| Dette er en historie jeg har skrevet med kunstner
Morten Kær. Han er Nedro Skopintina og jeg er Den Rolige. Man kan se hvornår vi skrev indlægende og
hvem afsenderen er. Historien er bizar, og handler om en lille pige
der åbenbart er udset til at skulle opleve lidt af hvert... Reglerne var ar der ingen regler var:
Hverken om skrivemåde, indhold, længde m.m. Alligevel var der en regel: Skriv impulsiv og efter
inspiration efter hvad den anden lige har skrevet.
Historien ligger også på
Det Fynske Kunstakademis Hjemmeside:
Nedro Skopintina (11-07-05 18:15)
Rundt om hjørnet findes der mange forskellige elementer, pludselig findes der to ting frem, en
meget meget mærkelig lille pige og en kaktus der smager af bogstaver skrevet af en kæmpe idiot,
dem er der jo nok af, så man vælger jo bare en af de flere millioner.
Nok om det, den lille pige er pisse irreterende, og der går ikke lang tid,
inden hun begynder at skabe problemer for sig selv, ved at blive ved og ved og ved med at
spørge en ældre mand om pølser, det bliver på et tidspunkt for meget for den ældre mand,
der stille og roligt begynder at samle alle hans kræfter sammen, til en præsentation han
ikke har udført længe.
Da pigen åbner munden på klem, trækker manden armen så langt tilbage, at den næsten går af led,
og på den mest mærkelige måde, går alt derefter i slowmotion, man ser tydeligt, sammentrækningerne
i ansigtet bliver mere krøllet
end normalt, og armen nærmer sig pigen, for ikke at sige den
store flade hånd. Hvorefter den rammer lige i ansigtet og den lille pige flyver igennnem
luften, mens svedet fra hendes ansigt står omkring hende, og efter ca. 14 sekunder i luften lander hun.
Den Rolige (11-07-05 23:46)
Hun er blevet godt tilberedt laller hun opstemt og skynder sig at tage sit lille folde-ud-spejl frem, for
at spejle sig i sollyset der lige er brudt frem foran hende. Hun bliver straks liderlig men bestemt også
overrasket, da hun opdager, at hun er blevet pikhovedfarvet på hele den ene kind. Hun ved godt i hendes
velindrettede indre fragmentationsunivers, at hun er en meget speciel pige og hendes mor og plejere har
fortalt hende rigtig mange gange, at hun må styre stemmerne og for alt i verden den store skygge.
Skyggen kan hun egentlig godt lide – for den siger altid det samme som hende – og det endda på
præcis de samme tidspunkter, så hun ved de er venner. Men den snigende vrede udhuler hendes
tanker og giver hende to valg. Enten så besørger hun på naturens vegne på åstedet i en bodybag
eller også smiler hun til den ældre herre med et gebær af hævn. Pludselig bliver hun i tvivl
om det sidste valg. Er det begær om hævn eller gebær omhandlende hævn eller et begær til hævn
eller om eller af hævn. Hun er så ringe synes hun, for nu begynder hun igen at blande hendes
parallelle verden sammen med virkeligheden. Det værste er , at hun ved det. Hun vælger ikke
at kunne overskue situationen og prøver af alle kræfter at få den øverste tredjedel af hendes
brystparti til at skvulpe så mandens stirrende blik, der jo kan se alle hendes tanker,
falder på hendes attributter i stedet for at gennembore hendes sjæl. Lige da den ældre
herres blik falder ned, tænker hun: Anti butter er anti smør og jeg kan ikke lide smør,
så nu må jeg producere anti smør. Hun udbryder i det samme til den ældre herre middelmodigt:
Tak for det!
Nedro Skopintina (14-07-05 20:45)
Herren kigger på træet finder et egern og tænker at pigen må være en komplet idiot, lidt lige
som han ser sig selv.
Med ét tager pigen fold ud spejlet endnu længere frem, end bare frem, folder det ud tre gange
mere og siger med en fast stemme i overgang, du er også sød, med ét giver det problemer for
pigen, da skyggen også hørte hvad herren sagde, og det var fandme lynme ikke noget med sød,
så en lille blid straf der resultere i kraftig opkast får hun som en gave.
