Dagbog for
9. juni:
Vi var ved dyrlægen for at høre, hvor langt Dawina var henne i løbetiden.
Tallene viste, at der slet ikke var noget i gære endnu, så vi aftalte, at
mødes igen mandag for at foretage en ny prøve.
12. juni:
Det er godt nok kun søndag, men Mister var til morgen helt rundt på gulvet, og
vi besluttede at køre ned til Gejsinglund's Tempo (som til dagligt kaldes
Attila). Han syntes også at Dawina er en dejlig tæve, og sammen fik de
hurtigt klaret deres "ægteskabelige pligter", så nu er der nok
hvalpe på vej. Vi aftalte at prøve igen tirsdag morgen.
14. juni:
Tidligt op, og afsted til Fyn. Dawina var helt på dupperne, og var ikke i tvivl
om, at vi igen skulle besøge dejlige Attila. Ved ankomsten legede de lidt
sammen i 10 minutter, hvor Dawina gjorde sig kostbar, og derefter tog Attila
affære, og klarede igen en superfin parring.
Nu må vi vente i ca 4 uger, hvorefter vi kan foretage en graviditetstest. Men
det var to fine parringer, så mon ikke der kommer nogle hvalpe midt i august -
Vi venter spændt på resultatet.
12. juli:
Vi aftale tid kl. 11 hos dyrlægen, for at få foretaget drægtighedstest.
Dawina var lidt genstridig, og det var der desværre god grund til, for testen
var negativ, og der er derfor faktisk ingen chance for, at vi får hvalpe denne
gang- ØV!
16. juli:
Dawina viser alle tegn på drægtighed: forstørrede mælkekirtler, lidt sejt
udflåd, hun er en lille smule rund og hun graver huler og de andre hunde er
interesserede i at snuse hende bagi, men det er sandsynligvis en falsk
drægtighed, som lige til det sidste kan forveksles med rigtig drægtighed -
faktisk indtil det forventede fødselstidspunkt, hvor der sågar kan komme mælk
i patterne - og så pist væk er alle symptomer på få dage forsvundet.
Vi håber stadig - men tror ikke på det!
19. juli:
Ja!- Troen kan flytte bjerge.
Da Dawina blev ved med at vise tydelige tegn på drægtighed, kunne vi ikke
holde det ud mere, og tog derfor til dyrlægen igen. Og JUBIIII! - Hun er drægtig.
4. August:
Så mærkede vi, at der var nogen, som bevægede sig inde i Dawinas mave.
Hun er også ved at blive noget besværet af at bære på hvalpene, og spiser
som et tærskeværk. Vi er gået over til at fodre tre gange om dagen, for det
kniber med pladsen til både mad og hvalpe.
P.S. må huske at tage et billede af tyksakken.
6. august:
Så fik vi taget et billede af Dawina. Der er godt nok forskel på drøjden for
2 måneder siden, og så nu. Med megen tålmodighed er det nu muligt, at høre
hjertelyde fra hvalpene, hvis man lægger øret helt tæt til Dawinas mave og er
heldig, at en af hvalpene får vendt sig rigtigt. Pulsen på sådan en hvalp er
over 200!
13. august:
Dawina har nu 3 hvalpe, som blev forløst ved kejsersnit d. 11. august.
Det hele gik lidt for hurtigt og kaotisk siden onsdag d. 10. august, hvor der
pludseligt begyndte at sive misfarvet fostervand fra Dawina. Dyrlægen blev
kontaktet, og vi blev enige om at se tiden lidt an, da det så ud til, at
fødslen var i gang. Det gik dog ikke, som det skulle. Temperaturen faldt onsdag
aften til unde 37 grader, og vi håbede på en fødsel i løbet af torsdagen.
Ved middagstid torsdag steg temperaturen igen støt, og var sidst på
eftermiddagen over 38, hvilket normalt ville indikere, at vi skulle få en hvalp
i løbet af en halv times tid. Da der stadig ikke var sket noget kl. 20 tog vi
igen kontakt til dyrlægen, og vi aftalte, at vi blev nødt til at lave
kejsersnit. Der var 5 hvalpe: En død hvalp, som stoppede for de andre, og 4
levende fostre, som først burde fødes 3 til 5 dage senere. De to største var
i fin form, mens der var to, som var meget mindre. Den ene af de små døde
desværre i løbet af en times tid - trods en utrolig koncentreret og
ihærdig indsats fra dyrlægen og hans sygeplejerske .
