 år og fra Hellum, har været fodermester i 46 år.

Jeg har været beskæftiget med køer, siden jeg som 14 årig begyndte at tjene. Og jeg holder vældig meget af køerne. At leve op og ned ad dem synes jeg er dejligt. - Mit fulde navn er ganske rigtigt Kristian Ejnar Sørensen, men jeg bliver aldrig kaldt andet end "mester", griner Ejnar. Det er "chefen", Karl Christensen, 72 år, som kalder mig det. Jeg har været fodermester her på Pilegaards Mølle i godt 31 år, men på tirsdag er det slut. Så sælger vi de sidste syv gamle malkekøer til slagteriet i Aalborg. Bestanden her på gården har været mellem 44 og 50 malkekøer, ungkreaturer og en avlstyr, og nu er der bare syv tilbage. - Ja, det er for dyrt at holde køer, siger Karl Christensen. Det kan ikke betale sig. Måske skal vi have grise til foråret, men det vil tiden vise. - Før jeg blev fodermester her, var jeg i et år på Boller Hovedgård i Tårs, fortæller Ejnar videre. 12 år var jeg på gården Vangen, og så to år i Hjulskov. I alt er det blevet til 46 år. Men fra tirsdag vil jeg slappe af. Det er jo en hård arbejdsdag, jeg har haft. Op kl. 4 om morgenen, så malker jeg køerne og fodrer dem bagefter. Der er mest arbejde om vinteren, mens det ikke er så slemt om sommeren. Der går de jo ude og skal bare malkes morgen og aften, slutter "mester", Kristian Ejnar Sørensen, 69 år.
 

                 Børn :

   104.       I    Grethe Sørensen #528  født 29 Jul. 1933,

   105.       II   Rigmor Nielsen #529  født 17 Apr. 1935, Jerslev,

   106.       III                       Åse Jensen #530  født 15 Apr. 1936, Jerslev,

   107.       IV Eigil Sørensen #531  født 02 Jul. 1937, Jerslev,

   108.       V Erik Sørensen #532  født 16 Jul. 1939, Jerslev,

39. Ellen Marie Vogdrup #26  født 07 Jul 1911, Tårs,  20 Aug. 1911, Tårs, død 30 Aug. 2003, Hjørring,  04 Sep. 2003, Tårs,  Sørensen,  Husmoder,  (gift med 30 Sep. 1930, Tårs, Niels James Christensen Vogdrup #574  født 28 Jun. 1891, Tårs,  19 Jul 1891, Tårs, død 30 JUL 1965, Tårs,  Tårs,  Gårdejer, (Søn af Christen Nielsen #90  og Ane Marie Nielsen #110  ) )

                             

         Ellen Vogdrup fortæller om sig selv og sin barndom i Sognebladet i Tårs 1992, v. lokalhistorisk forening:

"Elev i Houstrup skole i 1919: Jeg begyndte at gå i skole, da jeg var 7 år, i 1919 i Houstrup skole, der ligger ca. 8 km øst for Hjørring. Der var to skoler, en lille og en større. I den lille var der en lærerinde, som hed Grethe Poulsen. Der var fire klasser med 25 elever i hver. Jeg begyndte hos lærerinden i 1. klasse og gik der i to år. Så kom jeg i anden klasse, hvor der i den første tid var en gammel lærer, der hed Lauritsen. Senere kom Niels Dissing som lærer. Jeg tror nok, det var hos Grethe Poulsen, vi lærte mest, for hun var skrap. Der måtte vi ikke være inde i frikvartererne, vi var ude i en lille kold gang eller ude på legepladsen, når vejret var til det. Grethe Poulsen havde blomster i vinduerne, og de blev jo støvede, hvis vi var inde. Ovre i den store skole måtte vi godt være inde i frikvartererne. Der var en stor kakkelovn midt i skolestuen og fire stænger rundt omkring den og en mægtig stor tørvekasse foran. Jeg kan huske, at det første, Dissing gjorde, når han kom ind til timerne, var at lukke et vindue op. Han var en herlig lærer. Der var en fælles legeplads til skolerne, her spillede vi bold eller trillede kugler. Dengang var der jo ingen gymnastiksal, så der var bomme og ribber ude på legepladsen. Dem legede vi også meget ved. Det gjaldt om at kunne gå på bommene og springe over hesten for at se, hvem der var bedst til det. Når vi havde gået i 2. klasse i to år, kom vi over til lærerinden i 3. klasse. Der havde vi piger håndarbejde. Vi strikkede strømper og hæklede blonder til at sy i forneden af bukserne eller til at sætte foroven af vores særke, som vi syede i hånden. Vi syede også bukser i hånden. De var af hvidt lærred. Senere broderede vi også tunger både på bukser og særke. Da jeg begyndte at gå i skole, var der nogle lange borde med bænke. Der plads til 5-6 elever, Nedenunder pladen var der en hylde til vores bøger, og foroven var der en smal fordybning til vores grifler, blyanter, penneskaft og penne, der var der var også tre huller, der lige kunne gå blækhuse ned i. Senere i skolen fik vi borde, vi kunne sidde to og to ved. Drengene sad i den ene side af stuen og pigerne i den anden. Lærerens børn var tit inde i skolen i timerne. De sad mange gange på den store tørvekasse. På begge skoler var der to toiletter ude i udhuset, et til drengene og et til pigerne. Men der var jo også kasser med spande under. Der var også en gris ude i udhuset. På toilettet var der ikke indlagt vand, men ude i skolegården stod en pumpe med en øse ved til at drikke af. Når vi havde gået i 3. klasse i to år, kom vi over i 4. klasse, og det var der, vi blev konfirmerede. Jeg kan ikke huske, om vi gik i skole fra 8.00 - 14.00 eller om det var fra 9.00 -15.00. Jeg mener, vi mødte tidligere i skole om sommeren, men da gik de store børn kun i skole tirsdag og fredag. De fleste af os var jo fra landet, så vi skulle jo hjælpe til derhjemme med forskellige ting. Om vinteren gik vi i skole hver søgnedag. Der var ikke noget, der hed ekstraundervisning dengang - de der ikke kunne følge med, blev sat på den nederste bænk. De var ikke ret meget klogere, når de gik ud af skolen, end dengang de startede. De sad tit efter, det var en time længere end os andre. Jeg husker aldrig, jeg sad efter. Det var sådan, at hvis en havde lavet et eller andet, de ikke måtte, ikke kunnet lektierne, været oppe at slås eller lignende, så skulle de sidde efter. Hvis en kom for sent, gik han eller hun bare ind og satte sig på sin plads. Vi havde historie, kristendom, geografi, skrivning, regning og læsning. Hver morgen, når vi kom, stod vi ved siden af bordene og sang morgensang. Vi læste jo et lille stykke af det, vi havde for èn og èn. Jeg husker en gang, vi læste, da faldt Dissing i søvn. Vi syntes, det var sjovt, så vi sad stille et stykke tid. Så var der en, der sagde: "Nu sover du, Dissing!". Da så han ned på os og sagde: "Det gjorde jeg sandelig også". Vi skiftedes også til at skrive på den store tavle, hvis det var et svært regnestykke eller et svært ord, der skulle staves. Vi skulle også vise på det store atlas, hvor de forskellige byer og floder og andre ting var. Vi lærte mange byer udenad og skulle sige dem på remse efter hinanden. Vi respekterede vores lærerinde, vi var mange gange bange for hende. Hvis vi ikke sad stille, når hun læste eller fortalte noget for os, kunne hun godt gå ned og give ham eller hende en på øret. Men vi havde ikke megen respekt for vores lærer, jeg kan ikke huske, han slog nogen af os, men han blev så ked af det, når der var en, der ikke var ordentlig . Selv om det var i en time, så kunne en eller to af os piger blive sendt ned med mad fra fru Dissing til en gammel kone, som boede tæt ved skolen. Det var altid sjovt. Engang imellem hentede vi også brænde ind, det var lige meget, om det var i en time eller i et frikvarter. Der var ikke noget særligt, jeg ikke brød mig om. Jeg kan aldrig huske, at jeg fik klø, eller der på anden måde var noget at være ked af. Vi var dus med lærerne, måske fordi det var på landet, og både lærerinden og læreren med kone kom meget omkring i de forskellige hjem."

Om Ellen Marie Vogdrup's videre liv: Efter skolen kom Ellen ud at tjene hos storesøster Margrethe og hendes mand Chresten Knudsen. Medens hun var fæstet der, byggede de huset og værkstedet på Fredensvej, nu Paxvej, i Tårs. Siden tjente hun i Thise et år og kom også til Rønnebjerg en tid, men blev så hentet hjem til Hvidsted for at hjælpe til med at sy, da søster Karen, som ellers var hjemme som sypige, blev gift og flyttede hjemmefra. Ellen og Niels blev gift i 1930 og overtog senere Niels's hjem, gården Øster Vogdrup. Niels's mor Ane Marie var på aftægt hos dem indtil hun døde i 1945. I hjemmet opvoksede de to døtre Erna og Ragna, og samtidig nød mange feriebørn, deriblandt jeg selv, Bent Christiansen, den utrolig varme og skønne atmosfære i hjemmet. For mange af os feriebørn forblev "Øster Vogdrup" barndommens Paradis, et sted, som satte sig varige spor og uforglemmelige minder, indbegrebet af kærlighed og omsorg. I 1955 overdrog Ellen og Niels gården til datteren Erna og hendes mand Tage og flyttede til Tårs. Men allerede i 1957 blev Øster Vogdrup solgt. Erna, Tage og børnene flyttede så også til Tårs og de boede dør om dør med Ellen og Niels. Da Erna og Tage senere flyttede til Hjørring, fulgte Ellen, som nu var blevet enke, med og boede i en lejlighed øverst i huset på Løkkensvej. Endnu engang fulgte Ellen med, da familien flyttede til en nedlagt gård i Hundelev. Efter at have mistet begge døtre flyttede Ellen til Hjørring, hvor hun fik en lejlighed nær plejehjemmet Vesterlund.

