Hjemstavnsdigtning og symbolisme

Hjemstavn blev mode- og kodeordet for tidens reaktionære oprører.
Hjemstavn betød rodfæstet natur og rødmossede kæmpekarle. Skolelærerlitteratur blev til nostalgisk hjemstavnslitteratur.
Forfattere med forskellige politisk holdning, forenedes på et dybereliggende plan af hjemstavnsdyrkelsen.
Forfatterne søger tilbage til deres oprindelighed, og skriver om det i deres romaner.

Man siger, at hjemstavnsdigtning er af bønder, om bønder, for bønder, og perioden blev præget meget af jyske digtere, som for eksempel Johannes V. Jensen, Johan Skjoldborg, Jeppe Aakjær og til tider Jakob Knudsen og Thøger Larsen.
De danske forfattere ændrede i denne periode deres litteratur. Man begyndte mere og mere med socialrealisme – altså man idylliserede ikke, som man gjorde tidligere. Man begyndte trods dette også at inkludere mere fremadrettet optimisme i noveller, digte og andre fortællinger.
Yderligere var der chauvinistiske tendenser i teksterne. Man lagde altså vægt på, at manden på dette tidspunkt var det overlegne køn.
Også ægteskabet kom i fokus. Som en del af socialrealismen satte man det gamle kærlighedsægteskab kontra mandens drift mod penge.