Årsberetning for
Blinde og Svagsynedes Interessegruppe
for Erhverv og Uddannelse
2008/2009
hjemmeside: www.bsieu.dk
e-post:
Indhold:
1. Indledning ... side 3
2. Medlemsstatistik ... side 4
3. Bestyrelsen ... side 5
4. Økonomi ... side 6
5. Information og PR
5.1. Synspunkt ... side 7
5.2. Hjemmesiden og de elektroniske lister ... side 9
6. Forårskonferencen ... side 9
7. Uddannelse
7.1. Materialeproduktion ... side 11
7.2. Brugerråd ved SU-styrelsen ... side 12
8. Beskæftigelsesområde
8.1. Rettigheder i forbindelse med jobsøgning og
kompetenceudvikling på førtidspension ... side 12
8.2. Kompetenceudvikling for synshandicappede på it-
området ... side 13
9. Generelle politiske sager
9.1. Digitalisering i det offentlige ... side 14
9.2. Nota ... side 15
10. Samarbejdet med andre organisationer og institutioner
10.1 Dansk Blindesamfund ... side 16
10.2 Dansk Blindesamfunds Ungdom ... side 16
10.3. Instituttet for Blinde og Svagsynede ... side 17
11. Afslutning ... side 19
1. Indledning
Året 2008/09 har ikke været det mest produktive i interessegruppens historie. Vi skal spare jer for en lang række dårlige undskyldninger, men en forklaring har I naturligvis krav på. Her skal nævnes tre forhold, der har haft stor indflydelse på vores indsats.
Økonomiske forhold har fyldt meget på vores dagsordner. som det fremgår senere i beretningen, har blandt andet ændring i vores tilskud fra Dansk Blindesamfund og de opstrammede afbestillingsregler på Fuglsangcentret givet anledning til mange drøftelser.
Bestyrelsen påtog sig i vinter med udgangspunkt i lydoptagelserne at færdiggøre referatet fra generalforsamlingen, da den valgte referent af personlige grunde ikke kunne gøre det. Desværre prioriterede vi ikke denne opgave før end for ganske nyligt. Vi har i arbejdet derfor hovedsagligt taget udgangspunkt i handlingsplanen. Efter at have gjort referatet færdigt står det os imidlertid klart, at det kunne have tjent os godt at prioritere den opgave højere, da vi i så fald havde haft flere idéer og tilkendegivelser om hjælp til forskellige opgaver at trække på.
Flere af bestyrelsesmedlemmerne har været ramt af længerevarende sygdom.
Noget har vi dog fået fra hånden, og på de følgende sider finder I beretningen om året der gik.
Bestyrelsens medlemmer og arrangørerne af forårskonferencen har alle bidraget til udfærdigelsen af årsberetningen.
God læselyst.
2. Medlemsstatistik
Interessegruppen har omkring 150 medlemmer, hvoraf en femtedel betaler det lave kontingent på 150 kr. ,og resten betaler det normale kontingent på 250 kr. Der kan spores en svagt faldende tendens i medlemstallet, men ikke noget alarmerende. Der vil normalt være nogle få årligt, der melder sig ud, fordi de ikke længere har interesse i gruppens arbejde, eller fordi de ikke kan afse tid til at deltage og ikke ønsker at være medlem, hvis de ikke synes, de får noget ud af medlemskabet. Begge grunde er ganske naturlige og opleves af de fleste foreninger.
Ved indgangen til 2009 havde vi 4 medlemmer, der havde tilkendegivet, at de ikke længere ville være medlem, og udsendelsen af kontingentopkrævningen i januar resulterede i endnu et par udmeldelser. Modsat fik vi ved en slutspurt i rykkeriet sidst i december tilsagn og betaling for både 2008 og 2009 fra 5 personer.
