"Flere konspirationsteorier" af Lars Bugge

Opfølgeren til bogen "Konspirationsteorier" udkom 27. september 2004. Den indeholder bl.a. teorier om Kurt Cobains død, Jack the Ripper, Jim Morrisons død og Philidelphia Eksperimentet. Jeg har valgt nogle teorier ud fra bogen, som det her er muligt at læse i fuld længde. Artiklerne er beskyttet af copyright og må ikke bruges uden forudgående aftale med forfatteren. Lars Bugge, 28.04.04

Smagsprøver fra "Flere konspirationsteorier"

Mordet i Finderup Lade (03.04)

Danmarkshistoriens Kennedy-mord

Mordet på Erik Klipping i 1286 er det seneste danske kongemord. Omstændighederne er gådefulde, og mordet har fascineret generationer af historikere. Hvem stod bag kongemordet? Var det dronningen, kongens hærchef eller blev kongen dræbt for at bringe et rituelt offer til guderne?

De historiske kilder fortæller, at Erik Klipping under en rejse i Jylland søgte ly for natten i en lade ved landsbyen Finderup på Skt. Cæcilie nat, den 22. november 1286. I løbet af natten trængte en skare mænd ind i laden og dræbte kongen med 56 dolkestik. Under en efterfølgende retssag ved danehoffet på Nyborg Slot blev ni af landets stormænd dømt for mordet. Kun en af de 9 blev dømt for at have ført kniven, nemlig lavaldelsmanden Arvid Bendtsen.

Blandt de dømte var fornemme folk, som landets øverste militærchef marsk Stig Andersen, grev Jakob af Nørrehalland og ”finansminister” kammermester Rane Jonsen. Sidstnævnte var sammen med kongen, da han blev myrdet. Det er bemærkelsesværdigt, at han overlevede overfaldet. Hvis Rane Jonsen virkelig var sammen med kongen på Skt. Cæcilie nat 1286, så kunne det tyde på en eller anden involvering i mordet. Alligevel tvivler de fleste historikere på, at de dømte stormænd faktisk stod bag mordet.

De dømte stormænd blev erklæret fredløse og flygtede til Norge. Den norske konge afviste imidlertid Arvid Bendtsen som den eneste af de 9 fredløse. Sammen med den norske konge Erik Magnussøn Præstehader og hans norske styrker indledte de fredløse en plyndringskrig mod Danmark. Stridighederne strakte sig over 20 år og er kendt som ”De Fredløses Hævnkrig”.

Allerede dengang var der mange, der tvivlede på, at de dømte var morderne, og mordet blev diskuteret livligt i befolkning. Efterhånden opstod et rygte, som fortalte, at Erik Klipping blev myrdet, fordi han havde voldtaget marsk Stigs hustru. Denne
folkeviseteori er imidlertid meget usandsynlig.

Kongemord er som regel relativt lette at opklare, da gerningsmanden ofte efterfølger kongen på tronen. Nu var Erik Klippings søn ”Erik Menved” kun 12 år, da hans far døde. Derfor synes han hævet over mistanke. I stedet må de mistænkte søges blandt dem, der drog fordel af mordet - eller dem der havde grund til at tro, at de ville drage fordel af kongens død. Ser man bort fra folkeviseteorien, så er der tre forskellige teorier, der har været særligt populære.

