Nordkap 1994.




 

Tirsdag d. 5/7. Onsdag d. 6/7. Torsdag d. 7/7. Fredag d. 8/7. Lørdag d. 9/7. Søndag d. 10/7.
Mandag d. 11/7. Tirsdag d. 12/7. Onsdag d. 13/7. Torsdag d. 14/7. Fredag d. 15/7. Lørdag d. 16/7.
Søndag d. 17/7. Mandag d. 18/7. Tirsdag d. 19/7. Onsdag d. 20/7. Torsdag d. 21/7. Fredag d. 22/7.

 

Her er en beretning om vores tur til Nordkap i 1994.

Lørdag d. 2/7 kørte vi hjemmefra, to familier i to biler med anhænger. Vi skulle med færgen fra Frederikshavn til Göteborg kl. 03.30.
Vi sejlede med "Stena Jutlandia" en af de store færger som kunne tage over 600 biler.

Søndag d. 3/7
.
Kl. 07.00 ankom vi til Göteborg, Sveriges næststørste by og største havneby, ca. 350.000 indb. Herfra kørte vi med vej nr.E20 mod Mariestad og Örebro. Kl. 15.00 var vi kommet nord for Örebro og Lindesberg. Lidt nord for Lindesberg kørte vi  ind på  campingpladsen i Gusselby. www.camping.se/t03
Dagsetape: 307 km.

 

                                                                            
                        Fra indsejlingen til Göteborg.                                      Campingpladsen i Gusselby.

Mandag d. 4/7. 
Straks fra morgenen var der sol fra en skyfri himmel. Efter morgenmad og pakning af biler var vi klar til at køre videre. Vi kørte gennem store skove med store flotte træer og ved middagstid nåede vi til Gävle og
vej nr. E4 som vi skulle følge hele vejen til Finland. Efter middagspause på et rigtig flot sted som hed "Hagsta Krog" gik det igen mod nord. Kort før Ramvik kørte vi ind på en campingplads som hed Snippen. www.camping.se/y19  Dagsetape 459 km.


                                                                               
       Mellem Gusselby og Gävle.                          Fra campingpladsen Snippen. -  I søen er der rigtig mange fisk.


Tirsdag d. 5/7. 
Også i dag var vi tidlig på benene, flot vejr og skyfri himmel. Kort efter kørte vi over Sandöbroen som engang var verdens største etspandsbro  42 m. over Ångermanelven, som løber under broen. Ångermanelven er 450 km. lang og udspringer nær grænsen til Norge. Skoven var der endnu men nu var træerne ikke så store mere der var også begyndt at komme en del birketræer imellem. Sidst på dagen besluttede vi at køre helt til Haparanda og finde en campingplads der. Ca. kl. 20.00 nåede vi til Sundholmens camping, en tidligere bondegård, indrettet som campingplads, som ligger lidt uden for byen. Her lærte vi første gang myggene at kende, de kom i store sværme, men myggebalsam, jungleolie og røgspiraler holdt dem nogenlunde på afstand. Nu var det lyst hele døgnet så vi gik sent i seng.
Dagsetape: 615 km.


                                                                                  
        Fra campingpladsen kunne man se                                                  Haparanda kirke, bygget af
       over Torne elv til Finland.                                                                 træ og kobberplader. Bygget i 1967
                                                              
                                                                      Til toppen.               


Onsdag d. 6/7.
Da vi havde kørt meget de sidste dage besluttede vi at tage en hviledag. Den brugte vi til at få vekslet penge, proviantere og kigge lidt på byen. Haparanda er grænseby til Finland og ligger ved Torne elvs udløb i Den Botniske bugt og har ca. 3.600 indb. Jernbanestationen er en af Sveriges største, bygget i 1918 og er Sveriges eneste jernbaneforbindelse mod øst. Den har også to sporvidder så den passer til jernbanerne mod øst. Vi besøgte også kirken, som er bygget af kobberplader og træ og vakte både forargelse og forventning, da den blev indviet i 1967 efter den gamle kirke var brændt. Kirken er meget enkelt indrettet og belysningen består af to ringe inden i hinanden med 60 lamper i den lille ring og 120 i den store ring.

                                                                       Til toppen.