Niels overtog fødehjemmet Øster Vogdrup i 1939 (Danske landmænd og deres indsats. Side 211). Som ung var Niels på Kvissel Højskole. Derefter var han et år ude at tjene på en gård nær ved Rødby på Lolland. Her var han, da faderen døde, og han blev straks kaldt hjem for at drive Øster Vogdrup videre. Han var meget interesseret i skoven, dyrene i naturen og ikke mindst i, hvad der havde med jagt at gøre.

         

Nekrolog over Ellen Marie Vogdrup født den 7. juli 1911 i Hvidsted pr. Tårs og død på plejehjemmet Vesterlund i Hjørring den 30. august 2003.

Dødsfald: Ellen Marie Vogdrup, Plejehjemmet Vesterlund, Hjørring, 92 år. Ellen Marie Vogdrup var født og opvokset i Hvidsted ved Tårs.  Hun gik i Houstrup skole, og tidligt kom hun til at hjælpe til med arbejdet derhjemme. Efter skolegangen kom hun ud at tjene bl.a. på Øster Vogdrup i Tårs, og her traf hun sin senere ægtemand, Niels James Vogdrup. Ellen Marie og Niels Vogdrup blev gift i 1930, og snart overtog de hans hjem, Øster Vogdrup, som i 25 år kom til at danne ramme om deres hjem og de to døtres opvækst. Et varmt og gæstfrit hjem, som desuden blev samlingspunkt for begges familier, og mange søskendebørn og feriebørn har haft uforglemmelige oplevelser her. I 1955 overdrog Ellen Marie og Niels Vogdrup gården til datteren Erna og hendes mand Tage Olesen, og de flyttede til Tårs, hvor Niels døde i 1965. Senere boede Ellen Marie Vogdrup på Løkkensvej i Hjørring og en tid i Hundelev. Efter at have mistet begge døtre, Erna og Ragna, flyttede Ellen Marie Vogdrup til en lejlighed på Vester Alle i Hjørring og senere ind på Vesterlund. På trods af sorg og modgang, som også rummede tab af svigersøn og to børnebørn, forblev Ellen Marie Vogdrup et positivt, varmt og gæstfrit menneske med stor interesse i at følge med i verden omkring sig. Lige til det sidste beholdt hun sit gode humør, store lune og taknemmelighed og ikke mindst en omfattende kærlighed til familie og venner. Hun overleves af fem børnebørn og ni oldebørn.
      

                 Børn :

   109.       I    Erna Olesen #575  født 17 Dec. 1933, Tårs,

   110.       II   Ragna Vogdrup #576  født 11 Okt. 1936, Tårs,

40. Vilhelmine Margrethe Sørensen #188  født 27 Dec. 1890, Nr. Tranders,  24 Apr. 1891, Vor Frue i Aalborg, død ?,  (gift med Christian Larsen #211  død ?, )

                 Børn :

          I      Gunnar Larsen #212  død ?,  (gift med Inger  #1718  )

          II    Bente Larsen #213  født 26 Nov. 1920,

          III   Vibeke Larsen #214   (gift med Benjamin Kall #215  død 1978, )

41. Kaja Larsen #189  født 22 Jul 1892, Nr. Tranders,  25 Sep. 1892, Nr. Tranders, død ?,  Sørensen,  (gift med Johannes (Don) Larsen #219  født 12 Dec. 1911, død ?, )  (gift med Aksel Ullerik #247  )

                 Børn :

   112.       I    Erik Larsen #220  født 12 Dec. 1911,

   113.       II   Lise Larsen #221 født 07 Jun. 1913,

   114.       III                       Grethe (Tut) Larsen #222 født 26 Nov. 1918,

42. Tekla Nielsen #190  født 24 Sep. 1894, Nr. Tranders,  26 Sep. 1894, Vor Frue i Aalborg, død ?, Sønderborg,  Sørensen,  (gift med 24 Sep. 1920, Frede Nielsen #248  født 05 Maj 1891, Aalsø, død 1954, Sønderborg,  Redaktør/Minister, (Søn af Konrad Nielsen #2197  og Anna Nielsen #2198  ) )

   Faddere: Anna Buus, Vesterbro 50, ungkarl Carl Madsen og gdr. Martin Madsen, Kettrup Kjær, Budolfi landsogn.

                                                  

                 Børn :

          I      Merete Nielsen #249 

                 Merete var viceforstander på Hvidovre Hospital

   115.       II   Hans Nielsen #250 

43. Carl Sørensen #191  født 27 Nov. 1896, Nr. Tranders,  06 Mar. 1897, Nr. Tranders, død ?,  (gift med Grethe Sørensen #254  død ?, )
 

                 Børn :

          I      Grethe (Sussi) Sørensen #255  født København,  Kunstmaler,

44. Svend Sørensen #193  født 22 Mar. 1899, København, død ?,  Kaptajn,  (gift med Else Sørensen #256   Husmoder, )

   Svend sejlede, efter hvad Moster Ellen fortæller.

                 Børn :

   116.       I    Ingelise Sørensen #257 

                 II   Ib Sørensen #258  død ?,  (gift med Japanerinde  #263  )

                      Ib blev gift med en japanerinde.

                 III                       Lene Sørensen #259  født København,  Skolemedhjælp,

                      Lene arbejdede på en skole. Hendes mand var Pladesmed og de bor i København.

45. Ellen Klysner #194  født 05 Jan 1901, Terndrup, Aalborg,  15 Jul 1901, Lyngby, død 29 Dec. 1983, Frederiksberg,  06 Jan 1984, Sct. Thomaskirken, Bispebjerg,  Sørensen,  Lotterikollektør,  (gift med 13 Maj 1921, Kaj Hilmer Johannes Klysner #200  født 09 Jul 1898, København, død 1943,  Stabssergent og revisor, )

   Ved Ellen Klysners dåb var følgende faddere: Mikkel Nielsen og hustru Margrethe Nielsen, Niels Pedersen Moll og hustru Ane Margrethe Christensen og gæstgiver Nielsen, alle af Terndrup. Faderen var på dette tidspunkt politibetjent. Ellen og hendes mand boede først i Sorø dernæst i København, men flyttede igen i 1933 til Sorø. Først mange år senere flyttede de tilbage til København. Ellen boede i 1982 i Hostrups Have på Frederiksberg. Hun havde i sin tid været musiklærer og havde undervist mange elever ved sit nøddetræsflygel i stuen. Desuden havde hun haft del i en lotterikollektion. Hun døde omkring 1984?

                 Børn :

   117.       I    Jytte Pedersen #201  født 07 Maj 1922, Frederiksberg,

   118.       II   Jørgen Johannes Klysner #202  født 10 Aug. 1924, København,

46. Poul Hakon Sørensen #195  født 27 Jun. 1904, Terndrup,  28 Aug. 1904, Lyngby, Hellum Herred, død ?,  (gift med Else (Sørensen) #196  død ?, )

   Faddere: Christen Nørgaard og hustru Ane Christine Nørgaard, kontorist Christen Christensen og hustru Mathilde Grimm, alle af Terndrup. Faderen var da politibetjent. Poul var luftkaptajn ifølge Moster Ellen. Poul var ofte med i Hvidsted, når faderen Søren var på besøg. Ifølge Folketællingen 1901 flyttede familien fra København til Terndrup. I 1906 var de flyttet igen, sandsynligvis til Aalborg.

                 Børn :

          I      Hanne Sørensen #197 

          II    Ole Sørensen #198 

          III   Jette Sørensen #199 

47. Margrete Dagny Bøgedal  Sørensen #170  født 31 Aug. 1900, Jerslev Sogn, død ?,  (gift med Edvard Herlufsen #1199  )
 

                 Børn :

          I      Erik Bøgedal #1200 

                 Bor i Hillerød

          II    Gerda Bøgedal #1205 

                 bor i Aalborg

          III   Jørgen Bøgedal #1201   (gift med Elna  #1204  )

          IV   Karen Marie Bøgedal #1202   (gift med Thybo  #1206  )

          V    Eilif Bøgedal #1203 

48. Hans Bøgedal Sørensen #172  født 15 Mar. 1910, Mylund,  22 Maj 1910, Tårs, død 01 Jan 1994, Hjørring, Lærer, (gift med Kirsten Bøgedal Sørensen #627  død 29 Mar. 2003, Hjørring, )

   Da Hans's mor døde i barselsseng kom Hans til at vokse op på gården Villestrup i Mylund hos Johan og Ane Margrethe Sørensen. Omkring 1935 havde Gerda Madsen ham som lærer på Handelsskolen i Øster Vrå. Vist nok boede han da på Villestrup endnu. Han blev gift med Kirsten og boede først i Villestrup. Derefter i Tårs, Ilbro Central i to år, og Lønstrup Central fra 1946 til 1960, hvor Kirsten var centralbestyrer. Hans Bøgedal blev lærer og talepædagog på Østre Skole i Hjørring, i 1960 flyttede familien til Hjørring.

