Kommunikation og medier
Tabel 5.1 – 5.4	Dagbladene
Opgaver:	Lav en tabel med indeks over det samlede oplag for -hverdagsaviser, -aviser i hovedstadsomr?det, -aviser i provinsen og -Ekstrabladet og BT. 1980=100. Hvad kan konkluderes p? grundlag af tabellen? Udv?lg enkelte dagblade i tabel 5.1 og sammenlign deres oplagstal med den udvikling, der kendetegner hverdagsaviserne generelt. Hvad betyder henholdsvis k?n, erhverv og socialgruppe for avisforbruget?
Links:	En grundig men ikke helt ny unders?gelse af danskernes anvendelse af aviser, ugeblade, TV m.v. findes p? Medieudvalgets hjemmeside hvor samtlige rapporter findes. Se Ole Andersen: ?Medieudbud og medieforbrug i Danmark 1983-1994? eller hvis emnet er b?rns medieforbrug: "Bet?nkning om b?rn og unges medieforbrug". P? Gallups hjemmeside kan man under statistik finde en oversigt over avisernes aktuelle l?sertal, og deres d?kningsgrad se Nyhedscenter / statistik /l?sertal.  I UNESCOs statistik om kultur og kommunikation kan man finde oplysninger om antallet af Tv-modtagere og oplagstal for st?rre dagblade pr. tusind indbyggere i forskellige dele af verden. V?lg Data Centre – Predefined Tables - Culture and Communication.
Tabel 5.6	Kommunikationsudstyr
Opgaver:	Lav et diagram p? grundlag af tabel 5.6, der viser udviklingen i andel med to eller flere TV, video og DVD. Hvad viser diagrammet?
Links:	P? kulturministeriets hjemmeside kan man finde en lidt ?ldre publikation om b?rns besiddelse af og brug af kommunikationsudstyr AKF har udgivet en nyere unders?gelse: Tal om b?rnekultur – se tabel 2.15.
Tabel 5.5, 5.7, 5.9, 5.10 og figur 5.3	TV-forbrug og TV-reklamer
Opgaver:	TV-forbruget i 1990 ligger markant under de ?vrige ?r. Hvad kan forklaringen p? det v?re? Unders?g udviklingen frem til 2000 og efter 2000. Hvad kan udledes om TV-forbruget i forskellige alders- og erhversgrupper? Hvordan svarer det til jeres eget TV-forbrug. Unders?g ved hj?lp af Gallups hjemmeside (se nedenfor) TV-forbruget for?r, sommer, efter?r og vinter. Unders?g, hvilken betydning terroraktionen i USA d. 11/9 2001 fik for nyhedsseningen i denne uge (uge 37). Find selv andre vigtige mediebegivenheder og unders?g deres effekt p? Tv-forbruget. Hvordan har udviklingen v?ret i m?ngden af TV-reklamer ? Hvor meget t?ller tv-reklamer i det samlede reklameforbrug? Diskuter, om det er rimeligt at l?gge begr?nsninger p? tv-stationernes ret til at placere reklamer i sendefladen. Inddrag evt. Birgittet Tuftes unders?gelse i diskussionen (se nedenfor).
Links:	Gallup har oplysninger om medieforbrug TV og radio og forbruget i en given uge. Se ?Nyhedscenter? - 'Statistik'. Der er ogs? oplysninger om enkeltudsendelsers seertal udtrykt ved rating. Rating omregner til fuldtidsseere – har to seere hver set halvdelen af udsendelsen t?ller det for en seer i ratingen. En redeg?relse for TV-meter m?lingerne findes ogs?. P? Kulturministeriets hjemmeside findes relevante publikationer. Et eksempel er Birgitte Tuftes unders?gelse af b?rn og TV-reklamer.  P? Eurostats hjemmeside kan man en publikation fra 2004 om film, TV og radio i EU 1980-2002. P? det nordiske informationscenter NORDICOMs hjemmeside kan man finde artikler om nordiske medier og statistiske oplysninger om medieforhold i de nordiske lande – se ? Nationell mediestatistik?. S?rlig interessant for studiet af danske forhold er ?Mediestatistkbanken?
Tabel 5.8	Kommercielle og public servicekanaler
Opgaver:	Sammenlign forbruget af forskellige typer udsendelser. Hvilke er de mest popul?re. Unders?g om der er ?ndringer i populariteten fra 1997 til 2009. P? Gallups hjemmeside (se nedenfor) kan findes supplerende oplysninger. Find nogle tilf?ldige uger frem og unders?g, hvilke typer af udsendelser, der var mest popul?re. I Mediestatistikbanken (se ovenfor) kan man under tabeller forbrug sammenligne forskellige kanalers programtyper. Public service kanaler kalder man TV-kanaler som DR og TV2. Det d?kker over s?rlige forpligtigelser, kanalerne har m.h.t. deres programudbud. L?s p? Internettet – se nedenfor om begrebet "Public service" Hvilke krav til programudbuddet medf?rer m?ls?tningen om "Public service"?
Links:	P? Gallups hjemmeside kan man finde oplysninger om hvor mange, der har set de enkelte programmer, og hvordan de har vurderet dem. Vurderingen g?r fra 1-5, hvor 5 er bedst. (Se Nyhedscenter – statistik – TV meter). Rating angiver, hvor mange, der ser udsendelsen, hvis andelen af den samlede m?lgruppe svarer til andelen blandt dem, der m?les via TV-meter.. P? mediekommissionens hjemmeside findes en grundig diskussion af "Public service i dansk fjernsyn" af Henrik S?ndergaard. En parallel diskussion er sp?rgsm?let om dansk produceret TV kontra udenlandsk TV. Det er taget op samme sted af Preben Sepstrup i publikationen: "Udenlandsk TV". Danmarks radio har p? sin hjemmeside oplysninger og synspunkter p? mediepolitik bl.a. om programetik og public service En grundig diskussion af public service findes i Frands Mortensen: Public service i netv?rkssamfundet? fra 2008. Kan l?nes p? biblioteket.
Tabel 5.12 og 5.13	Politik og medier
	Redeg?r for, hvad der menes med mediernes dagsordens?ttende funktion. Se Minilex ?Medieteori?. Hvad kendetegner udviklingen i mediernes dagsorden i valgkampen? Hvilken sammenh?ng er der mellem mediernes dagsorden og v?lgernes dagsorden? Unders?g valgkampens betydning for v?lgernes partivalg p? grundlag af tabel 5.13.
Tabel 5.5	Internet
	Hvilken rolle spiller alder og stilling for omfanget af internetforbrug? Sammenlign internetforbruget i Danmark med forbruget i andre europ?iske lande.
Links:	Befolkningens adgang til Internet fordelt p? k?n, alder, erhverv m.m. kan man finde oplysninger om i Statistikbanken under serviceerhverv. Danmarks Statistik har lagt en del publikationer p? sin hjemmeside til fri download. Det drejer sig bl.a. om publikationer om Informationssamfundet i Danmark. P? Eurostats hjemmeside kan man under ?Information Society? finde oplysninger om Internetforbrug i forskellige lande.