I Concepción bliver vi mødt af en hel velkomstkomité. Mireya, Bonchi's mor, Bonchi's søster Veronica, Bonchis bror, Gaston og hans kone. Vi sidder fluks op i bilen, og kører så afsted. Hos Gaston nyder vi en kort forfriskning, og kører så mod Los Angeles. Undervejs bliver Veronica bidt af et lille insekt, og Thomas får så lov til at prøve kræfter med Chilensk trafikkultur. Umiddelbart ikke meget anderledes, end tidligere erfaringer fra Spanien :-) Her køres frisk til, trods det at vejene ikke altid er af top-kvalitet.

Ved 18-tiden, efter ialt 33 timers rejse, kan vi parkere foran Mireya's hus. Efter at have hilst på Veronicas datter, der også hedder Veronica, samt hendes mand, Kello, får vi et tiltrængt bad, og et lækkert grillet måltid. Patricia er noget utidig, faktisk for første gang på hele turen, men det lader til at skyldes varmen. Efter lidt nedkøling, bliver hun glad igen, og aftenen går bare med at hygge, snakke og for pigernes vedkommende, at lege med Mireya's hund, Chicho. Kl. ca. 22:00 (altså 02:00 dansk tid), er det tid til at krybe til køjs. Endelig fremme, og allerede en masse indtryk rigere.

Senere på dagen besøger vi Veronica, og hendes døtre. Heldigvis er Veronica frisør, med egen salon. Thomas's held, for han er ikke blevet sommer-klippet til turen. Samme gælder for Patricia, så både far og datter kommer under saksen. Bonchi bliver selvfølgelig inspireret, og får den store tur med lyse striber og hele molevitten (todo el molevit)!

Imens vi bliver klippet, spiser Melina 3 is (for Veronica har en lille kiosk tilknyttet huset), og sammen med Kello (Veronica's svigersøn - en rigtig flink fyr, iøvrigt), leger Melina med hundene. Daniella, som jo ikke er alt for glad for hunde, er blevet hjemme hos Abuelita (Bedstemor = Mireya), for at spille kort og blive forkælet lidt.

Dagen slutter med lidt brød, palta tomat og ost. En kold øl, og lidt Pisco sour. Sikke et vidunderligt land ;-)

Vi bliver bænket udenfor, under en Ramada - en terrasse overdækket med grene. Der er hammer-varmt. Ikke en vind rør sig, og her er tørt. Rigtig tørt. Som alle andre her, har Tia Norma også hund(e). Pigerne vender sig hurtigt til dem - men leger kun lidt med de små. Vi får serveret herlig mad - og i store mængder. Suppe med ris og oksekød, kartofler med lammekød og Aji, noget stærkt chili-mos som smager praaaagtfuldt. Vi sidder og snakker et par timer, nyder lidt koldt at drikke, og slutter af med noget Maté. Sidstnævnte er en slags grøn te, der drikkes af et metal-sugerør.

Bonchi drikker maté

Bonchi kører hjem, og efter et bad kører vi ind til centrum, og handler sko til os allesammen. Der er intet der tyder på, at strømper kommer i brug på denne tur - heldigvis. Vi spiser på en lokal café, hvor vi ser den største Completo, Chilensk hotdog, næsten 50 cm. lang. Velbekomme ;-)

Da vi kommer hjem, kommer Bonchi's veninde, Carolina på besøg. Hun har en vidunderlige lille pige, Javiera på 5 måneder. Næsten ligeså pragtfuld som Patricia. Efter at have vist vores bryllupsbilleder, snakket og grint, er det tid til at gå i seng.

Da vi kommer hjem, falder Patricia i søvn, og Daniella og Melina leger med hunden. Bonchi og Thomas handler ind i et kæmpe supermarked - og Thomas køber pæne shorts til 30 kr., og en "dyr" pisco; 20 kr. for en flaske ;o)

En herlig vane er det, at slutte dagen med lidt brød, palta, ost og tomat. Og lidt Arrollado huaso (Bonchi's oversættelse: chilensk bonderøvs-rullepølse). Oversættelsen betyder nu ikke spor, for det smager rigtig godt. Esta super rico. ;-) Herefter er det på hovedet i seng. I morgen skal vi på excursion, så vi skal tidligt op.

