Hvem skal have det brugte tøj?

af Jørgen Olsen, koordinator i Genvej til Udvikling.

International Børnehjælp og Trasborg

I august 2003 kunne man i en række danske aviser læse om de ca. 1.000 containere, som organisationen International Børnehjælp har opstillet rundt om i Danmark. Der står bl.a. en i Arden, hvor Genvej til Udviklings sekretariat er beliggende, lige uden for købmandsbutikken Spar.

”Hjælp et barn med familien Danmarks rene, brugte tøj!” lyder teksten. Men det indsamlede tøj sælges til markedspris i udlandet, oplyser aviserne - uden at gå nærmere ind på hvor i udlandet. Og næsten samtlige penge fra tøjsalget ender hos det private firma Trasborg.

Omsætningen i 2002 lå på 21 millioner kroner, og heraf fik International Børnehjælp 430.000 til sit hjælpearbejde, svarende til 2 pct. af salget. De 98 pct. gik til Trasborg, som aflønner over 40 fuldtidsansatte, og som fik 1,6 mill. i overskud på tøjcontainerne i 2002.

Genvej til Udvikling, Svalerne og Emmaus-Samfundet i Aalborg

Indsamling, sortering, forsendelse og salg af brugt tøj er en aktivitet, der sætter et betydeligt præg på de fleste medlemsorganisationer i Den Internationale Emmaus-Bevægelse, som Genvej til Udvikling (GtU) er medlem af.

GtU hører til de grupper, hvis indsats på dette felt er yderst beskeden; men lidt har vi da i gang.
Når vi af og til sender en pakke på 15-20 kg. til vores partner, Kooperativet i Amataltal, Niger, så pakker vi brugt tøj omkring de briller og den dyremedicin, som kooperativet har bedt os sende.

I kraft af dette tøj bliver der grundigt foret omkring medicinglassene og brillerne; men vi holder øje med, at der er tale om tøj, der vil kunne bruges af fattige mennesker i Amataltal-zonen.

GtU indsamler det brugte tøj blandt sine egne medlemmer og har ikke brug for at drive offentlig indsamling. I det hele taget resterer der i Danmark kun ganske få muligheder for at give brugt tøj til en Emmaus-organisation.

Man kan ringe til Emmaus-Samfundet i Aalborg på 9826 1697 eller til to af Svalernes lokalgrupper:
Fredericia: 7591 1484.
København: 3886 4778.

I alle tre tilfælde bliver det indsamlede tøj solgt af organisationerne - på loppemarkeder og i genbrugsbutikker - og så går overskuddet til de projekter, som de støtter. Emmaus-Samfundet i Aalborg støtter et vandprojekt i Kenya, Svalerne støtter en række græsrodsbevægelser i Indien og Bangladesh.

Folkekirkens Nødhjælp og Dansk Røde Kors

Hvis man ikke ønsker at støtte Trasborg, jf. de indledende afsnit af denne artikel, har man ganske mange steder mulighed for at aflevere tøjet i en genbrugsbutik, der drives af en af de store hjælpeorganisationer Dansk Røde Kors (DRK) og Folkekirkens Nødhjælp (FKN).

Disse to driver hver især over 100 genbrugsbutikker rundt om i Danmark. Fælles for dem er, at de - i lighed med Emmaus-Samfundet i Aalborg og Svalerne - sælger det brugte tøj i deres butikker og sender overskuddet til det omfattende hjælpearbejde, som de gennemfører i en lang række fattige lande verden over.

Skal man meget kort beskrive forskellen mellem FKN og DRK, må det være, at FKN i højere grad end DRK uddeler hjælp efter politiske analyser, mens det er et bærende princip for Røde Kors at være politisk neutral.

Det er et meget stort spørgsmål, hvad det vil sige at være politisk neutral, og om det i det hele taget er muligt.

Men vi kan som noget helt afgørende konstatere, at vi i hvert fald ikke oplever hverken Røde Kors eller Folkekirkens Nødhjælp sat i forbindelse med private firmaer som førnævnte Trasborg.

Emmaus i andre europæiske lande

Det skal understreges, at den flygtige gennemgang af de muligheder, man har i Danmark for at slippe af med brugt tøj til vidt forskellige organisationer absolut ikke er udtømmende, idet mange andre organisationer end de nævnte tager imod brugt tøj. Hensigten har været at vise, at det overhovedet ikke er lige meget, om den ene eller den anden organisation modtager tøjet.

