Arne Berget

Overlæge, dr. med.

Speciallæge i gynækologi & obstetrik (kvindesygdomme & fødselshjælp)

Beskrivelse: Beskrivelse: C:\Users\VPCEC4\Documents\Mine websteder\public_html\images\Arne 012.jpg

                                Opdateret 08-08-2011

 

Vestjyllands supersygehus - Forskel på Land og storby

Kommentar til Leder i Berlingske Tidende den 13. november 2009

"Et sygehus på en vestjysk mark fik lov at tage fokus fra det, der virkelig truer borgerne”.

Således karakteriserede lederskribenten i går de seneste dages debat om vestjydernes muligheder, når sygdom bliver akut. Som om det var vigtigere med samfundshelbredet end med det enkelte individs; det er trods alt sidstnævnte, der brødføder samfundet. Magen til arrogance. Lederskribenten ved formentlig ikke, at der lever almindelige mennesker af begge køn og af alle aldre vest for Holstebro – der er sågar nogle, der bliver gravide og føder børn derude, lige fra Thyborøn i nord til Hvide Sande og Bjerregård i syd. Men desværre er jeg bange for, at lederskribenten ikke er alene med sin uvidenhed. Noget tyder på, at flertallet af politikere, der de seneste dage har diskuteret Gødstrup og Aulum, heller ikke aner, at der er noget og nogen vest for Holstebro og ikke bare nord for Lemvig sagde én), øst for (Viborg sagde en anden) og sydøst for (Herning sagde en tredje).

Det er muligt, at regionspolitikerne skulle have haft diskussionen og aftalen om placering af et nyt sygehus helt for sig selv, for det er jo deres bord, men når DF nu på deres sædvanlige facon i forbindelse med finanslovsdrøftelserne har sluppet en uvedkommende kat af sækken for at få nogle stemmer, så tag handsken op og tag medborgerne derude vestpå alvorligt.

To forhold er rigtig vigtige: Det ene er afstanden til superbehandling, gerne superhurtigt på et supersygehus, og det andet er mulighederne for rekruttering af kvalificerede speciallæger (man forestiller sig vist, at de bliver utrygge, hvis de skal flytte for langt fra Århus – og længere væk end Herning vil nok aldrig gå an). Men tager vi afstandsproblematikken for vestjyderne, se så på et kort og opdag, at alle borgerne, der bor nær kysten oppe mod nordvest, får længere end i dag ved at placere superbehandlingen i Gødstrup tæt på Herning, og de får sammen med beboerne på det sydlige Holmsland også længere end i dag ved DF’s ikke særlig kløgtige ide om at vælge Aulum i stedet. Og den med helikopterne og flere ambulancer giver jeg ikke meget for; helikopterne kan ikke flyve i dårligt vejr og om natten, og ambulancerne vil være alt for længe om ofte 2 gange 60-70 km i regn eller sne om natten på tosporede veje. Og hvor vil man få som det næste rekruttere læger fra, hvis man ikke mener, at tør vove sig længere væk end til Herning?  Vil man for alvor interessere sig for vestjydernes ve og vel, kan man bide i det sure æble og konstatere, at Holstebro er kortere for alle vestkystbeboerne. Jamen så brug dog denne fortræffelige by til placering af akut superbehandling. Herning og omegn? Ligegyldigt hvad christiansborgerne og Hansen og Juul måtte mene, kan man efter min opfattelse ikke implementere den samme sygehusmodel i Vestjylland som i og omkring Storbyerne, så derfor må man i Vestjylland planlægge med nogle højt specialiserede, herunder akutte faciliteter i Holstebro og andre i Herning. Sværere bør det ikke være.

 Arne Berget

(periodisk beboer på Holmsland gennem 40 år)

 

Region Hovedstadens sygehusplan skal opdateres.

Grådighed vest for Storebælt og fejl planlægning øst for Storebælt er den opfattelse man står med efter de seneste dages udmeldinger om sygehusmilliarderne fra regeringen.

 Når man får så mange milliarder, som nu er tildelt regionerne Midt og Syd, så takker man og er glad til. Sagen er, at de to regioner allerede har gode hospitaler og gode forskningsmiljøer, så de kan kun være glade for nu at kunne gøre det endnu bedre for borgerne. Så vær glade derovre i stedet for at stille an med klynkeri.

Men se til forholdene øst for Storebælt:

Region Sjælland har i deres planlægning med alle deres mindre sygehuse ikke formået at samles om visioner, der kunne tilfredsstille regeringen, og de forfordeles derfor.

Og Region Hovedstaden står helt forudsigeligt med skægget i postkassen, fordi de ikke har fået lommepenge til at etablere en akutenhed på Bispebjerg hospital. Men det burde være fuldt forståeligt, at regeringen ikke vil putte penge i et hospital, som er ældst af alle i og omkring København (1913 står der over hospitalets port). Alligevel har man forbløffet oplevet direktøren for åben skærm udmale alle Bispebjergs dårligdomme med gamle, ubrugelige bygninger og håbløs infrastruktur. Direktøren var tydeligt forurettet samtidig med, at han afslørede for den undrende omverden, hvorfor netop Bispebjerg ikke bør forsynes med midler til en opgradering. Jeg og andre gjorde længe før sygehusplanen blev vedtaget Regionsrådet opmærksom på, at Bispebjerg er uegnet. Nu har vi fået direktørens bekræftelse herpå.