Men vi kan glæde os over, at alle tre og Dawina nu ser ud til at have det fint.
De dier og Dawina passer dem godt. Hun slikker og pusler om dem, og vil helst
ikke forlade hvalpekassen - selv ikke for at spise.
Vi er meget kede af at skuffe de forventningsfulde mennesker, som skulle have en
hvalp, men der var altså kun til de tre, som kom først. Alle har nu fået
besked, og vi ønsker for alle de andre, at de hurtigt finder nogle andre hvalpe.
15.
august:
Vi har nu overstået de første 3 døgn, som nok var de mest kritiske. Alle
hvalpene er over fødselsvægten, og de tager støt på. Dawina er ind imellem lidt
urolig - specielt tidligt om morgenen, hvor vi helst skal underholde hende fra
kl. halvfem, for at hun ikke i sin rastløshed skal pille i operationssåret.
Det meste af dagen ligger hun dog og hygger sig med hvalpene, mens de sutter
mælk i sig.
20. august:
Det har været en streng tid siden sidst. Dawina blev tirsdag eftermiddag alt
for ivrig, og løb en tur ud langs hegnet sammen med Tille. Da hun kom tilbage,
var syningen fra kejsersnittet gået op, og det så rigtigt grimt ud. - Afsted
til dyrlægen - ba-bu ba-bu! - Fuld narkose og sammensyning igen. Dyrlægen har
påbudt hende streng ro, og vi skal behandle hende som et råddent æg - uden
skal!! - i de næste tre uger.
Det gav selvfølgeligt noget uro i amningen, og selv om hun var oppe på fuld
kapacitet allerede næste morgen, var den største tævehvalp (Z-2) kommet ud af
rytmen, og kunne ikke følge med længere. Vi kæmpede en hård kamp, både vi,
Dawina og hvalpen, men natten til i dag måtte den desværre give op, så nu er
kuldet indskrænket til to hvalpe. De trives godt. Hannen er oppe over 1kg, og
den fra fødslen meget lille tæve har rundet 700g.
24. august:
Nu går det bare godt. Det gik alligevel idt ud over mælkeproduktionen de første
par dage efter at Dawina mistede den ene hvalp, men nu er hun faldet helt til
ro, og begge de tilbageværende hvalpe får rigeligt mælk. Der er meget stor
vægtforskel på de to hvalpe 900/1600 gram, men den lille tæve er blevet god
til at tage fra og holde ved patten, selv om Zanthos forsøger at stjæle al
maden. Vi sørger selvfølgeligt også for, at holde øje med, at hver især får sit.
26. august:
Det er lige før, hvalpene får øjne. Lillepigen ser ud til at åbne sine
først. Ellers vokser de begge støt, og 1kg er passeret for den lilles
vedkommende, mens det ikke varer længe, før den store runder 2kg.
28. august:
Øjnene er netop blevet synlige gennem små sprækker, og nu skal hvalpene lære
at bearbejde de nye impulser. Både Zenta og Zanthos kan resjse sig på alle
fire, og vakle et skridt eller to før de falder ned på maven igen. Der har
været besøg til begge hvalpene for første gang i dag - det gjorde Dawina en
smule urolig, men hun vænner sig nok hurtigt til det, for mon ikke vi fremover
får flere besøg.
7.
november:
Der er gået lang tid siden Zenta og Zanthos blev afleveret til deres nye ejere,
og de udviklede sig begge to til gode kraftige og livsglade hvalpe (som måske
blev lidt forkælede, da de jo kun var to).
Der er flere, som har undret sig over, at vi ikke opdaterede hjemmesiden mere,
men det endte med, at vi blev overtroiske, for hver gang vi skrev noget
positivt, var der ved at gå "ged" i den, og da der jo kun var to
hold, som skulle holdes ajour, indstillede vi opdateringen. - Derfor!