I løbet af 2008 syntes vi, vi havde fået styr på kartoteket, og vi mente, at vi var nogenlunde med, når det angik registreringerne, der skulle danne basis for en adresseliste i den form, vi før har udsendt. Produktionsmæssige problemer og en sidste ajourføringsrunde var årsagen til, at listen først blev udsendt i marts.
De besværligheder, vi løb ind i, i forbindelse med skift af kasserer og dermed overdragelse af beføjelser fra den tidligere kasserer til den nye, har som beskrevet andet steds medført, at vi også i år har haft et efterslæb i indbetaling af kontingent. Vi besluttede derfor i august, hvor over 50 af vore medlemmer ikke havde indbetalt kontingent, at den gruppe var så stor, at vi ville rykke kollektivt dog således, at vi naturligvis påtog os besværet med at be- og afkræfte eventuelle tvivlere, der ønskede afklaret, om de havde betalt. Vi beklager at denne form for rykning falder nogle for brystet, på den anden side må det være den enkelte, der skal udføre det praktiske arbejde i en sådan sag forbeholdt at vælge metoden, uanset om den generer nogle. Det forekommer noget drastiske, hvis man føler sig så generet, at man melder sig ud, hvor man blot kunne have brugt delete tasten, hvis det ikke angik én selv.
Da besværet omkring kassererskift nu er overstået, forventer vi at kunne vende tilbage til den tidligere procedure, hvor kontingentet opkræves i januar, og der rykkes kollektivt i Synspunkt i april, og de, der af den ene eller anden grund ikke har betalt efter den kollektive rykker, vil så blive personligt kontaktet. Erfaringerne fra de mere stabile år viser, at det er en overkommelig gruppe, der bliver tilbage midt på sommeren.
3. Bestyrelsen
Bestyrelsen har siden sidste generalforsamling bestået af
formand Heidi Nielsen,
kasserer Tina Thøgersen,
bestyrelsesmedlemmerne Mette List, Hans Rasmussen og Esbern Andersen
suppleanterne Bue Vester-Andersen, Irene Reimers og Erik Vind Frost. Sekretær jobbet er gået på skift blandt bestyrelsesmedlemmerne også suppleanterne. Vi har afholdt tre telefon møder og 3 bestyrelsesmøder, hvoraf det ene var et todages møde med overnatning på Fuglsangcentret.
På valg i år er Esbern Andersen og Tina Thøgersen samt alle suppleanterne som er Bue Vester-Andersen, Irene Reimers og Erik Vind Frost.
Vi har haft et godt samarbejde i årets løb; men det har kunnet mærkes, at alle i bestyrelsen har mange andre gøremål ud over bestyrelsesarbejdet. Der er imellem møderne blevet kommunikeret på mail. alle medlemmer kan skrive direkte til bestyrelsens fælles mailadresse som er:
.
Læs evt. mere om hvert enkelt medlem på vores udmærkede hjemmeside som er www.bsieu.dk under kontakt.
4. Økonomi
Fra januar 2009 skulle Tina S. Thøgersen overtage kassererposten. Overdragelsen kom imidlertid til at koste en del problemer på grund af unødig bureaukrati i banken.
Derudover har det forgangne år været præget af nedskæringer fra Dansk Blindesamfunds (DBS's) side samt rigide afbestillingsregler på Fuglsangcentret. Som følge heraf står Interessegruppen lige nu noget usikkert økonomisk, hvilket gør, at vi fremsætter forslag om at hæve kontingentet på generalforsamlingen.
DBS’s besparelser påvirker Interessegruppen på to måder: dels nedsattes tilskuddet til foreningen fra det tidligere krone-forkrone-tilskud til 200 kr. pr. person i 2009. Dels er tilskuddet til arrangementerne ikke steget proportionalt med priserne.
foreningen har mistet mange penge som følge af Fuglsangcentrets urimeligt stramme afbestillingsfrist på 8 måneder. I flere tilfælde har vi måttet betale op til 50% for annullerede pladser. Det har udgjort en meget stor post på de sidste to arrangementer. Vi har justeret vores bookinger, så vi ikke fremover får for mange dyre annulleringer. Derudover har vi skrevet et brev til Fritids- og Kulturudvalget i DBs, hvori vi opremser følgerne af de svære afbestillingsbetingelser.
