Skriv og bliv rig

Hvis du har læst Knogler af Stephen King, så har du en glimrende, okay, måske lettere overdrevet, beskrivelse af skriveblokering.

Hovedpersonen bliver fysisk syg, når han nærmer sig sin computer og starter Word.

Måske har du det knap så slemt, men føler alligevel, at din hjerne går i stå, når du sidder med den blanke, hvide skærm foran dig i dit yndlings-tekstbehandlingsprogram.

Prøv dette tip!

I stedet for det pompøse, seriøse og overvældende tekstbehandlingsprogram, så vælg dit uformelle e-mail-program. E-mails … de er lette at skrive. De kræver hverken lange overvejelser inden eller adskillige tjek bagefter.

Når du har skrevet det, du ikke kunne komme i gang med, kan du bagefter kopiere det over i dit tekstbehandlingsprogram og behandle det færdigt. Men der er en god chance for, at det ikke kræver så meget efterbehandling, for jo hurtigere, du skriver, desto bedre er det som regel.

Du har måske nok regnet ud, at jeg ikke bryder mig meget om klichéer, men af og til er det værre endnu.

For to minutter siden læste jeg følgende: “Nu da julen er lige ved at være over os, og året går mod held”.

Ja, jeg håber også på en masse held i år 2008, men det er næppe det, skribenten mener.

En anden klassiker inden for de misforståede klichéer er “faldgrupper”.

Min mor troede, at nogen kunne være “grim som arvesølv”, men i det mindste skrev hun det ikke.

Hvad er din yndlings-misforståede kliché?

“Så blev det da endelig jul”, smiler Hanne.

“Jeps, lige til tiden – præcist som sidste år”, ler Oda.

“Det er først i morgen”, hoster Kurt.

Nå, den sidste form er måske ikke så hyppigt brugt, men jeg tog den med bare for sjov 😉

Hvad er der galt med ovenstående samtale?

“Kun” det væsentlige, at man ikke kan smile eller le, hoste eller for den sags skyld prutte en sætning. Man kan sige en sætning. At le eller smile en sætning er bare en anden form for kliché, som kun hører hjemme i trivialliteraturen.

“Jamen, hvad så? Jeg kan jo ikke skrive “sagde Hanne”, “sagde Oda”, “sagde Kurt””, vil den undrende læser måske spørge.

Nej, det er rigtigt, men jeg går ud fra, at du ikke skriver med en målgruppe af tre-årige, så de vil sagtens kunne forstå, hvem der siger hvad, hvis det er formuleret fx som følger:

Hanne ser smilende på Oda: “Så blev det endelig jul”.

“Jeps, lige til tiden – præcist som sidste år”. Oda ler.

Hostende udbryder Kurt: “Det er først i morgen”.

… så holder du omgående op med at skrive disse forfærdelige klichéer 😉

Ja, jeg ved det. Dan Brown gør det, og han tjener godt. Og selvfølgelig kan du slippe godt fra hvad som helst, bare bogen ellers er spændende nok eller bliver den bog, man per definition skal læse (bare se Peter Høeg).

Men selv om du har skrevet en god bog, var det så ikke en idé at gøre den bedre?

Det er slemt for den bare let-kritiske læser at skulle finde sig i udtryk som “nikke genkendende til”, “smager af nyt”, “hjerteformet ansigt” eller lignende. Jo, vi bruger dem i talesproget, men de hører ikke hjemme i skriftsproget, medmindre du lader en af dine personer være en type, der hele tiden taler i klichéer. Så skån læseren for det, ikke?

Spørgsmålet er selvfølgelig, hvordan du får luget ud (ups! der var én) i klichéerne. Det kan være ganske svært.

En metode er at gennemlæse din tekst, helst læse den højt i øvrigt, og lægge mærke til alle de faste udtryk som ovenstående og andre à la: “taler som et vandfald”, “det hvide ud af øjnene”, “spillende muskler”, “en forfatter i maven”.

Slet disse faste udtryk og erstat dem med dine egne billeder eller udtryk. Så bliver din bog mere levende og behagelig at læse.

I går læste jeg et udmærket indlæg om, hvordan man skrev en bestseller à la Dan Brown.

Fakta er imidlertid, at selv på det store engelssprogede marked er meget få, der virkelig tjener penge på at skrive romaner, og i Danmark er der vel kun en lille håndfuld.

Skal du så bare opgive tanken om at få en bestseller? Nej, det vil jeg ikke anbefale dig, men måske skal du tænke på en anden type bøger end romaner, nemlig faglitteratur.

Hvis jeg skal starte med at prale, har jeg selv skrevet flere bestsellere og været nummer 1 på top-ti salgslisten hos forlaget. Så her er nogle gode idéer til, hvordan du kan skrive en bestseller:

• Vælg et emne, som interesserer folk.
• Skriv i et enkelt og letforståeligt sprog.
• Lad nogen, som ikke kender til emnet, læse din bog for at se, om der er forståelsesproblemer.
• Få nogen til at læse korrektur og rette dine stavefejl.
• Håb det bedste.

William Chrome er en digter, som arbejder på gaden, og får penge for det.

Han har udstyret sig med noget så gammeldags (men praktisk) som en manuel skrivemaskine, og har anbragt sig uden for et supermarked i Manhattan, hvor han skriver digte på bestilling.

Du giver ham et emne, og han skriver et digt i løbet af en ti minutters-tid. Herefter giver du ham en donation.

Chrome arbejder kun 4 timer om dagen, og der når han imellem 7 og 15 digte til op til $20 per styk.

Der er mange muligheder for at tjene penge, hvis man vil 😉

Skriver du dine idéer ned, eller kan du sagtens huske dem?

