Her er en beretning om vores tur til Nordkap i 1994. Lørdag d. 2/7 kørte vi hjemmefra, to
familier i to biler med anhænger. Vi skulle med færgen fra
Frederikshavn til Göteborg kl. 03.30. |
Fra indsejlingen til Göteborg. Campingpladsen i Gusselby. |
Mandag d. 4/7. Straks fra morgenen var der sol fra en skyfri himmel. Efter morgenmad og pakning af biler var vi klar til at køre videre. Vi kørte gennem store skove med store flotte træer og ved middagstid nåede vi til Gävle og vej nr. E4 som vi skulle følge hele vejen til Finland. Efter middagspause på et rigtig flot sted som hed "Hagsta Krog" gik det igen mod nord. Kort før Ramvik kørte vi ind på en campingplads som hed Snippen. www.camping.se/y19 Dagsetape 459 km. |
|
Tirsdag d. 5/7. Også i dag var vi tidlig på benene, flot vejr og skyfri himmel. Kort efter kørte vi over Sandöbroen som engang var verdens største etspandsbro 42 m. over Ångermanelven, som løber under broen. Ångermanelven er 450 km. lang og udspringer nær grænsen til Norge. Skoven var der endnu men nu var træerne ikke så store mere der var også begyndt at komme en del birketræer imellem. Sidst på dagen besluttede vi at køre helt til Haparanda og finde en campingplads der. Ca. kl. 20.00 nåede vi til Sundholmens camping, en tidligere bondegård, indrettet som campingplads, som ligger lidt uden for byen. Her lærte vi første gang myggene at kende, de kom i store sværme, men myggebalsam, jungleolie og røgspiraler holdt dem nogenlunde på afstand. Nu var det lyst hele døgnet så vi gik sent i seng. Dagsetape: 615 km. |
|
|
|
Her ved Julemandens værksted var vi ude og hilse på ham. Han var meget tynd og trængte til noget julemad. |
Lidt efter kom vi til Rovaniemi, Laplands
hovedstad. Her er ca. 35.000 indb. Byen blev total ødelagt og brændt
ned til grunden af tyskerne i 1944 under 2. verdenskrig. Byen er
siden genopbygget efter tegninger af Anvar Alto.
Elven Kemijoki der løber gennem byen er Finlands længste vandløb 512
km lang, udspringer nær den russiske grænse og rummer 1/4 af
Finlands samlede vandkraft. Lige efter byen krydsede vi polarcirklen (Napapiiri) |
Her holdt vi middagspause bl.a. for at få certifikat fordi vi har krydset Polarcirklen. Her kan man også besøge Julemandens postkontor. |
Vi kørte videre mod nord og sidst på eftermiddagen kom vi til byen Tankavara som er en gammel guldgraverby. Her i det nordlige Skandinavien findes der en del guld i undergrunden, men ikke så meget at en egentlig udvinding kan betale sig, men i Tankavara bliver der hvert år, i august måned, holdt verdensmesterskaber i guldvaskning. Vi havde også tænkt os at prøve lykken med lidt guldvask, men vi kom for sent. |
Fra indkørslen til guld byen Tankavara og fra hovedgaden. Vi kørte videre og kort efter kom vi til Campingpladsen NÄVERNIEMI LOMAKYLÄ som ligger lige før byen Ivalo. Herfra er der kun 53 km. til den Russiske grænse. Her blev vi rigtig overfaldet af myg, de kom i store sværme og vi måtte straks have gang i jungleolie og røgspiraler, men det havde ingen virkning, så vi måtte have teltet op og gå i dækning der. Myggene var store og der var mange af dem. Dagsetape: 418 km. Til toppen. |
Fredag d. 8/7. Næste morgen var det galt igen med myggene, de havde siddet udenfor og ventet hele tiden mens vi sov, og så snart vi stak hovedet udenfor var de parat til at overfalde os. Vi fik pakket i en fart så vi kunne komme væk fra de plagsomme myg. Vi kørte gennem Inari og langs med Inarisøen, som er en af Finlands største søer ca. 1400 km2. 