Grænseværdier for vandprøveresultater

Da resultaterne for vandprøverne ikke umiddelbart siger nogen noget er herunder oplistet vejledende og højste grænseværdier for undersøgelserne. Der gives hermed garanti for at grænseværdierne kan ændres af myndighederne uden at denne side bliver opdateret.

Kilde: AnalyCen's prøverapport af 17. februar 1998.

Undersøgelse Enhed Vejledende grænseværdi Højeste grænseværdi Metode
Kimtal 21 gr. C KING B antal/ml 50 200 DS 2252
Kimtal 37 gr. C PCA antal/ml 5 20 DS 2254
Coliforme bakterier MP antal/100 ml   ikke målbar DS 2255 MPN
pH pH     DS 287
Konduktivitet mS/m >30   DS 288
Permanganattal KMnO4 mg/l 6 12 DS 275
Ammoniak+ammonium mg/l 0,05 0,5 DS 224
Jern mg/l 0,05 0,2 DS 219
Mangan mg/l 0,02 0,05 DS 264
Flourid mg/l     KD 28
Chlorid mg/l 50 300 KD 26
Nitrat mg/l 25 50 KD 26
Sulfat mg/l     KD 26
Nitrit mg/l     DS 222
Phosphor, total-P mg/l     DS 292
Hydrogencarbonat mg/l >100   DS 253
Kalium mg/l   10 KD 25
Natrium mg/l 20 175 KD 25
Hårdhed grader dH     DS 250
Magnesium mg/l 30 50 DS 250
Calcium mg/l     DS 248
Inddampningsrest mg/l   1500 DS 204

Bakteriologiske undersøgelser

Laktoseforgærende bakterier
er en gruppe bakterier, der også ofte kaldes coliforme. De findes bl.a. i plante- og jordbundsfloraen, men også i tarmindhold.
Påvisning af laktoseforgærende bakterier betyder, at vandet under en eller anden form er forurenet f.eks. med overfladevand.

Laktoseforgærende bakterier må ikke kunne påvises.

Fækale coli (E-coli)
findes i dyrs og menneskers afføring, og påvisning af E-coli betyder, at der har fundet en fækal forurening af vandet sted. Tilstedeværelse af E-coli viser, at også sygdomsfremkaldende bakterier vil kunne findes i vandet.

Fækale coli må ikke kunne påvises.

Total kim v. 37 °C
er det antal tilstedeværende bakterier, der kan leve ved legemstemperatur. Der skal normalt være meget få i veludvundet vand, da de er tilført fra omgivelserne, evt. filtre.

Vejledende værdi: 5 pr. ml. - Højst tilladte værdi: 20 pr. ml.

Total kim v. 21 °C
er det antal tilstedeværende bakterier, der hører til de normale vandbakterier. I veludvundet vand fra dybere jordlag er tallet oftest meget lav. I vand fra højere liggende jordlag noget højere.

Vejledende værdi: 50 pr. ml. - Højst tilladte værdi: 200 pr. ml.

Fluorescerende kim
er nogle særlige bakterier, der ved dyrkning giver kolonier, som ved bestråling med ultraviolet lys er selvlysende. Disse bakterier kan nedbryde (forrådne) levnedsmidler også ved lav temperatur, og nogle arter er sygdomsfremkaldende.

Vejledende værdi: 5 pr. ml.

Kemiske undersøgelser.

pH
Reaktionstallet, er et udtryk for vandets surhedsgrad. Det indgår i samspillet mellem indhold af bl.a. kuldioxid og bikarbonat.

Ved pH 7 er vandet neutralt, under pH 7 er det surt og over pH 7 er det basisk. pH skal helst ligge i intervallet 7,0-8,5. Højst tilladelige værdi er 8,5.

Surt vand (lav pH) kan skyldes indhold af aggressiv kuldioxid (kulsyre), der bevirker tæring af vandrør m.v., og som ikke må være tilstede i vandet.

Nitrat
Der bør højst være 25 mg/l, og der må højst være 50 mg/l i drikkevandet. Kravet er fastsat af sundhedsmæssige grunde.

Nitrat kan af nitratreducerende bakterier (forekommer ofte i tarm eller mavesæk) omdannes til nitrit. Nitrit kan være årsag til, at det røde farvestof i blodet omdannes på en sådan måde, at blodet mister sin evne til at transportere ilt rundt i kroppen.

Spædbørn er særligt følsomme - bl.a. fordi kroppens naturlige forsvar først udvikles i løbet af de første 3 levemåneder.

Desuden har man gennem de seneste år haft mistanke om, at indtagelse af nitrat kan fremkalde kræft. Det sker ved, at nitrat sammen med andre stoffer danner såkaldte nitrosaminer, der er kræftfremkaldende.

Nitrat i grundvand stammer især fra den kvælstofomsætning (nedbrydning af døde planter og dyr), der foregår ved dyrkning af jorden. Højt nitratindhold skyldes ofte forureningskilde som spildevand, møddinger o.lign.

Hvad kan være årsag til dårlige resultater
Gamle brønde er ofte udsatte for forurening fra jordoverfladen eller fra indsivning af vand, der kun har passeret gennem mindre jordmængder. Brøndsiderne kan være utætte og/eller brønddæksler er ofte i niveau med jordoverfladen.

Tilsvarende gælder i nogen grad korte overfladiske boringer. Borerør og andet kan være tæret igennem. Ved vand i tørbrønden kan der ske tilbageløb til boringen.

Brønd/boring tæt ved møddingsplads eller en ikke helt tæt ensilagebeholder eller gyllebeholder vil ofte give dårlig vandkvalitet.