Hvilket resulter i det klassiske billede af flere hunde komme løbende, for at slupre det i sig.
Det finder pigen i middelertid som en flot gestus, og hurtigt udpeger den mindste hund, trækker
den roligt til siden.
Pigen finder en ubehagelig ro i sig selv, så hun kan hvile, og begynder at fortælle hunden, at
hun er ude for at lede efter en pille der kan give hende oplevelser af anerkendelse i de kredse,
som hun så bagefter skal ud at finde.
Hunden forstår det hele, og prøver at spørge ind til hvilke oplevelser det kunne være hun er
interesseret i, det gør pigen så bedrøvet, og hun vælger at forsvinde et sted hen hvor hun
ingen-gang kan finde sig selv.
Herren der pludselig så pigen forsvinde, vil gøre kunsten efter og tordnede direkte ned i en
tilfældig græsplæne, han forsvandt ikke, i stedet blev han anmeldt til det hemmelige
blomsterpoliti som virkelig var elsket, en dá rigtig meget elsket i en lille lille kreds,
det gav muligvis ham nogle muligheder
Den Rolige (15-07-05 14:00)
for at kunne dukke op senere i pigens liv, hvis han ellers kunne lære at lystre som en anden
purpurfarvet puddelhundsekstremist. I intethedens land hvor nutid er erstattet af en nærværende
repetitionsprincip overvejer pigen hvad hunden udspurgte hende om. Hun føler sig uforskammeligt
genert og bonert ved den alarmerende udspørgelse, men tror på at det rigtige at gøre, er som
hunden sagde til hende: Hun går med ufaste skridt hen og kigger ned på revnen, hvorefter hun
løfter sin skal forsigtigt op i luften og svæver sagte med vinden ned i rendestenen for at
ligge sig i de små vandpytter. Vandpytterne har deres helt eget liv. De kommer og går.
Pigen misunder dem for meget. Hunden har sagt, at et svar får hun af fuglen i rendestenen.
Hun kigger ud af øjenkrogen, for hun tør slet ikke med skarpe blikke, da hun er i uvant
trav og på ukendt sted. Men det er hun som altid, men har bare aldrig vænnet sig til det.
Hendes æbler møder synet af en gammel bulimibekendt, men hun råber til sig selv, at hun
overser hende, da hun ikke er et godt værk for verdenen, og det skal pigen nemlig nok bestemme.
Hendes æbler ser også fuglen med de skarpe øjenbryn. Brynene sitrer med en hvæsende larm
og er supergiftige. Pigen ved, at hvis hun rører dem, kommer hun ikke til at sige mere,
og hun har meget på hendes hjerte og episoder på hendes fornemmelse, som hun skal ud med.
Så hun har ikke tid til at røre brynene lige nu. Det kan hun altid vænne tilbage til.
Pigen pibber til fuglen ved hjælp af salte bobler. Deres kommunikation kan forekomme
som værende mystisk, hvis man er så heldig at kunne observere dem på afstand.
Fuglen siger, at pigen altid skal bære lyst farvede genstande og have et åbent
sind, men pigen tør ikke at overgive sig til sine omgivelser og har stadig sin
lukkede sjæl, at omsvøbe sig i. Hun lyver for fuglen og siger ja ja. Pigen misforstår
også fuglen, da en genstand kan være mange ting. En rødkælk eller et pubeshår
for eksempel er genstande som pigen ved hvad er, men hun er overbevidst om, at
i et langt øjeblik som hendes kapacitet ikke erindrer, har hun været genstand for andres fornøjelse. Det var ikke et
godt øjeblik, og hun blander genstande sammen sidenhen for at prøve at skyde den skyldsfølelse
og misbrugthed over på andre. Hun prøver at skyde det over på fuglen, men det rammer kun dens
ene øjenbryn, og bliver sjevset i rigtig mange stykker. Æv, genstande er noget man har oplevet
siger pigen til fuglen, der udbryder kimsende, at nu må den kimse, da den kan se, at pigen lyver.
