Grænseværdier for vandprøveresultater
Da resultaterne for vandprøverne ikke umiddelbart siger nogen noget er herunder
oplistet vejledende og højste grænseværdier for undersøgelserne. Der gives hermed
garanti for at grænseværdierne kan ændres af myndighederne uden at denne side bliver
opdateret.
Kilde: AnalyCen's prøverapport af 17. februar 1998.
Undersøgelse |
Enhed |
Vejledende grænseværdi |
Højeste grænseværdi |
Metode |
Kimtal 21 gr. C KING B |
antal/ml |
50 |
200 |
DS 2252 |
Kimtal 37 gr. C PCA |
antal/ml |
5 |
20 |
DS 2254 |
Coliforme bakterier MP |
antal/100 ml |
|
ikke målbar |
DS 2255 MPN |
pH |
pH |
|
|
DS 287 |
Konduktivitet |
mS/m |
>30 |
|
DS 288 |
Permanganattal KMnO4 |
mg/l |
6 |
12 |
DS 275 |
Ammoniak+ammonium |
mg/l |
0,05 |
0,5 |
DS 224 |
Jern |
mg/l |
0,05 |
0,2 |
DS 219 |
Mangan |
mg/l |
0,02 |
0,05 |
DS 264 |
Flourid |
mg/l |
|
|
KD 28 |
Chlorid |
mg/l |
50 |
300 |
KD 26 |
Nitrat |
mg/l |
25 |
50 |
KD 26 |
Sulfat |
mg/l |
|
|
KD 26 |
Nitrit |
mg/l |
|
|
DS 222 |
Phosphor, total-P |
mg/l |
|
|
DS 292 |
Hydrogencarbonat |
mg/l |
>100 |
|
DS 253 |
Kalium |
mg/l |
|
10 |
KD 25 |
Natrium |
mg/l |
20 |
175 |
KD 25 |
Hårdhed |
grader dH |
|
|
DS 250 |
Magnesium |
mg/l |
30 |
50 |
DS 250 |
Calcium |
mg/l |
|
|
DS 248 |
Inddampningsrest |
mg/l |
|
1500 |
DS 204 |
Bakteriologiske undersøgelser
Laktoseforgærende bakterier
er en gruppe bakterier, der også ofte kaldes coliforme. De findes bl.a. i plante- og
jordbundsfloraen, men også i tarmindhold.
Påvisning af laktoseforgærende bakterier betyder, at vandet under en eller anden form er
forurenet f.eks. med overfladevand.
Laktoseforgærende bakterier må ikke kunne påvises.
Fækale coli (E-coli)
findes i dyrs og menneskers afføring, og påvisning af E-coli betyder, at der har fundet
en fækal forurening af vandet sted. Tilstedeværelse af E-coli viser, at også
sygdomsfremkaldende bakterier vil kunne findes i vandet.
Fækale coli må ikke kunne påvises.
Total kim v. 37 °C
er det antal tilstedeværende bakterier, der kan leve ved legemstemperatur. Der skal
normalt være meget få i veludvundet vand, da de er tilført fra omgivelserne, evt.
filtre.
Vejledende værdi: 5 pr. ml. - Højst tilladte værdi: 20 pr. ml.
Total kim v. 21 °C
er det antal tilstedeværende bakterier, der hører til de normale vandbakterier. I
veludvundet vand fra dybere jordlag er tallet oftest meget lav. I vand fra højere
liggende jordlag noget højere.
Vejledende værdi: 50 pr. ml. - Højst tilladte værdi: 200 pr. ml.
Fluorescerende kim
er nogle særlige bakterier, der ved dyrkning giver kolonier, som ved bestråling med
ultraviolet lys er selvlysende. Disse bakterier kan nedbryde (forrådne) levnedsmidler
også ved lav temperatur, og nogle arter er sygdomsfremkaldende.
Vejledende værdi: 5 pr. ml.
Kemiske undersøgelser.
pH
Reaktionstallet, er et udtryk for vandets surhedsgrad. Det indgår i samspillet mellem
indhold af bl.a. kuldioxid og bikarbonat.
Ved pH 7 er vandet neutralt, under pH 7 er det surt og over pH 7 er det basisk. pH skal
helst ligge i intervallet 7,0-8,5. Højst tilladelige værdi er 8,5.
Surt vand (lav pH) kan skyldes indhold af aggressiv kuldioxid (kulsyre), der bevirker
tæring af vandrør m.v., og som ikke må være tilstede i vandet.
Nitrat
Der bør højst være 25 mg/l, og der må højst være 50 mg/l i drikkevandet. Kravet er
fastsat af sundhedsmæssige grunde.
Nitrat kan af nitratreducerende bakterier (forekommer ofte i tarm eller mavesæk) omdannes
til nitrit. Nitrit kan være årsag til, at det røde farvestof i blodet omdannes på en
sådan måde, at blodet mister sin evne til at transportere ilt rundt i kroppen.
Spædbørn er særligt følsomme - bl.a. fordi kroppens naturlige forsvar først udvikles
i løbet af de første 3 levemåneder.
Desuden har man gennem de seneste år haft mistanke om, at indtagelse af nitrat kan
fremkalde kræft. Det sker ved, at nitrat sammen med andre stoffer danner såkaldte
nitrosaminer, der er kræftfremkaldende.
Nitrat i grundvand stammer især fra den kvælstofomsætning (nedbrydning af døde planter
og dyr), der foregår ved dyrkning af jorden. Højt nitratindhold skyldes ofte
forureningskilde som spildevand, møddinger o.lign.
Hvad kan være årsag til dårlige resultater
Gamle brønde er ofte udsatte for forurening fra jordoverfladen eller fra indsivning af
vand, der kun har passeret gennem mindre jordmængder. Brøndsiderne kan være utætte
og/eller brønddæksler er ofte i niveau med jordoverfladen.
Tilsvarende gælder i nogen grad korte overfladiske boringer. Borerør og andet kan være
tæret igennem. Ved vand i tørbrønden kan der ske tilbageløb til boringen.
Brønd/boring tæt ved møddingsplads eller en ikke helt tæt ensilagebeholder eller
gyllebeholder vil ofte give dårlig vandkvalitet.