Dansk Blindesamfunds Ungdom (DBSU) har også været ramt af økonomisk kaos, og derfor har Interessegruppen ikke kunnet afholde det arrangement for studerende, som var på tegnebrættet mellem DBSU og Interessegruppen. I de kommende år kan det blive nødvendigt at søge om penge hos DBS eller fra legater til arrangementer.
Fra 2010 strammes skruen yderligere, idet DBS har set sig nødsaget til at spare tilskuddet til små foreninger helt væk.
5. Information og PR
Det er tidligere blevet besluttet, at antallet af blade ikke nødvendigvis skulle ligge fast på 10 numre årligt, da der ikke altid har været stof nok, og vi derfor nogle gange har udgivet et noget tyndt blad. Det blev besluttet, at der i stedet kunne udsendes korte nyhedsbreve ind i mellem. I det forgangne år har vi slet ikke udsendt nyhedsbreve. Der har været rigeligt med stof til bladene. Vi aflyste dog udgivelsen i marts måned pga. sygdom.
5.2. Hjemmesiden og de elektroniske lister
Ved generalforsamlingen 2008 forelå der en funktionsdygtig skitse til en hjemmeside med en menustruktur, og hvor enkelte punkter var blevet udfyldt. Siden da er hjemmesiden vokset og blevet mere helstøbt, således at den nu bedre kan afspejle foreningens aktivitetsniveau. Ud over forsiden findes der i øjeblikket hovedområderne aktiviteter, arrangementskalender, materiale og kontakt. Skulle det vise sig ønskeligt at ændre på denne inddeling eller tilføje nye menupunkter, vil dette ikke være noget problem, da siden er opbygget på en måde, så det er rimelig let at foretage den slags ændringer.
Fra den 14. oktober 2008 til den 29. august i år har der i alt været 1414 besøg på hjemmesiden af 399 forskellige personer. Der er med andre ord flere, der har set hjemmesiden, end der er medlemmer af interessegruppen, og hjemmesiden er derfor blevet et potentiale som en del af vores ansigt udadtil.
Der er fortsat tale om en "åben" hjemmeside, som alle kan komme ind på. Det er derfor stadig ikke muligt at lægge interne informationer på hjemmesiden, såsom adresselister, artikler fra synspunkt m.m. Noget sådant vil kræve en afdeling af hjemmesiden, hvor kun medlemmer har adgang, hvilket tilsyneladende er temmelig besværligt at lave med vores nuværende internet-udbyder.
Der har naturligvis været forskellige tekniske og sikkerhedsmæssige udfordringer undervejs i forløbet. F.eks. var der på et tidspunkt en vis bekymring over, at samtlige mail-adresser på bestyrelsesmedlemmer m.m. stod frit tilgængelige på hjemmesiden. På den ene side skulle det gerne være muligt at sende mails til foreningens tillidsfolk. På den anden side er frit tilgængelige mail-adresser på en hjemmeside en åben invitation til spam og alskens former for misbrug. Løsningen er blevet at kryptere alle mail-adresser på hjemmesiden, så man ganske vist godt kan læse adressen på skærmen og med JAWS, men diverse spam-programmer som ondsindede folk bruger, forhåbentlig ikke kan. Når man læser på hjemmesiden, skulle man således normalt ikke mærke noget til denne kryptering, men forhåbentlig vil det spare bestyrelsesmedlemmerne og andre for en masse uønsket spam-mail.
