Enrico Caruso, en kort biografi

Enrico Caruso (døbt Errico Caruso) blev født i et af Napoli's slumkvarterer den 25. februar 1873 som det tredje barn af en børneflok på syv. Familien var ludfattig og faderen alkoholiker.

Enrico's skolegang var kortvarig - familien havde svært ved at betale de 5 lire, som undervisningen kostede hver måned, og hans far - i tvist med sin kone - ville have ham til at arbejde for føden. Da han var 11-12 år gammel, fik han job i et ingeniørfirma, hvor han lavede tekniske tegninger. Han vidste, han var god til at tegne, så efter nogen tid bad han om lønforhøjelse, men fik afslag. Han sagde prompte op og blev i stedet ansat hos en producent af drikkefontæner.

Som niårig sang han alt i et lille kirkekor og tjente senere penge ved at synge serenader (for at betale for sangundervisning).

Nitten 19 år gammel påbegyndte han undervisning (i alt tre år) fra Maestro Vergine's, en kendt napolitansk sanglærer, som dog ikke var imponeret over hans stemme: "Den lyder som vinden der blæser gennem skodderne." Senere studerede han i en kort periode under dirigenten Vicenzo Lombardini.

DEL II

Uddrag af hans enkes, Dorothy Caruso's bog "Enrico Caruso - His Life And Death" (Feb. 1945) (download her - 5 mb (engelsk)):

Caruso fortæller sin kone:

"Da jeg som ung aftjente min værnepligt i Napoli, var mit højeste ønske at synge. Min sergent hjalp mig til at aflægge prøve hos Maestro Vergine. Han var en fremragende lærer. Han hørte mig synge og sagde, "Du har en stemme, der lyder som vinden, der piber gennem vinduesskodderne."

Jeg var skuffet, men han havde en klasse elever og jeg spurgte, om jeg måtte lytte med, når han underviste dem. Han sagde ja. Jeg brugte min fritid på at lytte til undervisningen. Jeg sad i et hjørne og der var ikke nogen, der lagde mærke til mig.

Så overtog min broder min militærtjeneste for mig - meget venligt af ham - og jeg kunne bruge mere tid på timerne. Mit sorte jakkesæt var blevet grønt, så jeg købte en lille flaske sort farve og farvede og pressede det, før jeg tog afsted. Min stedmoder skar det synlige af mine "skjorter" ud i papir, så jeg så godt ud. Der var lang vej at gå og sko kostede mange penge, så jeg sang ved bryllupper og begravelser for at tjene penge. Jeg husker, at de første sko, jeg selv købte, var smukke, men sålerne var lavet af pap. Halvvejs til Maestroen's hus begyndte det at regne. Mine vidunderlige sko blev våde. Jeg tog dem af og satte dem på kakkelovnen for at tørre. De krøllede helt sammen og jeg var nødt til at gå hjem på bare fødder.

Eleverne skulle op til eksamen ved årsafslutningen. Da alle var færdige, spurgte jeg Maestroén, om jeg også kunne aflægge prøve. "Er du stadigvæk her?", sagde han, men han lod mig synge. "Du har ikke nogen stemme", sagde han, "men du er intelligent og du har lært noget." Han sørgede for, at jeg fik mit første engagement. Han var meget venlig over for mig, da jeg var ung og fattig."

DEL III

Tre år senere - den 15. marts 1895 - fik Caruso sin debut som operasanger på et upåagtet "baggyde" teater i Napoli (Teatro Nuovo). Efter herefter i to år at have sunget på diverse syditalienske teatre fik han i sommeren 1897 mulighed for at aflægge prøve hos Giacomo Puccini, som ledte efter en tenor til hovedrollen i opførelsen af 'La Boheme' i Livorno. Puccini var så imponeret over den unge Caruso's stemme, at han i ærefrygt angiveligt mumlede, "Hvem har sendt dig til mig? Gud selv?" Efter en ikke ligefrem venlig modtagelse af hans optræden i Napoli, svor Caruso aldrig mere at ville synge i Napoli, hvilket han heller aldrig gjorde.

