På cykel på Kreta
I sommeren 2004 var vi på ferie i 14 dage på Kreta
Her fik jeg i lighed med året før på Korsika, kørt lidt bjergkørsel. På denne siden finder du 6 forskellige ture omkring Chania.
Tur 1, Chania - Therisso - Meskla - Fournes - Episkopi - Chania
Tur 2, Chania - Souda - Pithari - Aroni - Paxinos - Tzagarolon kloster - Stavros - Chania
Tur 3, Chania - Rodupou halvøen - Chania
Tur 4, Chania - Malaxa - Souda - Chania
Tur 5, Chania - Mournies - Vandes - Panagia - Ahlades - Malaxa - Chania
Tur 6, Chania - Therisso - Drakona - Plativola - Gerolakos - Kontopoula - Malaxa - Chania
Vi boede på Camping Hania udenfor Chania, og alle turene udgik herfra på en udemærket lejet Mountainbike.
Rejsen til Kreta var arrangeret gennem
som vist er den eneste udbyder tilbage i Danmark der tilbyder 'CharterCamping', altså flyrejse til opstillede telte og campingvogne.
Turene er ikke for begyndere, men man behøver heller ikke have trænet helt vildt. Jeg kørte stille og roligt, uden at presse for hårdt, da terrænet næsten hver gang var nyt og jeg derfor ikke anede hvad der lå forude.
Turene varede fra 3-5 timer så lidt sadeltræning skal man have, ellers bliver man nok lidt øm :-).
Jeg har siden hjemkomsten fundet en rejsearrangør www.recycleit.dk der har gradueret deres ture og de har faktisk en tur magen til min tur 1. Den giver de sværhedsgrad 4 hvor 5 er det sværeste, med følgende beskrivelse: En eller flere lange stigninger samt nogle små stejle stigninger kombineret med forholdsvis mange km. Det lyder meget rigtigt.
Jeg havde ikke noget decideret cykeludstyr med, andet end cykelbukserne og handsker. Mine SPD sko ville have været rare at have med også. Godt nok var der ikke SPD pedaler på cyklen, men skoens stive bund havde sørget for at fødderne ikke engang imellem begyndte at snurre.
Jeg har ingen ide om hvor mange kilometer jeg kørte, det var heller ikke formålet, det var blot for motionen og lidt andre oplevelser end strandlivet.
Een af de oplevelser man får er de store skift i landskabstype, Kreta er så rig på. Fra nærmest ørken til frodige Landbrugsområder til klippelandskab
Inden vi begynder et par tips.
- Forvent ikke at bilisterne giver plads, så når du hører dem bag dig, træk godt ud til højre.
- Skilte mod Chania kan staves på 3 måder: Chania, Hania og Xavia
- husk lappegrejer og pumpe. Der er langt hjem med en punktering. Jeg fik heldigvis ikke brug for det men man ved aldrig
- Få fat i et rimelig detaljeret kort over området (som det jeg har scannet ind her), hvis man skulle fare vild. Jeg mødte en motorcyklist i Drakona der kun havde et kort med byer på størrelse med Chania indtegnet, han anede ikke hvilken vej han skulle.
- Beskyt dit hoved mod solen, f.eks. med en bandana, og husk vandfast solcreme til næsen :-)
- Husk masser af vand. Jeg medbragte 3 liter og flere gange var det ikke nok så jeg måtte fylde på fra en kilde eller købe i en taverna.
Feriens første tur, målet var byen Therisso, i bunden af Therisso kløften. En flot tur op.
Landsbyen Therisso er kendt for at have huset Kreta's landsfader Eleftaris Venezelios. I 1905 holdt han og den revolutionære komite til i byen.
Kløften er så smal at alle indtrængende siges at kunne holdes stangen af een mand fra toppen af kløften.
Fra landsbyens lille torv følges asfaltvejen ud af byen - og opad. Det stiger godt gennem flere hårnålesving og der er en flot udsigt over dalen og Therisso. Inden toppen nåes, deler vejen sig, følg den til højre. Efter det sidste sving har vejen retning mod syd. Der er en fantastisk udsigt mod nordvest over dalen, med Rodopoú i baggrunden. Landsbyen Meskla anes derude og nede i det grønne.
Meskla nåes med en nedkørsel af temmelig dårlig vej, så pas på med at give for meget fart. Store huller, grus og nedfaldne klippestykker gør også turen besværlig. En fjedret forgaffel ville ikke have været af vejen.
Fra Fournes og hjem er det lidt kedelig kørsel af lige landevej.
På denne tur var målet byen Stavros, hvor den berømte strand fra filmen 'Zorba' ligger. Jeg tog en omvej via Souda, for at besøge den engelske soldaterkirkegård der. Den var på forhånd omtalt som en meget smuk af slagsen, men det synes jeg nu ikke var så udtalt. En speciel fornemmelse, er det dog altid, at gå rundt på en kirkegård, specielt når man ved at de døde i kamp. Man får nemt en trykket fornemmelse. Respekt for dem der gav deres liv og her ligger 1500 fra de engelske styrker der gjorde det i de bitre kampe på Kreta fra 1941 til 1945.
Det giver en lille klump i halsen at stå og læse de hilsner som efterladte stadig skriver i gæstebogen.