Hvad angår de elektroniske lister, er der egentlig ikke det store nyt at berette. Der er i øjeblikket 127, som er tilmeldt diskussionslisten, og 144, som er tilmeldt forsendelseslisten. Aktiviteten på diskussionslisten er som sædvanlig meget svingende. Der har især været to bølgetoppe omkring DBS's sparerunde i december og valget til FU i marts, men igen i år har det på intet tidspunkt været nødvendigt at moderere indholdet eller sproget i debatten, hvilket er glædeligt.
Vi tilstræber at få alt fælles materiale, såsom annonceringer, invitationer og andet materiale til generalforsamling og konferencer samt de elektroniske indslag fra Synspunkt ud via forsendelseslisten.
6. Forårskonferencen
Årets Forårskonference blev afholdt d. 20. - 22. marts på Fuglsangcentret. Deltagerantallet var 39, ikke så højt som ofte tidligere, hvilket får en kommentar sidst i afsnittet.
Emnerne i år var:
- Synshandicappedes beskæftigelses status
- Erhvervserfaringer og forventninger
- Synshandicappede på arbejdsmarkedet – kompetencer og forventninger
- Sociale kompetencer og beskæftigelse
- Pension og arbejde
- Interessegruppen før og nu – Har vi tabt gejsten?
Fredag aften redegjorde Thorkil Olesen for beskæftigelsessituationen som den fremgår af DBSs seneste undersøgelser. Derefter holdt Hjørdis Søvsø oplæg til gruppearbejde om Erhvervserfaringer og forventninger.
Lørdag formiddag handlede om Synshandicappede på arbejdsmarkedet – kompetencer og forventninger. Vi fik oplæg af Hans Eckard Jensen fra Jobcenter Kolding, af Hanne Poulsen, team leder hos CONTRA, (privat udbyder) og René Dahlkilde, Product manager hos Højbjerg Maskinfabrik. Derefter havde vi en god debat.
Lørdag eftermiddag kom Christel Sonne Rasmussen, Terapeut og Coach, nu hed temaet Sociale kompetencer og beskæftigelse. Christel kom med et spændende og friskt oplæg, hvorefter alle var i grupper til eftertænksomme øvelser.
Efter kaffepausen skiftede vi igen tema. Helle Rieley, Regionskonsulent i DBS var bedt om at sige noget om Pension og arbejde – Fakta og muligheder. Hendes oplæg var virkelig godt.
Søndag formiddag, her var det tid til at se på vores nære opfattelse af BSIEU, temaet hed: Interessegruppen før og nu – Har vi tabt gejsten? Poul Lüneborg holdt et godt oplæg hvorefter der var gruppearbejde. Resultaterne herfra ligger hos bestyrelsen til fremtidens tanker og gøremål.
Også i år har det været muligt for foreningens medlemmer at få tilsendt optagelserne fra forårskonferencen som en CD. Desværre var lydkvaliteten ikke så god som sidste år, da Fuglsangcentret netop på det tidspunkt havde anskaffet noget nyt teknisk udstyr, som endnu ikke var blevet ordentligt indkørt. I stedet for DAISY-formatet valgte vi i år at bruge almindelige mp3-filer, da, så vidt vides, alle DAISY-afspillere kan klare dette format, og det stiller væsentlig mindre krav til den, der står for optagelserne samt til den tekniske efterbearbejdning.
Der var som nævnt ikke lige så mange deltager til konferencen som tidligere set, hvilket kan skyldes flere forhold. En væsentlig detalje kan være datoen, der var meget tæt på både DBS’s landsmøde og andre større aktiviteter. bestyrelsen har taget højde for dette fremover, idet bookingerne er ændret, så der minimum er tre uger mellem DBS’s landsmøde og forårskonferencerne.
7. uddannelsesområdet
7.1. Materialeproduktion
Siden sidste års generalforsamling har karakteren af materialeproduktionsudvalgets arbejde ændret sig lidt. Der har været og er usikkerhed omkring, hvordan vi får kortlagt vores specifikke krav til materialeproduktion.
