Rosenkreutzer ordenen

 Enhver der studerer den fornemme ting man kalder for åndsvidenskab bliver på en og anden gang gjort bekendt med navnet Rosenkreutz og Rosenkreutz ordenen stiftet af en Christian Rosenkreutz. Det er ganske naturligt at mange mennesker så spørger hvordan og hvorledes med denne Christian Rosenkreutz og hvad med denne Rosenkreutz orden, det er jo noget gammelt noget som ikke er virksom mere, nu har vi jo så meget andet.

Det sidste gør man sig fejl i ved det at udtale sig sådan,  idet at Rosenkreutzer ordenen af Rosenkreutzernes lære, er simpelthen læren om vores tilblivelseshistorie, vores udviklings historie, hele universets skabelses orden og den fremkom på et tidspunkt nu som altid når punktet for modenhed hos mennesket er inde. Ikke i den almene menneskehed, men i store grupper af mennesker som er udviklet til at begynde at forstå og fatte af de dele og for at gavne menneskehedens udvikling, for at sprede denne viden oprettede Christian Rosenkreutz omkring 1378 sin orden. Ganske vist så var det ikke den egentlige start, da selve linien går meget længere tilbage, hvor langt tilbage ligger uden for menneskers evne til at fatte og forstå.  

Madam Blavatsky, teosofiens grundlægger som gør sig til talsmand for følgende idet hun i et skrift udtaler: Der gives mange mennesker hvis åndelige udvikling er af en sådan storhed, en sådan grad at de er herre over naturens kræfter, ja er eet med åndens lære i naturen.

Hermed beskriver hun medlemmerne af den ophøjede orden som man kalder for Rosenkreutzer ordenen. At alle øvrige ordener er udgået fra denne orden er forholdsvis ukendt blandt mennesker der studerer. Rosenkreutzer ordenen er stammen i samtlige religioner igennem tiderne, igennem tids aldre.Det er dens lære der bliver afgørende for menneskets videre udvikling.  

Vi skal koncentrere os en lille smule om ordenens skaber som kaldte sig Christian Rosenkreutz, så er det et synonym navn der dækker over noget mægtigt.

Når vi tager ordenens initialer R.C., det vil sige R. for Rosenkreutz og C. for Christian. Så ser i de samme bogstaver som kommer til udtryk på græsk når vi ser det berømmelige tegn et P og et X som nogen har oversat som udtrykket fred. Det betyder det på en måde men ikke i egentligste forstand Det er nemlig det græske KI der er C. og P. der er Roar, altså står der R.C. og det er Kristi navn, det betyder Kristus, kongen eller det første og det andet bogstav i ordet Cristus.  

Går vi til frimurerordenen som også er knyttet til Rosenkreutzerne i langt højere grad end nogen forestiller sig, så ser vi at når vi kommer i frimurer graderne op til 18ende grad så er graderne fra 18 og op til 33 grad, det er Rosenkreutzer grader. Så man ser at man leger altså ikke her med ord som udtryk for sådan en tilfældig begivenhed der har fundet sted i middelalderen.  

Idet vi igen vender os til Christian Rosenkreutz så kan vi forklare at i år 1378 fødes han. En stor indviet var han.

Det er jo sådan at disse store indviede der gæster vor klode somme tider kommer som drengebørn født på almindelig vis, ja det er de jo alle sammen, men ikke alle har tid til at gennemgå drengeårene eller barneårene hvis det er en pige, for vi har i allerhøjeste grad også kvindelige adepter , Kvindelige Mestre om end man hører meget lidt til dem.

Mange spørger hvorfor det altid er en mand og en mands legeme der fremtræder som mester, hertil vil jeg gerne svare at det skyldes rent praktiske grunde. En af grundende er ganske ejendommelig og det er at i rygsøjlen her, i ved at mennesket rygsøjle er delt i 33 led, den samme talværdi som ordenshierarkierne har, 33 grader og vi lække mærke til at dette tal 33 optræder i mysterium dramaerne, bl. Andet hos Jesus af Nasareth som bliver korsfæstet 33 år .

