Kurser i fridykning og undervandsjagt
Instruktørkursus i Dahab, Egypten
Det var en virkelig god oplevelse, selvom det ind i mellem var lidt hårdt at skulle arbejde med teori og pædagogik hele dagen, når det store blå hav lå og indbød til at man hoppede i…
Det 4 stjernede kursus var fyldt med små opgaver ( svøm op fra 20m op uden maske, med kun én finne, red din makker på 20m osv osv) det hyggede vi os meget med.
Men det var en sand fornøjelse da vi så endelig efter et overstået 4 stjernet kursus (kursus der giver adgang til instruktør) tog tre dage til Blue hole for at se hvor tæt på bunden vi ku komme.
De nye trykudligningsteknikker voldte mig lidt besvær – og i lang tid ( nærmest evigheder) var jeg begrænset til 45m dybde… Men nu er jeg så også grundig fortrolig med lige netop 45m. Men en dag efter at have arbejdet på trykudligningsteknikken fik jeg brudt grænsen og nåede bunden af rebet på 51.8m dybde. Dykkede varede 2.06 – da jeg kun lige er startet med monofinne – og ikke rigtig kan få noget ordentlig ud af den endnu. Min kæreste var i overfladen og filmede hele dykket og alt var fryd og gammen.
Timo og Jakob havde også arbejdet med dybden og Timo var begrænset af lidt sinusproblemer når han nåede 65-67m (der blev han til gengæld hængende og kiggede på tunfisk!) Jakob havde haft 7m forspring i forhold til mig inden vi kom derned, og dem holdte han lige så stille ved at dykke flotte dyk til 55-56m.
Så startede instruktør kurset og vi fik vildt travlt med at undervise elever, gennemgå bureaukratiske AIDA regler, binde knuder, nørde Fysiologi, Udstrækningseksamener, Præsentere fridykker fysiologi så det giver mening, osv osv osv… puha.
Under en statisk session havde jeg glemt min maske og lånte en næseklemme… det var en meget stor oplevelse. Jeg følte at min puls faldt og faldt hvor hvert eneste slag. Mine kontraktioner kom først ved 3min og jeg kunne let have presset mig mere, men synes at en ny PB på 5.17 var rigeligt. Eét skridt ad gangen.
Jeg fløj ud og købte 5 næseklemmer – så nu er jeg spændt på hvad jeg kan få ud af det i en svømmehal ( og ikke i bølgerne i bugten ved Lighthouse, Dahab). Jakob (den blærerøv) lavede 6.28min… Vildt flot.
Men efter 5 dage havde vi en hviledag. Dybdedyk! Afsted det gik – og dette blev en virkelig fed dag. Timo fik endelig hul igennem ned til 75m, jeg havde et dyk fuldt af fodfejl (klodset neddykning, hood squeeze, dårlig balance i freefall – måtte kompensere med hånden, mistede lidt mouthfilll på 45m) men nåede 52.7m og idet jeg vender rundt: Ser jeg "The Arch" som er en 30m lang undersøisk portal ud mod det store blå hav… den starter på 52m dybde – og det var jo lige der jeg var…Vildt smukt! – så gjorde det ikke så meget at jeg bøvsede hele vejen op til 25m hvor Jakob lå og ventede på at jeg kom op igen. Dejligt dyk.
Snart var vi begravet i uddannelsen igen – og jeg nåede desværre ikke mere dybde dyk. Det gjorde Jakob og Timo til gengæld. Jakob nåede 61.6m – mon ikke man kan vente sig mere fra ham fremover? Og mon ikke også Timo fik lavet et rigtig godt dyk. Formen var i hvertfald til det.
Men til sidst var uddannelsen i hus – Danmark har nu 3 AIDA fridykkerinstruktører og vi glæder os til at komme igang!
Hvis du vil lære at fridykke så ring eller skriv!
Dahab, Egypten
Hjemmefra havde jeg fået kontakt med Linda fra "Freedive Dahab" som underviste i fridykkerkurser indefor AIDA. AIDA har et "stjernesystem" til deres uddannelse og jeg skulle have AIDA ** og AIDA ***. Det højeste niveau er AIDA **** og derefter Instruktør. Men jeg skulle altså have *** og det krævede (udover bunker af spændende APNEA human fysiologi) nogle konkrete resultater: 2:45 Statisk og 24m dybde dyk i konstantvægt.
Da jeg kom derned blev jeg billigt indkvarteret hos Freedivedahab og startede straks på **. Efter første kursus, som blev afholdt af en superdygtig Ukrainsk Spearfisher (Katerina Smirnova), var mine ører ikke så gode. Så jeg tog lige en pause og besøgte ørkenen og nogle kameler og tog masser af billeder – helt knastør for en dags tid.
