Efter konfirmationen begyndte Knud Erik som stenhugger som sin far.
31. okt. 1941 blev Knud Erik og

En dag da Esther gik i 7. klasse på Aaker søndre skole, kom skolelæreren hjem til hendes forældre og sagde, at han synes hun skulle læse videre og blive skolelærerinde. Det ville Esther ikke, hun ville hellere være damefrisør. Det blev dog til ingen af delene, for hun kom efter sin konfirmationen ud som tjenestepige på en gård i Aaker sogn. Efter et år flyttede hun hjem og blev tjenestepige hos forældrene. Da hun havde været der et par år, flyttede hun som 17-årig til Rønne og blev ansat på Michael Andersens keramikfabrik. Der blev hun til hun i 1941 blev gift med Knud Erik.
Efter vielsen bosatte de sig i Lobbæk i Vestermarie sogn. Knud Erik arbejde derefter nogle år som stenhugger, hvorefter han skifte erhverv og blev chauffør og vognmand. I 1949 blev Esther og Knud Erik separerede og i 1953 skilt. Knud Erik flyttede til Rønne og senere til København, vhor han igen blev gift. Esther blev nogle år boende i Lobbæk, hvor hun, sammen med børnene, var flyttet ind hos sine forældre. Her forsøgte hun at ernære sig som syerske, men det gik ikke så godt. Efter nogle år flyttede hun så til København og blev ansat hos Dahls Varehus på deres systue. Her blev hun nogle år, hvorefter hun flyttede ud på Sjælland, som husbestyrerinde.
Knud Erik og Esther Katrine fik tre børn

Finn - Bent - Kenn.

Esther Kathrine giftede sig 28. dec. 1963 i Holbæk med Karl Wilhelm Dyreholt.
Karl Wilhelm var gårdejer i Østrup ved Undløse på Sjælland. I 1970 byggede de hus i Undløse og flyttede dertil.
I 1985 blev Karl Wilhelm og Esther Kathrine skilt og Karl Wilhelm flyttede til Holbæk, mens Esther Kathrine blev boende i Undløse.
Karl Wilhelm og Esther Kathrine fik ét barn

Hans Jakob.

Aksel Henry blev født 1890 i Örgryte ved Göteborg i Sverige, hvortil hans forældre var flyttet fra Blekinge for at finde arbejde. Aksels far var stenhugger. Det ser heller ikke ud til, at der var meget arbejde der, så Samme år rejste de til Sandvig på Bornholm, hvor han fandt arbejde på Hammerens Granitværk. Efter konfirmationen kom Aksel til at arbejde i Hammerens Granitværk som faren. En overgang omkring 1910 arbejdede han i Sverige i stenbruddet på Stångehuvud ved Lysekil ved Göteborg. Rejste igen tilbage til Bornholm efter et stykke tid. I 1914 arbejdede han i Aakirkeby. Aksel Henry flyttede derefter tilbage til Sandvig
31. marts 1915 blev Aksel Henry og

Wilhelmine blev født i 1892 hvor moren Johanne og hendes mand Julius Frederik levede hver for sig. Wilhelmines mor opholdt sig på det tidspunkt hos avlsbruger Laurits T. Mortensen Ipsen i Rutsker sogn. Julius ville ikke vedkende sig faderskabet. På et tidspunkt efter Wilhelmines fødsel flyttede moren og Julius Frederik sammen igen. Da moren i 1900 døde oplyser Julius Frederik i skfitet efter hende, at de har tre fælles børn og her iblandt Wilhelmine. Året efter i folketællingen fra 1901 bor Wilhelmine sammen med Julius Frederik, men der står, at hun er i pleje. Så indtil videre er hendes far ukendt. I 1906 bor Wilhelmine på 32. selvejergård - Krogholmsgård - i Rutsker sogn. I folketællingen har hun fået efternavnet Christensen og desuden står der, at hun er en slægtning, men ikke med hvem hun er i familie med. Det kan enten være manden på gården Jens Andreas Kofoed eller hans kone Juliane Andrea Mortensen eller også en fejlskrivning. Samme år, hvor hun bliver konfirmeret, har hun dog efternavnet Pedersen. Efter konfirmationen blev Wilhelmine tjenestepie på Kagård i Rutsker sogn. I 1908 den 3. november flyttede hun til Allinge som tjenestepige. (I folketællingen fra 1911 er hun dog ikke fundet i Allinge, men hvor hun så er, ved jeg ikke)
Et par måneder før de blev gift, fik de deres første barn. Det første år efter brylluppet boede de hos hans forældre i Gottesgade 13 i Sandvig. Aksel fik ansættelse i Vang Stenbrud. Da hans forældre i 1916 solgte huset i Sandvig og flyttede til Rønne, flyttede Aksel og Wilhelmine med. De flyttede dog ikke ind hos hans forældre, men flyttede til Lille Søstræde og senere til Øster Voldgade. Aksel skiftede nu erhverv og blev lagerarbejder og senere lagerforvalter på FDB's lager i Rønne. Nogle år efter flyttede de til Rø, hvor Aksel igen begyndte at arbejde som stenhugger. Der blev de dog kun ganske kort, da de i 1925 flyttede til Vestermarie sogn ved Lynggård øst for Lobbæk. Et par år efter købte de et hus i udkanten af Lobbæk. I 1928 etablerede han sammen med sine brødre Lobbæk Stenhuggeri, hvor de på Klint nord for Lobbæk brød sten. Da man i 1930'erne byggede Lillebæltsbroen og Storstrømsbroen skulle der bruges en masse skærver. Også fra Lobbæk Stenhuggeri blev der udskibet over Rønne havn store mængder af skærver. Så mange, at man bad Rønne kommune om tilladelse til at udvide kajarealet og bygge en rampe til lastningen af skibene, der sejlede skærverne til byggepladserne. Sidst i 1930'erne udtrådte et par af brødrene af firmaet, så der kun var Aksel Henry og Alfred Wilhelm tilbage. I første halvdel af 1940'erne solgte de Lobbæk Stenhuggeri til Det danske Granitbrud. Wilhelmine døde i 1940 og efter salget af stenhuggriet, solgte han huset til sin søn Knud Erik. På et tidspunkt rejste Aksel Henry til København.
Aksel og Wilhelmine fik seks børn:

1915 Arvid Henry - 1916 Nagnhild Hilma Ida - 1920 Knud Erik - 1921 Alvi Kurt - 1924 Inger Ida - 1925 Preben Otto.

Ludvig Mathias blev født i Aaker sogn på Bornholm, hvor hans forældre, faren var landarbejder, boede i et hus ved Kuregård i den sydlige del af sognet. Da ludvig var ni år, købte hans forældre af farens mor, et lille husmandsted ved Store Krusegård (nuværende Engetoftevej) i Aaker sogn. Efter konfirmationen kom Ludvig ud at tjene på flere gårde i Aaker og Pedersker sogne. Som 22-årig blev Ludvig indkaldt til hæren, hvor han aftjente sin værnepligt i København som trainsoldat. Efter endt militærtjeneste kom Ludvig tilbage til Bornholm, hvor han igen blev tjenestekarl. I 1906 var han tjenesekarl på Lille Krusegård i Aaker sogn.
31. okt. 1906 blev Ludvig Mathias og

Hansine Margrethe blev født i Aaker sogn på Bornholm. Hendes forældre, hvor faren var landarbejder, boede i Ugleenge sydøst for Aakirkeby. Et par år efter købte de hans farmors arvefæstelod i Højlyngen nord for Aakirkeby. Da Hansine var 12 år døde hendes mor af lungebetændelse. Faren stod tilbage med seks ukonfirmerede børn. Af disse børn var Hansine den ældste og det blev hende, der måtte tage sig af de huslige pligter. Et år efter at hun var blevet konfirmeret, og faren havde ansat en husbestyrerinde, måtte hun ud at tjene. Hun var først tjenestepige i tre år på den nærliggende gård, Siegård. Herefter blev hun i de efterfølgende to år ansat på Lille Grammegård. Efter Lille Grammegård gik turen til Lille Krusegård, hvor det også blev til to år, inden hun kom tilbage til Lille Grammegår et halvt år. I sommeren 1906 kom en ung mand til hendes fars gård i Ibsker og stod lidt udenfor porten og så på en harve, og, som en af hendes brødre senere har fortalt, at han troede, at den unge mand måske ville købe harven. Hans ærinde var dog ikke harven, men han ville spørge Hansines far, om han måtte gifte sig med Hansine. Den unge mand var Ludvig Mathias, som hun samme år blev gift med.
De flyttede ind hos Ludvigs far, der nu var enkemand. Året efter købte de for 1200 kr husmandstedet af faren mod at han kunne gå på aftægt hos dem. Omkring 1915 tog de en lille pige, Betty Hariret, i plejer og som blev hos dem og betragtede dem så længe de levede som sine forældre. I 1925 solgte de husmandstedet for 10.500 og i købte i stedet en avlsbrugerejendom ved Limensgade i samme sogn. Ejendommen købtes for 30.800 kr. De 20.000 kr lånte de af Ludvigs bror Anton Chrisitan, som boede i Californien i USA. Avlsbrugerejendommen var på 15,5 ha og var en såkaldt 3 hestes ejendom. I dag kaldes ejendommen Skovholm. Ejendommen havde de de følgende 24 år, hvorefter den blev solgt og de købte et hus i Lobbæk stationsby i Nylars sogn. I 1934 var Hansines far flyttet ind hos dem på aftægt og var der til sin død i 1949.
Ludvig Mathias og Hansine Margrethe fik tre børn:

1907 Edvard Johannes - 1909 Aksel Wilhelm - 1920 Esther Katrine - 1914 Betty Harriet Jensen, plejedatter.

I Örgryte fødte Ida Mathilde deres første barn, Aksel Henry, i 1890. Iflg. folketællingen fra 1890 bor de ved Eriksberg galvaniseringsfabrik og Otto angives som arbejder, sikkert på fabrikken. Der må heller ikke været meget arbejde der, for allerede samme år flyttede familien til Bornholm, hvor de bosatte sig i Sandvig. Otto fik arbejdede som stenhugger ved Bornholms Granitværk på Hammeren. De fik bolig i arbejderboligerne også kaldet Langelinie. Det må have gået dem godt, for i 1896 fik de opført et hus på Gottevej 13 i Sandvig, som de flyttede ind i 1897. Huset var med 3 stuer, forstue og spisekammer og med køkken og vaskehus i en sidebygning. På loftet var der endnu et værelse. Senere arbejdede Otto i stenbruddet i Moseløkken. I 1916 solgte de huset og flyttede til Rønne, hvor de lejede sig ind i sidehuset til Storegade nr 22-24. I Rønne arbejdede Otto som arbejdsmand. I 1917 fik Otto dansk statsbrogerskab. I ansøgningen skriver byrådet i Allinge-Sandvig:
"Byraadet har intet at erindre imod at Andrageren meddeles dansk Indfødsret, da han saa vidt Raadet er bekendt, altid har ført en hæderlig og ædruelig Vandel og ernæret sig og sin Familie paa en hæderlig Maade uden at falde det offentlige til byrde".
Efter Ida Mathildes død i 1924 flyttede Otto til Landemærket i Rønne. I 1930'erne boede han en overgang i et hus øst for Lobbæk og her arbejdede han som stenhugger, sikkert i sine sønners stenbrud på Klint. Som pensionist flyttede han tilbage til Rønne og lejede sig ind på Aakirkebyvej 9. Sine sidste år levede Otto på De Gamles Hjem i Rønne.
Otto rejste kun en enkelt gang tilbage til Sverige. Det var i 1902, hvor han var på besøg.
Otto og Ida Mathilde fik fire børn:

1890 Aksel Henry - 1893 Arvid Christian - 1895 Albert Henry - 1897 Alfred Wilhelm

Johanna blev født i bygden Lörby i Mjälby sogn i det vestlige Blekinge Len i Sverige. Hendes far var først husmand og senere, da Johanna blev født, nævnes han som indsidder (boede til leje i et hus, hvor andre også boede. Sikkert på en gård). Da Johanna var 11 år, mistede hun sin far i en alder af 62 år.
i 1874 rejste hendes ældre søster Ingrid til Bornholm og et par år efter, i maj 1876, rejste Johanna efter og fik sikkert ansættelse som malke- og staldpige på en af gårdene på Nordbornholm. Hun flyttede senere for en kort periode tilbage til Moren i Lörby. Hvorefter hun igen rejste til Bornholm. Igen som tjenestepige i Rutsker sogn.
I 1880 fødte hun en datter, Albine Hansine Caroline, hvor faren var tjenestekarl Julius Frederik Christensen fra Allinge. Ved fødslen boede Johanna på Pellegård i Rutsker sogn og levede af fattigdomsunderstøttelse. En måned efter fødslen rejste hun igen tilbage til Lörby, hvor datteren blev døbt i Mjälby kirke. I september samme år gik turen igen til Bornholm, hvor hun og Julius Frederik i februar året efter blev gift. Da var Julius Frederik blevet indsidder på Hyldegård i Rutsker sogn og også Johanna opholdt sig der. Tre år senere fik de endnu en datter, Lovise Josefine Engeline. Nu var de som husmænd flyttet til Olsker sogn. Det ser ikke ud til, at ægteskabet ier gået ret godt, for i 1887 boede Johanna i fattighuset i Rutsker sogn. Hvor Julius Frederik boede, ved jeg ikke. Samme år fødte hun en søn, Ferdinand Johannes Alexander, men det var ikke Julius Frederik, der var faren. Ferdinand blev sat i pleje i Allinge, men døde allerede 7 måneder efter. Også de to døtre var sat i pleje. I 1890 var Albine tjenestepige i Rutsker sogn og Lovise i pleje hos en husmand i Bodilsker sogn. Johanna var flyttet til Rø sogn som tjenestepige på Båstadgård. Her får hun en søn, Niels Peter Martinus, med gårdens mejerist, Niels Peter Martinus Jensen.
Halvandet år efter får Johanna endnu en datter, Vilhelmine Mandine Johanne Thyra. Nu er hun tilbage i Rutsker sogn og opholder sig hos avlsbruger Laurids Thor Mortensen. Hvem faren er til dette barn, vides heller ikke.
I 1900 døde Johanna af tuberkulose 42 år gammel. Iflg. skiftet efter hende kunne det tyde på, at hun er flyttet sammen med Julius Frederik igen. De boede nu i Vang fiskerleje i Rutsker sogn. Deres fælles eje havde kun en værdi på 120 kr. og gælden på 140 kr., så det har været en fattig familie.
Julius og Johanne fik to børn:

1880 Albine Hansine Caroline - 1884 Lovise Josephine Engeline -

Johanne fik en søn med en ukendt mand

1887 Ferdinand Johannes Alexander (†1887).

Johanne fik en søn med Niels Peter Martinus Jensen.

1887 Niels Peter Martinus.

Johanne fik en datter med en ukendt mand (ane 10):

1892 Wilhelmine Mandine Johanne Thyra.

Pouline blev født i Aaker sogn på Bornholm. Hun var datter af en ugift mor, der havde været tjenestepige i Rønne, men som, da hun blev gravid, flyttede hjem til Aaker sogn og indlogerede sig i et hus ved Boderne. Faren, der var urmager, var rejst til København og forældrene blev aldrig gift. Da Pouline var 10 år giftede moren sig med en 23 år ældre enkemand, der boede ved Lille Bukkegård syd for Aakirkeby. Efter konfirmationen blev Pouline tjenestepige på Lauegård i Aaker sogn. Senere var hun tjenestepige på Limensgård i samme sogn.
Efter brylluppet flyttede de ind i et lejet hus ved Store Krusegård i Aaker sogn syd for Aakirkeby. I de efterfølgende 25 år flyttede de en del rundt i den sydlige del af Aaker sogn. I hele denne periode ernærede Jens sig som daglejer/landarbejder. Et par år efter brylluppet flyttede de til et lejet hus ved Kuregård. Mens de boede her, arbejde Jens omkring 1870 på Store Munkegård. Midt i 1870'erne flyttede de til et hus ved Grødbygård. Nogle år senere flyttede de igen. Nu lejede de et hus ved Værfeldsgård, lidt nærmere Aakirkeby. I 1889 købte de for 1200 kr Poulines mors ejendom, som lå i Ugleenge på en udstykning fra Store Krusegård. Poulines stedfar og mor havde købt jorden i 1862 og havde selv fået bygget ejendommen. Stedfaren døde i 1882. I købet indgik og en aftægtsaftale med Poulines mor, som dog døde 3½ måned senere. Allerede tre år efter købet døde Pouline og Jens sad tilbage med to ukonfirmerede børn, hvoraf den yngste, Sophie Vilhelmine Marie, kun var fem år. Den ældste af børnene, Ludvig Mathias, var 12 år og blev konfirmeret to år sener, hvorefter han kom ud at tjene. Herefter boede Jens og Sophie alene på ejendommen til hun blev konfirmeret og kom ud at tjene. Jens boede herefter allene indtil han seks år senere solgte ejendommen for 1200 samt en aftægtsaftale til sønnen Ludvig Mathias. Til sin død 12 år senere blev Jens boende på ejendommen hos sin søn og svigerdatter.
Jens og Pouline fik syv børn:

1865 Laura Marie - 1867 Alfred Andreas (emigreret til USA) - 1870 Marie Wilhelmine († 1884) - 1873 Janne Caroline Elsebet - 1877 Anton Christian Jensen (emigreret til USA) - 1880 Ludvig Mathias - 1887 Sophie Wilhelmine Marie (emigreret til USA).

Carl Thorvald blev født i København i 1853. Hans forældre var begge bornholmere, som var taget til København som tjenestepige og som tømrerlærling. Da Carl Thorvald var 1 år gammel rejste de tilbage til Bornholm, hvor de først boede i Rønne et år og derefter flyttede til Aaker sogn, til en lille ejendom i Højlyngen op mod Almindingen nord for Sortegård, nordøst for Aakirkeby. Efter konfirmationen kom Carl Thorvald ud som tjenestekarl, bla. i 1869 på Sigård og i 1873 på Hundsalegård i Aaker sogn. Her var Anine Andrea Laurea Munch tjenestepige, som Carl Thorvald fik et godt øje til. 1. november 1873 rejste han som tjenestekarl til Bodilsker sogn. 3 dage efter tog han så tilbage til Aaker sogn og
3. nov. 1873 blev Carl Thorvald og

Anine Andrea Laurea blev født i Pedersker sogn, hvor hendes forældre var udbyggere ved Eskildsgård i den sydlige del af sognet. Kort efter flyttede de til Aaker sogn og bosatte sig i nærheden af Lille Loftsgård ved Boderne på syskysten. Efter konfirmationen kom Anine ud som tjenestepige på sognes gårde. I 1870 var hun tjenestepige på Limensgård og nogle år efter på Hundshalegård begge i Aaker sogn. På den sidste gård var samtidig Carl Thorvald Hansen tjenestekarl.
Efter brylluppet tog Carl Thorvald tilbage til sin plads i Bodilsker sogn. Anina, der var gravid i 6. måned, flyttede hjem til forældrene. 1. maj 1874 kom Carl Thorvald tilbage til Aaker sogn. Efter at familien igen var blevet forenet, flyttede de ind i et hus ved Præstegården i Aaker. I 1878 bor de ved Lille Loftsgård ved Boderne. Det var også her Anines forældre boede. Om de har boet hos dem, ved jeg ikke. Kort efter flyttede de til Højlyngen i det nordlige Aaker sogn. Carl Thorvald har sikkert i disse år arbejdet som landarbejder, men i 1880 benævnes han dog som brændevinskarl. Nu var de flyttet til Ugleenge sydøst for Aakirkeby. I 1882 overtog de hans farmors arvefæstelod med bygninger for 1.400 kr. Arvefæsteloddet lå på Højlyngen i nærheden af Carl Thorvalds bardomshjem nordøst for Aakirkeby. Bygningerne var et 5 fags bindingsværkshus og et 3 fags ladehus. Der hørte lidt jord til husmandsstedet og desuden var der plads til nogle få husdyr. I 1894 døde Anine Andrea Laurea og Carl Thorvald sad tilbage med 6 ukonfirmerede børn.
Carl Thorvald og Anine Andrea Laurea fik 10 børn:

1874 Anne Marie Caroline - 1876 Hans Andreas - 1878 Thora Christine - 1880 Alfred Herman (emigrede til USA) - 1882 Hansine Margrethe - 1885 Petrea Mathea Juliane - 1887 Caroline Mathilde (†1904) - 1890 Otto Mathias - 1892 Karl Wilhelm - 1894 Anine (døde samme dag)

Den ene datter, Petra, blev adopteret af hans søster Juliane og hendes mand i København. Den ældste af pigerne, Hansine som var 12 år, måtte nu sørge for det huslige. Da Hansine blev konfirmeret, kom hun ud at tjene og der blev ansat en tjenestepige og igen senere en ældre enke som husbestyrerinde.
I 1902 mageskiftede Carl Thorvald sig til Præstebogård i Ibsker sogn for 11.500 kr. Det var en mindre gård på 21. tønder land. Præstebogård ejede han til 1916, hvor han overlod den til en søn. Carl Thorvald flyttede derefter tilbage til Aaker sogn, hvor han for 5.000 kr købte husmandsstedet Lundsminde sydøst for Aakirkeby. Husmandstedet var på 5 tønder land, som han selv klarede. Her boede han i 18 år, hvorefter han solgte Lundsminde for 10.000 kr. I nogle år arrangerede Carl Thorvald familie sammenkomster på Christianshøj i Almindingen.
Efter at have solgt Lundsminde og i en alder på 81 år flyttede Carl Thorvald ind hos sin datter Hansine og hende mand Ludvig Jensen, der havde en avlsbrugerejendom i Limensgade lidt sydligere i sognet. 10 år senere solgte Hansine og Ludvig deres ejendom og flyttede til Lobbæk i Vestermarie sogn. Carl Thorvald flyttede med. De sidste år af sit liv var Carl Thorvald blevet meget svagelig og delvis blind.

Da Håkan og Ingelöf blev gift, bosatte de sig først i bygden Kettelsmåla i Augerum sogn i Blekinge. Håkan var i sine yngre år harmonist, dvs. regimentsmusiker. I 1864 flyttede familien til nabosognet Rödeby, hvor de først bostatte sig i et torp i bygden Bredabeck og senere i Yasjø i samme sogn. Nu var Håkan blevet landarbejder (dagstorpera). Midt i 1870'erne flyttede familien igen. Dennegang til Karlskrona. Her arbejdede han i træindustrien. Han benævnes som tømmerman og senere som snedker. I 1884 flyttede de så tilbage til Kettelsmåla i Augurum sogn. Her døde Håkan året efter.
Håkan og Ingelöf fik fem børn:

1858 Carl August - 1860 Caroline - 1865 Otto - 1868 Pehr Johan - 1869 Anders Peter.

Peter var skrædder i Fridlevstad sogn, som ligger i den østlige del af Blekinge i Sverige.
Peter og Cecilie fik syv børn:

1863 Axel - 1865 Ida Mathilde - 1867 Emilie - 1871 Carl Johan - 1873 Kerstin - 1879 Otto - 1881 Frida.

Efter Cicilias død giftede Peter sig 22. dec. 1905 med Anna Maria Larsdotter (1850-1921.

1838 Berta (†1841) - 1840 Sisse (†1840) - 1841 Berta - 1844 Johanna (†1858) - 1847 Anna (†1856) - 1851 Ingri - 1854 Sisse (†1856) - 1858 Johanne.

Jens var daglejer og tækkemand. Jens og Karen bosatte sig som udbyggere ved Grødbygård i den sydlige del af Aaker sogn på Bornholm. Som gamle flyttede de som indsiddere ind hos deres ældste søn og han kone i den nordlige del af sognet. Her døde Jens.
Jens og Karen fik fire børn:

1829 Hans Christian - 1831 Benditte Christine - 1834 Caroline - 1838 Jens Madsen Jensen.

Efter Jens' død i 1882 fik Karen lov til at sidde i uskiftet bo, da hun iflg. skifteprotokollen er en pålidelig og forstandig kvinde. Senere flyttede hun til Nylars sogn hos sin datter og svigersøn. Da de i begyndelsen af 1890'erne flyttede til Rønne, flyttede Karen med. Her døde Karen kort tid efter.

Poul Christian blev født i Rønne på Bornholm i 1822. Hans far var udlært tømrer og på det tidspunkt skibstømrer. Hvor de boede ved jeg ikke, men 2 år senere købte de en mindre hus, som lå i Larsegade nr. 6. Her levede Poul Christian de første 7 år og derefter i Vimmelskaftet 14, som var hans besteforældres hus, som de havde solgt til hans forældre.
Efterr konfirmationen kom han i lære hos urmager Hans P. Ipsen i Lille Madsegade i Rønne. I begyndelsen af 1840 mødte han Elisabeth Andersdatter, der var tjenestepige hos en anden urmager, Ole Kofoed, som boede i Kirkestræde 27 tæt ved, hvor Pouls forældre boede. I 1843 blev hun gravid og fødte i april året efter en datter, Pouline Caroline Marie. De blev dog ikke gift, måske fordi hun var datter af en ugift mor og ikke noget godt parti for Poul eller også fordi Poul i juli 1843 var rejst til København som svend. Her blev ansat som hos urmager Anders Funch i Pilestræde.
I 1848 var Poul Christian tilbage i Rønne, hvor han lejede sig ind hos urmager Peder Bidstrup i Østergade. 14 juli samme år averterede han i Bornholms Avis med, at han reparerede alle slags ure samt musik- og spilledåser. Samme år giftede han sig i Rønne med Engeline Emilie Engelsted. Hun var født i København og rejst til Bornholm. Om de kendte hinanden fra Poul Christians ophold i København, ved jeg ikke. Familien lejede nu et andet hus i Østergade, hvor hun fødte deres første barn fem måneder efter brylluppet.
Det ser ikke ud til, at det gik så godt med kun reparation af ure og spilledåser, for allerede tre år senere rejste familien igen til København, hvor Poul igen blev svend og senere førstesvend hos Anders Funch, der nu var flyttet til Holmens Kanal nr. 6. Poul Christian og Engeline Emilie lejede sig ind Studiestræde 96. I 1855 er de flyttet til Didrich Bartskærsgang og nogle år efter til Nørrebrogade 30 i baghuset.
I slutningen af 1850'erbe blev Engeline Emilie og Poul Christian separerede og senere skiltt. I 1859 blev Engeline Emilie dømt til et år i forbedringshuset på Christianshavn. Hvad hun blev dømt for, har jeg (endnu) ikke fundet ud af. Deres tre børn blev boende hos Poul Christian.
Poul og Engeline fik tre børn:

1849 Engeline Christiane Charlotte - 1853 Andres Christian Emilius - 1856 Christian Elnius.

I 1863 giftede Poul Christian sig med Christiane Rønn, der var født i Sverige. Hun var i 1860 tjenestepige hos Poul Christian. Hun havde to børn med ind i ægteskabet. De boede nu i Lille Regnegade 10.
Efter Funchs død i 1864 overtog Poul hans urmagerværksted. Samme år tog han borgerskab som urmagermester. Hos Funch havde Poul Christian lært at lave tårnure og det var indenfor dette område, han herefter arbejdede. Han lavede tårnure til både kirker og herregårde på Sjælland og måske også på Fyn og i Jylland. I det mindste indrykkede han annoncer i jydske aviser. Her skriver han, at han er præmiebelønnet både i København og London. I 1866 havde han også et urværk med i industriudstillingen i Stockholm. Nogle år efter overtagelse af værkstedet, flyttede til Holmens Kanal 6. I 1868/69 opgav han adressen i Holmens Kanal og flyttede til Tordenskjoldsgade 13. Og igen ca 5 år senere til Peder Skramsgade 10 i kælderen med bolig ovenover. Disse mange flytninger kunne se ud til, at Poul Christian ikke har kunnet få det til at løbe rundt. En af grundene til dette kunne vlære, som der står i dødsattesten, at dødsårsagen var alkoholisme, at han måske brugte for mange penge på værtshusene.
I 1874 adopterede Poul Christian disse to børn. Poul Christian var meget stolt af sine tårnure. I de ure han selv fremstillede sørgede han altid at få indmejslet sit navn et eller andet sted. Hvis det var en reparation, skrev han tit sit navn på vægen i urkassen. Poul Christian blev begravet på Assistens Kirkegård i København.
Poul og Christiane fik tre børn:

1864 khristine Sophie Eline - 1868 Lovise Christine - 1873 Christine Ninine

Under sin læretid i Rønne i 1840'erne mødte han Elisabeth Andersdatter (ane 27), der var tjenestepige hos en anden urmager, Ole Kofoed, som boede i Kirkestræde tæt ved hvor Pouls forældre boede. I 1843 blev hun gravid. De blev dog ikke gift, måske fordi hun var datter af en ugift mor og ikke noget godt parti for Poul eller også fordi Poul i 1843 var rejst til København som svend.
Året efter fødte Elisabeth deres datter Pouline Marie Cathrine.

Elsebeth var sikkert som datter af en enlig mor tidligt kommet ud som tjenestepige. Som 13-årig var hun tjenestepige på Store Munkegård i Aaker sogn. Som 18-årig tog hun til Rønne og blev tjenestepige hos urmager Ole Koefoed i Kirkestræde 27. Under sit ophold i Rønne mødte hun urmagerlærling Poul Christian Lou, hvis forældre ikke boede langt fra Ole Koefoed. I sommeren 1843 blev Elsebeth gravid og hun tog året efter tilbage til Aaker sogn til sin mor, som var husholderske hos fisker Peder Larsen. Her fødte hun en datter. Elsebeth og Poul Christian blev dog ikke gift, Poul Christian var i juli 1843 rejst til København og har måske ikke på det tidspunkt vidst, at de skulle have et barn. Nogle år senere fik Elisabeth endnu et barn, iflg. kirkebogen sagde hun, at hun ej kendte barnefaderen.
Som 33-årig giftede hun sig med den 13 år ældre enkemand Anders Absalon Nielsen, der er daglejer og træskomager og boede som indsidder på Lille Loftsgård i Aaker sogn. Efter vielsen flyttede de til et hus ved Lille Bukkegård, ca 3 km syd for Aakirkeby.
I 1862 købte de en uopdyrket parcel fra Store Krusegård ved Ugleenge i Aaker sogn, ved det nuværende Engetoftevej. Her byggede de en lille ejendom og begyndte at opdyrke jorden. Da Anders i 1882 døde, blev Elisabeth siddende i uskiftet bo. Kort før sin død i 1889, solgte bun husmandsstedet til sin datter ig svigersøn Pouline Cathrine Marie og Jens Madsen Jensen på betingelse af at hun kunne blive boende på aftægt på ejendommen
Elisabeth fik to børn udenfor ægteskab:

1844 Pouline Cathrine Marie med Poul Christian Lou
1849 Christine Amalie med ukendt far

Elisabeth og Anders fik to børn:

1855 Anine Margrethe - 1857 Christian Ludvig.

Morten blev født i Aaker sogn på Bornholm. Hans forældre var udbyggere i nærheden af Dammegård nordøst for Aakirkeby. Da Morten kun var 11 år døde faren og moren stod tilbage med fire ukonfirmerede børn.
Efter konfirmationen, eller måske før, kom Morten ud at tjene på gårdene. Tre år senere rejste han fra Aaker sogn til Rønne, hvor han kom i lære som snedker. Her var han i to år, hvorefter han flyttede til Nyker sogn. Her benævnes han som snedker. I 1847 forlod han Nyker sogn og rejste til København. Igen benævnes han som snedker, men også som tjenestedreng. I København kom han i lære som tømrer hos tømmermester Bromer. Året efter udbruddet af 3-års krigen mod Slesvig-Holsten, meldte Morten sig i 1849 som frivillig og forblev i hæren til krigens slutning i 1851. Tilbage i København genoptog han sin læretid som tømrer hos Bromer. Han fik sit svendebrev året efter. Derefter tog han som svend omkring et halvt år på valsen (iflg. familieoverlevering) i Tyskland. Før han tog afsted, havde han dog lært Hansine Michaeline Augusta Holm at kende. Hansine stammede også fra Bornholm. Ved tilbagekomsten til København, viste det sig, at Hansine var gravid og
20. maj 1853 blev Morten og

Hansine Michaeline Auguste blev født på Christianshavn i København. Hendes forældre boede på anden sal i et hus på Store Torvegade. Faren var på det tidspunkt styrmand. Begge hendes forældre var født i Nexø på Bornholm. Allerede den 3. august samme år, rejste familien til Neksø på Bornholm. De flyttede ind i et af mormoren og hendes mands huse i gaden Aasen. Efter mormorens død i 1836 byggede faren et hus også i Aasen. Det havde de dog kun et enkelt år, hvorefter det flyttede til Pilestræde og nogle få år efter til Stormgade. Efter konfirmationen blev Hansine boende hjemme, men kum senere ud som tjenestepige. I 1850 er hun tjenestepige hos sømand Mathias Exsteen i Aasen. Her blev hun til maj 1850, hvorefter hun rejste til København.
Ved vielsen boede de i Sct. Pedersstræde 21, hvor de et par måneder efter fik deres første barn, Carl Thorvald.
Året efter rejste familien tilbage til Bornholm, hvor de ankom til Rønne i begyndelsen marts måned, her lejede de et hus i Lille Madsegade. Morten fik ansættelse som skibstømrer. De blev dog kun halvandet år i Rønne, for i oktober 1855 flyttede de til Aaker sogn, hvor de fæstede lidt af Sortegårds udmark i Højlyngen nordøst for Aakirkeby (nuv. Udmarksvejen 4). På grunden lå et 6 fags hus i bindingsværk. Et lidt lavt hus med lerstampet gulv. I stuen var der ikke højere end, at da man købte et bornholmerur, måtte grave en fordybning i gulvet, så det kunne stå i stuen. Senere byggede han et nyt hus. Morten har sikkert arbejdet som tømrer, da jorden i Højlyngen var, som navnet siger, mest lyng og sten, hvor der kun var græsning til nogle få dyr. I 1868 fæstede han endnu en tønde land af sognets udmarksjord, som lå op til det oprindelige stykke jord, han havde fæstet. Om denne sidste tønde land kunne bruges til at dyrke noget på eller det også var til græsning, ved jeg ikke. Morten levede dog stadig af sit håndværk som tømrer. I 1860'erne sluttede familien sig til vækkelsespræsten Trandbergs frimenighed i Aaker sogn og flere af børnene blev døbt der.
Morten og Hansine blev boende på ejendommen indtil omkring 1890, så kunne kræfterne ikke mere og desuden havde Morten fået problemer med synet, grå stær. De solgte ejendommen og flyttede ind til deres søn Jacob Janus i Kristiansgade i Aakirkeby,. Morten blev senere opereret for sin øjensygdom og blev virkelig glad, da han fra byen igen kunne se Myragre Mølle, som lå ved vejen op til Højlyngen.
Morten og Hansine fik ni børn:

1853 Carl Thorvald - 1855 Juliane Caroline Margrethe - 1858 Christine Jacobine Jensine - 1861 Jacob Janus - 1863 Mathias Andreas - 1866 Martin August - 1869 Hans Christian - 1871 Otto Julius († 1872) - 1874 Otto Julius.