Hans første større roller var på Teatro Lirico di Milano i operaerne 'Il Voto' (komponeret af Umberto Giordano) den 10. november 1897, og i 'L'Arlesiana' af Francesco Cilea den 27. november 1897. Den følgende sæson - på samme scene - optrådte han i 'Fedora' (Umberto Giordano) den 17. november 1898.

Caruso's første pladekontrakt (med The Gramophone and Typewriter Company) blev underskrevet 1902. 10 arier blev indspillet på Grand Hotel i Milano (på 2 timer...). Caruso fik 10 pund per arie. Udgivelsen skete i maj 1902, mens Caruso debuterede på Covent Garden Operaen i Verdi's "Rigoletto".

Med finansiel hjælp fra bankieren Pasquale Simonelli tog han i 1903 til New York, hvor han fik sin debut på Metropolitan Operaen i november samme år. De næste 16 sæsoner havde han her i alt 607 optrædender i 37 forskellige operaproduktioner.

DEL IV

Caruso var den første grammofonstjerne i historien, der med sin indspilning fra 1902 af 'Vesti le giubba' fra 'Pagliacci' (Bajadser) af Ruggero Leoncavallo solgte mere end en million plader.

Mens han levede udbetalte Victor Talking Machine Company ham omkring 2 millioner dollars (datidens dollars) i salær for pladerne.

Efter hans død har arvingerne modtaget mere end 2 milliarder dollars i licensafgifter.

Filmatiseringen af hans liv fra 1951 "The Great Caruso" med Mario Lanza har  sikkert i væsentlig grad bidraget til disse indtægter, men bl.a. hans legendariske indspilning fra 1904 af 'Una furtiva lagrima' (komponeret af Gaetano Donizetti) er blevet brugt i mange andre film.

Et skræntende helbred fik i 1921 Caruso til at rejse tilbage til Napoli sammen med sin kone Dorothy (som han havde ægtet 3 år tidligere) og deres datter Gloria - Se video her . Her døde han tirsdag den 2. august 1921, blot 48 år gammel, efter en række mislykkede operationer af bylder i lungerne - komplikationer opstået i forbindelse med en længerevarende lungehindebetændelse.

Den italienske konge (Victor Emmanuel III) tilbød at lade Caruso begrave i San Francesco di Paola Kirken i Napoli, som ellers var forbeholdt de kongelige. Og dér blev han så stedt til hvile den 19. august 1921 som den konge han var - Kongen af Tenorer. 

Livet i Napoli's ellers så travle gader gik helt i stå - overalt flagedes på halv og skilte med "LUTTO PER CARUSO" (SØRGER OVER CARUSO) var hængt op i vinduerne i de lukkede forretninger.

KRONOLOGISK OVERSIGT

1873: Enrico (døbt Errico) Caruso bliver født i Napoli den 25. februar som det tredje barn af en fattig familie; bliver undervist af sin moder.

1883: Arbejder som mekaniker om dagen og får korundervisning om aftenen.

1888: Synger sin første solo i San Severino Kirken, Napoli. Hans moder, Anna Baldini Caruso, dør; faderen, Marcellino, gifter sig igen.

1891: Får sangundervisning af Guglielmo Vergine.

1895: Synger Tantum ergo ved aftengudtjenesten i Caserta Katedralen (2. januar); opera début på Teatro Nuovo (Napoli) i Domenico Morelli's komiske opera L'amico Francesco (15. marts); optræder som førstetenor i mange opførelser på flere teatre i Napoli, Caserta, Salerno og Cairo.

1896/97: Udvider sit repertoire og forbedrer de høje toner ved at tage sangundervisning fra dirigenten Vincenzo Lombardi. Får hovedroller i Giordano's Il voto (10. november, 1897) og Cilea's L'Arlesiana. (27. vovember). Starter et 10 år langt forhold til sopranen Ada Giachetti (to sønner, Rodolfo, født i 1898, og Enrico Jr., født i1904, overlever og bærer deres fars navn).

1898/99: Optræder på berømte teatre i Milano, Genoa og Leghorn, har hovedrollen i Giordano's Fedora på Teatro Lirico i Milano (17. november, 1898). Turné i Rusland og Argentina med en italiensk opera trup.