Der ligger altså stadigvæk et noget der som er i overensstemmelse med en kædereaktion af talværdi som er nøglen, indgangs porten til dybere forståelse, dybere erkendelse af verdens mysterium, livets mysterium, dybere forståelse af meningen med tilværelsen og sluttelig samlet i en ting, viden om sig selv, indsigt i dette: Lær dig selv at kende.

Det eneste der kan hjælpe mennesket frem til de store højder som er stillet mennesket i udsigt når vi taler om at mennesket fra et kim af mineral udvikler sig i rum, tid og stof til intet mindre end et væsen skabt i Guds billede som skal smelte sammen med guddommelig bevidsthed, Guddommelig kærlighed, guddommelig viljes energi og være meddelagtiggjort i skaberkraften som en skaberånd. Et umådeligt resultat af skal vi sige hirakiernes arbejde når de udvikler væsnerne fra den primitive protoplasma type og op til Mesterbevidsthed.

Her i nakken der sidder hos mændene en, der skiller et lille led sig i lige som en lille, skal vi sige, det er lige som det er hugget ned og så åbnet en lille smule, som muliggør at manden derigennem, det lyder mærkeligt det skal indrømmes, har mulighed for at fortolke, tale, være præst på de intellektuelle bølgers område.

 Tidligere ved vi jo godt i Lemur stadiet for mange millioner år siden da var det kvinden der var præst men i vore dage er det manden der i det store og hele har den opgave. Jeg ved godt at man har slået sig til talsmand for at også kvinder har ret til at være præst, dertil vil jeg sige, selvfølgelig skal hun det, hvis hun kan det, hun kan også tale ordet. Men lige så lidt som vi mænd i vores krop er i stand til at forme og fostre et nyt legeme et lille nyt væsen som skal ned til inkarnation for at nå et skridt videre, lige så lidt har kvinden adgang til visse ting som mændene har, også en anden ting er årsagen, det er rent praktiske grunde og det har noget at gøre med de organiske processer at gøre.

Mennesket var fra starten et androgynt væsen, et tvekønnet væsen som da månen skød jordkloden fra sig, eller omvendt, og begyndte sin fjerde inkarnation, altså jorden, så ser vi et væsenet blev delt i to dele, mand og kvinde, og i mellemtiden har de stået langt fra hinanden og er begyndt at nærme sig hinanden igen for en skønne dag at smelte sammen til en enhed.

Vi ved at Christian Rosenkreutz 5 år gammel blev hentet, man ved ikke hvordan de fem år er forløbet men da han er 5 år befinder han sig i et kloster optaget af munke og bliver opdraget og befinder sig overordentlig vel, det er altså noget som er planlagt af skæbnen.

Og denne dreng, han hører da han vokser lidt op at en af brødrene skal på en pilgrims rejse til det hellige land og han beder så inderligt om han må få lov til at følge med. Det bliver først afslået men hans indtrængende bønner formildede de andre brødre og han får lov til at tage med. Undervejs dør den ældre broder som den lille dreng ledsager og han tager selv videre og når til bestemmelsesstedet og derfra rejser fra land til land. Han kommer til et center i et ørkenlandskab hvor der er et kloster af højt udviklede sjæle. Sådan har man nogle højt udviklede centre overalt på kloden, man ved at der er 7 af dem men ingen ved hvor de er.

Denne dreng bliver optaget og undervist en sum af tid, derfra bliver han sendt til en anden skole og så fremdeles gæster han forskellige skoler og vender tilbage igen som voksen, som moden mand, tilbage til sit tidligere hjem, klosteret hvor han opdrager og uddanner sine tidligere venner og kammerater, klosterbrødre og han indstifter ordenen Rosenkreutz ordenen. Når han gør det så indstifter han en orden som har eksisteret længe men som har hvilet en sum af tid..

