Af Julie
En af de gaver jeg gav min kæreste i julegave var en Römertopf (aka en stegeso). Römertopf er så vidt vides bomben inden for stegesøer(?!) og jeg havde hørt om al den gode mad, hans far havde fremstillet i en ditto (måske var det lidt en gave til os begge to. Hmm)
Efter en römer-debut, der skreg ’fiasko’ ud i vores lille køkken (det var noget med et brød, der sad meget fast, skal nok skrive noget om det, når det lykkes!), var det tid til genoprejsning. Derfor stod den på kylling med det hele i Römertopfen allerede dagen efter.
Jeg rodede lidt rundt på nettet, for at se hvad andre kloge hoveder havde gjort og stykkede så min egen version af en opskrift sammen, som blev udført sammen med gemalen. Det smarte ved sådan en Römertopf er at man kan lave et helt måltid i den og at man ikke rigtig behøver at bekymre sig om maden, når først den er sat over. Den passer bare sig selv!
Römertopfen er lavet af ler og skal sættes i vandbad i en ti-minutters tid før den tages i brug. Leret opsuger vandet og afgiver det til maden under tilberedningen. På den måde bliver maden dejlig saftig.
Her er hvad vi gjorde:
Kartofler, knoldselleri, løg og gulerødder blev skåret i store stykker og lagt i Römeren sammen med lidt frisk chili og et par fed hvidløg.
Kylle blev smurt ind i olie og drysset med salt og peber både indvendig og udvendig. Herefter fik den en ordentlig ladning frisk persille og timian op i nummi og blev lagt oven på grøntsagerne. Lidt rødvin blev hældt ved og låget kom på.
Römeren blev sat i en kold ovn (det skal den vist altid – mener, at det er fordi den ikke tåler varmechok), som blev sat på varmluft 200 grader.
Der ventes herefter i ca. halvanden time. Vi tog låget af til sidst og gav kyllen lidt grill for at få skindet sprødt. Det var nu overraskende meget på vej inde under låget.
Og tadaaa. Kyllingen var så mør, at lårbenet faldt ud, da vi ville tjekke om den var færdig.
Den blev serveret med grøntsagerne, som smagte suuperdejligt og med lidt af den væske der havde samlet sig i bunden. Hertil en håndfuld brøndkarse og lidt ajvar. Nem mad, der kræver uhyre lidt af kokken. Fornemmer allerede hvordan Römeren nok skal blive en god ven herhjemme.
Set i bakspejlet gav vi nok kyllingen lidt for meget. I hvert fald undgik vi ikke at brystkødet blev lidt tørt. Strategien for næste kylling, der ryger i Römeren, er at den skal have lidt kortere tid med låg, og at der så skal skrues max op for grillen bare et par minutter til sidst, hvor låget er taget af.
Nu skal vi ud og lave mad ud af resterne!!
Yes, jeg googlede faktisk også efter jeg havde spurgt dig! Djuliwood, du siger jo bare til, hvis du skal have et testpanel til nye retter i stegesoen, hehe…
Det er noteret! :-) Kan anbefale at blande ajvaren med lidt god mayo! Det er godt til det meste!
Genialt at læse jeres blog, mens man opdaterer ønskeseddel, sådan en stegeso må jeg eje (alene navnet “stegeso” gør, at jeg som etnolog føler mig forpligtet :-) )
Hehehe, ja det er klart, sådan én må du straks sætte på ønskelisten! Der blev tilberedt oksesteg i stegesoen i går – og det var også en succes! Så jeg står ved min anbefaling!
Mums, det ser lækkert ud Julie. Hvad er “ajvar”? Gætter på det er det orange stuff der ligger ved siden af – noget krydret noget? Og er det hjemmelavet?
Hej Dorte
Jep, det er det orange smask. Ajvar er en slags peberfrugt-relish med aubergine, hvidløg og chili, som stammer fra Serbien (siger min ven Wikipedia). Du behøver dog ikke at tage til Serbien for at få fat i det: De fleste københavnske grønthandlere med respekt for sig selv, har ajvar på hylderne. Så nej, den er ikke hjemmelavet, men mon ikke det er til at finde ud af, hvis man skulle kaste sig ud i projektet.
Spiser ikke selv så meget af det, da jeg synes det er liiidt stærkt, men rørt op med en god mayo tror jeg godt jeg kunne klemme en portion eller tre ned :-)
Haha. Dog ikke. Det her var vist under den sidste og meget vigtige grillfase. Der var vist brug for lidt mere overvågning :-)
Hihi… Sad han foran ovnen i halvanden time? ;)
Det ser lækkert ud!