|
Samson og Dalila
Fra Dommerbogen kapitel 16:
En dag, da Samson var på besøg i filisterbyen Gaza, overnattede han
hos en prostitueret kvinde. Det rygtedes snart, at Samson var i byen,
hvorefter indbyggerne omringede stedet og lagde sig på lur ved byporten
for at forhindre ham i at undslippe næste morgen; de havde nemlig i sinde
at benytte anledningen til at slå ham ihjel.
 Samson forlystede sig med pigen indtil midnat. Så forlod han huset og gik
ud til byporten, som han rykkede op med stolper og portfløje, og slæbte
hele herligheden på sine skuldre op på toppen af bakken, der ligger over
for Hebron! Senere forelskede han sig i en pige ved navn Dalila, der boede
i Sorekdalen. De fem filisterkonger opsøgte hende personligt og forlangte,
at hun fandt ud af, hvor Samson fik sine vældige kræfter fra, så de kunne
uskadeliggøre ham og lægge ham i lænker.
»Hvis du kan klare den opgave, skal du få 1100 sølvstykker
i dusør af hver af os!« lovede de.
Så tiggede og bad hun Samson om at røbe sin hemmelighed.
»Sig mig, Samson, hvor får du dine kræfter fra?« spurgte hun.
»Hvordan kan det lade sig gøre at binde dig, så du ikke kan slippe fri?«
»Hvis jeg blev bundet med syv friske læderremme, ville jeg blive lige så
svag som alle andre,« svarede Samson. Så gav filisterkongerne hende syv
friske læderremme og lagde nogle af deres folk på lur i værelset ved siden
af.
Da Samson var faldet i søvn, bandt hun ham med
læderremmene og råbte:
»Samson, vågn op! Filisterne kommer!«
Samson vågnede med et sæt og sprængte remmene, som var de sytråd over en
flamme. Så var man lige vidt; for Samson havde stadig ikke røbet sin
hemmelighed.
»Du laver grin med mig ved ikke at fortælle mig sandheden,« blev Dalila
ved.
 »Sig mig nu, hvordan det kan lade sig gøre at binde dig!«
»Hvis jeg blev bundet med nye reb, der aldrig har været brugt, ville jeg
blive lige så svag som alle andre,« svarede Samson. Da Samson var faldet i
søvn, tog Dalila nye reb og bandt ham med dem, mens mændene stadig lå på
lur i værelset ved siden af. Så råbte hun:
»Samson, vågn op! Filisterne kommer!«
Men også denne gang sprængte han sine bånd, som var de sytråd!
»Hvorfor gør du mig til grin ved at blive ved med at lyve for mig?«
spurgte hun.
»Sig mig nu, hvordan det kan lade sig gøre at binde dig!«
»Hvis du vævede mine syv fletninger ind i klædet, der sidder på væven, og
fastgjorde det hele til væggen med pløkken, ville jeg blive lige så svag
som alle andre,« svarede han.
Da Samson var faldet i søvn, gjorde hun, som han havde sagt, og råbte:
»Samson, vågn op! Filisterne kommer!«
Da vågnede Samson med et sæt og rev pind og væv og klæde i stykker!
»Hvordan kan du påstå, at du elsker mig, hvis du ikke vil vise mig
fortrolighed?« klagede hun.
»Nu har du tre gange gjort mig til grin ved ikke at
fortælle mig din hemmelighed!«
Sådan blev hun ved med at presse og plage ham, indtil han blev udmattet
til døde af at høre på hende og røbede hemmeligheden.
»Mit hår er aldrig blevet klippet,« forklarede han, »for jeg er nasiræer
og har været indviet til Gud siden min undfangelse. Hvis mit hår blev
klippet af, ville min styrke forlade mig, så jeg blev lige så svag som
alle andre.«
Da sendte Dalila bud efter de fem filisterkonger; for hun var klar over,
at Samson denne gang havde fortalt hende sandheden.
»Kom tilbage for sidste gang,« opfordrede hun dem, »for denne gang har han
talt sandt!«
Så kom de tilbage og bragte dusøren med sig. Dalila
sad på sengen med Samsons hoved i sit skød; og da hun havde lullet ham i
søvn, kaldte hun en mand ind, som straks klippede hans syv fletninger af.
Da forsvandt Samsons styrke gradvis.
»Samson, vågn op!« råbte hun. »Filisterne kommer!«
Da vågnede han op - i
den tro, at han også denne gang kunne sprænge sine bånd; men han vidste
ikke, at Herren havde forladt ham. Så greb filisterne ham og
stak øjnene ud på ham, hvorefter de førte ham til Gaza, bandt ham med
bronzelænker og satte ham til at trække møllestenen i fængslet. Men
Samsons hår begyndte snart at vokse ud igen.
Samsons sidste hævnakt over filisterne
Filisterkongerne arrangerede en stor offerfest for deres gud Dagon,
hvor de fejrede, at Samson endelig var blevet uskadeliggjort.
»Dagon har
udleveret vor fjende Samson til os!« jublede de; og da folket
så ham, lovpriste de deres gud med ordene:
»Ja, vor gud har udleveret vor ærkefjende til os! Nu er manden, som
hærgede vort land og slog vort folk ihjel, endelig i vor magt!«
 I løbet af festen steg stemningen adskillige grader; og nogen foreslog, at
man hentede Samson i fængslet for at få lidt ekstra underholdning på hans
bekostning. Så blev Samson ført ind i tempelhallen og stillet mellem
søjlerne. Da sagde Samson til drengen, der førte ham:
»Stil
mig ved de to tagbærende søjler, så jeg kan læne mig til dem!«
Templet var fyldt med filisterkongerne og deres mange gæster - og på taget
var der yderligere 3000 tilskuere, der havde travlt med at håne Samson og
komme med tilråb.
Da bad Samson til Herren. »Min Herre og Gud,« sagde han, »glem og svigt
mig ikke og giv mig styrke for sidste gang, så jeg kan hævne mig på
filisterne, fordi de stak mine øjne ud!«
Samson, der stod mellem de to tagbærende søjler, satte derefter en hånd på
hver søjle og bad:
»Lad mig dø sammen med filisterne!«
Så skubbede han til af al kraft - og templet brasede sammen over
filisterkongerne og folket, der var forsamlet. Samson dræbte således flere
i sit døds-øjeblik, end han havde dræbt, mens han levede.
Senere kom hans brødre og slægtninge ned for at hente Samsons lig; og da
de kom tilbage, begravede de ham mellem Zor'a og Esjtaol, hvor hans far
Manoa lå begravet. Samson havde været dommer i Israel i 20 år. |
Hvalungen
Samson har ikke mange venner ud over en havmåge, og bruger sin tid på
fascineret at lytte til sin mors historier om den store hvide hval, Moby
Dick. Dagligt mærker hvalerne truslen fra jernkæmperne, menneskenes
hvalfangerskibe, og Samson må gøre noget for at hjælpe og redde sig selv
og sin familie. Men hvad? Samson begiver sig derfor ud på en farefuld
rejse for at finde svaret hos Samsons store idol, Moby Dick. Men rejsen
byder også på mødet med Sally, og sød musik opstår mellem de to hvalunger.
Og derfor endnu mere at kæmpe for...!