Teori 1 – En rituel henrettelse: Marsken og de andre stormænd var blandt kongens betroede og havde derfor ikke noget motiv til at myrde kongen. Tværtimod ville kongens død sandsynligvis betyde, at de mistede magt og indflydelse. Derfor tvivler de fleste historikere på, at kongens betroede mænd stod bag mordet. Der er imidlertid teorier, der hævder, at stormændenes motiv var et ønske om at bremse en uansvarlig konge. De 56 stik er bemærkelsesværdige, fordi det er langt flere stik, end det er nødvendigt for at dræbe en mand. Derfor er det et vigtigt spor. Erik Klipping blev myrdet af 9 mænd. Hvis Rane Jonsens rolle var at lokke kongen i en fælde, så kan hver gerningsmand have stukket kongen 7 gange, eller Arvid Bendtsen kan have stukket kongen 7 gange for hver af de 8 stormænd, der stod bag. Tallet 7 er et helligt tal både i kristendommen og i nogle okkulte ritualer. Dette har fået nogle til at spekulere på, om der var tale om en rituel henrettelse af kongen - et ultimativt offer - som skulle bringe bedre tider i landet. Nogle har endda været inde på, om kongen gik frivilligt med til at lade sig myrde af sine betroede mænd.

Teori 2 – Hertug Valdemar stod bag mordet: En af Erik Klippings gamle fjender var hertug Valdemar. Hertugen var en potentiel kandidat til kongetronen, fordi han var barnebarn af Abel, der var dansk konge fra 1250-1252. Erik Klipping havde fængslet hertug Valdemar i 1285 pga. nogle stridigheder om hertugens rettigheder, og hertugen var først blevet løslads kort inden mordet. I tilfælde af Erik Klippings død var hertug Valdemar en af dem, der kunne udfordre Erik Klippings søn i kampen om tronen. Erik Klipping havde imidlertid sikret sin søn god støtte på forhånd, og Erik Menved kunne derfor efterfølge sin far som dansk konge. Da Erik Menved blev konge, var han imidlertid kun et barn, og hertug Valdemar blev derfor hans rigsforstander. Dronning Agnes blev imidlertid sønnens formynder, og der fulgte en kort magtkamp mellem dronningen og hertugen. De historiske kilder viser, at dronning Agnes vandt denne kamp. Hertug Valdemar fik ikke magten i Danmark, men han havde både motiv, mulighed og midler til at gennemføre mordet på Erik Klipping.

Teori 3 –Dronningen stod bag mordet: Der findes flere kilder, der mere end antyder, at Erik Klipping levede et muntert liv krydret med rigelige mængder af druk og hor. Det var hårde tider i kongeriget, men Erik Klipping levede tilsyneladende det søde liv uden at bekymre sig meget om rigets tilstand. Dronning Agnes må haft have kendskab til dette, ikke bare som forsømt hustru, men også fordi hun var tæt på magtens centrum. Det er derfor langtfra usandsynligt, at dronningen selv - eller en kreds omkring hende - besluttede sig for at dræbe kongen og selv tage kontrollen med landet. Dronningen vidste, at hendes søn var sikret som landets nye konge. Ved at dømme en række af kongens mest betroede mænd for mordet, lykkedes det muligvis for denne nye magtfraktion at lave en komplet udrensning af det gamle regime.

Trods mange kvalificerede teorier er historikerne aldrig blevet samlet omkring en sandsynlig forklaring. Mordet er uopklaret og vil sandsynligvis også forblive uopklaret som danmarkshistoriens Kennedy-mord (bemærk datoen).

Vil du vide mere: Der er skrevet meget om kongemordet, men ofte er teorierne kun overfladisk beskrevet. En artikel skal dog anbefales, nemlig Carl E. Jørgensens ”Kongemordet i Finderup” fra Historisk Samfund for Viborg Amt 2001. En fremragende artikel, der argumenterer for, at det var dronning Agnes, der stod bag mordet.

© Lars Bugge 2004

Dobbeltmordet på Peter Bangsvej 74 (03.04)

Det mystiske dobbeltmord på Peter Bangsvej i 1948 er en af Danmarks største mordgåder. Ægteparret Vilhelm og Inger Jakobsen blev myrdet under omstændig-heder, som ville have givet Sherlock Holmes grå hår. Ingen har endnu formået at løse mordgåden, men der har været mange teorier om, hvorfor det fredelige ægtepar blev henrettet.