Allerede i det gamle Ægypten ser vi de samme symboler som jeg nu kommer til at omtale fordi  Christian Rosenkreutz egentlige liv er der ingen grund til at gøre nærmere rede for, han kalder sit kloster for Hellig åndens tempel og han sender 7 brødre ud i verden til arbejde samtidig med at han lader 5 brødre forblive i klosteret, templet

Det kommer til udtryk i det symbol som man grundlagde der, nemlig rosenkorset, et helt sort kors med 7 roser slyngende sig omkring, lagt i en krans omkring, ligesom man foreksempel hænger noget op om den ene korsarm også har vi 1-2-3-4, den fjerde rose rammer netop korsarmen nedefter, 5-6-7, så har vi de 7 roser. Dette rosenkors symbol er intet mindre end antaget for at være det største symbol der overhovedet eksisterer indenfor menneskelig fatteevne og studie rækkevidde. Idet det symboliserer alt hvad der har  med hele skabelses historien at gøre.

På  korsets arme, der afsluttes korsenderne med 3 halvrunde skiver eller halvrunde cirkler, man kalder det for bladkorset.. Der er altså 3 foroven, 3 for enderne af tværbjælken og 3 forneden. Der er det mærkelige fænomen som hører til mystikkens højeste udviklingsstadie, det er en kendsgerning som frimurerne også arbejder med den dag i dag at 12 kugler dækker en 13ende. Hvis i lægger 12 kugler sammen så vil der optræde et rum i midten som nøjagtig passer til den trettende, eller hvis i tager en bold og dækker den til med tolv bolde så er den trettende fuldstændig dækket.

Hermed viser man symbolet på Solen som er dækket af dyrekredsens tegn, de tolv. Disse tolv dyrekredsens tegn er dem der i samtlige religioner optræder som 12 tallet, nemlig zodiakken, de 12 dyrekreds tegn og som bliver de tolv disciple med den trettende i midten, nemlig Jesus eller Kristus princippet,. Solen. Når vi betragter de 7 roser som hænger omkring det sorte kors så skal vi i dette symbol se, idet at hver rose har sit specielle navn, så skal vi se hele den udvikling som vi gennemløber.

Der er kaldelsens rose, det er den første, der er lidelsens rose, der er en rose til inden vi når frem til den miderste, den fjerde rose som er korsfæstelsens rose. Der er syv roser og af dem er de tre sidste endnu ikke  udfoldet på korset når man skal se det rent symbolsk, de er i knop og det er de kommende roser som skal åbne sig.

I denne vor nuværende inkarnation er det korsfæstelsens rose der taler sit mægtige sprog til os mennesker, vi er i mere end en forstand korsfæstet, vi er ikke alene korsfæstet til materiens kors, ild, jord, luft, vand, de fire korsarme, men vi er også korsfæstet i vores lavere jeg og er i færd med at prøve på at rive os løs fra dette kors. Hvilket koster os uhyre anstrengelser, anstrengelser til det yderste, hvilket er ens for alle levende skabninger indenfor menneske hirakiet og menneskeriget måtte se frem til at skille sig fra dyrebevidsthed over til menneskebevidsthed. Når nu det er sagt så kan vi godt afsløre at ved de kommende tre roser da er navnene på dem: Den femte rose er kærlighedens rose, den sjette er visdommens rose og den syvende er evighedens rose. De er udtryk, disse syv roser for syv forskellige bevidsthedsstadier. I øjeblikket befinder vi os på den fjerde roses bevidsthedsstadie, det vil sige.

Jeg sagde før at jorden har skilt sig ud fra månen eller månen fra jorden, i hvert fald er de adskilt og det der er måne for os er i virkeligheden liget ad vores gamle jord. Stoffet trukket ud da jorden skulle videre i sin udviklings proces, idet at jorden har 7 skabelsesdage og vi er nået til til den fjerde skabelsesdag. Så forstår i at vi er i færd med at erhverve den fjerde dimension. For hver enkelt rose, når rosen har udfoldet sig og udført sit arbejde så har mennesket erhvervet sig en dimension. Den første var et endimensionalt væsen, den anden et todimensioneat væsen, den tredje et dyreriget og nu hvor jorden har nået halvdelen af sin udviklingsproces, sit liv, inden den går over til sin femte inkarnation, det vil sige at det legeme som bliver den kommende jord er i færd med at blive uddannet, bliver skabt, udviklet blandt andet af stof, hold jer nu fast, at kræfter der kommer fra solar plexus, plus stof af vores tanke proces, så er det med til at danne den kommende jord hvor vi skal udvikles og optages i den femte dimension.