Samtidig har først det forhenværende Københavns Amt og siden Region Hovedstaden de seneste år brugt hen ved en halv milliard på at etablere moderne forhold på Gentofte Hospital, så dér kan man så let som ingenting etablere en akutenhed endnu i dette år, når ny modtagelse, nye tilkørselsforhold, nye operationsstuer, god infrastruktur og renovering af en række afdelinger står klar. Regionsrådet vil fremstå handlekraftigt, dersom det nu opdaterer sygehusplanen og gør Gentofte Hospital til akutenhed og lader Bispebjerg Hospital om det, som de gamle bygninger kan klare. Og så skal der da også erindres om, at Gentofte Hospital kun ligger en kilometer fra grænsen til Københavns kommune.

Arne Berget

29. januar 2009

 

Til top 

  

Men det holder ikke. Planen har iøjnefaldende fejl og sårbarheder.

En så betydeligt øget centralisering af akutsygehuse, som her foreslås, vil koste yderområdernes beboere dyrt sundhedsmæssigt. De der har prøvet at hente fødende i bæltekøretøj i vintervejr  på Lolland eller fra de jyske yderområder, ved at hverken nok så mange ambulancer eller helikoptere kan klare transporten: Vejene er ikke farbare for ambulancerne, og helikopterne kan ikke komme i luften under snefygning eller kraftigt snevejr. Og en gravid eller fødende fra Hvide Sande eller Harboøre med svær svangerskabsforgiftning eller et foster med dårlig hjertelyd, kan hverken få foretaget akut kejsersnit i sengeambulance eller helikopter eller bæltekøretøj på deres 1-2 timers færd i det danske landskab.

Vil politikere, embedsmænd eller Juhl eller Møller Pedersen tage ansvar første gang, der sker noget alvorligt? Nej, de vil sige, at man jo ikke kan planlægge efter worst case. Det betyder på almindelig dansk, at vi har sørget for, at den ældre med AMI - det er f.eks. sådan en som har fundet på det her forslag - kan få stød i ambulancen; men vi siger ikke så højt, at den gravide fra Hvide Sande må se i øjnene at risikere ikke at nå frem i tide til at undgå at få et hjerneskadet barn.

Videre må man sige, at den stærke centralisering af akutsygehuse foreslås gennemført for at kunne håndtere de allersværeste ulykker/akutte sygdomme bedst muligt. Det er for så vidt en ædel tanke, men hvor mange/få procent af akutte situationer udgør de allersværeste tilfælde egentlig? Hvor mange har brug for landets højest specialiserede læger? Det er ikke så mange patienter endda, der behøver at komme til de store, stærkt specialiserede steder.

Sundhedsministeren mfl. koncentrerer sig i forsvar for modellen om, at ambulancerne jo kan stå i forbindelse med sygehuset via cyberspace o.a., så ambulancelægen/-redderen kan gøre et eller andet, men de går behændigt udenom, at kejsersnittet eller andet her-og-nu-indgreb ikke kan udføres i ambulancen.

Det virker som om store dele af sundhedssektoren nu blindt løber samme vej i begejstring over det, som Monty Python engang satiriserede over: Sygehusdirektøren kommer ind på fødestuen, hvor den fødende i forvejen havde fået besked på at tie stille når direktøren kommer, fordi "You are not qualified", og direktøren ser begejstret på apparaturparken og udbryder "Oh, I see that you have got the machine that goes BING!" Så er alt jo godt...

En behjertet praktiserende læge i Holstebro har heldigvis ytret sig kritisk og yderst kvalificeret på TV, og de praktiserende lægers formand har konstateret, at der ikke er læger nok til døgnåbne skadestuer, specielt ikke i yderområderne, og det må være en helt afgørende forudsætning for den fremlagte plan.

Sundhedsministeren bør se på planen med åbne, kritiske øjne, og så få skruet en praktisk brugbar plan sammen til erstatning for centralisternes drømmeverden.

30-11-2008 Arne Berget

 

Resektion af labia minora

I de seneste år har man kunnet iagttage gynækologer advokere for og imod resektion af labia minora, de små kønslæber. Baggrund for diskussionen er, om de små kønslæber kan være for store og dermed genere, dels ved forskellig fysisk udfoldelse dels alene ved deres udseende. Nogle kolleger nærmest bandlyser resektion af labia minora, medens andre foretager indgrebet alene på kvindens ønske.

Få har interesseret sig for at beskrive operationsmetode eller størrelse af labia minora. Om operationen siges det, at den kan give blivende gener f. eks. i form af ardannelse, smerter eller åbentstående introitus med øget risiko for gentagne vulvovaginale infektioner. Det sidste ikke mindst, hvis der reseceres for meget, eller når der indtræder aldersatrofi.

Hvis den operation, der benyttes, er en kileformet resektion af labia (foto1) – som regel med almindelig kold kniv – er de nævnte risici til stede. Udførelse af kileformet resektion på i øvrigt raske labia minora bør derfor nu om dage betragtes som uhensigtsmæssig, fordi der findes en anden metode, som er den overlegen.

 

Beskrivelse: Beskrivelse: C:\Users\VPCEC4\Documents\Mine websteder\public_html\images\Kileresektion.JPG                                    Beskrivelse: Beskrivelse: C:\Users\VPCEC4\Documents\Mine websteder\public_html\images\Seglresektionmedlaser.JPG

 

Resektion af labia minora alene for at gøre dem mindre skal for det første foretages som en seglformet resektion (foto2), hvor højst omkring en fjerdedel af hvert labium fjernes. For det andet skal den foretages ved hjælp af superpulsed CO2-Laser. Labium holdes helt udspændt under evaporationen, hvorved laserstrålen umiddelbart forsegler alle blodkar uden blødning, og brugen af suturmateriale undgås. Resektionsranden skal heller ikke sutureres; den lades åben; den heler af sig selv uden ardannelse.

De to fotos (samme foto med forskellig indtegning) giver et godt fingerpeg om, hvor store labia minora bør være, før resektion kan overvejes.

Hvis man følger de her givne anbefalinger, vil antallet af operationer på raske labia minora nok falde betydeligt, og det vil ikke være til skade for kvinderne.

