Modern Western Square Dance
I efterkrigsårene blev squaredance en kæmpedille; alle ville danse. Man begyndte at stifte foreninger, lave blade og udgive grammofonplader på livet løs.
Da amerikanerne er en meget mobil befolkning, og da der indtil da havde været en del lokale forskelle i præcis, hvordan man afviklede dansene, var der nu nogle, der gjorde en indsats for at standardisere terminologien og dansestilen, så alle kunne danse sammen.
Samtidig begyndte danserne at hungre efter nye og spændende variationer af danse, og lederne begyndte at opfinde nye begreber og kombinationer for at tilfredsstille dette ønske.
I løbet af 1960erne og 70erne udarbejdede man et omfattende sæt dansebegreber, delt op i forskellige programmer med navne som Basic (50 begreber), Mainstream (yderligere ca. 20 begreber), Plus (ca 20 begreber), Advanced (40+40 begreber) og Challenge.
Disse programmer udgør i dag den gren, der kaldes "Modern Western squaredance".
En sammenslutning af danseledere, kaldet Callerlab, blev stiftet i 1971, for at varetage vedligeholdelsen af programmerne og fungere som vejledende og certificerende organ for dem, der gerne ville fungere som callere.
Modern Western squaredance danses mest i lokale, velorganiserede klubber, og er blevet spredt til mange lande uden for USA.
Modern Western squaredance lægger meget vægt på improvisationsmomentet, og danserne gennemgår først en grundig undervisning for at lære begreberne inden for et bestemt program, hvorefter de så kan gå ud i andre klubber og danse på det niveau.
Der danses uden forudgående gennemgang - danserne bruger deres kundskaber til at følge med i callerens påfund. Det er også her, man typisk ser det markante squaredancetøj, bestående af strutskørter for damerne og westerntøj for herrerne.
(Kilde: http://www.dansc.dk Danish Assosiation of New Style Square Dance Clubs (DANSC)
|
|
|