Derefter tog jeg på en snorkelsafari med en Østriger fra Medfish som også var "in town". Det var en virkelig god udflugt til "Ras abu Gallum" hvor vi snorklede vi rundt – og det er muligvis et af de bedste og levende og spændende koralrev jeg har besøgt…I huler hist og pist fandt vi Porcupine fish, Grey Moray, Anemone fish (Nemo) og en Barracuda svømmede forbi.
YouTube – Lighthouse reef, Dahab
Der var ca. 15 m dybt, men jeg havnede ved en fejl på 20m da jeg på et tidspunkt forvekslede to "coralheads"… dykkene var generelt omkring 1.05-1.10. Det var en sjov at måde at dykke på – med videokamera 
.. jeg glemte blandt andet helt at hive luft ind igen med næsen – som det tydeligt ses…
Lotta mente at jeg gjorde mine præstioner med noget overskud og at jeg med træning nok skulle kunne gøre det bedre – så jeg sad blandt andet og lavede statisk træning i flyet på vej hjem 
Nå, ja – jeg var også ude og klatre lidt på de klipper i Egypten der IKKE er porøse og det lykkes mig alligevel at smide nogle voksne sten efter ham der sikrede mig – ikke så godt .
Finland
Dag2 Vi ankommer til små hytter uden vand og køkken. Tager ud i området og scouter. Der er ingen der ser så meget som 1 fisk før vi, stik mod al hvad man har lært, lægger os ind i bunden af en sivskov. Her ser vi en gedde. Jeppe skød 2 gedder langs kysten. "Tapio", der arrangerer mesterskaberne, kommer og giver os kort over området og et par tips om Finsk fiskeri. Jeg har dårlig mave og markerer flittigt på samtlige skær..
Dag 3. Vi scouter videre i konkurrenceområdet for dag2 – og jeg bliver ved med at besøge alle små skær med underdelen om anklerne
Dag 4 Vi prøver at finde gode steder i området. Mange ser noget godt. Vi får et tip om en lagune der skulle være god sigt, fyldt med fisk og her skulle det finske mesterskab være vundet. Jeg tjekker. VILDT! 5-7m sigtbarhed og på 20min ser jeg 2 gedder, 5-6 brasen og 5-6 rimter, måske flere… Det her er et vindersted… Tapio (Tapsa) fortalte ikke bare røverhistorier! – Det er ellers meget alm til konkurrencer.
Johan ankommer lidt sent og jeg scouter med ham, "Joha" og "Rapo" fra det finske landshold som vi også mødte i Kristiansund. Det mest brugte udtryk er "fucking hell" – og vi snakker mest om sigten… på nær i "vinderlagunen" er den ret dårlig over det hele. Vi ser dog brasen i sivene. Jeg har skiftet til 7mm overdel – og min mave er slet ikke i stykker længere. Virkelig rart. De andre var allerede begyndt at more sig og kalde mig alt muligt jeg ikke skal gengive her…
Dag 5 Vi gennemprøver vores ruter for første konkurrence dag. Sammen med Timo svømmer jeg / og løber over land over i Lagunen. Det tager 22minutter og jeg var helt færdig bagefter. Vi så dog ikke så mange fisk. Bare lidt. Men jeg holder fast ved planen. Om ikke andet så kan jeg forhindre at en anden finne løber med alle fiskene derinde fra.
Dag6 Første konkurrencedag.
Jeg løber henover startøen, springer i vandet og svømmer afsted mod lagunen. Jeg svømmer lige 25m efter "Rapo" som afgjort skal samme sted hen. På vej over det åbne stykke vand trækker jeg fra ham og springer op på klippen 30 sek før ham. Jeg løber gennem skoven i fuldt udstyr (finnerne i hånden) og med 2 finner efter mig. Jeg løber gennem en skov og springer i vandet og kommer først ud i lagunen. Da der skal holdes 30m afstand til min overfladebøje får jeg det bedste område for mig selv. Rapo springer i længere inde. Der er gået 25min og min puls er ved at være nede igen. Jeg fisker super langsomt i 1m kransnålalger. på 1½m vand og kigger efter fisk på bunden. Hov, det er da siden på en gedde??… kigge, kigge… jeg kan ikke se andet end gule pletter og skyder på 20 cm afstand. Haps! 35min og min første fisk er fanget. Jeg holder fisken op og råber "haista paska" til Rapo – der smiler og siger "good catch!"