Arne Berget

Til top 

 

Publikationer < 2008:

 

Differentierede ventetider

 Forslaget om en generel behandlingsgaranti på 1 måned på alle slags operationer er et stykke meget dårligt politisk arbejde. Mennesker med lidt indsigt i sygdomme ved, at nogle sygdomme er livstruende, medens andre kan vente i måneder uden, at sygdommen/tilstanden forværres. Ventetiderne bør selvfølgelig differentieres på dette grundlag, så længe der ikke er overskud af ressourcer. Jeg skulle måske ikke blande mig, for jeg er gået af, og jeg ved ikke om de differentierede ventetider, som jeg har eksemplificeret nedenfor, fortsat er i funktion.

Jeg har arbejdet med differentierede ventetider på en gynækologisk-obstetrisk afdeling i næsten et kvart århundrede, og det er ikke så svært. Det tager en time en gang om måneden. Alle opererende afdelinger kan gøre det.

For 25 år siden indførte vi ventegrupper baseret på det enkle princip, at den, der var mest syg, skulle først ind. Princippet så ud som vist i tabellen. De mest syge var/er dem med kræft og kræftmistanke (gr. 1); hver måned blev ventetiden fra modtagelse af patientens henvisning til den første ledige tid til forundersøgelse opgjort, sådan at patienten straks vidste, at hun skulle til forundersøgelse på afdelingen inden for en uge. Ofte kunne vi samtidig booke en indlæggelse umiddelbart i tilslutning til forundersøgelsen.

De næste ventegrupper – som ventede 1-3 uger - var dem med sygdomme, der kunne udvikle sig livstruende, f. eks. svulster, der ikke med fuldstændig sikkerhed var godartede, samt forstadier til kræft (gr. 2).

At provokerede aborter (gr. 1) kun må vente højst en uge, siger vist sig selv.

Derpå var der så ventegrupper med sygdomme/tilstande, der kunne vente uden at blive livstruende (gr. 3), men som påvirkede hverdag og arbejdsliv. Endelig var der en gruppe 4 (kvindelig sterilisation), som ligefrem bedst ventede et længere antal uger, idet en del af disse kvinder fortrød indgrebet eller indgrebet blev unødvendigt.

 

Ventetid per <ddmmaa>

for den sidst henviste pt. 

Ventetid fra primære henvisning til forundersøgelse

Ventetid fra primære henvisning til behandling

1 Kræft. Kræftmistanke

1 Abortus provocatus, medicinsk

1 Abortus provocatus, kirurgisk

2 Usikkert godartet svulst til ultralyd i cysteamb.

2 Kræftforstadier på livmoderhals og genitalia ext.

3 Godartet svulst i livmoder eller æggestok

3 Blødningsforstyrrelser andre end gr. 14

3 Infektion, smerter, anden uopsættelig gynækolo­gi

3 Nedsynkning, ufrivillig vandladning

3 Ufrivillig barnløshed

4 Sterilisation

1 uge

-

-

2 uger

1 uge

4 uger

4 uger

4 uger

4 uger

6 uger

6 uger

1 uge

1 uge

1 uge

3 uger

2 uge

6 uger

6 uge

3 uger

6 uger

6 uger

8 uger

 I de mange år med differentierede ventetider mødte vi ved forespørgsler om ventetider altid forståelse for vore prioriteringer, selvom patienterne med ikke livstruende sygdomme måtte vente lidt længere.

Da ventetidsgarantien på 2 måneder blev indført, var det interessant at konstatere, at mange af de patienter, der fortsat var i arbejde og ikke gik sygemeldt på grund af deres tilstand, udbad sig længere tid end de to måneder før indlæggelse især for at kunne arrangere sig med arbejdspladsen og kollegerne. Med en generel ventetid på 1 måned vil endnu flere uden tvivl bede om udsættelse for at passe operationen ind i deres liv. Hvorfor så ikke indføre differentierede ventetider? Alle kan jo acceptere, at de mest syge behandles først.

Gentofte, den 5. juni 2007

Arne Berget

Til top 

 

Nedlæg al gynækologi og obstetrik på Herlev Hospital og koncentrér gynækologisk onkologi på RH

Region Hovedstadens hospitalsplan er en ønskeliste, som man forventer, at regeringen betaler milliarder til. Ønskerne er store og dyre, velsagtens fordi man ikke selv er skatteopkræver. Et af ønskerne er at nybygge en moder-barn enhed ved siden af Herlevs højhus. Hensigten er at samle fødslerne fra Glostrup og Gentofte dér, og i konsekvens heraf også samle gynækologi fra de to hospitaler på Herlev. Det påtænkte byggeri løber op i et trecifret millionbeløb.

Jeg mener, at planerne bør ændres. En af grundene hertil er, at den kirurgiske gynækologiske onkologi bør samles få steder, jf. Sundhedsstyrelsens anbefaling vedr. kræft i æggestokkene. En anden grund er, at befolkningsunderlaget er rigelig stort til, at regionen kan have 5 og ikke 4 fødesteder, idet der ikke findes det mindste belæg for, at 3-4000 fødsler på en fødeafdeling giver et ringere erfaringsgrundlag end 5000 fødsler. Og endelig kunne et trecifret millionbeløb - hvis pengene da findes - bruges bedre på patienterne end på mursten.

Mit forslag er at undlade det påtænkte nybyggeri i Herlev. I stedet nedlægges gynækologi og obstetrik på Herlev Hospital, og den gynækologiske onkologi samles på RH, hvor den jo allerede findes. På Glostrup og i Gentofte hospitaler bevares fødeafdelingerne sammen med den benigne (godartede) gynækologi. Det sparer penge, det giver den gynækologisk-onkologiske kirurgi det anbefalede kvalitetsløft, og det retablerer vigtige aktiviteter på Glostrup og Gentofte hospitaler.