                                                    

                 Børn :

   119.       I    Agnete Bøgedal Etheridge #1207  født 11 Jan 1936, Villestrup, Mylund,

                 II   Ragna Bøgedal #628  født 25 Jan 1941, Villestrup, Mylund,  Lærer,  (gift med Skov-     Feggesund  #1210  )

                      Lærer fra Hjørring Seminarium i 1965. Derefter lærer på Kolonien Filadelfia. Senere havde hun ansættelse i Vestervig. Efter at hun blev gift stoppede hun som lærer. I 1982 står hun i fortegnelsen over dimittender fra Hjørring Seminarium med adresse i Tofthusene i Vesløs.

          III   Jytte Bøgedal #1208  født 15 Okt. 1946, Lønstrup,

49. Karen Marie Bøgedal Hamborg #174  født 26 Jun. 1913, Jerslev Sogn,  04 Sep. 1913, Tårs, død 31 Okt. 1993, Horne,  Sørensen,  (gift med Christian Hamborg #625  født 18 Sep. 1908, død 15 Mar. 1980, Horne,  Landmand, )

                                           
 

                 Børn :

   120.       I    Birthe Hamborg #643  født 23 Jul. 1945, Horne,

                 II   Margit Hamborg #857 

50. Kristine Bøgedal Dissing #175  født 13 Mar. 1916, Tårs, død 09 Apr. 2003, Tårs,  15 Apr. 2003, Tårs Kirke,  Sørensen,  (gift med 23 Sep. 1939, Laurids Dissing #626  født 11 Mar. 1911, Tårs,  14 Apr. 1911,  Gårdejer, (Søn af Christen Dissing #1658  og Sofie Dissing #3531  ) )

                                        
                         Kristine med fletninger sammen                        Laurids Dissing
                          med søsteren Karen Hamborg

                 Børn :

   121.       I    Hanne Dissing #629  født 26 Mar. 1942, Tårs,

   122.       II   Ingrid Dissing #630  født 17 Apr. 1944, Tårs,

   123.       III                       Christen Dissing #631  født 21 Jul. 1947, Tårs,

   124.       IV Jens Erik Dissing #632  født 24 Maj. 1951, Tårs,

51. Johanne Sørensen #184  født 12 Feb. 1904, Tårs, død 21 Aug. 1993, Tårs,  26 Aug. 1993, Tårs,  Pedersen,  Husmoder,  (gift med Søren Kristian Sørensen #18  født 06 Jun. 1890, Tårs,  29 Jun. 1890, Tårs, død 11 Jun. 1959, Tårs,  Tårs,  Landmand, (Søn af Kristian Peter Sørensen #16  og Dorthea Sørensen #17  ) )

Se omtale under 30. Søren Kristian Sørensen
 

                 Børn :

   79. I      Ellen Marie Jensen #437  født 18 Maj 1931, Hvidsted/Tårs,

   80. II    Kristian Peter Sørensen #438  født 14 Apr. 1933, Hvidsted /Tårs,

52. Svend Nielsen #178  født 04 Jun. 1896, Hvidsted/Tårs, død ?, Hvidsted/Tårs,  Tårs,  Gårdejer,  (gift med Laura Johanne Nielsen #179  født 26 Nov. 1903, Tårs, død ?,  Larsen,  Husmoder, )

   Ejer af Mellergård i Hvidsted fra 1926 (Danske landmænd og deres indsats side 201) til 1954, hvor gården overdrages til sønnen Anders Nielsen.

                                                  

I Danske Landmænd og Deres Indsats side 201:

Nielsen, Svend, Grd., Mellergaard, Hvidsted, Taars. Født 4. Juni 1896 i Hvidsted Østergaard, Søn af Anders Chr. Nielsen. Gift med Laura Johanne Nielsen, født Larsen, født 26. Nov. 1903 i Taars, Datter af Niels Chr. Larsen. Gaardens navn er "Mellergaard"; den har været i slægtens eje fra ca. 1850, Bygningerne er opført ca. 1850 og 1934 og overtaget af Nielsen i 1926. Der var da opdyrket 13 Tdr. Ld. mod nu 17 Tdr. Ld. Ejendomsskyld Kr. 16.800, Grundskyld Kr. 7.100. Besætningen var ved Overtagelsen 2 Heste, 8 Køer, 2 Ungkvæg og 4 Svin, den er nu 3 Heste, 10 Køer, 4 Ungkvæg og 8 Svin.

                 Børn :

          I      Anders Nielsen #1667  født 1928, Hvidsted,  (gift med Eleonora Nielsen #1668  født Tranget,  Andersen, )

                 Anders er født og opvokset på Mellergård, Hvidstedvej 133, Hvidsted. Han overtog gården i 1954. Han har forøget gårdens areal ved tilkøb af 9,4 ha, så der i dag er 17 ha eller 30,8 tdr. land. Hertil kommer 7 ha, der er forpagtet af Hvidstedgård (1992). Stuehuset er fra midten af forrige århundrede og løbende restaureret. Den gamle kostald fra 1936 bruges nu som ungdyrstald, og en ny er bygget 1964. I 1968 blev der bygget nyt maskinhus efterfulgt af ny lade 1988. Af gårdens tilliggende er 5 ha markjord og her dyrkes byg. Den øvrige del af gårdens areal er eng jord med vedvarende græs. Besætningen består af 28 køer af sortbroget dansk malkerace, og med opdræt er der på årsbasis 65-70 kreaturer. Der er desuden 2 rideheste. Anders har været i bestyrelsen for Taars Husmandsforening.

53. Aage Peter Andersen #268  født 21 Jun. 1905, Tårs, død 05 Apr. 1985, Tårs,  09 Apr. 1985, Tårs Kirkegård,  Slagtermester m.m.,  (gift med 21 Jun. 1930, Tårs Kirke, Anna Karoline Andersen #1133  født 02 Jan 1907, Tårs, død 24 Aug. 1981, Tårs,  Thomsen, (Datter af Lars Isak Thomsen #2471  og Karen Marie Thomsen #2472  ) )

                         
 

   Vendsyssel Tidendes nekrolog over Åge Andersen: Handelsmand Aage Andersen, Magnolievej 7, Tårs, er efter kort tids sygdom, død på Tårs Plejehjem, 79 år. Aage Andersen havde alle dage accepteret, at han gik under navnet »Bette Aage«, og det var et navn han var kendt under langt omkring, hvor han virkede med handelen med kreaturer og grise.  Især som grisehandler blev Aage Andersen en kendt person, og det ikke blot på egnen, idet der blev handlet også langt uden for Vendsyssel. Aage Andersen var handelsmand af den gode, gamle type.  Det var ikke kontrakterne, der prægede hans liv, men der imod det håndslag, som afgjorde, hvornår dyr og penge blev byttet. Og det blev til mange håndslag i de aktive år.  Under den sidste tids sygdom - Aage Andersen blev indlagt På Hjørring Sygehus for tre måneder siden - har det knebet med at komme i kontakt med de folk, som kom på besøg.  Men Aage Andersen viste, at han værdsatte besøgene, ved at give et af sine karakteristiske håndslag. Når Aage Andersen kom rundt omkring, var det jo for at handle, men selve kontakten ved disse besøg blev der også sat stor pris på.  I de ældre dage aflagde Aage Andersen stadig besøg hos adskillige af de mennesker, som han gennem årene havde været i kontakt med Aage Andersen havde et rigt liv, hvor det især var den nære familie og beboerne i Tårs, der gav dette liv sit indhold.  Og forholdet til hustruen, Linne, var meget nært.  Efter at hun døde for fire år siden, gav Aage Andersen sig i kast med at skrive en bog over sit og Linnes liv .Aage Andersen overleves af seks børn samt Gusse, som har haft sit hjem hos Linne og Aage Andersen i 53 år. Åge Andersen skriver og udgav i 1943 sine barndomsminder  i heftet:

MINDER FRA BARNDOMSHJEMMET I ØSTERGAARD

  

ØSTERGAARDS FORHISTORIE

Østergaard i Hvidsted var i begyndelsen af det 18. århundrede ingen gård, men kun et lille husmandssted til 5 - 6 køer. Per Svendsen er den første vi kan huske tale om; han blev født 1801 i Østergård. Han blev gift med Else Mortensen, født den 16. august 1808, som stammede fra Fyn; hun var søster til Johan fra Ilbro kro, og på den måde blev bedstefar Morten Johansen fætter.- Svend Pedersen blev født i Østergaard den 14. august 1844 som søn af Per Svendsen. Han var hjemme og hjalp sin far og mor med landbruget, til han blev soldat. Da det var overstået, kom han til at lære bedstemor, som dengang var mejerske i Hvidstedgaard hos Ammitsbøl,  at kende. Gitte  Madsen, som hendes døbenavn var, blev født i Høholt i Mylund den 3. juli 1843 som datter af Mads Madsen, Høholt. Bedstemor og bedstefar blev gift den 3. juli 1866 og overtog så Østergaard på den betingelse, at bedstefars forældre skulle have deres aftægt i Østergaard. Bedstefar og måske især bedstemor var Fremskridtsfolk, og det varede ikke mange år, før de købte en naboejendom på samme størrelse som deres egen, nemlig Jens Mortensens ejendom. Jordene blev lagt sammen, og husene brugtes til at udvide Østergaard med. Nogle år efter blev endnu en lignende ejendom, som ejedes af en mand ved navn Johannes, og som lå endnu nærmere Østergaard, til salg, og også denne ejendom købte bedstefar. Dennes jord blev også lagt til Østergaard, så Østergaards arealer kom derved op på  63 tdr. land samt en hedelod på 6 tdr. land, i alt 69 tdr. land. I ægteskabet var der 3 børn, nemlig: Peter, født den 4. juni 1869, Else, født den 10. april 1872 og Margrete, født den 1. juni 1877. I året 1900, den 28. september blev Margrete gift med Peder Jensen Andersen, født den 20. december 1875 i Vangen i Jerslev som søn af Chr. Peder Andersen. De overtog så gården efter deres giftermål, således bedstefar og bedstemor skulle have ophold i Østergaard til deres død. Hermed er Østergaards forhistorie skildret. Resten kender vi jo.