I sommer havde udvalget et møde med Hans Rasmussen, hvor vi gennemgik de forskellige formater, der produceres for studerende. Blandt de store spørgsmål på mødet var: bøger med human indlæsning vs. bøger med talesyntese samt spørgsmålet om, hvorvidt synshandicappede børn får adgang til taktilt materiale i flere dimensioner fx kort, punktskrift på papir med struktur.
Fokus for arbejdet har siden hen ændret sig fra en skematisk opstilling af formater og krav til en mere pædagogisk tilgang i form af et diskussionsoplæg om vigtige aspekter af bogproduktionen, som den er nu. Vi vil gennemgå de muligheder, der foreligger i dag og diskutere dem, hvor det er relevant. Diskussionsoplægget skal dels bruges internt blandt synshandicappede og i dialog med Nota, Synscenter Refsnæs og XML-tekst, som har vundet udbudsrunden om bogproduktion for de næste tre år både for indlæsning og e-teksters vedkommende.
7.2. Brugerråd i SU-styrelsen
For at de studerende kan få medindflydelse på produktionen af studiebøger er det nødvendigt med et brugerråd i SU-Styrelsen. Interessegruppen og DBSU skrev i foråret et brev til Sammenslutningen af Unge med Handicap (SUMH) med et forslag om, at SUMH forestod koordinationen af oprettelsen af brugerrådet, således at alle relevante handicapgrupper blev inddraget og repræsenteret. SUMH svarede, at grundlag for et brugerråd vist eksisterer, men at det aldrig er kommet til at fungere i praksis. Interessegruppen har ad omgange forsøgt at komme videre med sagen og håber, at der er mere at berette på generalforsamlingen.
Så der er således arbejde nok at tage fat på i udvalget for materialeproduktion, og vi vil meget gerne have selskab af flittige brugere af studiebøger, Notas bøger i alle formater og taktilt materiale.
8. Beskæftigelsesområdet
8.1. Rettigheder i forbindelse med jobsøgning og kompetenceudvikling på førtidspension
På sidste års generalforsamling blev der ytret et ønske om at Interessegruppen undersøgte, hvilke muligheder der er for at arbejde på førtidspension og hvilke regler der er i forhold til dette. I vores undersøgelse af dette område fandt vi bl.a. rem til en folder omhandlende Jobformidling til førtidspensionister, som tidligere på året blev udsendt på Synspunkt. Som nogle af emnerne fra folderen kan nævnes: Hvad sker der med min førtidspension, hvis jeg tager et arbejde? Hvorfor skulle jeg tage et job? Hvilke muligheder har jeg og hvad kan jeg klare? Hvad kan jeg selv gøre og hvordan finder jeg mere information? Det fremgår bl.a. af folderen at man gerne må arbejde på førtidspension, men at reglerne er forskellige afhængigt af om man har fået tilkendt pension før ”gamle ordning” eller efter 1. januar 2003 ”ny ordning”. Det fremgår bl.a. at der pr. 1. juli 2008 er trådt en ny lov i kraft, der gælder alle som har fået tilkendt førtidspension ”efter den ”gamle ordning” og skal give sikkerhed for at man ikke mister sin førtidspension selvom man arbejder i større eller mindre omfang. Har man fået tilkendt pension efter den ”ny ordning” må man også gerne arbejde i et vist omfang. Det er muligt for kommunen at gøre ens pension ”hvilende”, hvis man igennem længere tid kommer til at tjene mere end 122.000 kr. årligt før skat. Det betyder at man ikke får pension så længe ens indtægt overskrider de fastsatte grænser. Endvidere fremgår det af folderen, at der er mulighed for f.eks. at komme i praktik, hvis man er i tvivl om hvad man kan klare kan det være en mulighed at afprøve det i f.eks. en praktik.
På forårskonferencen i marts måned i år havde vi besøg af Regionskonsulent Helle Riley, som gennemgik ovenstående regler meget grundigt, men at der ikke var tid til at gå ind i eksempler. Hun foreslog imidlertid en temadag om emnet. I interessegruppen er vi i gang med at undersøge mulighederne for dette.