Torsdag d. 7/7.                                                         
Tidlig om morgenen kørte vi videre, først over Torne elv til Torneå (Tornio) grænsebyen på den Finske side, den er bygget på en ø i Torne elvs udløb og har ca. 6.500 indb. Efter ca. 15 km. kørte vi nordpå med vej nr. E.75 mod Rovaniemi. Kort før Rovaniemi stod Julemanden (Pukin Paja) i vejsiden og vinkede til os, vi kørte ind til siden for at hilse på ham. det viste sig så at han havde et stort værksted med alt i gaver (Souvenirer). Inde på værkstedet blev der kun spillet julemusik. www.santaclauslive.com


                                                                                 
  Her ved Julemandens værksted var vi  ude og hilse på ham. Han var meget tynd og trængte til noget julemad.
 
Lidt efter kom vi til Rovaniemi, Laplands hovedstad. Her er ca. 35.000 indb. Byen blev total ødelagt og brændt ned til grunden af tyskerne i 1944 under 2. verdenskrig. Byen er siden genopbygget efter tegninger af Anvar Alto.    Elven Kemijoki der løber gennem byen er Finlands længste vandløb 512 km lang, udspringer nær den russiske grænse og rummer 1/4 af Finlands samlede vandkraft.
Lige efter byen krydsede vi polarcirklen (Napapiiri)

                                                                               
 Her holdt vi middagspause bl.a. for at få certifikat fordi vi har krydset Polarcirklen. Her kan man også besøge Julemandens postkontor.

Vi kørte videre mod nord og sidst på eftermiddagen kom vi til byen Tankavara som er en gammel guldgraverby.
Her i det nordlige Skandinavien findes der en del guld i undergrunden, men ikke så meget at en egentlig udvinding kan betale sig, men i Tankavara bliver der hvert år, i august måned, holdt verdensmesterskaber i guldvaskning.
Vi havde også tænkt os at prøve lykken med lidt guldvask, men vi kom for sent.
 
 
                                                                                            
                                     Fra indkørslen til guld byen Tankavara og fra hovedgaden.

  Vi kørte videre og kort efter kom vi til Campingpladsen NÄVERNIEMI LOMAKYLÄ som ligger lige før byen Ivalo. Herfra er der kun 53 km. til den Russiske grænse.
  Her blev vi rigtig overfaldet af myg, de kom i store sværme og vi måtte straks have gang i jungleolie og røgspiraler, men det havde ingen virkning, så vi måtte  have teltet op og gå i dækning der.       
 
                             
                                               Myggene var store og der var mange af dem.
Dagsetape: 418 km.
                                                                       Til toppen.

Fredag d. 8/7.
Næste morgen var det galt igen med myggene, de havde siddet udenfor og ventet hele tiden mens vi sov, og så snart vi stak hovedet udenfor var de parat til at overfalde os. Vi fik pakket i en fart så vi kunne komme væk fra de plagsomme myg. Vi kørte gennem Inari og langs med Inarisøen, som er en af Finlands største søer ca. 1400 km2.
150km lang og 40 km. bred, på det dybeste sted er den 100 m. dyb. I søen er der ca. 3000 små og store øer,
bl.a. Samernes offerø Ukonsaari. Ca. 30 km. Nord for Inari kørte vi med vej nr. 4 mod Karasjok i Norge.
Efter ca. 75 km. gennem et område som kun bestod af lavstammede bjergbirke, nogle buske og rensdyrlav  og ad en vej som kun bestod af små og store bakker, nåede vi til Karigasniemi, grænsen til Norge. Ved middagstid nåede vi til Karasjok. Karasjok er samernes hovedstad, her er ca.3000 indb. hvoraf 80% er samer. Karasjoksamernes dragt har stjerneformet hue med bånd i gult og rødt. Vi holdt middagspause ved et samecenter hvor også samernes parlament ligger.
Vi kørte videre og kunne nu se høje fjelde med sne på toppen, vi kom også forbi en del boder med samisk husflid som de forsøgte at sælge til turisterne. Kort efter kom vi til Lakselv herfra skulle vi følge vej nr. E. 6 det meste af vejen til Norkap.
Sidst på eftermiddagen kom vi til Russenes camping www.russenes.no  her skulle vi bo de næste par dage.
Her var der ingen myg måske var det for koldt der kom også  en iskold vind ude fra fjorden og der var kun 14 gr.    Vi fandt et hjørne med godt læ hvor vi kunne stille teltene op.
Dagsetape: 299 km.
 