Rapo går ned i bunden af lagunen og jeg følger efter. Jeg kan høre at han skyder, men i samme nu ser jeg en gedde Rapo må have overset og svømmet lige henover. Jeg skyder den på kort afstand. Pang! og jeg har nu 2 gedder efter 1time. Rapo fik en mindre brasen.
Den næste time ser jeg kun 1 fisk. En rimte/brasen som jeg skyder forbi på bunden under kraftig tangdække… Jagten er 5 timer lang og jeg keder mig. jeg svømmer ud af bugten og leder efter geddder langs kanterne. Efter 45 minutter har jeg heldet med mig og ser en gedde stå frit i blæretang. Da min trykluftharpun (50cm) har det med at ramme lidt højere end jeg sigter, drejer jeg løbet 90 grader og får dermed størrere margen til misvisningen på langs af gedden. Spyddet sidder fint og min 3 gedde er nu på stringeren.
Lidt kantafsøgning uden resultat foregår herefter. Så tjekker jeg lige et sivbælte på 10m bredde. Her, tæt på startområdet, burde der være tjekket mange gange af de 32 UV-jagere der nu har været i vandet i 4 timer. Men hov! der står en gedde med halen til mig en meter inde. Jeg prøver at få lidt vinkel på skuddet, men da jeg trykker af glider spyddet alligevel af på krabaten!!! – jeg svømmer sikkert hjem i god tid.
Resultat.
Jeg fik 3 gedder på i alt 4,8kg = 65 point.
Landsholdskammeraten Timo havde 4 gedder med en noget større snitvægt fanget på indersiden af yderskærene og han fik over 100 point. Resten af danskerflokken fangede 0 fisk – også Johan der ellers havde gennemtrawlet stort set hele dag2 området. Men Lars Sørensen fik faktisk fisk. 538g – den sidste skrubbe i Finland.
Konkurrence Dag 2
Jeg skal svømme sydpå – da konkurrenceområdet for dag2 ellers bliver meget "crowded". Egentlig en god taktik. Jeg vil ikke underholde med andet end at jeg så 4 gedder og en rimte. En af gedderne var meget stor og havde en hale som en fridykkerfinne. En anden gedde skød jeg lige henover hovedet på (fucking trykluftharpun!!) på 20cm afstand – hovedet var det eneste der stak frem fra blæretangen. og i det hele taget så opdagede alle gedderne bare mig før jeg så dem. Det gjorde at så snart jeg drejede hovedet mod dem og de følte sig "set" – så skred de… Jeg må bare blive mere skarp – også i gråvejr med ringe sigt… Den sidste gedde, så jeg (igen) lige før lukketid meget kort fra startområdet – endda i et 10 kvm område hvor Johan allerede havde tjekket tidligere.
Jeg trak altså en nullert,,, på dag2….og det er ikke særlig fedt. Men så må man bare komme igen jo… Tænke fejlene igennem og lære af dem.
Heligvis havde Johan klaret sig godt. 5 gedder og imponerende 132 point – ærgeligt at han skulle bomme dag1. Timo fik "kun" en rimte. Jeppe 1 brasen og Einar 1 gedde.
Så helt generelt kan vi konkludere til en anden finsk omgang at:
Det er sin sag at spotte gedder. Især i dårlig sigt og gråvejr.
Sivfiskeri er en disciplin hvor vi danskere er på voldsomt udebane i forhold til alle østlandende. Det skal trænes specifikt. Når man ligger i tæt tæt sivskov på 45cm vand og hiver sig fremad i superslow føler man sig lidt dum. Hvis man så ser en fisk (gedde, brasen, rimte) så gælder det om at dreje harpunen (i tætstående siv) over mod fisken uden at den føler sig truet. Det er meget svært. Og de fleste gange skrider fisken eller også ser man slet ikke noget… – og samtidig har man fornemmelsen af at en russer minuttet efter kunne gå ind det sted du lige har været og skyde sig et par fisk…
Vi danske hårdføre havsvømmere, kan faktisk godt svømme fra alle de der søfiskere. Og det kan godt svare sig at afdække store områder, men det er selvfølgelig altid en balance. Skal man fiske langsomt og mere effektivt, eller afdække større områder og derved se flere fisk…
50cm trykluftharpun er fin – hvis man er vant til at bruge den! Næste gang vil jeg have en 60-70cm elastikharpun med i stedet. Med tykke elastikker og meget kort spyd.
Efter konkurrencen var der karaoke på den lokale bar, præmieoverrækkelse og sponsorgaveuddeling. Bølgerne gik højt og finnerne er som tidligere skrevet et herligt, herligt folkefærd.
Til slut lige en stor tak til alle de andre der var med på turen, – og til alle jer der har læst med helt herned til
Yours truly,
Morten Villadsen
Morten Villadsen 