Bakkekammen 45 Holbæk

Bakkekammen 45 - hus og have
Holbæk og omegn kom til at spille en central rolle i udviklingen af Landsforeningen Bedre Byggeskiks virksomhed. Især området omkring vejene Bakkekammen og Møllevangen, der blev bebygget i årene fra 1910-30, er præget af huse fra Landsforeningen Bedre Byggeskiks arkitekter. På Bakkekammen 45 i Holbæk ligger et af foreningens allerbedst bevarede huse. Huset blev opført i 1929, tegnet af arkitekt Marius Pedersen (1888-1965). Her boede og arbejdede han til sin død i 1965. Marius Pedersens kone Emma Pedersen (1905-2007) boede der til sin død i 2007.

Hus
Huset på Bakkekammen demonstrerer på eksemplarisk vis det æstetiske regelsæt, der herskede i Landsforeningen Bedre Byggeskik: Bygningen er opført i foreningens foretrukne materiale tegl med ydervægge i gule flammede sten og tag af røde teglsten, og huset er strengt symmetrisk både i facader og grundplan. Taget er stejlt og halvvalmet, og der er intet udhæng. Derimod er taget integreret i husets skarptskårne form via facadernes kraftige og pudsede gesims. Gesimsen går med rundt til gavlen og danner dér et pudset bånd. Båndet inddeler gavlen og giver vinduerne den samme "flugtlinje" at rette sig efter, således at vinduerne sidder i samme højde hele vejen rundt om huset.

Huset er dybt således, at gavlen bliver bred, og grundplanen nærmer sig et kvadrat, og derved bliver dispositionen af rummene meget kompakt; i en grundplan på under 100 kvadratmeter bliver der plads til 8 regulære rum foruden toilet og garderobe. I hvert af de fire hjørner ligger fire ens rum på godt 8 kvadratmeter hver, men med vidt forskellige funktioner: køkken, tegnestue, badeværelse og trapperum. Tegnestuen, hvor Marius Pedersen arbejdede, var optimeret til det yderste, alt, der var brug for til det daglige arbejde, var indenfor umiddelbar rækkevidde, men husets grundlæggende symmetri har måske alligevel vundet over funktionen. Tegnestuen er så lille, at Marius Pedersen måtte tage bordet i dagligstuen i brug, når der var travlt; i forhold hertil virker badeværelset meget stort og rummeligt.

Husets indretning og møblering afspejler, at husets beboere altid var i gang med forskellige gøremål og pligter, og at der ikke var skarpe skel mellem privatliv og arbejdsliv. Der er ingen "bløde" møbler, der inviterer til at sidde uvirksomt hen. Dagligstuen blev ofte anvendt som mødelokale, når Marius Pedersen afholdt byggemøder, og da tegnestuen ligger i direkte forbindelse med dagligstuen, måtte alle, der havde et ærinde på tegnestuen, passere igennem dagligstuen.

Både udvendig og indvendig er huset præget af gode proportioner, gedigne materialer og et godt håndværk med omsorg for detaljen, men uden overflødig pynt. Marius Pedersen har selv tegnet flere af husets møbler bl.a. et tobaksbord, et sybord og spisestuebordet. Især i husets forstue med de mange fyldningsdøre i mørkt gyldent træ fornemmes tidens stil, men også et "fordansket" slægtskab med den lidt ældre engelske Arts & Crafts Movement kan anes i rummet.

Have
Husets forhave, der var omkranset af lave retlinede og tætklippede hække, var sparsomt bevokset. Blot to tætklippede 'firkantede' buske var anbragt symmetrisk omkring husets indgang. Haven fremviste først og fremmest beboernes flid og ordenssans med bar jord, der ugentlig blev revet i lige spor. Baghaven var delt i to.  Også i den del af baghaven, der lå op til huset, var beplantningen sparsom og symmetrisk. Her var tre buede rækker med roser placeret således, at de afsluttede den symmetriakse, der løb gennem huset og haven. Denne del af baghaven var afsluttet af en lav buet hæk, der adskilte den fra den bageste del af haven, der var bevokset med frugttræer. Også i baghaven var der overalt revet jord i lige spor. Huset har ingen udgang direkte til haven, og der var ikke anlagt nogle opholdssteder i haven - i haven skulle man også arbejde.

Efter Marius Pedersens død i 1965 ændrede Emma Pedersen baghaven. Emma Pedersen, der værdsatte at være selvforsynende med fødevarer, solgte sin nyttehave, der lå på en nærliggende vej, og etablerede i stedet nyttehave i baghaven. Symmetrien blev opblødt, der blev plantet græs og anlagt flere bede. Den mere frodige baghave, vi i dag kan se på Bakkekammen 45, er som Emma Pedersen anlagde den.