Vi har ikke nået den fjerde dimension endnu da vi kun er halvdelen af vejen, vi står således som udtryk for det dernede i Ægypten foran det store tempel, pyramiden, nemlig som Sphinksen, halvt dyr, halvt menneske, hvilket forklarer os et og andet om vores ejendommelige tilstand. Om føje tid er det givet store dele af jordmenneskeheden at ryste dyrebegrebet af sig og blive rigtige mennesker. Jeg taler ikke om dyr ud fra hunde og katte. når vi taler om dyrebevidsthed så taler vi om en meget grov bevidsthed som forfiner sig igennem denne mærkelige kemisk kosmiske proces vi kalder for lidelse.

Derfor optræder religionerne som lidelsens historier. Derfor ser vi den korsfæstede Mester Jesus af Nasareth hængende på korsets fire arme, naglet til materiens kors som symbol. Thi der optræder også 7 tallet, nemlig de 7 kors ord ad hvilken trin, 7 kors trin, han når frem til sin absolutte befrielse, sin menneskelighed, sin højere dimension, et billede på hvad du, jeg vi, skal nå i kommende tid.

Læg mærke til disse talværdier hvordan de slår igennem overalt. Når vi taler om mennesket er mennesket også et rosenkors når det står sådan med armene udstrakt. Vi har nemlig 7 roser som hænger på vores kors, de kaldes chakra. Indtil nu har menneskeheden i det store og hele bortset fra meget primitive stammer som eksisterer endnu på vores klode nu fået udviklet rod chakraet, milt chakraet og solar plexus chakraet.

Rod chakraet har fire blade, den kaldes for den ene rose, den næste, milt chakraet har flere blade og endelig Solar plexus chakraet har endnu flere blade og vi kommer så til hjerte chakraet som er det fjerde. Den nuværende menneskehed har den ene halvdel af disse 12 blade som chakraet består af udviklet og det er jeres opgave og udvikling at få de øvrige 6 blade til at udfolde sig så at de bliver 12 i alt. Når disse 12 blade er udviklet så korresponderer disse 12 blade med de 12 dyrekredsens tegn, hvorved mennesket bliver dimensioneret, da det er den fjerde rose og bliver 4 dimensioneret og er i stand til at fatte sin samhørighed med hele det øvrige Solsystems principper.

Vi kan se foreksempel hvordan at vi betragter Solen som at være den syvende rose når vi tager de planeter som vi kalder for de klassiske planeter, nu ved vi udmærket godt at Solen er ikke nogen planet men da den er betragtet fra jorden af så har vi taget den med fra gammel tid, fordi den i aller højeste grad har betydning for os, for uden Solen ikke noget liv, absolut ingen liv.

Når vi nu ser dette hjerte chakra udvikle sig, så kommer den næste indvielse, (det bliver for menneskeheden i almindelighed beregnet til at ligge når denne jords udviklingsperiode er forbi) Så i den fjerde inkarnation til den femte indvielsesgrad og det bliver kærlighedens rose som begynder at folde sig ud.

Her er de 7 roser, her har vi dyremennesket på den fjerde globe der. Således har vi i vores fysiske substands 7 kirtler, vi har 12 i alt som svarer til dyrekredsen eller de 12 disciple eller hvad der nu har med 12 tallet at gøre.

Der er 5 kirtler som er anderledes såkaldt virkende end de øvrige 7 kirtler. Disse 7 kirtler der arbejder og resanerer i forskellige væsker i vores organisme som får betydning for alt hvad vi tænker og føler o.s.v, da ser vi i dem symbolet, de 7 brødre som blev sendt ud i verden, der er sådanne 7 brødre, som i al stilhed arbejder, vi kender navnet på et par af dem som har været her og når de skal gå bort og dø så vælger de en efterfølger som de sætter ind i arbejdet og fortsætter arbejdet.