Efter at Hans og Caroline Amalie var blevet gift, boede de det første år som lejere i et hus ved Eskildsgård i Pedersker sogn og Hans arbejdede som daglejer. I 1855 flyttede de til Aaker sogn som udbyggere (husmand) ved Lille Loftegård, som ligger sydligt i sognet ikke langt fra Bornholms sydkyst. Hans vedblev dog stadigvæk også at arbejdede som daglejer.
Hans døde i 1884 af lungetuberliæpse 53 år gammel.
I skiftet efter ham blev boet incl. huset opgjort til ialt 207 kr, så de må have levet i meget små kår. Til sammenligning fik en høstarbejder i 1895 2 kr samt kost om dagen. I alm. dagleje har lønnen nok være lidt mindre. Det bliver så højst ½ års dagløn, måske mindre, det hele er værd. I samme skifte er gælden opgjort til 235 kr, så der var intet tilbage til arvingerne. Caroline Amalie vedstod sig dog arv og gæld, så hun kunne blive boende i huset.
Hans og Caroline Amalie fik syv børn:

1854 Anine Andrea Laurea - 1857 Janus Anton Michael - 1860 Christian Alfred - 1862 Hansine Albine - 1866 Mathilde Caroline Christine - 1869 Ludvig Vilhelm - 1873 Markus Peder.

Andreas blev født på et torp i bygden Lybecksholm i Torsås sogn syd for Kalmar i Småland. Et par år efter flyttede hans forældre til Augerum sogn ved Karlskrona i Blekinge. Her bosatte de sig i bygden Rørsmåla. Faren var torpere (husmand) og båtsman (soldat/matros) i marinen. Et torp bestod som regel af et lille stykke jord og nogle få husdyr. Knap 10 år senere flyttede de til et andet torp i bygden Gransmåla, i samme sogn. Andreas blev boende hjemme indtil han som 21 årig giftede sig.
22. aug. 1834 blev Andreas og

Ved vielsen benævnes han som tjenestedreng. De flyttede ind på et torp i bygden Kettilsmåla, hvor de blev boede hele livet. I 1866 døde Kerstin. Knap to år efter giftede Andreas sig med Kerstin Olsdatter. Andreas døde 85 år gammel og blev begravet ved Augerums kirke. Kerstin døde året efter.
Andresas og Kerstin fik seks børn:

1836 Håkan - 1837 Maria - 1839 Holger - 1842 Estrid - 1844 John - 1851 Thilad.

Knap to år efter Kerstins død giftede Andreas sig 30. dec. 1868 med Kerstin Olsdatter. Andreas døde 85 år gammel og blev begravet ved Augerums kirke. Kerstin døde året efter.

Anna Maria blev i 1823 gift med Carl Carlsson fra nabosognet Fridlevstad. De bosatte sig i Fridlevstad sogn i bygden Brenteknuda. Om Carl havde en gård eller en del af en gård, er uklart, men i husstanden var der både en tjenestekarl og to tjenestepiger. Carl døde kun fire år efter brylluppet, hvorefter Anna Maria flyttede tilbage til Høkemåla i Rödeby sogn.
Carl og Anna Maria fik ét barn:

1824 Sven Johan.

Da Peter og Anna Maria blev gift, var han tjenestekarl. De var begge født i Rödeby sogn i Blekinge i Sverige. Og her boede hele livet. Efter at være blevet gift bosatte de sig i bygden Snoketorp, hvor Peter boede. Helt nøjagtig hvad Peter har lavet, ved jeg ikke, men det har været indenfor landbruget. Nogle år efter flyttede de til bygden Bjørkegården og 4 år efter til Vester Idehult. Her ser det ud til, at Peter har ejet en lille jordlod. De blev dog kun kort der, for 2 år senere flyttede de til Ganekulla, hvor de boede til leje. Igen 2 år senere flyttede de så til Netteryd, hvor Peter var forpagter. Der blev de i seks år, hvorefter han blev forpagter i Offamåla til sin død i 1852.
Peter og Anna Maria fik otte børn:

1830 Ingelöf - 1832 Anna Cathrina (†1832) - 1834 Anna Cathrina († før 1844) - 1836 Kerstin - 1839 Hans - 1842 Carl Petter - 1844 Anna Catrina (†1855) - 1848 Ingjer (†1849).

Efter Peters død lejede Anna Maria sig ind på et torp i bygden Strømsberg i Rödeby sogn.

I 1835 blev Elsa benævnt som krympling (lam). Om hun har været det fra fødslen, vides ikke. Elsa blev ikke gift, men i 1840 fik hun en søn. Hele livet blev hun boende hjemme hos forældrene.
Elsa fik ét barn udenfor ægteskab med Lars Perhrsson:

1840 Peter.

Carls far var båttsman (matros i marinen), dog ikke på fuldtid, men indkaldt i et par perioder om året. Foruden det at være sømand have de også et torp (husmandsted), hvor de havde lidt jord og måske en enkelt ko. Da Carl blev voksen, blev han også båttsman som sin far.
22. nov. 1836 blev Carl og

Carl giftede sig som 28-årig med Kerstin Andersdotter fra samma sogn. De bosatte sig i bygden Norra Stensjø i samme sogn. Allerede 2 år efter døde Carl. Han blev kun 30 år.
Det var normalt, at matroserne fik et kaldenavn. Carl fik navnet Leyon (løve).
Carl og Kerstin fik to børn:

1835 Peter (†1836) - 1830 Cecilia.

Efter Carls død forblev Kerstin boende det samme sted, indtil hun efter 18 år giftede sig igen. I denne periode fik hun 2 børn. Desvære er faren til børnene ikke oplyst i kirkebogen.
Kerstins to børn udenfor ægteskab er:

1845 Håkan (†1846) - 1849 Anna Maria.

14. juni 1850 giftede Kerstin sig med enkemand Sven Nyman, der, ligesom Carl, var båttsman. Dette ægteskab varede heller ikke længe for allerede i 1853 døde Sven. Det ser ud til, at han var indkaldt til marine i Karlskrona og der har være en epedemi, da der var mange døde de samme dage.
Sven og Kerstin fik ét barn:

1853 Anders (†1855).

Karnas far havde en gård i bygden og Jonas flyttede ind på gården. Han kaldes også bonde, så han har enten ovetaget den eller en del af den. Jonas og Karna blev boende i Hörby til deres død i henholdsvis i 1842 og 1855.
Jonas og Karna fik fem børn:

1808 Per - 1811 Hanna - 1814 Sissa - 1818 Ola - 1822 Bengt - 1829 Berta (†1831).

Da Anders og Sissa blev gift, bosatte de sig i bygden Lørby i Mjällby sogn i det vestlige Blekinge, hvor faren var gårdmand. Anders har sikkert overtaget farens del af gården, da faren da var 73 år. Anders har ikke ejet gården allene, da han i husforhørslisterne er nævn sammen med andre. Anders og Sissa blev boende i Lørby resten af deres levetid. De fik ialt tre børn, hvoraf de to døde som spæde.
Anders og Sissa fik tre børn:

1810 Karna († i 1810) - 1812 Karna († i 1812) - 1855 Kersta.

I 1787 var Hans tjenestekarl på præstegården i Nylars. Samme sted var Karen tjenestepige. Hvornår de er blevet gift er uvist, da der ikke er indført i nogen eksisterende kirkebog, men det er før 1799, da deres første barn er født i 1799 i Aakirkeby. Hans og Karen bosatte sig syd for Aakirkeby. Han har sikker være daglejer. I 1805 døde Karen..
Ved begravelsen angives Hans' alder at være 69 år, dvs. født i 1757. I folketællingen fra 1787 er den 26 og i folketællingen fra 1801 er alderen 40 år. Dvs. at han er født i 1761. Da han selv må have angivet sin alder ved folketællingerne, antager jeg, at 1761 må være det mest rigtige.
Hans og Karen fik tre børn:

1799 Mads Jørgen († i 1807) - 1805 Jens - 1805 Karen Kirstine.

Efter Karens død giftede Hans sig med Marie Kirstine Andersdatter, som boede ved Grødby Skov i den sydøstlige del af sognet. Hans er sikkert flyttet ind hos hende. I 1824 solgte de huset til Hans' og Karens datter og svigersøn mod at de kunne blive boende på aftægt i huset

Som ung var Marcus tjenestekarl hos sognets bønder.
24. april 1802 blev Marcus og

Som 14-årig var Gundil tjenestepige på Kølleregård i Bodilsker sogn. Senere flyttede hun som tjenestepige til Rønne. Før hun og Marcus blev gift i 1802, var hun kokkepige hos Amtsforvalter Skierbeck.
Efter at være blevet gift, bosatte de sig som udbyggere i Smålyngen ved Dammegård i Pedersker sogn, hvor Marcus nedsatte sig som skrædder. På sine ældre dage var han kurvemager og tækkemand. I de sidste år boede de på aftægt I de sidste år boede de på aftægt hos deres søn Lars, der havde overtaget huset.
Marcus og Gundil fik seks børn:

1803 Karen - 1806 Christian Peder - 1808 Claus - 1811 Lars († 1812) - 1813 Lars - 1815 Elsebeth Kirstine

Thønes blev født i Rønne, hvor hans forældre boede i ejendommen på hjørnet af Store Torv og sydsiden af Sct Mortensgade. Efter konfirmationen i 1809 kom Thønes i lære som snedker hos Claus Marker i Rønne 1809. Senere som udlært tog han ud at sejle som skibstømrer.
29. dec. 1821 blev Thønes og

Christiane Sophie blev født i Vimmelskaftet 14 i Rønne. Faren var skipper på en lille jagt.
Hvor de boede de første år efter at de var blevet gift, har jeg ikke fundet ud af, men det kan være, at de har boet hos enten hans forældre i Stålegade i Rønne eller hos hendes forældre i Vimmelskaftet 14 i Rønne. I 1824 købte de huset Larsegade 6 i Rønne for 370 Rigsdaler. Her boede de i de næste 5 år, hvorefter de købte hendes forældres hus i Vimmelskaftet 14 for 250 Rigsdaler, dog skulle de underholde hendes forældre så længe de levede med "Føde, Klæder, Huusværelse, Reenlighed, Wadsk, Oppasning og Warme, om ansees fornøden efter vores Stand og Vilkaar og som vi selv have det". Med i handelen fulgte også alt indbo og desuden et par jordlodder i byvangen. Thønes vedbliver med at sejle. Han benæves i folketællingerne som enten 'farer til søs' eller skibstømmermand. I 1845 benævnes han kun som tømmermand, så han er måske holdt op med at sejler og blevet tømmermester i Rønne. I 1851 blev han og Christiane separerede og boet blev delt. Christiane fik huset Vimmelskaftet 14 og Thønes fik diverse snedkerværktøj samt jordlodderne i byvangen. Desuden fik han en ko.
Thønes og Christiane fik fem børn:

1822 Poul Christian- 1825 Jens Peter - Tønnes Christian - Jacob Sophus - Christian Johannes.

Efter seperationen flyttede Thønes. Hvor han bosætter sig, ved jeg ikke, men han har sikkert boet til leje. I slutningen af 1853 købte han for 300 rigsdaler et hus i Fiskestræde. I starten af 1861 overlod han alle sine ejendele til sin søn Jens Peter på betingelse af, at han kunne flytte ind hos ham og blive forsørget der resten af livet. Det blev dog kun et halvt år, da Thønes døde i juni samme år.
Deres søn Jacob Sophus, der var i snedkerlære, blev boende hos moren sikkert indtil han blev gift i 1858. Christine har ikke haft mange penge til at klare dagen og vejen, for hun måtte låne 225 rigsdaler med pant i huset. Det ser ud til, at det også har været svært at betale lånet tilbage, da hun er indkaldt til forligscommissionen for at få styr på tilbagebetaling. Christiane boede i Vimmelskaftet 14 i 6 år, så solgte hun det for 1100 rigsdaler, hvorefter hun købte et lille hus i Paradisgade for 350 rigsdaler. Også i de efterfølgende år måtte Christiane låne, i 1859 96 rigsdaler og igen 200 rigsdaler året efter. I 1867 solgte hun huset til sin søn Jens Peter Lou for 300 rigsdaler. Herefter er hun sikkert flyttet på aftægt hos ham. En måned efter døde hun.

Som ung var Anders tjenestekarl, bl.a. på Splidsgård i Klemensker sogn og senere også på gårde i Rø sogn. Han var desuden national soldat. I 1790 blev Anders gift med Anne Kirstine Hansdatter (1767-1841). Omkring august samme år flyttede de til Christiansø, hvor Anders blev soldat. Anders og Anne Kristine blev på Christiansø til august 1794, hvor Anders tog sin afsked. De flyttede tilbage til Østermarie sogn, hvor de slog sig ned som udbyggere ved 4. vornedegård - Store Frigård. I 1800 får de en søn, som dog dør kort efter. På dette tidspunkt ser det ud til, at de er flyttet fra hinanden, for i folketællingen fra 1801 bor Anne Kirstine sammen med børnene hos sin mor i Østermarie sogn og Anders er tjenestekarl på 2. selvejergård - Hindsegård - i Ibsker sogn. Ud for ham står: 'givt 1. gang og Separeret'. Dog får de en datter i 1803 Ane Kirstine. I 1812, ved sin søn Christens konfirmation, står der, at han er på Christiansø. Han er dog ikke fundet i mønsterrullerne på Christiansø, der dog mangler nogle år mellem 1808 og 1815, så han kan godt have være der. Han må dog senere være kommet tilbage til Bornholm før 1815. Ved Ane Kirstines konfirmation i 1817 står, at han befinder sig i Aaker sogn. Han må dog have flyttet tilbage til Østermarie sogn, for i 1818 flyttede han iflg. kirkebogens afgangsliste som tærskemand fra Østermarie sogn til Aaker sogn dog uden Anne Kirstine. Ved ankomsten til Aaker skriver præsten "adskilt fra sin Hs". Fire år senere flyttede Anders til Pedersker sogn som udbygger og daglejer. Kort efter flyttede han igen tilbage til Aaker sogn. I Aaker sogn får Anders to børn med Marie Larsdatter. Anders og Anne Kirstine blev aldrig skilt.
Anders og Ane Kirstine fik fire børn:

1791 Karen Kirstine - 1793 Christen - 1800 Jens (†1801) - 1803 Ane Kirstine.

Efter at Anders var flyttet til Aaker sogn, fik han to børn med

Marie kom som ung ud som tjenestepige på gårdene i Vestermarie sogn. Allerede som 12-årig var hun tjenestepige på Østre Enggård. I 1816, da hun var 27 år, flyttede hun til Aaker sogn. Nogle år senere flyttede hun ind hos enkenand og fisker Peder Larsen i Boderne som logerende og ernærede sig som spinderske. Senere nævnes hun som husholderske for samme Peder Larsen og det vedblev hun med at være til efter 1850, hvor hun flyttede til sin datter Elisabeth og hendes mand. Her blev hun boende til sin død.
Marie blev aldrig gift, men hun fik tre børn med to forskellige fædre:

1821 Elisabeth med Anders Andersen Jyde,
1825 Lars med Anders Andersen Jyde,
1830 Hans Peder (Peersen) med Peder Larsen

Jacob blev født i Aaker sogn på Bornholm. Hans forældre var udbyggere ved Kuregård tæt på sydkysten. Allerede som helt lille kom han ud at arbejde, i 1801, da han var 9 år, var han tjenestedreng på Kuregård.
25. juli 1817 blev Jacob og

Ane Kirstine blev født i Aaker sogn på Bornholm og her blev hun boende det meste af sit liv. Som ung var hun som næsten alle andre unge piger tjenestepige.
I begyndelsen af deres ægteskab var Jacob daglejer og de boede i Nyby i udkanten af Aakirkeby. Nogle år efter flyttede de til et husmandssted på Højlyngen i nærheden af Dammegård, nordøst for Aakirkeby. Jacob døde i 1836 af kopper, samme dag som hans lille søn Jacob også døde af kopper.
Jacob og Ane Kirstine fik syv børn:

1817 Jens - 1819 Ane Margrethe (†1830) - 1822 Elisabeth Kirstine - 1825 Morten - 1828 Caroline - 1831 Hans - 1836 Jacob (døde samme år).

Efter Jacobs pludselige død klarede Ane Kirstine sig de næste 15 år som spinderske o.l.
I 1851 blev hun igen gift, denne gang med naboen træskomager og daglejer Hans Jensen Marcher (1800-1880). I 1858 fæstede de et husmandsted på Højlyngen ved Almindingen, som de i 1869 udvidede med lidt mere jord. To år efter Hans' død solgte hun husmandstedet til sit barnebarn Carl Thorvald Hansen for 1400 kr. Derefter ser det ud til, at hun flyttede til Rønne, muligvis til sin datter Elisabeth Kirstine, som var gift med skomager Samsing Pedersen.

I 1803 blev Hans Michal døbt i Rønne kirke, men allerede året efter flyttede familien til Nexø, hvor faren søgte borgerskab som fisker og søfarende, De købte husen Kildebakkestræde nr. 2.
Hans Michal blev, ligesom sin far, sømand. I 1818 få dage efter sin konfirmation tog han ud at sejle med skipper Jens Peter Espersen fra Nexø. I 1829 var han indrulleret matros i flåden.
8. maj 1829 blev Hans Michal og

Da Jens kun var et par år gammel, flyttede hans forældre fra hinanden og blev skilt nogle år senere. Først ca. 10 år senere giftede moren sig igen. I den mellemliggende tid boede de sammen med morens søster på et lille husmandssted i Nylars sogn. Som voksen flyttede Jens til Rønne.
13. dec. 1823 blev Jens og

Efter sin konfirmation i 1815 var Karen Kirstine højst tænkeligt kommet ud som tjenestepige. Senere flyttede hun til Rønne.
Efter at de var blevet gift, arbejdede Jens nu som daglejer og kulgraver i nogle år. I 1837 flyttede familien til Nyker sogn som udbyggere ved Frigård. Her blev de til 1845, hvor de flyttede til Klemensker sogn. Jens arbejdede stadig som daglejer. Ved sin død nævnes Jens som udbygger og møller.
Jens og Karen Kirstine fik seks børn:

1826 Anders (døde samme år) - 1827 Peter - 1831 Hans - 1836 Andreas - 1840 Ane Marie - 1843 Jens († 1862).

Efter at Jens var død i 1857, flyttede Karen Kirstine til Aaker sogn, hvor hun flyttede ind hos sin datter Ane Marie og svigersøn Lars Michael Hansen. Her blev hun boende til sin død.

Som ung var Anders tjenestekarl i Aaker, Poulsker og Pedersker sogne. Bl.a.var han tjenestekarl på Pedersker Præstegård.
1. nov. 1829 blev Anders og

Som ung var Karen Kirstine tjenestepige. Bl.a. var hun, lige før hun blev gift, tjenestepige på Præstegården i Pedersker sogn. Her mødte hun Anders, der var tjenestekarl samme sted. De giftede sig og bosatte sig i Sømarken i samme sogn. Anders ernærede sig nu som daglejer og fisker. 10 dec. 1840 tog Anders og en anden fisker ved navn Lars Christian Schou ud at fiske. Vejret har nok ikke været særligt godt, for båden kæntrede og begge druknede. Anders' lig drev først ind på stranden d. 7. juli året efter.
Anders og Karen Kirstine fik fire børn:

1830 Caroline Amalie - 1832 Andrea - 1835 Dorthea Margrethe - 1838 Juliane Laurenzia.

Året efter giftede Karen Kirstine sig med Hans Jensen Ridder, der var daglejer og udbygger. De blev boende i Sømarken i Karen Kirstines hus. I første halvdel af 1860'erne flyttede de på aftægt hos Karens datter Dorthea og hendes mand Mourits Andreasen.
Hans og Karen Kirstine fik tre børn:

1842 Hansine Kirstine - 1845 Jens Christian - 1848 Benditte Boline.

Israel blev født i bygden Lykbecksholm i Torsås sogn i Kalmar len i Småland. Faren var torpare (husmand) og båttsman (soldat/matros) i den svenske marine. 21 år gammel giftede Israel sig.
19. jan. 1806 blev Andreas og

De første år af deres ægteskab boede de hos hans forældre. Som sin far blev Israel også båttsman og torpare. I 1815 flyttede familien til Blekinge til Augerums sogn, som ligger nord for Carlskrona. De bosattes sig i bygden Rørsmåla. Her boede de i 8 år, hvorefter de flyttede til et torp i bygden Granamåla i samme sogn. I 1848 flyttede de til et torp i bygden Gisaryd også i Augerum sogn. Nu var Israel afskediget som båttsman. Israel døde i marts 1864 og tre måneder efter døde Stina.
Andreas og Stina fik fem børn

1807 Christina - 1810 Petter - 1813 Andreas - 1815 Ingrid Maria - 1820 Botilla - 1824 Johanna.

Både Håkan og Gertrud blev født i Blekinge i Augerum sogn. Han i bygden Kjættilmåla og hun i bygden Allsiømåla. De blev boende i sognet hele livet. Da han som 29 årig blev gift med den 18 årige Gertrud, var han tjenestedreng hjemme hos forældrene. Håkan benævnes nogle år senere som bonde. Det ser ud til, at han har fået brugsretten på en del af en gård i bygden Kjættilmåla. Denne brugsret havde han til sin død i 1832
Håkan og Gertrud fik syv børn

1798 Olaf - 1801 Håkan - 1804 Maria - 1807 Kerstin - 1810 John - 1814 Ingrid - 1823 Bengta.

Catharina kom fra bygden Snoketorp i Rödeby sogn og det var her de slog sig ned som torpare. Efter Lars' død blev Catharina boende på torpet sammen med sin datter til sin død i 1842.
Håkan og Gertrud fik syv børn

1799 Ingird - 1807 Peter.

Nils blev født i Rödeby sogn på gården Høkamåla. Denne gård overtog han i en meget ung alder, da hans far blev syg. Dette er nok også grunden til, at han allerede som 22-årig giftede sig. Da faren døde i 1808, benævnes han som gårdman, så det kan være, at Nils først da er blevet ejer af gården. Niels beholdt gården til sin død i 1825.
Nils og Ingelöf fik seks børn

1805 Anna Maria - 1808 Kirstin - 1811 Cecilia - 1814 Bengta - 1818 Ingelöf - 1823 Hans.

Peter blev født omkring 1781 og i begyndelse af 1800'tallet gift med Ingrid Pehrsdotter (vielse ikke fundet). De bosatte sig i et hus i bygden Østra Stensjø i Fridlevstad sogn i det østlige Blekinge. Senere flyttede til et hus i bygden Søndre Stensjø i samme sogn. Her blev de boende resten af livet. Peter ernærede sig som skrædder. I husforhørslisterne nævnes han flere gange som svagelig og var derfor skattefri.
Peter og Ingrid fik seks børn

1806 Elin - 1809 Elsa - 1813 Oluf - 1816 Sven - 1820 Cecilia - 1824 Elin.

Pehr blev i 1799 optaget som båttsman (matros) i den svenske marine. Det var han til sin afsked i 1831. At være båtsman, var ikke et fuldtids arbejde, men hvor man blev indkaldt til tjeneste nu og da i løbet ar året. Som båtsman fik man tildelt et båtsmanstorp (husmandssted) med lidt jord og måske et enkelt husdyr. Pehr og Ingebor boede det meste af livet i bygden Ryd i Fridlevstad sogn i det østlige Blekinge. Ved afskeden fra marinen i 1831 står der i Generalmønsterrulle, at han var blind på det ene øje og havde skader på det ene ben.
Navnet Sjökarl fik han, da han blev båttsman. Det var almindeligt, at man fik et kaldenavn, når man blev båttsman
Pehr og Ingebor fik fem børn

1799 Jonas - 1802 Anna - 1805 Adolph - 1808 Carl - 1814 Jöns.

Anders og Sissa blev boende i Fridlevstad sogn resten af livet. Hvad han levede af, er ikke nævnt nogen steder, men da han i husforhørslisterne og andre stede benævnes som inhyses (indsidder), har han uden tvivl arbejdet som landarbejder.
Anders og Sissa fik fire børn

1802 Bonde - 1805 Sven - 1808 Abram - 1812 Kerstin.

Zachris blev født på gården Bondegård i bygden Hof (Hov) i Växjö sogn i Småland. Midt i 1760'erne blev han og Elin gift (ikke fundet) og de bosatte sig på gården, som Zachris på et tidspunkt har overtaget en del af. Her blev de boende resten af livet. I 1781 døde Elin kun 40 år gammel. Zachris giftede sig derefter med Bengta. Da Zachris døde i 1799 blev hans andel af gården opgjort til en værdi af 200 speciedalere. Øvrige vædier til 84 speciedalere og gælden til 21 speciedalere.
Zachris og Elin fik fem børn

1767 Sara - 1771 Peter - 1774 Jonas - 1777 Anders (†1778) - 1780 Anders (†1781).

Efter Elins død giftede Zachris sig med Bengta Persdotter (1752-?).
Zachris og Bengta fik tre børn

1783 Sven - 1786 Johannes (†1790) - 1789 Elin (†1790).

Da Jeppe og Beretta blev gift i 1786 flyttede hun ind til ham på hans fars gård i bygden Hörby i Mjällby sogn. I slutningen af 1700-tallet overtog Jeppes lillebror Lars gården. Jeppe og Beretta blev dog boende på gården resten af livet.
Jeppe og Berta fik to børn

1786 Karna - 1789 Hanna.

Eskil og Karna blev født i bygden Lørby i Mjällby sogn i Blekinge, hvor de blev boende hele livet. Eskil var som sin far gårdmand i Lørby. Det var sikkert farens gård, han måske sammen med sine søskende har overtaget.
Eskild og Karna fik fire børn

1763 Anders - 1765 Hanna - 1769 Carna - 1773 Sven.

Lars er, iIflg. aldersangivelsen ved begravelsen i 1800, født omkring 1750. Fra han og Maria blev gift i 1775 benævnes han som bonde. Han ejede 1/4 af en gård i Mörrum sogn i Blekinge.
Lars og Maria fik seks børn

1776 Sissa - 1778 Hanna (†1778) - 1780 Chersta - 1782 Hanna (†1780) - 1784 Ola - 1791 Inga.

Jeg ved ikke, hvornår Christian er født. Der er flere muligheder, da han foruden at kaldes Christian, også er benævnt Christen. Iflg. folketællingen fra 1771 er hans alder angivet til 32 år, dvs. at han må være født imellem 1738-40.
Ved sin forlovelse i 1765 angives Christian at bo i Poulsker sogn.
Forældre ?
20. nov. 1765 blev Christian og

Som de fleste andre unge piger var Elisabeth sikkert også tjenestepige inden hun som 23-årig blev gift med Christian.
Ved sin forlovelse i 1765 angives Christian at bo i Poulsker sogn, men efter vielsen flyttede de til Pedersker sogn som udbyggere. De har sikkert boet hos Elisabeths forældre, som havde fæstet både 5. og 8. udbyggersted, da der ved et par af deres børns dåb nævnes, at han er Lars Marcussens dattes mand. I 1772 fæstede Christian disse to udbyggerlodder efter sin svigerfar. Samtidig var Christian også tømrer.
Christian og Elisabeth fik fire børn

1767 Marcus (†1770) - 1767 Knud (†1770) - 1771 Marcus - 1775 Margrethe - 1778 Lars.

Efter at Christian var død, flyttede Elisabeth ind som indsidder hos husmand Jørgen Hermansen Bohn. Hun tjente til livets ophold ved at spinde. Senere flyttede hun, sammen med sin søn Marius, ind i huset hos husmand og hjulmager Peder Monsen. Efter at Marius var blevet gift, flyttede hun med ham og boede der indtil sin død.

Claus fæstede af Kronen i 1770 et udbyggersted på udmarksjorden ved Balka i Bodilsker sogn på Bornholm. Fæstet havde forud tilhørt han svigerfar Morten Mogensen. Det jord han fæstede var på 2 skæpper sædejord (1380 m²) og 1 skæppe kløvgang (690 m²). For det betalte han årligt værdien af 2 skæpper havre og noget smør. Ved siden af landbruget, var Claus også fisker.
Claus og Karen fik seks børn:

1772 Peder (døde samme år) - 1773 Gunhild - 1774 Peder - 1775 Giertrud - 1777 Ane Margrethe - 1779 Kirsten - 1783 Morten.

Poul blev født på 17. vornedegård - Hjulmagergård - i Aaker sogn. Da han voksede op, var det dog ikke landbruget, der trak, men nok mere søen. Gården ligger tæt på sydkysten af Bornholm, så måske det er derfor, at han som ung tog ud at sejle. I 1787 befandt han sig i Egernsund i Norge. Her traf han Gunnild, der var gårdmandsdatter fra Sokndal sogn.
20. marts 1787 blev Poul og

Kort efter brylluppet rejste de til Bornholm, hvor Poul i Rønne søgte om borgerskab som søfarende. Her købte de for 400 slettedalere huset på hjørnet af Store Torv og sydsiden af Mortensgade. Huset var på 9 fag med et tilhørende 7 fags ladehus. Poul vedblev ikke med at sejle, sikkert kun nogle få år. Senest i 1792, hvor ban blev indrulleret i den bornholmske milits som konstabel, dvs. artilerist med kommando over en kanonbestætning, må han være stoppet som søfarende, Han ernærede sig herefter som slagtermester. Poul og Gunhild blev boende på Store Torv de næste 25 år, hvorefter de i 1812 for 5000 rigsdalere købte et hus på hjørnet af Stålegade og Lille Torv. Dette hus var også i 2 længer. I 1829 solgte de så huset til deres datter Marie og hendes mand Lars Mortensen for 180 Rigsbankdalere mod at de måtte blive boende og blive forsørget af datteren og svigersønnen.
Iflg. den bornholmske Milice i 1804 var han 67 3/4 tommer høj (177 cm)
Poul og Gunhild Guria fik fem børn:

1787 Ane Gurina - 1789 Caroline - 1791 Maria - 1794 Tønnes - 1797 Jens.

Jacob er født i Klemensker sogn på Bornholm omkr. 1760 og døde 27. jan. 1829 i Rønne på Bornholm.
Forældre Jørgen Jacobsen og Sophie Lisabeth Hansdatter.
Forældrene var ejere af 13. vornedegård - Torpegård, og som eneste søn ville Jacob have arvet gården, men faren måtte i 1785 sælge den på auktion. Der havde været misvækst i flere af de forgående år. Herefter er de flyttet til Rønne.
Jacob var på det tidspunkt allerede flyttet til Rønne, hvor han i 1784 fik borgerskab som søfarende. I 1788 købte han et lille hus i Kirkestræde i Rønne (nuværende Murergade 10) for 74 slettedalere. Huset var på 4 stolperum og i bindingsværk med stråtag. For at kunne købe huset, måtte Jacob låne de 40 slettedalere.
1. febr. 1790 blev Jacob og

Det ser dog ud til, at Jacob nogenlunde hurtigt igen er kommet til penge, for allerede to år senere er pengene betalt tilbage. Desuden udlåner han også selv penge. I 1793 100 Rigsdaler og nogle år senere yderligere 132 Rigsdaler.
I 1793 døde hans svigermor og hendes hus bliver året efter sat på auktion. Det købte Jacob for 69 Rigsdaler. Huset var på 4 stolperum og lå i Kirkestræde (nuv. 14). Huset udlejede han. Året efter solgte han sit eget hus for 180 slettedalere og købte for 415 slettedalere et hus i Vimmelskaftet (nuv. 14). Huset var på 6 stolperum mod gaden og 1 stolperum vinkeltret på dette. Huset var i bindingsværk med stråtag.
I 1801 købte Jacob for 125 Rigsdaler en halvpart i båden Morten, som var en lille jagt på to commerselæster. Jacob kaldes nu skipper. Året efter købte han også et stykke jord i Rønne Vang.
På deres gamle dage, solgte de huset til deres datter og svigersøn Christiane og Tøhnes Lou imod at de forsørgede dem begge resten af deres liv.
Jacob og Christiane fik tre børn

1791 Christian Jørch - 1794 Marie Christine († 1797) - 1796 Christiane Sophie.

Som Anders' tilnavn antyder, må han være kommet fra Jylland. Da hans søster Maren blev gift i Rønne, er hendes tilnavn Ravnsbjerg. Ravnsbjerg ligger i Guldager sogn i Ribe amt. Så Anders er sikkert også født her. Hvorfor og hvornår Anders sammen med sin søster Maren er flyttet til Bornholm vides ikke, men det er før 1746, hvor søsteren bliver gift. Det tyder ikke på, at de er kommet sammen med forældrene, da der er tre yngre søstre, der alle er blevet i Jylland, hvor der er blevet gift.
Første gang der erfares noget om Anders er i 1756, hvor han er nævnt i sin svigermors skifte. Der står kun, at han bor i Klemensker sogn, men ikke noget om, at han evt. kunne være udbygger.
Iflg. folketællingen fra 1771 har Anders været gift to gange. Hans første kones navn kendes ikke. Hun må være død før 1750 og der har ikke været børn i ægteskabet, da der ikke optræder nogen i andre børns skifter, hvor det er søskende, der arver.
Omkr. 1750 blev Anders gift med

I 1771 fæstede han af kronen en tønde land kløvgang. Jordstykket lå ved Bjergegård. Her byggede han også et hus. Tolv år senere solgte de huset til deres søn Jens for 10 slettedalere imod at de måtte bo på aftægt hos ham, og at han overtog deres gæld.
Anders og Karen fik syv børn

Allerede som 20-årig fæstede Lars 3 tønder sædejord og 2 tønder kløvgang i Smålyngen i Aaker sogn. Stedet var før ham fæstet af Anders Jensen. En uge efter trolovede han sig med Anders Jensens enke, Boel Nielsdatter (ane 509) der var 35 år ældre en ham. Grunden var sikkert for at få 'foden under eget bord'. Allerede 4 måneder senere opsagde han fæstet. Hvor de er flyttet hen, er uvidst, men i 1771 er de udbyggere i Nylars sogn. To år efter fæstede Lars af Kongen 1 tønde 4 skæpper sædejord ved 17. selvejergård - Store Klintegård - i Vestermarie sogn. Ni år efter fæstede han yderligere 7 skæpper sædejord og 4 skæpper kløvgang. Boel døde som 79 årig i 1783.
1. marts 1788 blev Lars og

Jeg er ikke helt sikker på, at navnet er Maren, for ved forlovelsen med Lars nævnes hun som Maren og i 1801-folketællingen nævnes hun som Karen.

