Konfirmation

Konfirmation er en dag man aldrig glemmer. Det er en ganske speciel dag for konfirmanden, og derfor skal der selvfølgelig være levende musik, og ikke musik på CD eller hvad man nu finder på. Det er vigtigt at festsange og festlige indslag bliver akkompagneret bliver fremført på en god måde, og det eneste der kan klare det, er levende musik.

Den evt. efterfølgende dans er også noget, konfirmanden skal kunne se tilbage på som en god oplevelse. Det skal være levende musik og ikke bare musik fra en cd,  for ellers er det jo bare ligesom hjemme på værelset, hvor det er de samme numre, der bliver spillet igen og igen og som desværre kun få af gæsterne kan - eller vil danse til. Levende musik følger hele tiden stemningen og selskabets puls. Det handler ikke om at afspille musik, men det handler om at musikeren med bl.a. musikken skaber en god og hyggelig stemning, så alle oplever, det er en god og hyggelig konfirmationsfest, så timerne ved bordet ikke føles lange.

Konfirmationsfest kan afholdes både om eftermiddagen og om aftenen.
Hvis konfirmationsdatoen ligger sidst i maj, bør man være opmærksom på, at det kan være meget varmt at sidde indendørs når solen virkelig skinner. Man kan overveje først at gå i gang med selve festen kl. 17 eller 18. Det giver mere ro til at snakke sammen i løbet af eftermiddagen efter den kirkelige højtidelighed, og dagen bliver mindre stresset. Man kan f.eks. gå en tur sammen med alle gæsterne, eller lave nogle sjove opgaver sammen med børnene. Evt. forberede sjove indslag til præsentation under festen.
Det vil alt sammen bidrage til, at alle får en dejlig dag.

HUSK: DEN LEVENDE MUSIK BÆRER HELE FESTEN!

Selvom alt er perfekt, kan stemningen uden levende musik blive ret underlig....!

Konfirmationens historie:

 I bogen ’Almindelig dannelse – håndbog i moderne omgangsformer’ – fra 1941 – står der om konfirmationen: Konfirmationsdagen er både i land og by en festlig og henrivende dag. At samles om de unge er i sig selv så stemningsfuldt, så løfterigt. 

Senere står der: Menneskene er tilbøjelige til overdrivelse. Således også ved denne lejlighed. Gid man kunne få fastslået, at det ikke er god smag, ej heller almindelig, at den hvidklædte konfirmandinde som en barnebrud føres ind i kirken ved sin kjole eller smokingklædte fars arm, ej heller, at hun er udstyret med buket, eller at hendes mor møder op i aftentoilette i kirken. Alt dette er kun tegn på dårlig smag.

Ordet konfirmation kommer af det latinske confirmatio, der betyder stadfæstelse eller bekræftelse. Betegnelsen confirmatio nævnes for første gang ved en kirkeforsamling i Orange i Frankrig i år 411.

I Etikettehåndbogen fra 1947 som er skrevet af Kaptajnen og udgivet på C.A. Reitzels forlag står der:

Konfirmationen er en kirkelig handling, indført af Kong Christian den 6. i 1736 og er en bekræftelse af dåbspagten, som barnet giver, når det kommer i den alder – 14-15 års alderen – hvor man regner med, at et normalt barn er i stand til at tilegne sig en vis forståelse af de religiøse spørgsmåls betydning og rækkevidden af de løfter, der aflægges.

Med barnets konfirmation – det er kaptajnen fra 1947 der fortæller igen – ophører fadderens pligter over for gudbarnet, men derfor bør de ikke lade det af syne, men stadig vise det interesse og yde det støtte i det omfang, det tiltrænges.

Påklædningen for pigerne er hvid kjole og for drengene gerne toradet smoking (husk vi er i 1947). Det er vigtigt, at huske at sy tøjet med indlæg, så det kan lægges ud, ellers vokser konfirmanden hurtigt fra det.

Gaverne skal helst være noget, den unge pige eller unge mand personligt kan bruge, såsom ur, armbånd, halssmykke, manchetknapper, fyldepen m.m. Bøger er også en fortrinlig gave. Konfirmandens moder plejer at give en salmebog, foran i hvilken præsten ofte skriver det salmevers eller skriftsted, der er blevet anvendt ved velsignelsen af den pågældende konfirmand.

Det er forbundet med ikke ubetydelige udgifter at få sit barn konfirmeret. Den kirkelige side koster som bekendt intet, men til gengæld kan den materielle blive meget dyr. Foruden gaver, middag m.m. har forældrene nemlig udgifter til konfirmandens udstyr, idet det er sædvane, at man benytter denne lejlighed til at ekvipere den unge fra inderst til yderst.

Og nu kommer de sure for alvor:

I Ruth Gunnnarsens bog ’Familiens højtider i gamle dage’ kan man læse at faktisk havde man allerede efter reformationen i 1537 gjort konfirmationen til en forudsætning for at komme til nadver.

Og så slutter den stramme Ruth Gunnarsen: Først i slutningen af forrige århundrede er konfirmationen blevet en familiefest , hvor den unges overgang fra barn til voksen, efter den kirkelige højtid, markeres med gavegiveri, spisning, taler og dans under former, der fejlagtigt kan forlede til at tro, at vore konfirmationsfestligheder må have rod i mere løssluppen almue-festivitas.

Emma Gad er heller ikke begejstret for sammenblandingen af kirke og fest. I bogen takt og tone fra 1918 skriver hun, at af alle de mærkelige skikke, der på trods af sund fornuft holdes ved lige i alle lag af befolkningen og særlig i folkelige kredse, er vel kirke-konfirmationens sammenblanden med det verdslige liv en af de besynderligste.

Da var de straks mere festlige på Lyø omkring 1900-tallet, hvor man markerede overgangen fra barnealderen med – som det hedder i beretningen – et større knald. Det står i bogen dagligliv i Danmark fra 1964, og her berettes der også om mere folkelige konfirmationsfester. Det var en fra København i 1917 som konfirmanden mange år efter huskede, fordi hendes brødre kom op at slås på grund af drikkeri.

En håndværkerdatter fortæller i bogen om sin konfirmation fra 1921, hvor hun fik lov til at ryge sin første cerut og drikke sin første likør.

Mere moderne litteratur – bogen skik og brug fra 1999 – fortæller, at det hedder sig, at konfirmationen er barnets første store fest, og at det er ved denne lejlighed, at barnet træder ind i de voksnes rækker . Mange konfirmander får lov til at drikke vin og måske også ryge – officielt for første gang. Alligevel er denne måde at fejre konfirmationen på i højere grad en voksenfest, nu hvor konfirmanden træder ind i ”De-voksnes-rækker”.  
Det er på tide den unge lærer at der findes andet end diskoteker og fulde kammerater. Nu skal grunden lægges til ægte dansk Konfirmationsfest, som traditionen byder sig.

GLEM ALDRIG DEN LEVENDE MUSIK !

Og så er der blå mandag i morgen. Blå mandag blev i middelalderen anvendt om fastelavnsmandag, men er i dag gået over til at betyde frimandag – en såkaldt kitdag. En dag hvor man med eller uden tilladelse holder sig borte fra sit arbejde. I dag forbinder man også blå mandag med en tømmermandsdag, en pjækkedag eller lignende.

Jeg startede med at spille til konfirmationer i 1980