I familiens tegn

 

Jeg er født i 1975 som nr. 2 ud af 3 piger. Jeg tilbragte de første 10-11 år af mit liv i Herlev, hvorefter mine forældre, mine søstre og jeg flyttede sammen med min mormor og morfar i en gammel 'rytterskole' i landsbyen Hørup mellem Slangerup og Frederikssund. Og nogle år efter rykkede vi alle videre til en stor villa i Frederikssund.

På nogle punkter har min familie altid været (og er stadig) 'lidt anderledes'. Og dengang, i sidste halvdel af 80'erne og første halvdel af 90'erne, var det virkelig et særsyn, at 3 generationer boede på samme adresse. Mine søstre og jeg havde ufatteligt meget glæde af min mormor og morfars nærvær. At bo sammen med dem var helt klart en gave, som vi skønner på den dag i dag, selvom det på ingen måde var lutter idyl. Det kræver en stor indsats at få et familie-bofællesskab til at fungere, og jeg har da erindringer om mange unødvendige misforståelser og uoverensstemmelser, der opstod, fordi man ikke var god til at sige til og fra generationerne imellem. 

Men trods alt var glæderne større end sorgerne, for bofællesskabet holdt i 8-9 år, og efterfølgende flyttede vi alle (undtagen min morfar, der desværre døde af kræft) drypvist til København, hvor vi indtil 2006 boede inden for få kilometers afstand af hinanden.

I 2006 valgte min mand og jeg dog af mange forskellige årsager at flytte til Slagelse. Men vi har bevaret den tætte kontakt med hele familien, og vi ses alle 16(!) til middag hver 14. dag.

Og for at det ikke skal være nok: Min lillesøster og hendes mand overvejer seriøst at flytte til Slagelse, og mine forældre drømmer om at købe en grund hernede til deres otium. Så hvem ved; måske ender det med, at vi alle bor i Slagelse og omegn?!

Luk vindue