Dyrene

Der er ingen tvivl om, at foreningens dyr stortrives. Når man iagttager dem, kan man se, at de lever et godt liv, og det er for eksempel en fornøjelse at se, hvor rene og velplejede de er i pelsen.

I 2007 kom der 13 kalve til, og der blev fundet en enkelt som af ukendte årsager var død kort efter fødslen. Det vil sige, at foreningens dyrebestand pr. 1. april 2008 er på 34 dyr, hvoraf de 21 er voksne eller halvvoksne. Vores forpagtningsaftale siger, at der må gå omkring 20 dyr på arealet, men dette antal dyr kan regnes som moderdyr, og så længe kalvene er små, "tæller de ikke med". Når kalvene vokser til, får vi dog et problem med overskydende dyr. Det kan selvfølgelig løses ved at slagte en del dyr, men bestyrelsen vil foretrække, at foreningen i stedet forpagter flere arealer, hvor der skal laves naturpleje, og flytter de overskydende dyr hertil. Det kræver selvfølgelig yderligere pasning, men foreningens hyrde Niels Carl Jensen har allerede erklæret sig villig til at påtage sig det ekstra arbejde.

Hidtil har Græsningsforeningen klaret dyrenes formering ved hjælp af en lånetyr. Tyren har nu gået så længe sammen med de øvrige dyr, at hans afkom er ved at blive kønsmodent, og der er derfor risiko for indavl, hvis han befrugter sit eget afkom. Vi skal derfor af med tyren, og bestyrelsen søger at få en bytteordning i stand med den tyr, der går hos Græsningsforeningen på Knudshoved Odde.

Slagtning

2007 blev året hvor Græsningsforeningen foretog sine første slagtninger. I begyndelsen af september blev tre toårige tyrekalve skilt fra og holdt et par uger i den lade, vi har fået stillet til rådighed på Langbjerggård. Tyrekalvene var blevet så gamle, at de begyndte at konkurrere med tyren om køerne og dermed forårsagede en masse uro i flokken. Det viste sig at være en noget besværlig metode at holde dyrene i laden, idet de selvfølgelig skulle fodres og vandes hver dag. Fremover skal vi nok nøjes med at have dyrene klar til slagtning i nogle få dage. Dyrene blev afhentet af slagteren og kørt til Stensvedslagteren, som et par uger efter havde kødet klar i pakker, som var forsynet med sedler, der fortalte om, hvilket kød der var tale om.

Der var så stor interesse for kødet, at ikke alle desværre kunne få en blot nogenlunde stor portion. For eksempel fik flere andelshavere 1/32 ko pr. andel. Bestyrelsen forsøgte at lave en så retfærdig fordeling af kødet som muligt og med henblik på, at alle skulle have mulighed for at få en smagsprøve, og det var et større arbejde end man umiddelbart forestiller sig! Kødet blev solgt til en gennemsnitspris af kr. 50,- pr. kg.

Igennem lang tid havde en enkelt ko udvist aggressiv adfærd mange gange, og bestyrelsen besluttede derfor, at den skulle aflives. Koen blev i december med meget besvær drevet ind i laden, og nogle dage efter blev den skudt på stedet. Det kræver, at der er en dyrlæge til stede, men det var den eneste løsning på grund af koens umulige adfærd. En venlig mand mødte op med en læssegrab, og koen blev læsset på et af bestyrelsesmedlemmernes trailer og kørt til Maglebrænde Slagtehus på Falster. Stensvedslagteren havde desværre ikke tid denne gang. Vi fik en meget dårlig behandling på Maglebrænde Slagtehus og har derfor besluttet ikke at bruge denne slagter fremover. Personalet var direkte ubehageligt og overholdt ikke aftalerne, og pakningen af kødet var meget rodet og uden navn på de enkelte kødstykker. Formanden fulgte en del af slagtningen og hele opskæringen af koen og kunne konstatere, at koen havde forbløffende store fedtdepoter til at klare vinteren. Selvom koen ikke umiddelbart så fed ud, var der altså godt med fedt på kroppen. Det betyder, at vi ikke skal være specielt bekymrede for, om der er foder nok i vinterhalvåret - men selvfølgelig skal der altid holdes et vågent øje med dyrenes foderstand. Kødet blev tilbudt de medlemmer, der ved første slagtning havde fået meget lidt kød, og gik derfor ikke i almindeligt udbud til medlemmerne. På den måde håber bestyrelsen nu at have givet alle medlemmer en ligelig mulighed for at kunne købe kød fra årets slagtninger.

