Folk begynder at komme hjem til deres oprindelige hjemsted på landet. F.eks. ”guldgraveren” er en fortælling som fortæller om Lavst som efter 29 år i USA. Kommer hjem til den jyske landsby. Det var en tid præget af store sociale og kulturelle forandringer, der betød at folk stillede sig i spørgsmålstegn, og derpå fik dem til at stille sig det spørgsmål, hvor er jeg egentlig fra? Industrialiseringen betød i afvandringer fra landet til byerne, samtidig steg befolkningstallet, eftersom sundhedstilstanden blev forbedret og derpå kom der bedre vilkår for arbejderne. Forandringerne i befolkningens sammensætning og i erhvervsstrukturen satte deres præg på periodens litteratur. Dette kan ses på litteraturen, som aktivt og engageret beskriver de undertrykte befolkningsgruppers levevilkår, og en litteratur, der kan ses som et udtryk for, hvordan man i de traditionelt kulturbærende lag følte sig truet af de samfundsmæssige omvæltninger.
I perioden blev der også sat fokus på at skabe et politisk og socialt forhold for at skabe et samfund med større lighed. En vigtig ting i 1800-tallet var desuden, at bønderne for alvor satte sig igennem som en økonomisk betydningsfuld befolkningsgruppe, hvilket betød flere beskæftigede.
Hjemstavnsdigtning og symbolisme 