Neonatal service på døgnbasis har været velfungerende i årtier, og overflytninger er ifølge neonatologerne ikke risikable, når man blot følger nogle regler for klargøring af en nyfødt til overflytning i kuvøse.

 Gentofte, den 24. oktober 2007

Arne Berget

 

Hospitalsstrukturen i Region Hovedstaden burde se således ud:

Når fødeafdelinger, børneafdelinger og skadecentre skal placeres, ved alle, at befolkningen prioriterer nærhed til især disse afdelinger meget højt. Alle er også klar over, at øvelse gør mester, dvs. at mange patienter giver stor rutine og ekspertise. En vis centralisering er derfor vigtig.

Se så nu på kortet over vor region, og placér fødeafdelinger, børneafdelinger og skadecentre så geografisk spredt som muligt. Glem politiske hensyn og diverse små politikeres kongedømmer, og tag hensyn til befolkningen. Der er kun ét fornuftigt resultat:

Fødeafdelingerne, børneafdelingerne og skadecentrene skal ligge på RH, Gentofte, Hillerød samt på enten Hvidovre eller Glostrup eller begge steder. Der vil blive plads disse steder, hvis nedenstående strukturplaner følges.

Hospitalsplanen bør bygge videre på de to mest succesfulde strukturændringer i sygehusvæsenet gennem de seneste 10-20 år:

Den ene strukturændring er at samle akutte sygdomme på visse sygehuse, og at samle ikke-akutte på andre sygehuse. Fordelene er at kunne etablere et stort akutberedskab på nogle få sygehuse, og at have et lille døgnberedskab på de øvrige sygehuse, nemlig et døgnberedskab, som stort set kun skal varetage akutte situationer for de allerede indlagte, f. eks. elektivt opererede, strålebehandlede eller medicinsk behandlede patienter.

Det store akutberedskab betyder samling af tilstrækkelig anæstesi- og intensiv kapacitet på samme sted. Det allermest akutte man har, er hjertestop og iltmangel hos et foster under fødslen. Ingen af disse tilstande kan vente bare få minutter, for så er skaden sket for resten af livet; de akutte sygehuse skal have kapacitet til at klare disse ting på én gang samtidig med akutte operationer. Med sådanne superakutte sygehuse er fremtidens skadecentre også placeret.

Den anden succesfulde strukturændring er etableringen af onkologiske centre i Danmark. Centrene tager sig mest af kræftpatienternes strålebehandling og medicinske behandling. Men i tilgift hertil er man også begyndt at samle den onkologiske kirurgiske behandling på nogle af de onkologiske centre, jf. samlingen af brystkirurgien på Herlev Sygehus. Det har været en succes. Og allerede ti år tidligere centraliserede vi operation for livmoderhalskræft for at højne kvaliteten.

Man bør gå langt videre ad denne vej for at øge kvalitet og overlevelse.

Hvis man følger disse principper, vil der være plads nok både på de akutte sygehuse og på de øvrige sygehuse. Her er et par eksempler: Gentoftes dermatologiske afdeling flytter og fusionerer med Bispebjergs; der bliver herved plads på Gentofte til neonatologi fra Glostrup eller Hvidovre samt fødsler og gynækologi fra Herlev. Herved bliver der plads til Gentoftes cancerkirurgi på Herlev eller evt. Rigshospitalet. De to sidstnævnte hospitaler skal blive enige om, hvilke cancertyper, der bør behandles på Herlev og hvilke på RH, idet kun meget få cancertyper er så hyppige, at de bør behandles begge steder.

Gentofte, den 29.jan. 2007

Arne Berget

 

Om djøf’eres selvforståelse som sygehusledere

 

I Dagens Medicin af 18/3 05 belærer DJØF’s formand Finn Borch Andersen os om, at djøf’erne repræsenterer de metoder samt ejer de redskaber, som sikrer beslutningstagerne  overblik og gennemskuelighed. Og han fortæller om, at det da er legitimt, at læger ved, at flere ressourcer kan føre til hurtigere helbredelse af flere patienter, medens djøf’erne ved, at der kun er begrænsede ressourcer til rådighed.

Djøf-formanden har her fortalt os, at det lægefaglige synspunkt helt primitivt er ”send flere penge”, medens djøf’erne er dem, der ved, at der ikke er så mange penge, og at det er dem og ingen andre, der kan forelægge sager for politikerne. Han fortæller videre, at de i uddannelsen har lært, at beslutninger skal træffes på et ordentligt, oplyst og professionelt grundlag.

DJØF-formanden negligerer, at sundhedsfaglige synsvinkler på sundhedsfaglige forhold er nødvendige for at kunne tage rigtige beslutninger.

Han synes at tænke på samme måde, som Otto Gelsted ironisk skrev i ”Regler for nobel polemik”: ”- Men sagen da, hvordan med den? - hvad faen rager sagen sagen?”

Man har så store færdigheder, at man ikke har behov for at kende sagens kerne ..

At det står sådan til og visse steder værre, skal jeg give et eksempel på.

Primo januar 2004 meddelte Direktionen på Gentofte Amtssygehus de forsamlede afdelingsledelser, at gyn./obst. afdeling skulle splittes ad. Vi vidste i afdelingsledelsen intet; der havde hverken været henvendelser til os eller drøftelser med os. En bombe var det altså, og begrundelsen var økonomien. Det gynækologiske sengeafsnit skulle lægges sammen med hudafdelingen. (Det indskydes, at det samme uden held havde været forsøgt på andre sygehuse i årene forud). Desuden skulle gynækologisk operationsgang lægges ind under en anden afdeling og gynækologisk dagafsnit lægges ind under en tredje afdeling. Tilbage af  gyn./obst. afdeling var kun obstetrikken. Men der skulle fortsat på sygehuset, nu under ledelse af en hudlæge, udføres mindst samme mængde gynækologi, for politikerne havde tre mdr. tidligere vedtaget, at gyn./obst. afdeling skulle bestå som fuldgyldig afdeling i hele sygehusplanperioden til og med 2007!