Jens var udbygger i Aaker sogn på Bornholm. Der var ikke noget jord til udbyggerstedet, så Jens måtte arbejde som daglejer rundt omkring på sognets gårde.
Jens og Anna fik 5 børn

1780 Hans (†1780) - 1782 Hans - 1783 Gunnild Cathrine - 1789 Jens - 1792 Jacob.

Jens og Elsebeth var udbyggere på Smålyngen i Aaker sogn på Bornholm. Nævnes i 1801 også som musqueter i Bornholms milits. I folketællingen står, at han var geworben (hvervet) soldat.
Jens og Elsebeth fik tre børn

1794 Ane Kirstine - 1796 Kristine - 1801 Karen Kirstine.

Michel startede allerede som barn med at arbejde som tjenestedreng. I 1787 var han på Aspegård i Aaker sogn på Bornholm. Senere skiftede han dog helt erhverv, idet han tog ud at sejle. Ved sit første barns dåb i 1803 nævnes han som skipper.
15. jan. 1802 blev Michel og

Efter at Michel og Giertrud var blevet gift, flyttede de i 1804 til Nexø, hvor de købte huset Kildebakkestræde nr 2 for 250 slettedalere. Til købet måtte han dog låne de 149 slettedale. Samme år fik Michel borgerskab som fisker og søfarende. Han må dog have tjent godt, for i 1810 havde han råd til at købte 3 skepper bygjord i Nexø Vang for 280 slettedalere.
Under krigen mod England 1807-14 tog Michel som så mange andre på kapertogt. I 1810 udrustede nexøskipperen Michael Sonne sammen med 9 andre båden Haabet til kaperbåd. Imellem disse 9 var Michel. D. 30. juli samme år blev båden opbragt ud for Bornholm af det engelske skib - Swan: Hele besætning blev taget med til England, hvor de ankom sidst i september.
Alle mand blev sat i forvaring i den lille sydengelske havneby Chatham, der ligger ved Themsens munding. Her blev fangerne interneret på gamle udrangerede linieskibe, som lå forankrede udenfor havnen. Forholdene på disse skibe var meget dårlige. Der var mange fanger på en lille plads og maden var ringe og mangelfuld, så sygdom opstod meget let mellem fangerne. Mange blev syge og mange af dem døde under fangenskabet.
En del af fangerne blev enten frivilligt eller under tvang overført til den engelske handelsflåde. Det var især til skibe, der sejlede på Østen. Michel var en af disse fanger, om han frivilligt lod sig overføre, eller det var under tvang, er ikke klart. D. 20. januar året efter sin tilfangetagelse blev han overflyttet til skibet Princip Ametia, som tilhørte East Indiam Compagny.
Michel kom ikke hjem sammen med de øvrige fanger, da de blev løsladt i sommeren 1814 efter krigens slutning. Om han stadig var i den engelske handelsflåde, eller om han var død, vides ikke, men den 8. marts 1815 blev der holdt skifte efter ham, så han må være erklæret død på det tidspunkt. Om man har fået sikre efterretninger om hans død, eller det kun er formodninger, vides ikke.
I fangeprotokollen fra Chatham er der en beskrivelse af fangerne. For Michel står at han var 167 cm høj (5,45 engelske fod), middel af kropsbygning, havde en lidt lang ansigtsform og blå øjne. Håret var lyst.
Michel og Dorthea fik tre børn:

1803 Hans Michal - 1807 Peder - 1810 Rasmus (6dagger;1812).

Mens Michel var i engelsk fangenskab fik Dorthea sammen med Hans Jensen Munch fra Rønne et barn

1813 Karen Marie.

Hans og Ane flyttede ind hos hans mor og stedfar i Aasen 41. Moren døde i 1805, men om Hans og Ane Margrethe har overtaget huset på det tidspunkt eller har købt det før 1805, er jeg ikke klar over. I 1804 fik Hans borgerskab i Nexø som tømrer. I 1811 flyttede de så til Aasen 45. Iflg. skiftet efter Hans bestod huset af en stue, et lille kammer, salen og et køkken. Huset blev i 1816 vurderet til 800 rigsdaler. De ejede desuden jord i byvangen og havde også en ko og en so samt 2 grise stående i en lade hjemme ved huset. Desuden havde Hans andele i 2 fiskekvaxer. Værdien af boet i 1816 blev sat til ca 2200 rigsdaler.
Hans og Ane fik fem børn

1801 Margrethe (døde samme år) - 1803 Giertrud - 1805 Niels - 1808 Margrethe († 1823) - 1812 Hans.

Tre år efter Hans' død, giftede Ane sig med sømand og værtshusholder Anders Hansen Marcher og sammen blev de boende i Aasen 41 til hendes død i 1836.

Anders blev født i Pedersker sogn, hvor hans far var udbygger. Otte år senere købte faren 40. selvejergård - Lille Spagegård - i Østerlars sogn og fem år senere flyttede de til 49. selvejergård - Skarpeskadegård i Klemensker sogn. Efter farens død i 1787 giftede moren sig med Jens Jacobsen fra 19. vornedegård - Savskærergård - i Aaker sogn og flyttede dertil.
16. april 1791 blev Anders og Jens Jacobsens datter

Hvad Anne Kirstine har lavet fra sin konfirmation til hun i 1791 bliver gift, vides ikke, men hun er sikkert, som næsten alle andre unge piger på den tid, kommet ud som tjenestepige på sognets gårde.
Anders og Anne Kirstine bosatte sig som udbyggere i Nylars sogn.
Ægteskabet mellem dem gik ikke godt, for som der står i skilsmisseansøgningen fra 1803 'at vig aldeles ikke kan være til sammen eller læve mere i noget rigtigt eller kiærligt og anstændigt Ægteskab'.
Anders og Anne Kirstine fik to børn.

1792 Jesper - 1796 Jens.

Allerede fire år før skilsmisseansøgningen var de flyttet fra hinanden.
Anders var flyttet som udbygger til Klemensker sogn. Den 2. august 1803 blev skilsmissen bevilget og 6. jan. 1804 giftede Anders sig i Klemensker kirke med Ellen Kirstine Pedersdatter. Anders og Ellen Kirstine blev boende i Klemensker sogn. De sidste år på aftægt hos deres datter Karen Kirstine og hendes mand Anders Andersen, der var smed.
Anders og Ellen Kirstine fik to børn.

1805 Karen Kirstine - 1809 Johanne Kirstine († 1813).

Anne Kirstine blev sammen med sine to børn boende på deres husmandssted i Nylars sogn sammen med sin søster Karen og hendes barn. 21. juni 1809 blev Anne Kirstine gift i Nylars kirke med Hans Jørgensen. Denne gang holdt ægteskabet til hendes død.
Hans og Anne Kirstine fik ét barn

1810 Peder († 1813).

Jon var daglejer og de boede først i Nyby i den sydøstlige del af Aakirkeby på Bornholm. Flyttede senere ind i byen til Storegade.
Jon og Bodil Kirstine fik syv børn.

1801 Karen Kirstine - 1804 Niels - 1807 Kirstine - 1810 Peer - 1813 Anne Margrethe - 1816 Hans Jensen - 1819 John Jensen (døde samme år).

Efter Boel Kirstines død giftede Jon sig 25. juni 1820 i Østerlars kirke med Anne Olsdatter Kofoed.
Jon og Anne fik tre børn.

1822 Boel Kirstine - 1823 Marianne - 1826 Oline.

Ligesom faren blev Lars smed.
23. febr. 1789 blev Lars og

Først boede de i Pedersker sogn, men senere flyttede de til Snogebæk i Poulsker sogn, hvor Lars båede ernærede sig som smed og fisker.
Det ser ud til at Lars omkom på havet under fiskeri, for i kirkebogen står der under begravelsen: '.... da han var ude at fiske'. Blækket i kirkebogen er næsten forsvundet, så det er ikke muligt, at se det første af teksten.
Lars og Margrethe fik 10 børn.

1790 Mons (døde året efter) - 1791 Mons -. 1794 Ellen Kirstine - 1796 Elisabye - 1799 Peder - 1801 Mogens - 1803 Anders - 1806 Sander - 1808 Lars - 1811 Marie.

Et par år efter at Lars var død, flyttede Margrethe, sammen med de to yngste børn, fra Snogebæk til Aaker sogn, hvor de bosatte sig på Højlyngen. Magrethe giftede sig ikke igen men blev boende her sammen med sin datter Marie til efter 1840.

Som ung flyttede Hans fra Østermarie sogn til Aaker sogn, hvor han arbejdede som tjenestekarl på gårdene. Her mødte han Bodil Kirstine.
20. juni 1806 blev Hans og

Efter at de var blevet gift, arbejdede Hans som daglejer og de boede forskellige steder i Aaker sogn. Omkr. 1810 flyttede familien til Pedersker sogn som udbyggere i Hullebækhuset ved Eskildsgård. Der hørte lidt jord til husmandsstedet, men han ernærede sig også som bødker og fisker.
I de sidste år boede de som aftægtsfolk hos deres datter Ane Marie og svigersøn Peder Frederiksen.
Hans og Bodil Kirstine fik seks børn.

1807 Karen Kirstine - 1809 Birgitte Kirstine - 1812 Bodil Kirstine - 1815 Ane Marie - 1817 Jens - Ellen Margrethe († 1825).

De bosatte sig i bygden Lybecksholm i Torsås sogn nær Kalmar i Småland, Sverige. Her blev de boende hele livet. Nils var båtsman (soldat/matros) i flåden og har fået tildelt et torp (husmandssted). Man var ikke båtsman på fuld tid, men kun i perioder i løbet af året. I 1792 døde Maria.
Nils og Maria fik tre børn:

1782 Stina - 1785 Israel - 1790 Petter.

Nils giftede sig igen et halvt år efter med den 23-årige Maria Svensdotter (1770-1808). Også hun døde før Nils, nemlig i 1808.
Nils og Maria fik fire børn:

1793 Elin (†1793) - 1794 Lena - 1797 Sven (†1803) - 1800 Olaus - 1803 Christina - 1806 Sven (†1808).

Ni måneder efter Marias død i 1808 giftede Nils sig igen. Det var med den 27-årige Ingrid Pehrsdotter (∗1782)
Nils og Ingrid fik seks børn:

1809 Jonas - 1811 Sissa - 1816 Anna Maja - 1817 Sven - 1821 Andreas - 1823 Peter Gustav.

Efter at Pehr og Maria var blevet gift i 1777, bosatte de sig i bygden Gullaiboås i Torsås sogn i Småland. Sognet ligger syd for Kalmar op mod grænsen til Blekinge. Pehr var båttsman (matros) i den svenske flåde. Dvs. at han i løbet af året blev indkaldt til flåden. Som båttsman fik man tildelt et torp med lidt jord og enkelt husdyr, som Maria så passede mens Pehr var hjemmefra.
Pehr og Maria fire børn:

1778 Ingrid - 1780 Anders - 1784 Olaf - 1785 Stina.

Ilfg aldersangivelsen ved begravelsen skulle Ingiær være født i 1734. Dette er dog tvivlsomt om det kan passe, for da hun i 1753 bliver gift med Jon, står der, at hun er enke. I 1758 dør Jons steddatter i en alder af 8 år, dvs. at hun er født i 1750 og da ville Ingiær være 16 år.
Ingiær fik 1 barn med sin første mand:

1750 Sissa.

Da Jon og Ingiær blev gift i 1752 boede han i bygden Diæknamåla i Augerum sogn og hun i Kiættelsmåla i samme sogn. Jon flyttede derefter til hende i Kiættelsmåle, hvor de blev boende resten af livet. Jon og Ingiær fik 11 børn, hvoraf mindst 6 døde som små. Desuden havde Ingiær fra et tidligere ægteskab en datter, som døde som 8-årig. Hvad Jon havde som erhverv, er ikke nævnt nogen steder med undtagelse ved hans død, hvor der står gårdman, men som sikkert i dette tilfælde betyder aftægtsmand.
Jon og Ingiær fik 11 børn:

1753 Håkan (†1754) - 1755 Kierstin (†1757) - 1758 Håkan (†1759) - 1760 Bodill - 1762 Anders - 1765 Pär (†1765) - 1766 Håkan - 1769 Sissa (†1769) - 1771 Sissa - 1774 Kierstin (†1775) - 1777 Jon.

Pehr blev født i Augerum sogn i bygden Mølletorp og her blev han boende hele livet. I 1763 forpagtede han sine forældres gård og de gik på aftægt. Han har sikkert senere købt den. Han havde gården til 1798.
Pehr og Giertrud fik 7 børn:

1769 Kierstin - 1771 Elsa (†1772) - 1773 Anders - 1776 Elsa - 1779 Giertrud - 1781 Sissa - 1785 Botil.

Per blev født på gården Høkemåla i Rödeby sogn i Blekinge. Her boede han hele livet. Allerede som 21-årig giftede Per sig med deres tjenestepige Marta, som var fem år ældre end ham. I 1782 døde faren og det er nok på det tidspunkt, at Per har overtaget gården. I husforhørslisten fra 1804 står, at han er svagtliggande, dvs. syg og sengeliggende. Han har så måttet overlade gården til sin søn Niels, som dog nok først ved farens død i 1808 har overtaget ejerskabet.
Per og Annicka fik fem børn:

1775 Maria - 1776 Hans - 1779 Pehr - 1782 Nils - 1785 Anna.

Pär og Kierstin er gift omkring 1770, da deres første barn er født i 1771. Det er også fra 1771 Pär begynder at findes i mandtalslisterne i bygden Kiettelsmåla i Augerum sogn i østre Blekinge. Her har han haft en gård, som han har til 1798, hvor det er sidste gang, han findes i mandtalslisten. Det ser ud til, at de er flyttet fra Augerum sogn, men hvorhen er ikke fundet. Hverken Pärs eller Kierstins fødsel og død er fundet.
Pär og Kierstin fik seks børn:

1771 Jöns (†1772) - 1773 Bengta - 1776 Maria - 1778 Giertrud - 1781 Ingelöf - 1784 Jöns.

1760 Jöns - 1764 Nilla.

Carl var båtsman (matros) og boede i Fridlevstad sogn i det østlige Blekinge. Som båtsman fik man tildelt et båtsmans torp, hvortil der evt. var lidt jord og en enkelt ko. Han var så i perioder i løbet af året indkald til marinen, sikkert i Karlskrona.
Carl og Anna fik to børn:

1766 Adolf - 1741 Ingebor .

Ca. 30 år gammel blev Jon gift med Karin, som kom fra bygden Pukaberg i samme sogn. Her havde hendes far en ejendom/gård. Jon flyttede ind hos Karin i Pukaberg, hvor de overtog hendes forældres ejendom, hvorefter forældrene gik på aftægt. Jon og Karin blev boende i Pukaberg resten af livet.
Jon og Karin fik fem børn:

1778 Anders - 1780 Abram (†1787) - 1783 Per - 1786 Elin (†1786) - 1790 Botil.

Hvor Sven og Sissa er født vides ikke. 19 år gammel var Sven tjenestekarl i bygden Sillemåla i Fridlevstad sogn i Blekinge. Omkring 1775 blev han og Sissa gift. De bosatte sig i bygden Sællemåla i Fridlevstad sogn. Her blev de boende resten af livet. Sven benævnes nogle gange som bonde, så han må have ejet/fæste en gård. Allerede som 43 årig døde Svend, hvorefter deres datter Elin og hendes mand overtog ejendommen.
Sven og Sissa fik otte børn:

1776 Sissa - 1778 Elin - 1780 Kjerstin - 1782 Karin - 1786 Jöns - 1788 Børje - 1791 Maria - 1794 Sigrid.

Pehr og Annicka blev gift i foråret 1721. I husforhørslisten fra Växjö i Småland er Annicka først indført i juli 1721 sammen med Pehr. Pehr stod der fra 1720. Hvad Pehr har lavet i starten af 1720'erne vides ikke, men i 1723 står han indført under gården Hof Ødegård. I slutningen af 1730'erne er han nævnt under Hof Bondegård, som han sikkert har ejet en del af.
Per og Annicka fik seks børn:

1724 Anders - 1724 Martha - 1726 Maria - 1728 Ingrid - 1738 Sara - 1741 Zachris .

I 1749 blev han og Karna gift i Mjällby sogn i det vestlige Blekinge. Karnas far havde en gård i bygden Hörby og der flyttede de ind. I jordebogen fra 1750 står Bengt sammen med en Jon Bengtson som skattebetalere, så han har været ejer af en del af gårde. Bengt og Karna blev boende på gården resten af livet.
Bengt og Karna fik seks børn:

1749 Kirstin (†1752) - 1752 Jeppe - 1754 Christi - 1757 Bengta (†1763) - 1760 Lars - 1764 Bencta.

Jöns' far havde en gård i bygden Hörby i Mjällby sogn i det vestlige Blekinge. Gården overtog Jöns delvis i slutningen af 1730'erne og helt før 1744, hvor det er ham, der allene står i jordebogen. Jöns giftede sig i 1744 med Hanna Persdotter fra nabobygden Håssaby. Ægteskabet varede dog kun 14 år, da Hanna døde i 1758. Ni måneder efter giftede Jöns sig med Christi Svensdotter. Kort før sin død i 1786 overlod han gården til sin datter Bereta og hendes mand Jeppe Bengtson.
Jöns og Hanna fik seks børn:

1745 Karna - 1746 Svenborg - 1747 Beretta - 1749 Bengt (†1754) - 1751 Ola - 1753 Nils.

Efter Hannas død giftede Jöns sig 5. jan. 1759 i Mjällby kirke med Christi Svensdotter.
Jöns og Christi fik 2 børn:

1759 Hanna - ? Bodil.

Da Nils og Sissa blev gift i 1731 benævnes han som tjenestekarl fra bygden Løfverby (Lørby) i Mjällby sogn i Blekinge. Året efter benævnes han som bonde. Nu har han sammen med en anden, Anders Bengtson, fæstet en gård i Lørby. I 1743 døde Anders og herefter overtog Oluf Knutsson, måske en bror, hans del af gården. Fæstet havde han til sin død i 1778.
Nils og Sissa fik seks børn:

1733 Eskild - 1735 Hanna (†1743) - 1737 Ola (†1743) - 1739 Ola - 1745 Hanna (†1749) - 1751 Anna.

Efter at Ola og Kersta var blevet gift bosatte de sig i Mjällby sogn i bygden Lørby. Her var Ola gårdmand sammen med Nils Bengtsson og senere med Sune Nilsson. Gården havde han til sin død i 1775. Ola og Kersta fik otte børn. Af disse børn døde de fire som små.
Pehr og Maria otte børn: /DIV>

Lars var skomager og udbygger i Pedersker sogn på Bornholm. I 1737 havde han af Kronen fæstet sin fars udbyggersted på Smålyngen. I 1740 måtte både Lars og hans kone Karen stå offentlig skrifte i kirken pga. at deres søn Marcus, som de havde overladt til Boe Hans Larsens at passe, var druknet i en grøft udenfor huset. I 1745 fæstede han endnu et udbyggersted af Kronen. Disse havde han til 1772, hvor de overlod fæstet til sin datter Elisabeth og svigersøn Christian Hansen, og gik derefter på aftægt hos dem.
Lars og Karne tre børn:

1736 Marcus († 1740) - 1739 Lars - 1742 Elisabeth.

Peder er født i Klemensker sogn, hvor kirkebogen mangler for årene før 1800. Ved sin død i 1785 angives alderen til 79 år.

Hvornår Gundel er født er ikke sikkert, da kirkebogen fra Vestermarie song, hvor hun er født, ikke findes før 1727, men ved sin død i 1759 angives hendes alder til 46 år. Så fødslen er sket omkring 1713/14. Hendes forældre var på det tidspunkt udbyggere på Tingsted i Vestermarie sogn på Bornholm.
Da Peder i 1737 blev gift med Gundel, fæstede han af Kronen samtidig et udbyggerlod med hus ved Tingsted, som ligger i den nordøstlige del af Vestermarie sogn. Fæstet havde tidligere tilhørt hans svigerfar Morten Rasmussen. Desuden fæstede han fra 1738 et stykke sædejord ved Hakkeledsgård lidt sydligere i sognet. Dette stykke jord havde han til 1773. Allerede omkring 1750 flyttede til et udbyggersted, som kaldes Sproe og som lå øst for Vestermarie kirke. Senere nævnes de at bo på Vestergårds fortov (jordstykket lige op til Vestergårds egne dyrkede jorder). Om det er det samme som Sproe, er jeg ikke klar over. Huset de byggede her var på 21 stolperum (fag) med stald og beboelse i samme hus. I 1759, da Gundel døde, angives de at have fire heste, fire kør og kvier, otte får og 12 lam. Så det har været et forholdsvis stort udbyggersted. Ved Peders død er der kun en enkelt ko og huset er nu kun på 10 stolperum.
Peder og Gundel fik otte børn:

1738 Anne - 1740 Mads († før 1785) - 1743 Karen - 1742 Claus - 1749 Niels - 1752 Peder (†1760) - 1754 Elsebeth - 1757 Anders.

Efter Gundels død giftede Peder sig 6 febr. 1760 i Vestermarie kirke med Karen Jørgensdatter.
Peder og Karen fik fem børn:

1761 Gunhild (døde samme år) - 1763 Gunhild Cathrine - 1765 Jørgen - 1769 Peder (døde samme år) - 1780 Karen Kirstine.

Det ser ud til at Gjertrud allerede meget tidligt er kommet ud at tjene på gårdene, for i 1722, hvor Giertrud er 11 år, står der i morfarens skifte, at hun var tjenestepige i Poulsker. Hun er sikkert vedblevet med at være tjenestepige, indtil hun som 27-årig blev gift med Morten.
Morten og Gierturd bosatte sig ved Balka i Bodilsker sogn. Her fæstede Morten 2 skæpper sædejord (1400 m²) og 1 skæppe kløvgang (690 m²) af kronen. Ved siden af landbruget, var han daglejer og fisker.
I 1771-folketællingen for Bodilsker står Giertrud nævnt (det er Mortens navn, der er angivet) at hun har være enke i 6½ år. Begravelsen findes dog ikke i kirkebogen for Bodilsker sogn. Efter Mortens død flyttede Giertrud ind hos sin datter Karen og hendes mand Claus Pedersen.
Morten og Giertrud fik seks børn:

1738 Elise - 1743 Karen - 1746 Anders - 1749 Anne - 1752 Mogens - 1756 Kristine.

Jens og Anna Kirstine blev gift i Klemensker sogn på Bornholm, sandsynligvis i 1751. Det var det år de overtog 51. selvejergård - Kæmpegård - i samme sogn på et brugspant i 18 år fra Anne Kirstines far. De betalte 400 slettedalere for pantet. Fire år efter, ved sin fars død, arvede Jens 17. vornedegård - Hjulmagergård - i Aaker sogn. Den gård blev bestyret for forældrene af Jens' svoger Anders Andersen. Umiddelbart ser det ud til, at Anders blev på gården et par år længere. I 1757 købte han så Kæmpegård af sin far og Jens og Anders byttede gårde. Jens og Anna Kirstine blev boende på gården resten af livet. Det ser dog ud til at han solgte gården i år 1800, men at han, sikkert på aftægt, blev boende på gården.
Jens og Anna Kirstine fik syv børn:

1753 Kirstine - 1754 Jens - 1760 Poul - 1763 Karen Kirstine - 1766 Ellen Cathrine - 1768 Anders - 1771 Anne Kirstine.

Efter Anna Kirstines død giftede Jens sig 28. marts 1772 i Ibsker kirke med Walborg Kirstine Ingemandsdatter.
Jens og Walborg fik seks børn:

1774 Søren (døde samme år) - 1775 Ingemann - 1777 Mette Marie († 1779) - 1781 Mette Marie - 1783 Johanne Kirstine - 1787 Walborg Kirstine.

For Jens' vedkommende blev slægtsnavnet Lov kun brugt i meget få tilfælde.

Guri blev i 1732 gift med Ola Gjermundsen fra gården Watland i Sokndal. Denne gård havde han arvet efter sin far. Ola døde i 1734.
Ole og Guri fik tre børn:

1733 Inger - 1735 Malene - 1737 Gjermund Tønnes.

Efter Olas død blev Guri gift med Torstein, som blev opsidder på gården.
Torstein og Guri fik otte børn:

1740 Gunnar - 1743 Anne Marie (døde året efter) - 1744 Anne Marie - 1747 Ola - 1750 Jon - 1753 Gunnild Guria (døde samm år) - 1753 Torstein (døde samme år) - 1756 Gunnild Gurie.

Som yngste søn havde Jørgen iflg. bornholmsk arveskik adkomstretten til 13. selvejergård. - Torpegaard - i Klemensker sogn på Bornholm efter sin far. Faren døde i 1752 og da var Jørgen kun omkring 12 år, så det er nok moren, der har bestyret gården for ham. Da moren døde i 11 år senere, står der i skiftet, at der ikke er noget at skifte. Det kan tyde på, at Jørgen allerede på det tidspunkt havde overtaget gården og hun var gået på aftægt.
19. marts 1759 blev Jørgen og

I starten af 1780'erne var der nogle år med tørke og strenge vintre, som bevirkede, at der var mangel på foder og også stor pengemangel. Det er nok det, der i 1785 bevirkede, at Jørgen måtte sætte gården på auktion. Det skere den 21. marts, hvor gården blev solgt for 613 slettedaler til overtagelse med det samme. Besætning, redskaber og noget indbo blev solgt for 129 slettedalere. Jørgen og Sophie fik dog lov til at blive boende indtil Sct. Hans samme år, hvorefter de flyttede til Rønne og bosatte sig i Almegade.
I folketællingen fra 1787 står Sophie Jørgens Jacobs som gift, 'men manden er borte'. Hvilket kunne tyde på, at han er blevet sømand. Hun lever af at spinde. I folketællingen fra 1801 står Sophie som enke, så Jørgen må være død mellem 1785 og 1801, men der er ikke nævnt noget i kirkebogen eller i skifter.
Jørgen og Sophie Lisabeth fik to børn:

omkr.1760 Jørgen - Karen.

Hvor de boede de første år, vides ikke, men i 1743 købte de et hus på 9 stolperum til indflytning i påsken 1744. Huset lå i Kirkestræde. Tre år senere købte de nabohuset, som var på tre og et halvt stolperum. Den 23. april 1743 fik Valerius borgerskab i Rønne og angav sejlads og småhandel som ernæring. Sammen med sin svigerfar skipper Christian Hendrichsen havde Valerius købt en jagt på 5 læster, som det ser ud til, at de har sejlet varer fra Bornholm til København, for i Københavns Adresse Contoire fra 27. aug. 1757 står, at Skipper W. Jork d. 24. aug. er ankommet med 44 tønder havre. Svigerfaren døde i 1755, men det er sikkert samme jagt Valerius som skipper har sejlet videre med. I 1761 købte Valerius en halvpart i en ny jagt. Jagten hed Mette Margrethe. Ti år senere nævnes han som fisker, så han har, sikkert på grund af alderdom, solgt sin part i jagten og stoppet med at sejle.
I 1760'erne bor de i Kirke Strædet. Huset er på 12 fag med stråtag og bindingsværk.
Valerius og Ane Marie fik syv børn:

1740 Christian (døde samme år) - 1741 Christian - 1745 Kristine - 1750 Margrethe - 1752 Karen - 1756 Christiane - 1762 Annike (døde samme år).

Christen kendes kun gennem børnenes patronym. Christen var fra Jylland uden dog, at jeg ved hvilket sogn, han er født i. Som voksen må han have boet i Ravnsbjerg i Guldager sogn i Ribe amt. At han kommer fra Ravnsbjerg kan ses af, at hans ene datter, Maren, ved vielsen i Rønne i 1746 har tilnavnet Raunsberg. Desuden benævnes Christens søn Anders altid med tilnavnet Jyde.
Desværre findes der ikke nogen kirkebog fra Guldager sogn før fra 1721 og da er alle børnene født.
De to ældste af Christens børn flyttede til Bornholm. De øvrige tre døtre er gifte og bosat forskellige steder i Midtvestjylland.
Christen fik fem børn:

1703 Maren - 1705 Anders - Birgitte - 1712 Inger - Karen.

Peder var udbygger ved Bjørnegård i Klemensker sogn på Bornholm.
Peder og Giertrud fik fire børn:

1707 Lars - 1721 Herman - 1722 Hans - 1727 Karen.

Ole var soldat på Christiansø. Det må være omrkring 1730, at Ole tog til Christiansø. Det er nemlig det år, han føste gang optræder i kirkebogen som altergænger, og Ole går til alters mindts én gang om året.
Ole blev gift med

Kort efter at Ole og Marie var blevet gift, flyttede de til Østermarie sogn på Bornholm, hvor de bosatte sig som udbyggere ved Risegård. Omkring 1750 flyttede familien til Vestermarie sogn og nogle år senere til Nylars sogn. Her døde Marie.
Ole og Marie fik syv børn.:

1735 Kristine († 1752) - 1737 Bodil - 1739 Seigne - 1740 Sadser - 1743 Lars - 1746 Anna - 1752 Mogens.

Kort efter Maries død giftede Ole sig med enken Giertrud Olsdatter (1718-1764). Da hun allerede året efter døde,giftede Ole sig 4. aug. 1764 i Nylars kirke med Margrethe Christensdatter (1725-1798). De sidste år af deres levetid boede Ole og Margrethe hos Oles søn Lars i Vestermarie sogn.

Niels var udbygger og bødker. Familien boede i Aaker sogn.
Niels og Kirstine fik syv børn:

1764 Elisabeth - 1766 Lars - 1768 Jens - 1771 Hans († 1776) - 1775 Ane Kirstine - 1778 Hans († 1787) - 1780 Kirstine.

Efter Kirstines død i 1806 giftede Niels sig 25. marts 1807 med Seigne Cathrine Larsdatter (1761-1821).
Niels og Seigne Cathrine fik ét barn:

1807 Anders.

Morten og Karen bosatte sig i Ibsker sogn, men inden 1763 flyttede de til Aaker sogn som udbyggere. Det ser ikke ud til, at der var jord till husmandstedet, så Morten arbejdede som daglejer på gårdene.
Morten og Karen fik fire børn:

1756 Kierstine - 1763 Peder (døde samme år) - 1766 Elisabeth - 1771 Ane († 1781).

Efter Karens død i 1798, flyttede deres ældste datter Kirstine, som er ugift, hjem for at tage sig af faren.

Hans var snedker og tømrer. Først boede familien som udbyggere på Kongens Mark i Aaker sogn. Senere bosatte de sig i Aakirkeby.
Hans nævnes ofte som Hans Mogensen Snedker eller bare Hans Snedker.
Hans og Sidsele fik fire børn:

1769 Apollone (døde året efter) - 1771 Apollone (døde året efter) - 1773 Mogens - 1776 Michel Holm.

Efter Sidseles død i 1806 giftede Hans sig 19. febr. 1779 med Elsebeth Jensdatter (1750-1805) fra Østerlars sogn.
Hans og Elsebeth fik to børn:

1782 Cecilie - 1784 Jens.

Elisabeth døde i 1805 og Hans giftede sig for tredje gang 21. nov. 1806 med Elisabeth Antonette Bohn.
Hans og Elisabeth Antonette fik to børn:

1808 Barbara Elisabeth (Døde året efter) - 1810 Barbare Malene.

Ole giftede sig i 1750 med udbygger Peder Larsens enke Karen Jensdatter. Hun boede i Ringeby ved 39. selvejergård - Hakonsgård - i Vestermarie sogn på Bornholm. Ole flyttede til hende i Vestermarie sogn. Karen døde 11 år efter, uden at de havde fået børn. Ved deres vielse var Karen allerede omkr. 48 år.
5. febr. 1762 blev Ole og

Ole og Karen blev boende i Vestermarie sogn. Kun 34 år gammel døde Karen i 1775 i Barselseng.
Ole og Karen fik fem børn:

1763 Karen - 1768 Anne - 1770 Margrethe (døde samme år) - 1771 Margrethe - 1776 Dorthea.

Fire måneder efter Karens død, giftede Ole sig for tredje gang. Det var med den 26 år yngre Boel Kirstine Olsdatter fra Nylars sogn. Ole flyttede derefter til Nylars sogn og blev udbygger der. Til udbyggerstedet var der lidt jord. Det ser dog ikke ud til, at det var nok til at leve for, for både i folketællingen i 1787 og i 1801 står, at han foruden at være udbygger med jord, også er betler. Ved sin død benævnes han som fattiglem.
I 1781, ved dåben af hans datter Malene, bliver Ole benævnt med navnet Aakiær. Dette bliver han herefter i flere kilder. Det kunne type på, at Ole oprindeligt kommer fra Aaker sogn. I Aaker sogn er der også i 1725 døbt en Ole Pedersen, men jeg har endnu ikke fundet noget bevis for, at det er den rigtige.
Ole og Boel Kirstine fik tre børn:

1776 Peder - 1781 Malene - 1789 Hans.

Niels giftede sig i 1756 med Margrethe Rasmusdatter, enke efter Hans Johansen. I jan. 1760 søgte Niels om borgerskab i Nexø som daglejer. Året efter købte han huset i Aasen 45. Iflg. brandforsikringen fra 1791 var huset på 5 fag med bindingsværk, klinede vægge og med stråtag. I 1763 døde Margrethe.
17. juni 1763 blev Niels og

Hans arbejdede som stenbrudsarbejder i Frederiks Stenbrud lidt nord for Nexø.
Niels og Giertrud fik seks børn:

1764 Margrethe - 1766 Gundel - 1768 Hans († 1770) - 1769 Elisabeth - 1772 Hans - 1775 Karen.

Efter Niels' død giftede Giertrud sig 15. juni 1782 med daglejer Niels Hansen.

I 1755 døde Jespers svigerfar på 4. selvejergård - Julsgård - i Bodilsker sogn på Bornholm og Jespers svoger Hans Mortensen arvede gården. Jesper havde dog i 1754 for 700 slettedalere underskerevet et 18 års brugspant på gården. Pantet skulle begynde til midfaste i 1755 (9. marts). I januar 1755 havde Jesper dog lavet en aftale med svigerfaren om, at svigerfaren fik råderet over halvdelen af både gård, besætning og avl, men allerede i april døde svigerfaren. Jesper og Karen bliver dog ikke boende på gården ret længe, for allerede i marts 1756 købte Jesper for 600 slettedalere 24. selvejergård - Grødbygård - i Aaker sogn. For at kunne købe gården, måtte han dog låne 340 slettedalere af Herman Bohn Mortensen i Rønne. Allerede to år efter solgte de igen Grødbygård for 600 slettedalere. I stedet for flyttede Jesper og Karen til Pedersker sogn, hvor de af Kronen fæstede fire udbyggerslodder på Smålyngen. I 1776 købte de 40. selvejergård - Lille Spagergård - i Østerlars sogn for 1120 slettedalere, som de i 1781 mageskiftede medl Lars Pedersen fra 49. selvejergård - Nørre Skarpeskadegård - i Klemensker for 1190 slettedalere, hvorefter de for 1320 slettedalere købte 49. selvejergård - Nørre Skarpeskadegård - i Klemensker sogn af Lars Pedersen. Jesper døde her i 1787.
Jesper og Karen fik 10 børn:

1775 Elisabeth († 1771) - 1759 Morten - 1763 Maren Kirstine (døde året efter) - 1765 Jesper - 1768 Anders - 1771 Elisabeth - 1774 Maren Kirstine - 1778 Jens - 1779 Hans (døde samme år) - 1782 Kirstine.