8.2. Kompetenceudvikling for synshandicappede på it-området
I handlingsplanen var kravet til bestyrelsen:
At undersøge behovet for rådgivning og kompetenceudvikling på it-området for synshandicappede i erhverv og komme med forslag til, hvordan disse behov kan
imødekommes.
Dette blev forsøgt med et indlæg på Synspunkt, hvor medlemmerne blev opfordret til at sende forslag til Erik, som så kunne samle det indkomne sammen, og bestyrelsen kunne arbejde videre hermed. Det må konkluderes, at dette ikke var nogen hensigtsmæssig fremgangsmåde - der kom ingen tilbagemeldinger.
Måske skal punktet tages op i debatten på generalforsamlingen så vi kan få sat nogle flere ord på i forhold til sidste års generalforsamling. Dette ligger også i forlængelse af vores gæsteoptræden på årets generalforsamling.
9. Generelle politiske sager
9.1. Digitalisering i det offentlige
Digitaliseringen af det offentlige løber videre trods finanskrise og andet godt. En af de ting, der får en vis betydning for vores medlemmer, er indførelsen af en ny digital signatur fra februar næste år. Både DBS og Danske Handicaporganisationer (DH) har været involveret for at sikre tilgængeligheden. Det skal blive spændende at se det færdige resultat.
Et af problemerne med projektet er, at man, for at bruge den nye signatur, skal indtaste et tal fra et stykke papir, hvilket skal være med til at sikre mod misbrug. Dette er naturligvis ikke tilgængeligt, og det har ikke været muligt at formå Dan-ID, den nye udbyder, til at distribuere disse tal på elektronisk vis, da sikkerhedsaspektet så går tabt. Hvad angår de webløsninger, som knytter sig til den nye digitale signatur, er DBS blevet præsenteret for forskellige delkomponenter af løsningen, og her har firmaet vist sig rimelig samarbejdsvillig med henblik på at sikre tilgængeligheden. Der eksisterer dog, så vidt vides, ikke noget forkromet overblik over tilgængeligheden, så vi er alle meget spændte på resultatet. Der skal foregå en tilgængelighedstest fra slutningen af september, så der vil muligvis være mere at berette om dette projekt til generalforsamlingen.
I sidste års udgave af "Bedst På Nettet", konkurrencen for offentlige hjemmesider, gennemtvang IT- og telestyrelsen kåringen af to hjemmesider til en specialpris til trods for, at disse hjemmesider langt fra opfyldte kravene til tilgængelighed, hvilket fik DH's repræsentant i dommerpanelet til at nægte at underskrive diplomet for disse hjemmesider. Efterfølgende har der været en debat omkring tilgængelighed til offentlige hjemmesider, både i dommerpanelet og offentligt. Bl.a. har videnskabsministeren undsagt målet om, at alle offentlige hjemmesider skulle være tilgængelige i 2010, ligesom man i ratificeringen af FN's handicap-konvention har taget forbehold for tilgængelighed. "Bedst På Nettet" er desuden ved flere lejligheder offentligt blevet kaldt for "bedst for blinde". I den offentlige debat er tilgængeligheden blevet kædet meget sammen med specielt blinde og svagsynede, og på trods af flere af interessegruppens medlemmers ihærdige indsats har det været meget svært at slå til lyd for, at dette er et emne, der påvirker mange handicapgrupper og andre, ikke blot blinde og svagsynede.
Da oplægget til dette års vurderingsgrundlag blev udsendt af IT- og telestyrelsen, stod det klart, at tilgængeligheden ville komme til at spille en langt mindre rolle end de forrige år. På den baggrund har DH besluttet sig for at trække sig ud af Bedst På Nettets dommerpanel. Det skal blive spændende at se, hvor tilgængelige de prisbelønnede hjemmesider bliver i år.