Kontorchef Vilhelm Jacobsen og hustru Inger Margrethe Jacobsen boede i en 5-værelses lejlighed på Peter Bangsvej 74 tredje sal. Den 20. februar 1948 ankom den 26-årige hushjælp Asta Hansen til lejligheden kl. 8.00. Hun blev overrasket over, at sikkerhedskæden spærrede døren ved køkkentrappen, og hun gik derfor om til fordøren og ringede på, men ingen reagerede i lejligheden. Asta Hansen fandt sin nøgle frem og låste sig ind i lejligheden, hvor et frygteligt syn mødte hende. Hun fandt fruens mishandlede lig i soveværelset, og via naboen fik hun hurtigt tilkaldt politiet.

På politistationen var man midt i et vagtskifte, derfor var bemandingen stor, og alt disponibelt mandskab blev sendt ud til lejligheden. Her fandt politiet kontorchefen liggende i herreværelset. Hans ansigt var slået fuldstændigt i stykker, og hans pulsåre var skåret over ind til benet. Rundt om halsen var der viklet et vådt viskestykke og en gardinsnor. En stol med et knækket ben var lagt over ham. Liget var dækket af et tæppe, og ovenpå tæppet lå en spadserestok.

Inger Margrethe Jacobsen lå i soveværelset. Liget lå på maven dækket med en dyne, hvorpå der lå en stok. Hun havde også et viskestykke og en gardinsnor om halsen. Hun var slået flere gange i ansigtet med et stumt instrument og havde tredobbelt kraniebrud. I nakken havde hun flere stiksår.
Begge var i klædt deres fine tøj, så de måtte være blevet myrdet kort efter, at de kom hjem, for begge ægtefæller havde for vane at skifte til mere afslappet tøj, når de var hjemme.

Politiet leverede selv den første skandale i sagen, da de med en næsten mistænkelig sløsethed forurenede gerningsstedet. Det væltede rundt med politi, presse og endda venner af ægteparret, inden lejligheden var blevet ordentligt undersøgt. Alligevel blev der afdækket en række interessante forhold. Bl.a. fandt man ud af, at gerningsmanden/mændene havde brudt en skuffe i skrivebordet op og fjernet et aflåst skrin fra lejligheden. Kontorchefen gik altid med nøglen til skrivebordet i sin jakkelomme, men ingen vidste, hvad han opbevarede i skuffen eller skrinet. To af Vilhelm Jacobsens mapper var fjernet fra lejligheden sammen med en række travblade og fortegnelser over travløb. Kontorchefen havde nemlig en passion for hestesport og var jævnligt på travbanen.

Politiets første teori var, at det var et udvidet dobbelt-selvmord! Med den udmelding kan det næppe undre, at politiet ikke formåede at opklare mordet. Det er alligevel de færreste, der begår selvmord ved at slå sig selv gentagne gange i hovedet med et stumpt instrument og så derefter skaffe våbenet af vejen. Igen synes politiets arbejde at være påfaldende inkompetent. Hele sagen var yderst belastende for Frederiksberg Politi, som aldrig formåede at besvare et eneste af sagens centrale spørgsmål.

Hvorfor lagde gerningsmanden/mændene dyner og stokker over ligene?
Stokkene oven på ligene er en af de mystiske ting, der tiltrækker sig opmærksomhed. En forklaring kan være, at stokkene på ligene er en gammel overtro, som skal forhindre, at de døde går igen. Der er imidlertid mere mystik omkring stokkene. Den stok der lå oven på Vilhelm Jakobsen, var en gave fra hans familie, udvalgt mellem de 9 stokke, der var i hjemmet. Den stok, der lå oven på Inger Jakobsen, var en gave fra hendes familie ligeledes udvalgt mellem de 9 stokke. Var det en tilfældighed, eller kendte gernings-manden/-mændene deres ofre usædvaneligt godt?

Hvorfor blev ægteparret mishandlet?
Undersøgelsen viste, at Vilhelm Jakobsens pulsåre var blevet skåret over og begge lig var slemt mishandlet. Denne mishandling kan enten tyde på, at ægteparret skulle straffes, eller at man prøvede at presse bestemte informationer frem.

