Evakueringen fra Dunkerque 1940

(Dette er 3. afsnit i bogen: "Luftkrigen over England i 1940-41" (også kaldet "Slaget om England"). Det var en krig alene mellem England og Tyskland. Luftkrigen var sidste fase af Slaget om Vesteuropa, som Hitler startede den 10. maj 1940. Efter at have besejret Holland, Belgien og Frankrig i maj / juni, fortsatte Hitler med en luftkrig mod England. Den varede til maj 1941. Den tabte han.)

Evakueringen fra Dunkerque 1940

"The Miracle of Dunkirk"

Evakueringen - Operation Dynamo - "reddede" i løbet af 10 dage størstedelen af den engelske hær i 1940 fra enten at måtte overgive sig til tyskerne i Nordfrankrig eller at blive nedkæmpet af den tyske hær.

Evakueringen var blevet nødvendig blot 16 dage efter at Hitler havde startet sit angreb på Vesteuropa den 10. maj 1940.

Allerede 10 dage efter at Hitler havde startet sit angreb, var 1 million allierede (franske, engelske og belgiske) soldater blevet indkredset af den tyske hær i Flandern på grænsen mellem Belgien og Frankrig med "ryggen" mod Den Engelske Kanal. Se evt. kortet herunder.

Efter indkredsningen kunne de allierede styrker kun få de nødvendige forsyninger til at kæmpe videre via den lille franske havneby Dunkerque ved Den Engelske Kanal.

Da det ikke ville kunne lade sig gøre at få tilstrækkelige forsyninger og forstærkninger den vej, havde de allierede styrker nu kun valget mellem at:

overgive sig til tyskerne
kæmpe til sidste mand mod den tyske hær, eller
efterlade al deres udrustning og blive evakueret via Dunkerque.

Den engelske regering besluttede allerede den 23. maj at forsøge at evakuere så mange som muligt af deres egne soldater. Evakueringen startede den 26. maj, og foregik hovedsageligt fra Dunkerque.

Ved en enestående velorganiseret operation lykkedes det i løbet af 10 dage at evakuere over 338.000 allierede soldater fra havnen i Dunkerque og stranden øst for byen.

Evakueringen foregik under konstante tyske luftangreb i dagtimerne.

At det overhovedet havde kunnet lade sig gøre at evakuere så mange allierede soldater fra Flandern skyldtes to ting:

at Hitler med sin tre dages stopordre til sine panserstyrker i Flandern havde hindret panserstyrkerne i at afskære den engelske hær i at nå frem til Dunkerque, og
10 dage med exceptionelt velegnede vejrforhold over Den Engelske Kanal med vindstille vejr, et let dis og regn flere af dagene.

Indledning

Den 10. maj 1940. Tyskland startede sit angreb på Vesteuropa - Holland, Belgien, Frankrig og Luxemburg - den 10. maj 1940.

Se evt. et resumé af hele Forhistorien til angrebet på Vesteuropa: Fra Tysklands samling i 1870'erne, til England og Frankrig erklærer Tyskland krig den 3. september 1939, og Polen, Danmark og Norge besættes af tyskerne.

Den 20. maj 1940 - blot 10 dage senere - var den allierede (belgisk / engelsk / franske) hovedstyrke i Nordfrankrig og Belgien på 1 million mand blevet indkredset af tyskerne i Flandern med "ryggen" mod Den Engelske Kanal. Se evt. kort herunder.

Den allierede hovedstyrke kunne nu kun få nødvendige forsyninger og forstærkninger ad søvejen over Den Engelske Kanal. Dette ville i længden ikke kunne lade sig gøre i tilstrækkeligt omfang.

Se evt. en detaljeret gennemgang af det, der førte frem til indkredsningen Frankrigs fald.

På grund af en tredages stopordre fra Hitler til de tyske panserstyrker undgik den allierede hovedstyrke i de følgende dage at blive afskåret fra Den Engelske Kanal ved en total omringning. En total omringning ville have gjort det umuligt for hovedstyrken at komme ud til kysten ved Den Engelske Kanal.

For detaljer om Hitlers stopordre se Frankrigs fald punktet Stopordren / Hitlers stopordre.