1900/01: Début på Teatro alla Scala i Milano i La Bohème med Toscanini som dirigent; optræder også i L'elisir d'amore og Mefistofele og er førstetenor i Mascagni's Le maschere (17. january, 1901), alle dirigeret af Toscanini. Rejser til Buenos Aires med en trup under ledelse af Toscanini. Début på Teatro San Carlo i Napoli, hvor han får en temmelig kølig modtagelse. Han sværger aldrig igen at synge i Napoli - hvilket han heller ikke gjorde.

1902: Synger i Monte Carlo og London (Covent Garden). Er førstetenor i Franchetti's Germania (La Scala, 11. marts) og Cilea's Adriana Lecouvreur (Teatro Lirico, 6. november). Indspiller 10 arier for for the Gramophone and Typewriter Company (G&T) i Milano.

1903: Début på Metropolitan Operaen (i Rigoletto) den første aften i den nye sæson (23. vovember); med undtagelse af 1906 optræder han på Metropolitan Operaen den første aften i sæsonen indtil 1920.

1904: Påbegynder sit livslange pladekarriere hos Victor Corporation, indspiller 10 pladesider på en enkelt eftermiddag (1. februar). Turné i Europa til Monte Carlo, Paris, London og Berlin.

1905: Begiver sig ud på sin første koncertturné gennem USA.

1906: Synger foran en enorm folkemængde i Washington (blandt publikum er præsident Theodore Roosevelt, som han præsenteres for). Optræder i San Francisco den aften, hvor det store jordskælv rammer byen (18. april).

1907: På trods af utilpashed synger han rollen som Radames i Aida i Budapest; hans præstation modtages ikke med megen entusiasme i Ungarn, men to dage senere i Wien får han stort bifald. Optræder sammen med Nellie Melba for Kong Edward VII og Dronning Alexandra i Buckingham Palace (8. juni).

1908: Hans fader, Marcellino, dør. Synger Radames i Aida ved Toscanini's début på Metropolitan Operaen (16. november).

1910: Koncertturné med Metropolian Operaen til Paris; optræder i Aida, Pagliacci og Manon Lescaut; optræder i rollen som Dick Johnson i Puccini's La Fanciulla del West (10. december).

1915: Performs on the first night of the Met season for the first time in Samson et Dalila af Saint-Sa'ns (15. december).

1918: Har roller i to stumfilm. Bliver gift med Marries Dorothy Park Benjamin (20. august, en datter, Gloria, født in december, 1919). Optræder sammen med John McCormack, Al Jolson og George M. Cohan til støtte for soldaterne og synger Cohan's Over There foran 100.000 mennesker i New York's Central Park (19. september).

1919: Fejrer sit 25 års jubilæum som operasanger med en galla på Metropolitan Operaen (22. marts); synger rollen som Radames foran 25,000 tilskuere Mexico City's tyrefægtningsarena (2. november); udvider repertoiret med den sidste nye rolle - Eléazar in La juive.

1920: Starter sin sidste sæson på Metropolitan Operaen som Elézar (16. november); synger den samme rolle ved sin sidste optræden (24. december).

1921: Bliver syg af lungehindebetændelse (january); gennemgår flere operationer. Sammen med sin kone og datter rejser han til Napoli (28. maj). Dør i Napoli (2. august). Begraves i San Francesco di Paola Kirken, som ellers var forbeholdt de kongelige (19. august).

LINKS TIL BIOGRAFIER

Biografier skrevet om Enrico Caruso:

Dorothy Caruso (hans kone): "Wings of Song - The Story of Caruso" - klik her for at downloade i PDF format (3.2 mb).

Dorothy Caruso: "Enrico Caruso - His Life and Death" -  kan købes på Amazon - klik her.

Bogen kan også downloades i PDF-format her (ophavsrettigheder udløbet) - kvaliteten tåler dog ikke sammenligning med den trykte bog.

Enrico Caruso Jr (Caruso's "uægte" søn): "Enrico Caruso: My Father and My Family" - kan købes på Amazon - klik her.

Enrico Caruso Jr: "Enrico Caruso: Aria Collections With Interpretations" - kan købes på Amazon - klik her.

Pierre V. R. Key/Bruno Zirato: "Enrico Caruso - A Biography" - kan downloades her i PDF format (5,7 mb).