Nu var de geografiske forhold så gunstige, at det gynækologiske sengeafsnit uden problemer kunne huses sammen med barsel-/svangre afsnittene og den akutte obstetriske modtagelse, og det påvistes, at der kunne spares lige så meget herved, samtidig med at man bevarede en naturlig og nødvendig faglig enhed. Det krævede kun, at Direktionen fandt en passende ”legekammerat”  af medicinsk tilsnit til hudafdelingens senge. Hvad sagde Direktionen? Den sagde nej og forklarede, at dens beslutning var den eneste mulige, fordi afdelingens forslag ikke havde den nødvendige besparelse. Det passede ikke, men derudover var det interessant, at det igen var økonomien og ikke det faglige, der anvendtes som argument. Handlede Direktionen her på et ordentligt, oplyst og professionelt grundlag?

Djøf-formanden bør fremover orientere sig om, hvad hans medlemmer foretager sig, før han skamroser dem og arrogant nedgør det sundhedsfaglige niveau.

Tiden er inde til, at det sundhedsfaglige niveau igen indtager sygehusenes førersæde, med mulighed for korrekt saglig og faglig rådgivning til politikerne. Vi skal nok huske at spørge djøf’erne til råds ved om det, som de har forstand på.

 

Gentofte den 23. marts 2005

Arne Berget

 

                                               CURRICULUM VITAE

 

 

 

PERSONLIGE DATA

 

              Navn:                                 Arne Berget

              CPR-nr.:                             290140

              SE-nr.:                                10 63 14 59

              Privatadresse:                     Juliusvej 4, 2820 Gentofte

              Privattelefon:                      39 65 09 60

              E-mail:                               arne@berget.dk

                                                         berget@dadlnet.dk

 

 

 

RESUMÉ AF UDDANNELSE OG ANSÆTTELSER

 

              1967                    Cand. med., Københavns Universitet

              1976                    Speciallæge i gynækologi og obstetrik

              1979                    Dr. med., Københavns Universitet,

                                           Emne: Befolkningsscreening mod livmoderhalskræft.   

              1980-1981           Overlæge § 4 stk. 3

                                           Gynækologisk-obstetrisk afdeling G, Amtssygehuset i Glostrup.

              1981-2005           Administrerende overlæge § 4 stk. 1

                                           Gynækologisk-obstetrisk afdeling G, Amtssygehuset i Gentofte

 

Kirurgiske og medicinske ansættelser:

 

              1968-1971           Maribo

 

Gynækologisk-obstetriske ansættelser:

 

              1972-1974           1. reservelæge, Nykøbing F.

              1974-1975           reservelæge, Rigshospitalet

              1975-1976           1. reservelæge, Rigshospitalet

              1977-1980           1. reservelæge, Amtssygehuset i Herlev

              1980-1981           Overlæge, Amtssygehuset i Glostrup

              1981-2005           Administrerende overlæge, Amtssygehuset i Gentofte

              2005 +                 Censor ved den lægevidenskabelige embedseksamen og ved

                                           Medicinsk fagprøve for tredielandes læger

Andre ansættelser:

 

              1985-1987           Sundhedsstyrelsens sagkyndige rådgiver i gynækologi og obstetrik

              1987-1992           Ad hoc sagkyndig rådgiver for Sundhedsstyrelsen      

              1993-1999           Patientklagenævnet, sagkyndig konsulent i gynækologi og obstetrik

              2001-                   Medlem af Dansk Gynækologisk Cancers repræsentantskab

 

 

 

 

UDDRAG AF TILLIDS-/ADMINISTRATIVE HVERV

 

              1979-1982           Sekretær og medlem af bestyrelsen i Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi (DSOG)

              1982-1986           Medlem af DSOG's § 14-råd

              1982-1986           Medlem af overlægerådsbestyrelsen, Amtssygehuset i Gentofte

              1983-1986           Medlem af udvalget for budgetstyring og afdelingsinfor­mation, Amtssyge-huset i Gentofte

              1983-                   Medlem af Københavns Amts cancerprofylakseudvalg

              1987-1993           Formand for DSOG's kursusbedømmelsesudvalg

              1986-1989           Medlem af bestyrelsen for Dansk selskab for Laserterapi. Herunder medarrangør af "First Scandinavian Congress on Laser Therapy"

              1989-1992           Sundhedsstyrelsens tilforordnede vedrørende gynækologi og obstetrik

              1989-1993           Formand for DSOG's overvågningsgruppe vedr. videreuddannelses- og faststillings­reformerne

              1990-1994           Formand for lægernes edb-udviklingsgruppe, Amtssygehuset i Gentofte

              1995-2005           Medlem af apparaturudvalget, Amtssygehuset i Gentofte

              1999-2003           Næstformand i det gynækologisk-obstetriske specialeråd i KAS

 

UDDRAG AF LEDELSES- OG ADMINISTRATIONSKURSER

 

              1981                    Kbh's Amts ledelses- og organisationskurser

              1982                    DadL's Ledelses- og Administrationskursus for overlæger (LAK-kursus)

              1992                    DSI's 6 måneders certifikatkursus "Nordic Health Economics Course"

              1994-                   Halvårlige seminarer for afdelingsledelser og sygehusledelse, KAS Ge.