150km lang og 40 km. bred, på det dybeste sted er den 100 m. dyb. I søen er der ca. 3000 små og store øer, bl.a. Samernes offerø Ukonsaari. Ca. 30 km. Nord for Inari kørte vi med vej nr. 4 mod Karasjok i Norge. Efter ca. 75 km. gennem et område som kun bestod af lavstammede bjergbirke, nogle buske og rensdyrlav og ad en vej som kun bestod af små og store bakker, nåede vi til Karigasniemi, grænsen til Norge. Ved middagstid nåede vi til Karasjok. Karasjok er samernes hovedstad, her er ca.3000 indb. hvoraf 80% er samer. Karasjoksamernes dragt har stjerneformet hue med bånd i gult og rødt. Vi holdt middagspause ved et samecenter hvor også samernes parlament ligger. Vi kørte videre og kunne nu se høje fjelde med sne på toppen, vi kom også forbi en del boder med samisk husflid som de forsøgte at sælge til turisterne. Kort efter kom vi til Lakselv herfra skulle vi følge vej nr. E. 6 det meste af vejen til Norkap. Sidst på eftermiddagen kom vi til Russenes camping www.russenes.no her skulle vi bo de næste par dage. Her var der ingen myg måske var det for koldt der kom også en iskold vind ude fra fjorden og der var kun 14 gr. Vi fandt et hjørne med godt læ hvor vi kunne stille teltene op. Dagsetape: 299 km. |
Samerne har deres eget flag. En bod med souvenirer. - Fjeld med sne. - Porsangerfjorden. - Norges Flag. Til toppen. |
Lørdag d. 9/7. I dag kørte vi en tur til Hammerfest, verdens nordligste købstad, vejret var koldt og blæsende med en enkelt byge. Turen der var på ca. 80 km. var meget spændende, landskabet var næsten uden vegetation, kun små buske og græs og de små fiskerbyer lå helt nede ved vandet. Vi kørte over Kvalsundbroen som er Norges længste hængebro 525 m. lang. Hammerfest fik byrettigheder d. 17/7 - 1789 og næringsvej er fiskeindustri, handel og service. Store dele af byen blev ødelagt af brand i 1890, samme år som man fik elektrisk gadebelysning, som den første by i Europa. Byen blev total raseret og brændt af tyskerne i 1944. Har i dag ca. 9.400 indb. Midnatssol fra 17/5 - 28/7 og mørketid fra 22/11 - 21/1. Isbjørnen er byens logo. Isbjørneklubben kan alle blive medlem af, men kun ved personlig fremmøde. |
Isbjørnen, byens logo med Hammerfest i baggrunden. Ishavsportalen med byens byvåben på toppen. Midt på eftermiddagen var vi tilbage på campingpladsen hvor vi begyndte at gøre os klar til turens højdepunkt, turen til Nordkap. Fra campingpladsen er der ca. 80 km. Vi kørte gennem to tunneller inden vi kom til færgen som skulle sejle os til Magerøya, øen hvor Nordkap ligger. Prisen var 160,00 kr. og efter ca. 40 min. var vi i Hånningsvåg. I lighed med mange andre byer i Vest-finmark, blev Hånningsvåg også brændt ned til grunden i 1944, af tyskerne. Kl. 20.00 efter 30 km. ankom vi til Nordkap. Prisen var 280,00 kr. for at parkere i to døgn, inkl.. diverse billetter til besøg i Nordkaphallen, bl.a. så vi en film om Nordkap gennem et års forløb. Her står vi så på globussens top. På Nordkap klippen, som rejser sig 300 m. lodret op over ishavet, er der lavet en underjordisk informationscenter, med cafeteria, supervideograf, restaurant, kapel og posthus. Nordkap har sit eget postnummer N-9764 Nordkap. Nordkap fra toppen. Nordkap fra havet. |
|
Da der var overskyet og koldt og ingen udsigt til at vi kunne se midnatssolen, besluttede vi at køre ned til færgen for at sejle tilbage til fastlandet, men ca. fem minutter over midnat kom solen alligevel gennem skyerne og oplyste havnen og klippesiden. Kl. 23.45 Kl. 0.05 ved havnen. Fisketørrestativ. Til toppen. |
Søndag d. 10/7. Mandag d. 11/7. |
Fra torvet med malmminen i baggrunden. Minebussen. Efter besøget i minen var det tid at komme videre, vi havde i forvejen pakket bilerne og var klar til at køre. Vi kørte mod Narvik ad vejen langs malmbanen, en ikke særlig imponerende vej, hvad asfalt angår, fuld af huller og flere steder var 40 km/t. hurtig nok, til gengæld var der en storslået og flot natur. Ved grænsen til Norge var området fuldstændig bart, kun noget mos mellem stenene, alligevel lå der en del fritidshuse i området. |