På grund af stopordren lykkedes det derfor en styrke på over 350.000 allierede soldater at undslippe den totale omringning ved at trække ud mod Den Engelske Kanal. De forskansede sig i området omkring den franske havneby Dunkerque.

Den 23. maj 1940 besluttede den engelske regering at beordre den engelske flåde til at evakuere så mange soldater som muligt tilbage til England. Det skulle ske fra den eneste havneby i det indkredsede område, den franske havneby Dunkerque.

Den engelske flåde mente, at den ville være i stand til at evakuere ca. 40.000 soldater af den 1 million allierede soldater, der befandt sig i det indkredsede område, inden alle allierede soldater ville blive nød til at overgive sig på grund af manglende forsyninger.

Ved en enestående operation - beskrevet mere detaljeret i de følgende afsnit - lykkedes det i dagene fra den 26. maj til den 4. juni 1940 at evakuere 338.000 soldater med skibe og små både fra Dunkerque over Den Engelske Kanal til England. Praktisk taget alle engelske soldater (dvs. i praksis sige næsten hele den engelske hær) fra det indkredsede område - knap 200.000 engelske soldater - blev evakueret.

De resterende ca. 650.000 soldater - hovedsageligt franske soldater - af den ca. 1 million, der oprindeligt befandt sig i det nu totalt omringede område, måtte opgive kampen. De blev tyske krigsfanger.

Den 4. juni 1940 havde tyskerne besat hele det indkredsede område i Belgien og Nordfrankrig med havnebyen Dunkerque.

Med besættelsen af Dunkerque var hele Nordfrankrig - nord for floderne Somme og Aisne - nu besat af tyskerne.

To dage efter at tyskerne havde indtaget Dunkerque - den 6. juni - startede de angrebet på Sydfrankrig og Paris. Den operation blev kaldt "Fall Rot" og er beskrevet i afsnittet Frankrigs fald.

Se evt. kortet i .pdf format Dunk4-1.pdf

Evakueringen fra Dunkerque - Operation Dynamo

Den 20. maj 1940 var - som nævnt ovenfor - over en million allierede soldater, herunder hovedparten af den engelske hær - BEF - blevet indkredset i det nordøstligste Frankrig og det belgiske landområde Flandern. Hærstyrken havde på dette tidspunkt ingen muligheder for at kæmpe sig ud af indeslutningen.

Den eneste vej ud for hærstyrken ville være at blive evakueret over Den Engelske Kanal. Den 23. maj besluttede den engelske regering sig for at gøre klar til at evakuere så mange soldater som muligt fra den franske havneby Dunkerque.

Efter at det var besluttet at evakuere den engelske hær fra Dunkerque, fik den engelske flåde samlet alle former for skibe, der var i stand til at sejle de ca. 70 km fra Dunkerque til Dover. De blev organiseret i en stor evakueringsflåde under ledelse af Vice-Admiral Bertram Ramsay. I alt 861 skibe - de fleste meget små skibe - blev skaffet til veje og deltog i evakueringen. Til at hjælpe med evakueringen og til at beskytte evakueringsskibene havde Ramsay bl.a. fået samlet 56 destroyere.

The (second) Miracle of Dunkirk

Den engelske flådeledelse havde - før operationen blev sat i værk - anslået, at det i løbet af nogle dage ville være muligt at evakuere ca. 40.000 soldater fra Dunkerque.

Det lykkedes evakueringsflåden i dagene 26. maj til 4. juni at evakuere 338.000 soldater. 95 % blev evakueret mellem den 28. maj og den 4. juni. Bortset fra nogle få tusinde soldater, der til det sidste fanatisk kæmpede for at forsvare selve evakueringsområdet mod tyskerne, blev alle de allierede soldater, der nåede frem til Dunkerque, evakueret.

Over 600.000 soldater - hovedsagelig franske - nåede ikke frem til Dunkerque og måtte gå i tysk krigsfangenskab.

Hovedårsagen til, at det lykkedes at evakuere så mange, skyldtes det andet mirakel.

Det første mirakel var Hitlers stopordre til sine panserstyrker i dagene 24. - 26. maj. Hitler gav ordren til at standse panserstyrkernes fremrykning i tre dage til trods for den tyske hærledelses ordrer. Det åbnede mulighed for, at de allierede soldater overhovedet kunne komme ud til kysten, se evt. Frankrigs fald.