              1998/99                Ledelsesseminar for afdelingsledelser bestående af 3 personer, 4 dage

1998                           Arbejdstrivsel og kommunikation. 1-dagsseminar; ledere og mellemledere i

                              afd.G.

1998                           Ledelsesseminar KAS Gentofte. IT, mål og strategi. 2 dage

1999                                         KA’s udviklingsafdeling. Lederuddannelse. Externat 2 dage

2000                                         KA’s udviklingsafdeling. Lederuddannelse. Internat 3 dage

2000                    KA’s udviklingsafdeling. Lederuddannelse. Externat 1 dag

              2000                    Ledelsesseminar KAS Gentofte. IT, Mål og strategi. 2 dage

              2000                    Ledelsesseminar KAS Gentofte. Ansvar, kompetence, mål og strategi

              2001                    Ledelsesseminar KAS Gentofte. Mål og strategi, Ledelsesregulativ

              2001                    Ledelsesseminar KAS Gentofte. Mål og strategi, Dialogaftaler

              2001-02               Galileo I Ledelsesudvikling. Kbh.’s Amt.

              2002                    Ledelsesseminar KAS Gentofte. Forskning. Planlægning.

              2002                    Ledelsesseminar KAS Gentofte. Ledelse, presse, kommunikation.

              2002-03               Galileo II Ledelsesudvikling. Kbh.’s Amt.

             

 

 

UDDRAG AF KONGRES-, SYMPOSIE- OG FOREDRAGSVIRKSOMHED

 

                                          Inviteret foredragsholder ved en række specialefaglige arrangemen­ter.

              1982                    First International Congress on Cervical Intraepithelial Neoplasia, Malmø

              1985                    FIGO verdenskongres

              1987                    First Scandinavian Congress on Laser Therapy; København, medarrangør

              1988                    FIGO verdenskongres

              1992, 20/5            Berget A: Kvalitetssikringsproces. Fællesledermøde, KAS Gentofte.

              1992, 20/5           Berget A: Produktion kan måles. Fællesledermøde, KAS Gentofte.

              1992, 17/6           Berget A: Kvalitetsmål på patientservice. Kan patienttilfredsheden øges, effektivite­ten forbedres og ressourceforbruget begrænses - på samme tid?

                                           Temamøde i Københavns Amts Sygehusudvalg.

              1991                    FIGO verdenskongres

              1997                    FIGO verdenskongres

              2000                    Vth European Congress on the Menopause 1-5. juli

              2001                    1. møde i DGC, Dansk Gynækologisk Cancer, 3/5

 

              Deltager i de fleste af DSOG's og Novo-Nordisk's faglige forårs- og efterårsmøder

 

 

UDDRAG AF UNDERVISNINGSAKTIVITETER

 

                                           Udover periodisk undervisning af sygepleje-, lægesekre­tær-, jordemoder-, laborantele­ver, samt læge­lige efter­ud­dan­nel­ses­kur­ser, nævnes:­­­

              1975-1980           Lektor i gynækologi og obstetrik, Kbhs Univ.

              1986-1994           Underviser ved den gynækologisk-obstetriske speciallæ­geuddannelses teoretiske A-kurser i gynækologisk onkologi

              1986-                   Klinisk og teoretisk undervisning af A-kursister i egen afdeling

              1989-1991           Arrangør og underviser ved Kbhs Amts kurser i Lasertekno­logi

              1992                    Undervisning om afdelingsledelse ved Kbhs Amts Administrations- og ledelseskursus for læger

              1993                    Medarrangør af Seminar om ledelse for sygehus- og af­delings­ledelserne ved KAS Gentofte

              1993                    Undervisning om Rollefordeling i afdelingsledelserne. Dansk Anæsthe­siologisk Selskab

              1993-2004           Klinisk lærer i gynækologi og obstetrik, Kbhs Univ.

 

 

 

PUBLIKATIONSLISTE

 

 1. Berget A. Orale kontraceptiva og akut kirurgi. Ugeskr Læg 1970;132:1628-9

 2. Berget A. Måling af uretralmodstand. Ugeskr Læg 1971;133:1761-5

 3. Skaarup P, Berget A, Szczepanski K. The incidence of complications following hysterectomy in          

relation to the time interval between cone biopsy and hysterectomy. Acta Obstet Gynec Scand   1972;50:321-4

 4. Berget A, Gyldensted M, Skaarup P, Szczepanski K. Clinical consequences in patients with  suspect cell findings on initial vaginal cytology. Dan Med Bull 1972;19:131-7

 5. Berget A, Weber T. Metronidazol og graviditet. Ugeskr Læg 1972;134:2085-9

 6. Berget A. Epithelial dysplasia of the cervix uteri. The population screening for cervical carcinoma in the county of Maribo, 1967-69. Dan Med Bull 1974;21:169-71

 7. Berget A, Weber T. Influence of oral contraception on cytology and histology of the cervix uteri. Population screening for cervical carcinoma in Maribo amt 1967-1969.

     Dan Med Bull 1974;21:172-6

 8. Berget A. Epidemiologic characteristics in patients with epithelial dysplasia, carcinoma in situ, and invasive carcinoma of th cervix uteri. The population screening for cervical carcinoma in Maribo amt 1967-1969. Dan Med Bull 1975;22:252-9

 9. Berget A. Massescreening for cancer cervicis uteri. Ugeskr Læg 1975;137:1558-9

10. Berget A, Olsen J, Poll P. Sensitivity and specificity of screening by cervico-vaginal cytology.

      Dan Med Bull 1977;24:26-9

11. Berget A. Relation of dysplasia and carcinoma of the uterine cervix to age at onset of sexual life  and number of coital partners. Dan Med Bull 1978;25:172-6

12. Berget A, Olsen J, Poll P. Initial screening for cervical carcinoma in Præstø amt 1972-75. Dan Med Bull 1978;25:230-2