BARNDOMSMINDER

Det er lige efter Nytår. Juledagene og Nytår er lige passeret, og det daglige liv går igen sin sædvanlige gang. Der skal tærskes, for det var jo gammel regel, at til Kyndelmisse skulle der være optærsket. Om morgenen, når vi var færdige, i kostalden, gik far, karlene og vi drenge ud i laden. Hestene, Lise og Dagmar, blev så spændt for hestegangen, en af vi drenge skulle være kusk, og så blev der givet signal til, at vi kunne starte. Vi tog så et træk, der varede en lille time, og så lød fars stemme: "Holdt". Så skulde der lægges til maskinen, så vi kunde begynde på næste træk. I den tid kunne vi drenge lige smutte ind til mor og bedstemor og få at vide, hvad vi skulle spise til middag og så lige få en mellemmad og en kop kaffe. Ti minutter før tolv kom så en af pigerne og kaldte til middag, så skulle vi have støvet vasket af os, før vi gik til middag med en god appetit. Det var jo som regel, kål, suppe eller stegt flæsk, hvis vi da ikke lige havde slagtet en kalv. Vi fandt straks vores ske, kniv og gaffel i bordskuffen, hver havde jo sin hornske, så der var ikke noget at tage fejl af. Om aftenen, når dagen var til ende, og vi havde spist mellemmad og læst avisen, skulle der malkes. Vi hjalp hinanden vi børn, mor og pigerne, for bedstefar havde lovet at læse højt for os. Vi havde lige begyndt på bogen "Eneboeren på Johannes' Skær", og det var jo spændende at høre om, hvordan Kalorius kunne spille folkene på Toldkutteren et puds. Medens bedstefar læste, var pigerne, mor og bedstemor og en gang imellem Alfred Hansen travlt beskæftiget med at karte og spinde. Men tit indtraf der det, at når bedstefar var midt i læsningen, var der én, der begyndte at skramle ude i gangen. Så vidste vi som regel, hvem det var, nemlig Kristian Vestergaard. Så var det næsten ødelagt for den aften. Det var somme tider bedstefar fortsatte en time til, men vi kunne ikke så godt blive ved, når vi havde fremmede, men ellers blev klokken hen ad tolv, inden bedstefar kunne få lov at slutte. Ja, sådan gik dagene og aftnerne, til vi kom hen til Fastelavn. Så skulle der bages fastelavnsboller, og søndag og mandag skulle vi have boller bundet op i en snor i loftet og prøve, hvem der kunne tage et bid uden at røre ved bollen med hænderne. Den værste vi kunne få med til det, var Alfred, for når han fik et godt bid, stødte han mest hele bollen af snoren og beholdt det hele. Det var ikke gode ord, der lød til ham, når han stak af med hele bollen. Fastelavns-mandag var vel nok den bedste dag, vi børn havde om vinteren, da måtte vi jo narre Fastelavns-nar hele dagen, og det var nu engang ikke let at undgå at blive nar enten på den ene eller anden måde. Jeg husker engang, Frode og jeg skulle hen til Anders og Else og prøve at få dem narret. Da sagde jeg til Frode, at nu skulle de ikke få held af at få os narret, men da vi så skulle hjem, sagde Else, om vi ikke ville tage en pakke garn med hjem og give mor den, "det skal være til en strikketrøje til jer", sagde hun. Jo, det skulle vi selvfølgelig gerne gøre. Da vi så kom hjem med pakken til mor og ville aflevere den, så sagde hun med et stort smil: "Jeg skal ingen garn have". Vi måtte jo så løse pakken op, og til vores store ærgrelse opdagede vi, at det var en tørv, vi gik med. Vi lovede moster Else, at næste gang skulle det nok blive hendes tur. Om eftermiddagen havde vi unge fremmede, og så skulle katten slåes af tønden, og det var vel nok en dejlig eftermiddag. Når vi så kom hen til 1. april, begyndte vi med formiddagsmellemmad, så var grågæssene nemlig kommet efter vores vanter og havde i stedet afleveret mellemmaden. Nu begyndte "forårstravlheden", klokken 4 blev der kaldt på forkarlen, og klokken 5 begyndte malkningen. Klokken 6 samledes vi til morgenmad, varm mælk og groft smørrebrød, derpå gik vi til klokken 9, så skulle vi have mellemmad. Det var en god mellemmad, den lille mellemmads-æske gemte. Hesten fik muleposen på, og så kilede både heste og karle på i en halv time, så var de klar igen til et bid på 2½ time. Når først vi var kommet så langt hen på året, var det forbi med at læse højt om aftenen, men der var ikke længe imellem, at moster Else og Anders eller Christensen kom over til os en aftenstund. Så var det skønt at få lov til at gå ind til bedstefar og bedstemor og sidde og høre på Christensen. Vi skulle synge "Jens Vejmand", og så fik vi en 5 øre.

Når så Påsken kom, skulle den pæne vogn og seletøjet være i orden, for det hændte vist aldrig, at der ikke var nogen, enten unge eller gamle, i kirke fra Østergaard både Skærtorsdag og Langfredag, Påskedag og 2. den Påskedag. Jeg husker, bedstefar kom enten Påskelørdag eller Påskedag om aftenen med den lille bog "Påskeliljen", og der var vel nok stille, når bedstefar læste den højt. Når vi så kommer til Maj, måtte vi komme barbenet, for så skulle køerne snart på græs, sikke en fest, den dag køerne skulle ud. De sidste vinteraftner sad far og karlene og lavede tøjr til køerne, og det var, som om de gamle køer forstod, når de hørte, vi kom raslende med grimerne, der blev en brølen i kohuset, så vi slet ikke kunne høre hinandens stemmer. Hver af os, både unge og gamle, fik så en ko eller to at trække med, og på den måde fik vi hele besætningen ud første gang, men det varede ikke mange dage, før én af os kunne hente køerne alene. Jeg husker, at når der blev bagt brød i den store ovn, fik hjorddrengen altid vrakken med i mellemmads-æsken og så lidt smør, det var vel nok et festmåltid, når hjorddrengene skulle dele den nede i kæret. Husker I når der om sommeren skulle stakkes hø nede i engen, så var hele mandskabet med på nær mor, hun og bedstemor skulle have eftermiddagsmellemmaden skåren, og det var et stort arbejde. Men når klokken var hen imod fire kunne vi se mor komme kørende oppe ved sandgraven med den lille vogn med den mindste i, samt mellemmad og den lille spand med øl. Når vi fik øje på hende, sendte far en af os børn hen for at møde hende og hjælpe hende med at bære øllet. Når hun var ved vejs ende, bør far og morbror Peter hende velkommen, og de var straks enige om at smage på øllet. Vi blev så alle anbragt i en høstak, og så blev der lukket op for kassen. Kan I huske, hvordan en speget fårelårs-mellemmad smagte? Det var en smag, som vi vist aldrig glemte, men selv om der var mange stykker mad og meget øl, kan jeg aldrig huske, der blev noget tilbage. Efter sådan et foder kan det nok være, der kom stakke til syne. Vi skulle selvfølgelig være færdig til aften, selv om også klokken blev otte. Når vi så kom hjem, var der et godt fad vandgrød til karle og piger, far, mor, bedstemor og bedstefar. Vi børn havde jo fået det lavet om til sopper og varm nymalket mælk. Det var moster Karoline, der havde fået det indført. Der var godt med sukker i, når det var hende, der havde lavet den. Ja, hvor var det skønt, når moster var der om sommeren, så kom der gerne brev fra Karl og Anna, at på søndag kunne vi vente dem. "Så må I se at få noget for tanden", skrev Karl, "for ellers kommer vi ikke". Før Karl fik bil, skulle far til stationen efter dem.

