Af KATRINE MUNK
32-årig webmaster bag internetforum for barfodsentusiaster må skjule sin identitet af frygt for at miste sit arbejde.
Han er en pæn ung mand med skjorte og slips. Han er glad og tilfreds med sit faste konsulent-job, der indbringer ham mange hundrede kroner i timen for at give gode råd til
store virksomheder. Men først når han kommer hjem, og fødderne slipper fri af de blanke snøresko, kan han rigtigt slappe af. At gå med bare tæer er noget af det mest
naturlige i livet for 32-årige Martin. Men frygten for en fyreseddel får ham til at holde fødderne spærret inde i arbejdstiden.
»Jeg færdes på direktørgangene i store firmaer, og hvis jeg mødte op i bare tæer, så var der nok nogle, der ville bede om at få en anden kontaktperson. Det er
kedeligt, at det er sådan. Men mit job er trods alt vigtigt for mig. Min hang til at gå med bare tæer udfolder jeg i fritiden,« fortæller Martin, der ikke ønsker sit
efternavn offentliggjort.
Sanser med fødderne
Efter fyraften sørger han for at lufte både sine tæer og sine ideer om hvor og hvorfor, det er skønt at smide skoene. Martin er manden bag hjemmesiden ' danishbarefooters''
- et mødested for danskere, der elsker at gå med bare fødder.
»Mit formål med siden er at få synliggjort, at det faktisk er okay at gå i bare tæer. Jeg har mødt mange folk på gaden, som har kigget på mine fødder og sagt: Wauw,
det vil vi også gerne, men vi er for generte,« siger han. På internetadressen forsøger den barfodede webmaster at gøre op med de fordomme, der er forbundet med at gå
uden fodtøj i det fri. Det er hverken ulækkert, usundt eller farligt, mener han. Tværtimod styrker det musklerne at gå på den bare asfalt, og fødderne kan i modsætning
til sko vaskes rene efter en lang dag i gader og stræder.
»Det er en dejlig fornemmelse. Uden bare tæer ville jeg mangle en del af mit sanseapparat. Ligesom jeg kan høre, dufte og se, så vil jeg også kunne mærke den jord, jeg
går på. Det får en til at associere til ting at gå med bare tæer. Jeg kan for eksempel sanse forskellen mellem Strøget og Købmagergade med fødderne på samme måde,
som jeg kan høre forskel på lyden af et S-tog og en bus. Det er ikke noget spirituelt, men man kommer i kontakt med omgivelserne på en anden måde, end hvis man havde sko
på,« siger Martin.
Søger sorte tæer
På ''danishbarefooters'' giver folk med hærdede trædepuder hinanden råd om underlag og steder, hvor man kan opnå godt fodslag. Gamle glatte brosten er rare at betræde,
butikker med marmorgulv er perfekte som afkøling på en varm sommerdag, og når solen virkelig brænder, kan det anbefales at gå på de hvide striber i et fodgængerfelt.
Det fremgår af sitet, der har haft omkring 24.000 besøgende. Gennem sin halvanden år lange levetid er det også blevet til et udvekslingsforum for barfodsentusiaster, der
søger kontakt med ligestillede. Webmaster Martin har i alt offentliggjort i nærheden af 200 e-mails.
Således søger en italiensk doktor informationer om et barfodsdiskotek i Zürich. En 30-årig københavner, der ikke vil kaldes fodfetichist, leder efter livskvalitet og
åbenhed med en pige med sorte tæer, mens en anden bryster sig af, at han med undtagelse af tre koncerter gik barfodet gennem hele Midtfynsfestivalen.
Også Martin tager af sted med bare tæer, når han skal ud for at høre musik. Han respekterer dog, at der er visse steder, som teatre og fine restauranter hvor man
forventes at være klædt på.
»Der er visse samfundsnormer, som man må respektere. Det her skal ikke opfattes som en mani,« understreger han.
Han indrømmer dog, at han ville have svært ved at fungere i et miljø, hvor sko var en ufravigelig del af den faste dresscode.
»Jeg ville have det meget skidt med at bo et sted, hvor man slet ikke måtte gå med bare tæer. Jeg ville simpelt hen blive frustreret og gå til rent åndeligt,«
fastslår Martin.
katrine.munk@j...
Gå videre på http://members.tripod.com/~danishbarefooters/ |