Bliver tøjet solgt detail eller engros? Hvem får gavn af det?

Det har altid været en del af identiteten hos Genvej til Udvikling og hos Emmaus-Bevægelsen generelt, at vi appellerer til det enkelte menneske om at tage personlig stilling - i princippet til en hvilken som helst gerning; for det er aldrig lige meget ……

I bl.a. Sverige, Finland, Schweiz, Frankrig og Italien sender en række af Emmaus-organisationerne det indsamlede brugte tøj i containere, som danske grupper tidligere har gjort det, fra Emmaus-Klunserne i Århus til Emaús Chile i halvfjerdserne og firserne for at nævne et enkelt eksempel.

Den helt store indsats gennem de seneste mange år fra nordiske grupper, når det gælder tøjforsendelser, er støtten til POLISARIO, Vestsaharas nationale befrielsesfront.

Denne front har ansvaret for fire store flygtningelejre i det vestligste Algeriet, i hvilke ca. 160.000 vestsaharianere er bosat - som en konsekvens af Marokkos besættelse af Vestsahara.

Til disse lejre har fem svenske organisationer, Brödet & Fiskarna, Gävleborgs Biståndsgrupp, Insamlingsgruppen Värmland, Emmaus Stockholm og Emmaus Björkå (Nordens største Emmaus-gruppe) gennem et par årtier sendt flere hundrede tons tøj og sko, foruden bl.a. nogle tankvogne til at køre vand til lejrene.
Grupperne sender også containere til andre u-lande, i de seneste år især til Angola.

Der kan være meget andet end tøj i containerne fra de europæiske Emmaus-grupper, bl.a. kan der være køkkenting, møbler, legetøj og bøger. Sidstnævnte kan give mening, hvis det er bøger på fransk, som sendes til lande i Vestafrika, hvor fransk er det officielle sprog.
…………

I artiklen på de næste sider gives et eksempel på, hvad containerne, eller rettere deres indhold, betyder for en modtagegruppe. Artiklen er fundet i Emmaus Internationals Nyhedsbrev nr. 126, juli 2003.

Eftersom det ikke nævnes, hvem der har skrevet artiklen, må de ansvarlige være bladets redaktører, Aline Laloux og Cyrille Gelperowic. Artiklen er oversat af Jørgen Olsen.

Bladet bringer i alt tolv sider om forsendelse af containere. Der omtales modtagergrupper i Afrika, Latinamerika og Østeuropa og afsendergrupper i Finland, Schweiz og især Frankrig.
…………

Vi har valgt at bringe den side, der handler om Emmaüs Hévié i Bénin. Landsbyen Hévié ligger en halv snes kilometer nord for den store havneby Cotonou, og Emmaus-Samfundet ledes af Patrick Atohoun, et af de afrikanske medlemmer af Emmaus Internationals repræsentantskab.

Imødesete og meget nyttige containere

Nogle spørger, hvilken nytte containerne gør, når de er nået frem til deres bestemmelsessted. Salget af de forsendte varer tillader finansiering af talrige lokale, sociale hjælpeaktioner.

Men eksperimenterne med containerne drejer sig ikke kun om materiel; der skabes også menneskelige relationer mellem afsendere og modtagere, som betyder meget for begge parter.

Hévié (Bénin):
”En container hjælper 3.000 mennesker til at overleve.”

Gruppen i Hévié arbejder især med at beskæftige unge kriminelle med landbrug, kvægavl, loppemarked og en internetcafé. Svarene på de følgende spørgsmål vil sætte os i stand til bedre at forstå vigtigheden af containere til gruppens aktiviteter:

Er containerne nødvendige for jeres gruppe?

De er uundværlige. Når vi sælger effekterne på vores loppemarked, får vi penge til sociale aktiviteter. Det er takket være loppemarkedet, at vores organisation er kendt, så vi kan skabe nyttige kontakter og netværker med mange forskellige mennesker.

Er kvaliteten tilfredsstillende, hvad angår indholdet af de modtagne containere?

Afsendergrupperne gør en stor indsats for at sende kvalitetsvarer og pakke dem omhyggeligt.