Om aftenen suser vi forbi Bonchi's bror, Hector,  for at besøge ham og hans kone, Patricia. Desværre er Hector på arbejde, men vi bliver budt på once - 11 = lidt brød, palta, tomat og ost mv. Da vi kommer hjem, er vi alle død-trætte, så vi går på hovedet i seng.

Nå, men ved 19-tiden henter vi bilen, og drager hjem. Det er blevet tid for Daniella til at passe sin skole lidt, så hun går glad i gang med sine lektier. Først noget dansk, siden lidt matematik. Pst.: Vi synes faktisk hun er ret god til at læse.

Efter once (Altså den obligatoriske "aftensmad" med brød, palta, tomat, ost og den gode Arrollado huaso, skal vi i byen, med søster Veronica og alle hendes døtre, Kello samt Bonchi's kusine Marisol. Thomas må desværre melde pas, da han er dødtræt. Så mens han passer Patricia, og Abuelita passer Daniella og Melina, suser Bonchi med de andre ud for at danse og feste.

Nå, men i dag er jo festdag, så vi klarer de sidste indkøb, og suser på landet. Der dukker en masse mennesker op, bl.a. Bonchi's bror og hans familie fra Concepción. Bonchi's anden bror, Hector, og hans familie her fra Los Angeles. Og naturligvis Veronica, og hendes familie. Det bliver en mægtig fest, hvor Bonchi's mor med hård hånd styrer grillen. Hvad kan jeg sige... Maden, selskabet, musikken, vejret, ja alt, er bare i top. Veronica og Thomas går i gang med at lege "bunden, eller resten i håret" - med rødvin. Ak, det giver Thomas lidt hovedpine - i morgen.

Vi har indkøbt en kæmpe "Peter Plys"-lagkage til Bonchi. Men vi får den ikke rigtig spist. For Bonchi's mor og bror Hector, går i gang med at smøre kage i hovedet på Bonchi, og hvem der ellers måtte stå i nærheden (Thomas blandt andet). Derefter kaster man farvet papir-konfetti efter hinanden. Det klistrer bare godt i hår der er fyldt med kage (Hehe).

Surprise Bonchi....

....smil du er på :-)

Øv, hvor det fedter....

....Bror Gaston i baggrunden, er også blevet ramt

Vigtig info til Hans Henrik: Vi købte en flaske rødvin fra Concha y Toro, i en lille forretning overfor. Den var af druen Cabernet Sauvignon, 1,5 liter og kostede...... 16 kr. Ikke noget der ligefrem giver hjemve til DK.

Efter maden, kører vi ud til et lokalt marked, for at se på ting og sager. Men undervejs, bliver vi påkørt af en lokal kvajpande. Vi holder stille, og den lokale kvajpande bakker sin bil i banen ved siden af os. Dette er åbenbart for svær en manøvre for ham, så han bakker ind i os. Da han konstaterer dette, bakker han videre ned langs siden af os, og forærer os en 2 meter lang ridse, og en smadret hjulkapsel. Heldigvis er det Gaston der sidder ved rattet. Han er pensioneret taxachauffør - og nuværende buschauffør fra Conce (Lokal forkortelse for Concepción), og ved godt hvordan den skal grejes: 1) Gaston brokker sig. 2) Lokal kvajpande undskylder og beklager. Vil ikke have politi på, og tilbyder i stedet et kontant plaster på såret. 3) Gaston lader som om det ikke er nok, og spiller svært utilfreds. 4) Lokal kvajpande bryder sammen og tilbyder det dobbelte. Sådan !