Det andet mirakel var det for evakueringen usædvanligt fordelagtige vejr. Vejret over Den Engelske Kanal var - selv for årstiden - usædvanlig vindstille i alle evakueringsperiodens ti dage. Det var så roligt, at der alle dagene også kunne evakueres soldater i mange små både direkte fra stranden øst for Dunkerque. De små både blev især brugt til at transportere soldaterne ud til større skibe, som ikke kunne komme ind til stranden. Af det samlede antal evakuerede blev 41 % evakueret direkte fra stranden i små både.

For ikke at være for lette mål for det tyske flyvevåbens angreb, foregik det meste af indskibningen af soldaterne om natten. Om luftangrebene se nedenfor.

Vejret i perioden var ind imellem diset , og det regnede enkelte dage, hvilket hæmmede det tyske flyvevåbens angreb på området. De meget rolige vejrforhold var en stor fordel for de især mange små både, der deltog. Regnen og det disede vejr var en fordel for de større skibe, der derved undgik en del angreb fra det tyske flyvevåben på grund af manglende sigtbarhed.

Farerne på havet

På grund af sin overvældende størrelse - med bl.a. 56 destroyere i området - kunne den engelske flåde - Royal Navy - stort set sikre selve sejlturen over Den Engelske Kanal mod angreb fra den tyske flåde - Kriegsmarine.

På grund af tysk artilleri på den franske kyst ved Calais området og en række minefelter i Den Engelske Kanal kunne evakueringsflåden kun benytte den korteste sejlrute til England i nattetimerne. Den korteste rute, der i praksis kunne benyttes, var på lidt over 70 km (39 sømil).

Den mest benyttede rute, der var på 100 km (55 sømil), var udenfor det tyske kystartilleris rækkevidde. Den forlængede til gengæld sejltiden med et par timer.

De tyske forsøg på at angribe selve evakueringsflåden kom fra fly, ubåde og natangreb med små motortorpedobåde. Royal Navy mistede under disse kampe 6 destroyere. Trods Royal Navy's minestrygning i området, sejlede enkelte evakueringsskibe alligevel på miner, og gik ned.

Resultatet

Det lykkedes stort set at evakuere hele den indkredsede engelske hær - BEF - på knap 200.000 mand - fra Dunkerque. Ulempen ved at evakuere hæren så hovedkulds var, at den måtte efterlade alle våben og køretøjer i Frankrig. Den engelske hær ville i de kommende måneder stort set være ukampdygtig, indtil den havde fået leveret nyt udstyr.

Ved evakueringen havde den engelske hær mistet / efterladt ca. 63.000 køretøjer, 20.000 motorcykler og 2.400 kanoner²⁰⁴. (Churchill har andre tal i sin bog om Anden Verdenskrig²⁰².)

Af de 338.000 evakuerede var der 115.000 franske soldater, der - efter at være kommet til England - blev overført til Frankrig igen til området syd for Somme floden for at kunne kæmpe videre mod tyskerne.

Luftangrebene under evakueringen - RAF Fighter Commands ilddåb

Hitler og chefen for den tyske hærgruppe A general von Rundstedt havde den 24. maj udstedt en stopordre til de tyske panserstyrker, der var ved at totalt omringe hele den allierede hovedstyrke på 1 million mand.

Hitler havde - af taktisk set uigennemtænkte grunde - besluttet, at det tyske flyvevåben - Luftwaffe - og ikke den tyske hærs panserarmékorps - skulle afskære de indkredsede allierede hærenheder fra at komme ud til kysten ved Dunkerque.

Luftwaffes stabschef, general Jeschonnek, anså opgaven for umulig for det tyske flyvevåben. Luftwaffe var under ledelse af Reichsmarschall Hermann Göring, der til gengæld var meget opsat på at løse opgaven.

Luftwaffe udsatte hele evakueringsområdet omkring Dunkerque for heftige bombeangreb især med deres lette Ju 87 Stukas dykbombefly. Problemet for Luftwaffe var, at mange af deres Stukas endnu var stationeret så langt fra Dunkerque, at de ikke kunne deltage i angrebet på evakueringsområdet! Der ud over var indsatsen med fly afhængig af vejret - det var ofte diset, og der var regn et par dage. Endelig kunne flyene ikke bruges effektivt om natten, hvor den største del af indskibningen foregik.