                                          
Samerne har deres eget flag.    En bod med souvenirer. - Fjeld med sne. - Porsangerfjorden. -       Norges Flag.

                                                                              Til toppen.

Lørdag d. 9/7.
I dag kørte vi en tur til Hammerfest, verdens nordligste købstad, vejret var koldt og blæsende med en enkelt byge. Turen der var på ca. 80 km. var meget spændende, landskabet var næsten uden vegetation, kun små buske og græs og de små fiskerbyer lå helt nede ved vandet. Vi kørte over Kvalsundbroen som er Norges længste hængebro 525 m. lang.
Hammerfest fik byrettigheder d. 17/7 - 1789 og næringsvej er fiskeindustri, handel og service. Store dele af byen blev ødelagt af brand i 1890, samme år som man fik elektrisk gadebelysning, som den første by i Europa.
Byen blev total raseret og brændt af tyskerne i 1944. Har i dag ca. 9.400 indb.
Midnatssol fra 17/5 - 28/7  og mørketid fra 22/11 - 21/1.
Isbjørnen er byens logo.  Isbjørneklubben kan alle blive medlem af, men kun ved personlig fremmøde.

                                                                                                      
 Isbjørnen, byens logo med Hammerfest i baggrunden.                    Ishavsportalen med byens byvåben på toppen.

Midt på eftermiddagen var vi tilbage på campingpladsen hvor vi begyndte at gøre os klar til turens højdepunkt, turen til Nordkap. Fra campingpladsen er der ca. 80 km. Vi kørte gennem to tunneller inden vi kom til færgen som skulle sejle os til Magerøya, øen hvor Nordkap ligger. Prisen var 160,00 kr. og efter ca. 40 min. var vi i Hånningsvåg.         I lighed med mange andre byer i Vest-finmark, blev Hånningsvåg også brændt ned til grunden i 1944, af tyskerne.
Kl. 20.00 efter 30 km. ankom vi til Nordkap. Prisen var 280,00 kr. for at parkere i to døgn, inkl.. diverse billetter til besøg i Nordkaphallen, bl.a. så vi en film om Nordkap gennem et års forløb.
                                                                        
                                                                      
                                                              Her står vi så på globussens top.

 På Nordkap klippen, som rejser sig 300 m. lodret op over ishavet, er der lavet en underjordisk informationscenter, med cafeteria, supervideograf, restaurant, kapel og posthus. Nordkap har sit eget postnummer N-9764 Nordkap.

                                                                                       
                         Nordkap fra toppen.                                                             Nordkap fra havet.
 
   
                                                                    
 

 Da der var overskyet og koldt og ingen udsigt til at vi kunne se midnatssolen, besluttede vi at køre ned til færgen for at sejle tilbage til fastlandet, men ca. fem minutter over midnat kom solen alligevel gennem skyerne og oplyste havnen og klippesiden.
                                                      
                                     Kl. 23.45                      Kl. 0.05 ved havnen.       Fisketørrestativ.

                                                                          Til toppen.

Søndag d. 10/7.
Da vi først var kommet tilbage fra Nordkap hen på morgenstunden, sov vi til middag. Da vi stod op gjorde vi klar til at køre videre mod Alta. Først kom vi op over "Sennalandet" et stort fladt plateau 385 moh. med næsten ingen vegetation, der gror kun lave buske og noget græs, området strækker sig næsten hele vejen mellem Russenes og Alta.                                                           
  
      Sennalandet.

I Alta kørte vi med vej nr. 93, mod Kautokeino. Det første stykke gennem en smal kløft var utrolig flot, derefter blev området mere fladt, der groede kun små buske og græs. Langs vejen var der også en del søer og vandhuller.

                                                                        
                                                         Det første stykke fra Alta mod Kautokeino.