Men vi får mest ud af en containers indhold, hvis der tages hensyn til, hvor meget vi beder om af hver kategori, hvad enten det er køkkenting, tøj, møbler, legetøj, cykler, bøger osv.

Har I kontakt med afsenderne, mens pakningen af containerne finder sted?

Det har vi sjældent, og det giver problemer. Ofte kommer containerne ikke, når det er aftalt, og de indeholder heller ikke altid det, vi har bedt om. Vi oplever også administrative problemer, som kunne have været undgået.

Hvad anvendes de modtagne effekter til?

En stor del af det bliver solgt, og noget bliver givet bort, fordi vi gerne vil være solidariske med fattige mennesker. I andre tilfælde hjælper vi fattige med indtægterne fra salget.

Har jeres arbejde en negativ indflydelse på det lokale marked?

Vores arbejde repræsenterer en dråbe i havet. Loppemarkedet i Cotonou, som vi står for, er det eneste eksempel på et marked, der drives af en solidaritetsorganisation. Det er klart, at containernes indhold ikke kan tilfredsstille alle behovene hos vore kunder.

Det tøj, der produceres lokalt, og som ikke er af særlig høj kvalitet, er alt for dyrt for befolkningens flertal.

Det er kun nogle få privilegerede, der kan købe nyt tøj fra Europa. For alle andre er Emmaus den eneste mulighed, og det gælder også nogle af de andre brugte sager, vi modtager i containerne.

Hvad har eksperimentet med containerne givet jer?

Vi har jo udvekslet mennesker, så nogle fra afsendergrupperne har boet og arbejdet her, og nogle herfra har boet og arbejdet i de europæiske Emmaus-samfund, der har sendt containerne.

Men det ville være rart, hvis nogle flere afrikanere kunne være med, når containerne skal pakkes. Materielt set, så har containerne forsynet vores gruppe med næsten alt vores udstyr. Organisatorisk betragtet har containerne bragt en faglig dynamik til den gruppe, der modtager containerne og varetager loppemarkedet: lagerstyring, planlægning, prispolitik, regnskab osv.

Containerne er altså nødvendige og nyttige?

Containeraktiviteten skaber arbejdspladser i vores Emmaus-samfund og uden for det. Aktiviteten forsyner nogle kvinder med tøj, og de sælger det så videre i deres kvarterer og deres landsbyer. Hver container hjælper 3.000 mennesker til at overleve. Samtidig får vi nogle indtægter, som sætter os i stand til at yde kreditter til fattige mennesker og til at drive små uddannelsesprojekter. Altså er der lige så mange projekter, som der er gode grunde til at sende containere.
…………

Artiklen oplyser, at i år 2002 modtog Emmaus-Samfundet i Hévié 7 containere fra europæiske Emmaus-grupper: en fra Italien, en fra Schweiz og 5 fra Frankrig. Salget af effekterne i disse containere har indbragt godt 400.000 kr. i danske penge. Halvdelen af pengene er gået til at betale forsendelsen, den anden halvdel er gået til Emmaus-Samfundets mange aktiviteter.
…………

De svenske grupper, som omtales på side 15, har netop taget til genmæle over for fagforeningen Industrifacket, som har lanceret en kampagne for at få folk til at brænde det brugte tøj i stedet for at give det til Emmaus og de andre grupper. Kampagnen finder sted med den begrundelse, at forsendelse af brugt tøj udkonkurrerer tekstilindustrien i Afrika.

Som svar herpå skriver Emmaus Björkå, Emmaus Stockholm, Gävleborgs Biståndsgrupp og Brödet & Fiskarna bl.a.:

Hvilket alternativ giver Industrifacket de hundredvis af millioner afrikanere, som ikke har råd til andet end brugt tøj?

Det er ikke tilfredsstillende, at den gældende verdensorden bevirker, at store grupper af mennesker har så lave indkomster, at de må nøjes med brugt tøj.

Men bliver det hele ikke værre, hvis også denne mulighed tages fra dem?

Brevet fra de svenske grupper kommer langt omkring og fortæller bl.a. om en opinions-undersøgelse i Ghana. Af 1.000 adspurgte personer svarede de 980 nej til spørgsmålet, om import af brugt tøj burde forbydes.

--------------------

Fremstilling af færdigt tøj i Afrika er af mange grunde beskeden; men man kan læse om et eksempel på www.filbleu.org.

Luk vinduet