De tyske bombefly blev angrebet af engelske jagerfly fra baser i det sydøstligste England, og måtte derfor beskyttes af egne jagerfly under angrebene.

Det engelske flyvevåben - Royal Air Force (RAF) - havde ansvaret for beskytte evakueringen mod flyangreb fra Luftwaffe. Såvel RAF's Bomber Command, Coastal Command og Fighter Command satte alt, hvad de kunne mobilisere af eskadriller, ind i aktionen.

Til at beskytte evakueringen mod tyske flyangreb satte Fighter Command op til 16 eskadriller jagerfly ind hver dag. På grund af den korte afstand til Dunkerque området blev hele det engelske luftforsvar af evakueringsområdet styret fra Fighter Command Group 11's hovedkvarter i England.

Fra Fighter Commands side blev aktionen ledet af chefen for Group 11 Air Vice-Marshal Keith Park. Fighter Command satte 16 eskadriller af sine jagere af typen Defiant, Hurricane og - for første gang uden for England - Spitfire ind.

En Wing bestående af 4 af de 16 eskadriller var på skift over selve evakueringsområdet. Jagerflyene opererede fra baser i det sydøstlige England, og de havde derfor kun ca. 15 minutters kamptid over selve Dunkerque området før de måtte returnere til England for at tanke op.

Under aktionen var det på grund af afstanden ikke muligt for Group 11 at opretholde radiokontakt med jagerflyene helt fra hovedkvarteret i England. Chefen Keith Park tilbragte derfor i alt ca. 100 timer i sit Hurricane jagerfly over Dunkerque området for at styre indsatsen ved hjælp af radiokommunikation mellem flyene.

De ventende allierede soldater i evakueringsområdet omkring Dunkerque kunne sjældent se Fighter Commands fly, der i lav højde forsøgte at lægge en beskyttende ring om Dunkerque. Soldaterne så oftest kun de Luftwaffe fly, der slap gennem ringen, og de følte sig derfor svigtet af Fighter Command¹¹⁶.

Ved Operation Dynamo mistede det engelske flyvevåben RAF 106 fly, mens tabet for tyskernes Luftwaffe var 133 fly.

Det var kun fly fra det engelske flyvevåben, stationeret i England, der var i stand til at forsvare evakueringsområdet mod de tyske luftangreb.

For første gang uden for England satte Fighter Command deres hurtige Spitfire jagerfly ind i kampen mod Luftwaffe.

Det franske flyvevåben i Nordfrankrig var delvis blevet sat ud af spillet af Luftwaffe allerede den 12. maj. Stort set alle det engelske flyvevåbens lette bombefly i Frankrig var ligeledes gået tabt før evakueringen under angreb på broer over Meuse floden og Albertkanalen.

Forud for evakueringen havde 12 eskadriller af det engelske flyvevåbens jagerfly¹⁰⁴ fra Fighter Command været udstationeret i Frankrig . Efterhånden som det landområde, der var under allieret kontrol, skrumpede ind, blev 9 af de 12 eskadriller flyttet tilbage til England. De resterende 3 eskadriller fra Fighter Command opererede fortsat i området syd for Somme floden indtil kort før Frankrig indgik en fredsaftale med tyskerne den 22. juni 1940.

Om tyskernes efterfølgende angreb på Sydfrankrig, se Frankrigs fald - punktet "Fall Rot".

Litteratur

Anbefalet litteratur se Henvisninger Total litteraturliste se Litteraturliste

En meget detaljeret og meget vel dokumenteret beskrivelse af kampene i Flandern forud for evakueringen og selve evakueringen fra Dunkerque findes i bøgerne:

Hugh Sebag-Montefiore "Dunkirk Fight to the Last Man" fra 2006, den er udgivet som Penguin Book i 2007, og

L.F. Ellis (Major) "The War in France and Flanders" fra 2004

Billeder:

Billeder fra evakueringen se: www.youtube.com søgeord: dunkerque 1940.

Noter

Sidst opdateret

2015-08-12

version 9.11

Kommentarer / spørgsmål: leif.olsen@battleofbritain.dk Se evt. afsnittet

Kommentarer

Mit CV i relation til at skrive om Slaget om Vesteuropa herunder Slaget om England - klik på CV