Litteraturens ny veje
Symbolismen opstod i slutningen af 1800-tallet hvor man i stedet for romaner og noveller fortrinsvis skrev digte. Under indflydelse fra Nietzche var digteren en seer og sandsiger, der havde gennemskuet i livets alment menneskelige spørgsmål. I sine digte fortalte digteren i billeder, også kaldet symboler, om livets store spørgsmål.
Symbolisme. ”Tårnet”
I 1893 udkom for første gang et nyt tidsskrift, ”Tårnet”. Tårnet er et symbol: en rummelig bygning, hvori tanker, poesi og stemninger fra svundne tider spøge, og fra tårnets top kan man kigge stjerner. ”Tårnet” varslede ny tider inden for litteraturen.
Symbolisterne vendte sig indad mod jeg’et og den indre tankeverden og sjæleliv. Den blev derfor betegnet som ”Det sjælelige gennembrud”. Tanken om Gud vendte tilbage, og dermed også troen på det evige liv.
Den ny digter var en ”seer”, der fra sin sjæls dybde kunne videregive virkeligheden i symbolsprog. Digteren brugte på den måde abstrakte billeder til at udtrykke sin idé eller stemning. I forhold til den naturalistiske forfatters opgave, som var objektivt at ” affotografere” virkeligheden, som den var.
Symbolisterne skrev fortrinsvis digte. Indholdet i disse var sjælelivets spørgsmål, eksistensen, kærligheden og religionen, symbolsproget var oftest hentet fra naturen.
Hjemstavnsdigtning og symbolisme 