Klostret Tzagarolon stoppede jeg ikke ved, men det så flot ud :-)
Inden man når til Stavros skifter landskabet igen karakter og det er pludselig frodigt landbrugsjord, med grønsagsdyrkning der dominerer.
Hjemturen fra Stavros er gennem kystbyerne og er nærmest den ene strandby efter den anden. Det sidste stykke før Chania er en oplevelse, hvis du kan lide at køre stærkt. Rigtig flot vej og så går det bare nedad over et par kilometer eller 4, der kan man virkelig får fart på.
Lad det være sagt med det samme, det er en kedelig tur ud til Rodupou. 25 km langs kysten, den ene strandby efter den anden.
Eneste lyspunkt, hvis man kan kalde det det, er den tyske soldaterkirkegård i Maleme.
Hvor den engelske i Souda blev anlagt umiddelbart efter krigen, blev den tyske først anlagt i halvfjerdserne, og indviet i 1974. Her ligger 4500 tyske soldater begravet på en virkelig smuk og enkel kirkegård. Kirkegården udmærker sig ved at alle sten ligger ned, og er omkranset af en evigt blomstrende lav vækst.
Der er et godt lille rum ved indgangen hvor der fortælles om krigen, kirkegården og meget andet relevant information.
Tilbage på landevejen nåes Kolimbari, og så begynder det at blive sjovt igen. Op til Afrata går det og så var det min mening at have kørt ud til spidsen af Rodoupo, men jeg endte hele tiden på grusveje, og det gad jeg ikke når der ikke var affjedring i forgaflen, så jeg vendte om og kørte mod byen Rodupou. Det starter med at gå endnu mere op og når man kommer over toppen skuer man ud over en hel grøn dal, kystsidens golde forblæste landskab er pludselig blevet til Olivenlunde og marker, flot kontrast.
Nedkørsel til Rodoupo by, hvor jeg svinger til højre for at nå op til klostret på toppen af Olnhas. Jeg fandt det aldrig, så enten var jeg ikke helt fremme, eller også overså jeg nogle skilte, hård tur var det nu alligevel, også fordi en strid blæst var ret imod.
Præmien for anstrengelserne var dog en lang lang nedkørsel fra Olnhas til Kolimbari, gennem flot landskab og med rimelig vejkvalitet.
Her efter var det langs kysten igen hjem. Denne tur er den længste i km vel omkring 80 vil jeg tro.
Denne tur blev valgt fordi det på kortet så ud til at gå stejlt opad (det var min tolkning af de mange sving der var tegnet ind på¨kortet), og det slog ikke fejl. En rimelig hård opkørsel, men på nyanlagt vej.
Flot flot udsigt hele vejen op, til Chania og Souda halvøen. Det er nok et par billeder værd.
På vejen op mødte jeg også min første fåreflok, hold kæft hvor de stinker og så lige når ens lunger skriger efter frisk luft :-)
På toppen drejes mod Malaxa og jeg fortsatte så, jeg kunne jo se at jeg ville komme ned igen omkring Souda. Endnu et dramatisk landskabsskift. Her blev det nærmest til en slags slette uden ret meget liv og knastørt.
Jeg endte ved Soudabugten et godt stykke ude (20 km til Chania) og vejen var 'New National Road' der er en EU betalt 'motorvej' der løber hele vejen rundt om øen. På trods af status som motorvej er der masser af veje der fører op til den og farten er også høj. Der er ingen der brokker sig over cykler på vejen, men jeg valgte nu alligevel at hoppe af så snart det var muligt og køre med den gamle vej til Chania. og hjem.
Denne tur valgte jeg bare for at få lov til at køre ned af opkørslen fra Tur 4.
Først skulle jeg dog lige ud af Chania den rigtige vej. Det var lidt svært at finde den rigtige vej Til Mournies, der bare er en forstad til Chania, men det lykkedes til sidst og så gik det op ad.
Denne opkørsel minder meget om turen gennem Therisso kløften, med en enkelt undtagelse. Der er en del tung trafik, da der i Vandes ligger et stenbrud. (tag turen om søndagen hvis du kan :-)
Efter stenbruddet kommer et par krappe stigninger op til Panagia, så går det lidt nedad, for til sidst at gå op igen mod Malaxa.
På toppen ved Malaxa var det så tid for nedkørslen til Chania, der kan der virkelig køres stærkt, god vej og for det meste god overskuelighed i svingene.
Den klart længste tur i tid, her kørte jeg i 5 timer og troede en overgang jeg var kørt forkert.
Opturen til Therisso kendte jeg jo, så der fik den lidt ekstra. Efter Therisso deler vejen sig og man skal tage med til venstre.
Jeg ved ikke lige hvad jeg havde forestillet mig, men jeg kom ihvertfald til at fortryde at jeg havde givet den ekstra kul. Der var langt hjem endnu og det var mange gange op og ned igen så jeg måtte lige holde en pause da jeg endelig nåede Drakona for at få syren ud af lårene.
Drakona var meget længe om at komme ihvertfald når jeg kiggede på afstanden på kortet, men endelig var den der.
Herefter mente jeg at kende vejen hjem så efter pausen var det videre, stadig op og ned hele vejen til Malaxa. Klart den hårdeste tur endnu, men belønningen i form af nedkørslen til Chania, var værd at kæmpe for.