Efter ankomst til Kautokeino besøgte vi Juel´s sølvsmedie, sølvsmykkerne var meget flotte og noget specielle. Bygningerne var også noget specielle og lavet sådan at de faldt sammen med naturen.
Kautokeino, (Grovdageaidnu) som den hedder på samisk, hvilket betyder midtvejs, er en by med ca. 2000 indb. og ca. 60.000 rener. Kautokeino kommune er Norges største 9.687 km2. og kun 3000 indb. Til sammenligning kan nævnes at Sjælland er på 7.543 km2. og her er 1.973.108 mill. indb.  Kautokeino er centrum for samisk husflid, kunsthåndværk, brugskunst og sølvsmedier. Her er samedragten  særlig smuk.
Derefter kørte vi til Kautokeino camping for overnatning. Myggene var klar straks vi stod ud af bilerne og overfaldt os i store sværme, nok det værste myggeoverfald på hele turen.
Dagsetape ca. 224 km.
                                                                          Til toppen.

Mandag d. 11/7.
Vi stod tidlig op og pakkede, men myggene var der allerede så det gik hurtig med at komme af sted. Vi kørte mod grænsen til Finland og gennem byerne Hetta-Enontekjö, Palojoensuu og til Karesuvanto. Her krydsede vi Muonio elven til Karesuando, som ligger på den svenske side af elven. Muoni elven, danner sammen med Torne elv, grænse til Sverige og er 470 km. lang. Vi fulgte nu vej nr. 88 mod Kiruna.
Kl. 15.00 var vi i Kiruna, som er Sveriges nordligste købstad og mineby med store forekomster af jernmalm. Efter nogen søgen fandt vi en campingplads "Radhusbyn Ripan"
Efter at have kørt i overskyet vejr og lidt regn hele dagen,  var det nu klaret op med en del sol, myggene var der heller ikke mange af, så vi kunne nyde en dejlig aften med sol og en rigtig flot udsigt.
Dagsetape ca. 337 km.
                                                                            Til toppen.

Tirsdag d. 12/7.
En af de planlagte oplevelser var et besøg i Kirunaminen. Der var rundvisning fire gange om dagen og man blev kørt ind i minen i særlige busser. Vi fik billetter til kl. 12.00.
Minen i Kiruna er en af verdens største og der er ca. 400 km. asfalteret vej inde i den. Slaggebjergene udenfor minen er så store at man kunne bygge en fire meter bred vej fra Kiruna til Rom.
Tre kilometer inde i minen var der en besøgsminegang hvor vi fik demonstreret hvad de store maskiner kunne lave. Der var også et museum med gammelt mineudstyr og sjældne fund.
Inden vi blev kørt ud fik vi lov til at tage al den jernmalm vi havde lyst til, turisterne tager hvert år ca. 30 tons jernmalm med hjem som souvenir.
Der er ca. 490 ansatte i minen, som arbejder i to skift á otte timer, hver nat sprænges der. Malmen køres væk i en gummiged "Toro 500" som kan tage 15 tons i hver skovlfuld. En m3. malm vejer fire tons.
Hvert døgn sendes tretten togsæt med malm til Narvik. Hvert tog har 52 vogne á 80 tons eller 4160 tons pr. tog det bliver i alt 54.080 tons i døgnet. Et tons malm koster 150,00 kr. i 1994 priser.
 

                                                                              
           Fra torvet med malmminen i baggrunden.                                       Minebussen.

Efter besøget i minen var det tid at komme videre, vi havde i forvejen pakket bilerne og var klar til at køre. Vi kørte mod Narvik ad vejen langs malmbanen, en ikke særlig imponerende vej, hvad asfalt angår, fuld af huller og flere steder var 40 km/t. hurtig nok, til gengæld var der en storslået og flot natur.
Ved grænsen til Norge var området fuldstændig bart, kun noget mos mellem stenene, alligevel lå der en del fritidshuse i området.
 
                                                                                    
        Et sted mellem Kiruna og grænsen til Norge.                                    Ved grænsen til Norge.

Kort efter nåede vi igen vej E.6 som vi nu skulle følge helt til Göteborg.
Ca. 40 km. syd for Narvik kørte vi ind på campingpladsen i Ballangen  www.ballangencamping.com 
Dagsetape Ca. 174 km.
                                                                         Til toppen.

Onsdag d. 13/7.
Da vi havde kørt en del de sidste dage tog vi en hviledag. Vi skulle bl.a. have ordnet lidt valuta, købt ind og vasket tøj. Straks fra morgenen var det overskyet og midt på formiddagen begyndte det at regne.