Jeg nævner Goethe som var en af dem der i det skjulte arbejder, jeg har en fornemmelse at den store maler Leonardo var en af dem, det er sandsynligt men det ved jeg ikke, hvorimod jeg er fuldt vidende om at Goethe var en af dem. det er interessant at se hvad disse brødre kan, hvordan de er formgivende for menneskets videre udvikling. Tager vi Leonardo så er der ikke den disciplin han ikke har beskæftiget sig med. Tager vi en mand som Goethe så er han jo i litterære kredse kendt for at være en af de største litterær digter, forfatter som har levet og har beskæftiget sig med mysterie dramaer såsom Faust.

Tilbage til det menneskelige kors 7 roser, chakraerne. Vi er nået til halvdelen af den fjerde og når den fjerde har fulgt udviklingsrækken så kommer vi til strube chakraet og strube chakraet det er den femte rose, den sjette rose er pande chakraet og den syvende rose er endelig den tusind bladede lotus som den kaldes set med indiske øjne.

Denne tusind bladede lotus den vil engang udfolde sig som en krone på jeres hoved ,og af den grund blandt andet med dyb indsigt i mysterierne, kan man sige at symbolet den tornekronede Kristus bar sin tornekrone som symbol på den kongeværdighed der bliver os til del når engang at den tusind bladede lotus folder sig ud. Men når den tusind bladede lotus springer ud så har vi nået fuldkommenhed og når den begivenhed finder sted da er vi kosmisk bevidste og kosmisk bevidsthed det er at være identificeret med Verdensaltets bevidsthed og mennesket har nået så stor en udviklings grad at intet mere inden for Solsystemets grænser muliggør at løfte mennesket videre på udviklingens tinde.

Dette krone chakra det er symboliseret af malerne som en lysende ring omkring helgenbillederne, derfra stammer ideen om glorien, et udtryk for når vi ser en Jesus skikkelse så skal det forstås sådan at den lysende glorie der ligger omkring ham er udtryk for den tusind bladede lotus.

Ingen Mester er nået Mesterskabet uden at de har gennemgået nøjagtig det samme som du, jeg, os. Det er også kommet til udtryk i Rosenkreutzer læren som fortæller igennem sine 7 roser, de 7 skabelsesdage, de 7 kirtler, de 7 chakraers virke. Idet dette chakra, strube chakraet giver udtryk for den rose vi kalder for kærligheds rosen, pande chakraet som udtryk for visdommens rose og endelig krone chakraet som udtryk for det vi kalder for evighedens rose. Evighedens rose, må jeg lige røre lidt ved det, det ligger nemlig fuldstændig uden for almen menneskelig fatteevne. Vi tegner symboler, Rosenkors symboler, idet at det almindelige sorte rosenkors viser os symbolet på den grove materie, liv som ofte hos mange mennesker virker trist, fortvivlet. I ved at vi har udtrykt at der er blevet sagt til os " der skal blive gråd og tændsel".

Dette sorte kors er symbolet på al vold, krig, kamp og strid, alt hvad vi oplever af sorg, sygdom, al vores elendighed igennem hvilken vi arbejder os trin for trin frem mod det store rige vi kalder for paradis, vores saligheds rige, som engang bliver frugten, summen af vores lidelser og når vi har nået det erkender at vi må kalde smertens rose for en rose der dufter af en vidunderlig duft som giver os velvære. Vi ser det ikke, vi oplever det ikke når vi er i det men sådan tegner det sig.

Så er der for den der er kommet over grænseskellet og har nået bevidsthed et andet symbol, et guldkors med en violet rose lige i midten, det er det højeste symbol der eksisterer. Denne violette rose er udtryk for den syvende stråle og i dag er vi trådt ind som elever indenfor den syvende stråles område og denne syvende stråle ledes og styres af det ego som i sin tid var Christian Rosenkreutz og senere kendt som Greven af St. Germain som vi senere kender som den skikkelse, den der skrev disse dramaer som Schaekspire låner navn til Roger Bacon, undskyld Francis Bacon.

Disse store Mestre som har nået dette vældige udviklingstrin, jeg kan fortælle jer at ham der var Christian Rosenkreutz  som var de andres indvier, han er stadig nulevende men tilhører en udviklingsgrad som kendetegner en af de højest indviede i vort Solsystem og han er Mester for den syvende stråle og det er ham der hedder Rakoci og læg mærke til noget interessant, R.C. optræder skjult i Rakoci. Jesus af Nasareth, den historiske Jesus, han er Mester for den sjette stråle. 