Havernes funktion og indretning havde ikke høj prioritet i Landsforeningen Bedre Byggeskiks arbejde. Men for at imødekomme samtidens kritik på dette område forsøgte man, med havearkitekt C. Th. Sørensens hjælp, at indarbejde haveplaner til de bygningstyper, der blev præsenteret i publikationer og udstillinger, men tendensen var fortsat, at interessen for haverne blev overskygget af selve husbyggeriet. Dog havde foreningen stor interesse i havens æstetiske betydning: "En smagløs Have med stærkt og meningsløst opdelte Plæner, Tæppebede og Stendysse kan virke utrolig forsimplede på et godt Hus." som C. Th. Sørensen fastslog i Landsforeningen Bedre Byggeskiks Årsskrift 1923. Her nævnes også, at for den mindre have - forstadshaven, husmandshaven og landbohaven i det hele taget, fandtes ingen egentlig tradition, intet synderligt værdifuldt fortidigt grundlag at bygge på. Dermed var der ingen skik at holde i hævd eller forbedre.

Gode samfundsborgere i den spirende velfærdsstat
Bakkekammen 45's beboere, og det liv der udfoldede sig inden for husets rammer, var ligesom huset selv eksemplarisk for Landsforeningen Bedre Byggeskiks værdier og idealer. Både Emma og Marius Pedersen var aktive i flere af de mange foreninger, der skulle (ud)danne, vejlede og opdrage den danske landbefolkning til at blive gode samfundsborgere i den spirende velfærdsstat. Emma Pedersen var uddannet husholdningslærerinde fra Suhrs Husholdningsskole sidst i 1920'erne, og arbejdede som sådan på både Østre Skole og på Holbæk Husholdningsskole, hvor hun virkede fra 1930'erne og næsten 30 år frem. Emma Pedersen bidrog yderligere til folkeoplysningen ved at skrive artikler bl.a. om diabetikerkost.

Marius Pedersen arbejdede som konsulent for flere statslige ministerier og udvalg, og som sådan var han helt konkret med til at opbygge, det vi nu kender som, den danske velfærdsstat. Han var kirkeministeriets konsulent for præstegårde fra 1922-59, han arbejdede lige så længe som konsulent for Statens Jordlovsudvalg, og han var indenrigsministeriets konsulent med socialt boligbyggeri som speciale i 1922-1945. Dertil kom, at Marius Pedersen tegnede et stort antal offentlige bygninger såsom skoler og alderdomshjem. På denne måde blev en del af Vestsjællands udbygning præget af de samme idealer om orden og mådehold i rammerne for det gode liv, som vi ser i Marius Pedersens eget hjem på Bakkekammen 45.

Det folkeoplysende arbejde og Bygmesterskolen
Højskolebevægelsen var en del af det store netværk af folkeoplysende bevægelser, der prægede Danmark i begyndelsen af det 20. århundrede. Arkitekt Ivar Bentsens far Andreas Bentsen havde allerede i 1877 etableret en Håndværkerskole på Vallekilde Højskole, hvor håndværkereleverne foruden tekniske kundskaber kunne modtage en mere åndelig påvirkning og kulturel dannelse. Ivar Bentsen overtog i 1907 ledelsen af Håndværkerskolen efter sin far. Tankerne fra Vallekilde Højskole tog Ivar Bentsen med sig til Holbæk, da han i 1915 oprettede sin egen håndværkerskole: Bygmester-, Snedker og Malerskolen ved Holbæk, eller Bygmesterskolen, som den blev kaldt i daglig tale. På denne måde blev Holbæk og omegn helt central i udviklingen af Landsforeningen Bedre Byggeskiks virksomhed.

Marius Pedersen og Bygmesterskolen
Marius Pedersen var knyttet til miljøet omkring Landsforeningen Bedre Byggeskik i Holbæk fra den allerførste færd. Han var udlært murer og efter ophold på flere tekniske skoler arbejdede han som konduktør, da han i årene 1911-1913 var elev på Vallekilde Håndværkerskole. Her mødte han Ivar Bentsen, og de kom snart til at arbejde sammen; i 1917 blev de kompagnoner. Kort efter etableringen af Bygmesterskolen indgik Marius Pedersen i skolens ledelse, og i 1921 blev han rektor for skolen, efter Ivar Bentsen flyttede sin gerning til Kunstakademiets Arkitektskole i København. Marius Pedersen var rektor for Bygmesterskolen helt til 1940 og fik som sådan afgørende betydning for skolens ideer og udvikling.