Efter Anders' død i 1787 flyttede Karen til Østermarie til sin søn Jens. I 1788 giftede Karen sig med Jens Jacobsen, se nedenfor (242).

Seigne var i 1756 blevet gift med udbygger Hartvig Pedersen, men han døde allerede i 1761, hvorefter hun giftede sig med Jens.
Nogle måneder før sin død havde Hartvig af kronen fæstet et udbyggersted på Smålyngen i Pedersker sogn. Dette fæste, som var på 5 tønder sædejord og 2 skepper kløvgang, overtog Jens. I 1773 afstod han fæstet og i stedet for fæstede han et mindre udbyggersted på 2 tønde sædejord og en halv skeppe kløvgang. Dette udbyggersted lå lidt nord for Langemyr også i Pedersker sogn. Der hørte en vejrmølle, der var bygget to år tidligere, til stedet. Huset, som han må have købt af den tidligere ejer, var på 9 stolperum. Jens har dog måttet låne 250 slettedalere for at komme overtage det.
Jens og Seigne fik fem børn:

1763 Karen (døde samme år) - 1765 Anne Kirstine - 1766 Ole - 1767 Karen - 1769 Else.

3½ måned efter Seignes død giftede Jens sig for anden gang. Denne gang med den 32-årige Sidsel Pedersdatter Munch. Den 14. december 1784 underskrev Jens skødet på 19. vornedegård, Savskærergården, i Aaker sogn. Han skulle betale 1845 slettedalere for gården. Disse penge havde Jens ikke, så han lånte 1000 slettedalere af generalauditørinde Michelle Otilie Andresen i Rønne og 100 slettedalere af skipper Mads Hansen Marcher også i Rønne. Et par år senere måtte Jens igen låne. Denne gang også 100 slettedalere. 3 år efter købet af gården døde Sidsel.
Jens og Sidsel fik to børn:

1781 Peder - 1783 Signe Kirstine.

Et halvt år efter giftede Jens sig for tredje gang. Denne gang var det med den jævnaldrende enke Karen Mortensdatter. (se ane 240 ovenfor) Jens og Karen beholdt kun gården i 2 år, for i december 1790 solgte de gården for 1660 slettedalere. Dog på betingelse af at de måtte blive boende i stuehuset indtil førstkommende mikkelsdag (29. september).
Om de derefter er flyttet til Vestermarie sogn eller først senere, er uvist. Men på et tidspunkt bor de i nærheden af Østre Klintegård. Her har de fæstet et stykke af gårdens udmark. På grunden var en vejrmølle, et stuehus på 10 stolperum og en ladebygning på 5 stolperum. Møllen og husene må de have købt, da de indgår som en værdi i skiftet efter Jens. Foruden møllevirksomhed, som nok har være det vigtigste, havde de også lidt landbrug, da der ved Jens' død var to heste, to køer og en kalv.
Efter Jens' død i 1807 fik Karen af arvingerne lov til at beholde bygningerne i Vestermarie sogn. Det var ikke så længe Karen blev i Vestermarie sogn, for allerede sidst i 1809 døde hun og da var hun flyttet ind hos en datter og svigersøn i Aaker sogn

1771 John

I 1747 giftede Niels sig med enken Boel. Hun var født i 1674, så hun var omkring 50 år ældre end Niels. Hendes mand Simon Lassen, der var fisker, var året før druknet. Niels er sikkert flyttet ind i hendes hus på Sømarken i Pedersker sogn på Bornholm og Niels er blevet fisker. Boel blev meget gammel og døde som 96'årig i 1772. Mens han var gift med Boel fik han to børn udenfor ægteskab. Det første fik han i 1755 med pigen Marild Larsdatter og det andet fik han med enken Giertrud Pedersdatter i 1763. Begge gange måtte han stå offentlig skrifte i kirken og bekende sin brøde.
Samme år, som Boel døde, giftede Niels sig med den 20 år yngre Kirstine, men hun døde allerede året efter.
Niels og Kirstine fik et barn:

1773 Peder (†1773).

14. febr. 1774 blev Niels og

1775 Boel Kirstine - 1778 Peder - 1781 Anne.

Efter Niels' død giftede Kirsten sig samme år med Anders Jensen. De blev boende i Sømarken. Senere gik de på aftægt fra Baunegård, men blev boende i Sømarken. Anders døde i 1810.

Mons var smed og sikkert udlært i Rønne, da han ved trolovelsen kommer derfra.
12. nov. 1763 blev Mogens og

Mons og Ellen bosatte sig på i Pedersker sogn på Bornholm.
Mons og Ellen fik ni børn:

1765 Michel († 1775) - 1766 Lars - 1767 Marie - 1770 Peder († 1773) - 1772 Giertrud (døde samme år) - 1773 Peder - 1776 Michel - 1778 Ole - 1780 Hans.

Efter Mons' død giftede Ellen sig i 1788 med Hans Andersen.

Anders var udbygger i Aaker sogn på Bornholm.
Anders og Elsebeth fik tre børn:

1766 Hans - 1767 Axel - 1779 Margrethe .

Elsebeth giftede sig ikke igen efter Anders' død. Hun blev boende en del år i deres hus i Aaker sogn. Sine sidste år tilbragte hun i hospitalet (fattiggården) i Aakirkeby.

Lasse og Karen bosatte sig i 1770'erne som udbyggere ved St. Ølegård i Østermarie sogn på Bornholm. I et pantebrev fra 1781, hvor Lasse låner 70 slettedalere af Jørgen Svendsen på Lille Almegård i samme sogn, står, at Lasse pantsætter sine huse på ialt 10 stolperum. Desuden pantsætter han også både en hest og sit kvæg. Det kunne se ud som om Lasse ikke har kunne tilbagebetale de 70 slettedalere, for i 1787 er familien flyttet til Aaker sogn, hvor Lasse var tjenestekarl på St. Hallegård, mens Karen boede sammen med børnene i et udbyggerhus i samme sogn. Her døde Karen.
Lasse og Karen fik fire børn:

1776 Anne - 1779 Hans - 1779 Morten - 1782 Mons.

Efter Karens død giftede Lasse sig i 1794 med Karen Hansdatter (1737-1805). Lasse og Karen flyttede senere til Østermarie sogn, hvor de bosatte sig som udbygger ved Brændesgård. I folketællingen fra 1801 står, at der hørte lidt jord til udbyggerstedet, men at Lasse også arbejdede som tækkemand.
Karen døde i 1805. Året efter giftede Lasse sig med Karen Kirstine Pedersdatter.
Ved sin død i 1824 boede de på et udbyggersted ved Hoppegård i samme sogn. I skiftet efter Lasse står, at de havde en enkelt ko, tre får, to lam, en gris, tre gæs og nogle høns. Udbyggerstedet har nok kun bestået af et enkelt hus med stald i den ene ende, for i skiftet nævnes 'Boets hus' i ental. Selve huset blev værdisat til 100 slettedalere. Hele boet havde en værdi af 179 slettedalere.

Jens var skomager og udbygger ved Sandegård i Aaker sogn på Bornholm. Der var ikke noget jord til udbyggerstedet, så Jens har sikkert også gået i daglejer på gårdene i sognet foruden skomagerriet. Det har dog ikke givet den store indtjening, for ved skiftet efter Jens står der, at der ikke var noget til de efterladte at arve ud over Jens' klæder, som dog var i ringe stand. Huset de boede i var heller ikke i særlig god stand.
Jens og Berte fik otte børn:

1775 Ellen - 1776 Anders (døde samme år) - 1777 Anders - 1779 Bodil Kirstine - 1781 Niels - 1784 Hans - 1786 Peder - 1791 Rasmus.

To år efter Bertes død giftede Jens sig med Marie Kirstine Andersdatter (1762-1840).

Per blev født i den lille bygd Binnaretorp i Torsås sogn i Småland. Sognet ligger ved kysten nord for Kalmar by.
23. dec. 1750 blev Per og

Per blev født i den lille bygd Binnaretorp i Torsås sogn i Småland. Sognet ligger ved kysten nord for Kalmar by. I 1747 meldte han sig som båtsman, dvs. soldat/matros i marinen. Det var dog ikke et heltidsjob at være båtsman, da man kun var indkaldt til marinen nogle få perioder om året. Når man var båtsman, fik man tildelt et såkaldt båtsmanstorp med lidt jord, hvor man kunne holde nogle få husdyr. Det torp, Per fik tildelt, lå i bygden Torhult også i Torsås sogn. Her boede han, da han og Ingrid blev gift i 1750 og her blev de boende hele livet. Sønnen Bonde findes ikke i kirkebogen, men er nævnt i folketællingen fra 1757. Her angives hans alder til 2½ år, så han må være født i 1754/55. Per fik sin afsked fra marinen d. 12. marts 1781.
Per og Ingrid fik syv børn:

1752 Elin - 1753 Håkan - 1754/55 Bonde - 1761 Maria - 1766 Israel - 1768 Pär - 1770 Ingrid.

Ingrid døde i 1790 og 15 måneder senere giftede Per sig med enken Giertrud Nilsdotter. I 1802 døde Per. Han blev fundet på en mark mellen Borrelycka og Stabbehyttan i Torsås sogn. Han var frossen ihjel.

Måns blev født i Augerum sogn i Blekinge i bygden Brunsmoo, hvor hans far var bonde. Da Måns og Ingeborg bliver gift, boede han i bygden Mølletorp i samme sogn, hvor hendes far var bonde. Måns og Ingeborg overtog derefter hendes forældres gård samme år, som de blev gift. Her blev de boende resten af livet.
Måns og Ingeborg fik seks børn:

1734 Jon (†1737) - 1736 Pehr - 1739 Jon) - 1741 Christian - 1744 Olaf - 1750 måns.

Nils blev født på gården Høkemåla. Iflg. jordebogen fra 1739 er det nu Nils, der står ud for gården sammen med Jon Olson, der også ejer en del af den, så han må nu have overtaget den fra faren. Da der ikke er en jordebog mellem 1736, hvor det er faren, der står som ejer, og 1739, vides det ikke hvornår Nils har overtaget den. Mellem 1744 og 1747 er Nils blevet eneejer af Høkemåla, da han er den eneste, der står i jordebogen fra 1747.
23. okt. 1748 blev Nils og

Nils og Sissa fik sammen otte børn, hvoraf de seks døde. De tre af kopper og de andre tre af kighoste.
Niels og Sissa fik otte børn:

1749 Marta (†1762) - 1751 Kierstin (†1754) - 1753 Per - 1756 Kierstin (døde samme år) - 1759 Måns (†1763) - 1761 Botil (†1762) - 1765 Hans (†1772) - 1770 Anna.

Bonde er angivelig født omkring 1718. Allerede som 18 årig begynder han at stå i jordebogen i bygden Næfrasiø i Fridlevstad sogn i det østlige Blekinge. Han står sammen med to andre, hvoraf én kan være hans bror, da han også hedder Bondesson. De tre bliver ved med at står sammen i jordebøgerne indtil 1750, som er sidste jordebog. Ejendommen må have været et torp eller en lille gård, da der betales landgilde. Da Bonde og Elin blev gift benævnes han som 'drengen' dvs. tjenestekarl. Elin døde allerede i 1768 og Bonde giftede ikke igen og forblev enkemand mere end 30 år. Først i midten af 1780'erne overlod han ejendommen til sin søn Sven og gik på aftægt hos ham.
Bonde og Elin fik ni børn:

1740 Bonde - 1742 Sven - 1743 Jon († før 1747) - 1745 Botell (†1748) - 1749 Jon - 1748 Per (†1748) - 1749 Per - 1751 Vaste - 1754 Anders.

Bonde blev født i bygden Pukaberg i Fridlevstad sogn i det østlige Blekinge. Her havde hans far en ejendom/gård. I jordebogen fra 1739 er det Bonde, der står registreret som skattebetaler sammen med en anden ved navn Ola/Oluf Svensson. Fem år efter er det igen faren, som sammen med Bonde og Oluf. Faren døde i 1751, så nu er de Bonde, der allene betaler jordskatterne. Hvor længe Bonde havde ejendommen, inden han overlod den til sin svigersøn Jon, er jeg ikke klar over, men det kan være ved datterens bryllup i 1777. Bonde og Kirstin blev boende på aftægt indtil deres død.
Bonde og Kierstin fik 11 børn:

1742 Botil († før 1747) - 1743 Ander - 1745 Kirstin - 1746 Per (†1746) - 1747 Botil (†1747). 1749 Karin - 1750 Per († før 1755) - 1752 Abrabam - 1754 Bengta († før 1757) - 1755 Per - 1757 Bengta.

Han og Kirsta må være gift sidst i 1719 eller i begyndelsen af 1720, da han i mandtalslisten fra 1719 står allene og i 1720 er der også en hustru. Omkring samtidig har Masse overtaget gården med nr 74 i Hörby i Mjällby sogn i det vestlige Blekinge. Denne gård havde han til omkring 1750, hvor det er svigersønnen Bengt Jeppeson gift med datteren Karna. Masse døde i 1764, men hvornår Kirsta er født og død, er ikke fundet.
Masse og Kirsta fik seks børn:

1720 Karna - 1724 Inga - 1727 Jôns - 1730 Nils - 1733 Eric - 1737 Hendirch.

Per var bonde i bygden Hörby i Mjällby sogn i det vestlige Blekinge. Han havde gården fra engang mellem 1711 og 1714. I slutningen af 1730'erne ser det ud til, at han har gården sammen med sin søn Jöns, som så overtagen den helt i begyndelsen af 1740'erne. Per og Karna har sikkert haft flere børn end Inga og Jöns, men kirkebogen begynder først i 1723, så der kendes ikke flere.
Per og Karna fik to kendte børn:

1712 Jöns - ? Inga:

Knut er iflg. aldersangivelsen ved død født ca. 1675. Han har været gift to gange. Hans første kones navn kendes ikke. De må være gift i starten af 1700-tallet, da det først kendte barn er født ca. 1708. Hun må være død før 1720. Knut har derefter giftet sig med Hanna Jönsdotter. Knut var gårdejer i Løversby (Lørby) hele livet. I jordebogen fra 1706 er der i Løversby nævnt en person med navnet Knut, desværre er efternavnet ikke nævnt, men det kan være Knut Eskilsson. Gården havde han sammen med Jeppe Svensson til starten af 1740'erne, hvor han overlod sin del til sin søn Gumme. Knut var også ejer eller delvis ejer af flere gårde i Husaby, også Mjällby sogn.
Af Knuts og hans første kone kendes kun 2 sønner. Det samme af Knut og Hannas børn.
Knut fik to børn:

1708 Nils - 1715 Gumme (†1756).

Efter hans første kones død giftede Knut sig med Hanne Jönsdotter (1697-1757).
Knut og Hanne fik to kendte børn:

1721 Jöns (†1796) - 1733 Trued (†1743).

Marcus og Elisabeth blev boende i Poulsker sogn indtil en gang efter 1707, hvor de flyttede til Pedersker sogn. Her blev de udbyggere på Smålyngen.
Marcus og Lisbeth fik fem børn:

1701 Peder (†1701) - 1702 Boel - 1703 Peder - 1705 Karen - 1707 Lars.

1686 Gundel - 1689 Margrethe.

Marcus og Elisabeth blev boende i Poulsker sogn indtil en gang efter 1707, hvor de flyttede til Pedersker sogn. Her blev de udbyggere på Smålyngen.
Marcus og Lisbeth fik fem børn:

1701 Peder (†1701) - 1702 Boel - 1703 Peder - 1705 Karen - 1707 Lars.

Lars og Boel var udbyggere på Smålyngen i Pedersker sogn på Bornholm i første halvdel af 1700-tallet. I 1711, da Lars' far døde, var Lars udkommanderet til tjeneste på Christiansø.
Lars og Boel fik fire børn:

1703 Karne - 1706 Anne - 1709 Inger - 1712 Rasmus.

Claus var udbygger ved Kølleregård i Klemensker sogn på Bornholm. Til udbtggerstedet var der lidt jord, så Claus kunne både have et par heste og et par kør foruden nogle får. Claus var gift to gange. Hans første kone, Anne, er død omkring 1750, for Claus giftede sig igen året efter. Claus' skifte er fra december 1752, så han er højst sandsynlig død dette år.
Claus og Anne fik to kendte børn:

1703 Mads - 1706 Peder.

I Sept 1751 giftede Claus sig i Vestermarie kirke med Ane Madsdatter.
Claus og Ane fik ét barn

1703 Hans Kofoed.

Annie giftede sig omkr. 1698 med Peder Clausen Kempe. De fæstede et udbyggerlod med hus på Kongens Mark i Tingsted i Vestermarie sogn på Bornholm. I 1711 døde Peder.
Peder og Anna fik fire børn:

1699 Kirsten - 1701 Anders - 1705 Boel - 1707 Hanne.

Da Morten giftede sig med Anna omkr. 1712, flyttede han ind på hendes udbyggersted. Anna beholdt fæstet indtil 1717 hvor Morten overtog det. Dette fæste havde han til sin død i 1737, hvor det blev overtaget af hans svigersøn Peder Clausen. Ved Annas død skriver præsten i kirkebogen, at Morten og Anna fik to børn, men i skiftet er det kun Gundel, der er nævnt. Det andet barn må så være død inden Morten døde i 1737. Der var lidt jord ved huset, som kunne tilsås med rug, byg og havre. Desuden havde Morten og Anne ved hans død en hest, tre kør, otte får og otte lam samt to grise.
Morten og Anne fik to børn, men kun det ene er kendt:

1713 Gundel.

Mons var ældste søn af Jens Jensen på 13. selvejergård - Pilegård - i Poulsker sogn på Bornholm. Det var hans yngste bror Jens, der overtog gården efter faren, så Mons er uden tvivl blevet udbygger. I 1698 blev Mons gift med Karen og de bosatte sig i Poulsker sogn. Senest i 1741 er Mons flyttet til Balka i nabosognet Bodilsker. Her dør han i 1755. Det ser ud til, at Karen er død inden, da hendes begravelse ikke findes i kirkebogen fra Bodilsker. Kirkebogen fra Poulsker sogn mangler i perioden 1707-1732.
Mons og Karen fik otte børn:

1700 Jens (†1702) - 1702 Kirstine - 1705 Anne - 1707 Jens - 1709 Hans - Morten - 1716 Rasmus - Niels.

I 1692 blev Anders og Giertrud gift og samtidig ser det ud til, at de flyttede ind på 34. selvejergård - Dyndebygård - i Poulsker sogn på Bornholm. To år efter døde Giertrud og i boopgørelsen efter hende står, at de bor på Dyndebygård.
Anders og Giertrud fik ét barn:

1693 Jørgen.

13. jan. 1695 blev Anders og

Det vides ikke hvornår Elise er født, men det må være i sidste halvdel af 1670'erne, da det ser ud til, at hendes forældre blev gift omkr. 1675. Da hun blev gift med Anders i 1694, må hun have været meget ung. Hendes død kendes heller ikke, men iflg. hendes fars skifte i 1722 er hun på det tidspunkt død. Kirkebogen fra Poulsker sogn, hvor de flyttede til omkr. 1708, mangler i perioden 1707-32, men da hendes sidste barn Jens, iflg. skiftet efter hendes bror Poul Jensen Hjorth, er født i 1712/13, må hun være død imellem 1712 og 1722.
Allerede i 1696 eller 1697 må Anders og familien være fraflyttet gården, for datteren Kirstine er født i Poulsker sogn i 1695, mens sønnen Michel er født i Bodilsker sogn i 1697. Senere flyttede familien til Aaker sogn, hvor det næste barn er født. Iflg. skiftet efter svigerfaren i 1722, boede de nu i Snogebæk i Poulsker sogn, men hvornår de er flyttedt tilbage til Poulsker er usikkert, men da flere af deres børns fødsel ikke er registreret i kirkebogen, og kirkebogen for Poulsker mangler for årene 1707 til 1732, må det have været i denne periode. Det kan være allerede i 1707, da datteren Birgittes dåb, som er i 1707 eller 1708, er den første, der ikke findes i nogen kirkebog. Hvor i Snogebæk de boede er uvidst, men senere, sikkert efter 1734, købte de et 5 stoplerums hus, hvor der i den ene ende må have været en stald til en enkelt ko, hvilket de havde ved hans død seks år senere. Til huset hørte en lille løkke og en have. For at kunne købe huset, lånte Anders 6 slettedaler af sin svigerfar. I 1740 blev huset og jorden vurderet til 20 slettedalere. Jeg har ikke fundet nogen steder, at Anders, efter fraflytningen fra Dyndebygård, skulle have overtaget en anden gård, så han må have været udbygger i både Bodilsker, Aaker sogne ligesom han var i Poulsker sogn. Da boet blev gjort op ved hans død, var der ikke meget af værdi og det der var, gik lige op med gælden, så der var ikke noget at arve for de efterladte. Tre måneder efter sin død, blev hans sidste barn født.
Anders og Elise fik ni børn:

1695 Kirstine - 1697 Michel - 1699 Ole (†1699) - 1700 Peder - 1702 Ole - 1707 Birgitte - 1708 Anne - 1711 Giertrud - 1712 Jens.

Efter Elises død kan Anders kort efter have giftet sig igen, men det vides ikke, da, som nævnt, kirkebogen mangler fra Poulsker sogn. I 1734 er han gift med Giertrud Jacobsdatter, født ca 1710.
Anders og Giertrud fik to børn:

1734 Margrethe - 1740 Anne.

Efter at Jens og Ellen i 1718 var blevet gift, ser det ud til, at de har bosat sig ved Limensgade i Aaker sogn på Bornholm. Der findes flere gårde i og ved Limensgade, men det ser ikke ud til, at de har siddet på en af dem, da der i det tidsrum, hvor der ved dåben af deres børn, står Limensgade, er andre ejere/fæstere. De må derfor have være udbyggere.
I begyndelsen af 1730'erne fæstede de 63. selvejergård - Tyskegård - i Vestermarie sogn. Denne gård havde de til midfaste (8. marts) 1739, hvor de for 420 slettedalere fæstede 18. selvejergård - Storebakkegård - i Olsker sogn. Kontramten lød på 9 år. Dog beholdt den kun til slutningen af 1746, hvor der for 325 slettedalere købte 3. vornedegård - Nørre Kirkebogård - i samme sogn. Fem år senere pantsatte han gården i 18 år til sin datter Kierstine og svigersøn Anders Andersen for 440 slettedalere. Peder og Ellen blev dog boende på gårdern. I 1753 solgte Peder så gården for 625 slettedaler og købte i stedet for 17. vornedegård - Hjulmagergård - i Aaker sogn.
Svigersønnen og dattere flyttede med til Aaker sogn, hvor Peder og Ellen gik på aftægt. Jens døde året efter og hans søn Jens arvede Hjulmagergården, men først i 1757 overtog Jens gården fra sin svoger Anders, der derimod købte Kjæmpegård i Klemensker af sin far.
Jens og Ellen fik otte børn:

1719 Anna - 1720 Per - 1721 Peder (døde året efter) - 1723 Ellen - 1725 Peder († 1727) - 1728 Poul - 1728 Jens - 1731 Kirstine.

Ander købte af sin far i 1729 57. selvejergård - Bækkeskov eller Hjulmagergård, som den hed dengang - i Aaker sogn på Bornholm for 200 slettedalere.
I 1733 mageskiftede han sig til 51. selvejergård - Kæmpegård - i Klemensker sogn. Han mageskiftede med Anders Andersen ved at Anders (Jørgensen) overtog gælden på 110 slettedalere i Kæmpegård. I 1751 forpagtede hans datter Anne Kirstine og hendes mand Jens Jensen (Low) gården for 18 år for 400 slettedalere. Fire år senere solgte Anders gården til sin yngste søn Amders. Derefter flyttede Anders og Karen på aftægt til Aaker sogn. De er sikkert flyttet sammen med Jens og Anne Kirstine til 17. vornedegård - Hjulmagergård.
Anders og Karen fik syv børn:

1715 Johanne - 1718 Jens (døde samme år) - 1729 Jens - 1723 Jørgen (døde samme år) - 1724 Jørgen - 1730 Andersn - 1732 Anne Kirstine.

Gunnar blev født på gården Svindland. Denne gård overtog han efter sin far.
Gunnar blev gift med

1709 Malene - 1712 Omund - 1715 Torstein

Jon blev født på gården Nedre Støle. Denne gård overtog han efter sin far.
I 1704 måtte han til myndighederne bøde 3 1/4 rigsdaler for "fortidlig sammelege"
1704 blev Jon og

1705 Valdemar - 1710 Mette - 1711 Knud - 1712 Guri - 1718 Marete - 1720 Ole.

Jacob blev i 1708 gift med Lisbeth Larsdatter (1685-1719)i Rutsker kirke på Bornholm. Hvad de har levet af de første otte år, ved jeg ikke, men jeg vil tro, at de er flyttet ind hos hans forældre på Jydegård i Rutsker sogn. I 1716 lejede de halvdelen af 2. selvejergård - Tornegård - i samme sogn. Tre år senere døde Lisbeth kun 34 år gammel.
Jacob og Lisabeth fik fire børn:

1709 Hans - 1712 Kiøniche - 1715 Elene - 1718 Anniche.

Året efter ophørte lejemålet af Tornegård og samtidig blev Jacob af ejeren af Tornegård, Lars Thorsen, stævnet for herredsretten for misligehold af bygningerne, hvilket Jacob mente, at han ikke havde del i. Retten bestemte, at 4 mand skulle syne bygningerne og 14 dage efter melde tilbage til retten, så der kunne dømmes i sagen. Ingen mødte dog op efter de 14 dage, så der kom ingen dom. Hvad der senere skete, er ikke fundet i protokollen, så måske er sagen opgivet. Samme år fæstede han 13. selvejergård - Torpegård - i Klemensker sogn til overtagelse til midfaste (10. marts) 1721. Jacob var sidst i 1720 blevet troloved med Marie Pedersdatter og
31. marts 1721 blev Jacob og

Torpegård var en lille gård på to længer, et stuehus på 4 stolperum (fag) og en stald- og ladebygning på fem stolperum. I 1744 begyndte kongen at sælge ud af sit fæstegods på Bornholm og i oktober 1745 købte Jacob gården for 240 slettedalere. Jacob måtte dog låne de 140 slettedalere for at kunne købe den. I de sidste ca. 12 år af sit liv var Jacob en del syg og sengeliggende. Så vedligehold af gården er det ikke blevet så meget af, for i skiftet efter ham står, at gården er i slet tilstand og den blev nu kun taxeret til 160 slettedalere. Meget til arvingerne var der heller ikke. Når værdierne var optalte og fratrukket gælden, blev der kun godt 9 slettedalere tilbage til deling. Den yngste søn, 12-årige Jørgen, arvede adkomstretten til gården, men moren har nok stået for driften til sin død i 1763, hvor Jørgen så har overtaget den.
Jacob og Maria fik seks børn:

1724 Karen - 1726 Birgithe - 1730 Anne - 1733 Dorthea - 1737 Maren 1740 Jørgen.

Hans arvede sæde- og adkomstretten til 2. vornedegård - Heslegård - i Olsker sogn på Bornholm efter sin far, der døde i 1729. Gården blev i 1671 registreret som vornedegård, men faren købte den ved sin overtagelse i 1699. For at kunne overtager gården, måtte Hans først købe siden søskendes andel, hvilket han gjorde ved hjælp af medgift og penge fra sin svigerfar Hans Hansen i Knudsker sogn. Gården solgte Hans i 1762 til sin søn Peder. Hans og Ellen blev boende på aftægt på gården til deres død i 1772.
Hans og Ellen fik ti børn:

1731 Hans - 1734 Lars (døde samme år) - 1735 Sophie Lisabeth - 1738 Lars (døde samme år) - 1739 Peder - 1742 Cathrine - 1745 Poul - 1749 Seigne (døde samme år) - 1750 Seigne - 1754 Jens.

Karen blev d. 24. sept. 1689 gift med inginiørkonduktør Otto Johan Arboe. Otto Johan døde omkr. 1697.
Hun blev med ægteskabet med Otto Johan Arboe stammoder til den kendte bornholmske urmagerslægt Arboe.
Otto Johan og Karen fik et barn:

1694 Poul.

Mads var skomager og fik i 1700 borgerskab i Rønne på Bornholm. Hvor i Rønne de boede, ved jeg ikke, men i 1701 boede de i den søndre del af byen. I skiftet efter Mads, står der følgende om det hus og den jord han ejede:
"gaarden bestaaende af en længe paa 14 stolperum, gaardsplads og brynd, fri indkiørsel samt frugthauge Synden og vesten huuset og gaardspladsen, paa dend Synden side fri steen giærde, men Norden til fældes giærde, atl sammen vorderet for 150 Rd(senere sat til 180 Rd). 1) biug jord tædt østen grøft en i bye vangen, vel et tønde land stort for 100 Rd. 2) en nye inlagt lykke Synden byen ved grøften ungefær halvanden tønde biug jord hvori er nogle Kuuler og ei dyrked for 150 Rd. 3) et tønde land Sand Jord i tørre lykken for 40 Rd. En liden hauge plas ved stranden paa baken for 4 Rd.".
Desuden havde han to heste, en ko, en kalv, en gris og et får. Så lidt landbrug har der også været ved siden af skomagerriet.
Boet blev i 1745 opgjort til 655 Rd. Så helt dårligt var det ikke at være skomager i Rønne i første halvdel af 1700-tallet.
Mads og Karen fik otte børn:

1700 Mathias - 1704 Karen - 1705 Esper - 1707 Valerius - 1710 Lars - 1712 Aniche - 1717 Kirstine - 1718 Margrethe.

Christian tog som sin far ud at sejle. Faren døde da Christian var omkring 12 år. Han har sikkert taget ud at sejle i 14 års alderen, for i Hammershus Birks tingborg fra 1717, hvor Christian er 18 år, står ifbm. skiftesag: "Saa som Christian Henrichsen i nogle aar havde været udrejst til fremmede steder og han agtede at rejse bort igen". Dog var han ikke bortrejst så længe denne gang, for i 1718 tog han, 20 år gammel, borgerskab som sømand i Rønne på Bornholm.
Omkring 1719 blev Christian gift med

Christian vedblev med at sejle og senere blev han medejer af en jagt. En gang i 1740'erme havde han sammen med sin svigersøn Valerius Madsen Jørch en jagt på 5 kommerselæster. I 1750 døde Margrethe.
Christian og Margrethe fik tre børn:

1719 Anne Marie - Hendrich - Hans.

Efter Margrethes død giftede Christian sig 1751 ned Mette Margrethe Tønnesdatter.
Christian og Mette Margrethe fik to børn.

1751 Tønnes - 1754 Margrethe.

Boel var først gift med Niels Erichsen, som sad på 3. selvejergård - Smedegård - i Østermarie sogn på Bornholm. De må være gift omkring 1697, men det er ikke indført i kirkebogen, da vielser er udeladt for årene 1693-97. Niels døde før 1701, da Boel i det år står som enke i hendes fars skifte.
Efter at Sadser og Boel er blevet gift, ser det ikke ud til, at de har boet på Smedegård, men de blev dog boende i sognet. Hvilket erhverv Sadser har haft, har jeg ikke set nævnt nogen steder.
Sadser og Boel fik fire børn.

1703 Mogens - 1706 Lars - 1709 Ole - 1712 Seigne.

Det vides ikke om Boel har giftet sig igen efter Sadser død og det vides heller ikke hvornår, hun er død.

Lars var udbygger på Smålyngen i Pedersker sogn på Bornholm
Lars og Anna fik tre børn.

1737 Sidsele - 1744 Niels - 1751 Anders.

Efter Lars' død i 1751 giftede Anne sig samme år med Jens Jensen.
Jens og Anna fik ét barn:

1753 Jens.

Jens døde i 1762 og Anna giftede sig samme år for tredje gang. Hendes nye ægtemand hed Herluf Ipsen. Herluf døde allerede tre måneder efter vielsen. Herefter ser det ikke ud til at Anna giftede sig igen.

Peder blev født omkring 1670 i Vestermarie sogn. I 1694 døde hans far, der både ejede 10. selvejergård, Smørengegård, og 11. selvejergård, som dengang hed Høgegård og nu Smørengegård. To år efter blev Høgegård ved en landstingsdom tildelt Peder og Smørengegård til hans bror Esper. Omkring 1697 giftede Peder sig med enken Boel Hansdatter på 54. selvejergård - Ahlegård - i Vestermarie sogn. Han flyttede ind til hende på Ahlegård som opsidder og udlejede Høgegård, der kan have været øde, så det kun var jorden. Ahlegård var en af de større gårde. I Boels skifte er der registreret 13 heste og af køer, qvier og stude var der 15. I 1716 døde Boel, og da Peder var opsidder, måtte han forlade gården og overlade den til Boels yngste søn Jens, som havde arvet sædet og adgangsretten efter sin far.
17. marts 1717 blev Peder og

Elisabeth blev i 1709 gift med enkemanden på 6. vornedegård - Klinteby - i Ibsker sogn Jacob Mortensen. Syv år efter døde Jacob 57 år gammel.
Jacob og Elisabeth fik tre børn:

1711 Morten († 1728) - 1713 Kirsten - 1714 Ane.

Ved sit ægteskab med Elisabeth flyttede Peder ind på og blev også opsidder på denne gård. Gården var noget mindre end Ahlegård, der var kun 7 heste på gården. Klinteby havde Jacob Mortensen købt i 1703, og efter hans død i 1716 var det den yngste søn Morten Jacobsen, der havde sæde og adgangsrettigheden til gården, men først efter sin mors død kunne han overtage den. Han døde dog i 1728 før moderen, så det blev hans søster Kirsten, gift med Hans Hansen Høeg, som arvede sæde og adgangsrettigheden. Tre år senere foretog Peder og Kirsten et mageskifte, så Kirsten og Hans fik 11. selvejergård i Vestermarie sogn og Peder fik Klinteby. i 1743 solgte Peder Klinteby til sin og Elisabeths søn Hans for 220 slettedaler, dog på den betingelse, at pengene blev stående som et pant i gården, så Hans' søskende kunne få deres arveandel af gården, når Peder døde. En anden betingelse var, at Hans ikke måtte gifte sig før begge forældre var døde eller, at de havde givet deres samtykke til giftermålet.
Peder og Elisabeth fik fire børn:

1719 Boel - 1722 Kirsitne - 1724 Hans - 1728 Karen.

Efter at Mogens og Apollone er blevet gift i 1735 bosatte de sig i Aakirkeby. Hvad Mogens har beskæftiget sig med, ved jeg ikke. Det kunne dog være som avlsbruger, da han ejede jord i byvangen. 10 år senere købte han for 540 slettedalere 58. selvejergård - Brogård - i Aaker sogn. Denne gård er i dag nedlagt, men den lå ved Sigtebro på den østre side af Nydams Å. Til gården hørte også en vandmølle. I 1761 solgte Mogens gården og han og Apollone flyttede til Nyby ved Aakirkeby, hvor Mogens overtog en vejrmølle. Hvornår han har købt den, har jeg ikke kunnet finde. Det blev dog meget kort, Mogens var møller her, for samme år døde han. Efter Mogens' død i 1761 beholdt Apollone møllen i Nyby og drev den alene i de følgende tre år. Herefter solgte hun møllen for 449 slettedalere. Hun flyttede herefter ind på 60. selvejergård - Stålegård - i Aaker sogn. Her døde hun tre år efter.
Mogens og Apollone fik syv børn:

1737 Mads (døde samme år) - 1738 Marie - 1741 Birte - 1742 Ellen - 1745 Mette (døde året efter) - 1747 Hans - 1750 Apollone (døde to år efter) - 1754 Kirsten.