                                                                       
                                                                 Campingpladsen i Ballangen.

                                                                            Til toppen.
Torsdag d. 14/7.
Det havde regnet hele natten og efter morgenkaffen pakkede vi vores våde telt sammen og fortsatte sydpå. Kort efter kom vi til Skarberget hvorfra vi skulle sejle over Tysfjorden til Bognes en sejltur på ca. 30 min. Tysfjorden er Norges dybeste fjord og hvert år overvintrer der en del Spækhuggere.
  
                                                                    
             En af færgerne ved færgehavnen i Skarberget.              Udsigten ved Ulvsvåg og Sommarset.

Efter sejlturen og hele vejen til Fauske, kørte vi gennem en del tunneller, ca. 20 hvoraf den længste var 4070 m. lang og de korteste var omkring 600 m. Den samlede længde på tunnellerne, som vi kørte gennem i dag, var
27,9 km. På et tidspunkt var der også en betalingssted, og vi måtte betale 55,00 kr. for at køre på denne vejstrækning. Efter byen Fauske kørte vi over Saltfjeld,  et stort fladt plateau, som ligger ca. 692 moh.              Sidst på eftermiddagen, passerede vi polarcirklen.

                                                                            
                           Centret ved polarcirklen.                                 Fra området ved polarcirklen.

Efter et ophold ved polarcirklen, kørte vi videre til campingpladsen ved Bech´s motor hotel i Mo i Rana.
Dagsetape ca. 341 km.
                                                                      Til toppen.

Fredag d. 15/7.
Dagen startede med sol fra en næsten skyfri himmel.
Mo i Rana er en by med ca. 10.000 indb. station på nordlandsbanen og ernærer sig hovedsagelig ved jernindustri. Fra campingpladsen havde vi udsigt til store smelteovne og jernstøberier.
I dag skulle vi besøge Svartisen, Norges næststørste isbræ, som ligger i Saltfjeld - Svartisen nationalpark. Isbræen har hele 60 bræarme, den vi besøgte hedder Østerdalsisen.
Svartisen er en ca. 2500 år gammel isbræ på ca. 500 km2. eller på størrelse med Bornholm. Isen ligger fra 100 moh. til 1600 moh. og er dermed Norges lavest beliggende isbræ, består af to svagt hvælvede skjolde, vestisen og østisen.
Isens vandring er aldrig målt, men den trækker sig tilbage med ca. 70 m. om året selv om der falder 10 - 15 meter sne om året på bræplateauet.
For at komme ud til isbræen skulle vi sejle over en sø, en sejltur på ca. 20 min. og  Ca. 55,00 kr. og derefter en gåtur på ca. en kilometer, op ad en meget stenet sti, før vi kunne se isen.

                                                     
                                                                      Svartisen.

Tilbage på campingpladsen nåede vi lige at få aftensmaden spist inden der kom nogle rigtig store regnbyger, både med lyn og torden, sådan blev det ved hele natten.

                                                                    Til toppen.

Lørdag d. 16/7.
Regn i stride strømme, vi spiste morgenmad i køkkenet på campingpladsen, senere var vi i byen for at proviantere.
Ca. kl. 11.00 pakkede vi vores drivvåde 400,00 kroners telt sammen. Inde i teltet var det tørt, der var ikke kommet en eneste vanddråbe ind selvom der nærmest havde været skybrud hele natten.
Vi kørte nu videre mod næste mål Trondheim. På vejen kom vi forbi Laksfossen, en ikke så høj vandfald, men med stor vandmængde.
Sidst på dagen var det tid at finde en campingplads, den fandt vi i Steinkjer. www.rv17.no/guldbergaunet  regnen var næsten hørt op og der kom kun nogle småbyger.
Dagsetape ca. 369 km.
                                                                     Til toppen.