Hvad ledte gerningsmanden/mændene efter, og fandt de det?
Gerningsmanden/mændene opholdt sig længe i lejligheden, hvor de fjernede fingeraftryk og arrangerede ligene. Vilhelm Jacobsen blev sandsynligvis dræbt inden kl. 18.30. Gerningsmanden/-mændene var herefter mere end 6 timer i lejligheden (se tidsskema). Det tyder på, at man ledte efter noget. Måske holdt Vilhelm Jacobsen stand trods torturen, og morderne måtte selv lede efter det, som ægteparret skjulte i lejligheden? Hvad var der i skuffen, og hvad skjulte det aflåste skrin.

Hvad lavede Vilhelm Jacobsen på morddagen?
Kontorchefen var et næsten sygeligt vanemenneske. Han tog det samme tog hver morgen og aften, og han sad tilmed på den samme plads i toget. Derfor var det meget påfaldende, at han på morddagen tog toget ind til Nørreport 20 minutter tidligere, end han plejede. Alligevel mødte han til tiden på sit arbejde. Vilhelm Jacobsen forlod sit arbejde til sædvanlig tid på morddagen, men han tog ikke toget hjem. Først en time senere prajede han en taxa foran sin arbejdsplads i English House på Nørre Voldgade. Det lykkedes aldrig efterforskerne at afdække, hvad kontorchefen lavede i de 20 minutter om morgenen og i den time, han var væk om eftermiddagen. Efterforskning viste imidlertid, at kontorchefen havde udskrevet en check på 8.500 kr. Checken blev dog aldrig hævet, og den forblev ligeledes et mysterium. Selv om politiets arbejde var resultatløst, så viser begivenhederne på morddagen tydeligt, at det på mange måde var en usædvanlig dag for kontorchefen. Derfor kan man med stor sikkerhed udelukke, at det var et tilfældigt rovmord.

Hvorfor blev der lagt 1 kg rå lever på Inger Jacobsens gravsten?
Efter mordet blev der lagt 1 kg rå svinelever på Inger Jacobsens grav. Ingen ved hvorfor eller hvem der lagde leveren. Inger Jacobsen havde en lægeerklæring, som gjorde, at hun kunne købe lever på recept i den tid, hvor kød var rationeret. Meget tyder på at leveren var et spor, men politiet har aldrig formået at tolke budskabet.

Det egentlige spørgsmål er selvfølgelig, hvorfor ægteparret blev myrdet. Politiet endte på bar bund, men deres efterforskning viste, at de søgte forklaringer i relation til modstandsbevægelse. Bl.a. genoptog man efterforskningen, da den kendte modstandsmand/hitman Svend Aage Geisler blev dræbt i 1968.

De mest populære teorier om mordet knytter sig da også til modstandsbevægelsen og begivenheder under krigen. Kontorchef Jacobsen havde via sit arbejde som kontorchef i Carl Holten A/S, der solgte uniformer til tyskerne, handlet med tyskerne, og via dette arbejde blev han muligvis blandet ind i forskellige skjulte ting - både under krigen og i rationeringstiden efter krigen.

Mange tror, at Vilhelm Jacobsen havde angivet nogle modstandsfolk eller nogle tyske agenter. Mordet skulle således være en ren hævnakt fra de forurettede, som efter krigen fik kendskab til kontorchefens handlinger - men teorierne er delt mellem dem, der tror, at Vilhelm Jacobsen hjalp modstandsbevægelsen, og dem der tror, at Vilhelm Jacobsen hjalp tyskerne.

Det er også muligt, at drabet skete, fordi Vilhelm Jacobsen have kendskab til de berygtede Varulve-grupper. Varulvene var en nazistisk organisation opbygget i hemmelige cellegrupper, som havde til formål at hjælpe højtstående nazister med at flygte. Varulvene opererede både under og efter krigen. Måske var Vilhelm Jacobsen kommet i besiddelse af oplysninger, der kunne afsløre nogle af Varulvenes aktiviteter, eller måske var han selv en del af deres netværk. Teorierne er kun løst formuleret, for der er der uenighed om, hvorvidt Vilhelm Jacobsen var ven eller fjende af Varulvene.