Michel var udbygger ved 1. selvejergård - Stubbegård - i Aaker sogn. Han var gift med datteren Ellen fra samme gård. I 1732 døde Ellens far og det blev hendes lillebror Christopher, der fik adkomstretten til gården. Han var dog kun 9 år. Da moren giftede sig igen, blev det hende og hendes nye mand, Mads Ødbersen, der bestyrede gården indtil hun enten døde eller de gik på aftægt. Moren døde 7 år semere. Da Christopher nu kun var 16 år, blev det Michel og Ellen, der bestyrede gården for ham. Hvor længe de bestyrede gården, vej jeg ikke, men i 1749 mageskiftede Christopher gården med 52. selvejergård - Frostegård - i Østermarie sogn. Det er sikkert kort efter, at han selv har overtaget gården fra Michel og Ellen. Michel og Ellen blev igen udbyggere og senere flyttede de til Aakirkeby.
Michel og Ellen fik fem børn:

1731 Lars († 1737) - 1733 Karen - 1736 Hans - 1740 Lars - 1744 Cecilie.

Hans var møller, først i den Øvre eller Nordre Arnager mølle i Nylars sogn på Bornholm. Senere overtog han den Nedre eller Søndre Arnager mølle. Møllerne er iflg. et kort fra 1805 stubmøller. Hans kaldes også tit bare Hans Møller.
Hans og Margrethe fik seks børn:

1741 Karen - 1742 Margrethe - 1745 Hans - 1747 Anne Margrethe - 1749 Jens -

Morten var smed i Nexø. Hans nævnes indimellem også kun som Morten Smed. Huset de boede i var et lille 4 fags hus med bindingsværk og stråtag.
Morthen og Gunhold fik syv børn:

1720 Mads (†før 1723) - 1723 Mads - 1725 Margrethe - 1728 Karen - 1730 Erich - 1733 Hans - 1736 Giertrud.

Fem dage efter brylluppet købte de så 7. selvejergård - Lille Pilegård - i Bodilsker sogn af hendes far. Han havde erhvevet den to år tidligere fra sin bror. Anders og Elisabeth gav 500 slettedalere for gården. Gården hørte til en af de mellemstore gårde, hvor der var otte heste. Fire år efter at de var blevet gift, døde Elisabeth og efterlod sig mand og to små børn, hvor den yngste kun var et år.
Anders og Elisabeth fik to børn

1732 Karen - 1734 Jesper .

Godt syv måneder senere giftede Anders sig med den 12 år yngre Anna Hansdatter fra Store Sursænkegård i Knudsker sogn. Anders og Anna beholdt Lille Pilegård til 1762, hvor de solgte den på auktion for 1271 slettedalere til deres ældste datter og svigersøn, Lisbeth og Hans Christiansen. Selv købte Anders og Anna på auktion samme år 22. selvejergård - Kelsebygård - i Østerlars sogn for 1730 slettedalere. Pga. det høje beløb ved auktionerne regner jeg med, at det også indeholdt besætning, redskaber og indbo. 11 år senere døde Anna og her blev bygninger og jorden af arvingerne sat til 700 sldettedaler. Af disse fik Anders halvdelen og arvingerne 70 slettedalere hver. Det blev den yngste søn, Peder, der, som det var sædvane på Bornholm, fik tildelt sæde- og adkomstrettigheden til gårrden ved farens død. I 1782 solgte Anders dog sit løsøre (besætning, redskaber og indbo) til Peder for 370 slettedaler. Samtidig indgik Anders en aftægtsaftale med Peder, hvori der står, hvilke ydelser Peder skal give, sålænge Anders lever og samtidig overlod han gården til Peder. Seks måneder senere døde Anders 79 år gammel.
Anders og Anna fik t1 børn

1736 Elsebeth - 1738 Kirsten - 1740 Maren - 1742 Anne (†1744) - 1744 Hans - 1747 Seigne - 1749 Anne - 1751 Frederica Lovise - 1754 Peder - 1756 Kirstine.

I 1713 giftede Morten sig med Boel Andersdatter fra Østerlars sogn på Bornholm. De bosatte sig i Bodilsker sogn. Året efter fæstede de 4. selvejergård - Julsgård - i samme sogn.
Året før var den forrige ejer Jacob Mortensen død og enken Karen Andersdatter var på det tidspunkt over 70 år og de havde ingen børn til at overtage gården. I 1725 døde Karen og arvingerne solgte gården til Morten for 510 slettedalere. I 1734 døde Boel.
Morten og Boel fik fem børn:

1714 Dorthe - 1719 Jacob († 1722) - 1723 Anne - 1727 Jacob - 1730 Hans.

19. sept. 1736 blev Morten og

I folketællingen fra 1771 angives Kirstens alder til 61 år, så hun må være født omkr. 1710.
I 1754 overlod Morten gården til sin kommende svigersøn, Jesper Andersen Munch, for 700 slettedalere på et brugspant i 18 år. Jesper skulle overtage den til midfaste 1755 (9. marts). Dog inden Jesper havde overtaget gården, aftalte de, at Morten igen skulle have havldelen af gården. Morten døde dog allerede en måned efter, at Jesper havde overtaget halvdelen af gården.
Morten og Kirstine fik 11 børn:

1737 Boel (døde samme år) - 1738 Karen - 1740 Lars (døde året efter) - 1742 Boel - 1745 Peder (døde samme år) - 1746 Margrethe (døde samme år) - 1747 Lars (døde samme år) - 1748 Kristine († 1752) - 1750 Margrethe (døde samme år) - 1751 Margrethe (døde samme år) - 1751 Lars.

Efter Mortens død giftede Kirsten sig med enkemanden Jens Jensen, der var murermester og udbygger i Pedersker sogn. Kirsten flyttede til ham i Pedersker. De bliver boende i Pedersker sogn til omkring 1780, hvor de flyttede til Rønne. I 1783 døde Jens. Kirstens død er ikke fundet i Rønne kirkebog. Den er dog temmelig mangelfuld i årene 1782-1784. Iflg. skiftet efter Jens lever Kirsten i 1783. I folketællingen fra 1787 findes hun ikke, så hun må være død før 1787 og sikkert et af de år, hvor kirkebogen er mangelfuld.

1734 Jens.

1729 Signe.

1713 Oluf - 1718 Hans - 1724 Jens (†1730).

10. juni 1729 blev Berild og

1731 Margrethe - 1733 Peder (†1751) - 1735 Lars (†1736) - 1737 Kirsten - 1740 Jens - 1743 Anne (†1746) - 1746 Karen - 1747 Hans (†1751).

Efter Berilds død giftede Anne sig 18. okt. 1750 med Rasmus Pedersen (1727-1798).

Peder var udbygger i Poulsker sogn på Bornholm og boede ved Rispebjerg, som ligger vestligt i sognet. Iflg. folketællingen fra 1771 ser det ud til, at han var skrædder. I skiftet tre år efter står der, at de havde 1 ko, 1 kvie, 1 svin, 2 får og desuden gæs. Så landbrug har han også drevet. Huset de boede i benævnes Vagthuset og var på 3 stolperum og indeholdet en forstue og en stue. Desuden var der et ladehus.
Morten og Anna fik fem børn:

1736 Maren - 1737 Mogens - 1743 Peder - 1746 Johanne († 1759) - 1750 Ole.

Michel var, som sin far, også murermester. Han nævnes dog kun et enkelt sted med den titel, nemlig i folketællingen fra 1771, 8 år efter sin død. Michel og Giertruds vielse er ikke fundet i kirkebøgerne. Det kunne tyde på, at vielsen er sket i en af de sogne, hvor kirkebogen mangler. Da Michel er født i 1707, er han 23 år i 1730, så vielsen er nok sket mellem 1730 og 1735, da deres første barn er født i 1735. De sogne, hvor kirkebogen mangler i den periode er Poulsker (1708-31), Klemensker (-1799) og Rø (-1800). Michel og Giertrud bosatte sig først i Rønne, men senere flyttede de til Pedersker sogn, hvor de slog sig ned som udbyggere i en lokalitet, som kaldes Bakkerne.
Michel og Giertrud fik tre kendte børn:

Mons - 1736 Ellen - 1743 Sander.

Axel blev førts gift med Elisabeth Andersdatter. Vielsen er ikke reg. i kirkebøgerne, men den kan have været i Klemensker sogn, hvor Axel kommer fra, og hvor kirkebogen først begynder år 1800. Elisabeth døde i 1735
30 nov. 1735 blev Axel gift med

Jeg har ingen steder set nævnt, hvad Axel beskæftige sig med. At skiftet er registreret i Aakirkeby Byfogeds skifteprotokol, viser at han har boet i byen. Også ved et par børns dåb er Aakirkeby nævnt som opholdsted.
Axel og Margrethe fik fem børn:

1736 Elisabeth (†1737) - 1738 Anders - 1742 Peder (†1742) - 1742 Lars (†1742) - 1742 Boel.

Efter at Hans og Elsebe var blevet gift, bosatte de sig i fiskerlejet Aarsdale på Bornholms østkyst. Ved skiftet efter hans far i 1720 blev der en diskusion mellem Hans og hans svoger Peder Henrichsen Sort, der havde bestyret svigerfarens gård 6. selvejergård - Østre Skovgård - i Aaker sogn siden 1716. Hans havde en 8 mands dom fra 1715, der sagde, at det var ham, der havde adkomstretten til gården. Peder mente, at det måtte være ham, da han havde pant i gården samt havde penge tilgode for betalte skatter i de fire år han havde bestyret gården. Da man ikke kunne blive enige, kommer spørgsmålet for domstolen. Her fik Hans medhold og i 1721 solgte han gården og adkomstretten til sin bror Jep for 400 slettedalere, der skulle bruges til at betale Peder Sort ud af gården. I samme skøde betingede Hans sig, at han fik tildelt et 9 fags hus kaldet Trehuse med jord på Østre Skovgårds jorder samt, at de årligt fik tildelt 15 slettedaler så længe de levede. I 1722 flyttede Hans og Elisebe så til Aaker sogn. Allerede året efter døde Elisebe.
Hans og Elsebe fik to børn:

1720 Elsebeth (†1722) - 1723 Jens.

Hans giftede sig igen kort efter med Maren Bertelsdatter fra Østerlars sogn. Hun døde knapt halvandet år efter brylluppet.
Samme år måtte Hans den 6. juni stå offentlig skrifte for utroskab med Giertrud Hansdatter. For denne forseelse måtte han betale en bøde på 12 rigsdaler. Desværre kunne han ikke betale bøden, så han måtte afsone bøden med fængsel. Han kom dog ud igen ved at nogen betalte de 12 rigsdaler i caution for ham.
Hans og Giertrud fik et børn:

1725 Hans.

Ane flyttede ind til Hans i Trehuset i Aaker sogn og de boede der resten af livet.
Hans og Ane fik ni børn:

Jens - 1727 Elsebeth - 1729 Erich - 1731 Lars - 1735 Jeppe - 1738 Margrethe - 1741 Birthe - 1744 Anders (død kort efter) - 1744 Peder

Hans og Lisbeth var udbyggere ved 13. selvejergård - Gamlevælde - Østerlars sogn.
Hans og Lisbeth fik fem børn:

1740 Esper - 1743 Peder - 1745 Kristen - 1750 Lasse - 1752 Hans.

To år efter Hans' død giftede Lisbeth sig med murer Jens Pedersen.

Da Anders' svigerfar, Niels Rasmussen, døde i 1741, efterlod han en gæld på 50 slettedalere. Det var kun det 11 fags hus på Smålyngen, sydøst for Aakirkeby i Aaker sogn på Bornholm, som han ejede, men det var pantsat for 37 slettedalere og derfor ikke nok til at dække hele gælden. Rasmus overtog derfor gælden og huset, som han og Boel flyttede ind i. Huset lå på et stykke jord, som tilhørte Kongen (Staten), så Rasmus fæstede samtidig også jorden, som bestod af 3 tønder sædejord og 2 tønder kløvgang. Fæstet var på livstid, så Rasmus og Bodil blev boende til hans død i 1760.
Anders og Boel fik seks børn:

1733 Niels - 1736 Ellen - 1742 Kirsten (døde to år senere) - 1745 Kirsten - 1749 Jens († 1752) - 1752 Jens.

Efter Anders' død giftede Boel sig i 1763 med Udbygger Lars Olsen (ane 110).

Som ung var Hans bla. tjenestekarl på 6. selvejergård - Hallegård - i Nyker sogn. Her mødte han Bodil, som var tjenestepige på samme gård.
24. sept. 1751 blev Hans og

Efter at de var blevet gift, bosatte de sig som udbyggere i Aaker sogn på Sandegårds udmark. På et senere tidspunkt må de have flyttet, for da nævnes de boende på Kongens Mark, dvs. på de jorder, der var ejet af Kronen.
Hans og Boll fik seks børn:

1751 Birte - 1753 Rasmus (døde samme år) - 1754 Rasmus († 1760) - 1756 Bodil - 1757 Peder († 1760) - 1760 Niels.

Samme år som Bodil døde, giftede Hans sig med Karen Rasmusdatter.

Håkan var båtsman og havde et båtsmanstorp i Binnaretorp i Torsås sogn nord for Kalmar i Småland. Båtsman vil sige matros i marinen. Det var dog kun i nogle periode om året, man var indkaldt. Resten af tiden dyrkede man den tilhørende jord og passede dyrene på sit båtsmanstorp. I efteråret 1738 blev Håkan indkaldt til at skulle sejle med linjeskibet Sverige, som skulle ledsage et fragtskib til Konstantinopel (Istanbul) i Tyrkiet med en del gods til bla. afbetaling på Kong Karl den XII gæld til tyrkerne. Den 25. november gik skibet på grund ud for Cadiz i Spanien og total forliste. Af besætningen på 440 mand druknede de 87. I blandt dem var Håkan.
Jon og Kirstin fik fire børn:

1723 Gertrud (6dagger;1724) - 1725 Håkan - 1729 Maria /†1789) - 1731 Gumme (†1734). - 1733 Giertrud - 1738 Per.

Jon blev født i Blekinge i bygden Brunsmoo i Augerum sogn. Hans far var bonde og den gård/ejendom overtog Jon sammen med sin bror Per omkring år 1700. Efter 13 år ser det ud til, at Jon og Kirstin er flyttet fra Brunsmo. Hvohen de er flyttet, vides ikke (endnu), men det kan være til et andet sogn, da der i Augerum sogn i perioden 1711-1718 ikke er registreret, at de har fået børn. I 1719 får de så en søn og nu bor de i bygden Vedeby i Augerum sogn og i mantalslisten fra året efter står 'halfnada bonden Jon Andersson'. Så har har nu overtaget halvdelen af en gård. I de efterfølgende mandtalslister findes han ikke i Augerum sogn, så de må være flyttet igen til et andet sogn.
Jon og Kirstin fik fem børn:

1700 Ingred - 1703 Måns - 1707 Olof - 1710 Botill (†1720) - 1719 Per.

Omkring 1711 blev Håkan gift med Elsa Svensdotter. Hendes far havde haft en ejendom i bygden Mølletorp i Augerum sogn i Blekinge. Han var sammen med hendes mor og to søskende død sidst på året 1710, da en pest hærgede i Blekinge. Denne ejendom overtog Håkan og Elsa, da de blev gift. I 1733 blev deres ældste datter Ingeborg gift med Måns Jonsson og Håkan og Elsa overlod ejendommen til dem, hvorerfter de gik på aftægt.
Håkan og Elsa fik syv børn:

1712 Ingeborg - 1717 Maria (†1742) - 1720 Jon - 1721 Olof - 1724 Elin - 1727 Nils - 1729 Hans.

Mellem 1711 og 1713 overtog Hans gården Høkemåla i Rödeby sogn i det østlige Blekinge. I jordebogen fra 1726 står Jon Olsson ved siden af Hans, så han har overtaget en del af gården siden den sidste jordebog fra 1717, hvor Hans står allene. Hans første kone må være død omkring 1730.
Hans og hans første kone fik otte børn:

1714 Giertrud (†1762) - 1716 Nils - 1718 Morten - 1719 Barbara (†1720) - 1721 Sigred (†1721) - 1721 Barbara (†1721) - 1723 Barbara - 1724 Pär (†1725).

Efter hans første kones død giftede Hans sig 15. nov. 1731 med Anna Jonsdatter. Omkring 1738 overgav hans sin andel af gården til sin søn Nils. Efter at gården var overtaget af ham, blev Hans og hans kone boende på gården indtil Hans døde i 1766.
Hans og Anna fik fire barn:

1734 Maria - 1738 Signel - 1743 Mårten - 1746 Jon.

Per blev angiveligt født i 1674. I 1703 boede han i bygden Pukaberg i Fridlevstad sogn i det østlige Blekinge. Her står han i jordebogen, så han har ejet eller været medejer af en ejendom/gård. I denne jordebog står han som ugift. Per giftede sig omkring 1705 (hendes navn er ikke fundet). Hun døde dog nogle få år efter.
De fik to børn:

1706 Ingird - 1708 Måns.

28. dec. 1712 blev Per og

1714 Bonde.

Tre år efter Bodils død giftede Per, der nu var blevet 68 år, sig 14. juli 1742 med Brita Nilsdotter, som var 38 år yngre. Per blev til sin død boende i Pukaberg, hvor han blev stående i jordebogen til 1750 (sidste jordebog).
Per og Brita fik et barn:

1749 Anders.

Hvor og hvornår Per er født, vides ikke. Heller ikke hvornår han og Bengta, hendes efternavn kendes ikke, er gift. I 1717 findes Per i bygden Buskeboda i Fridlevstad sogn i Blekinge. Her står han i jordebogen, så han har være ejer/fæster af en ejendom der. Per blev boede i Buskeboda til sin død i 1736. Bengta blev på ejendommen og står i jordebøgerne til sin død i 1749. Herefter overtog sønnen Abraham den.
Per og Bengta fik tre børn:

1716 Abraham - 1712 Kirstin - 1729 Botil.

Simon fæstede i 1647 1. selvejergård - Nørregård - i Poulsker sogn på Bornholm. Gården ligger i det nordvestlige hjørne af sognet. Gården hed dengang Grammegård. Selvom gården havde selvejernr, må den på et tidspunkt efter 1616 være overtaget af kronen, sikkert pga manglende skattebetalinger. De fleste gårde i Poulsker sogn er iflg. jordebogen fra 1658 pantsat.
Simon blev gift tre gange. Første gang omkring 1640 med Beritte Ødbersdatter. Hun døde sent i 1654 eller tidligt i 1655.
Simon og Beritte fik tre børn:

1640 Ødber - Ludvig - Lars.

I 1655 giftede Simon sig med Elne Gudbersdatter, men hun døde allerede året efter, sikkert i barselsseng.
Simon og Elne fik ét barn:

1656 Jacob.

I listen over Bornholms Milits i 1678 er Simon og hans bror Jørgen nævnt, men der står, at der "erre gamble och haffue Spyd saa och Seygser paa Stager".
I skiftet efter en Boel, Simons 3. og sidste kone, der døde i 1682, angives besætning på gården til at være fire heste, 4 kør, 2 kvier, 1 tyr og to kalve, fem får, tre søer, hvoraf den ene har 6 smågrise, desuden endnu en gris og 4 unggrise samt endnu 6 smågrise. Desuden var der fem gæs. Så gården ser ud til at være en af de mindre gårde.
På den nærliggende gård, der hedder Grammegård, var ejeren i 1616 Jacob Schoumager. Før 1622 er Jacob død for nu er det Jens Simensen, der er nævnt og senere i 1625 er det Jacobs kone, der er skattebetaleren på gården og derefter er det Jens Gram, som sikkert er den samme som Jens Simensen. Han har sikkert være opsidder og gift med Karen. Fra 1643 blev gården overtaget af Jørgen Jacobsen Gram, der var bror til Simon. Karen kan da være død eller gået på aftægt. Da det er Jørgen, der arver gården, vil jeg antage, at Jacob Schoumager og Karen var deres forældre.
Simon og Boel fik seks børn:

1656 Peder - 1659 Karen - 1660 Hans - 1663 Margrethe - 1665 Birthe - 1668 Lisbeth.

Rasmus fæstede i begyndelsen af 1680'erne 12. vornedegård - Skadegård - i Pedersker sogn på Bornholm. Han havde gården til sin død i 1711, hvor sønnen Peder overtog fæstet. Gården var en mindre gård. I 1711, ved Rasmus' død, er der kun 4 heste og 3 køer samt 4 grise. I skiftet efter Rasmus var der kun værdier for 57 slettedalere og gæld for 39 slettedalere.
Rasmus og Margrethe fik syv børn:

1672 Morten - 1678 Lars - Karen - Ellen - 1686 Anne - 1688 Peder - 1691 Jens (†1691).

Jens overtog i starten af 1680'erne 13. selvejergård - Pilegård - i Poulsker sogn på Bornholm. Iflg. jordebogen fra 1662 var gården pantsat til Rasmus Heldekrandis' enke Karen i København. Også i 1674 hører gården til de pantsatte gårde. Om den stadig var pantsat, da Jens overtog den, er jeg ikke klar over. Jorderne på den nærligende gård, 12. selvejergård - Lille Vibegård - der ikke havde bygninger (var øde), drev Jens sammen med Pilegård.
Jens og Kirstine fik fem børn:

1671 Rasmus - 1672 Mons - 1678 Ellen - 1680 Jens - 1683 Gunnel.

Efter Jens' død giftede Kirstine sig med Hans Lemmich. Det må have været i 1685, da deres søn Peder er født 1686. Hans døde allerede i 1690 32 år gammel.
Hans og Kirstine fik to børn:

1686 Peder - 1690 Bendte.

19. okt. 1690 giftede Kristine sig for tredje gang. Hendes nye mand hed Niels Pedersen (1658-1724). Disse to sidste ægtefæller sad begge som opsiddere på gården indtil Kirstines død i 1698, hvor hendes og Jens' yngste søn Jens overtog den.
Da Kirstine døde og boet blev gjort op, var der mere gæld end værdier, så der blev ikke noget til arvingerne.
Niels og Kirstine fik to børn:

1693 Peder - 1696 Karen.

Iflg. aldersangivelse ved begravelse var Jens født i 1654.
I 1681 fæstede Jens 9. vornedegård - Langedeby - i Bodilsker sogn på Bornholm. Gården var ejet af Mathias Carlsen i Nexø. Gården ligger sammen med 6 andre gårde i en lokalitet med navnet Langedeby, derfor kaldes alle gårdene for Langedeby eller langedebygård.
Midt i 1670'erne blev Jens gift med Birgitte Olufsdatter, der kom fra den nærliggende 25. selvejergård - Hintzegård. Efter Birgittes død i 1699 giftede Jens sig kort tid efter, denne gang med Seigne, der var datter af afdøde Morten Mortensen fra den også nærliggende gård 26. selvejergård - Langedeby. Jens forblev som fæster af 9. vornedegård til sin død i 1722.
Birgittes bror Laurs havde overtaget den fædrene gård Hintzegård. Faren havde engang i 1670'erne af naboen Morten Mortensen lånt 120 slettedalere med pant i gården. I slutningen af 1680'erne ville Morten Mortensens søn, som også hed Morten Mortensen, faren var død i 1682, have pantet indfriet. I 1689 blev gården takseret til de 126 slettedalere. Det ser ikke ud til, at Laurs kunne betale pengene, så i stedet for forlod han gården og blev hvervet soldat. Jens, der var gift med Laurids' søster, fik iflg. en 8-mands samfrendedom tilkendt gården, hvis han ville betale de 120 slettedalere. Det ville han gerne, men det trak ud med betalingen, så Morten Mortensen overtog gården indtil Jens betalte. I 1696 betalte Jens de første 40 slettedalere og senere de resterende penge. Herefter blev det Jens' og Birgittes søn Hans, der overtog gården ved at udstede et pantebrev på 120 slettedalere til faren. Da han forlod gården i 1705 blev det deres søn Ole, der overtog gården for pantets påløbne renter på 40 slettedalere. Tre år efter overtog Jens så igen gården fra sin søn.
Jens og Birgitte fik syv børn:

Elise - 1677 Jens - 1680 Ole - 1683 Kirstine - 1685 Peder - 1687 Anders - 1690 Poul.

Efter Birgittes død i 1699 giftede Jens sig kort tid efter, denne gang med Seigne Mortensdatter (1669-1738), der var datter af Morten Mortensen fra den nærliggende gård 26. selvejergård - Langedeby. Jens forblev fæster af 9. vornedegård til sin død i 1722. Ved hans død blev Hintzegård tildelt Seigne i hendes livstid.
Boopgørelsen efter Jens viser, at han har været ret velhavende. Værdien af boet var på 517 slettedalere foruden Hintzegård, som blev vurderet til 200 slettedalere. I de 517 slettedalere var der lånt penge ud for 220 slettedalere. Gælden var på 110 slettedalere. Der var også både sølvbægere og sølvskeer i boet. På Langedebygård var der 6 heste og et føl, 15 kør og kvier, 6 svin og 6 gæs. Så det har været en mellemstor gård.
For det meste nævnes Jens kun med efternavnet Pedersen, men i skiftet efter Birgithe Olufsdatter og i hans eget skifte er han nævnt med slægtsnavnet Hjorth. Også flere af børnene er nævnt med dette slægtsnavn, selvom det ligeså ofte er udeladt.
Jens og Seigne fik seks børn:

1702 Morten - 1704 Rasmus - 1707 Elisabeth - 1710 Birgitte (døde samme år) - 1713 Jens.

Det har ikke været muligt at finde Christines fødsel, men det må være omkr. 1650. Hendes død er heller ikke fundet, men hun lever i 1727 iflg. skiftet efter datteren Christine.
Hans købte i 1680 34. selvejergård - Lauegård - i Aaker sogn på Bornholm af sin svigerfar Hans Jensen fra Poulsker sogn. Hans var lieutenant i Bornholms værn. Fra 1687 til 1692 var han sandemand i Aaker sogn, hvilket bevirkede, at han blev fritaget for at betale landgilde og egtpenge, som ialt pr år beløb sig til ca 16. rigsdaler. Gården ligger i den sydlige del af sognet nær Bornholms sydkyst. Det var en firelænged gård, hvor stuehuset lå mod syd ud mod havet.
Ved Hans' i død i 1692 bestod gården besætning af 10 heste, 9 kør, 3 stude, 2 tyre, 3 kvier, 4 kalve, 16 får, 3 søer, 1 orne og 5 svin samt 6 gæs.
Hans og Christine fik otte børn:

1674 Karen - 1676 Elsebet - 1678 Hans († 1697) - 1680 Christine - 1682 Jens († 1695) - 1685 Poul - 1688 Ellen - 1691 Peder (døde to år efter).

Efter Hans' død giftede Christine sig i 1695 med Christian Hansen. I 1719 slog Christian Peder Udde ihjel og måtte flygte. Da der savnedes en båd på stranden, formodes det. at han var flygtet i denne båd. Chrisitan blev dømt fredløs, og hvis han blev grebet, skulle han "straffes på sin hals". Det ser ud til, at det har været en strid om et pant i gården, der har resulteret i mordet. Ligeledes er der omtalt en dom fra 1718, som Christian protesterede imod, men som går ham imod. Der høres ikke mere til Christian Hansen.

Jørgen overtog i 1681 efter sin far 57. selvejergård - Bækkeskov, eller Hjulmagergård, som den dengang hed - i Aaker sogn på Bornholm. I 1729 solgte han den til sin søn Anders for 200 slettedalere og de er derefter sikkert blevet boende på aftægt på gården.
Jørgen og Ane fik fire børn:

1679 Hans (døde før 1687) - 1687 Margrethe - 1687 Hans - 1690 Anders.

Efter Annas død giftedede Jørgen sig 5 måneder efter med Karen Pedersdatter.

I starten af 1700-tallet flyttede Christen og Christine fra Østermarie sogn til Aaker sogn. Om han var gårdejer eller udbygger i Østermarie sogn er uvidst. I Aaker overtog han 56. selvejergård - Frostegård, eller som den hed dengang Fogedgård. Gården havde han til 1733.
Christen og Christine fik seks børn:

1687 Jacob - 1689 Mads - 1690 Jens - 1693 Karen - 1695 Inger (døde samme år) - 1697 Inger.

Efter Kirstines død i 1729 giftede Christen sig med Malene Pedersdatter (1691-1753).

Omund blev født på gården Svindland i Sokndal sogn. Denne gård overtog han efter sin far.
Omonud blev gift med

Berit blev født på gården Øvre Barstad i Sokndal sogn.
Omund og Berit fik fem børn:

1690 Gunnar - 1696 Omund - 1699 Anders - Inger Regeland - Malene.

Torstein blev født på gården Øvre Løsås i Sokndal sogn. Denne gård overtog han efter sin far.
Torstein blev gift med

Gunlaug - 1672 Gjermund - 1675 Niels.

Valdemar var bonde på gården Nedre Støle i Sokndal sogn.
(Er i tvivl om det er den rigtige)
Valdemar og Mette fik ét kendt barn:

1677 Jon.

Efter at Jep havde giftet sig med Kiøniche bosatte de sig i Nyker sogn på Bornholm. Her blev de boende indtil de i 1691 som fæstere overtog 43. selvejergård - Jydegård - i Rutsker sogn. I 1690 nævnes gården som øde og hjemfalden, så det er en dårlig gård Jep fæstede af Kongen. Derfor skulle han kun i starten betale ½ landgide, egtpege og knegtpenge. I 1701 blev gården vurderet. Den bestod af et stuehus på 10 stolperum og en længe på 3 stolperum, begge bygninger vel vedligeholdt. Udbyttet fra gården ser heller ikke ud til, at være ret stort, for Jep havde meget svært med at betale landgildet. Han står flere år i træk i 1690'erne nævnt i tingbogen for manglende indbetalinger. Også efter 1700 er han nævnt. I 1703 blev han dømt til at miste fæstet pga. manglende indbetaling af gælden. Dog ser det ud til, at han beholdt gården til sin død i 1717, så han har måske betalt den manglende landgilde. I skiftet efter hans død ser det ud til, at det er gået bedre. Han skylder kun skat for indeværende år og der er værdier for 148 slettedalere. Når gælden var betalt, var der 35 slettedalere tilbage til deling.
Sammen med de nærligende gårde, som ligger i noget der hedder Vystby, benævnes de på et tidspunkt som Hundelortegårde. På bornholmsk betyder 'Enj Vyst' en lille hund, og Hundelortegård betyder 'enj sjitta gaard' altså en dårlig gård, antagelig på grund af gårdenes dårlige jord.
Jep og Kønike fik seks børn:

1680 Elene († 1703) - 1684 Jacob - 1686 Kirsten - 1688 Margrethe - 1690 Anna - 1691 Anniche († 1706).

Efter Kiøniches død giftede Jep sig kort efter med den knap 30 år yngre Berete Ibsdatter (1680-1752).
Jep og Berete fik syv børn:

1705 Jørgen - 1707 Birthe - 1710 Ellen - 1712 Jep - 1713 Ane (døde samme år) - 1715 Jens (døde samme år) - 1716 Jens.

Den 9. september 1698 underskrev Peder skødet på 47. selvejergård - Spanneregård - i Rutsker sogn på Bornholm til overtagelse til midfaste 1699 (19. marts). Han købte gården af Jørgen Hansen for 100 slettedalere, desuden skulle Jørgen Hansen have lidt sædejord og eng i udkanten af gårdens marker. De 100 slettedalere skulle betales til De fattiges hospital i Rønne, som havde pant i gården. Peder og Birgithe var udbyggere i Olsker sogn. De havde et hus med lidt jord på 12. selvejergård - Hullegårds - strandmark. Det havde været hans forældres udbyggersted, som han havde arvet.Desuden havden han iflg Nørre Herreds tingbog, hvor Peder optræder som vidne i en sag, også været med til at udføre forskelligt arbejde på Ols kirke. 1712 stævnede fattigforstander Albert Wolfsen Peder for de 100 slettedalere, som han mente ikke var indbetalt. Peder havde godt nok en kvittering fra 1703 fra den forrige fattigforstander, at pengene var betalt. Dog fremgik det ikke af fattighospitalets regnskaber, at pantet var blevet opsagt, så Peder blev dømt til, at de stadig stod i gården. Det ville Peder ikke akseptere, så han appelerede til Landstinget. Her blev sagen behandlet i august 1712 og her blev han frikendt. Peder solgte gården i 1718 til sin yngste søn Jens for 120 slettedalere. Dog måtte Peder nyde og dyrke den halve part så længe han ville og kunne. Derefter måtte sønnen overtage hele gården mod at han sørgede for sin fars forsørgelse. Birgithe døde i 1721.
Peder og Birgithe fik fire børn:

1688 Ellen - 1689 Peder - 1691 Jens - 1698 Maria.

Året efter Birgithes død giftede Peder sig med enken Margrethe Monsdatter (1671-1740). Det ser ud til, at Peder vedblev at drive sin halvpart til sin død i 1735, da flere husdyr indgår som værdier i skiftet efter ham. Dog var værdierne kun på godt 84 slettedalere og gælden på 52 slettedalere, så der var ikke mere end 32 slettedalere tilbage til deling mellem arvingerne.