Søndag d. 17/7.
Også lidt småregn til morgenkaffen, rundt om på pladsen, var der opstillet borde med tag over og grill i midten, her kunne vi sidde i tørvejr. Vi pakkede vores halv våde telte og omkring middag ankom vi til Trondheim.
Trondheim er en by med ca. 140.000 indb. og kan i 1997 fejre sit 1000 års jubilæum. Havn med stor eksport af træ og fisk. Domkirke fra 1100 tallet.
Vi gik en tur i den gamle bydel og så bl.a. den gamle bybro, som tidligere var eneste adgang til byen. Den første bro blev bygget i 1681, ved hver ende var der toldhus og bønderne måtte betale told af de varer de bragte til torvet. Broen er renoveret flere gange. Vi så "Bryggene" som de gamle pakhuse langs Nidelven kaldes, pakhusene stammer fra 1700 tallet.
Vi var også i Domkirken "Nidarosdomen" som er en af nordens største bygningsværker fra middelalderen. Kirken er 102 m. lang, 50 m. bred og 21 m. høj. Kirken er påbegyndt i år 1070 og bygget af norsk klæbersten. Rejst over Olav den Helliges grav. Kirken er flere gange hærget af brand, men hver gang genopbygget, det meste i gotisk stil, men den ældste del omkring tværskibet i romansk stil.
Vestfronten er kirkens hovedfacade og er prydet med tre rækker statuer med bibelske motiver og Norske konger og biskopper.
I Munkegata ligger Stiftsgården, nordens største træbygning, tilhører kongefamilien og bruges ved deres besøg i Trondheim.

                                                         
                              Den gamle bybro.         Bryggene langs Nidelven.          Nidarosdomen.

Efter besøget i Trondheim fortsatte vi sydpå, over Dovrefjeld til Otta, som ligger i den nordligste ende af Gudbrandsdalen. Her kørte vi med vej nr.55 til campingpladsen Nordal Turistcenter  www.nordalturistsenter.no   som ligger i Lom.
Overfor campingpladsen ligger Fossheim Steinsenter  www.fossheimsteinsenter.no  (gratis adgang), som er et besøg værd, her findes rigtig mange ting lavet af sten, mest af norske sten.
Dagsetape ca. 429 km.

                                                                      
                                                                   Campingpladsen i Lom.

                                                                            Til toppen.
 

Mandag d. 18/7.
I dag skinnede solen fra en skyfri himmel. Efter en rundtur i byen og et besøg i Fossheim Steinsenter, kørte vi en tur op over Sognefjeld med Norges højeste fjeldvej  1434 moh. her er der sne hele året vi parkerede ved Sognefjeld Turisthytte og gik i gang med  en lille sneboldkamp.

                                                                                           
              Ved Sognefjeld Turisthytte.                                            På vej til Sognefjeld kørte vi gennem Lejrdalen.

                                                                             Til toppen.
 
Tirsdag d. 19/7.
Ved middagstid pakkede vi og kørte videre, solen stod højt på himlen og der var 35 gr. varme. Vi kørte tilbage ad vej nr.55 gennem Ottadalen til Otta og her igen med vej E.6 mod Göteborg.
Otta ligger i den nordlige ende af Gudbrandsdalen. Gudbrandsdalen er Norges længste dal. Den begynder vest for Dovrefjeld 612 moh. og ender 203 km. længere sydpå, 490 m. lavere, i nordenden af søen Mjøsa. Sydenden er bred, skovklædt og med en del landbrug, mod nord snæver med flere sidedale mod vest.
En af de smukkeste dale i Norge.
 Norge er kendt for sine stavkirker, så da vi kom til Ringebu kørte vi ind for at se kirken. Ringebu stavkirke er en af Norges kun 24 bevarede stavkirker, den er fra år 1270. Altertavlen er lavet af Johannes Skråstad i år 1686. Et nyt barokorgel blev sat op i 1982 bygget af Åkermanm og Lund.
                                                                    
                                                                     Ringebu Stavkirke.       

Sidst på eftermiddagen kom vi til Brøttum camping som ligger lidt syd for Lillehammer.
Dagsetape ca. 180 km.
                                                                       Til toppen.

Onsdag d. 20/7.
Lillehammer er en kendt turistby med ca. 20.000 indb. På Maihaugen findes et kendt hjemstavnsmuseum. Byen ligger ud til søen Mjøsa, som er Norges største sø. Søen er 366 km2.  449 m. dyb, 15 km. bred  og 100 km. lang.
På grund af den nylig overståede vinterolympiade, besøgte vi Lillehammer for at se de nye, olympiske,  idrætsanlæg og de store nye sportshaller. Bl.a. Håkons hallen 127 m. lang, 107 m. bred og 40 m. høj, og kan rumme 10.000 tilskuere. De store skihopanlæg med plads til 37.000 tilskuere. Fra toppen af hopbakkerne var der en flot udsigt over Gudbrandsdalen.
 