Vi har jo iøvrigt godt hørt, at der er valg i DK den 8. februar. Så da vi alligevel er Concepción, ringer vi til det danske konsulat, for at høre hvordan vi kommer til at stemme. Desværre er ham som kan håndtere dette, på vej ud af døren, og kommer først tilbage på mandag. Dårlig service, når nu der er valg derhjemme, synes Thomas. Men that's life.

Da vi er færdige, er vi inviteret til once, hjemme hos Bonchi's bror, Hector, og hans kone Patricia. Pigerne leger godt med deres fætter Daniel, og kusine Camilla, mens de voksne spiser, og nyder en kølig øl bagefter. Snakken går livligt på både dansk og spansk. Bror Hector har boet 24 i DK, så han taler flydende dansk. Men det foretrukne sprog er trods alt spansk, så Thomas lytter med store ører, og prøver at forstå så meget som muligt.

Udsigten fra restaurantens terrasse.

Ved 15-tiden kører vi over til Veronica, for at vente på at Carsten, Ruth og ungerne kommer. Når de kommer, skal vi nemlig spise frokost - der skal grilles. Endelig kommer de, og ungerne begynder straks at lege sammen. Men tiden og løber, og vi kører hjem til en let once, og så på hovedet i seng.

Vi går også en lang tur, og nyder det tørre klima. Efter et par kilometer, når vi til Ruth's barndomsskole. Vi møder den ene, af de to lærere - ham som også er skoleinspektøren. Den anden lærer er hans kone, og skolen har idag ialt 23 elever, fordelt på de 6 første klassetrin.

Glad stemning ved bordet, som I kan se......

Efter middagen tager vi en hurtig shoppingtur i Mall Plaza-centret. Carsten og Thomas tager ungerne med i spille-land, medens de andre handler tøj, sko og den slags ting. Da vi er færdige, kører vi til Quilleco, for at besøge Bonchi´s onkel, Mireya´s lillebror. De har besøg af børn og børnebørn, så pigerne finder hurtigt nogle at lege med.

Der er nu ikke noget som børn der leger, og bliver beskidte. Vel, Melina ?

Ja, jeg ved godt jeg har en top-mave, og at jeg skal tabe mig lidt......

Ved 17-tiden bryder vi op, og finder en god restaurant i nærheden. Los Arcos - buerne, hedder den. Vi bestiller allesammen Churrascos, der er en burger med tomat, palta (avocado), mayonnaise og noget rigtig kød indeni. Og i modsætning til McDonalds, er bollen rigtigt brød, og ikke bare luft. Vi nyder også en enkelt Pisco Sour - turens dyreste indtil videre, tror jeg. 20 kr. stykket - men til gengæld er den hjemmelavet og hyper-velsmagende.

Da vi kommer hjem, slapper vi lidt af. Oscar og Kello kommer forbi med 3 liter øl, så vi nyder en kold, medens vi ser fodbold: Chile mod Brasilien. En kamp der ender 2-1 til Brasilien - ØV.

Vi måtte også en tur på hospitalet/skadestuen, med Melina. Hun har klaget lidt over ondt i ørerne, og eftersom vi har badet en del, frygter vi mellemøres-betændelse. Vi kører på privat-hospitalet i Los Angeles, og efter 10 minutter kommer vi til. Det er en flink læge, der hurtigt konstaterer, at Melina har mellemøres-betændelse. Medicin udskrives, og vi kysser pænt farvel. Første gang Thomas har set en læge, der kind-kysser patienterne farvel. Med sådan er Chile :o) Herefter skal vi betale for konsultationen. 200 kr. Ikke særlig dyrt.

Om aftenen kører vi over til Veronica og spiser empanadas og humitas. Velbekomme !