Ja, bedstefar har engang fortalt, at der ligesådan var kommet brev fra Aalborg, at Anna og Karl, Karoline og Martin ville komme med 10-toget til Hjørring Station, og bedstefar kørte så derop i stadsvognen for at hente dem. Toget kom godt nok, men der var ingen gæster med til ham. Det kunne han ikke rigtig forstå, men han tænkte, at de måtte være kommet for sent. Så spændte han fra og og ventede til det næste tog kom mellem 2 og 3. Bedstefar var jo rolig, han kunne godt vente så længe, og ganske rigtigt, der var de med. Han bød dem så velkommen til Hjørring med den bemærkning: "Nå, I kom nok for sent til toget". Men så måtte Anna fortælle, hvordan det var gået til. De gik jo ind i toget i Aalborg, og humøret var højt, de skulle jo til Hvidsted og have en herlig dag. Toget satte sig så i gang, og alt gik godt indtil Karl udbrød: "Jamen vi kører jo den forkerte vej, vi kører jo syd på". "Ja, det kan ligne dig", udbrød Anne, "du tror, at bare vi sætter os ind i toget, så er det ligegyldigt, hvad det er for et, vi kommer med". Da de kom til Svenstrup, måtte de jo ud igen og så med det næste tog tilbage til Aalborg. Nu var gode råd dyre, de vidste jo, at Svend Pedersen stod i Hjørring og ventede. Skulle de tage det næste tog, eller skulle de blive hjemme, men glæden over at skulle til familien var nok for stor til, at de kunne lade være med at tage af sted. De tog så med næste tog, men de havde vist ikke ventet at finde Svend på banegården. Gitte, mor og moster Else gik derhjemme og havde maden færdig, men der kom ingen gæster, så man kan nok forstå, at de var hårde ved Karl og Anna den dag. Det var jo særlig Karl det gik ud over. Men som sagt, de dage hvor Karl og Anna kom, var der glæde i "Østergård". Karl kunne altid finde på kunster. Jeg husker engang, at køerne bissede, og Karl og Søren fik fat i hver sin, men det varede ikke længe, inden Karl trimlede omkuld, men slippe koen ville han ikke, og der løb koen så med Karl bag efter sig. Da de andre så Karl, kunne de ikke holde den ko, de havde fået fat på, for at le ad Karl. Ja der var altid liv i det, når enten Karl's var i Hvidsted, eller far og mor, bedstefar og bedstemor var i Aalborg. Karl har fortalt, at engang bedstefar og bedstemor var ude at besøge dem, havde de ikke hørt, at de kom, for døren blev listet op, og ind i stuen kom en stor ost trillende. Det var én bedstemor selv havde lavet. Kan I huske, når bedstemor lavede ost? Hvor var det godt at få lov til at smage på Vallen og ligeså på Ostemassen, når hun kom salt i den. Når vi så kom til den første juni, var der fest i "Østergård". Jeg kan huske, at når der skulle inviteres, så var det altid de samme. Man kan sige, at det venskab, der en gang var knyttet med dem i "Østergård", det vidste man var ægte. Det begyndte altid med møllerens, Johan Jensens, Signe og Jens Jensen, Ilbro, og så fremdeles. Der var en fest over den dag, en dag, som vi børn må blive ved at holde i hævd. Der var jo tit Hjallerup Marked samme dag, og mor så jo nok helst, at far blev hjemme, men det kunne han nu engang ikke, for far var fra ung af vant til, at den dag skulle man til marked, men far var nu altid god til at komme tidlig hjem. Så kom fødselsdagene hurtigt efter hinanden, den 8., 12., 21., 26. (Johannes), 28. (Dorthea), 3. juli (Bedstemor), 14. august (Birgitte) og Bedstefar. Den dag var der ingen fremmede, så havde vi som regel besøg af Morten Johansen. Der var et godt forhold mellem de to fætre, som for resten havde meget til fælles, rolige og besindige, som de var. Med bedstefars fødselsdag var vi lige ved begyndelsen af høsten. Ja, der var noget festligt ved høsten. Der var travlhed, alle måtte hjælpe til, både unge og gamle. Det var ikke rart for den, der skulle hente køerne hjem i høsten. Det var meget skønnere, at få lov til at rive med hesteriven eller rive efter i marken. Den dag, vi så skulle have opskåren, var der særlig travlt. Så kom mor ud i marken om eftermiddagen med kaffe og æbleskiver, og så om aftenen fik vi opskåren Nadver.

Men det bedste af det hele var nu alligevel den dag vi fik indhøstet. Den dag længtes vi børn vel nok efter. Det blev som regel sent den dag, for der var jo altid en mængde rivelse, og det sinkede. Kan I huske mor den dag, ingen middagssøvn? Så snart vi havde spist, måtte mor og et par af vi børn ud at samle rivelse. Bedstemor så efter stegen til aften, og bedstefar var somme tider med ude at rive efter. Når vi så skulle af sted efter det sidste læs, (Stodderen, som det hed), da var det skønt at være med. Karlene passede altid, at det blev så lille et læs som muligt. Det sidste neg blev så sat på en stage oppe på læsset, så naboerne kunne se, at nu var vi færdige, og på det læs var vi børn med. Når det så kom hjem, måtte der rives far stenene og hen til ladeporten og ligeså fra sønden af. Der måtte nemlig ikke ligge noget ude, for så havde vi jo ikke indhøstet. Så blev der malket i en fart, for vi skulle jo skynde os ind til det festlige bord. På bordet var der pyntet med havre, byg og rug og med buketter fra haven. Husker I de brogede fuksia? Jeg kan huske, at først var både Anders Nielsen og Peters med, og så var der 20 ved det lange bord. Vi begyndte med hønsekødsuppe, steg og kartofler, og så æblekage med flødeskum og røde klatter, og da var det vel nok heldigt, hvis der var taget således af kagen, at der var en rød klat til os. Når vi så var færdige, husker jeg, vi sang salmer: "Vi pløjed og vi såed", og "Nu falmer skoven trint om land". Og vi sluttede med kaffe. Næste morgen var vi drenge tidligt på benene, for så skulle køerne selvfølgelig have tøjrene af og have lov til at gå løse i kæret resten af efteråret. Vi blev sendt af sted med pisken og æsken med mellemmad og æbler. Vi havde jo æbler nok, ellers havde vi vel ikke nænnet til at stege dem sammen med kartofler. De smagt vel nok godt, når de blev stegt i græstotter, hestepærer og kokasser. Så den 28. september var det far og mors bryllupsdag og den 29. Torkilds fødselsdag.

Bedst husker vi Sølvbrylluppet i 1925. Det var vel nok en festdag, som vi aldrig glemmer. Æresporten var rejst fra tidlig morgen, og musikken tog opstilling uden for sovekammervinduerne, og de begyndte med "Se, nu stiger solen". Jeg kan huske, at far og mor sagde, at aldrig havde nogen salme grebet dem så stærkt som denne. Vi kunne se det på dem, da de kom ud og hilste på deres børn, familie og venner. De kunne næsten ingen ting sige, men deres ansigter fortalte mere end ord. Hvor var der solskin den dag, det var ligesom solen også ville have lov til at gratulere. Så om aftenen samledes vi alle i den festsmykkede sal, hvor familie og venner gratulerede og takkede for det ægte venskab, de altid havde haft med Margrethe og Peder Jensen. Til sidst var det fars tur til at takke, han takkede alle vi børn og alle, som var kommet, og særlig dem fra morgenstunden. Det kunne far nu gøre som få. Da han var færdig, sagde han: "Ja, nu har jeg en tilbage at takke, men det bliver også den sværeste tak. Det er dig, Margrethe." Han henvendte sig til mor, og så brugte han de skønneste ord. Jeg husker dem ikke bestemt, men jeg kan huske, at han sagde: "Hvad var jeg blevet til uden dig, og tak skal du have for den store børneflok, som du har opdraget på den bedste måde. De havde vist fået en ringe opdragelse, hvis jeg skulle have været ene om det." Og skønt var det også, at vor gamle alderspræsident Bedstefar fik lov at være med. Godt fjorten dage efter blev han kaldt bort med kort varsel. Måtte vi engang, når klokken slår en sidste gang for os, kunne sige det samme som han, nemlig: "Herre, Jesus; kom og tag mig, og tag mig som jeg er." Jeg husker efter begravelsen, da vi havde spist, så takkede morbror Peter sin far og mor for det gode barndomshjem, de havde haft, og han sagde henvendt til mor: "Ja, Margrethe, tak skal du have for hvad du har gjort for mine forældre. Hvor har du været god mod dem, og det har altid været dig, der skulle jævne det imellem os og dem, når der var noget i vejen. "Så kom den 1. november, en kedelig dag, hvis det hændte, at nogen skulle flytte fra "Østergård". Det var altid med våde øjne, de kom og sagde farvel. og det var gensidigt fra mors og fars side. Den 4. december var det Frodes fødselsdag og den 6. Johannes. Når de var overstået, skulle vi tænke på juleforberedelserne. Der skulle korn til møllen, og der skulle en ekstra sæk med til sigtemel, for om julen fik vi alt det sigtebrød, vi kunne spise, og endelig en lille pose til pølsegryn. Så omkring den 18. skulle der bages, og aftenen før skulle der skæres pebbernødder, en dag , vi så hen til med stor forventning. Både karle og piger og vi børn kom i gang med at skære, og mor og bedstemor kørte dejen igennem kødhakkemaskinen, og bag efter strøede de mel på, for at dejen ikke skulle hænge sammen. Dagen efter skulle der som sagt bages i den store ovn, og når ovnen var tilpas afkølet skulle pebernødderne ind og stå til næste morgen. Så kom de i en sæk og blev sat ind i bedstefars køkken. Nogle dage i forvejen havde vi brygget øl, - rigtig juleøl, for gæren fra øllet skulle jo bruges til bagning af brødet. Ingen måtte røre ved øllet efter at det var øst op i bærrekarrene, for så blev der ingen gær på øllet.