9.2. Nota (Danmarks Blindebibliotek)
Ved direktør for Nota Michael Wrights besøg på sidste års generalforsamling blev det meget tydeligt, at Interessegruppens medlemmer har en del kritikpunkter i forhold til Nota. Michael Wright opfordrede til et samarbejde omkring fx punktafmærkning af DAISY-skiverne, men på trods af gentagne henvendelser er det ikke lykkedes os at komme videre med Nota i den sag.
Der har i det forgangne år været ført forhandlinger mellem Nota og SU-styrelsen med henblik på at finde en ordning så materialer der er tilrettelagt og indlæst til studerende også skulle kunne bruges af Nota og ikke mindst Notas lånere. Det er kommet så vidt, så SU-styrelsen nu godt vil lade Nota bruge materialerne, men der skal betales for kopierne, og i skrivende stund har Nota ikke accepteret prisen.
I bestyrelsen mener vi stadig, at der er plads til en del forbedring hos Nota. VI er vidende om, at DBS’s forretningsudvalg og udvalg for fritid og kultur arbejder på at få et møde i stand med Nota, hvor ”alt skal frem”. De før omtalte udfordringer DBS har haft hen over foråret har desværre forsinket arbejdet med dette møde en del, men der skulle være håb forude. Vi har gjort formanden for fritids og kulturudvalget opmærksom på, at vi meget gerne bidrager med punkter til dagsordenen for et sådant møde.
10. Samarbejdet med andre organisationer og institutioner
10.1. Dansk Blindesamfund
Vi har i det forløbne år haft jævnlig kontakt med DBS’s forretningsudvalg, men der er ikke afholdt egentlige møder.
Som beskrevet under økonomipunktet har forholdene i DBS både de organisatoriske og de økonomiske haft en vis indflydelse på vores forening. Ikke desto mindre har vi fortsat et godt forhold til DBS, og vi kan endnu en gang takke DBS for tilskuddet til årets forårskonference, der beløb sig til 20000 kroner.
10.2. Dansk Blindesamfunds Ungdom
Vi har ligeledes en god og jævnlig kontakt og et fint samarbejde med DBSU. DBSU har også organisatoriske og økonomiske udfordringer i disse år, og det sætter naturligvis sit præg på samarbejdet, sådan at forstå, at det er de interne sager der får tillidsfolkenes største opmærksomhed. Vi har imidlertid stadig to samarbejdsudvalg, nemlig fællesudvalget for uddannelses- og arbejdsmarkedsforhold og så integrationsudvalget, hvor også Landsforeningen af Forældre til Blinde og Svagsynede bør og DBS er repræsenteret.
Sidstnævnte har ikke afholdt nogen møder i det forgangne år.
Fællesudvalget, som er et samarbejdsudvalg mellem DBSU og Interessegruppen har i år mødtes en gang, hvor vi dels gensidigt orienterede hinanden om de politiske sager m.m., som den enkelte organisation arbejdede med, dels drøftede fælles problemstillinger omkring de uddannelsessøgende og initiativer i forhold til beskæftigelse i praktiske erhverv.
Erik Vind Frost, Mette List og Hans Rasmussen har repræsenteret Interessegruppen i udvalget. DBSU har haft en skiftende repræsentation, idet de udskiftede bemandingen i løbet af året. Stinna Brinch Christensen og Lene Johansen har været gennemgående repræsentanter, Anders Frandsen deltog i mødet i januar. Anne Marie Pedersen er nu DBSU's tredje repræsentant i udvalget. Der har imidlertid ikke været holdt møde siden januar.
10.3. Instituttet for Blinde og Svagsynede
I handlingsplanen for dette foreningsår var formuleret følgende mål:
At tage spørgsmålet om anerkendelse af særligt tilrettelagte praktiske uddannelser for synshandicappede op i blindeinstituttets bestyrelse.