Andes-bjergene !!! Hvor stort. Siden Thomas var en lille dreng, hvor han læste spændingsromaner der foregik i Andes-bjergene, har han haft et brændende ønske om at se disse bjerge. Og nu er han her. Det er fantastisk. Vi gør, sammen med Carsten, Ruth og ungerne, et stop ved et frisk lille vandfald, af det herligste smeltevand, der kan drikkes og smager fantastisk. Laguna del Laja ligger inde i en nationalpark, så vi gør holdt ved indgangen for at betale for indgangen. For 5 voksne og 4 børn og en baby: 50 kr. Nå, men opad går det - og lidt før søen, gør vi holdt ved et Casino. Her er begrebet casino også en slags cafeteria. Maden er glimrende - og vi er nu i 1.004 meters højde. Vi kører en lille smule længere, og ender så ved søen Laguna del Laja. Desværre turde vi ikke køre videre, for et skilt fortæller at herfra skal man have firhjulstræk, for at komme videre. Lidt surt, for herfra er der kun 50 km. til grænsen til Argentina...

Der er ingen tvivl: Der skal et billede fra Andes-bjergene, på hjemmesiden. Men hvilket?
Vi har taget mange gode billeder, men Bonchi valgte dette:

Thomas har "indtaget" Andes-bjergene, medens André lurer ud over Laguna del Laja.

Og Thomas valgte dette:

Bonchi, Mireya og Ruth. Tre pragtfulde kvinder arm i arm, med Laguna del Laja i baggrunden.

Vi er hjemme ved 22-tiden, og alle er godt trætte. Ungerne falder hurtigt i søvn, men ikke Thomas og Bonchi. (Nu kommer der noget om mad alligevel): Vi bliver inviteret over til Veronica, hvor Gaston, Nana og Erika er på besøg. Der er kæmpe østers-gilde, for Gaston er ved at grille østers. Mmmm - det smager vidunderlig med lidt citron på, og et glas sød vin til. Efter en time til halvanden, må vi dog sige godnat, og køre hjem for at sove. Imorgen, skal vi på El campo, og holde stor fest.

Det bliver en festlig aften, med masser af dans og musik. Bonchi´s nevøer fra Concepción, har medbragt et professionelt musikanlæg, og agerer DJ's hele natten frem til kl. 12 næste dags formiddag. Fed fest. Der er ikke mange billeder fra denne fest, for meget tidligt løb kameraet tør for batteri - æv. (Og fotografen (=Læs: Thomas) blev muligvis hurtigt lidt beruset....)

Efter en del forfriskninger, må vi klatre til køjs. Daniella, Melina og Mireya sover indenfor i en seng, medens Bonchi, Thomas og Patricia sover ude i bilen, hvor sæderne kan lægges ned til en seng.

Vi er alle meget trætte - og imorgen skal vi på en uges ferie fra vores ferie.... Planen er at køre til Lican Ray, der er et kæmpe badested, ca. 300 km. syd for Los Angeles. Så vi ordner det sidste vasketøj, og suser til køjs.

Huset i Lican Ray er rigtig lækkert. Stedet hedder Cabañas Millañanca, og ligger dejlig med svømmepøl og alt muligt. Vi laver en lækker middag - hjemmelavede lomitos, med mørbrad i. De smager hamrende godt, og vi nyder et par flasker vin til. Santa Rita, Medailla Real - Reserva Especial. En dyr vin i DK - 32 kr. her i Chile :-)

Udsigten til vulkanen Villarrica, fra huset i Lican Ray.

Ifølge vore naboer (der ejer huset vi har lejet), ryger vulkanen om dagen, og gløder kraftigt om natten. Dette er helt normalt, og der er ikke grund til uro - kun hvis denne aktivitet stopper.

Melina, Ingeborg og Daniella bader. I baggrunden et flot landskab med bjerge. Måske det flotteste badested i verden ?

Men her står den lille familie så, med vulkanen Villarrica i baggrunden.