13. Berget A, Møller KA, Olsen J, Poll P. Rescreening for cervical carcinoma in Maribo amt 1971-75. Dan Med Bull 1978;25:232-4

14. Berget A. Influence of population screening on morbidity and mortality of cancer of the uterine cervix in Maribo amt. Dan Med Bull 1979;26:91-100

15. Berget A. Screening for cervical neoplasia. A survey of the assumptions from studies on the screening in Maribo amt. Disputats. Lægeforeningens forlag 1979

16. Berget A, Larsen JF, Pedersen PH, Rank F. Conization of the cervix by CO2 laser. A non-destructive method. Acta Obstet Gynec Scand 1980;suppl 93:135

17. Berget A. Behandling af cervikal intraepitelial neoplasi. Ugeskr Læg 1981;143:3309-10

18. Berget A. Organiseret og uorganiseret screening for livmoderhalskræft.UgeskrLæg 1982;144:64-5

19. Berget A, Larsen JF, Pedersen PH, Rank F. Cone biopsy of cervix by laser. Lancet 1982;i:222

20. Larsen JF, Berget A, Pedersen PH, Olesen MB. CO2-laser i gynækologi I. Ugeskr Læg1982;144:3346-50

21. Berget A, Larsen JF, Pedersen PH, Olesen MB, Aarup Irene. CO2-laser i gynækologi II. Ugeskr Læg 1982;144:3350-4

22. Berget A, Bock J, Philip J, Poll P, Koch F, Arffmann E. Rekommandationer for rationel anven-delse af cervixcytologi som forebyggelse mod cervixcancer. Ugeskr Læg 1983;145:337-8  

23. Berget A. CO2-laserkirurgi på cervix uteri uden anæstesi. Præliminær meddelelse. Ugeskr Læg  1983;145:1779-80

24. Berget A. Cervixcancer. I Kræftens Bekæmpelse; Information til praktiserende læger. Okt 1983

25. Berget A. Undersøgelse og behandling for cervikal intraepi­telial neoplasi. Kapitel i: Prækankroser  i Gynækologien. Ed: J. E. Bock. Fadl's forlag 1984

26. Lynge E, Berget A. Cervical cancer and screening in Den­mark. Huisarts en Wetenschap 1984;27:412-4

27. Lynge E, Berget A. Cervixcancer og screening i DK. Månedsskr Prakt Lægegern 1985;499-504

28. Berget A. Gynækologisk-obstetrisk produktivitet. Analyse og tilbagevisning af konklusioner i  rapport fra Indenrigs­ministeriets produktivitetsudvalg. Ugeskr Læg 1985;147:208-10

29. Berget A, Hart Hansen JP, Badsberg E, Weberg E, Pedersen PH, Rank F, Hansen K, Vetner M, Bock JE. Klassifikation og registrering af cervikale prækankroser. Ugeskr Læg 1985;147:1655-6

30. Hertel J, Lenstrup C, Krasilnikoff PA, Berget A. Fødsel under vand. Ugeskr Læg 1985;147:3201

31. Kjøller M, Holm-Nielsen G, Meiland H, Mauritzen K, Berget A, Hancke S. Prenatal obstruction of the ileum diagnosed by ultrasound. Prenatal Diagnosis 1985;5:427-30

32. Berget A, Lenstrup C. Cervical intraepithelial neoplasia. Examination, treatment and follow-up. Obstet Gynec Survey 1985;40:545-52

33. Bostofte E, Berget A, Larsen JF, Pedersen PH, Rank F. Conization by carbon dioxide laser or cold knife in the treatment of cervical intra-epithelial neoplasia. Acta Obstet Gynecol Scand 1986;65:199-202

34. Andersen HH, Folke K, Frimodt-Møller C, Berget A. Didelphic uterus, atretic unilateral vaginacommunicating with a double vagina, ipsilateral renal hypoplasia and ectopic ureter. Acta Obstet Gynecol Scand 1986;65:799-801

35. Mouritsen L, Petersen JH, Folke K, Frimodt-Møller C, Berget A. Colposuspension compared with levator ani muscle repair for correction of female stress urinary incontinence.

      World J Urol 1986;4:38-40

36. Rubin DH, Leventhal JM, Krasilnikoff PA, Weile B, Berget A. Effect of passive smoking on birth weight. Lancet 1986;ii:415-7

37. Bagi P, Worning AN, Nordsten M, Berget A, Badsberg E. The prognostic significance of virus-associated changes in grade 1 cervical intraepithelial neoplasia. Acta Obstet Gynecol Scand1987;66:441-3

38. Berget A, Andreasson B, Bock JE, Bostofte E, Hebjørn S, Isager-Sally L, Philipsen T, Schantz A, Weber T. Outpatient treatment of cervical intra-epithelial neoplasia. The CO2-laser versuscryotherapy, a randomized trial. Acta Obstet Gynecol Scand 1987;66:531-6

39. Lenstrup C, Schantz A, Berget A, Feder E, Rosenø H, Hertel J. Warm tub bath during delivery.

      Acta Obstet Gynecol Scand 1987;66:709-12

40. Rubin DH, Leventhal JM, Krasilnikoff PA, Weile B, Berget A. Cigarette smoking and alcohol  consumption during pregnancy by danish women and their spouses - a potential source of fetal morbidity. Amer J Drug & Alcohol Abuse 1988;14:405-17

41. Berget A. Metodebeskrivelse ved laser-behandling. Ugeskr Læg 1989;151:782

42. Stampe-Sørensen S, Wilken-Jensen C, Heisterberg L, Bock JE, Berget A. A random allocationcomparison of intracervical prostaglandin E2 and gemeprost vaginal pessaries for induction of second trimester abortion. J Obstet Gynaecol 1989;10:117-9