For at starte med dette punkt, så er der udarbejdet et notat fra instituttets side, som skulle have været debatteret i vinters i bestyrelsen. Notatet har
været bragt på Synspunkt. Da vores repræsentant i bestyrelsen Erik Vind Frost var forhindret i at deltage på mødet, så blev det udskudt til næste møde. Inden punktet blev sprunget helt over, så opfordrede
bestyrelsens daværende formand Jens Bromann til at notatet blev uddybet. Denne uddybning har vi i skrivende stund stadig til gode. Der er dog møde i september,
så forhåbentlig kan Erik fortælle mere nyt på generalforsamlingen.
Ellers har bestyrelsens forretningsorden været til debat; men denne er heller ikke afsluttet endnu.
Arbejdet i bestyrelsen har, som det fremgår ovenfor, været meget trægt. Medvirkende hertil har været, at Københavns kommune pludselig ikke fandt deres rolle som driftsherre for Instituttet forenelig med det at besætte en bestyrelsespost. Bestyrelsen har imidlertid den opfattelse, at uden Københavns kommune i bestyrelsen bliver arbejdet stort set ligegyldigt, da der ikke er nogen til at forpligte driftsherren i forhold til de beslutninger, der måtte træffes.
Kommunen har nu endelig skiftet mening, hvilket falder sammen med en større interesse fra forvaltningen for Instituttets arbejde. Det skulle betyde, at bestyrelsesarbejdet igen skulle komme rigtigt i gang i løbet af efteråret. Thorkild Olesen er som ny formand i DBS også tiltrådt som formand for bestyrelsen.
I brugerrådet hos specialrådgivningsafdelingen på blindeinstituttet har Hanne Bommersholdt og Jenny Rodt beklædt vore to pladser i det forgangne år.
Her har man også drøftet forretningsordenen, idet Instituttet ønskede at ændre rådets kompetenceområde. Hidtil har rådet bestået af repræsentanter fra Specialrådgivningen på Instituttet samt repræsentanter fra Interessegruppen og DBSU. Instituttet har ønsket rådet udvidet til et egentligt Institutbrugerråd, hvilket nu er vedtaget, og rådet bliver derfor udvidet med repræsentanter fra andre afdelinger på Instituttet samt et par repræsentanter for de aktive brugere af Instituttet, dvs. interne eller eksterne elever.
Desuden har man taget de indledende knæbøjninger til en brugerkonference. I dette forberedelsesarbejde har Erik og Bent
Christensen også bidraget med input. Der er dog ikke sat dato på konferencen endnu.
11. Afslutning
Der er nok ikke nogen tvivl om, at økonomien også det/de kommende år kommer til at fylde meget i bestyrelsesarbejdet. DBS’s seneste beslutninger angående besparelser kommer til at ramme foreninger som vores, idet DBS i hvert fald i nogen tid ikke ser sig i stand til at yde tilskud til den type aktiviteter. Det bliver en udfordring for såvel bestyrelsen som medlemmerne. For Interessegruppen skal naturligvis bestå, så vi kommer til at finde alternative opholdssteder, alternativ finansiering og måske får arrangementerne også en anderledes form. Det kan nok heller ikke undgås, at kontingentet må stige. De øvrige små foreninger, der bliver ramt af denne beslutning, må selv sagt gøre sig de samme overvejelser, og vi kan måske grundet stigende kontingenter også i andre foreninger imødese, at nogle medlemmer ser sig nødsaget til at prioritere og skære ned i antallet af medlemskaber.
Forhåbentlig er rigtig mange interessegruppemedlemmer dog enige med os i bestyrelsen om, at der stadig er stort og måske endda stigende behov for interessegruppens eksistens og indsats ikke mindst set i lyset af DBS’s besparelser på interessepolitisk personale.
Venlig hilsen
Bestyrelsen
Henvendelser angående denne hjemmesides indhold og struktur -
herunder tilgængelighed for blinde og svagsynede,
skal rettes til
eller til
Siden er senest opdateret
31/10 2009