Pigen hader når nogen kimser af hende, og beslutter i en rask vending at knipse benene af fuglen.
Fuglen råber glødende og glinsende af råt blod: Jeg vidste du ville gøre sådan noget rod her imod
mig, hvordan kommer jeg nu videre med mit liv? Pigen hører ikke efter og plukker fuglen.
Først fjerene og så kommer hun ind til kødet. det saftige kød, der bare venter på at blive
udfoldet i solen. Hvor er det smukt, og hun er sulten. Det kan simpelthen ikke blive smukkere
tænker pigen, og skærer tænder, så forbipasserende bliver hevet ud af deres hverdag.
Nedro Skopintina (16-07-05 21:51)
Pigen er ligeglad hun skærer tænder otte gange mere, og det resultere igen i at otte gange
mere bliver folk revet ud af deres hverdag, men pigen er så optaget af den dejlige fugl,
at hun var lige ved at glemme fuglens øjenbryn, hun ved jo hvor farlige de er, så med
hendes store klumpede hånd, begynder hun ganske sirligt at plukke brynene så hun ikke
stikker jeg på dem, det kommer til at more hende gevaldigt, da fuglen helt naturligt
bliver mere og mere ækel, så vores lille ven beslutter at bruge resten af dagen på
det lille arbejde hun har givet sig selv. Det hele forgår i et område, der er tæt befolket,
så der er rigtig mange forbipasserende der undre sig over hvad der foregår nede i den
rendesten, og med 100 % sikkerhed tænker de alle, det er sku nok bare en af de forpulede
narkomaner skråstreg mennesker jeg ikke kan lide.
Hvis vi nu plukker en af de tilfældige mænd ud som går forbi, med den samme mening og følger
ham hjem, ja så er det også ens over hele den halve linje.
Han åbner havelågen, til sit idylliske hjem, med en lille fin forhave, der skal passes,
for den kan de forpulede naboer jo se, og et gyngestativ er der selvfølgelig også at finde.
Men han begiver sig mod døren, og bliver mødt at indendørs larm, forvoldt at hans tre børn,
han gerne ville være foruden når han kommer hjem fra arbejde, så han går fuldstændig amok,
og overvejer et splitsekund at fyre rundt med lussinger, men så kommer fornuften til han,
da han jo udmærket godt ved at kranen kommer hjem om ganske kort tid, og hun hader røde unger.
Manden får plantet en 100 mand i hånden på ungerne, så er de beskæftiget de næste øjeblikke, og
tv´et kalder på ham, så han kalder tilbage, og det tænder.
Det er efterhånden ved at blive aften, og manden har vel sovet 4 timer nu, og pigen er
færdig med at plukke fuglen.
Hun er også færdig med at sætte alle brynene fast i hendes hofteholder, da hun godt kunne
forstille sig at få brug for dem senere i hendes færd.
På den mest mærkværdige måde, finder hun frem til hvor manden bor med hans kone og børn, det
var rent held, det er hun sikker på.
Pludselig får hun en spade i nakken, og en mere og en mere, satans tænker hun, hvad er der galt,
og hun tænker med det samme, har jeg noget rødt på mig, det har jeg ikke siger hun, og drejer
360 grader på et halvt sekund for at lede og lede efter en rødkælk, hvad går jeg, med et bliver
hun genial, der må være en mand i dette hus, hun skynder sig ind, hun får vækket ham, og
fortæller ham med en dyb stemme at hans børn er i fare, hvorefter han rejser sig, løber
ovenpå ind på børneværelset og finder dem side at leje med voksen-ler, NU DEN FANDME GAL IGEN,
siger han, pigen er hurtig og visker ham ind i øret, og så skal jeg da lige love for at der
flyver håndflade igennem luften, efter han er fuldstændig færdig i armen, vælger han at gå i
seng, da der også er en dag i morgen.