Et sted mellem Kiruna og grænsen til Norge. Ved grænsen til Norge. Kort efter nåede vi igen vej E.6 som vi nu skulle følge helt til Göteborg. Ca. 40 km. syd for Narvik kørte vi ind på campingpladsen i Ballangen www.ballangencamping.com Dagsetape Ca. 174 km. Til toppen. Onsdag d. 13/7. Da vi havde kørt en del de sidste dage tog vi en hviledag. Vi skulle bl.a. have ordnet lidt valuta, købt ind og vasket tøj. Straks fra morgenen var det overskyet og midt på formiddagen begyndte det at regne. Campingpladsen i Ballangen. Til toppen. Torsdag d. 14/7. Det havde regnet hele natten og efter morgenkaffen pakkede vi vores våde telt sammen og fortsatte sydpå. Kort efter kom vi til Skarberget hvorfra vi skulle sejle over Tysfjorden til Bognes en sejltur på ca. 30 min. Tysfjorden er Norges dybeste fjord og hvert år overvintrer der en del Spækhuggere. En af færgerne ved færgehavnen i Skarberget. Udsigten ved Ulvsvåg og Sommarset. Efter sejlturen og hele vejen til Fauske, kørte vi gennem en del tunneller, ca. 20 hvoraf den længste var 4070 m. lang og de korteste var omkring 600 m. Den samlede længde på tunnellerne, som vi kørte gennem i dag, var 27,9 km. På et tidspunkt var der også en betalingssted, og vi måtte betale 55,00 kr. for at køre på denne vejstrækning. Efter byen Fauske kørte vi over Saltfjeld, et stort fladt plateau, som ligger ca. 692 moh. Sidst på eftermiddagen, passerede vi polarcirklen. Centret ved polarcirklen. Fra området ved polarcirklen. Efter et ophold ved polarcirklen, kørte vi videre til campingpladsen ved Bech´s motor hotel i Mo i Rana. Dagsetape ca. 341 km. Til toppen. |
Fredag d. 15/7. Dagen startede med sol fra en næsten skyfri himmel. Mo i Rana er en by med ca. 10.000 indb. station på nordlandsbanen og ernærer sig hovedsagelig ved jernindustri. Fra campingpladsen havde vi udsigt til store smelteovne og jernstøberier. I dag skulle vi besøge Svartisen, Norges næststørste isbræ, som ligger i Saltfjeld - Svartisen nationalpark. Isbræen har hele 60 bræarme, den vi besøgte hedder Østerdalsisen. Svartisen er en ca. 2500 år gammel isbræ på ca. 500 km2. eller på størrelse med Bornholm. Isen ligger fra 100 moh. til 1600 moh. og er dermed Norges lavest beliggende isbræ, består af to svagt hvælvede skjolde, vestisen og østisen. Isens vandring er aldrig målt, men den trækker sig tilbage med ca. 70 m. om året selv om der falder 10 - 15 meter sne om året på bræplateauet. For at komme ud til isbræen skulle vi sejle over en sø, en sejltur på ca. 20 min. og Ca. 55,00 kr. og derefter en gåtur på ca. en kilometer, op ad en meget stenet sti, før vi kunne se isen. Svartisen. Tilbage på campingpladsen nåede vi lige at få aftensmaden spist inden der kom nogle rigtig store regnbyger, både med lyn og torden, sådan blev det ved hele natten. Til toppen.
Lørdag d.
16/7. Søndag d. 17/7. |
Mandag d. 18/7. I dag skinnede solen fra en skyfri himmel. Efter en rundtur i byen og et besøg i Fossheim Steinsenter, kørte vi en tur op over Sognefjeld med Norges højeste fjeldvej 1434 moh. her er der sne hele året vi parkerede ved Sognefjeld Turisthytte og gik i gang med en lille sneboldkamp. Ved Sognefjeld Turisthytte. På vej til Sognefjeld kørte vi gennem Lejrdalen. Til toppen. |
Tirsdag d. 19/7. Ved middagstid pakkede vi og kørte videre, solen stod højt på himlen og der var 35 gr. varme. Vi kørte tilbage ad vej nr.55 gennem Ottadalen til Otta og her igen med vej E.6 mod Göteborg. Otta ligger i den nordlige ende af Gudbrandsdalen. Gudbrandsdalen er Norges længste dal. Den begynder vest for Dovrefjeld 612 moh. og ender 203 km. længere sydpå, 490 m. lavere, i nordenden af søen Mjøsa. Sydenden er bred, skovklædt og med en del landbrug, mod nord snæver med flere sidedale mod vest. En af de smukkeste dale i Norge. Norge er kendt for sine stavkirker, så da vi kom til Ringebu kørte vi ind for at se kirken. Ringebu stavkirke er en af Norges kun 24 bevarede stavkirker, den er fra år 1270. Altertavlen er lavet af Johannes Skråstad i år 1686. Et nyt barokorgel blev sat op i 1982 bygget af Åkermanm og Lund. Ringebu Stavkirke. Sidst på eftermiddagen kom vi til Brøttum camping som ligger lidt syd for Lillehammer. Dagsetape ca. 180 km. Til toppen. |