Vi kører ned til byen Pucón, for at gå en tur og få noget mad. På vejen gør vi holdt ved et Feria de Artesania - små forretninger, hvor de sælger lokalt håndværk. I Pucón finder vi en glimrende udseende restaurant, hvor vi kan sidde udendørs på fortovet, og nyde solen. Dagen idag byder også på temperaturer mellem 35-37 grader. Vi bestiller en grill-ret, hvor forskelligt grillet kød serveres på en mini-grill på bordet, hvor det så kan grille færdigt. Da servitricen har et flot forklæde der reklamerer for vinen Ventisquero (Som Thomas og Bonchi kender og som vi har gode erfaringer med), bestiller vi 2 flasker: En på Syrah-druen (14%) og en på Carménere-druen (14,5%). Thomas får Bonchi til at spørge servitricen, om hun skaffe et forklæde til dem - hun undersøger sagen: Måske, men så må vi komme tilbage på mandag. Med et smil indvilger hun i at blive fotograferet med Thomas og Carsten. God service, der giver hende gode propinas -drikkepenge. 

Her står drengene med servitricen og den gode vin. Bemærk hendes seje forklæde.

I baggrundes ses telefon-forretningen, hvorfra vi efterfølgende ringer hjem. Her oplyser Bente (Thomas's mor), at vejrudsigten har lovet snefald - op til en 15-20 cm. i den kommende week-end. Svært at forestille sig, når vi sidder her i 35-37 graders varme.

Efter denne fantastiske middag til ca. 800 kr. (Og så fik vi endda 10% rabat), går vi en tur i byen. Vi ender på byens Casino, hvor vi prøver at spille lidt. Men: Man skal være fyldt 18 for at komme ind, så hvordan løses dette???? Jo, vi afleverer ungerne i Casinoets Guardería, som er en blanding mellem en børnehave og en børneparkering. Patricia får vi dog lov til at tage med. Smart løsning. Vi spiller kun på de en-armede: Bonchi og Thomas taber 10 DKK, Carsten og Ruth taber 200 DKK og Mireya vinder 50 DKK.

Vi slutter af med en is, inden vi kører hjem til Lican Ray.

Da ungerne alle sover sødeligt i deres senge, nyder vi voksne en Piscola eller 2, inden vi kryber til køjs, efter en lang dag.

Mireya laver en dejlig frokost. Cazuela de Carne con papas y choclos - Suppe med oksekød, kartofler og majs-kolber. Det smager bare super godt. Efter frokost snupper vi en lille lur, mens ungerne leger, og ved 18-tiden kører Carsten og Thomas på stranden, med ungerne. Efter once, hygger vi os allesammen. Ved midnatstid, kører nogle af os ned på et Feria de Artesania for at købe lidt gaver, til jer derhjemme. Vi vil ikke skrive her hvad vi har købt, andet end at vi til os selv har indkøbt nogle sweatre af ren lama-uld. 5.000 pesos stykket - 50 DKK. Ved 2-tiden er vi hjemme igen, og hopper på hovedet i seng.

Så kører vi en tur til Villarrica, hvor der er et kæmpe Feria de Artesania. Også her får vi købt en del gaver. Thomas begynder nu at blive alvorlig bange for pladsen i vore kufferter.Men Bonchi er noget mere optimistisk. Det bliver spændende at se, sidst på ugen.

Vi ender ved Geométricas ved 12-tiden, og nyder de 15-20 bassiner med dejligt varmt vand. Alle mellem 35-39 grader. Lige noget for André, som for første gang rigtig bader. Han hader koldt vand. Vi hygger hele dagen, og ungerne finder hurtigt nogle at lege med. Thomas finder også en "lille kæreste". Den ene af ungernes legekammerat, Isabel på 9, er vældig glad for Thomas. Og da vi ved 19-tiden skal til at hjem, spørger hun Ruth, om ikke Thomas kan blive hos hende. Hun mener at hendes far godt vil køre ham hjem senere. Hehe - selvom Bonchi ikke har grund til at føle sig truet, mener vi alle, at det nu nok er bedst at Thomas tager med bussen hjem.

En pragtfuld dag, i det lækreste bad Thomas nogensinde har oplevet.

Thomas nyder livet i Las Termas

Og ungerne nyder det også.......

Det samme gælder for Carsten og Ruth.