Efter han er forsvundet fra værelset, griber pigen en af drengene, der er så varm og rød efter
faderens besøg, og det største smil tilfalder hende, jeg har noget rødt igen
Den Rolige (18-07-05 18:40)
i min tissekone, vræler hun grusomt imod månen. Hun ved at når der er rødt, er det ude med fornuften.
Hun siger til drengen, at hun er nødt til at tage på hans organ. Drengen er ikke gammel, men ved
rigtig meget omkring livet. Desværre ved han ikke nok til, at han siger nej. Pigen tagen et
rask ryk i drengens overalls og de nærmest forsvinder ud i havet. Han er nøgen og hun bestiger
den lille mand. Aldrig har hun været så tæt på at være ægte tænker hun, imens hun æder drengen.
Herligt og besmittende kraftfuldt tænker pigen og tager begge hænder ned i køkkenbordshøjde
og finder et blødende hul. Det skal fandme være løgn siger en klaustrofobisk kraftig mand,
der har siddet og kigget på indtil nu. Han tager pigen i skridtet og drikker blodet der
selvfølgelig og absolut vil strømme ud. Pigen er ikke så kraftig, at hun er sjov synes
manden og laver et rekylspark der drejer omkrig sig selv, således at pigens organer
skriger efter manglende hjælp. Pigen sveder heftigt og skåner sig selv ved at pille
på hendes klitoris, så hun ved at det skilt hun så før med påskriften: Omlakering
af klitoris, skulle hun aldrig været gået ind til. Men det var planlagt, ligesom
det med fuglen. Hun er så skuffet, at hun ikke bare kan få det til at lykkeds. Hun
er ulykkelig tænker hun imens alt skvulper på hende i passende bevægelser (fordi hun
bliver holdt i et saxesparksdrejning imen hun bliver taget med vold) Hun forelsker
sig i den lille dreng pga. hans manglende pubertet. Hans hjeterknægt vil altid
være falsk og utilgivet, og han ved det ikke. Hvis det blæste op og han gav
sig tid med pigen, ville hans minutter fremover ikke være helt de samme som
han ellers ville havde oplevet. Men Skyggen pruster pludselig: Du må videre,
og pigen ved jo, at de er venner, så hun smutter. Hun går omkring et tegn,
og foran hende står en for stor rumbe. Hun fornemmer at romben er for kraftig
til at gå op i en højere enhed, så hun ignorerer rumben og prøver at løbe
i det vejr som andre kalder at regne skomagerdrenge. Det kan hun ikke klare
og falder ned i hullet. De andre skomagerdrenge griner høfligt og smiler. De
ved godt at de kan kigge i pigens organ hvis de vil. Men de skal huske servitter,
og leveringen af servitter har ikke været alt for kontinueligt den sidste tid.
Imens denne tid spiller ind, er der noget andet på færde: En udefinérbar klump hikker galt i byen,
imens den klukker ved sig selv: en klump er bedre jo større den er, bare den ikke er i halsen.
Den har planer om at udfræse kurverne på en kønsmoden jomfru i spæk. Hvis menneskeheden kunne
se det, ville alt magtbegær være overflødig. Vores intelligens er endelig fuldendt og umangelfuld.
Pigen mærker en stikkende opfart i halsen, og vrænger sit indre ud i natten. Hun er færdig og
udpint. Hendes hjemlige arv har indhentet hende. Hun ved hun har kastet op, og er i en risiko.
Nedro Skopintina (20-07-05 21:39)
Med risiko, og med risiko som et ord og bestemt noget fysisk hun ikke kan få ud, beslutter hun sig
for at bilde sig selv ind at hun er 27 år, lige som den gamle dejskraber mor havde da hun var aktiv.
Nu virker det, hun mærker det tydeligt, hun går fluks ind i forældrenes soveværelse, åbner den
fjere skuffe ved sengen, og finder frem den mest tiltrækkende dildo hun endnu har set, og hun
ved at det også bliver den sidste hun kommer til at se, med et falder hun ned på bjørneskindet,
der ligger ved sengen, hun visker længe ned i det, hvorefter hun tager en dyb indånding, og
propper den enorme dildo ned i halsen, og tænder den, ind til at der er helt stoppet til,
nu ved hun det kun er et spørgsmål om tid, inden hun bliver hentet.