Min erfaring er, at når jeg får en god idé til at skrive en kort bog om, eller bare et blogindlæg, så mener jeg sagtens, at jeg kan huske det. Idéen er jo så indlysende og genial 😉

Men desværre, når jeg kommer tilbage til computeren, har jeg som regel glemt, hvad det var, jeg ville skrive om.

Derfor noterer jeg det ned, lige så snart jeg kan komme til det.

Rundt omkring i huset har jeg notesblokke liggende, og der er som regel en i nærheden (undtagen hvis jeg får idéen i brusebadet). Jeg skriver den ned, og selv om jeg eventuelt glemmer papiret et andet sted i huset, vil jeg bedre kunne huske idéen, alene fordi jeg har haft den skrevet ned.

Hvor gemmer du dine idéer?

Hvordan bærer du dig ad, når du skriver?

Planlægger du i timevis, eller måske dage-, uge- og årevis?

Eller sætter du dig til computeren og begynder at skrive uden at vide, hvor det hele ender?

Jeg er selv for det meste tilhænger af at planlægge.

Når jeg skriver en bog eller en større artikel, starter jeg med det overordnede tema. Det bryder jeg ned i mindre områder, som jeg hver især repræsenterer med en overskrift.

Under hvert område skriver jeg stikord til, hvad det skal handle om.

Så gennemlæser jeg planen, lader den ligge i et stykke tid, tilføjer, retter, sletter.

Herefter går jeg i gang med at skrive, og så har jeg i løbet af kort tid det færdige produkt.

Andre får en idé, går til computeren og skriver, til idéen er udtømt.

Hvad er bedst?

Mon ikke, man skal vælge det, der passer bedst til ens temperament?

Du har lige nu 1 dag, 21 timer og 45 minutter at skrive en roman på 50.000 ord i.

I USA har de haft den årlige “skriv en roman”-måned i november, og ja, den er ikke slut endnu, så teoretisk set kan du være med endnu.

Ifølge the National Novel Writing Month (NaNoWriMo) gælder det ikke så meget om at skrive et mesterværk, som bare at gennemføre det at skrive en roman.

Hvis du lider af skriveblokering, kan dette være midlet, der får løst op for det, for du får slet ikke tid til at tænke på at være blokeret. Du har travlt nok med at skrive. Lad os lave et lille regnestykke:

50.000 ord på 45 timer og 45 minutter, det giver godt 18 ord i minuttet. Antager vi, at hvert ord i gennemsnit indeholder 6 tegn, skal du kun skrive godt 100 tegn i minuttet, altså noget, selv en sløv kontorelev ville kunne frembringe.

Vi ser naturligvis bort fra, at du skal sove noget af tiden 😉

På det trods alt mere realistiske plan tilbyder flere forfattere kursusmateriale, der lærer dig at skrive en roman (eller anden bog) på under en måned. Jeg har selv gjort det. Min rekord var en uge, og en anden gang tre uger.

Netop i dag er jeg faldet over Nick Daws interessante kursus, som lover, at du kan skrive en hvilken som helst bog på 28 dage eller mindre. Kurset er på cd (tilsendt gratis), og koster 50 dollars, men jeg har fundet et specielt link, der giver dig cd’en 10 dollars billigere. Kurset har fået stor ros rundt omkring.

Steve Manning tilbyder et lignende kursus, men lover, at du kan skrive en bog på 14 dage eller mindre. Dette materiale har jeg investeret i, og det er noget af det mest inspirerende, jeg nogensinde har læst. Lige efter at have læst det skrev jeg en novelle på under en time.

Har du nogensinde siddet og gloet på din computerskærm eller et fint, blankt stykke papir, og ikke anet, hvad du skulle putte på det?

Tilstanden hænder for de fleste og kaldes “skriveblokering”. (Jeg er heldig – jeg har endnu ikke været ude for det).

Der er mange tips til at komme ud af sådan en skriveblokering. En af dem er at tvinge din hjerne og din pen i gang igen til at være kreativ. Det kan du gøre på følgende måde:

Skriv en række navneord på et stykke papir. Du skal skrive mindst 21.

Når du er færdig, tager du ord nummer 7, 14 og 21 og skriver på et nyt stykke papir. Gem papiret med resten af navneordene. Det skal du bruge de næste seks dage.

Herefter skriver du i fem minutter, non stop! Sæt æggeuret eller hvad du nu har ved hånden.

Dine skriverier skal starte med et af de tre ord, og de to andre skal følge i første afsnit.

Lad os tage et eksempel:

Tre navneord: ko, sol, papegøje

Starten på historien:

“Sol over Gudhjem?”, ja, hvorherrebevares, tænkte manden og rettede på sin kasket. Det var en typisk sømandskasket, og resten af hans udseende bakkede op om indtrykket, at det var hans profession. Lige fra ringen i øret til den clichéagtige papegøje på hans skulder. “Popedreng ha’ sukker”, det måtte være den næste sætning, der kunne høres i stilheden. Og papegøjen åbnede da også næbbet for at gøre klar til at servere replikken, da den blev bremset af en mu’en fra den ko, der gik og græssede på engen. Solen var ved at gå ned over Gudhjem, koen græssede, og papegøjen knævrede. Det kunne umuligt blive mere kedeligt. Det var sømanden overbevist om.”

Og også jeg 😉

Ja, det er nok næppe begyndelsen til en ny Stephen King, men fantasien blev tvunget i gang, og jeg tvang også mig selv over et andet svagt punkt: Tendens til at rette i teksten, samtidig med, at jeg skriver den! Mere om det senere.