43. Rubin DH, Leventhal JM, Krasilnikoff PA, Kuo HS, Jekel JF, Weile B, Kurzon M, Berget A.Relationship between infant feeding and infectious illness: A prospective study of infants during the first year of life. Pediatrics 1990;85:464-71

44. Christensen H, Thyssen HH, Schebye O, Berget A. Three highly sensitive "bedside" serum and urine tests for pregnancy compared. Clin Chem 1990;36:1686-8

45. Tabor A, Berget A. Cold-knife and laser conization for cervical intraepithelial neoplasia.  Obstet Gynecol 1990;76:633-5

46. Colov NP, Thranov I, Berget A. Treatment of vulvar intraepithelial neoplasia with the CO2 laserLasers Med Science 1990;5:61-4

47. Berget A, Abildtrup Helle, oversgpl. Sådan kan arbejdet gøres op på sygehuse. Journal for  sundhedsvæsenet 1990;1:18-21

48. Berget A, Andreasson B, Bock JE. Laser and cryo surgery for cervical intraepithelial neoplasia. A randomized trial with longterm follow-up. Acta Obstet Gynecol Scand 1991;70:231-5

49. Tabor A, Berget A. Cold-knife and laser conization for cervical intraepithelial neoplasia. Obstet Gynecol Survey 1991; 46: 103-4

50. Berget A. Kvalitet. Personalebladet, KAS Gentofte februar 1992, 13.

51. Sørensen SS, Colov NP, Andreasson B, Bock JE, Berget A, Schmidt T. Induction of labor by  vaginal prostaglandin E2. A randomized study comparing pessaries with vaginal tablets. Acta  Obstet Gynecol 1992;71:201-6

52. Thyssen, HH, Christensen H, Scheby O, Berget, A, Arends J, Olesen Larsen S. Elimination af  humant choriongonadotropin i serum og urin efter ukompliceret provokeret abort i 1. trimester. Ugeskr Læg 1992;154:2071-2

53. Shaw RW et al, bl.a. Berget A, Hertz J. An open randomized comparative study of the effect of goserelin depot and danazol inthe treatment of endometriosis. Fertil Steril 1992;58:265-72

54. Salomon G, Anthonisen B, Groth J, Berget A, Olesen H, Parbo J, Kofod-Hansen B, Liang CFBloch CM. Pilot study preceding a systematic hearing screening of newborns based on evoked otoacustic emissions. Advances in Otoacustic Emissions, Vol I: Fundamental and Clinical Appli-cations 1993.

55. Mouritsen L, Strandberg C, Jensen AR, Berget A, Frimodt-Møller C, Folke K. Inter- and intra-  observer variation of colpo-cysto-urethro-graphy diagnoses. Acta Obstet Gynecol Scand 1993; 72:        200-4

56. Møller LMA, Berget A. Prehysterectomy curettage in women with uterine fibromyomata is notworthwhile. Acta Obstet Gynecol Scand 1993; 72: 374-6

57. Møller LMA, Berget A. Prelaparotomy curettage on suspicion of ovarian cancer - a low yield pro cedure. J Obstet Gynecol 1993; 13: 466-7

58. Nielsen IK, Mouritsen AL, Berget A. Afvikling af venteliste for kvinder med incontinentia urinaeog/eller descensus genitalis. Ugeskr Læg 1995; 157: 2012-4

59. Berget A. Gynekologi, ed.’s Bergsjø et al. Univ.forlaget Oslo. Ugeskr Læg 1998; 160: 157-62

60. Berget A. Cervixcancer og cytologi. Månedskr Prak Læg 1998; 1525-30.

61. Berget A. Gynækologi, ed.’s Bock J et al. Munksgaard Kbh. 1998; 161: 1936

62. Berget A, Thranov I. Livmoderhalskræft. www.cancer.dk. Kræftens Bekæmpelse 2000; kræftserie

     Årsberetning Gyn-obst afd. G, KAS Gentofte 1981

     Årsberetning Gyn-obst afd. G, KAS Gentofte 1982

     Årsberetning Gyn-obst afd. G, KAS Gentofte 1983

     Årsberetning Gyn-obst afd. G, KAS Gentofte 1984

     Årsberetning Gyn-obst afd. G, KAS Gentofte 1985

     Årsberetning Gyn-obst afd. G, KAS Gentofte 1986

     Årsberetning Gyn-obst afd. G, KAS Gentofte 1987

     Årsberetning Gyn-obst afd. G, KAS Gentofte 1988

     Årsberetning Gyn-obst afd. G, KAS Gentofte 1989

     Årsberetning Gyn-obst afd. G, KAS Gentofte 1990

     Årsberetning Gyn-obst afd. G, KAS Gentofte 1991

     Årsberetning Gyn-obst afd. G, KAS Gentofte 1992

     Årsberetning Gyn-obst afd. G, KAS Gentofte 1993                            

     Årsberetning Gyn-obst afd. G, KAS Gentofte 1994                            

     Årsberetning Gyn-obst afd. G, KAS Gentofte 1995

     Årsberetning Gyn-obst afd. G, KAS Gentofte 1996

     Årsberetning Gyn-obst afd. G, KAS Gentofte 1997

     Årsberetning Gyn-obst afd. G, KAS Gentofte 1998

     Årsberetning Gyn-obst afd. G, KAS Gentofte 1999

     Årsberetning Gyn-obst afd. G, KAS Gentofte 2000   

     Årsberetning Gyn-obst afd. G, KAS Gentofte 2001

     Årsberetning Gyn-obst afd. G, KAS Gentofte 2002

     Årsberetning Gyn-obst afd. G, KAS Gentofte 2003

 

Alle årsberetninger findes på Rigsarkivet.

 

 

 

Til top                                 Forside