Det er en populær teori, at dele af modstandsbevægelsen og nogle tyske SS-officerer fra Gestapo indgik en aftale i juli 1944 på det såkaldte d'Angleterre møde. Aftalen gjorde det muligt for modstandsbevægelsen at smugle våben til Danmark og personer ud af Danmark. Til gengæld skulle modstandsfolkene hjælpe den hemmelige kreds af SS-officerer med at smugle guld og værdier ud af Danmark til Sverige. Disse officerer havde nemlig erkendt, at Tyskland ville tabe krigen, og deres primære formål var derfor at smugle værdier ud af Tyskland, og skabe grundlaget for en senere flugt. Hvis dette er rigtigt, så har dele af modstandsbevægelsen altså transporteret guld og værdier for Odessa (Organization Der Ehemaligen SS-Angehörigen) og Varulvene.

Flere har været inde på, at Vilhelm Jacobsen fik kendskab til denne aftale om udsmugling af SS-officerer og nazi-guld fra Danmark til Sverige. Derfor blev han henrettet. En sådan aftale måtte for alt i verden holdes hemmelig. Det var hele Danmarks ære, der stod på spil. Eller måske havde Vilhelm Jacobsen fået kendskab til, hvor dele af Odessa-guldet var blevet af. En af de teorier, der knytter sig til denne tankerække er, at Vilhelm Jacobsen var kommet i besiddelse af dokumenter, der viste koordinaterne for en sunket nazi-ubåd fuld af Odessa-guld og andre værdier. Den teori skildrer Anders Bodelsen i bogen ”Revision”. Bogen er en roman med en fiktiv handling, men den handler om dobbeltmordet og præsenterer faktisk denne populære teori i en stemningsfuld skildring af efterkrigstiden.

Erik Haaest har skrevet flere bøger om dobbeltmordet på Peter Bangsvej. Han tror de skyldige havde forbindelser til politiets top. Via en henvendelse fra en af de politimænd, der efterforskede mordet, har han fået bekræftet sin teori. Erik Haaest mener, at mordet havde forbindelser med både Edderkoppesagen og den hemmelig aftale mellem modstandsfolkene og Gestapo.

Sortbørshandel, d’Angleterre-aftalen, nazi-guld, hævngerrige modstandsfolk og Varulvene er de mest populære forklaringer, men der har været mange andre bud på konspirationen bag mordet, her et lille udvalg:

Næsten alle teorierne er interessante, men de konkrete spor, der kan underbygge teorierne, er få. Erik Haaests teorier er måske de mest troværdige – ikke mindst fordi politiets mistænkeligt dårlige efterforskning kan støtte teorierne, men når alt kommer til alt, så er mordene stadig lige uopklarede.

I 1954 satte en af journalisterne fra Edderkoppesagen – Poul Dalgaard – atter fokus på sagen, og i kølvandet på hans artikler rejste der sig et folkekrav om, at sagen blev genoptaget. Justitsministeren nedsatte herefter en kommission, der undersøgte hele sagen forfra. Efterforskningen var imidlertid resultatløs. Siden har sagen været oppe at vende et par gange, men i dag er sagsakterne for længst lagt på arkiv. Sagsakterne frigives til offentligheden i år 2028.

De alternative og okkulte vejledere har også arbejdet med mordet. I bogen ”Dobbeltmordet - Århundrets mordgåde i okkult belysning” fra 2000 sætter Suzanne Wowern Rasmussen fokus på mordgåden. Hun er imidlertid ikke den første alternative efterforsker, der har undersøgt dobbeltmordet. Den gang opsøgte politiet det berømte spiritistiske medie Einar Nielsen. Han mente, at der kun var en morder.

