|
Han kører på kværn, han går i sælskindspels og i 50-års fødselsdagsgave fik han en uges praktik i Cirkus Benneweis af sin kone. Han hedder Jacob Leth og er direktør i Sparekassen Kronjylland. Forbillede for 350 medarbejdere. I dagens anledning har han taget habit på. Sparekassens nye hovedsæde i Randers skal vises frem til en delegation af ligeledes habitklædte kolleger fra en anden bank.
Jacob Leth kender godt spillereglerne. Og han følger dem gerne, når det er nødvendigt. Så selv om han normalt ikke er uniformeret efter korrekt bankdirektørstil, har han altid en jakke hængende på kontoret. Der kunne jo komme gæster.
Tilpasser sig
"Jeg ved godt, min fremtræden ikke er helt traditionel. Men jeg tilpasser mig, hvis situationen kræver det. Vi lever af at handle med folk, og hvis de tror, vi driver en bolsjeforretning, fordi jeg ikke har habit på, så tager jeg habit på," siger Jacob Leth.
Han smiler, men det er vist det eneste, fuldskægget gemmer på. Skribenten forsøger forgæves at gennemskue, om der også ligger en skjult dagsorden derinde bag skægget. For det harmonerer ikke helt, det funklende, fine hjørnekontor med grønne lædermøbler, komplet B&O-udstyr og tykke, ægte tæpper og så det, han sidder og fortæller om sig selv.
Der står to Mercedes'er, to BMW'er og en Audi på parkeringspladsen udenfor. Det er da sådan nogle, bankdirektører har. Men ingen af dem tilhører Jacob Leth. Han transporterer helst sig selv til arbejde, til møder og ud til kunder siddende overskrævs på sin motorcykel, iført læderbukser og skjorteærmer (I vinterhalvåret må han dog ty til en noget kedeligere mørkeblå Volvo - den kirsebærrøde Maserati blev alligevel for dyr til sidst!)
"Nogen synes måske, at motorcyklen virker lidt provokerende eller grænseoverskridende. Men jeg har fundet ud af, at den åbner for en god dialog, for i virkeligheden er det jo enhver mands barndomsdrøm at have sådan en. Hvis man indleder et møde med at tale om den, har man allerede skabt en god stemning, og så er det lettere at løse en konflikt. Desuden signalerer den, at selv om jeg er direktør i en sparekasse, så har jeg lyst til at lave de samme ting, som alle andre mennesker. Det kan folk godt lide," mener Jacob Leth.
I det hele taget er han modstander af den afstand, der tit er mellem bank og kunde. Jacob Leth tilstræber, at kunden skal føle sig ligeværdig i banken, og det kræver et opgør med den traditionelle, kølige og reserverede bankatmosfære.
I cirkus
Tillægsordene kan man i hvert fald ikke hæfte på ham selv. Historien om hvordan han i en uge svedte med teltrejserne, mugede ud med elefantpasserne og solgte billetter til candyfloss-spisende børn i Cirkus Benneweis eliminerer enhver flig af stivhed, der kunne være tilbage i hjørnekontoret. Og så siger han endda, at han lærte noget af det. Noget, som han ikke bare kan bruge næste gang, han får brug for at rejse et telt på størrelse med Randers Regnskov eller tilfældigvis møder en elefant, der trænger til at få muget ud. Cirkusjobbet lærte ham derimod noget om at være sparekassedirektør.
"For at give publikum den bedste oplevelse, kræver det en maksimal indsats fra alle i cirkuset. Ingen er vigtigere end andre, for det fungerer ikke, hvis der mangler nogen, om det så er teltarbejdere eller artister. Det samme kan man sige om en bank. Når kunden kommer ind, har man én chance for at gøre et godt indtryk, om det indtryk så kommer fra direktøren eller den, der sidder bag skranken," lyder det eftertænksomt fra Jacob Leth, som stadig besøger cirkusvennerne tre-fire gange om året – som tilskuer, trods alt.
I legetøjsbutik
Tilskuer er han derimod ikke, når han hvert år op til jul optræder som gæstemedhjælper i sin svogers legetøjsbutik i Vendsyssel. En fredag og en lørdag bliver sat af til at prismærke, bestille varer hjem og ekspedere på livet løs. For Jacob Leth skal ikke gro fast i elfenbenstårnet. Erfaringerne får man kun af at omgås rigtige mennesker.
Så kommer han frem til forklaringen på, hvorfor han er så anderledes. Endelig. En kort, men åndeløs pause tilspidser spændingen hvad kan det dog være, det, der har fået ham til at skille sig sådan ud fra flokken?
"Jeg har jo en fortid som jurist," siger han.
Stilhed. Lidt mere stilhed, og så forventningen om, at der kommer noget mere. Men det gør der ikke! Af alt, hvad der er tørt og stift i verden, så kan det da ikke blive mere tørt og stift end det! Jacob Leth var simpelthen dommer, før han blev motorcykelkørende, sælpelsklædt, elefant-udmugende direktør i Sparekassen Kronjylland. Han opdager, at der mangler en uddybning:
"Jeg har ingen hellige køer. De fleste bankdirektører er opvokset i en bank, og har altid set tingene blive gjort på en bestemt måde. Men jeg sætter spørgsmålstegn ved alt, og overvejer, om der er en bedre eller anderledes måde at gøre det på." Og det er der åbenbart. For som han siger, så går det jo meget godt. |