Det kilder behageligt i halsen på hende, ind til kortslutningen finder sted,
hun falder om, odød på stedet er hun.
Mens bjørneskindet stille lister væk fra pigens flotte scene.
Den Rolige (21-07-05 04:32)
Pin mig ikke, snævrer pigen munter til de andre skomagerdrenge og skyggen i hullet, da hun indser,
at hun ikke har været i den virkelige verden i ca. nogle minutter. Hun er helt mør i skeden og
hendes blodtal rimmer på luksusskabning, så lang har hun ikke igen ved hun – især ikke da hun
kom til at tænke på hendes familie og hendes hjene var ikke god ved hende. Men hun håber på
det bedste. Pigen kan mærke hendes kønne organ gøre ondt, så hun vil på skadestuen. Hun forlanger
en taxa og kommer godt op at køre. I taxaen kommer hun til at stønne for højt, og hun er yderst
pinlig berørt i denne situation. Taxachaufføren spørger, om han må se hvor hun føler sig
pinlig berørt, men pigen fornemmer djævlen i ham, så hun siger, at hun har fået nok og
begynder at tælle striberne i vejen. Hun er i en anden verden, da de når skadestuen.
Chaufføren vil som det eneste i verden gerne hjælpe pigen ind i sikkerhed, men påskynder
ikke chancen, så han gasser op og er hurtig væk. Da pigen kommer ind i venteværelset,
kigger hun for vildt på de andre patienter i stuen. De overbeglor hende og kan kigge
igennem hende. Hun hinkalder alle kræfter i et usselt forsøg på at blive syg. Åh hvis jeg
bare havde mange graders feber, ville alt være godt, ønsker pigen indeni, og fremkalder
billeder af de gange hun har været syg. Hun holder billederne op foran ansigtet, så de
andre ikke kan se hendes træk. Hun ser tydelig ligheden i når hun er syg og er tæt
forbundet med hendes følelsesregister i huden, så hun får gåsehud hele tiden og når
hun er i sit es som balladetøsen andre er bange for. Hun kigger mere intens på
billederne, og ser pludselig, at det hun troede var hendes erindringer, er et
katalog fra venteværelset med titlen: Invest i familien? Hun ser de meget unge i
uhyggelig slidtage og lugten fra kataloget rammer hendes følsomme tandhalse i bølger.
Lugten er den samme som hendes familielugt. Hun har fået fortalt, at hver familie
har deres lugt, og at nu skulle de finde ud af, hvordan hendes familie lugter.
Hun har aldrig kunne lide denne leg igennem hendes opvækst og kan nu se, at hun ligesom befandt sig udenfor sig selv og kunne
betragte sig selv siddende i en klokke. Når hun kunne mærke, at nogle har prøvet at blive hendes
venner, har hun altid fortalt disse historier. For så vidste hun, at hun kunne være i fred, og
ikke skulle bruge kræfter på at lade sig gå på af andre. Lugten svirrer i næsen og kvalmen er
svær at styre. Hun mærker halsen udvide sig kraftigt og en brusende lyd overdøver hendes
udtryk i øjnene. En kaskade af opkast lander fint i kataloget og pigen lukker kataloget og
ligger det tilbage på bordet ved siden af hende. Ingen har set noget jubler hendes bakterier
i kroppen inden hun bliver kaldt ind til lægen. Pigen knækker midt over, da lægen lukker døren
ud til omverdenen. Lægen trykker pigen i hånden og bemærker at noget er helt galt. Pigen kan
ikke tale og lugter af opkast. Han trækker alt tøjet af hende, og får sig en oplevelse han
aldrig glemmer. Det sidste lægen, gør at at give pigen 6 små piller han forplanter under
hendes tunge. De smager af sur midsommer tænker pigen og lader som ingenting. Efter den
sure smag, er der kun blomster og farver tilbage. Pigen får tøjet på, og render
ud på græsset i parken med den smukke gennemgangssti. Hun har aldrig været mere
levende og skyggen kan hun træde på. Den vil hjælpe hende og siger: Sæt dig op på mig,
så skal jeg nok flyve dig hen hvor du vil til oplevelser af en høj karakter. Pigen
vil gerne se noget familie, nu hvor hun er glad, for hun vil gerne vise dem, at
hun har succes. Men hun vælger at ville opsøge alle de som gjort hende ondt.
