Jeg er født i 1975 som nr. 2 ud af 3
piger. Jeg tilbragte de første 10-11 år af mit liv i Herlev,
hvorefter mine forældre, mine søstre og jeg flyttede sammen
med min mormor og morfar i en gammel 'rytterskole' i
landsbyen Hørup mellem Slangerup og Frederikssund. Og nogle
år efter rykkede vi alle videre til en stor villa i
Frederikssund.
På nogle punkter har min familie
altid været (og er stadig) 'lidt anderledes'. Og dengang, i
sidste halvdel af 80'erne og første halvdel af 90'erne, var
det virkelig et særsyn, at 3 generationer boede på samme
adresse. Mine søstre og jeg havde ufatteligt meget glæde af
min mormor og morfars nærvær. At bo sammen med dem var helt
klart en gave, som vi skønner på den dag i dag, selvom det
på ingen måde var lutter idyl. Det kræver en stor indsats at
få et familie-bofællesskab til at fungere, og jeg har da
erindringer om mange unødvendige misforståelser og
uoverensstemmelser, der opstod, fordi man ikke var god til
at sige til og fra generationerne imellem.
Men trods alt var glæderne større
end sorgerne, for bofællesskabet holdt i 8-9 år, og
efterfølgende flyttede vi alle (undtagen min morfar, der
desværre døde af kræft) drypvist til København, hvor vi
indtil 2006 boede inden for få kilometers afstand af
hinanden.
I 2006 valgte min mand og jeg dog af
mange forskellige årsager at
flytte til Slagelse. Men vi har bevaret den tætte kontakt
med hele familien, og vi ses alle 16(!) til middag hver 14.
dag.
Og for at det ikke
skal være nok: Min lillesøster og hendes
mand overvejer seriøst at flytte til
Slagelse, og mine forældre drømmer om at
købe en grund hernede til deres otium. Så
hvem ved; måske ender det med, at vi alle
bor i Slagelse og omegn?!
Luk vindue |