Jesus beder
i Getsemena have. Fader om du vil så tag denne kalk fra mig!dog ske ikke
min vilje men din. Da viste en engel sig for ham og styrkede ham Lukas 42-45 |
||||
Og Judas trådte
hen til Jesus og sagde: Vær hilset rabbi, og kyssede ham. Jesus sagde: Ven, gør det du er kommen for. Jesus sagde til skarerne: som mod en røver er i draget ud med sværd og knipler for at fange mig. Dag efter dag sad jeg i helligdommen og talte uden at i greb mig. Men det er alt sammen sket for at profeternes skrifter skulle gå i opfyldelse Mattæus 48-49-50-55-56 |
||||
Mens
Pilatus sad på dommersædet over for Jesus, havde hans kone sendt bud til
ham og ladet sige: Hold dig fra denne retfærdige mand; thi jeg har i nat
lidt meget i en drøm for hans skyld. Pilatus spørger skarerne: hvad skal jeg gøre med Jesus, der kaldes Kristus. De svarede: Korsfæst ham.Da tog Pilatus noget vand og i mængdens påsyn vaskede han sine hænder og sagde: Jeg er uskyldig i dennes blod; det bliver jeres sag. Men hele folket svarede og sagde: Hans blod komme over os og vore børn. Da løslod han dem Barabas Mattæus 19-22-25 |
||||
Dommen
er fældet. Herren tager lidelsens kors på sig. Han lader det ikke passivt blive lagt på sine skuldre, men han griber det selv. Det er Faderens opgave til Ham, han ser i korset, vor frelse. Af al sit hjertes styrke er det dette, han selv vil. Derfor er hans sjæl rede og fattet RomanoGuardini |
||||
Smerten
og blodtabet har svækket Jesus, al menneskelig gemenhed har pint ham.
Vor Herre og Mester er forfærdelig træt. Herre, korset er for tungt for dig og dog bærer du det for Os fordi Faderen vil det. Dets tunge vægt overstiger dine kræfter og dog kaster du det ikke fra dig. Du falder, men rejser dig atter og bærer korset videre RomanoGuardini |
||||
Der
var kvinder iblandt mængden som jamrede og klagede over ham. da vendte
Jesus sig om til dem og sagde: I Jerusalems døtre! græd ikke over mig,
men græd over jer selv og over jeres børn! Thi se der skal komme dage
da man skal sige: Salige er de ufrugtbare, de moderliv som ikke fødte
og de bryster, som ikke gav die. Thi, gør man således ved det grønne træ, hvordan vil det da gå med det visne. Lukas 28-32 |
||||
Da
soldaterne ser at Jesus kræfter svigter griber de en bonde ved navn Simon
fra Kybene som er på vej hjem. Han vil ikke, men de tvinger ham til at
bære korset. Hvilken hjælp er det? I grunden er enhver af os alene med sine sorger og må selv mestre dem, i sidste instans kan intet menneske hjælpe et andet, lad mig da føle at du står ved min side. Lad mig vide du er trofast og ikke forlader mig. RomanoGuardini. |
||||
Jesus
er atter faldet men rejser sig endnu engang og bærer korset til vejs ende.
Dog er det ikke lindring som her venter ham, men den frygtelige død. O Jesus du stærke, du er i mig og jeg i dig. Tre gange er du faldet til jorden, tre gange har du igen rejst dig. Herre lær mig at forstå, at du ikke forlange at vi aldrig må blive svage, men derimod at vi altid igen skal rejse os påny. Lær mig at indse at hele vort Jordeliv består i stedse påny at rejse os fra Fald, en fortsat ny begyndelse. RomanoGuardini. |
||||
For
hvert menneske kommer engang den stund, da han intet kan gøre mere, ikke
forsvare sin ære, ikke lindre sin smarte, ikke finde nogen udvej i sin
nød, det være sig tilfældet i den sidste sygdom, når han ved at enden
nærmer sig og lægen ikke længere kan udrette noget. I det øjeblik er mennesket naglet fast og kan ikke hjælpe sig selv. Han kan kun det ene: samle Hjerte og Vilje i Gud. Holde sig fast til Faderens vilje og i stilhed holde ud. Og fuldt og helt overlade det til Gud, hvad vej det skal gå. RomanoGuardini. |
||||
Herre du har forløst mig; derfor takker jeg dig af hjertens grund. Du har også vist mig, hvorledes jeg kan bære min lidelse og på hvilken måde jeg kan overvinde den - ved kærlighed. Og er det engang sådan at jeg ikke mere kan udrette noget og føler mig unyttig i Verden, da formår jeg endnu det i sandhed største af alt: at være sammen med dig og med offerglæde bringe mine lidelser, min afmagt ja selv min død som et offer for andre. Herre kun da fuldbyrdes hvad ingen menneskelig visdom, ingen magt og intet gode i verden kan fuldbyrde; kun da bliver Lidelsen og Døden i Sandhed overvundet. | ||||
Nu
er han død. Guds underværk, dette blomstrende liv, fyldt med al kraft og al rigdom, fuldendt skønt og fuldendt følsomt, er lagt øde. Men det er "Korstes dårskab " "Sædekornet måtte dø" for at det højeste liv kunde fremgå deraf, og de der trådte det i støvet, er uden at vide det blevet Frelsens Sædemænd. Kun i korset findes svaret: Sædekornet er ufrugtbart, så længe det ikke dør i jorden. Al vor Lidelse, vores Ofre og vor Død er himmelsk Udsæd. Når vi er eet med Guds Vilje, da opstår der heraf Liv og atterLiv, for os og for andre mennesker. dette vil jeg tro. Dette vil jeg stole på og holde mig til Gud, for at også mit Liv, min Lidelse og min Død må bære Frugt. RomanoGuardini. |
||||
De
indhyllede Herrens legeme i et linklæde og lægger det i Josef af Arimatæas
grav. Så vælter de den store sten for indgangen og går bedrøvede hjem.
O, Herre dette er det glade budskab du har bragt alle mennesker, at der efter hver Langfredag kommer en Påske. At al lidelse er en kilde til velsignelse, og at selv døden er spiren til nyt liv for alle der holder sig til dig. I dig vil jeg føle mig lidelsen voksen og vide at der skinner en stråle af Påskeglansen ud fra hvert mørke der er gennemvandret. Og at den der lever og lider med dig, også i bitterheden har del i din Fred. R.G. |
||||
Herren
viste sig først for Maria Magdalene. Hun gik hen og fortalte det til dem
der havde været med ham og som nu sørgede og græd. Men da de hørte at
han levede og var set af hende, mødte de det med vantro. Siden viste han
sig for de elleve selv, mens de sad til bords og han bebrejdede dem deres
vantro fordi de ikke havde troet dem som havde set ham opstanden. Og han sagde til dem: Gå ud i al verden og forkynd evangeliet for al skabning! Den som tror og bliver døbt skal blive frelst; men den som er vantro, skal blive fordømt. Og disse tegn skal følge dem der tror; I mit navn skal de uddrive onde ånder. På syge skal de lægge hænder og de skal blive raske. Markus 9-18. |
||||
Ta´Pintu kirken bygget år 1931 oven på et kapel fra år 1554. |
Bondepigen Carmela Grima oplevede i 1883 at Jomfru Maria talte til hende og der skete sidenhen mange mirakuløse helbredelser efter besøg i kapellet.   | Som slutning det tilbageblik som startede min opgave med, Herrens korsvej. |