OBS: Nummeret hedder "Si no te hubieras ido" - Lyt til det her :-)

Efter maden kører vi så mod Los Angelés, og turen rummer ikke de store oplevelser. Dog skal det nævnes, at motorvejen Ruta 5, ikke fungerer på samme måde som en dansk motorvej: Her kører både cykler og hestevogne - og for at det ikke er løgn, er der endda tværgående trafik. er der en tankstation på den ene side, er det meget normalt at krydse motorvejen for at tanke. Ikke noget man ville høste "Ros-pil-op'ad" for, hos en dansk betjent.

Vel hjemme, tømmer vi bilen, spiser lidt once, og kryber til køjs.

Vi spiser frokost hos Tia Vero, og slapper af.
Om aftenen skal vi liiige et kort smut forbi Toto og Patricia, og spise once.
Ruth kigger også forbi; og lidt senere kommer også Carsten.
Vi nyder en flaske pisco (eller to), og det bliver meget sent inden vi tager hjem til Mireya.
Thomas sammenligner mavestørrelse med Patricia, der er gravid. Men hun har endnu ikke overhalet ham.
Jeg vil dog skåne læseren for dette billede. (For naturligvis blev det foreviget på film).

Om aftenen mødes vi på Plaza de Armas, med Carsten og Ruth, Toto og Patricia, Tia Veronica og hendes tre døtre, kærester mv. Der varen god stemning, og der var nogle der dansede cueca, der er den chilenske nationaldans.

Da bemeldte er fortæret, kommer Mireya i tanke om, at vi har lovet at kigge forbi Toto's svigerforældre til lidt mad. Pis!, tænker Thomas, der lige var klar til en lur, efter den store completo. Men man skal jo som bekendt rejse sig ved det træ man er faldet, så vi tager afsted. Og endnu engang må Thomas sætte et større måltid til livs. Man vil jo nødig opfattes som uhøflig.
Vel hjemme igen, ringer Toto og foreslår en lille drengetur for Thomas og Carsten. Så kl. 00:30 henter Toto os, og vi kører på bar. Bar Bertoni. Et meget hyggeligt sted, hvor vi stille og roligt får sludret, og drukket en del piscolaer. Mmm herligt.

Bagefter tager vi et smut i byen. Vi skal nemlig fejre Marisol's fødselsdag. Og igen må Bar Bertoni lægge lokaler til.
Vi er hjemme ved 5-tiden; rigtig godt trætte.

Vi får pakket det meste af vores habengut. Det viste sig i enden, at Thomas fik ret. Vi havde fået forkøbt os, så en del måtte efterlades hos Mireya. Vi får også handlet godt ind til aftenens fest. Vi skal ud på El campo, hos Tio Juan og Tia Norma.
Her skal der afholdes en kombineret fest: Fødselsdagsfest for Marisol og farvel-fest for os :-(
Det var en rigtig dejlig aften, og det blev sent - meget sent - inden vi kom derfra. Vi havde bare ikke lyst til at tage afsted, men ved 00:30-tiden bryder vi op. Det bliver en meget tårevædet afsked med hele familien. Thomas kører bilen hjem, og der bliver ikke sagt mange ord. Kun fra Daniella og Melina, der græder som pisket, mens de hulker: "Vi vil ikke hjem....."

Hvor skal det gøre godt at komme hjem i sin egen seng.
Ved 16-tiden lander vi så i København, hvor en større modtagelseskomité venter:
Bente (Thomas's mor), Helen med Annika og Benedikte (Ven og døtre), Amma (Pigernes farmor) og Mikael og Peter (Kollegaer fra arbejdet). Peter og Mikael, der kender Thomas's svaghed for Berliner-pfannkuchen, har medbragt nogle "Berlinere", nu da "han har måtte undvære berlinere i 5 uger".... Det var rigtig pænt af dem, de kunne jo ikke vide hvor meget vi havde måtte spise, medens vi var væk ;-)

Endelig kommer vi hjem til Herlev. Meget trætte og mange mange indtryk og oplevelser rigere.
Een ting vi alle er enige om, er at det i al fald ikke er sidste gang vi har været i Chile.