Hvad med ham den ældre herre med pølserne, der lavede mit ansigt om til en
smatkasse eller lægen? Hun er altid gået vidre i livet med utilgivelse, så
hvis hun putter dem alle i kasser, så hun ikke kan se dem, kan hun forandre
hendes selskabsliv til det bedre. Det har hun hele tiden vidst, men hvorfor
begynde noget, som man ved hvordan ender?
Nedro Skopintina (28-07-05 20:33)
Hvad hvad, nu fatter jeg da ingenting, nej hvad sker der, tag dig sammen, det giver overhovedet
ingen mening det her. Den pige var her lige før, det kan sku da ikke passe at hun har været væk,
vi har lige skrevet om hende, i 5, 6 kapitler, eller hvad det er.
Der er sku ikke slettet nogle kapitler, jeg fatter ingenting.
Jeg logger sku ned, og op igen.
Hvaaaaaad jeg fatter ingenting, hvor fanden er hun…Man skulle fandme tro der var noget galt.
Hun må kunne findes et sted, men hvor, ja nu lyder det fandme som De Fem, forpulede møgunger.
Nåååå hvor er hun.
Hvorfor i helvede giver det ik mening. Jeg kan jo blive ved sådan.
Jeg kan lade som om jeg ved det, også er hun her bare, et lille problem er bare jeg ikke aner, hvad
fanden der er sket….Fedt nok..
Hun er sikkert kommet til skade, det er i hvert fald hvad jeg kunne forstille mig.
Hvis det er en af os der har skrevet, og det kan jeg sku da huske.
Jeg kan også droppe det, men hvor fedt er det.. ik fedt nok til ekko.
Fuck hende jeg kan skrive om den evige fødsel…..eller hvad med porno.
Den Rolige (28-07-05 22:37)
Ja, når du ikke vil, så kasserer jeg tråden og vil spinde til nøden er størst.
Vidste du, at det er vanvittig sjov, når nogle klæder andre på eller udenfor punkterne.
Anus er klar til suppegangen i disse rare situationensfornemmelser man kan beskue i utide.
Alle ved hvem hinanden er på kroppen og begreber taler alle i. Disse ydre begivenheder
sammensættes i et opkog af opstændigheder til den sitre sorgenskær, siger jeg til murens
stilhed. Bunsenbrænderen staver sig igennem stakken af gamle aviser, imen opvasken formerer
sig lystigt. Åh nej, nu kan jeg igen ikke finde kontrollen. Jeg ved, jeg har lagt fjernbetjeningen
til livet på kanten, så jeg kunne finde ud/eller tilbage til mig gode gamle mig.
Hvid er verdensnavlen med alt skidtet ophobet i pølser. Lige nu tænker jeg:
Jeg ved godt, at man skal tørre røven med bevægelser væk fra fissen, så der ikke
kan komme lort op i fissen. Men nogle gange er det bare sjovere at gøre alt det
forbudte.. Se livet udefra og i et anden vinkel. Sådan en pølse ville den
ældre mand jo bare servere for pigen (Det er forresten snerlen Morning Glory,
der indeholder det LSD lignende stof LSA, og som Bilka nu forbyder), da han tænkte på porno.
Den Rolige (30-09-05 00:01)
Den lille pige gik på bøssesauna og fik sig den største oplevelse i livet. samme aften loggede hun sig på nettet og skrev videre på en opdigtet historie som hun skriver på sammen med en anden...
|
|