Bygmesterskolen og Landsforeningen Bedre Byggeskik
Bygmesterskolen i Holbæk kom til at fungere parallelt med Landsforeningen Bedre Byggeskiks kursusvirksomhed. Begge uddannelser hvilede på det samme ideologiske tankegods fra bl.a. P.V. Jensen-Klints bog, der netop hed Bygmesterskolen (1911), og der var i de første små 15 år et vist sammenfald af personer på de ledende poster. Marius Pedersen var medlem af Landsforeningen Bedre Byggeskiks bestyrelse i årende 1921-1929.  Efterhånden udfoldede der sig omkring Bygmesterskolen et både arkitektonisk og kulturelt miljø helt efter foreningens idealer.

Bygmesterskolen startede i lejede lokaler i et privat beboelseshus på det, der nu er Bakkekammen 50, og i løbet af 1920'erne og 1930'erne blev det egentlige kompleks med hovedbygning og boliger opført - tegnet af Marius Pedersen. Hele kvarteret omkring skolen var præget af tankerne fra Landsforeningen Bedre Byggeskik. Flere af lærerne byggede egne boliger i nabolaget tegnet af Marius Pedersen og Ivar Bentsen. Både lærere og elever deltog i udflugter og hyggeaftner med oplæsninger og foredrag, skellet mellem arbejdsliv og fritidsliv var ikke skarpt - det var en livsstil.

Fra hjem til museum
Efter sin mands død værnede Emma Pedersen om huset og Marius Pedersens eftermæle ved intet at ændre i husets indretning og udseende. Bygningen blev fredet i 2006, og det blev aftalt med Emma Pedersen at Holbæk Museum efter hendes død kunne indrette museum i huset.

Den 12. september 2009 åbnede Holbæk Museum dørene for Danmarks første museum og videncenter for bevægelsen Bedre Byggeskik i huset på Bakkekammen 45, støttet af Nordea-fonden.

Realdania har finansieret konceptudvikling og arkitektonisk gennemgang af bygningen. En gavmild uddeling fra Nordea-fonden på 5 mio. kroner har finansieret selve projektet med at købe bygningen og indrette museum og videncenter. Driften af huset støttes af Holbæk Kommune.

Hus og have er herefter blevet omhyggeligt registreret og renoveret, og hjemmet fremstår nu stort set, som da det blev bygget. Huset er Danmarks eneste interiørmuseum omhandlende Landsforeningen Bedre Byggeskik, og indgår nu i Holbæk Museums bygningshistoriske samling.

Museets folk har bestræbt sig på at bevare hjemmet så intakt som muligt netop for at bibeholde den helt særlige oplevelse, det er at "komme på besøg" i et ægte Bedre Byggeskik-hjem. Som led i forvandlingen fra hjem til museum er mere end 2000 genstande blevet registreret med museumsnummer - lige fra møbler til nips. I forbindelse med projektet er der også indsamlet dokumentationsmateriale i form af interviews, fotos m.m. omhandlende såvel Bakkekammen 45 og dens beboere samt generelle informationer om Landsforeningen Bedre Byggeskik.

Ægteparret Pedersens hjem på Bakkekammen vil i fremtiden danne grundstenen i museets forsknings- og formidlingsarbejde vedrørende Landsforeningen Bedre Byggeskik.

Til Top.

Billede 1
Bakkekammen 45, 2005.

 

 

 

Billede Ny 1
Gavlen på Bakkekammen 45.

 


Billede Ny 2
Stueplan - Bakkekammen 45.

 

 

 

Billede 3
Stuen på Bakkekammen 45 med spisebord og stole tegnet af Marius Pedersen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Billede 5
Haven på Bakkekammen 45, 2005.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Billede 6
Emma, Hanne og Marius Pedersen, 1950'erne.



 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Billede 9
Elever fra Bygmesterskolen på opmålingstur på Fyn. Meddelelser fra Elevforeningen 1927.


 

 


Billede Ny 3
Marius Pedersen og Ivar Bentsen.

Billede 14
Bygmesterskolen startede den første vinter 1915 i spisestuen på Bakkekammen 50.

Billede 15
Elevarbejder fra malerklassen på Bygmesterskolen. Elevskrift fra 1948 og 1949.

 

Billede 17
Daværende museumsleder Lene Floris til kaffe hos Emma Pedersen i 2007.

 

 

 

 

 

 

 

 

Billede 19
En af Holbæk Museums ansatte er ved at registrere genstande på Bakkekammen 45.