|
"Jeg sælger ikke ure. jeg reparerer dem!" |
![]() |
|
Hvad findes der inde bagved skiven og viserne på mit ur?
Hvem har ikke, af og til, spurgt sig selv om dette, når man ser viserne på et ur langsomt men sikkert hakke døgnets timer op i nøjagtigt ens stykker?
Mange har nok en ide om, at der er fjedre, eller et batteri. Der er også "en masse hjul og skruer" Det er også rigtigt; men det er nok de færreste, der helt kender sammenhængen af skruer, hjul og fjedre!
Alle ure, store eller små, mekaniske eller elektriske, skal have en kraftkilde for at gå; batteri, fjedre eller lodder.
Der kræves en gearing, der kan omsætte kraften til en brugbar størrelse.
Det er også nødvendigt med en regulerende del, der kan sørge for at kraften bliver afgivet fuldkommen jævnt og ensartet; pendul og hage, anker og balance eller en ic i quartzuret.
Til slut skal der være en del, der sørger for at timeviseren bevæger sig rundt med nøjagtig 1 omdrejning på 12 timer, minutviseren 1 omdrejning på 1 time, og sekundviseren, 1 omdrejning på 1 minut.
Uanset om det er et tårnur, på størrelse med en lille personbil, eller det er et dameur på størrelse med en tommelfingernegl, så skal disse elementer være indpasset i værket. Endvidere kan der være funktioner som slag, spilleværk, dag, dato, stopur, repetition osv. der også skal være plads til.
En morsom detalje er, at i et ur er der ikke een unødvenig del! Selvom der ser ud til at være en masse dele, er der ikke en eneste skrue eller anden del, der kan undværes... så kører uret bare ikke!
I en bil eller cykel eller en vaskemaskine, er der masser af dele, der kan udelades, uden den egentlige funktion forstyrres. Det går bare ikke med et ur.
|
|
  Her er en opstilling.
hvor jeg centrumborer for isætning af en ny tap
 
Her vises akselenden, hvor der skal isættes en ny tap.
****
|
|
Hvad forskel er der på et mekanisk ur og et batteriur?
Et mekanisk ur har en drivfjeder, der giver kraft til at drive hjulene, der igen driver den regulerende del, ganghjul, anker og balance. Balancen svinger med samme frekvens hele tiden og sørger for, via anker og ganghjul, at dele kraften op i lige store impulser, der er årsag til at uret holder tiden.
I et batteriur eller quartzur sidder der et element på 1,5v, der forsyner motor, quartzkrystal og en ic. Denne ic laver nogle impulser, der bliver reguleret af en quartzstyret oscillator, for at sikre at de kommer nøjagtigt samme interval. Impulserne bliver sendt til en stepmotor, der drejer hjulværket i nøjagtigt ens step. (det er grunden til at sekundviseren laver sekundspring og ikke går helt jævnt)
I et quartzur er der altså en ic der sørger for at lave en nøjagtig tidsindeling, hvor imod der i et mekanisk ur findes en balance, et anker og et ganghjul, der sørger for en nøjagtig tidsindeling. |
|
Principtegning for quartzur.
1. Batteri
2. IC
3. Quartzkrystal
4. Trimmer
5. Stepmotor
6. Løbeværk |
|
Principtegning for mekanisk ur
1. Fjederhus
2. Løbeværk
3. Ganghjul og anker
4. Balance m. spiral
6. Viserværk |
|
Hobbyarbejde.
Billederne her ved siden af, viser et par eksempler på, hvad jeg får fritiden til at gå med.
"Offeret" er et lommeursværk cal. ETA 6497 , hvor jeg med sav, bor og file har fjernet alt overflødigt materiale fra platinen og broerne. Det kaldes skelettering.
De første to billeder viser et værk, der er delvis færdigt. Der mangler dog en hel del arbejde på spærrehjul og fjederhus. Derefter kommer den endelige finslibning, polering og forgyldning.
Hele tiden skal det kontrolleres at uret stadig kan fungere! Ellers er der ikke så meget ved projektet! Det er vigtigt hele tiden at vurdere, hvor meget materiale, der kan fjernes, uden at svække værket så meget at det ikke kan gå. Når platinen og broerne bliver så spinkle. er der risiko for at den kraft, der opmagasineres i fjederhuset, kan vride tandhjulsindgribningen væk fra det optimale og derved forårsage større friktion i løbeværket.
De nederste tre billeder viser et færdigt skelet ur, forgyldt og med blåanløbne skruer, monteret i kassen. | |