Så den 19. eller 20. - fars fødselsdag - skulle der slagtes gris, og det var vel nok den største begivenhed. Klokken 4½ skulle vandet koge, for så mødte Chr. Jørgensen. Og kogte vandet ikke, når han kom, var det ikke nådigt, men det skulle mor nu nok sørge for. Johanne Nielsen og Anders eller Svend var mødt. Der måtte ikke mangle mandskab, for det skulle jo gå i en fart, 2 timer, så skulle slagteren møde næste sted. Hvor var det spændende, når grisen var bleven bunden og snoren lagt om munden på den, og den var blevet vasket på halsen. Chr. Jørgensen strøg så lige hårene af halsen der, hvor den skulle stikkes, og så sagde han: "Nu må I holde ved, for nu sker der noget". Vi var som regel 4-5, der holdt grisen, så man skulle da tro, vi kunne holde den. Når den så skulle tages ud, bad vi om at måtte få blæren, for ellers fik vi jo ingen rummelpotte. Det fik vi, og snart var vi i gang med at få den pumpet op. Det skulle gøres bestemt. Når der kom lidt luft i den, skulle den trilles, og det var enten Anders eller far, der hjalp os med det. Så blev den hængt til tørring over komfuret, og der skulle den hænge til lille nytårsdag. Når slagteren var færdig, var der et godt bord dækket - ikke alene til ham, men også til alle, både karle og os børn, for det var en hård dyst, vi havde taget. Så blev der somme tider råbt nede fra bryggerset: "Hunden render med hovedet", så kan det nok være, der blev røre i det, til vi fik at vide, at det var hundens eget hoved, den rendte med. Så klokken 3 - 4 skulle de være færdige med at stoppe blodpølserne, for klokken 6 - 7 skulle vi jo til at smage på dem til vor aftensmad, og det kan nok være, at de fik ben at gå på. Bedstemor sørgede for, at bedstefar fik endepølsen. for det var jo den fedeste pølse, og det var noget, der smagte bedstefar. De næste dage var der lige så travlt. vi drenge fik lov til at komme med far op til Karl Thomsen efter juletræet, og del skulle være så stort som muligt, for der var jo god plads oppe i Storstuen. Karlene skulle have roekammeret fyldt, så der var nok til efter Nytår; der skulle ligeså skæres så megen hakkelse, at vi ikke manglede i Jule- og Nytårsdagene. Så skulle vinduerne i kostalden, hestestalden og svinestalden vaskes, det var den 23.

Den 24. skulle karlene hjælpe hinanden med at fodre køerne og hestene, og det var en gammel regel, at de skulle have et godt foder til Juleaften; de skulle nemlig også mærke, at det var Jul. Karlene skulle også have plovene sat ind, thi ingen plov måtte jo stå ude i den hellige Nat. Den dag fik vi grønlangkål og kaffe om middagen, for vi skulle ingen kaffe have om eftermiddagen. Jeg husker, at bedstefar den dag klokken 3 gik vesten for gården, han kunde da høre, at de kimede både med Vrejlev, Ugilt og Tårs' Kirkeklokker; den lyd yndede han at høre, for det var lige som det fortalte, at nu nærmede sig stunden for hin Julenat i Betlehems Stad. Så når klokken blev hen ad 6 kom karlene ind i deres nye tøj; også vi børn var jo i vores stads. Så kom Anders Nielsen og Peter Svendsen med deres børn. De havde pakker med, men de blev gemt oppe hos bedstemor, for vi børn måtte jo ikke se, hvad det var, så forventningen blev større og større. Når så klokken blev 7, blev vi alle bænkede omkring det juleprydede bord - 20 - 22 i alt - og så begyndte mor og bedstemor at øse suppe op. Vi fik ribbenssteg og gåsesteg med rødkål og til sidst æblekage. Så blev der sagt velbekomme, og så skulle der vaskes op, og imens røg mandfolkene en julecigar. Det var bedstefar. der gik op i kontoret efter en kasse og kom og trakterede. Når så opvasken var færdig, blev julegaverne hentet frem fra gemmestederne, og det var ikke få pakker. der blev lagt på det lange bord. Derefter indtog alle deres pladser, hvor deres pakker lå, og så begyndte den yngste at løse op, og det var vel nok spændende at se, hvad de forskellige fik. Det var ingen ringe pakke, der var sørget for til Peters og deres børn, vi skulle alle være lige om julen.

Når så det var overstået med gaverne, gik mor og Else op i storstuen og tændte det store juletræ, og så kom de og kaldte. Og så kan det nok være, at vi børn var hurtige i vendingen. Nu var forventningens time kommet. Hvor strålede de mange julelys os i møde. Så tog vi hinanden i hånden og gik rundt om træet til salmen "Et barn er født i Betlehem" og imellem de gamle julesalmer blev der delt appelsiner, kurve og kræmmerhuse ud. Hasselnødder blev knækket under en skosål. Der var ingen nøddeknækker og ingen fernis på gulvet den gang. Når vi så havde sluttet med "Dejlig er jorden", gik vi ned i dagligstuen. Vi skulle jo ned og se på gaverne igen, og så kom bedstemor med en stor kurv på armen og så kobber-pælgmålet, og så fik vi hver en pælg pebbernødder. Og så kan det nok være, det gik med "At lade min gris gå i skoven" og "Plukke gæs". Så læste bedstefar Juleevangeliet, og der blev igen sunget julesalmer. Så var der breve fra Anna Voltelin og Gerda Jansen, de skulle også læses højt. Derpå serveredes der kaffe. Og efter at vi endnu en stund havde siddet og samtalet med hinanden, sluttede den dejlige juleaften. Der blev sagt godnat til Anders og Peters og ønsket glædelig jul. Jeg husker, at mor og bedstemor havde en pakke til Peter med julemad og en lille spand med sød mælk. Det blev dem givet med god vilje. Julemorgen skulle vi tidligt op, for mælken skulle være i mejeriet en time før end ellers, og inden vi skulle ind og spise, skulle vi være færdige i kostalden, og så var mælkekusken kommet tilbage igen. Vi skulle alle spise sammen den morgen, det stod jo på kogte kuller og varmt øl. Og så skulle vi til kirke, når vi så kom hjem og havde spist af resterne fra juleaften, skulle vi børn i gang med vores gaver. Næste dag var det Sankt Stefans Dag, så måtte vi passe på ikke at blive den sidste, der kom op, for den, der blev sidst blev Stefan, så måtte vi også om morgenen gemme kaffekanden og møjbøren. Det traf jo også nok, at der ingen malkestole var at sidde på den morgen, men så måtte de sidde på en foderkasse. Den dag fik vi grønlangkål til middag, og det stod det på for resten af julen. Så lille nytårsdag skulle vi hen til Anders og få ham til at lave rummelpotte af svineblæren, det var han nemlig specialist i, og inden aften måtte der stænges og sømmes for alle porte og døre. Jeg husker en aften, Alfred Hansen og Ejnar Thomsen havde stængt alle døre, sagde Alfred: "Ja, lad dem nu bare komme efter møjbøren, for nu skal jeg garantere for, at de ikke kan komme ind nogen steder". De tænkte ikke på, at to gamle karle allerede var kommet ind og lå oppe på staldloftet og hørte, hvad de sagde, det kan nok være, de døjede med at holde latteren tilbage, da de hørte det. Så om aftenen skulle vi ud på sjov, det var Anders Nielsen, Chr. Vestergaard og Nygaards, det særligt gik ud over, men en regel var det, at vi skulle komme hjem og få kaffe og pebernødder, inden klokken 12, for den nat måtte vi jo være oppe, når det gamle år forsvandt, og det nye kom. Når så klokken slog 12, bød vi hverandre glædeligt nytår og tak for det gamle.

Nytårsmorgen stod det igen på kogt fisk og øl, og vi skulle igen i kirke. Julen blev ved til Helligtrekonger, aftenen før denne dag skulle vi igen ud og lave sjov, og denne aften kom bedstemor med de sidste pebernødder. Nu er jeg kommet til den tid af året, hvor jeg begyndte. Jeg spørger uvilkårligt mig selv: "Hvorfor skriver du så meget om julen, den er da den samme som i barndomsårene". Nej, det er den ikke, en gammel tid er forsvunden, men måtte vi have held til at fejre julen nogenlunde for vore børn som i gamle dage, således at når de bliver på vores alder, så kan de fortælle deres børn om deres egen barndoms jul med samme glæde og taknemmelighed som os. Men én ting er gudskelov det samme, de ord, som lød, da vi var børn, og som lød til hyrderne på Betlehemsmarken, de lyder også i dag: "Eder er i dag en Frelser født, som er den Herre Kristus i Davids stad. "Vi tænker så tit på, hvorfor mor og far skulle gå så tidligt bort, men her må vi standse, her er noget, vi ikke kan klare. Jeg tænker på verset:

 
Først når væven er standset, og skytten hørt op med at slå,

                      da vil Gud tage tæppet til side, så vi rigtig kan forstå,

    hvorfor de mørke tråde såvel som det gyldne bånd,

                      var lige nødvendig og mønsteret i Mesterens kyndige hånd.

                 Børn :

   125.       I    Karen Margrethe Andersen #1134  født 29 Jun. 1932, Tårs,

   126.       II   Birthe Pedersen #1135  født 09 Dec. 1935, Tårs,

   127.       III                       Inger Houmann #1136  født 25 Apr. 1938, Tårs,

   128.       IV Kaj-Aage Andersen #1137  født 07 Maj 1942, Tårs,

   129.       V Vagn Åge Andersen #1138  født 07 Aug. 1947, Tårs,

   130.       VI Lene Andersen #1139  født 27 Feb. 1949, Tårs,

54. Frode Andersen #269  født 04 Dec. 1907, Tårs, død 13 Aug. 1981,  Gårdejer,  (gift med 10 Okt. 1931, Nr. Dalby, Emma Dagmar Elisabeth Jensen #1174  født 12 Sep. 1909, Borup, (Datter af Anders Karl Chr. Jensen #2520  og Ane Marie Jensen #2521  ) )

   Frode købte d. 28. aug. 1931 en ejendom på 14 tdr. land på Aas mark for 21000 kr. incl. besætning.