                                                                                             
   Gudbrandsdalen set fra hopbakken i Lillehammer.                             Gudbrandsdalen set fra Ringebu Stavkirke.

                                                                          Til toppen.

Torsdag d. 21/7.
En flot dag med masser af sol. Vi pakkede vores ting for at køre til turens sidste mål, Oslo. I Hammar gjorde vi et kort stop for at se den kæmpestore Olympiahal "Vikingeskibet". Hallen er meget stor, dens totale volumen er på
350.000 m3 og der er plads til 18.000 tilskuere. Hallen er 250 m. lang 110 m. bred og 36 m. høj.

                                                                 
                                                      Hammar Olympiahal "Vikingeskibet"

Sidst på eftermiddagen ankom vi til Oslo. Oslo er en betalingsby og det kostede 11,00 kr.  at køre ind i byen. Derefter kørte vi til, måske Norges bedste campingplads,  Bogstad Camping. www.bogstadcamping.no  som ligger  i nærheden af den kendte skihopbakke,  Holmenkollen.  Om aftenen kørte vi op til Holmenkollen for bl.a. at nyde udsigten over Oslo.
Dagsetape ca. 183 km.

                                                                              
            Fra campingpladsen, som ligger midt i et boligområde.         Udsigten fra Holmenkollen.

                                                                         Til toppen.

Fredag d. 22/7.
I dag, vores sidste feriedag, tog vi på besøg i Oslo.
Oslo er Norges hovedstad og største by, har ca. 500.000 indb. Oslo hed fra 1624 - 1924 Kristiania og er grundlagt
i år 1050 af Harald Hårdråde. Er landets betydeligste industri, handels og  søfartsby og landets vigtigste trafikknudepunkt.
 
Efter at have parkeret i et parkeringshus, gik vi en tur ind i byen. Først besøgte vi Kongeslottet, lidt kedelig fordi hele slottet var pakket ind i plastic pga. malearbejde. Vi fik set vagtskiftet, noget anderledes end vi kender hjemmefra, vi fandt også ud af at vagterne ikke er de største der findes.
Derefter en tur igennem den kendte hovedgade Karl Johan gade.
 
                                                                       
                Slottet pakket ind i plastik.                 Små vagtposter?                        Karl Johan Gade.
 
Derefter kørte vi til Kon-Tiki Museet som ligger på Bygdøy, en halvø i Oslofjorden. Kon-Tiki museet skildrer Nordmanden Thor Heyerdal´s færd over Stillehavet i 1947, på en tømmerflåde  med navnet Kon-Tiki og hans færd over Atlanterhavet i en sivbåd, Ra 2, i 1970. Tømmerflåden og sivbåden er begge udstillet.
På halvøen Bygdøy findes også en del andre museer, bl.a. et frilandsmuseum.
 
                                                                      
                                Tømmerflåden Kon-Tiki.                                 Sivbåden Ra 2.
 
Vi kørte tilbage til campingpladsen og begyndte at pakke for sidste gang på denne tur. Kl. 13.50 var vi klar til at køre videre. Vi skulle være ved færgen i Göteborg kl. 23.00 så vi havde god tid.
 
Vi passerede Svinesundbroen, grænsen til Sverige, kl. 16.00 og aftensmaden spiste vi, på en rasteplads,  et sted i Sverige.
Dagsetape ca. 340 km.
                                                               

Vi nåede færgen i god tid og kl. 02.50 var vi igen i Danmark og kl. 08.30 var vi hjemme efter en lang og meget vellykket tur.
Dagsetape ca. 267 km.

Vi havde kørt 6.306 km.
brugt 465 l. benzin - 13,5 km/l.
Bil -  Audi 80 1,6  årg. 1976.
Trailer - Camp-let GT 1989 som bagagevogn med teltet aftaget.
Kørt gennem tunneller i alt 50,5 km.

                                                                   Til toppen.