Hvad mener du?

Når to mennesker møder hinanden og der opstår sød musik, så er lykken gjort. Parforhold er dog ligesom alt andet i livet – det består af både det gode og det mindre gode. Det har en forside og en bagside.

Når vi kan mærke at vi har fundet den rigtige partner, føler vi os mere rolige og i harmoni. Vi føler os mere hele. Ofte har partneren en primær side i sig, som vi selv har knap så meget kontakt til. Partneren er måske mere udadvendt, ser mere let på tingene, er bedre til at sige til og fra, viser sin vrede tydeligt, er mere fleksibel, rummelig, er mere følsom m.m. Når vi ser disse egenskaber i partneren, møder vi en del af os selv som vi ikke kender så godt. Faktisk bliver vi forelsket i en undertrykt del af os selv, vores såkaldte bagside, eller sekundære side.

Når vi efter den første forblændelse ser mere klart, kommer vi også i kontakt med de følelser i os, som af én eller anden grund undertrykte den side i os selv som partneren nu repræsentere. Derfor begynder vi fra tid til anden at blive voldsom irriteret når partneren viser disse sider.

Vi kan nu vælge at give de sider i os selv mere opmærksom istedet for at bekæmpe partneren. Herved bliver vi mere hele hver for sig i parforholdet, hvilket giver ro – også når vi i forskellig sammenhæng ikke er sammen med partneren.

Partneren bliver herved en livsvejleder i hvordan det er muligt at leve de sider mere ud, som vi tidligere ikke har anerkendt/undertrykt ved os selv.

Når vi taler om en livskrise, hvad forstår vi så ved det?

En livskrise er en krise i livet – ofte opstår den midtvejs i vores liv. Krisen opstår fordi vi har overfungeret med en del af os selv, som den nu ikke længere magter.

Den side vi overfungerer med er vi dus med, og er en side vi er blevet anerkendt for af andre. Men dermed vil der være andre dele af os selv som vi ikke troede vi indeholdte – dele af os selv som vi ikke tidligere er blevet anerkendt for, og som vi derfor har undertrykt og af den grund er meget lidt dus med.

Når vi ikke længere magter at overfungere vil der opstå udmattelsessymptomer såsom fysiske smerter, trang til at møde den modsatte side af den overfungerende side m.m. Sindet søger altså henimod balance.

En livskrise er altså sindets søgen henimod at blive mere hel som menneske. Vejen hertil vil ofte opleves som en krise, fordi vi først skal lære at blive dus med de sider af os selv, som ikke er blevet anerkendt tidligere i vores liv – hverken af os selv eller af vores tidligste relationer.

Når vi bliver udsat for sorg, krise eller fysisk skade så vil det ikke være tilstrækkeligt at komme over den – så bliver vi nød til at gå igennem sorgen, krisen eller skaden – igennem muren.

Hvorfor? Når vi er kommet os over noget, så vil vi have det godt så længe det der udløste krisen er uden for vores tryghedszone. Den nemmeste reaktion er derfor at løbe fra det som smerter, men det er også det som gør, at vi løber fra det som tidligere gav os glæde.

Ved at gå igennem krisen, så mærker vi smerten uden at løbe fra den. Det er i ordets bogstaveligste forstand smertefuldt, men for hver gang vi tør stå der og mærke, des mindre vil smerten blive for hver gang vi møder den, og des nærmere kommer vi den glæde vi tidligere havde på dette sted. Det er dog vigtigt at møde sin smerte i små doser for ikke at løbe skrigende bort…

Man kan betragte stress som en udviklingsvej. Det vil sige at du kan vælge at se stress som en livskrise.

En provokerende synsvinkel, men stress er at være meget ydre relateret istedet for at være indre relateret, dvs. at mærke efter hvordan du har det med situationen, fremfor at præstere og lade dig styre af andres krav og ønsker.