Onsdag d. 20/7. Lillehammer er en kendt turistby med ca. 20.000 indb. På Maihaugen findes et kendt hjemstavnsmuseum. Byen ligger ud til søen Mjøsa, som er Norges største sø. Søen er 366 km2. 449 m. dyb, 15 km. bred og 100 km. lang. På grund af den nylig overståede vinterolympiade, besøgte vi Lillehammer for at se de nye, olympiske, idrætsanlæg og de store nye sportshaller. Bl.a. Håkons hallen 127 m. lang, 107 m. bred og 40 m. høj, og kan rumme 10.000 tilskuere. De store skihopanlæg med plads til 37.000 tilskuere. Fra toppen af hopbakkerne var der en flot udsigt over Gudbrandsdalen. |
Gudbrandsdalen set fra hopbakken i Lillehammer. Gudbrandsdalen set fra Ringebu Stavkirke. Til toppen. |
Torsdag d. 21/7. En flot dag med masser af sol. Vi pakkede vores ting for at køre til turens sidste mål, Oslo. I Hammar gjorde vi et kort stop for at se den kæmpestore Olympiahal "Vikingeskibet". Hallen er meget stor, dens totale volumen er på 350.000 m3 og der er plads til 18.000 tilskuere. Hallen er 250 m. lang 110 m. bred og 36 m. høj. Hammar Olympiahal "Vikingeskibet" |
Sidst på eftermiddagen ankom vi til Oslo. Oslo er en betalingsby og det kostede 11,00 kr. at køre ind i byen. Derefter kørte vi til, måske Norges bedste campingplads, Bogstad Camping. www.bogstadcamping.no som ligger i nærheden af den kendte skihopbakke, Holmenkollen. Om aftenen kørte vi op til Holmenkollen for bl.a. at nyde udsigten over Oslo. Dagsetape ca. 183 km. Fra campingpladsen, som ligger midt i et boligområde. Udsigten fra Holmenkollen. Til toppen. |
Fredag d. 22/7. I dag, vores sidste feriedag, tog vi på besøg i Oslo. Oslo er Norges hovedstad og største by, har ca. 500.000 indb. Oslo hed fra 1624 - 1924 Kristiania og er grundlagt i år 1050 af Harald Hårdråde. Er landets betydeligste industri, handels og søfartsby og landets vigtigste trafikknudepunkt. |
Efter at have parkeret i et parkeringshus, gik vi
en tur ind i byen. Først besøgte vi Kongeslottet, lidt kedelig fordi
hele slottet var pakket ind i plastic pga. malearbejde. Vi fik set
vagtskiftet, noget anderledes end vi kender hjemmefra, vi fandt også
ud af at vagterne ikke er de største der findes. Derefter en tur igennem den kendte hovedgade Karl Johan gade. |
Slottet pakket ind i plastik. Små vagtposter? Karl Johan Gade. |
Derefter kørte vi til Kon-Tiki Museet som ligger
på Bygdøy, en halvø i Oslofjorden. Kon-Tiki museet skildrer Nordmanden Thor
Heyerdal´s færd over Stillehavet i 1947, på en tømmerflåde med
navnet Kon-Tiki og hans færd over Atlanterhavet i en sivbåd, Ra 2, i
1970. Tømmerflåden og sivbåden er begge udstillet. På halvøen Bygdøy findes også en del andre museer, bl.a. et frilandsmuseum. |
Tømmerflåden Kon-Tiki. Sivbåden Ra 2. |
Vi kørte tilbage til campingpladsen og begyndte
at pakke for sidste gang på denne tur. Kl. 13.50 var vi klar til at
køre videre. Vi skulle være ved færgen i Göteborg kl. 23.00 så vi
havde god tid. |
Vi passerede Svinesundbroen, grænsen til Sverige,
kl. 16.00 og aftensmaden spiste vi, på en rasteplads, et sted
i Sverige. Dagsetape ca. 340 km. Vi nåede færgen i god tid og kl. 02.50 var vi igen i Danmark og kl. 08.30 var vi hjemme efter en lang og meget vellykket tur. Dagsetape ca. 267 km. Vi havde kørt 6.306 km. brugt 465 l. benzin - 13,5 km/l. Bil - Audi 80 1,6 årg. 1976. Trailer - Camp-let GT 1989 som bagagevogn med teltet aftaget. Kørt gennem tunneller i alt 50,5 km. Til toppen. |