I marts 1691 fik Hans og Catrine Helvig en datter, som de kaldte Malene. Det er sikkert deres første barn, så de må være gift sidst i 1680'erne. Datteren var svag og skulle være hjemmedøbt, men præsten var taget til Rønne, så det blev ikke gjort indenfor de 8 dage efter fødslen, man skulle have døbt børnene. Så derfor blev Hans stævnet ved Nørre Herreds ting, hvor han måtte forklare sig. Hans fortalte, at han ikke vidste, at det skulle være inden 8 dage og desuden, som han sagde, var han en enfoldig og fattig mand. Om han fik en bøde eller sagen blev frafalden, kan jeg ikke se. Det ser dog ud til, at datteren døde som lille, da den næste datter også kom til at hedde Malene. Hans havde omkring 1690 fæstet 2. vornedegård - Heslegård - i Olsker sogn på Bornholm. Hans og Catrine fik endnu et kendt barn i Olsker, men da kirkebogen først findes fra 1718, vides det ikke om, der har være flere, men er døde inden Hans døde i 1729. Fæstet af Heslegård havde han kun nogle få år, for i 1692/93 nævnes en anden fæster på gården. Et par år senere fæstede Hans 14. vornedegård - Bakkegård - i Nyker sogn. I 1697 kommer der en ny fæster på Bakkegården og Hans og Cathrine flyttede til Rutsker sogn. 19. selvejergård - Hyldegård - i det sogn, var en fæstegård, hvor den sidste fæster døde i 1698 og den næste fæster hedder Hans Hansen. Om det er denne Hans Hansen kan ikke siges, men fæsteren efter kommer til i 1699. Netop det år købte Hans Heslegård i Olsker for 295 slettedalere ved at de 195 slettedalere blev stående som pant i gården. Ud fra skiftene mellem fæsterne passer det med, at det godt kan være Hans og Catrine, der havde fæstet Hyldegård.. Hans beholdt Heslegård til sin død i 1729, hvor den blev overtaget at den yngste søn Hans.
Hans og Cathrine fik fem børn:

1691 Malene († før 1695) - Weidich - 1695 Malene († 1729) - 1697 Lars († 1731) - Poul - 1707 Hans .

Hans, der var født omkring 1679, arvede som yngste søn sædet og adgangen til 1. selvejergård - Store Sursænkegård - i Knudsker sogn på Bornholm efter sin far, der døde i 1705. Gården var vurderet til 300 slettedalere. Han skulle dog til sine 5 søskendes udrede deres arveandele af gården, hvilket blev gjort 2 år senere. Gården hørte til en af de mellemstore gårde og var med fire lenger. Ved Hans' død i 1731 bestod besætningen af 6 heste, 10 køer og en del qvier, kalve, får og grise. Hans var forholdsvis velhavende og kunne udlåne penge. Iflg. skiftet efter ham, var der en tilstående gæld på nogle og 60 slettedaler. Desuden havde de en del sølvsager. Værdierne i boet var på 382 slettedaler og gården blev vurderet til 380 slettedaler. Det blev den yngste søn Knud, der kun var fire år, der arvede sæde- og adgangsrettigheden til gården efter Hans. Dog blev det moren, der fik lov til beholde gården til sin død.
Hans og Seigne fik ni børn:

1706 Jens - 1708 Ellen - 1712 Lars - 1714 Peder - 1716 Anna - 1718 Jeppe - 1721 Kirstine - 1724 Seigne - 1727 Knud.

Efter Hans' død i 1731 arvedes sæde- og adgangsrettet til gården af deres yngste søn, den kun 4 årige Knud. Det blev dog Seigne, der fik lov til at beholde gården til sin død.
I 1740 indbetalte Jens Hansen, Knuds storebror, kendelsespenge (5 rigsdaler i afgift ved overtagelse af ejendom) for ham. Da han kun var 14 år, kan det ikke være fordi han selv overtog gården, men det kan være, at Seigne var død og at det er derfor, der betaltes kendelsespenge på det tidspunkt. Desværre er Seignes død ikke registreret i kirkebøgerne.

Mads var skomager i Rønne i slutningen af 1600-tallet og begyndelsen af 1700-tallet. Var deuden menig soldat i Rønne Borger Kompagni.
Mads og Cathrine fik tre børn:

1677 Mads - Valerius - 1682 Hans (†1755).

Efter den danske afståelse af Bornholm til Sverige i 1658 sendte den svenske kommandant Prinzensköld 350 unge bornholmere til den svenske hær i Nordtyskland. Esper var en af disse unge bornholmere. Han fik kvarter hos en billedskærer i Stettin og lærte her billedskærer håndværket. Samme år kom Bornholm ved et oprør tilbage til Danmark. I 1660 kom Esber så tilbage til Bornholm.
1. april 1666 blev Esper og

I 1667 overtog Esper sine forældres gård - Onsbjerggård - i Klemensker sogn. Han havde den dog kun til 1671, hvorefter de flyttede til Rønne, hvor Esper slog sig ned som stemugger og billedskærer.
I 1680'erne var man begyndt at befæste Rønne ved at bygge volde omkring byen. På den tid boede Esper og Karen i det nuværende Rosengade. I 1688 skriver Esper i sin bibel: "D. 12. Mai 1688 taxeredes vor Huus og Grund, da Fortifikationen skete her ved Rønne efter General-Quartermester-Løjtnantens befaling. D. 18. blev Gaarden ganske i Bund og Grund afbrudt".
Esper og Karen fik fire børn:

Laurids - 1670 Karen - Peder - Morten.

Henrich var skipper og boede i Allinge på Bornholm, hvor han også må være født. Sammen med to andre ejede han et skib ved navn Nordstjernen. Det har sikkert været en jagt, som var meget almindelig på Bornholm. I 1704 strandede han med skibet på den tyske Østersøkyst. Besætningen blev arresteret og sat i forvaring. Først længe efter fik de skibet bragt flot og sejle tilbage til Bornholm. Den 16. oktober året efter forulykkede skibet ud for Allinge og lasten gik tabt og skibet blev slået til vrag mod klipperne. Besætningen blev dog reddet i land. Omkring 1710 døde Henrich. I Hammershus Birks tingbog refereres til et skiftebrev fra den 22. juli 1710.
Henrich og Cecilie fik fire børn:

1698 Christian - Niels - Augustines (†1717) - Hans.

Efter Henrichs død giftede Cecilie sig med konstabel i Alling Peder Hansen. Iflg. Hammershus Birks tingbog var der stor uenighed mellem dem. Der var mange sager for birkeretten om deres uenigheder. Peder en brutal mand, der slog hende og gav hende hverken mad eller brændsel. Også begæring om skilsmisse var i retten, men blev afvist. I 1717 for lod hun så sin mand og tog en del bohave med sig. Hun rejste fra Bornholm en nat, hvor Peder var i tjeneste. Ingen vidste hvorhen hun var rejst.

Mogens overtog 71. selvejergård - Langensgård - i Østermarie sogn på Bornholm efter sin far. Hvornår han overtog den, ved jeg ikke. Faren står i jordebogen i 1658 og 1662 og Mogens står i jordebogen i 1680. Så det må være engang mellem 1662 og 1680, han har overtaget den. Gården havde han til sin død i 1701. Når man ser i skiftet efter Mogens, ser det ud til, at det var en mindre gård. Der var kun to hester, fire kør og 5 stude foruden fire kalve. Der var 10 får og nogle lam. Desuden fire svin og tre søer samt nogle smågrise. I skiftet er ikke nævnt hvor mange bygninger, der hørte til gårde, men der har højst været to udlænger foruden stuehuset.
Det har ikke været så indbringende for Mogens at drive gården, for han har måttet låne penge flere gange. Pengene er især lånt af borgerne i Svaneke. I 1701, da boet bliver opgjort, er der ikke så mange værdier i boet, at der er nok til at betale alle kreditorerne, så derfor sættes de som pant i gården. Det bliver til ialt 163 slettedalere, som nok betyder, at det meste, eller måske det hele af gården var pantsat.
Mogens og Seine fik seks børn:

Boel - 1668 Jeppe († 1688) - 1673 Gundel - 1677 Oluf - 1680 Siegne - 1688 Svend.

Efter Mogens' død i 1701 giftede Seigne sig med Jørgen Hansen, ejer af 70. selvejergård - Duegård - i samme sogn. Det var Seignes yngste søn Svend, der havde adkomst til Langensgård, men da han var kun 13 år, blev det Jørgen Hansen, der drev gården sammen med sin egen gård. Seigne er sikkert flyttet ind på Duegård efter brylluppet. I 1712 overtog så Svend Langensgård.

Ved Rasmus' begravelse i 1738 angives hans alder til 79 år, så han må være født lige omkring 1660. Omkring midten af 1680'erne bliev han og Barbara Henricsdatter.gift. Det ser ud til, at de bosatte sig i Østermarie sogn. Sikkert hos hans forældre på 2. selvejergård - Gastegård - da deres første børn er født i dette sogn. I 1690 døde faren, men nu var Rasmus og Barbara flyttet til det nærliggende Ibsker sogn. Da Rasmus var den yngste søn, kaldet gårddrønten eller jorddrotten, er det ham sæde- og adgangsrettigheden til Gastegård tilkommer. Dog skal han, hvis han vil overtage gården, udbetale sine sødskendes arvelodder af gården. Gården blev af 8 uvildige mænd sat til at have en værdi af 129 slettedaler og 13 skilling. Så Rasmus skulle betale 94 slettedalere til sine tre brødre og tre søstre, hvilket han også gjorde. Gastegård var en af de mindre gårde med kun et par heste og et par køer. I 1709 døde Barbara og i skiftet kan man se, at der nu er fire heste og fem køer.
Niels og Barbara fik syv børn:

1685 Peder - 1688 Trina (Cathrine) - 1692 Margrethe - 1694 Ane (†1694) - 1694 Barbara - 1697 Niels - 1700 Henrich.

22. nov. 1711 blev Niels og

I 1728 mageskiftede Rasmus med Morten Pedersen på 26. selvejergård - Lynggård - i Pedersker sogn til overtagelse til midfaste (17. marts) 1729. Gården blev dengang kalldt Gastegård. Denne gård var noget større end Gastegård i Østermarie sogn, så Rasmus måtte betale yderlige 149 slettedaler. Det ser ikke ud til at Rasmus havde disse penger, for samme år lånte han 70 slettedaler og året efter 140 slettedaler. Gården havde han kun i fem år. Han var nu også blevet omkring 75 år og synes han skulle have noget mindre. Så han solgte gården for 380 slettedaler til udbygger Jens Nielsen på Smålyngen i Pedersker sogn. I stedet for fæstede Rasmus Jens Nielsens udbyggersted, hvor bygningerne bestod af to lenger på hver 15 stolperum. Desuden hørte der fem tønder sædsjord og fire skepper kløvgang til stedet, hvilket var et ret stort udbyggersted, som Rasmus sagde "som til mig i min alderdom kunne Være best tjenlig". Det ser dog ud til, at det blev for meget for Rasmus, for allerede tre år efter fæstede han et meget mindre udbyggersted i Tingsted i Vestermarie sogn. Dette udbyggersted var kun på fire skepper sædsjord og fire skepper kløvgang. Her døde Rasmus året efter..I boet efter Rasmus var der kun godt 32 slettedaler og når gæld og omkostninger var betalt, var der ikke noget tilbage til arvingerne. gI Pedersker sogn blev Rasmus også kaldt Rasmus Gastis efter gården.
Rasmus og Kirsten fik otte børn:

1713 Peder - 1716 Anna - 1718 Sidsele (†1722) - 1674 Kirstine (†1722) - 1723 Sidsele - 1725 Niels - 1728 Jeppe - 1733 Hans (†1734).

Kirstine giftede sig igen i 1741. Hendes nye mand hed Niels Andersen.

Hans' fødsel eller død er ikke fundet i kirkebogen, da den i Vestermarie sogn først findes fra 1728, men i skiftet efter hans sidste kone refereres til hans skifte fra 29. aug. 1694. Iflg. et andet skifte fra 7. maj 1694 efter hans første svigermor, er han nævnt men ikke død.
Hans blev gift med

Hans var ejer af 10. selvejergård - Smørengegård - i Vestermarie sogn på Bornholm. Han overtog gården efter sin far i 1671 og beholdt den til sin død. Desuden erhvervede han også 11. selvejergård , der også hed Smøringegård, i samme sogn. Hvornår han overtog den, vides ikke.
Hans og Kirsten fik seks børn:

1669 Karen - 1670 Peder - Hans - 1674 Maren - 1676 Jørgen - 1680 Giertrud.

Efter Kirstines død i 1685 giftede Hans sig med Pernille Lauridsdatter (†1704).
Hans og Pernille fik tre børn:

1686 Esper - 1688 Johan - 1690 Margrethe.

Michel var ejer af 36. selvejergård - Timannegård - i Ibsker sogn på Bornholm. Iflg. hans skifte fra 1708, ser det ud til, at han har overtaget den i 1668. Der må have været nogen, der har rejst tvivl om hans ejerskab, men i 1679 falder en dom, hvor han bliver tilkendt gården. Han havde gården til sin død i 1708, hvor den blev overtaget af den yngste søn Mads. I 1682 købte Michel af sin svigerfar 2. selvejergård - Dammegård - i Aaker sogn for 140 slettedalere, men blev dog selv siddende på Timannegård, medens svigerforældrene forblev på Dammegård. I 1694 solgte han så igen Dammegård. Det var hans svoger Henrich Espersen Sort, der købte den for 120 slettedalere.
Michel og Ane fik 11 børn:

1671 Cathrine - 1674 Kirstine - 1678 Peder - 1683 Giertrud - 1685 Elisabeth - 1688 Ane - 1690 Margrethe - 1693 Mads (døde året efter) - 1693 Karen (døde året efter) - 1695 Karen († 1702) - 1698 Mads.

Den 8. september 1699 fæstede Mads af Kongen 19. vornedegård - Savskærergård - i Aaker sogn på Bornholm. Samme år købte han en nærliggende vandmølle. Gården fæstede han til sin død. Allerede tre år senere døde Mads kun 36 år gammel.
Selvom gården iflg. skiftet efter Mads ikke ser ud til at være en af de mindre gårde, ser stuehuset ud til ikke at være ret stort. Der var en stue, et stegers, et madkammer, et krobhus og to små kamre. Gårdens bestætning bestod af 8 heste, 7 kør og stude samt 6 stykker ungkvæg. Desuden var 9 får og 10 lam samt 4 grise.
Mads og Marie fik ét børn:

1685 Mogens.

Året efter Mads' død giftede Marie sig med Niels Nielsen, som overtog fæstet af Savskærergård.
Niels og Marie fik seks børn:

1703 Hans - 1706 Mads - 1708 Margrethe - 1711 Ellen - 1713 Niels - 1715 Karen.

Hellis' forældre havde to gårde i Vestermarie sogn, 21. og 22. selvejergård, som begge hed Brændegård. Da faren døde i 1705, var det, som normalt, den yngste søn, Gregers, der havde adkomstretten til gårdene. Gregers Flyttede ind på 22. selvejergård, men det ser ud til, at Hellis blev bestyrer på 21. selvejergård. I 1706 giftede Hellis sig med Birthe Jensdatter fra Nylars. Året efter står der i Aakirkeby kirkebog "6 nov. lyses (kundgøres) for Hellis Pedersen i Vester Marie S. som sidst d. 13. juli har lidt skade af ildebrand". Om det betyder, at han selv er kommet til skade ved en ildebrand, eller om det er økonomisk skade ved en ildebrand, ved jeg ikke. Hvor længe de er blevet på gården, ved jeg ikke, men de er der stadig i 1720 og sikkert også længere. Det er dog flyttet før 1726, hvor der er en anden bestyrer på gården. Hellis flyttede nu til Klemensker sogn som udbygger. Om Birthe flyttede med eller hun på det tidspunkt var død, vides ikke, da kirkebøgerne fra Vestermarie først begynder i 1727 og i Klemensker først fra 1800. Efter Birthes død giftede Hellis sig med enken Kirstine Nielsdatter. Kirstine døde i 1747 og i januar året efter giftede Hellis sig for tredje gang. Denne gang i Rønne med Karen Mogensdatter. I 1756 døde Hellis.
Hellis har sikkert fået flere børn end kun Apollone, men de kendes ikke.
Hellis og Birthe fik ét kendt barn:

1707 Apollone .

Efter Birthes død giftede Hellis sig med enken Kirstine Nielsdatter. Kirstine døde i 1747 og i januar året efter giftede Hellis sig for tredje gang. Denne gang i Rønne med Karen Mogensdatter.

Lars og Christine er sikkert gift i Vestermarie sogn, da hendes mor og stedfar boede i dette sogn. Vielsen må have været omkr. 1701, da deres første barn, som var dødfødt, er født i 1702 (kirkebogen i Vestermarie starter først i 1727).
Lars var møller i Aakirkeby på Bornholm i første halvdel af 1700-tallet. Ved sin død i 1748 sidder han på Søndre Mølle i Aakirkeby.
Lars og Christine fik ét kendt barn:

1703 Michel - 1706 Karen - 1707 Lasse - 1710 Jens - 1711 Didrich (†1721) - 1714 Birthe.

Hans blev født i Aaker sogn på Bornholm, hvor forældrene var udbyggere ved Gadegår eller boede på Gadegård, hvor ejeren var Niels Esbersen Sort, som højst sandsylig er en morbror til Hans. Inden Hans blev gift, flyttede han med forældrene først til Aakirkeby, derefter til Olsker sogn, hvor forældrene købte en gård. Senere videre til Rø sogn, hvor de også købte en gård og til sidst til Vestermarie sogn, hvor de fæstede Bjergegård. Omkring 1690 må han og Judith være blevet gift, da deres første barn er født omkring 1692. Hvor de har boet de første år, vides ikke, men da hverken vielse eller dåb af deres barn findes i kirkebogøgerne, har de nok boet hos hans forældre på Bjergegård i Vestermarie sogn, hvor der ikke findes en kirkebog før 1728. Den 30. juni 1694 købte de 1 selvejergård - Stubbegård - i Aaker sogn på Bornholm for 160 slettedalere. Gården bestod af ladelænger i nord og vest, samt et stuehus. Gården havde Hans til sin død i 1732. I løbet af den tid, hvor Hans ejede gården, foretog han en del forbedringer på den, som det angives i skiftet fra 1703 efter Judith, og gården blev nu vurderet til 180 slettedalere.
Hans og Judith fik fem børn:

1692 Karen - 1695 Mogens (døde året efter) - 1797 Magdalene - 1701 Christen (døde året efter) - 1703 Judith.

12. okt. 1704 blev Hans gift med

1705 Ellen - 1707 Kirsten - 1709 Christen - 1712 Jep - 1714 Esper - 1719 Boel († 1737) - 1723 Christopher.

Efter Hans' død tilfaldt sæde og adgangsrettigheden til deres yngste søn Christopher. Han overtog dog først gården, som nu blev vurderet til 220 slettedaler, efter morens død, da det blev bestemt, at hun kunne blive siddende på gården i sin død.
30. jan. 1733 giftede Cecilie sig med enkemanden Mads Ødbersen (1681-1748), som blev opsidder på gården.

I 1695 købte Hans for 120 slettedalere 31. selvejergård - Elisegård - i Vestermarie sogn på Bornholm. Det var hans forældres gård, han købte. Gården havde han til sin død i 1736. Gården var en middelstor gård, hvor der ved hans død var syv heste, otte køer og noget ungkvæg, får og grise. Gården blev ved Hans' død vurderet til 300 sld.
Hans var først gift med Kirsten Olufsdatter Kofoed. Hvornår de blev gift er uklart, men måske er det sket samtidig med købet af gården. Kirsten døde i 1708. Der var ingen efterlevende børn.
Omkr. 1709 blev Hans og

1710 Jørgen - 1712 Anne Margrethe - 1717 Hans - 1721 Niels - 1726 Anders - 1729 Jens.

Efter Hans' død i 1736 sad Margrethe alene på 31. selvejergård - Elisegård - i Vestermarie sogn på Bornholm. Det var Hans' og Margrethes yngste søn Jens, der iflg. bornholmske arveregler havde adkomsten til gården, men han var ikke mere end 7 år, så moren fik iflg. skiftet efter Hans lov til at sidde på gården til sin død. I 1740 giftede Margrethe sig med Peder Jensen Kjøller og han flyttede indpå gården som opsidder. Margrethe døde i 1756 og det er nok på det tidspunkt, at Jens har overtaget Elisegård.

Mogens Madsen eller Mogens Møller, som han også blev kaldt, blev født omkring 1675. Hvor han er født vides ikke. Han må have giftet sig omrkring 1699, da han får en søn i 1700. Han var blevet gift med den 16 år ældre Gunnel Clemensdatter. Da deres vielse eller sønnens dåb ikke er registreret i nogen kirkebog, vides ikke hvor de har boet og hvad Mogens har lavet de første år. I 1706 står der i Nylars kirkes regnskaber, at han er møller på Blemme mølle i den nordlige del af Nylars sogn på Bornholm. I 1707 døde Gunnel omkring 49 år gammel. Mogens ejede ikke Blemme mølle, da den ikke indgår som en værdi i skiftet efter Gunnel. Skiftet viser, at de har en enkel ko, en kvie og syv får. Værdien i boet er 34 slettedaler og de har en gæld på 18 slettedaler, så det har ikke været rige folk.
Mogens og Gunnel fik ét barn:

1700 Jens.

13. Juni 1707 blev Mogens og

De blev indtil 1720 boende på Blemme Mølle. Den 22. december 1719 købte han for 100 slettedaler den ene af Arnager møllerne. Møllen var en stubmølle. Sikkert den der ligger nærmest Arnager fiskerleje, da der i skiftet efter ham står 'oven Arnager'. Huset ved møllen var et 13 fags hus, hvor der i den ene ende har være en stald. De havde nu en hest, en ko og 8 får. Desuden var der lidt jord til møllen, hvor de såede rug. Da Mogens døde i 1740 angives møllen til en værdi af 204 slettedalere og huset til 34 slettedalere. Værdierne var i alt på 281 slettedaler og gælden på 153 slettedaler.
Mogens og Karen fik seks børn:

1708 Gunnel - 1710 Elisabeth - 1712 Margrethe - 1716 Mads - 1721 Boel - 1727 Ole.

Mads var smed og boede i Nexø på Bornholm.
Mads og Magdalene fik tre børn:

1696 Morten - 1699 Karen - 1703 Kirstine (†1710).

Erich og Margrethe giftede sig omkring 1687, hvor Erich kun var 21 år og Margrethe 19 år. Erich kom fra nabosognet Pedersker sogn på Bornholm, men da alle deres børn er født i Bodilsker sogn, er det nok sandsynligt, at de har boet hos Margrethes forældre på 7. vornedegård - Langedebygård - indtil Erich den 26. januar 1694 af kronen fæstede 12. vornedegård - Vestre Kirkebogård - i samme sogn. Han havde gården til sin død i 1727. Han er dog registreret på gårde fra 1689. Det var ikke en af de store gårde og da han fæstede den, var den i ringe stand. I 1708 var der på gården fire heste og af kvæg ni stykker samt otte får og tre grise. I boopgørelsen efter Margrethe var deres værdier sat til 109 slettedalere og gælden til 64 slettedalere. Erich må have haft det lidt svært, for han havde ansøgt kongen om fritagelse for ægtpenge, som var på 10 rigsdaler.
Erich og Margrethe fik ni børn:

1688 Jens (døde samme år) - 1690 Giertrud - 1693 Karen - 1695 Gundel - 1697 Hans († 1705) - 1700 Margrethe - 1702 Ane - 1704 Niels (døde samme år) - 1706 Boel.

Året efter Margrethes død giftede Erich sig med Elisabeth Pedersdatter Rytter (1685-1756).
Erich og Elisabeth fik syv børn:

1710 Hans - 1713 Margrethe - 1716 Jens - 1719 Joseph - 1721 Anne - 1724 Niels († 1747) - 1727 Kirsten.

Erich og Margrethe er samme aner som nr 1006 og 1007.

Da Jespers far døde i 1694 arvede han 32. selvejergård - Store Munkegård - i Aaker sogn. Jesper var dog kun 17 år, så andre må have bestyret gården for ham, indtil han selv kunne overtage den. Efter farens død giftede moren sig med Anders Terchelsen fra 15. selvejergård - Slusegård - i Pedersker sogn og hun flyttede dertil. Det kunne evt være, at det var Jespers ældre bror Anders, der har bestyret gården, da han i denne periode bor i Aaker sogn og først mellem 1697 og 1701 købte 16. selvejergård - Munkegård - i Pedersker sogn.
20. nov. 1697 blev Jesper og

Det er sikkert først fra 1697, hvor Jesper blev gift, at han har overtaget gården. Jesper beholdt gården indtil Marens død i 1755, hvor han solgte den til deres søn Marcus.
Jesper og Maren fik 11 børn

1698 Kirstine (døde samme år) - 1699 Hans - 1702 Kirstine - 1704 Anders - 1706 Peder - 1709 Karen - 1711 Morten - 1717 Jens († 1731) - 1719 Jesper († 1733) - 1721 Maren - 1723 Marcus.

Jens og Kirsten blev i 1713 trolovet og 3. november samme år gift. I trolovelsesgave (jagave) fik Kirsten to små sølvbægre og en sølvske. Efter vielsen flyttede de ind hos Jens' forældres på 7. selvejergård - Møllegård - i Vestermarie sogn på Bornholm. Da Jens var den yngste søn, var det ham der havde sæde- og adkomstretten til gården efter forældrene. Efterhånden overtog Jens driften af gården, hvor der også var to vandmøller ved Læsåen. Moren og faren er så gået på aftægt. Faren døde som den sidste af forældrene i 1727 og herefter var det Jens, der var ejeren til sin død 47 år gammel 8 år senere. Ved morens død i 1726 så gården ud til at være en forholdsvis lille gård med meget lille besætning. Men nu, næsten 10 år senere, var besætningen blevet meget større. Nu var der 8 heste. Jens har dog også levet at de to møller ved Læsåen. Økonomisk må det været gået tilbage for Jens og Kirsten, for i 1733 måtte de låne 160 slettedalere med pant i gården. Gården blev ved hans død 2 år senere sat til 300 slettedalere og lånet stod stadig som pant i gården.
Jens og Kirsten fik seks børn:

1714 Elisabeth - 1718 Marie - 1720 Hans - 1722 Niels - 1724 Michel - 1728 Mads († 1737).

Efter Jens' død giftede Kirsten sig med Jens Hansen (1706-1770) og han blev opsidder på Møllegård. Det var Kirstens yngste søn Mads, der havde arvet gården, men Kirsten og hendes nye mand måtte sidde på gården indtil hendes død. Mads døde dog før moren, så det blev næstyngste søn, Michel, der overtog den, hvilket skete i 1755. Michel døde dog året efter uden at efterlade sig børn, så det blev den tredje søn Niels, der derefter overtog gården.

Lars var fæster på 7. vornedegård.- Gruppegård - i Pedersker sogn på Bornholm. Det ser ud til, at han har fæstet den engang mellem 1675 og 1680. Fæstet havde han til 1718, hvor det blev overtaget af hans svigersøn Thomas Thomsen Munch. Lars og Karen blev derefter boende på gården, sikkert som aftægtsfolk.
Lars og Karen fik syv børn:

1677 Ødber - Karen - 1685 Morten - 1689 Margrethe - 1691 Dorthe - 1694 Anne (døde samme år) - 1699 Anne.

Omkring 1680 blev Peder gift med Karen Jensdatter. Hun var født omkr. 1654 og døde i 1697. Hvor de har boet de første år efter vielsen er uklart, men højst sandsynlig i Østerlars sogn på Bornholm, hvor Peder i et skifte fra 1684 er registreret. Senere samme år blev han bestyrer på 18. selvejergård - Strandbygård - i samme sogn. Her var han de næste ca. 4 år.
Efter at landsdommer Ancher Anthoni Müller i 1688 havde overtaget Skovsholm med tilhørende gårde i Ibsker sogn på Bornholm, ansattes Peder som bestyrer, sikkert i 1689 som bestyrer af Skovsholm. Skovsholm var en af de større gårde med 14 heste, 13 kør og 8 stude. I 1697 døde Karen 44 år gammel.
Peder og Karen fik fem børn:

1682 Jens - 1684 Boel - 1686 Giertrud - 1688 Rasmus (†1711) - 1694 Kirstine.

6. nov. 1698 blev Peder og

1702 Karen - 1704 Maren - 1706 Margrethe (†1706 - 1706 Anne - 1708 Hans - 1708 Magdalene - 1710 Jeppe - 1712 Margrethe - 1715 Rasmus.

Efter Margrethe død giftede Rasmus sig i Ibsker kirke på Bornholm med Ane Michelsdatter (1692-1754). Peder og Ane blev desuden boende på Skovsholm og først efter 1721 flyttede han og hans tredje kone Anne til Sandegård i Aaker sogn. Peder var gift tre gange og fik 16 børn, hvoraf de 13 overlevede ham. Efter Peders død giftede Anne sig med Hans Pedersen. Det var Peder og hans anden kone Margrethes yngste søn Rasmus, der havde adkomstenretten til gården, men han var dog kun 12 år ved farens død. Gården blev så tilkendt Anne og hendes nye mand i hendes levetid. I 1742 overtog så Rasmus gården og Anne og Hans er sikkert gået på aftægt.
Iflg. skiftet efter Peder ser det ud til, at Sandegård var en trelænget gård med stuehuset i syd og med en længe mod vest og en længe mod nord. Det var en mellemstor gård med 7 heste.
Peder og Anne fik ét børn:

1721 Kirstine.

Hvornår Peder blev født vides ikke med sikkerhed. Ved hans død i 1741 angiver kirkebogen, at han var 60 år, dvs. at han skulle være født i 1681, men om det er en præcis angivelse af alderen eller ej, er uklart.
I 1701 blev han og Christine Kielsdatter gift. Hvis vi går ud fra, at han var 60 år i 1741, var han kun 20 år og hun 28 år. Hun var på det tidspunkt gravid i 7. måned. Så det var måske derfor at han blev gift i så ung en alder. Barnet blev født sidst i december 1701, men døde 15 uger senere i april 1702. De fik endnu et barn et par år efter. Allerede i december 1705 døde Christine 33½ år gammel.
Peder og Kirstine fik to børn:

1701 Boel (døde året efter) - 1703 Giertrud.

23. nov. 1706 blev Peder og

1707 Kirstine - 1709 Maren - 1712 Anna

Mogens bliver en del gange kaldt for Mogens Murer, så det har sikkert været hans beskæftigelse. I svigerfarens skifte fra 1706 er han benævnt murermester. Mogens var gift 2 gange. Hans første kone Karen kendes kun fra Mogens' skifte fra 1714. Hun må være død omkring 1690.
Mogens og Karen fik et barn:

1687 Mads.

25. marts 1691 blev Mogens og

Efter at de var blevet gift, flyttede de ind hos Ellens forældre på 11. selvejergård - Bjergegård - i Pedersker sogn. Da forældrene solgte gården i 1691 og flyttede til 65. selvejergård - Egeskovgård - i Aaker sogn, flyttede Mogens og Ellen med. Den 2. maj 1711 underskrev Mogens skødet på 2. selvejergård - Kællingeby - i Pedersker sogn og flyttede dertil. Det ser ikke ud til, at det er gået så godt, for året efter måtte han låne 80 slettedalere mod pant i gården. Kællingeby var en mindre går for i Mogens' skifte fra 1714 er der kun nævnt 4 heste. Der var 4 køer og 2 stude. Af svin var der 7 og af får 8 stykker samt 5 lam. Gården beholdt Mogens til sin død i 1714.
Mogens og Ellen fik otte børn:

1691 Karen - 1694 Hans - 1695 Kirstine - 1698 Oluf - 1703 Ingeborg (†1710) - 1705 Magdalene - 1707 Michel - 1709 Niels.

Efter Mogens' død giftede Ellen sig med Jens Herlufsen (1686-1749). Det var Mogens og Ellens otte årige søn Niels, der havde adlomstretten til gården, men Ellen fik lov til at sidde på den til sin død. Jens blev så opsidder. Da Ellen i 1743 døde, var det Niels, der overtog gården, men Jens købte den af ham.

Anders og Boel må være blevet gift i begyndelsen af 1680'erne, da deres første barn er født ca 1685. Omkring 1695 forpagtede Anders 16. selvejergård - Bolbygård - i Klemensker sogn på Bornholm af ritmester Westervalt. I december 1698 købte Anders 17. selvejergård - Bækkegård - i samme sogn til overtagelse midfaste (21.marts) 1700. Gården købte han for 127 slettedalere. Da ejeren, Anders Gregersen, skulle have 'lovbudt slægt og byrd' gården, stævnede Anders familien på Nørre Herreds ting i 1700 og tilbød, at de kunne overtage gården til samme pris, som han havde betalt. Dette var der dog ingen, der ville, så Anders beholdt gården. Da Anders overtog Bækkegård, hed den Torbenegård efter en tidligere ejer, Torben Olsen, men skiftede herefter til Bækkegård efter Anders' slægtsnavn Bech. Anders og Boel blev dog boende på Bolbygård og lod Bækkegård forpagte/bestyre af Henrich Aredsen. I 1701 blev Henrich Aredsen opsagt til fraflytning inden midfaste (26. marts) 1702. Om Anders og Boel derefter er flyttet til Bækkegård vides ikke, men samme år blev han opsagt fra Bolbygård til fraflytning senest medfaste (18. marts) 1703. Anders havde Bækkegård til sin død i 1706, Hvorefter Boel overtog retten til gården så længe hun levede og først derefter kunne et af børnene overtaget den. Boel har nok giftet sig igen, men da kirkebogen fra Klemensker ikke findes før 1800, vides det ikke.
I 1706 bestod gården af to længer. En stuelænge på 15 stolperum, hvoraf der i den ene ende var lade på seks stolperum og derefter var der sterhus (stegers) stue og krobhus (senge- og opbevaringsrum) på 5 stolperum, hvoraf de 2 stolperum stue var et gl. bulhus bygning, og til sidst 4 stolperum lade. Nord for denne længe lå et ladehus på 7 stolperum. Det var en forholdsvis nybygget lade, som Anders havde bygget. Imellem disse bygninger var der stengærder. Desuden var der ved husene indgærdet kålhave. Hvad jorden angik var der byg og rug jord til 14 tønder, havre jord til 40 tønder og engareal til 15 læs hø. Det hele blev vurderet til 177 slettedalere.
Anders og Boel fik seks børn:

Hans - 1687 Jens - 1691 Axel - 1692 Peder - 1698 Ingeborg - 1700 Haagen.

Ved Anders' død i 1706 må Boel højst have været sidst i 40'erne, da deres sidste barn var født ca 1700. Det sidste barn, Haagen, arvede som yngste søn, gården, men da han jo ikke var mere end 6 år ved farens død, fik moren ret til at beholde gården til sin død. Det kan være sket i 1728, da Haagen giftede sig eller også er hun gået på aftægt og Haagen har overtaget gården. Først i 1736 betaler Haagen kendelsespenge (afgift ved køb af ejendom), så der er måske først da, at Boel er død og han bliver ejer af gården. Det kan tænkes, at Boel efter Anders' død har giftet sig igen, men kirkebogen fra Klemensker sogn begynder først i år 1800, så det ikke muligt at sige noget om det. Boel kan være død i 1728, da det var normalt, at enken kunne blive siddende på gården indtil sin død, hvorefter arvingen kunne overtage den.