I denne orden har vi noget vi kalder for 7 stråler som stråler ud fra Solens 7 principper og som samarbejder med alt hvad der har med 7 tallet at gøre, det være sig vores chakraer, kirtler eller Solsystemets egne kirtler =Solen i midten og de syv planeter omkring det,  Jorden den ene, Venus den anden, Mars den tredje o.s.v. Disse 7 kirtler i Solsystemet er dem der transmitterer Solenergiens livsenergi over igennem sig ind i vort kirtelsystem og via dette begreb har vi direkte forbindelse med kernen i de 7 stråler.

Sådan tegner vores udviklings historie sig. I kan begynde at øjne jeres frihed, i træder roligt og stille ud af hospitalerne ud af sygdommens favntag, ud af ødelæggelse, ud af fortvivlelse og ind på det plan som Rosenkors ordenens brødre har til opgave at lede os frem til i nuet, ligesom bære os bogstavelig talt over de svære kløfter ind i det vi kalder for lykkens, velsignelsens, venskabets, kammeratskabets, og der begynder vi så at suge næring af den femte rose, kærlighedens rose.

Når vi taler om evighedens rose, den syvende rose så taler jeg om den bevidsthed der ligger gemt i os og ikke er kommet til udfoldelse endnu. Den ligger som en kerne i jorden der ikke  engang ved sommertid kan bryde frem, men engang når menneskets åndelige Sol får lov til at lyse ind i os, bryder frem, som den tusind bladede lotus, da kan jeg fortælle jer at da ved i hvad evigheden er, det ved i også i dag, aner det, men ikke bevidst.

Evigheden er Nu, det kan vi ikke fatte. Nuet er et punkt som ustandselig bevæger sig, fortiden er dette Nu, fremtiden er det kommende. Altså, fortid, nutid og fremtid tegner sig for den treenighed, er den universelle dybde. I denne treenighed er livet. For liv er bevægelse, tid er bevægelse og vi kan symbolisere disse ting ved et punkt og en cirkel. Punktet er egoet og vores cirkel bevægelse er vores bevidstheds udstrækning. Det skitserede er symbolet på Solen som det anvendes i astrologien.

det der sker i Rosenkreutzer arbejdet er at forvandle den grove erts til det rene guld, forvandle en grov sjæl, nogle af dem vi kalder for de værste bisser, vi skal se i dem når vi møder dem en kommende bevidsthed, en kommende Guddom, en kommende guldkerne, et udtryk for Solens liv i vort univers. Et udtryk for Guds liv i mennesket.

De Mestre der står bag Rosenkreutzer ordenen, de 7 ydre og de 5 indre som er symboliseret i den takkede gyldne stjerne bagved. Det er symbolet på det højt udviklede menneskelige væsen og det trin har de nået og derfor arbejder de uden at skele til noget andet end målet som alle vil nå, at være blandt dem der bliver Herre i Åndens rige ikke ved magt men ved ånd, bliver væsener som får stor evne rigdom. Du skulle vide hvad du formår med dine hænder hvis du kan kaste alt andet til side og lade den rene strøm af naturens egen kærlighed stråle igennem dig. Hvad med de hænder, hvad er det for tanker der stråler igennem nervespidserne, kan du det efterhånden som du opøver det så vil du forundre dig over hvad disse hænder kan, hvad din tankekraft formår, hvad alt hvad du foretager dig formår som udtryk for skaberkraften, et med ånden i naturen, så har jeg her i eftermiddag primitivt søgt at give jer et lille rids af hvad den Guddommelig orden, Rosenkreutzer ordenen står for i sin væren, at føre mennesket frem til at blive det man kalder for en Rosenkreutzer. Et udtryk som kun meget få nulevende skabninger har mulighed for at smykke sig med, og hvis i nogensinde møder nogen der siger, jeg er Rosenkreutzer, så ved jeg det er det eneste den pågældende ikke er. TAK