Hyrden

Ud over det daglige tilsyn med dyrene har vores hyrde Niels Carl Jensen i samarbejde med et par bestyrelsesmedlemmer mærket de nyfødte kalve og forsynet voksne dyr med manglende mærker. Vi har nu fundet en metode, hvor dyrene kan drives sammen i den lånte lade på Langbjerggårds jord og herfra ind i vores mobile fangfold, der står placeret i laden. Arbejdet med mærkning af dyr, der lever halvvildt, er ikke ufarligt, og vi har lært at passe godt på. Niels Carl lokker dyrene til laden med en spand kraftfoder, og de kender ham så godt, at de kommer, når han kalder. Sammendrivning af dyrene ved at presse dem hen mod laden duer derimod ikke.

Vi er meget glade for det engagement, som Niels Carl udviser og også, at han har sørget for de praktiske ting i forbindelse med indberetning til Det Centrale Husdyrregister og bestilling af slagtning og afhentning af dyrene. Også i forbindelse med slagtningen af den aggressive ko var Niels Carl den praktiske mand. Han bestilte den lovpligtige dyrlægekontrol, førte riflen, da koen skulle skydes, og havde fået en af sine venner til at komme med en læssegrab. Det er dejligt at have en medarbejder, som lige klarer det, bestyrelsesmedlemmerne ikke kender til fra deres dagligdag!

Hjemmesiden

Græsningsforeningens hjemmeside er nu fuldt udviklet og vedligeholdes løbende af foreningens sekretær. Hjemmesiden er ment som et sted, hvor foreningens medlemmer altid kan hente de seneste oplysninger eller generelle informationer om foreningen og dens virke. Men den er ligeså meget lavet for at orientere om foreningen ude omkring og på den måde være med til at skaffe nye medlemmer.

Arrangementer

Bestyrelsen har i årets løb lavet et par medlemsarrangementer for at kunne fortælle om Jydelejets naturkvaliteter og naturplejen. Det første arrangement fandt sted søndag d. 10. juni. Man kunne vælge mellem at komme med på fuglestemmetur kl. 7 eller møde op og være med til at bekæmpe tidsler på græsningsarealet kl. 10, eller man kunne deltage i begge arrangementer. Desværre mødte kun et par enkelt bestyrelsesmedlemmer op, og vi så ingen øvrige medlemmer. Måske afskrækkede det praktiske arbejde nogen? Vi véd det ikke, men er ikke bange for at forsøge tilsvarende arrangementer igen.

Større interesse var der derimod for arrangementet fredag d. 17. august. Her stod der natsommerfugle på programmet. Natsommerfugle blev lokket til med lys, og der blev fortalt om de mange forskellige slags natsommerfugle, der findes på Østmøn. Der deltog 14 medlemmer i dette arrangement.

Græsningsforeningen udskrev i 2007 en fotokonkurrence for både medlemmer og udenforstående. Konkurrencen blev blandt andet annonceret i lokalpressen. Formålet var dels at skabe opmærksomhed omkring foreningen, dels at få nogle gode billeder af kvæget, som kan anvendes på hjemmesiden. Men desværre indkom der kun et enkelt billede, og derfor besluttede bestyrelsen at aflyse konkurrencen. Konkurrencen bliver gentaget i 2008.

Økonomi

Græsningsforeningen har flere gange haft problemer med at få de tilskud, som vi efter sigende er berettigede til. Det drejer sig om enkeltbetaling (hektarstøtte) og MVJ-tilskud (tilskud til miljøvenligt jordbrug). Det skyldes i høj grad, at systemerne hos Direktoratet for FødevareErhverv er fuldstændig uigennemskuelige for almindelige mennesker, og at direktoratets sprogbrug er en andet end den, der anvendes andre steder i samfundet.