Den clairvoyante efterforsker i Suzanne Wowerns bog er Frans Dupont. Han ”ser” at der er to mænd om mordet. Han ”ser” også, at der i køkkenet stadig findes et skjulested, hvor der i et hulrum ligger en lille metalboks med dokumenter, der viser, hvad ægteparret var involveret i. Suzanne Wowern har efterfølgende fået flere oplysninger, der sandsynliggør denne teori, og vil derfor snart følge teorien op med konkrete undersøgelser.

© Lars Bugge 2004

Showdown John Wayne og Joseph Stalin (12.03)

En ny bog afslører, at Joseph Stalin og forskellige kommunistiske celler prøvede at dræbe den amerikanske westernhelt John Wayne, fordi de så ham som en trussel mod kommunismens ideologi.

I biografien ”John Wayne - The Man Behind The Myth” beskriver forfatteren Michael Munn flere kommunistiske plot mod den evige gunfighter John Wayne. Joseph Stalin var en af dem, der ønskede John Wayne til de evige jagtmarker. Derfor sendte KBG sendte to hitmen til USA, med ordre om at likvidere John Wayne. FBI fik imidlertid opsnappet planen, og advarede ”The Duke”. Michael Munn ved ikke nøjagtigt, hvad der skete, men de to hitmen blev fanget og søgte senere asyl i USA. En af historierne er, at John Wayne og hans bodyguards (som alle var stunmen) selv fangede de to hitmen, og tog dem med ud på en strand, hvor de skræmte dem, ved at ”henrette” dem med løst krudt.

Michael Munns kilde er ingen ringere end Orson Welles, som fortalte historien til Michael Munn allerede i 1983. Orson Welles havde angiveligt historien fra filmmanden Sergei Bondachuck, der havde historien fra kollegaen Alexei Kapler. Sidstnævnte er bl.a. kendt, fordi han blev fængslet efter en affære med Stalin's 16-årige datter, Svetlana.

Bogen fortæller også om et andet plot mod westernhelten. Det var planlagt af amerikanske kommunister, men John Waynes bodyguards fik igen kendskab til planerne. Historien er så, at John Wayne samlede sine stuntmen og tog ud til et af kommunisternes møder, hvor de ”røde” fik så mange tæsk, at de glemte alt om deres attentatplaner. Ifølge bogen overlevede John Wayne også et kommunistisk plot under optagelserne til filmen Hondo (1953).

Det sidste kommunistiske attentatforsøg skete, da John Wayne besøgte de amerikanske tropper i Vietnam. Her lå flere snigskytter på lur, men også dette attentat blev forhindret og en af snigskytterne blev endda fanget. Kilden til denne historie er John Wayne selv, som for mange år siden fortalte historien til Michael Munn. Ved samme lejlighed fortalte John Wayne, at den tilfangetagne snigskytte havde afsløret, at den kommunistiske leder Mao Tse Tung havde udlovet en dusør til den, der dræbte John Wayne.

Det store kommunistisk plot mod John Wayne lykkes som bekendt ikke, og John Wayne fortsatte sin karriere. Bogen hævder, at Joseph Stalin's ordre blev annulleret af efterfølgeren Nikita Krushchev allerede i 1953. John Wayne døde af kræft i 1979. Hans antikommunistiske ideologi kulminerede med krigsfilmen ”De Grønne Baretter” (1968), som mange nærmest opfattede som en reklamefilm for Vietnamkrigen.

Selv om kilderne til historien er nævnt, så er de umulige at tjekke, og historien følges af en naturlig mistanke om at det hele er et spin for at sælge bogen, der udkommer i 2004. På den anden side var Joseph Stalin jo en splitterravende tosset diktator med mord som hobby, så hvem ved? Foreløbigt må historien dog betragtes som en teori.

”John Wayne - The Man Behind The Myth” af Michael Munn, 2004.

© Lars Bugge 2003