                 Børn :

   131.       I    Erik Andersen #1175  født 26 Jun. 1934, Tårs sogn,

   132.       II   Svend Andersen #1176  født 21 Apr. 1939, Hallund sogn,

   133.       III                       Frede Andersen #1177  født 20 Jun. 1944, Hallund sogn,

55. Thorkild Andersen #270  født 29 Sep. 1910, Tårs,  20 Okt. 1910, Tårs, død 26 Jul 2002, Højene,  Tårs Kirkegård,  Dyrlæge,  (gift med 16 MAJ 1935, Tårs, Thomine Nielsen #1169  født 01 JAN 1913, Vennebjerg, (Datter af Jens Peter Nielsen #2544  og Emma Johanne Marie Nielsen #2545  ) )

                                                       

   Stiftstidende d. 23. august 2002:
Dødsfald.: Dyrlæge Thorkild Andersen, Bynkevej 1, Højene, 91 år. Thorkild Andersen var i en menneskealder praktiserende dyrlæge i Bjergby efter tidligere i kortere tid at have haft praksis i Gjølstrup og Brovst. Fra omkring 1970 til 1980 var han ansat som dyrlæge på slagteriet Wendbo i Hjørring, hvorefter han gik på pension. Thorkild Andersen, der var fra Østergaard i Hvidsted ved tårs, blev i 1935 gift med Minna Nielsen fra samme egn, og hun blev ham til stor hjælp i dagligdagen, bl.a. med telefonpasning, kontakt til kunderne og med medicinudlevering. Allerede som dreng satte Thorkild Andersen sig det mål at blive dyrlæge, og efter at have taget præliminæreksamen fra Østervrå Realskole blev han uddannet på Veterinær- og Landbohøjskolen i København. Thorkild Andersen var kendt som en omhyggelig og samvittighedsfuld dyrlæge og var vellidt af egnens landmænd. Han gik 100 procent op i sit arbejde og kunne godt finde på uopfordret at køre ud for at tilse et dyr, der var under behandling. Mens Thorkild Andersen under besættelsen var dyrlæge i Brovst, blev han medlem af en modstandsgruppe på seks. Mellem disse opstod et stærkt samhørighedsforhold, og efter krigens afslutning mødtes de fast en gang om året, dels for at mindes, dels for at styrke sammenholdet og venskabet. Thorkild Andersen var et beskedent menneske, men god til at lytte og havde evnen til at kunne snakke med hvem som helst. Han har nedskrevet sine erindringer i fire håndskrevne eksemplarer til sine børn. Thorkild Andersen efterlader sin hustru, Minna, samt parrets fire børn, Per på Øland, Lis på Fyn, Grethe i København og Else Birgitte, der bor i Hjørring.

                 Børn :

          I      Per Andersen #1170  født 05 Feb. 1938, Gjølstrup,  Skovteknikker,  (gift med Hanne Vedel Pedersen #2546  født 25 Jan. 1941, Linå, Silkeborg,  Pedersen,  Sygeplejerske, (Datter af Jacob Vedel Pedersen #2547  og Kirstine Vedel Pedersen #2548  ) )

                 Per er ansat ved de privatejede fredede skovarealer i Nordjyllands Amt

134.   II    Lis Andersen #1171  født 24 Jun. 1939, Gjølstrup,

          III   Grethe Sørensen #1172  født 04 Dec. 1942, Brovst,  Andersen,  Sygeplejerske,  (gift med 23 Nov. 1988, Bent Agerbech Sørensen #2560  født 06 Nov. 1930, København,  Lærer, (Søn af Carl Marinus Knudsen Agerbech Sørensen #2561  og Meta Sørensen #2562  ) )

          IV   Else Birgitte Andreasen #1173  født 17 Maj 1950, Bjergby,  Andersen,  Børnehavepædagog,  (gift med 16 Maj 1985, Bjergby Kirke, Gert Andreas Andreasen #2563  født 23 Aug. 1948, død 05 Nov. 1989,  Ingeniør, (Søn af Arne Andreasen #2564  og Else Andreasen #2565  ) )

56. Martin Andersen #271  født 12 Jun. 1912, Tårs,  30 Jun. 1912, Tårs,  Gårdejer,  (gift med 28 sep. 1937, Vidstrup Kirke, Inger Elisabeth Berg Andersen #883  født 09 JAN 1917, Vidstrup, død 12 Nov. 2002, Tårs,  16 Nov. 2002, Tårs Kirkegård,  født Berg Nielsen, (Datter af Valdemar Nielsen #2445  og Marie Berg Nielsen #2446  ) )

                                   

 

   DANSKE LANDMÆND OG DERES INDSATS s 183:

Andersen, Martin, Gdr., Hvidsted Østergaard, Taars. Født 12. Juni 1912 smst., Søn af Peder Jensen Andersen. Gift med Inger Elisabeth Andersen, født Berg Nielsen, født 9. Januar 1917 i Vidstrup. Datter af Valdemar Nielsen. Gaardens Navn er "Hvidsted Østergaard"; den har været i Slægtens Eje i 5 generationer fra 1811, Bygningerne er opført 1830 og 1924 og overtaget af Andersen 1936. Der var da opdyrket 63 Tdr. Ld., hvilket er det samme som nu. Ejendomsskyld Kr. 42.000, Grundskyld Kr. 24.200. Besætningen var ved Overtagelsen 5 Heste, 20 Køer, 11 Ungkvæg og 10 Svin, den er nu 7 Heste, 24 Køer, 16 Ungkvæg, 20 Svin og 6 Faar. Andersen har været paa Vallekilde Højskole 1934-35. Er medlem af Sogneraadet m. m. Der findes en Mindesten i haven over tidligere Sognefoged Svend Pedersen.

Ved diamantbrylluppet i 1997 skrev VT d. 25. sept.:

Søndag d. 28. september kan Inger og Martin Andersen, Tårnbakkevej 12, Tårs, fejre diamantbryllup, og har således holdt sammen i 60 år. Ægteparret drev sammen den gamle slægtsgård Østergård i Hvidsted i 35 år, hvor Martin Andersen var femte generation på stedet. De oplevede i disse år omvæltninger i landbruget og samfundet i øvrigt, der ellers normalt ville strække sig over adskillige generationer. Begge forstod dog at tilpasse sig de nye tider, og da mekaniseringen i landbruget satte ind, måtte hestene, som i århundreder havde været trækkraft på Østergård, se sig afløst af traktoren. På gården var der ofte 10.12 daglige mennesker, og at Inger og Martin havde et godt forhold til ungdommen, ses af, at de stadig kan glæde sig over at have kontakt med flere af dem, de dengang havde i deres brød. Martin Andersen havde gennem årene en mængde tillidshverv, således var han bl. a. sognefoged i 25 år og medlem af Tårs sogneråd i 27 år frem til kommunesammenlægningen i 1970. Som følge af disse hverv var Martin Andersen ofte hjemmefra, og i hans fravær måtte Inger som husfruen naturligvis stå for den daglige drift og sørge for, at det hele kørte, som det skulle. Det måtte hun også i en længere periode da Martin Andersen sad i fængsel! Nu kan det lyde underligt, at et retskaffent og absolut respektabelt menneske havner sådan et sted, men det var prisen for, under krigen, at have huset en dessertør fra den tyske værnemagt. Forseelsen blev takseret til seks måneders fængsel, og den blev afsonet. Siden da har Martin holdt sig på Lovens grund og kun betragtet fængsler udefra. Østergård blev afhændet i 1972, og efter en del år at have boet på Gilsigvej, nyder Inger og Martin Andersen nu i fulde drag deres livsaften på Tårnbakkevej.

           

Det var i 1936 de overtog hjemmet, Hvidsted Østergård, som da havde været i slægtens eje i 5 generationer fra 1811. Omtalt i Danske Landmænd og deres indsats side 183.

Vendsyssel tidende bragte engang følgende omtale af Martin Andersen:
 
Engang faldt der våben ned

Modstandskamp: Martin Andersen var med til at tage mod medkastede våben. (Af Claus T. Kræmmergård, Tårs): Som man kan læse andetsteds på denne side, så skjulte Martin Andersen under 2. Verdenskrig en desertør for den tyske besættelsesmagt. På trods af denne tysk-fjendtlige handling, så var det dog først sidenhen, at han gik ind i den egentlige modstandskamp. Efter seks måneder bag tremmer blev Martin Andersen 24. April 1943 løsladt, og det var i sommeren 1943, at han første gang fik berøring med de danske frihedskæmpere. - vi var nogle stykker der blev spurgt, om vi ikke kunne komme ned til Sæsing en aften. Nede ved Rigmor og Anker Jensen, husker Martin Andersen, mens han forsigtigt lader sig glide tilbage i sin grønne lænestol. Blikket sendes mod loftet af dagligstuen, mens han laver en kort pause. - da vi kom derned, fik vi besked på, at det foregik oppe op loftet. Martin Andersen fortæller, at der intet lys var på loftet, men der var planlagt. - vi fik at vide, at vi ikke skulle hilse på hinanden. - vi fik at vide at, vi ikke skulle hilse på hinanden. Vi skulle bare snakke om, hvilke ting der eventuelt kunne laves, fortæller han. Martin Andersen kan ikke huske præcis, hvad der kom ud af mødet, men fra den dag var han i hvert fald med. Politiassistent Madsen I Juli 1944 ankom arrestforvareren fra Hjørring til Martin Andersen hjem, Østergård. Med sig havde han en politiassistent ved navn Madsen. Som de øvrige medlemmer af det danske politi måtte Madsen holde sig skjult, og det blev derfor besluttet, at han skulle opholde sig hos Martin Andersen på Østergård. Ligesom Martin Andersen var Madsen involveret i kampen mod nazisterne, og sammen tog de to flere gange imod engelske våbennedkastninger ved Vrejlev Kloster. Som regel cyklede Madsen om natten til Vrejlev Kloster, hvorefter han skjulte de mange nedkastede våben. Dagen efter kunne han og Martin Andersen så hente dem i hestevogn. En enkelt episode husker Martin Andersen specielt tydeligt. - Madsen og jeg kom kørende i hestevognen, og bag os var maskinpistoler geværer og granater dækket ned under sække med Kartofler. Halvvejs hjemme - ved Høgsted Skole - mødte de to en bil med fire tyskere. "Madsen og jeg kom kørende i hestevognen, og bag os var maskinpistoler, geværer og granater dækket ned under sække med kartofler. "Martin Andersen        Martin Andersen var rædselsslagen, for hvis de blev opdaget, så var det helt sikkert ensbetydende med en tur i en af tyskernes frygtede koncentrationslejre. - det var jo en chance, som vi måtte tage. Nogen måtte jo gøre det, siger Martin Andersen. Han og Madsen slap dog med skrækken, for tyskerne kørte nemlig kort efter videre - uden at kontrollere hestevognen. Våbenrensning På Martin Andersens gård, Østergård, hjalp politiassistent Madsen til med det daglige arbejde. Som følge af de natlige aktioner så bestod en stor del af Madsens gøremål også af at rense de våben, som englænderne kastede ned. Våbnene var nemlig smurt ind i fedt, så de - hvis det var nødvendigt kunne skjules i mergelgrave. Det var noget af et kunststykke, som Martin Andersen og politiassistent Madsen på den tid præsterede. - der var seks mand, som spiste og sov på Østergård, men ingen af dem fik noget at vide om. Hvad det var, som vi gik og lavede, fortæller Martin Andersen. Hver gang Madsen rensede våben, så gik han ind i et vognskur. For at have et alibi pillede han hjulet af sin cykel, og stillede den frem i port-åbningen. Og så blev der ellers renset våben. Befrielsen  Madsen blev på Østergård frem til befrielsen, hvor det var blevet tid til et opgør med tyskerne og de danske kollaboratører. Men ifølge Martin Andersen var det ikke så nemt endda. - der var nogen der fik dom, og der var nogen. Som gik fri. Men det var slet ikke så sort/hvidt, som man skulle tro. Folk skulle jo også overleve under krigen, siger Martin Andersen. Så skønt han selv deltog i kampen mod besættelsesmagten, så bærer han i dag ikke nag til dem, der var af en anden overbevisning Martin Andersen følte blot, at han måtte gøre, hvad han mente, var det rigtige.