Jens var ejer af 6. selvejergård - Øster Skovgård - eller Egeby, som den dengang blev kaldt, i Aaker sogn på Bornholm. Jens må have overtaget gården efter sin far, der døde i 1654. Han har dog ikke overtaget den med det samme, for i jordebogsregnskaberne op til 1677 er det stadig faren, der står som ejer. Det kunne se ud til, at hans mor drev gården videre til sin død i 1676. Først fra 1681 er det en Laurids Jensen, der er nævnt i jordebogsregnskabet, men da Jens i 1678 låner 120 slettedalere med pant i gården, må han på det tidspunkt have overtaget gården, så hvad grunden til, at Laurids Jensen står i jordebogen, ved jeg ikke. I 1716 ser det ud til, at Jens går på aftægt og Peder Henrichsen Sort, gift med hans ældste datter, flytter ind og bestyrede gården for ham.
Iflg. skiftet efter Elisabeth ser gården ud til at være trelænged. Til gården hørte også en lille vandmølle, en såkaldt vandplaske mølle.
Jens og Elsebet fik otte børn:

1667 Jeppe (†før 1689) - 1669 Jørgen - 1672 Anders - 1675 Brigitte - Mads - 1685 Elisbye - 1689 Jeppe - 1695 Hans.

Erich og Margrethe giftede sig omkring 1687, hvor Erich kun var 21 år og Margrethe 19 år. Erich kom fra nabosognet Pedersker sogn på Bornholm, men da alle deres børn er født i Bodilsker sogn, er det nok sandsynligt, at de har boet hos Margrethes forældre på 7. vornedegård - Langedebygård - indtil Erich den 26. januar 1694 af kronen fæstede 12. vornedegård - Vestre Kirkebogård - i samme sogn. Han havde gården til sin død i 1727. Det var ikke en af de store gårde og da han fæstede den, var den i ringe stand. I 1708 var der på gården fire heste og af kvæg ni stykker samt otte får og tre grise. I boopgørelsen efter Margrethe var deres værdier sat til 109 slettedalere og gælden til 64 slettedalere. Erich må have haft det lidt svært, for han havde ansøgt kongen om fritagelse for ægtpenge, som var på 10 rigsdaler.
Erich og Margrethe fik ni børn:

1688 Jens (døde samme år) - 1690 Giertrud - 1693 Karen - 1695 Gundel - 1697 Hans († 1705) - 1700 Margrethe - 1702 Ane - 1704 Niels (døde samme år) - 1706 Boel.

Året efter Margrethes død giftede Erich sig med Elisabeth Pedersdatter Rytter (1685-1756).
Erich og Elisabeth fik syv børn:

1710 Hans - 1713 Margrethe - 1716 Jens - 1719 Joseph - 1721 Anne - 1724 Niels († 1747) - 1727 Kirsten.

Erich og Margrethe er samme aner som nr 950 og 951.

Esper var udbygger i Østerlars sogn.
Esper og Kirstine fik fire børn:

1700 Hans - 1703 Hans - 1706 Jens - 1710 Mads -

Samme år som Kirstine døde giftede Esper sig med Giertrud Henrichsdatter (1690-1763).
Esper og Giertrud fik ét barn:

1733 Henrich.

De var udbyggere i Østermarie sogn.
Lasse og Kirsten fik seks børn:

1706 Mogens - 1708 Inger - 1709 Else - 1710 Giertrud - 1711 Lisbeth - 1713 Esber.

Efter Lasses død i 1749 flyttede Kirstine til Nexø. Et par af hendes døtre var gift og boede i Nexø, så hun har nok flyttet på aftægt hos en af dem.

Ellen var først gift med Per Adsersen (1665-1705). De bosatte sig som udbyggere i Pedersker sogn. Flyttede sidst i 1680'erne til Grødby i Aaker sogn, men flyttede nogle år efter til Nyby sydøst for Aakirkeby.
Per og Ellen fik syv børn:

1689 Margrethe (døde samme år) - 1690 Jens - 1692 Michel - 1695 Ane (døde samme år) - 1698 Mons - 1701 Adser - 1703 Lars

Niels var udbygger på Smålyngen ved Brandsgård i Aaker sogn på Bornholm. Huset var på 11 stolperum, hvor der sikkert har være lidt stald og lade i den ene ende. Jorden var på 3 tønder sædejord og 2 tønder kløvgang. Det har ikke gået så godt for Niels for I 1737 måtte han pantsætte huset for 37 rigsdaler og lånte desuden 13 rigsdaler. Ved hans død 4 år senere, var huset blevet vurdret til under de 50 rigsdaler og da huset var det eneste af værdi efter Niels, blev der ikke noget tilbage til arvingerne. Svigersønnen Anders Jensen, gift med Bodil, overtog derefter huset og gælden.
Niels og Ellen fik to børn:

1708 Boel - 1711 Margrethe.

Året efter Ellens død giftede Niels sig med Hanna Rasmusdatter (1669-1744).

Anders blev gift med

Anders var bonde i bygden Brunsmoo i Augerum sogn i Blekinge. Han står i mandtalsliste fra 1659 og til og med 1703. Desuden også i jordebøgerne fra 1686. Omkr. 1700 ser det ud til, at han og Bengta er gået på aftægt og har overladt gården til sønnerne Jon og Per. Anders og Bengta har sikkert fået flere børn end de to nævne sønner, men de kendes ikke.

Per - Jon.

Sven blev gift med

Sven overtog i 1691 en ejendom i bygden Mølletorp i Augerum sogn i Blekinge. Det kunne se ud til, at Sven kan have været gift to gange, da de ældste børn er født før 1695, hvor kirkebogen begynder, og de sidst to er født henholdsvis 1703 og 1706, så der er en hul på minds 8 år mellem de to grupper. Der findes dog ikke noget i kirkebogen om at hans kone er begravet, men det kan være sket før 1695. Ejendommen i Mølletorp havde Sven til sin død i 1710. Netop i 1710 og 1711 udbrød en pest i Blekinge og der døde omkring 340 mennesker i Augerum sogn i disse to år. Pesten var på sit højeste i slutningen af 1710 og begyndelsen af 1711. Sven og hans kone Ingeborg samt to af deres børn blev sidst på året 1710 smittet af pesten og døde af den. De blev alle begravet samme dag. Tilbage var kun datteren Elsa på 16 år.
Sven og hans første kone fik to børn:

Nils (†1710) - 1694 ELsa .

1703 Karin (†1710) - 1706 Hans (†1706).

Jacob blev gift med

På 2. selvejergård - Grammegård - i Poulsker sogn på Bornholm hedder ejeren i 1617 Jacob Schoumager. Denne Jacob er sikkert faren til Simon, Jørgen og Jacob Jacobsen Gram, hvor Simon og Jørgen i mindten af århundredet sidder på både 1. og 2. selvejergård. Jacob har overtaget gården efter 1598, da der iflg. jordebogen er en anden ejer. Jocob døde før 1624, for det år er det hans kone, Karen, der i jordebogen er nævnt på gården.
Jacob og Karen fik tre kendte børn:

1640 Simon - 1651 Jørgen - 1653 Jacob.

I jordebogen fra 1646 er det stadig Karen, der er nævnt, men i 1658 er det Jørgen.

Jens blev gift med

Jens er nævnt på 13. selvejergård - Pilegård - i Poulsker sogn på Bornholm for første gang i skattemandtallet for 1631. I 1638 står han under nabogården 12. selvejergård - Lille Vibegård. På Pilegård nævnes Peder Nielsen, som så kan have været fæster/forpagter, for i 1646 er Jens igen tilbage på Pilegård. I midten af 1660'erne nævnes Jens på begge gårde. Lille Vibegård var på et tidspunkt øde. dvs. uden bygninger. I jordebogen fra 1658 står, at gården er pantsat til Hillebrands arviger i København. Også iflg. jordenogen fra 1674 hører den til de pantsatte gårde. Jens døde i begyndelsen af 1680'erne. Han står i jordebogen fra 1680, men ved sønnen Jens' død i 1685 er det ham, der sidder på gården.
Jens og Benthe har et kendt barn:

Jens .

I 1647 overtog Oluf 25. selvejergård - Hintzegård - i Bodilsker sogn på Bornholm efter sin far. Han havde gården til 1678. Om han er død det år eller er gået på aftægt, vides ikke. De sidste år Oluf havde gården, gik det ikke særlige godt. I første halvdel af 1670'erne var der en del misvækst.
Aaker degnen Rasmus Ravn skriver for året 1671 bl.a. følgende:
For dette arme ringe land (Bornholm) var en bedrøvelig tid, hunger og elendighed fast for alle folk, den ene kunne ej hjælpe den anden. Rejste da fra landet (Bornholm) til Tyskalnd og Danmark udi Smålandene nogle hundrede mennesker, at de deres arme levned ydermere kunne friste; fandtes imidlertid nogle mennesker døde på marken af hunger, svalt og frost, såsom d. 23. marts en dreng på Nykirke kirkegård, og d. 7 april en mand udi Bolsker sogn på Alvejen. Heste, hopper, øxen, køer, ja kvæget mestendels fast for hver mand alle bortdøde, så det udi sandhed må siges, at måske aldrig her på landet haver været så stor elendig tilstand som nu. Her er intet at æde og drikke, her er intet at så udi jorden.
For at klare sig, måtte Oluf pantsætte gården til Morten Mortensen på en nabogård for 120 slettedalere. I 1678 overtog sønnen Laurids gården.
Oluf fik to kendte børn:

Birgithe - Laurids.

Hans' forældre eller fødested kendes ikke. Da der også er en Lau-slægt i Sønderjylland, er det ikke usandsynligt, at familien stammer fra Tyskland og kom sammen med lübeckerne, der hærgede Bornholm ved plyndringstogt i 1510 og kom igen i 1522 og indtog Hammershus. Frederik d. I, konge af Danmark 1523-1533, bortforlenede Bornholm til Lübeck på 50 år fra 1525 til 1575, men han beholdt dog overhøjheden og øen, så han kunne holde en dommer og en foged.
Hans' død må være omkr. 1647, da hans enke giftede sig i jan. 1648.
1635 blev Hans og

Karens død skylde sikkert pesten, der hærgede Bornholm fra august 1653 til december 1654. I Aaker sogn døde 557 mennesker af pesten.
Hans ejede Lauegård i Aaker sogn på Bornholm fra 1620 til sin død, som må være i 1647. Hans og Karen har ikke boet på gården, men boede i Aakirkeby. Louegård var beboet/forpagtet af Jens Brand.
Hans og Karen fik to børn:

1637 Peder - 1640 Hans.

I jan. 1648 giftede Karen sig med Jep Aristsen (samme som ane 3722). Jep var fæster på Kannikegård i Aaker sogn.
Jep og Karen fik tre børn:

1650 Poul († 1654) - 1651 Christine (døde samme år) - 1653 Mons († 1659).

1642 Bente (†1690)

Hans var fæster på 11. vornedegård - Stensebygård - i Bodilsker sogn fra før 1662, hvor han med sikkerhed er nævnt i jordebogen på denne gård. Fæstet havde han til sin død i 1691. Omkring 1670 fæstede han også 1. vornedegård - Kåsegård - i Poulsker sogn. Dette fæste havde han også til sin død i 1691. Hans havde desuden en vejrmølle, som lå ved Rispebjerg samt et lille hus i Nexø. Desuden havde han på et tidspunkt købt 34. selvejergård - Lauegård - i Aaker sogn, som han i 1680 solgte til sin svigersøn Hans Lou. Kort før sin død flyttede han tilbage til Stensebygård i Bodilsker sogn. Her døde han kort efter. I skiftet efter ham var der kun værdier for godt 8 rigsdaler, mens gælden var på godt 20 rigsdaler. Fra før 1676 til sin død i 1691 var Hans Sandemand i Poulsker sogn. Hans blev begravet i Poulsker sogn.
Da hans første kone, Ellen, døde 7 år tidligere blev værdierne iflg. skiftet opgjort til 789 slettedalere. Gælden var på 433 slettedalere, så tilbage til deling mellem arvingerne var der 356 heraf fik Hans værdier for 175 slettedaler. Gården må da have været en af de større gårde i sognet. Besætningen var på tidspunkt på 8 heste og 3 føl, 14 køer og 15 kvier og kalve, 7 stude, 14 søer og grise samt får, lam og gæs.
Hans og Elne fik to børn:

Christine - Boel.

I 1688 giftede Hans sig med Seigne Hansdatter (1664-1727).
Hans og Seigne fik et barn:

1689 Ellen.

Jens var ejer af 57. selvejergård - Bækkeskov - i Aaker sogn på Bornholm. Han overtog den i 1646. Jens havde gården til omkring 1680, hvor det var sønnen Jørgern, der overtog den. Jens er så gået på aftægt på gården. Hvornår Jens er død, vides ikke, da han ikke er nævnt i kirkebogen for Aaker. Dog mangler årene 1684-1687, så det er måske i et af de år, han er død. I jordebogsregnskabet fra 1674 over øde og pantsatte gårder er Bækkeskov nævnt, så Jens må have pantsat gården. Jens har sikkert haft flere børn end Jørgen, men de kendes ikke.
Jens fik ét kendt barn:

1651 Jørgen .

1656 Ane - 1661 Hans.

Mads købte i 1642 for 140 slettedalere 67. selvejergård - Rangebygård - i Østermarie sogn på Bornholm. Gården havde tilhørt Ole Monsen, borger i Svaneke. Umiddelbart ser det ikke ud til, at han har boet der fra 1642. I jordebøgerne fra 1617 og 1624 hedder bonden Rasmus Hansen. Mads købte også gården af borger i Svaneke Ole Monsen. Så det ser ud til, at gården har være fæstet ud til Rasmus Hansen. Mads må være død i 1676 da der i Bornholms Landstings justitsprotokol står under 6. september 1676 flg. "Eftter Madz Esbersen i samme sogn [Østermarie Sogn] skal holdes skiftte Mandagen nest eftter som er den 11 September". Gården blev efter ham overtaget af hans yngste søn Esber, der havde den til sin død i 1711.
Mads fik fem børn:

1640 Inger - 1641 Esber - Sidsele - 1654 Christine - Ellen..

Gunnar var bonde på gården Svindland i Sokndal sogn.
Gunnar og Stenvor fik seks børn:

1649 Omund - Margrethe - Aase - Anne - Tora - Gunhild.

Lars og Ingrid boede på gården Øvre Barstad i Sokndal sogn.
Las og Ingrid fik ni børn:

1624 Omund - 1634 Sivert - Kristian - Berit - 1651 Elef - Ingeborg - Karen - Kirstine - Gunhild.

Sigbjørn blev født på gården Øvre Løsås i Sokndal sogn. Denne gård overtog han efter sin far.
Sigbjørn blev gift med

Torstein

Jørgen fæstede fra omkring 1680 1. vornedegård - Frigård - i Rutsker på Bornholm. Gården var fæstegård under Kronen, som i 1672 havde givet den senere tolder Mads Olsen fæstet med frihed for landgilde. Efter Mads Olsens død tilfaldt gården igen Kongen, hvoefter Jørgen fæstede den og havde den til sin død i 1684.
Jørgen og hans første kone fik et kendt barn:

1651 Jep.

Efter sin første kones død giftede Jørgen sig med Kirstine.
Jørgen og Kirstine fik 10 børn:

1658 Anders - 1661 Hans - 1663 Margrethe - 1664 Ellen - 1668 Peder († 1680) - 1669 Karen - 1672 Kirstine - 1675 Oluf - 1678 Lasse.

Efter Jørgens død i 1684 overtog Kirstine fæstet af gården. Arvingerne efter Mads Olsen gjorde dog krav på rettet til gården. Der blev anlagt sag om denne ret. I 1693 faldt dommen dog ud til Kirstines fordel, så hun fik lov til at beholde fæstet. Dog var der tvist om hvem, der havde retten til landgildet. Den 2. maj 1694 bestemte retten, at det var Kongen, som skulle have landgildet. Kirstine havde fæstet til sin død i 1697.

Da Hans' og Ellens første barn er født omkring 1656, er de sikkert blevet gift omkring 1655, hvor Hans har været omkring 25 år. Hun må være død omkring 1660, måske ved deres andet barns fødsel i 1660.
Hans og Ellen fik to børn:

1656 Kønike - 1660 Karen.

Hans giftede sig derefter med Ursula Christoffersdatter, uden tvivl samtidig med, at han flytter ind på 2. vornedegård - Dalegård - i Rutsker sogn på Bornholm. Gården var af lensmand Ebbe Ulfeldt, iflg. M.K.Zahrtmann, givet i fæste til Ursulas far hofjægermester Christoffer Meisner. I 1672 gav Christian d. 5 ½ afgiftsfrihed for gårdens skatter i deres levetid. I januar 1700 overlod Hans på grund af skrøbelighed fæstet til sin svigersøn Esper Mogensen.
Hans og Ursula fik tre børn:

1663 Anne - 1664 Ellen - 1666 Giertrud.

Den 28. november 1642 underskrev Aages far skødet på et hus på 12. selvejergård - Hollegård - strandmark i Olsker sogn på Bornholm. Huset var på 10 fag, hvoraf de tre mod øst og de to mod vest var lade rum. Til huset hørte også 3 tønder byg jord og 2 tønder havre jord. I 1654 døde faren og jord og hus og andre værdier blev delt mellem arvingerne.
Hans blev gift med

Det ser ud til, at Aage fik adkomsten til hus og jord, da det er ham, der bliver boende. Der hørte også nogle få husdyr til ejendommen. I skiftet efter Aage nævnes to heste, to køer og et får. Ved Aages død i 1684 blev værdierne opgjort til 55 slettedalere og gæld m.m. til 41 slettedalere, så der var kun 14 slettedalere til deling mellem arvingerne. Det blev den yngste søn, Peder, der arvede huset, da faren skyldte han en del penge. Jorden blev tildelt skifteforvalteren og skifteskreivere som betaling for skiftet, men Peder betalte dem det skyldige beløb, så han overtog også jorden. I skiftet blev indført, at Moren skulle have lov til at blive boende så længe hun levede.
Aage og Elne fir tre bårn børn:

Niels - 1658 Peder - 1661 Kirstine.

Hans var fæster på 5. vornedegård - Store Myregård - i Olsker sogn på Bornholm. Gården var fæstegård under kongen. Hvornår han fæstede den, er jeg ikke klar over, men han havde den til sin død i 1681. Iflg. skiftet efter Hans, ser det ud til, at det var en større gård. Besætningen bestod af 12 køer og kvier, 4 stude, 9 heste, 11 grise, 3 tyre og 26 får og lam. Efter Hans' død giftede Marta sig med Lars Jensen, som overtog fæstet. I 1701 blev gården vurderet og her står, at gården var på tre længer. Hvoraf stuehuset var på 12 stolperum, den ene længe på 13 stolperum og den anden på 16 stolperum. Desuden fandtes nogle småhuse ved gården.
Hans og Martha fik otte børn:

Poul - Bodil - Anne - 1661 Hans - 1666 Seigne - 1669 Anders - 1672 Martha - 1675 Sophie Elisabeth.

Efter Hans' død i 1681 giftede Martha sig med Lars Jensen, der kom fra Vestermarie sogn. Han overtog omkring 1681 fæstet af Store Myregård. Lars havde fæstet til 1726, da det blev overtaget af hans brorsøn Jakob Pedersen. Til sammenligning med besætningen ved Hans Andersen død i 1681, var den nu blevet noget mindre. Der var kun 5 heste, hvoraf den ene var gammel og værdiløs, imod Hans Andersens 9 heste. Der var desuden 6 køer og en stud, 14 får og 4 svin. Lars havde dog udvidet gården med en vandmølle. Så det var måske mere den, han levede af. Ved overtagelse af fæstet lovede Jakob Pedersen, at Lars kunne blive boende på aftægt på gården. Lars døde i 1729.
Da Martha døde i 1726 angav præsten hendes alder til 116 år, dvs. at hun var født i 1610. Hendes sidste barn bliver født i 1675, hvor hun så må have været 65 år, hvilket ikke kan passe. Det vil passe bedre, hvis hun var født en gang i 1630'erne.

Hans Jensen var ejer af 1. selvejergård - Store Sursænkegård - i Knudsker sogn på Bornholm. Gården overtog han i 1662. Han havde den til sin død i 1705, hvor den overgik til den yngste søn, Hans. Foruden Store Sursænkegård ejede Hans også 30. selvejergård - Jydegård - i samme sogn. Den gård havde han fået tilkendt ved en tolvsamfrende dom dateret 12 juli 1677. Gården var hans fødegård. Hans var også kirkeværge ved Knudsker kirke. I skiftet efter Hans er Store Sursænkegård vurderet til 300 slettedalere og Jydegård til 200 skettedakere.
Ud fra samme skifte kan man se, at Sursænkegård var en firelænged gård med stuehuset mod nord og med ladebygninger mod vest og syd. Mod øst må så stalden have ligget selvom den ikke er nævnt.
Foruden at beskæftige sig med landbrug, var Hans også drejer og bliver også kaldt Hans Drejer.
Hans og Ellene fik ni børn:

Jens - Anders - Laurids - 1675 Ericb († før 1685) - 1677 Karen - 1679 Hans - 1683 Seigne - 1685 Erich (†1695) - 1687 Jeppe (†1694).

Kirstine var først gift med Peder Andersen. Peder var Ejer af 23. selvejergård - Lauegård - i Bodilsker sogn på Bornholm.
Peder A. og Kirstine fik tre børn:

1672 Anne - 1675 Margrethe - 1679 Dorthe.

Det var Kirstines og hendes første mand, Peder Andersens, ældste datter Anne, der som den ældste datter, når der ikke var drengebørn, havde sæde- og adkomstretten til gården. Hun var dog kun omkring de 10 år gammel da faren døde. Som det var normalt, kunne enken blive siddende på gården til sin død. Peder blev derfor opsidder på gården. Iflg. skiftet efter Kierstine var gården på fire længer med stuehuset i nord. Gården blev i 1720 vurderet til 380 slettedalere. I 1701 overtog Peder dog gården ved at mageskifte med Jep Nielsen, som i 1696 var blevet gift med Anne. Jep Nielsen fik 22. slg. - Rågeskovgård - i Ibsker sogn. Hvordan det hænger sammen, om Peder ejede eller havde pant i Rågeskovgård, ved jeg ikke. I 1720 bekræftede de andre børn, der havde arv i Lauegård, at gården nu allene var Peder Hansens. Peder må have været ret velhavende eller gården har givet et godt afkast, for han har haft mulighed for helt fra før 1700 til sin død i 1734 at udlåne en hel del penge til mange forskellige i både Nexø, Ibsker, Poulsker og Bodilsker sogne. Iflg. en opgørelse af skifterne, har han udlånt næsten 1700 slettedalere. Pengene var udlånt med pant for større beløb i gårde, i Poulsker sogn er det Stavnsgård og Store Kirkebogård, i Ibsker sogn er det Ryttergård, Klinteby og Bertelegård, i Bodilsker sogn er det Nordre Bjergegård, Søndre Slamregård, Langedeby, Store Engegård og Stensebygård. Desuden udlånte han en del penge til borgere i Nexø med pant i jord i byvangen. Peder kunne både skrive og regne og førte en regnskabsbog over alle sine udlån. Ved Peders død i 1734 blev værdierne opgjort til 2006 slettedalere. I 1729 solgte Peder gården til sin søn Hans for 300 slettedalere, men han skulle først overtage den ved Peder død og de 300 slettedalere skulle indgå i boet som et aktiv.
Peder H. og Kirstine fik seks børn:

Seigne - 1686 Kirstine - 1689 Hans - 1692 Peder (†1692) - 1694 Giertrud - 1698 Anne.

Mads eller Matz var skomager og bosat i Rønne på Bornholm. I Bornholms Milits registrering fra 1678 findes i Rønne Søndre Kvarter en Matz Matzen Schomager. I samme liste findes under Unge Karle en læredreng Matz Schomagers. Læredrengen må være den Mads Madsen, som dør før 1722, da det ikke kan være den næste Mads Madsen i rækkefølgen, da han først bliver født omkring 1677 og dør i 1745.
I 1698 står der i Rønne kirkes klokke regnskab: For Liig Begraffuelser: "dend 27 Juny, betalt Matz Madzen Schoemager for hans moders liig, Kloche penge. . . 1 Dr." Det må være denne Mads Madsens kone. Desværre er der ikke nævnt et navn.
Mads fik ét kendt barn:

Mads.

I jordebogen 1662 fra Rønne er nævnt en Valerius Jørch. Han er højst sandsynlig far til Cathrine. Et af Cathrines og Mads' børn får navnet Valerius og kan være opkaldt efter morfaren, som det var almindeligt at gøre. Ingen af deres børn får navnet Jørch som slægtsnavn, men deres ældste søn Mads' børn får navnet Jørch som slægtsnavn.
Valerius fik ét kendt barn:

Cathrine.

Laurids var ejer af 8. selvejergård - Onsbjerggård - i Klemensker sogn på Bornholm fra 1648 til 1667, hvorefter gården blev overtaget af sønnen Esper.
Laurids fik ét kendt barn:

Esper.

Som tilnavnet angiver, må Niels have være skrædder. Han har ved siden af også drevet landbrug, da der i Hammershus Birks tingbog refereres til en gård i Løsebæk syd for Allinge på Bornholm.
Niels og Anne fik fem børn:

Henrich - Mogen - 1656 Kirstine - Knud - Anders.

Ole overtog i 1647 71. selvejergård - Langensgård - i Østermarie sogn på Bornholm efter sin far. Om faren er død eller bare gået på aftægt, ved jeg ikke. Faren nævnes dog i mandtalslisten fra 1650 og i decimantbogen fra 1651, men det kan dog være en fejl, da man mange gange ikke fik ajourført listerne, men bare afskrev fra den forrige. Hvis han levede, må han dog have været ret gammel, da han har haft gården i mere end 50 år. Herefter er det kun Ole, der er nævnt i jordebogsregnskaberne og ham, der betaler landgilden.
Ole fik ét kendt barn:

Mons.

Niels var ejer af 2. selvejergård - Gastegård - i Østermarie sogn på Bornholm fra før 1680 til sin død i 1690, hvor hans yngste søn Rasmus overtog den. Gården ser ud til at være en mindre gård. Af bygninger nævnes i skiftet efter Niels foruden stuehuset kun en lade i nord. Der har måske været endnu en staldlænge til dyrene, hvoraf der ikke var mange. Værdierne efter Niels var der kun for 71 slettedalere og gælden var på 51 slettedalere, så der blev ikke meget tilbage til arvingerne.
Niels og Margrethe fik syv børn:

Jens - 1655 Jep - 1657 Jørgen - 1660 Rasmus - Kirstine - Anne - Boel

Gotfred - 1687 Marie - 1689 Jørgen - 1691 Kirsten.

Jørgen var ejer af 10. selvejergård - Smørengegård - i Vestermarie sogn på Bornholm. Han nævnes på gården første gang i mandtalslisterne fra 1630. Året før er det Jens Rasmussen, så Jørgen må have købt gården i 1630. I 1671 overlod han gården til sin søn Hans og flyttede selv til 11. selvejergård, en nabogård som også hed Smørengegård.
Jørgens kones navn kendes ikke. Heller ikke hvor mange børn, de har fået. Kun sønnen Hans kendes, men der er også mindst en datter. Hendes navn er ikke kendt, men iflg. skiftet efter Hans' kone er der nævnt en svoger til Hans, Niels Jensen.
Jørgen fik ét kendt barn:

Hans - ? datter.

Peder var fra omkring 1620 ejer af 24. selvejergård - Buskegård - i Østermarie sogn på Bornholm. Gården havde han til sin død. Han må være død omkring 1668 for hans kone Christine blev igen gift og omkring 1670 får hun og hendes nye mand en datter.
Peder og Christine fik fem børn:

Kirsten - Jens - Hans - 1658 Cecilie - Giertrud.

Efter Peders død giftede Christine omkring 1670 med Mads Larsen, som flyttede ind hos hende på 24. selvejergård - Buskegaard - i Østermarie sogn på Bornholm. Omkring 1684 blev gården overtaget af hendes søn fra 1. ægteskab. Mads og Kirstine flyttede derefter på aftægt hos deres datter Giertrud på 27. selvejergård - Sandegaard - i Poulsker. Begge døde på Sandegård i 1694 og blev begravet på samme dag.
Mads og Christine fik et barn:

1670 Karen.

Nads fæstede først 1. vornedegård - Lille Myregård - i Aaker sogn på Bornholm. I jordebogen fra 1658 står der som fæster. Hvornår den er fæstet vides ikke. Før Mads hed fæsteren Bendt Pedersen, som var Mads' bror. Han døde under pesten i 1654. Så det kan være fra det år, Mads har fæstet gården.
Som yngste søn var det Mads, der efter sin far havde adkomst til den fædrende gård, 2. selvejergård - Dammegård - i Aaker sogn på Bornholm, når faren døde. Dog fik moren, hvis hun giftede sig igen, ret til at blive på gården indtil sin død, hvorefter arvingen (gårddrønten) kunne overtage den. Mads' far døde i 1653, men hvornår Mads har overtaget gården, er uklart. Første gang han er nævnt på gården er i 1677. Helt op til 1674 er det farens navn, der er nævnt i jordebøgerne, så det kunne tyde på, at moren har siddet på gården indtil da. Gården var pantsat til Malte Juhl på den nærligende Vallensgård. I 1674 var gården stadig pantsat, men sikkert inden 1680 købte Mads gården. I 1682 solgte han den til sin svigersøn Michel Hop fra Timannegård i Ibsker sogn. Michel gav 140 slettedalere for gården. Mads blev dog boende på gården til sin død i 1697. Samme år, som han solgte gården, købte han 4. vornedegård - Sigård - i samme sogn. På den gård flyttede hans nevø Joen Bendtsen ind. 6 år senere solgte han Sigård til sin anden svigersøn Henrich Sort. I 1692 solgte Michel Hop for 120 slettedalere Dammegård til samme Henrich Sort. Ved Mads' død i 1697, da boet skulle gøres op, beklager Henrich Sort sig over, at han har givet 120 slettedalere for gården, for som der står i skiftet: "at hannem suintis at denne 2 gaard var dyre nog Kiøbt, efterdi dend er heel Ringe udi sin tilliggelse og forfalden Paa buigningerne".
Mads og Christine fik fem børn:

1654 Ane - 1656 Peder - 1658 Karen - 1660 Jørgen († 1662) - 1663 Margrethe.

Året efter Christines død giftede Mads sig med Anne Hansdatter (1662-1732).
Mads og Anne fik et børn:

1690 Kirstine.

Oluf overtog i 1667 7. selvejergård - Erlandsgård - i Knudsker sogn på Bornholm efter sin far. Gården var i 1665 blevet pantsat til adelsdamen Regidse Gruppe. De første år har det ikke været muligt for Oluf at indløse pantet, da, som degnen i Aakirkeby, Rasmus Ravn, skriver: "Fra d. 19. Dec. 1669 og indtil Marts' ende 1670 var et forfærdeligt Vintervær med Storm, overflødig Sne, Frost, Kulde, Fygen og Rygen mest hver Dag, saa her var ganske besværligt at rejse ude; døde da nogle Mennesker, som frøs ihjel, og meget Kvæg af Hunger, Frost og Kuld, thi her var intet foder forhånden, o! en jammerlig tilstand" Rasmus Ravn skriver videre: "Her var da hos os en sørgelig Høst, fordi her paa Landet (Bornholm) var ingen Regn falden den ganske Sommer, saa alting var paa Marken borttørket; Høet var ringe, men Kornet fast ringere, ingen mindes saa stor Elendighed." I 1671 var det ikke bedre, her skriver han: "Paa dette Ringe Land (Bornholm) var en bedrøvelig tid, Hunger og Elendighed fast for alle Folk; den Ene kunne ey hjælpe den anden..... Heste, Hopper, Øxen, Køer, ja Kvæget mestendelen fast for hver Mand alle bortdøde, saa det udi Sandhed må siges, at måske aldrig her på Landet har været en saa stor elendig Tilstand som nu. Her er intet at æde eller drikke......." Det må dog være gået bedre for Oluf de følgende år, for i jordebogen fra 1696 står, at det er hans egen gård. Gården solgte Oluf i 1702 til sin ældste søn Erland, hvorefter Oluf gik på aftægt på gården.
Oluf og Lisbeth fik syv børn:

Christine - 1660 Erland - 1663 Mogens - 1666 Mads - 1671 Per - 1676 Karen - 1680 Hans.

Da Terchelds og Margrethes første barn er født omkring 1670, er de sikkert blevet gift sidst i 1660'erne. Margrethes far, Hans Pedersen, var ejer af 1. selvejergård - Engegård - i Nylars sogn på Bornholm, og det er sikkert her, de har boet. Sankt Hans dag 1672 overlod svigerfaren gården til Tercheld. Han beholdt gården til sin død i 1719, hvorefter Margrethe og hans søn Svend, arvede adkomsten til den. I 1684 døde Margrethe kirkebogen først begynder i 1687.
Terchel og Margrethe fik to børn:

1670 Svend - 1674 Marie.

Efter Margrethes døde giftede Terchel sig med Seigne Rasmusdatter (1662-1719), det er sikkert sket allerede i 1685.
Terchel og Seigne fik seks kendte børn:

1689 Peder (†1702) - 1691 Poul (†1706) - 1693 Niels - 1695 Inger (†1702) - 1698 Margrethe (†1702) - 1711 Peder.

Peder overtog 22. selvejergård - Brændegård - i Vestermarie sogn på Bornholm i 1678. Ved farens død i 1686 flyttede Peders bror Jens ind på forældrenes gård, 21. selvejergård - hedder også Brændegård - i samme sogn. Denne gård overtog Peder omkring 1698. Peder og Christine blev dog boende på 22. selvejergård til Peders død i 1706. På 21. selvejergård var det nu Jens' søn Jep, der bestyrede gården. Jens var flyttet til Nylars sogn. Efter Peders død giftede Christine sig med Lars Ludvigsen fra 34. selvejergård - Tornegård - i Nylars sogn.
Peder og Christine fik syv børn:

1679 Hellis - 1681 Jep - 1684 Gregers - 1688 Dorthea - 1690 Apollone - 1691 Anniche - 1700 Mette.

Efter Peders død giftede Christine sig med Lars Ludvigsen fra 34. selvejergård - Tornegård - i Nylars sogn og flyttede dertil.