I 2006 fik vi kun MVJ-tilskud, mens enkeltbetalingen udeblev på grund af dårlig kommunikation mellem den daværende kasserer og Direktoratet. I 2007 opgav vi at søge om enkeltbetaling på grundlag af et brev fra Direktoratet, der fastslog, at vi ikke var berettigede til enkeltbetaling. Hvad Direktoratet ikke havde meddelt nogen, var, at MVJ-tilskuddet dette år var blevet koblet sammen med enkeltbetalingen. Så når man ikke søgte om enkeltbetaling, fik man heller ikke MVJ-tilskud!

Vi har nu taget konsekvensen af, at vi er oppe mod højere magter i statsadministrationen og har hyret en landbrugskonsulent til at foretage ansøgningerne i 2008.

Heldigvis har vi ikke problemer med økonomien på trods af de manglende tilskud, men hvis vi fremover heller ikke får dem, bliver vi nødt til at omlægge driften på en eller anden måde.

Naturplejen i Jydelejet

Især sidst på året i 2007 og først på året i 2008 er der sket store ændringer med naturen i Jydelejet. I forbindelse med det såkaldte LIFE-projekt har Skov- og Naturstyrelsen ryddet store områder for at skabe mere lysåbne forhold. Det betyder også, at græsningsarealerne fremover bliver meget større end hidtil. Se om rydningerne hér.

Rydningerne er set ud fra en biologisk synsvinkel en meget fin ting, hvis man vil bevare overdrevenes karakter. Men vi har i bestyrelsen været noget bekymrede for de æstetiske aspekter. Sagt på godt dansk har der i lange tider set "herrens ud" i Jydelejet, ikke mindst fordi Skov- og Naturstyrelsens entreprenører ikke har overholdt tidsfristerne. Vi har påpeget dette overfor Skov- og Naturstyrelsen, fordi rodet i Jydelejet også kan påvirke folks opfattelse af Græsningsforeningens aktiviteter. Ud fra de svar vi har fået, håber vi at forholdene snart normaliseres, og at de voldsomme spor fra arbejdet slettes bedst muligt.

Fremtiden

Fremtiden tegner lys for foreningen, hvad angår interesse for foreningen og dens formål. Vi får løbende nye medlemmer, og pr. 1. april 2008 var vi 75 medlemmer, og der var 117 andele i foreningen.

Til gengæld er fremtiden mere usikker med hensyn til forpagtning af græsningsområder. Foreningens forpagtningsaftale for Jydelejet udløber pr. 31. december 2008. Det betyder, at vi skal forny aftalen. Det skal efter sigende foregå ved, at vi byder ind på forpagtningen i modsætning til vores start, hvor vi fik området overdraget ud fra det, man kunne kalde for "vores gode hensigter". Vi véd ikke, om vi i tilbudsrunden kommer i konkurrence med landmænd eller andre, der ønsker græsningen. De kan måske tilbyde et pengebeløb for forpagtningen, noget vi ikke kan. Men til gengæld kan vi tilbyde en naturpleje, der ideologisk og idémæssigt er fuldstændig sammenfaldende med Skov- og Naturstyrelsens politik for naturpleje. En væsentlig "salgsfaktor" kan også blive, at vi formidler naturplejen til mange mennesker, noget almindelige forpagtere ikke gør.

Tilsvarende er der også usikkerhed om, hvorvidt vi kan udvide Græsningsforeningens arealer med nye områder. Vi er blevet stillet i udsigt, at udbudsrunden for Østmøn kommer i maj, og bestyrelsen må til den tid tage stilling til de konkrete muligheder.

Der er også usikkerhed om tilskudsmulighederne i de kommende år. Den såkaldte MVJ-aftale udløber med årets udgang, og ingen véd endnu, om der kommer noget tilsvarende i stedet.