Uddrag af Edvard Lehmanns maleri ´Balscene´ fra 1853
Som med tøj og indretning har der også i dans og musik været mode. Derfor har begge dele op gennem århundrederne hele tiden udviklet sig - der kom nyt til som erstatning for det gamle. Musikken holdt sig oftest længst, da den i nogle situationer var nedskrevet, men også fordi den kunne benyttes som lyttemusik. Nogle dansetyper har været danset i århundreder, mens andre var døgnfluer, der forsvandt kort tid efter, at de var dukket op.
I 1800-tallet var der i alle samfundslag i Danmark en livlig udfoldelse af dans. De fleste af datidens danse blev spillet og danset både på land og i by, instrumentering og stil var dog afhængig af i hvilket samfundslag, det foregik. En melodi som Les Lanciers, der i den indspillede variant er fra midten af 1800-tallet, har været spillet og danset over hele landet og i alle miljøer - nogle steder mere flittigt end andre.
I begyndelsen af 1900-tallet forsvandt de gamle danse mere og mere både på landet og i byernes balsale. Det var i denne periode, at folkedansbevægelsen opstod for at bevare de folkelige varianter af 1800-tallets danse. I samme periode var man også i balletkredse bekymrede for ‘dansens generelle forfald’, hvorfor man forsøgte at holde stilen i live ved at komponere nye danse.
Dansene i Les Lanciers er såkaldte kontradanse - danse sat sammen i sæt, også kaldet turer. Kvadrille betyder i denne forbindelse, at man er opstillet 4 par i en firkant. Ligesom Prinsesse Alexandrine Kvadrille og Kronprinsesse Ingrid Kvadrille stammer alle fra ballet- og danselærermiljøet.