Jens og Kirstine er blevet gift i midten af 1660'erne, da deres første barn er født ca 1666. Hvor de har boet de første mange år efter vielsen, vides ikke. De kan have boet hos enten hendes eller hans forældre, men ingen af dem kendes. Jens overtog i begyndelsen af 1680'erne 25. selvejergård - Immingsgård - i Nylars sogn på Bornholm. Den forrige ejer var kommet i gæld til amtskriver August Dechner, som senere blev dømt for bedrageri m.m., hvorefter gården overgik til Kongen. Jens overtog så gården mod at betale gælden, som var på 98 slettedaler. I 1692 havde Jens betalt gælden og gården var hans. Da Jens overtog gården, var den med forfaldne eller manglede bygninger (gården var næsten øde, som der står i skiftet efter ham). I de år Jens havde gården forbedrede han den en del. Disse forbedringer blev i 1702 vurderet til 34 slettedalere. Ved hans død var der på gården 7 heste, 12 kør og stude, 14 får og 12 lam og 7 svin. Gården havde han til sin død, hvorefter den blev overtaget af den yngste søn Peder.
Jens og Kirstine fik fem børn:

1666 Joen - 1668 Hanne - 1669 Margrethe - 1678 Birthe - 1681 Peder.

Lasse var fæster på 20. vornedegård - Spidlegård - i Aaker sogn på Bornholm. Gården var fæstegård under kronen. I jordebogen fra 1658 er Lasse nævnt som fæster. Sammen med fæstet hørte også hvervet at være fattigforstander for hospitalet i Aakirkeby. Til dette hverv fik han tildelt 60 rigsdaler og tre tønder mel til underhold af de fattige. I 1655 giftede Lasse sig med Ellen Pedersdatter. Ellen, var ca 13 år ældre end Lasse, så det kunne tyde på, at hun har været enke. Måske enke efter den forgående fæster Rasmus Jensen.
31. maj 1668 blev Lasse og

Rønneskipperen Hans Lauridsen fik, som belønning for sin deltagelse i opstanden mod svenskerne i 1658, tilkendt landgildeafgiten fra gården sålænge han levede. Seks år efter anmodede han kongen om at han måtte flytte ind på gården, men fik afslag, da han kun havde fået tilkendt landgildeafgiten og han ikke måtte sætte den hidtidige fæster, som var Lasse, ud af gården. Lasse havde fæstet til din død i 1673.
Lasse og Karen fik tre børn:

1669 Christine - 1672 Ellen - 1673 Lasse.

Efter Lasses døde giftede Karen sig 20. april 1674 med Mads Hansen (ane nr 1924. Det ser ikke ud til, at han blev opsidder på Spidlegård, da deres børn ikke er født i Aaker sogn. Derimod ser det ud til, at Mads har overtaget 7. selvejergård - Møllegård - i Vestermarie sogn. Han nævnes til denne gård i et skifte fra 1682, men kan have overtaget den tidligere. De havde gården til 1719, hvor deres søn Jens overtog den. Karen og Mads er derefter gået på aftægt på gården.
Mads og Karen fik fire børn:

Michel - Arist - 1688 Jens - 1692 Ide.

Karen er samme ane som nr 1925

Meget kunnne tyde på, at Christen blev født i Vestermarie sogn omkring 1630. Her overtog hans forældre i 1631 47. selvejergård - Bjerget. Den forrige ejer var sandsynligvis Christens farfar.
13. nov. 1659 blev Christen og

De bosatte sig i Aaker sogn, hvor der ved deres første barns fødsel året efter, angives at de kommer fra Gadegård. Gadegård var på det tidspunkt ejet af Niels Esbersen Sort. Det kan være en bror til Judith og de har så boet hos ham. Inden for de næste tre år flyttede de til Aakirkeby, hvor deres næste barn blev født i 1664. Samme år eller året efter købte Christen 29. selvejergård - Lille Hollændergård - i Olsker sogn. Seks år efter nageskiftede Christen sig til 27. selvejergård - Lykkegård - i Rø sogn. Denne gård beholdt de de næste 14 år, hvor den blev solgt og de flyttede til Vestermarie sogn. Her fæstede de 13. vornedegård - I Myreby. Det blev dog ganske kort, de havde dette fæste, for året efter fæstede de 9. vornedegård - Store Bjergegård - i samme sogn. Dette fæste havde de til 1694, hvor de flyttede til Aakirkeby.
Christen og Ellen fik to børn:

1660 Hans - 1664 Esber - 1674 Claus.

Da Niels' far Abrabam Nielsen døde omkring 1649 fik Niels adkomstretten til 31. selvejergård - Elisegård - i Vestermarie sogn på Bornholm. Han overtog den dog ikke med det samme, for umiddelbart ser det ud til, at hans mor giftede sig igen, da det nu fra 1650 og 12 år frem er en Laurids Jørgensen, der står nævnt i jordebøger og skattemandtalslister. Moren må så i 1662 være død eller gået på aftægt, da det nu er Niels, der er nævnt. Det var normalt, at en enke kunne blive siddende på gården til sin død. I jordebogsregnskabet fra 1682 angives under Elisegård, at: "Hans gård er meget ringe saa deraf ej Egtpenge Kand være muligt at Udgifues". I 1684 lejede Niels 50. selvejergård - Kantedamsgård - i samme sogn, hvor de bosatte sig og hvor Anna døde året efter. Elisegård blev derefter udlejet, men allerede få år efter, er det igen familien, der er tilbage på gården.
Niels og Anne fik fem børn:

Abraham - 1661 Laurits - 1665 Karen - 1667 Hans - 1669 Giertrud.

Efter Annes død giftede Niels sig med Inger Larsdatter, der var enke efter Hans Pedersen på 13. selvejergård - Dalbygård - i Rø sogn. Hun flyttede derefter til ham i Vestermarie. I 1691 flyttede de tilbage til Elisegård. Året efter melder jordebogsregnskabet at: "lid Stoer Schade af Misvext, og lenge liget Siug, og er endnu Sengeliggende. Kand icke betale Egtpenge". To år efter står der: "fattig saa at hand ei Kand betalle restanzen, 3 rdl for 1693": I 1695 fæstede Niels så 13. voredegård - I Myreby - i samme sogn og overlod Elisegård til sin søn Abaraham og kort efter solgtes den for 120 slettedalere til sønnen Hans den. Niels og Inger blev boende på I Myregård til hans død i 1715.

5. marts 1686 underskrev Anders' far Mons skødet på 20. selvejergård - Store Krashavegård - i Klemensker sogn på Bornholm. Gården blev købt for 200 slettedalere. Det var ikke faren, der overtog gården, men derimod Anders, der mod afbetaling af de 200 slettedalere overtog den. Hvornår han og Kirstine er blevet gift, vides ikke, men deres første (levende) barn er født omrking 1689, så det var sikkert samtidig med overtagelsen af Store Krashavegård. I 1704 havde Anders betalt de 200 slettedalere tilbage til sin far. 7 år efter købte Anders 19. selvejergård - Hyldegård - i Rutsker sogn for 390 slettedalere. Denne gård overlod han til sin datter Siegne og svigersøn Holger Bidstrup. Da hun døde i 1715, overtog en anden datter, Karen og hendens mand Svend Hansen, gården.
I 1719 døde Kirstine og iflg. skiftet ser det ud til, at det er gået dem godt. Værdierne beløb sig til 1228 slettedalere og gælden til 248 slettedalere. Gården må have været en af de større gårde, for besætningen bestod af 11 heste, 16 køer og 9 stude, 35 får ig 27 lam, 2 søer og 8 grise. Desuden ejede de 5 sølvbægere og 8 sølfskeer alle med initialer og årstal påstemplet. Af tin var der 9 fade og 8 talerkener. Desuden også flere læderbetrukne stole. Anders var dog ikke helt tilfreds med flere af posterne i skiftet. Bl.a. syntes han, at skifteforvalterens salær på 18 slettedalere var alt for meget. Derfor førte han retsager mod øvrigheden helt til Landstinget. De fleste af posterne fik han dog ikke medhold i. I en 8-mands dom fra 1723 blev gården vurderet til 245 slettedalere. Hvad årsagen til denne vurdering, ved jeg ikke, da han beholdt gården til din død.
I 1734 hængte Anders sig. I hans skifte fra 4. juni 1734 står: 'som forleden dag har i vildelse ombragt og hengt sig self i Sanct Clemmeds Kirke Vaabenhus'.I samme skifte kan man se, at det økonomisk var gået tilbage for Anders. Nu var der på gården kun 6 heste, 6 køer og noget ungkvæg, 20 gamle og 20 ugen får. Også hvad sølv og tin angår, var der kun nogle få dele tilbage. Værdierne beløb sig i alt til 647 slettedalere. Da kongen skulle have halvdelen af boet pga. Anders havde begået selvmord, var der ikke så meget tilbage til fordeling til arvingerne. Da to gifte sønner og de fire gifte døtre alle i medgift havde fået omkring 300 slettedalere, var det kun de to yngste ugifte sønner, der arvede. Da først de to ugifte sønner skulle have udbetalt arven efter deres moden og alle kreditorerne og skifte myndighederne havde fået udbetalt deres fordringer, var der ikke mere tilbage til de to sønner. Derfor fik de begge halvdelen af gården, som dog kun blev til 122 slettedalere til hver.
Anders og Kirstine fik ti børn:

1689 Margrethe - Seigne - 1693 Hans (†1719) - 1695 Karen - 1698 Anne Margrethe - 1701 Jens (†1719) - 1702 Mogens - 1706 Peder - 1709 Anders - 1711 Niels.

Niels var ejer af 6. selvejergård - Krampegård - i Pedersker sogn på Bornholm. Han har overtaget den engang mellem 1662 og 1680. Han har gården til 1696, hvor den bliver overtaget af deres yngste søn Lars.
Den 31. juli 1718 står der i Pedersker kirkebog: "Dnica 11 p. Trin: privatim obsolu (privat skrifte) den gamle og svage Niels Peders i Krampegaarden"
Niels' begravelse er ikke fundet i kirkebogen.
Niels og Gunnel fik syv børn:

1661 Anne - 1663 Peder - 1665 Boel - 1666 Erich - 1668 Jens - 1671 Lars - 1674 Giertrud.

Sammer personer som ane nr 2012 og 2013

Hans fæster i 1681 7 vornedegård - Langedebygårde - i Bodilsker sogn på Bornholm. Hans havde gården til sin død i 1695, hvor den fæstedes af Mogens Jørgensen, som var gift med Hans' og Gundels yngste datter Karen. Gården var en såkaldt frivornedegård, dvs. at den ikke var ejet af kongen, men af en privatperson, i dette tilfælde først Herman Bohn i Rønne og senere af hans søn Morten Bohn i Hasle. De var også fritaget for at betale flere forskellige afgifter til Kongen. Hans ejede desuden et par huse i Nexø, hvor det ene blev beboet af deres datter Anne og hendes mand Erland Nielsen.
Hans og Gundel fik tre børn:

Anne - 1668 Margrethe - 1674 Karen.

Samme personer som ane nr 2014 og 2015

Karen var datter på 32. selvejergård - Store Munkegård - i Aaker sogn på Bornholm, og højst sandsynligt blev Hans og Karen boende hos hendes forældre. Karens far døde i 1674 og det er nok fra dette år, de overtog gården.
Hans kaldes også Hans Pedersen Rytter, sikkert fordi han var rytter i militsen og der var andre, der hed Hans Pedersen. Navnet Munch har han fået efter gården.
Hans og Karen fik fem børn:

1672 Peder († 1695) - 1674 Boel (døde samme år) - 1675 Anders - 1677 Jesper - 1682 Marcus.

Efter Hans' død i 1694 giftede Karen sig året efter med Anders Terchelsen (1626-1708) fra 15. selvejergård - Slusegård - i Pedersker sogn og flyttede dertil.

Anders overtog i 1678 efter sin far 20. selvejergård - Dammegård - i Pedersker sogn på Bornholm. Han er sikkert også blevet gift samme år. I fæstensgave forærede han Karen et lille søvbæger og to sølvskeer. Dammegård var på det tidspunkt, hvor Anders overtog den, pantsat. Det lykkedes dog Anders at købe gården tilbage inden sin død i 1697. Hvorfra han har fået pengene til det, er uklart, men måske har han arvet pengene. Han fik også opført to nye lenger på gården samt lavet andre forbedringer. I skiftet efter ham oplyses, at han også havde udlånt en hel del penge. Besætningen på gården var også stor. Der var 12 heste, 17 kør og kvier, 10 stude, 19 får og 12 grise. Boets værdi er opgjort til 690 slettedalere. Her er gården dog ikke medregnet. Så ved sin død, ser det ud til, at han var en holden mand.
Anders og Karen fik otte børn:

1679 Jens - 1681 Maren - 1684 Karen - 1686 Morten - 1689 Arist - 1692 Peder - 1694 Hans året efter) - 1696 Margrethe.

Samme år som Anders døde, giftede Karen sig med Jep Mogensen (1674-1708). Det var den yngste søn Peder, der arvede gården, men moren og hendes nye mand blev siddende på gården, da han kun var fem år gammel.
Jep og Karen fik fire børn

1698 Maren - 1702 Kirstine - 1704 Anders - 1708 Jeppe.

Efter Jeps død giftede Karen sig året efter med Jens Ipsen (1685-1722). Peder var stadig mindreårig, så Karen og Jens blev på gården. Efter Jens' død i 1722, blev Karen boende som aftægtskone hos sin søn Peder, der nu havde overtaget gården.

Karen var først gift med Lasse Brand (ane nr 1866) på 20. selvejergård - Spidlegård - i Aaker sogn.
Lasse og Karen fik tre børn:

1669 Kristine - 1672 Ellen - 1673 Lasse.

Mads giftede sig i 1674 med enken Karen Michelsdatter på 20. vornedegård - Spidlegård - i Aaker sogn på Bornholm, men det ser ikke ud til at han har overtaget fæstet af gården, da deres børn ikke er født i Aaker sogn. I 1678 købte han 7. selvejergård - Møllegård - i Vestermarie sogn for 250 slettefdalere. Skødet blev underskrevet den 15. juni. Gården ser ud til at være en lille gård, da der i skiftet efter Karen kun, foruden stuehuset, nævne en østre lenge. Gården ligger ved Læsåen og der hørte et par vandmøller til gården. Det er sikkert fra dem, indtægten er kommet og ikke så meget landbruget. Mads havde gården til sin død i 1727, men han havde allerede før 1719 overladt driften til sin søn Jens, der som den yngste søn havde adkomstretten til gården.
Mads og Karen fik fire børn:

Michel - Arist - 1688 Jens - 1692 Ide.

Karen er samme aner som nr 1867

Ødber blev født omkring 1644 i Klemensker sogn på Bornholm. Her var hans forældre fæstere på Lundsgård. Ødber og Boel må være blevet gift omrkring 1670, da deres føste barn er født 1670/71. Hvor de har boet og hvad Øder har beskæftiget sig med indtil han omkring 1681 køber 5. selvejergård - Ypernegård - i Nyker sogn på Bornholm, vides ikke. Gården havde han til sin død i 1720. Derefter blev den overtaget af hans kone Boel og fem år efter af deres yngste søn Jørgen. Iflg. skiftet efter ham fra 1720 ser det ud til, at det er en firelængen gård med stuehus i nord. Stalden lå mod øst og ladelængerne med syd og vest. I gården var der foran stuehuset en lille have med bl.a. flere bistader. Gården ser ud til at være en af de større gårde, da der var 11 heste, 10 køer, 3 stude og 4 kvier. Samt grise, 14 får og 8 lam. Ødber har også været velhavende, da han iflg. skiftet havde kunnet udlåne omkring 400 slettedalere
Ødber og Bodil fik 11 børn:

1670 Peder - 1671 Hans - 1678 Jens - 1680 Martha - 1681 Mads - Niels - 1687 Kirsten - 1688 Laurits - 1690 Ole - 1695 Jørgen (døde samme år) - 1699 Jørgen.

Efter Ødbers død i 1720 blev Yppernegård vurderet til 360 slettedalere og det blev besluttet at Boel skulle nyde sæde og adgang til gården i sin livstid og derefter skulle sønnen Jørgen overtage den. I 1725 oprettede hun og Jørgen en aftægtskontrakt og Jørgen overtog gården for de 360 slettedalere.

Morten boede i Nyby sydøst for Aakirkeby. Hvad han havde som erhverv er uvidst. Han var gift to gange. Navnene på begge ægtefæller er ikke kendte. Hans første kone døde 1651 og blev begravet 5. nov.
Morten og hans første kone fik fire børn:

1642 Jacob - Margrethe - 1649 Hans - 1652 Lars.

Morten blev derefter gift med

Den anden kone kan være den Karen, som i kirkebogen ved en begravelsen d. 21. dec. 1682 benævnes som Hans Mortensens (søn af Morten og hans første kone) mor (må være stedmor).
Morten og hans anden kone fik et barn.

1654 Lars.

16. april 1666 blev Hans og

Hans og Anne var først udbyggere og boede flere forskellige steder i Aaker sogn på Bornholm. I 1667 boede de ved Bækkegård lidt øst for Aakirkeby. På Bækkegård hed fæsteren Mads Nielsen, som var gift med Mette. Dette kan være Hans' forældre. Året efter står der under deres søns Thomas' dåb, 'syd i sognet'. I foråret 1671 købte Hans 4. selvejergård - Munkegård - i samme sogn. Gården havde han til sin død i 1692. Hans var i en periode kirkeværge for Aa kirke i Aakirkeby. Munkegård var en af de større gårde i sognet. I Hans' skifte står, at der var 14 heste, 19 køer, 7 stude og 22 får på gården. Værdierne ved skiftet var på knap 800 slettedalere og gælden knap 100 slettedalere. Efter Hans' død blev hans kone Ane boende på gården med sin nye mand Peder Andersen.
Hans og Ane fik 12 børn:

1667 Mads - 1668 Thommas - 1670 Maren - 1671 Kirstine - 1672 Anne - 1674 Margrethe - 1676 Lars - 1677 Jens († før 1692) - 1678 Karen - 1680 Christen - 1681 Hans - 1685 Jep.

Året efter Hans' død giftede Anne sig med Jens Andersen. De blev boende på Munkegårdg til hendes død i 1720.

Michel blev gift med

Bente var først gift med Peder. Han kendes kun fra Bentes skifte, hvor der er en datter med efternavnet Pedersdatter.
Peder og Bente fik et barn.

Ingeborg.

Michel var ejer af 11. selvejergård - Bjergegård - i Pedersker sogn på Bornholm. Han er registreret som ejer i jordebøgerne 1684-1691. I juni 1692 underskrev han et mageskiftebrev med Jens Gudbersen på 65. selvejergård - Egeskovgård - i Aaker sogn. I den forbindelse blev gården vurderet til 137 slettedalere. Efter flytningen til Egeskovgård har Michel foretaget en del forbedringer på gården, så den ved hans død i 1706 nu bliver takseret til 200 slettedalere.
Michel og Bente fik fire børn:

Karen - Ellen - Oluf - Kirstine.

Jep overtog i 1643 6. selvejergård - Øster Skovgård - i Aaker sogn på Bornholm. Gården blev også sammen med andre nærliggende gårde kaldt I Egeby.
Selv om Jep er død i 1654 står han anført i jordebogsregnskaberne helt til 1677. Det kunne tyde på, at det var hans kone Elisabeth, der sad på gården til sin død i 1676. Hun har ikke giftet sig igen, for i kirkebogen ved hendes begravelse, står salig Jep Svendsens.
Jep og Elsebeth fik to kendte børn:

1633 Jens - Jørgen (†1654).

Da Jeps far døde i 1653, arvede Jep adkomstretten til forældrenes gård den 42. selvejergård - Vasegård - i Aaker sogn på Bornholm. Jep havde gården til sin død i 1687, hvor den blev overtaget af sønnen Lars. I 1681 købte Jep halvdelen af nabogården 43. selvejergård - Soldatergård - incl. bygningerne. Den anden halvdel havde Tobias Juchumsen, som det ser ud til på det tidspunkt også havde en del af Vasegård. I 1684 havde Jep overtaget hele Vasegård.
Ved Jeps død var besætningen på Vasegård iflg. skiftet på 5 kør, 1 kvie, 5 stude, 8 heste, 8 får, 3 søer, 2 galte, 6 ungsvin og 11 gæs. Gården ser ud til at være 3-længet, da der kun er nævnt bygninger mod vest og syd samt stuelængen. Gården er ikke værdisat i skiftet, da det var noget slægten skulle vurdere og derefter et mellemliggende mellem arvingerne, som Jep skulle købe ud for at kunne overtage gården. Iflg. samme skifte var værdierne sat til 852 slettedalere og gælden til 167 slettedalere. Det gav til hver af sønnerne 114 slettedalere og hver af døtrene 57 slettedalere. Til sammenligning fik en arbejdsmand i Helsingør lidt omkring 1½ slettedaler i løn om ugen, lidt mere om sommeren og lidt mindre om vinteren.
Jep og Berete fik fem barn:

1643 Anders - 1645 Elsebet - 1650 Margrethe - 1654 Christine - 1655 Lars.

Et år efter Beretes død giftede Jep sig med Margrethe Jensdatter Juul, død 1683.
Jep og Margrethe fik seks børn:

1667 Jens - 1670 Karen - 1674 Zizele - 1675 Hans - 1678 Ole - 1681 Birthe.

Niels var ejer af 6. selvejergård - Krampegård - i Pedersker sogn på Bornholm. Han har overtaget den engang mellem 1662 og 1680. Han har gården til 1696, hvor den bliver overtaget af deres yngste søn Lars.
Den 31. juli 1718 står der i Pedersker kirkebog: "Dnica 11 p. Trin: privatim obsolu (privat skrifte) den gamle og svage Niels Peders i Krampegaarden"
Niels' begravelse er ikke fundet i kirkebogen.
Niels og Gunnel fik syv børn:

1661 Anne - 1663 Peder - 1665 Boel - 1666 Erich - 1668 Jens - 1671 Lars - 1674 Giertrud.

Sammer personer som ane nr 1900 og 1901

Hans var fæster på 7. vornedegård - Langedebygårde - i Bodilsker sogn. Hvornår Hans fæstede gården er uvidst, men han blev på gården til sin død i 1695, hvor den fæstedes af Mogens Jørgensen, som var gift med Hans' og Gunnels yngste datter Karen.
Hans og Gundel fik tre børn:

Anne - 1668 Margrethe - 1674 Karen.

Samme personer som ane nr 1902 og 1903

Peders og Elisabeths første barn er født omkring 1667, så de er sikkert blevet gift omkring 1665. De næste 20 år blev de boende i Østermarie sogn, men i 1686 skrev Peder under på en kontrakt med Hans Jørgensen fra 9. selvejergård - Hullegård - i Østerlars sogn, at han for 100 slettedalere fik brugsretten til gården de næste seks år. Gården ser iflg. skiftet efter Peder til at være en mindre gård. Peder vedbliver dog med at være smed. I de seks år, han havde gården, udvidede desuden stuehuset med fire stolperum samt yderligere to stolperum til smedie og på andre måder forbedrede han gårdens huse. Peder og/eller hans kone Elsebeth kunne læse, da de, iflg. deres skifter, var i besiddelse af både en salmebog og en huspostil.
Hvorfra navnet Due kommer, er jeg ikke klar over.
Peder og Elisabeth fik ni barn:

1667 Seigne - 1670 Morten (†1693) - 1672 Esper - 1674 Elene - 1676 Elisabeth - 1679 Karen - 1682 Hans - 1686 Anne - 1689 Jens.

Jens var fæster på 6. vornedegård - Langedebygård - i Bodilsker sogn på Bornholm. Hvornår han fæstede den. vides ikke, men første gang han nævnes i jordebogsregnskaberne er i 1680, så det er deromkring, han har fæstet den. Gården var ejet af Rønne borgmesteren Jørgen Bohn Mortensen.. Det har ikke være en stor gård, for i skiftet efter Jens fra 1690 nævnes kun en længe mod vest og en længe mod nord foruden stuehuset. Besætningen var på 6 heste, 4 kør, 3 stude, en tyr og nogle kalve, samt 9 får og 3 lam. I skiftet nævnes også: "... at dette fri Vaarnede som i sin Aufling er heel Ringe ....". Og senere "...for dette 6 Vaarnedis bröstfeldiged ...". Værdierne med indbo og dyr beløb sig til kun til 152 slettedalere. Da der var lige så meget gæld, blev der ikke noget til fordeling til arvingerne.
Jens og Karen fik tre børn:

Ellen - Anders - Kirstine.

Året efter Jens' død giftede Karen sig med Troels Mortensen (1666-1748). Troels må på et tidspunkt have købt gården, da han bliver boende her til sin død i 1748 og hvor den benævnes som en fri vornedegård.

Oluf overtog 25. selvejergård - Hintzegård - i Bodilsker sogn på Bornholm omkring 1614. Han havde gården til 1646. Det var hans søn Oluf der derefter overtog gården.
Oluf fik et kendt barn:

Oluf.

Mads - 1617 Hans.

Stenvor.

Rolf var bonde på gården Nedre Surdal i Sokndal sogn i Rogaland Fylke i Sydnorge.
Rolf fik to børn:

Ingrid - Tora.

Gjermund blev født på gården Øvre Løvås i Sokndal sogn. Denne gård ejede han i en periode.
I 1640 var han stævnet af Halvor Myse for at have overfaldet ham og slået en tand ud.
Gjermund fik et kendt barn:

1618 Sigbjørn.

Da Peders eneste datter Ellen er blevet gift med en gårdmand, har Peder højst sandsynlig også været enten fæster eller ejer af en gård på Bornholm. Når man kigger i jordebgen fra 1624, som må være i nærheden af hans datters fødsel, er der en Peder Mortensen, som ejer 18. selvejergård - Store Bakkegård - i Olsker sogn. Det er den eneste Peder Mortensen i den jordebog. Også i jordebøgerne fra 1617 og 1646 var Peder ejer af denne gård.
Selvom sandsynligheden måske taler for, at det er ham, kan det desværre ikke fastslås med sikkerhed.
I et skifte fra 1703 efter Peders svigersøn Hans Jacobsen, står, at Peders børnebørn har arvet efter deres morfar (Peder). Det må så betyde, at Peder er død efter datteren Ellen, for ellers ville det være moren, der havde arvet. Datteren Ellen døde omrking 1660.
Peder fik et kendt barn:

Ellen.

Erland var ejer af 7. selvejergård - Erlandsgård - i Knudsker sogn på Bornholm. Han overtog gården i begyndelsen af 1620'erne. Han nævnes første gang i jordebogen fra 1624. Erland må være død sidst i 1660'erne, hvor det er hans søn, Oluf, der overtog gården.
Det var en periode i Bornholms historie, hvor der skete mange bedrøvelige ting. Der udbrød pestepidemier flere gange, de store i 1618 og 1653-54, hvor store dele af befolkningen døde og der var mindre epidemier i 1630 (børnedøden) og igen i 1636-37. I 1645, hvor Danmark var i krig med svenskerne, angreb en svensk flåde Bornholm, som de plyndrede og efterfølgende bestatte. Øen blev også brandbeskattet inden de igen forlod øen. I 1658 blev Bornholm afgivet til Sverige, som udskrev mange bornholmere til svensk krigstjeneste. Bornholmerne gjorde dog samme år oprør mod svenskerne og tilbageerobrede øen til Danmark. I 1665 måtte Erland pantsætte gården til adelsdamen Regidse Grubbe. Der havde været år forud med megen misvækst, hvor bønderne havde haft svært ved at betale skatterne. Degnen i Aakirkeby, Rasmus Ravn, skriver bl.a i 1655: "Fra 27 Juli til 14. Aug. regnede det hver Dag næsten og eller stor Storm dagligen, som gjorde en ubodelig Skade paa Sæden paa Marken". Vinteren 1658 var lang og med megen frost, der gjorde at mange husdyr døde. I 1663 skriver Rasmus Ravn: " Den hele Juli Maaned holdte det ikke op at regne, saa det var en meget ynkelig Høst". Igen vinteren 1665 var streng, så mange af husdyrene døde. Dette gjorde, at mange af de bornholmske gårde måtte pantsættes.
Erland må være født lige før 1600, sikkert en gang i 1590'erne eller 1580'erne, da hans ældst kendte søn Oluf er født 1628. Erlands kones navn kende ikke, men mon ikke de er blevet gift omkring Erlands overtagelse af gården.
Erland fik tre kendte børn:

1628 Oluf - Martha - Karen.

Erland er samme ane som nr 3712.

Jens var fra omkring 1650 ejer af 30. selvejergård - Jydegård - i Knudsker sogn på Bornholm. I 1677 blev gården ved en tolvsamfrende dom tilkendt hans søn Hans Jensen, men om Jens på det tidpunkt var død, vides ikke.
Jens fik et kendt barn:

Hans.

Jep fæstede 66. selvejergård - Vester Ellesgård - i Aaker sogn på Bornholm i 1642. Gården var samme år købt af adelsmanden Sivert Gagge, som boede på Store Munkegård i samme sogn. Jep havde gården til 1651, hvorefter han overtog 10. selvejergård - Munkegård - i Østermarie sogn. I den periode hvor Jep var fæster på Ellesgård, blev Bornholm angrebet og erobret af svenskerne, som derefter brandbeskattede øen i det år, de var der. Efter at være flyttet til Munkegård, udbrød der i 1653 pest på øen og mange menesker døde. I Østermarie sogn døde allene 325 personer. En af dem kan være deres datter Anne, som var født i 1650 og døde før 1661. Fem år efter afstod den danske regering ved Roskildefreden Bornholm til Sverige. Det blev dog en kort afståelse, for samme år gjorde bornholmerne oprør og tilbageerobrede øen og afleverede den til Kongen som hans ejendom. I den efterfølgende periode var der flere år med misvægts. Dette ses også i skiftet efter Jep og Seigne, hvor man kan se, at Jep havde lånt mange penge, og at der ikke var ret meget tilbage til arvingerne, og man måtte udstede et pant i gården på 45 slettedalere. Det ser ud til, at både Jep og Seigne begge døde i 1683.
Jep og Seigne fik seks børn:

1642 Ellene - 1648 Isar - 1650 Anne († før 1663) - 1659 Anders - 1663 Anne - Karen.

Hans fæstede 13. vornedegård - Lille Kirkebogård - i Poulsker sogn på Bornholm omkring 1651, da hans far Hans Knudsen døde. Der er et skifte efter faren fra 12. maj 1651, som sikkert er samme år, som han døde. Hans var gift to gange, men navnet på hans første kone kendes ikke. Hun må være død omkring 1654, evt. under den store pestepidemi i 1653/54.
Lille Kirkebogård var iflg. skiftet efter Hans i 1690 en trelænget gård. Skiftet angiver en længe i nord og en længe i vest foruden stuehuset, som lå mod syd. Der var 11 kør og kvier, 9 stude, 12 får, 9 grise og 10 heste og føl, så gården hørte til de mellemstore gårde.
Hans fik to børn med hende:

Seigne - Margrethe

1655 Peder - Knud - Rasmus - Margrethe - Karen - 1670 Kirstine - 1673 Gundel.

Efter Hans' død i 1689 fik Giertrud ved en 8-mands dom tilkendt Lille Pilegård. Hun giftede sig kort efter med Mads Ibsen, som fæstede Lille Kirkebogård. Mads døde syv år efter vielsen, hvorefter Giertrud giftede sig for tredje og sidste gang. Hendes nye mand var Niels Nielsen der overlevede hende. Han fæstede også Lille Kirkebogård. Det ser ud til, at det også er gået godt for Giertrud og Niels. De låner igennem årene næsten 300 slettedalere ud. Imellem disse udlån er også et udlån fra 1701 til Jens Berrildsøn på 27. selvejergård - Krogegård - i Poulsker sogn på 200 sldettedalere med pant i gården. Lille Kirkebogård er også blevet udvidet med en længe mod øst, så det nu er en firelænget gård. Ved Giertruds død i 1711 var der til deling mellem arvingerne 1139 slettedalere. Niels beholdt fæstet indtil 1730, hvorefter han flyttede til 18. selvejergård - Bedegård - i samme sogn. Denne gård havde han arvet efter sin far.

Mogens Olsen var ejer af 71. selvejergård - Langensgård - i Østermarie sogn på Bornholm. Der er nævnt en Mogens Olsen i jordebogen fra 1598 til og med decimentbogen fra 1651. Den næste jordebog, som er fra 1658, er det hans søn Ole, der står som ejer. Gården var i familiens eje i flere generationer og blev først solgt til anden side i 1775. Dog var det kun for en kort periode, da gården året efter igen blev købt af famlien, som beholdt den til 1796.
Mogens fik ét kendt barn:

Ole.

I jordebogen fra 1616 optræder Peder som ejer af 2. selvejergård - Dammegård - i Aaker sogn på Bornholm. Han har sikkert også haft den før 1616. Da gården i starten af 1600-tallet fik selvejernr, må gården var ejet af Peder, men senere måtte han pantsætte den til Malte Juhl på den nærliggende store gård, Vallensgård. I 1653 døde Peder, men i jordebøgerne helt op til og med 1674 står der stadig Peder Bendtsen ud for gården. Det må være hans enke, der har stået for driften af gården, evt. med en ny mand. Det kunne derfor tyde på, at hun har været en del yngre end Peder, så det er nok ikke hans første kone. Tit var det sådan, at når den ene ægtefælle døde, giftede den anden sig med en noget yngre kone/mand.
Peder fik fire kendte børn:

Bendt - Hans - 1620 Mads - Mogens (†1654).

Erland var ejer af 7. selvejergård - Erlandsgård - i Knudsker sogn på Bornholm. Han overtog gården i begyndelsen af 1620'erne. Han nævnes første gang i jordebogen fra 1624. Erland må være død sidst i 1660'erne, hvor det er hans søn, Oluf, der overtog gården.
Det var en periode i Bornholms historie, hvor der skete mange bedrøvelige ting. Der udbrød pestepidemier flere gange, de store i 1618 og 1653-54, hvor store dele af befolkningen døde og der var mindre epidemier i 1630 (børnedøden) og igen i 1636-37. I 1645, hvor Danmark var i krig med svenskerne, angreb en svensk flåde Bornholm, som de plyndrede og efterfølgende bestatte. Øen blev også brandbeskattet inden de igen forlod øen. I 1658 blev Bornholm afgivet til Sverige, som udskrev mange bornholmere til svensk krigstjeneste. Bornholmerne gjorde dog samme år oprør mod svenskerne og tilbageerobrede øen til Danmark. I 1665 måtte Erland pantsætte gården til adelsdamen Regidse Grubbe. Der havde været år forud med megen misvækst, hvor bønderne havde haft svært ved at betale skatterne. Degnen i Aakirkeby, Rasmus Ravn, skriver bl.a i 1655: "Fra 27 Juli til 14. Aug. regnede det hver Dag næsten og eller stor Storm dagligen, som gjorde en ubodelig Skade paa Sæden paa Marken". Vinteren 1658 var lang og med megen frost, der gjorde at mange husdyr døde. I 1663 skriver Rasmus Ravn: " Den hele Juli Maaned holdte det ikke op at regne, saa det var en meget ynkelig Høst". Igen vinteren 1665 var streng, så mange af husdyrene døde. Dette gjorde, at mange af de bornholmske gårde måtte pantsættes.
Erland må være født lige før 1600, sikkert en gang i 1590'erne eller 1580'erne, da hans ældst kendte søn Oluf er født 1628. Erlands kones navn kende ikke, men mon ikke de er blevet gift omkring Erlands overtagelse af gården.
Erland fik tre kendte børn:

1628 Oluf - Martha - Karen.

Erland er samme ane som nr 3410.