NordJyske Stiftstidende søndag 18. januar 2004 3. sektion

Han husede en tysk desertør

Modstandskamp:
Martin Andersen fik seks måneder i spjældet for sin hjælp (Af Claus T. Kræmmergård, Tårs):

90 år er gået. Ja, faktisk lidt mere, for det var tilbage i sommeren 1912, at Martin Andersen første gang lod sine øjne åbne. Barndomshjemmet hed Østergård, og gården lå i Hvidsted mellem Tårs og Hjørring. I dag bor Martin Andersen på Tårnbakkevej i Tårs, men selv om håret er gråt, og hørelsen svækket, så står minderne om tyskernes besættelse endnu knivskarpt i hukommelsen på den 91-årige. Én af de personer, som Martin Andersen således aldrig glemmer, hedder Franz Brückler. Franz fra Østrig Franz Brückler var konditor og stammede fra Wien i Østrig. Under krigen skulle han gøre tjeneste i den tyske hær. På et tidspunkt blev Franz' kompagni sendt til Norge, men den arme soldat havde bestemt ikke lyst til at deltage i nogen krigshandlinger. Alligevel blev han sat på et tog, der skulle transportere ham op gennem Danmark. Om togrejsen fortæller Martin Andersen: - Da de nåede til Brønderslev, så sænkede toget kortvarigt farten, og det udnyttede Franz til at springe af toget. Fødderne bar efterfølgende Franz til Klæstrup ved Jerslev, hvor han efter et stykke tid blev fundet af nogle børn. Egnens beboere valgte at hjælpe desertøren, og derfor lykkedes det, at holde ham skjult i en rum tid. Som tiden gik blev der omkring Klæstrup snakket mere og mere i krogene om den flygtede soldat, og derfor blev det på et tidspunkt besluttet, at Franz skulle flyttes. Og her er det, at Martin Andersen kommer ind i billedet.
I skjul på Østergård.
Stedet, hvortil Franz skulle flyttes, var nemlig Østergård, som Martin Andersen nu ejede. - Jeg kan huske, at han kom til Østergård i juli 1941. Han havde kun to sæt brugt arbejdstøj med, og da han var en bette mand, kunne han ikke passe mine klæder, erindrer Martin Andersen. Sammen drog de to derfor ned til skrædder Beermann, som syede noget nyt tøj til Franz.Et besøg hos cykelhandler I. C. Christensen blev det også til, og her blev en cykel indkøbt. Det skulle vise sig, at Franz siden fik stor fornøjelse af netop dén gave. Tiden gik, og efterhånden havde Franz opholdt sig på Østergård i ni måneder. - Han passede lidt have, men der var ikke meget arbejde i ham. Det var nu også ligegodt, for vi havde folk nok, fortæller Martin Andersen. Blot to måneder efter ankomsten til Østergård mestrede Franz flydende dansk, og han var ikke bange for at cykle sig en tur. Således blev cykelstyret adskillige gange rettet mod Klæstrup, hvor han besøgte de bekendte, som han havde fået, mens han opholdt sig der. Skønt de fleste i Tårs vidste besked om Franz, så var der ikke den store fare for at blive afsløret. Martin Andersen fik sågar udleveret ekstra ark med rationeringsmærker til Franz. Farvel til Franz Skønt Franz sikkert kunne være blevet på Østergård krigen ud, så tærede hjemveen dog på ham. En dag sagde han derfor til Martin Andersen, at han ville hjem til Østrig, og at han ville cykle. På Østergård havde man svært ved at forstå, at Franz ville ud på den farefulde færd, men beslutningen lod sig ikke ændre, og derfor startede Franz 5. april 1942 på sin tur gennem Europa. Få dage efter endte cykelturen for Franz. I Kruså blev han stoppet og taget til fange. Franz lod sig dog ikke umiddelbart standse, for kort efter flygtede han fra arresten. En ny cykel blev stjålet, og på den vendte Franz tilbage til Tårs, til Martin Andersen og til Østergård. De folk, som før havde hjulpet Franz, havde imidlertid ændret holdning til ham nu. Franz blev tvunget til at opgive navnene på dem, der havde hjulpet ham. Hverken ved Tårs eller ved Jerslev lykkedes det ham derfor at få hjælp, og Franz måtte derved forblive på flugt. Lang tid gik der dog ikke, før han atter blev snuppet af tyskerne, og 13. maj 1942 endte Franz Brückler sine dage i Oksbøl - skudt som tysk desertør. På vand og brød Franz Brückler havde som nævnt angivet de personer, der holdt ham skjult i det nordjyske, og derfor blev Martin Andersen sammen med syv andre personer retsforfulgt. Rettens dom blev afsagt 13. juni 1942 i Brønderslev, og her blev de alle kendt skyldige i at have skjult Franz. Dog var det Martin Andersen, der fik den strengeste straf. Seks måneder bag lås og slå blev det til. Der gik dog alligevel nogle måneder, inden afsoningen startede, og da det skete - 24. oktober 1942 - var det i arresten i Hjørring. Ifølge Martin Andersen var tiden i fængslet ikke så slem, for arrestforvareren i Hjørring var venlig. - Han lod os vælge mellem at flette sivsko eller lave juleflag. Jeg lavede juleflag, for det svinede ikke så meget. Du kan tro, at jeg har lavet et utal af guirlander, fortæller Martin Andersen, mens han smiler og forsikrer om, at han stadig kan se, om en guirlande med dannebrogsflag er lavet af en øvet eller af en begynder. I øvrigt slap Martin Andersen for at blive sendt til Nyborg Statsfængsel, hvilket ellers var kutyme, når man afsonede mere end fire måneder. Et mavesår sørgede nemlig for, at en tid af afsoningen blev tilbragt på Hjørring Sygehus. 24. april 1943 kunne Martin Andersen omsider tage afsked med arresten i Hjørring, for nu var han atter en fri mand. Hjemme på Østergård ventede familie og venner på at modtage ham, og én af gaverne fra den lejlighed var et stort foto af Kong Christian den 10. - indkranset af en flot sølvramme. Billedet hænger stadig i Martin Andersens stue, så minderne om krigen, fængslet og Franz er aldrig fjerne for den 91-årige Martin Andersen.
   

                 Børn :

   135.       I    Birgit Mogensen #1178  født 16 Nov. 1939, Tårs,

   136.       II   Tove Andersen #1179  født 20 Nov. 1941, Tårs,

   137.       III                       Kirsten Maul #1180  født 15 Feb. 1943, Tårs,

   138.       IV Poul Andersen #1181  født 26 Mar. 1948, Tårs,

   139.       V Inger Marie Jensen #1182  født 15 Feb. 1952, Tårs,

57. Ingeborg Andersen #274  født 08 Jun. 1918, Tårs,  (gift med 24 Sep. 1938, Tårs, Ejmund Rimmen #1183  født 06 Jun. 1915, Sønderlev pr. Vennebjerg, død 22 Aug. 2002, Sct. Knudsby,  28 Aug. 2002, Tårs Kirke,  Smedemester, (Søn af Jens Rimmen #2576  og Katrine Rimmen #2577  ) )

   Bosat i Øster Vrå

                                             
                                               Ejmund Rimmen

                 Børn :

   140.       I    Hanne Rimmen #1184  født 10 Jun. 1941, Tårs,

   141.       II   Jonna Jacobsen #1185  født 06 Apr. 1944, Tårs,

   142.      III Ole Ejmund Rimmen #1186  født 13 Feb. 1947, Øster Vrå,