Som jeg skrev på facebook, så har jeg haft nok at se til i sidste uge. Jeg havde så regnet med, at jeg i weekenden kunne få skrevet lidt, men fredag sidst på eftermiddagen, fik vi besked om, at den skole hvor Mads går i Odense formentlig lukker. Den korte forklaring er, at man pr 5/9 indberetter antal elever til undervisningsministeriet. Over 3 år skal man i snit have 32 elever fra 0.-7. klasse. Skolen har manglet 1,33 elever, og sidst i december får skolen besked på at statstilskuddet bliver stoppet. Skolen klager over den sene melding. Det er noget nemmere at gå til eksamen, hvis man har skiftet skole i starten af et skoleår end kort tid før eksamen. Mange af de elever der går på Mentiqa har været omkring andre skoler og har dårlige oplevelser med sig. De har ikke følt sig forstået og har forsøgt at passe ind med dårlig trivsel til følge. Vi er mange, der er nervøse for at de her børn igen vil blive misforstået og mistrives. Hvis datoen for indberetning lå på et andet tidspunkt af året, havde der ikke været noget problem. Alt det er man ligeglade med i undervisningsministeriet. Det er vigtigere at overholde reglerne til punkt og prikke end at 50 elever nu formentlig står uden en skole.

Alt dette har naturligvis gjort at weekenden er gået med at snakke, kigge mulige skoler, snakke med Mads, være frustreret og ked af det og snakke noget mere.

Om lidt kommer Mads hjem til øen. Vi glæder os til at se ham uplanlagt. Han tager afsted igen torsdag, da der er fødselsdag i Odense fredag med klassen. Så de næste dage skal der ringes til skoler og tages beslutninger.

Tilbage til sidste uge 🙂
Tirsdag tog jeg til Bornholm sammen med Anne Eva. Vi skulle ind og hilse på vores kollegaer på Rønne Bibliotek og så til en workshop onsdag morgen. Det var en rigtig hyggelig og lærerig tur, hvor vi blev klogere på bibliotekets søgesystem, fik spist noget god mad, købt lidt ind og snakket en hel masse.

Som altid er det skønt at se øen igen på vej hjem 🙂

Vel hjemme uden antydning af søsyge skulle der laves lagkager til 60-års fødselsdag. Bundene blev bagt mandag, hvor marcipanen også blev farvet. Jeg har en opskrift, som er genial til kager, der skal laves i god tid. Det er en opskrift, som jeg har fået på slyngebarn.dk men den findes også på en blog og hedder death by chokolate
Opskriften står i cup, som er et amerikansk mål. Jeg har købt et cup-målesæt i Tiger, som jeg bruger. Kagen kan sagtens spises samme dag, som den bliver bagt, men har rigtig godt af at stå et par dage. En portion passer til en springform, så jeg bagte to dobbeltportioner, så der var nok til alle. Jeg har tidligere brugt opskriften til lagkager, og den bliver rost hver gang.
De to springforme blev delt i tre, bradepanden fik kun et enkelt lag imellem. Jeg havde smeltet 200g hvid chokolade i 1/2 liter piskefløde. Det stod i køleskab et døgns tid, hvorefter det blev pisket op. Det kom på det ene lag i springformene. 3 poser frosne hindbær og 2-3 pakker nougat blev kogt op og stod også et døgn i køleskab. Derefter blev det vendt med ½ liter flødeskum og fordelt på de resterende lag.
Det skulle efter sigende have set ret kaotisk ud, da Marie og Morten kom op for at hjælpe med at bære 15 min før vi skulle være til festen. Alle bundene lå fordelt i køkkenet med fyld på og det sidste marcipan vær ved at blive lagt på toppene.
Jeg havde fået lidt stikord fra fødselarens familie, så der kunne komme nogle figurer på, som sagde noget om ham selv. Jeg synes selv, at det er lykkes meget godt 🙂

Endnu før jeg for alvor går i gang med at pynte. Jeg læste et godt råd om at klippe to fryseposer op og lægge marcipanen imellem, så skulle det være nemt at rulle ud. Og det kan jeg kun bekræfte! Aldrig har jeg brugt så lidt tid på at rulle ud, og der var ingenting der sad fast undervejs.

Den store kage. Der er stadig plads til forbedringer, men jeg er nu meget godt tilfreds 🙂

Og så de to kager, som vi gik ind til fødselaren med, så han kunne nå at se dem, inden de blev spist.

Sikke en fest det var. God stemning og højt humør hele aftenen. Og der blev naturligvis spillet op til dans efter maden. Et rigtigt godt 5-møde!

I weekenden skulle jeg have færdiggjort Lunas stjernepude. Den manglede kun at få fyld i. Vi havde fået en Fatboy med hul i af Sisse og Jens, da de desværre ikke kunne blive her længere. Jeg var nød til at have hjælp til at fylde kuglerne i, så det brugte jeg noget tid på sammen med Flemming. Vi var vist begge overbevist om, at der nok kunne blive en stjernepude mere ud af alle de kugler, men vi blev klogere…da vi var færdige med Lunas, var der ikke flere kugler tilbage 🙂