De udvendige ukoncentrerede

Hvis vi bliver lidt ved "De Udvendige Ukoncentrerede" ser vi at mange af dem begynder i 11-12 års alderen at bygge en skal omkring sig, for "Ingen i verden skal se hvordan jeg har det". Det viser sig på mange forskellige måder.

Et eksempel: "Mor må jeg godt få de der bukser med mærke", eller "Det ved jeg godt" - selv om de ikke har skygge af chance for at vide, det der er tale om - man prøver at hævde sig.

Den "skal" der nævnes, piller lydbehandlingen lige så stille fra hinanden, den kan de ikke blive ved med at holde på, og de kommer i harmoni med sig selv på mange måder - og får selvtillid.

I 9 års alderen har man ønsket: "Bare jeg kunne", men har ikke erkendt det. I 11-12 års alderen erkender man: "Jeg kan ikke" og da går det ind i bevidstheden. Når det sker får selvtilliden et grimt knæk. Med lydbehandlingen begynder det boglige at fortælle noget, så kommer interessen, for nu begynder det at blive interessant. Samtidig kommer selvtilliden - for man kan jo - en personlighed begynder at skimtes forude.