Onsdag d. 18 juni 2003
Hvor mange topledere har truffet beslutning om virksomhedens innovationsstrategi? Hvor mange har også overvejet og besluttet hvilken balance, der er optimal for netop deres virksomhed i forholdet mellem bundlinie og toplinie (radikal innovation)? Og hvor mange har tilmed sikret at radikal innovation får de rigtige betingelser og ressourcer?
Ifølge min erfaring er det et fåtal af danske virksomhedsledere, der kan svare ja til alle tre spørgsmål. Mange kan svare ja til det første, mens de sidste to spørgsmål ofte er mindre afklarede. Mit formål med denne artikel er derfor at påpege vigtigheden af at gennemtænke denne balance samt derefter at uddybe og begrunde det. Artiklen starter med en begrebsafklaring for at få præciseret, hvad vi taler om. Derefter vil jeg give en kort introduktion til fokus, facts og resultater fra min forskning i innovationsprocesser. Dette fører over til en præsentation af min innovationsprocesmodel, som i resten af artiklen vil udgøre en referenceramme for at introducere fire vigtige dimensioner af innovation. Artiklen slutter med en kort opsummering og en række anbefalinger.
Tre former for Innovation
Innovation defineres som en nyskabelse, der frembringer (økonomisk) værdi. Denne definition stammer fra den østrigske økonom Joseph Schumpeter (1934). Når jeg har sat ”økonomisk” i parentes er det fordi jeg mener, at vi bør inkludere social innovation, som skaber værdi, men ikke altid en værdi, der direkte kan måles i økonomisk afkast. Indirekte kan social innovation dog være meget værdiskabende. Social innovation udspringer af sociale behov, snarere end af teknologi, og det drejer sig om nye former for socialt samspil, nye organisationsformer eller nye funktioner og roller.
Inkrementel innovation kommer af det engelske ”incremental”, der betyder gradvis voksende. Det vil sige, at vi her har at gøre med nytænkning, der udspringer af noget allerede eksisterende. Det kan dreje sig om forbedring af processer, produkter, teknologier og metoder, eller det kan være udnyttelse af eksisterende viden, produkter eller råvarer til nye applikationer og nye markeder. Således udgør inkrementel innovation ofte et væsentligt bidrag til virksomhedernes bundlinie som deres ”cash cow”, og en del virksomheder satser 100 procent på denne form.
Radikal innovation er overraskende anderledes i den måde hvorpå elementerne er koblet eller anskuet og har i mange tilfælde vendt op og ned på gængse konkurrenceparametre. Et eksempel er computeren, der var en kobling af fem elementer: en videnskabelig opfindelse (”audion tube”), en matematisk opdagelse (det binære teorem), en ny logik, designkonceptet for hulkort samt begreberne ”program” og ”feedback” . I nogle tilfælde opstår radikale innovationer som ”nedbrydende teknologier” (”disruptive technologies”), der i starten virker ubetydelige og ufarlige, men som med tiden vender op og ned på de hidtidige teknologier og konkurrenceparametre. Et eksempel er Internettet, som få følte sig truet af i begyndelsen. Bill Gates udtalte meget tidligt, at dette ikke havde interesse for Microsoft, indtil han pludselig, da det gik op for ham hvor stort potentialet og dermed også truslen var, i sidste øjeblik måtte ”springe på vognen” og med lysets hast udvikle en Internet browser. Noget lignende er nok sket for mange virksomheder, der ikke har taget udvikling af nye teknologier alvorligt før de opdagede – meget sent, fordi de blev trængt af konkurrenterne - at de var nødt til at tage stilling til om de ville med på vognen, fortsætte i samme spor og håbe på overlevelse, eller tænke i helt nye baner.
Innovationsstrategier
Styring og ledelse af produktudviklingsporteføljen lettes, hvis topledelsen har udarbejdet en overordnet strategi med en velovervejet balance mellem satsning på vækst i bundlinie og toplinie, henholdsvis inkrementel og radikal innovation. Hvis denne fx er sat til 70/30, betyder det at produktudviklingsporteføljen skal afspejle dette ved at 70% af projekterne er kortsigtede ”sikre” bundlinjeprodukter, der bygger på noget eksisterende, mens 30% af projekterne bør være af en mere eksperimenterende langsigtet type, der, hvis de lykkes, giver stort udbytte på toplinien, både i form af udvikling af nye kompetencer, ny teknologi, og ikke mindst nye markeder. Indtjeningen i sådanne projekter er ofte lav i starten, som banebrydende nye ting ofte er, men til gengæld er der et stort potentiale for at en række nye inkrementelle innovationer udvikles i kølvandet.
Et erhvervsforskningsprojekt
Jeg vil her kort introducere min forskning i innovationsprocesser, som er uddybet i bogen ”Innovation in the Making” . Projektet drejede sig om at undersøge, hvad der fremmer og hæmmer innovation, og fokus var på de tidlige faser. Undersøgelsen drejede sig primært om kommunikation og samarbejde i projektgrupper, idet de fleste andre undersøgelser har været foretaget på ledelses- og organisationsniveau. Hvilken betydning har starten? Bør radikal og inkrementel innovation startes og udvikles på samme måde eller forskelligt?
Forskningen foregik i en 3 års periode i Novo Nordisk og Novozymes, primært i deres forsknings-, udviklings- og marketingområder. Det konkrete resultat var blandt andet en værktøjskasse for Kreativitet og Innovation og en idédatabase, der var koblet til en formidlingsgruppe og en New Business Unit. Denne blev oprettet med henblik på at fremme idéudviklingen til nye produkter og nye markeder. Endelig udmundede projektet i nye organisatoriske tiltag, herunder InnovationsCaféer. Her vil jeg nøjes med at præsentere den innovationsmodel, som udsprang af forskningen.
Innovationsprocesmodel
Det viste sig, at man kunne beskrive innovationsprocesser ved hjælp af fire dimensioner: viden, koncepter, relationer, og ikke-viden. Innovationsprocesser er noget meget diffust, som kan være vanskeligt at håndtere, ikke mindst fordi der mangler sprog på området. Modellen skal således opfattes som et sprog eller en referenceramme, som gør det lettere at forstå hvad innovationsprocesser drejer sig om, og som gør det muligt at kommunikere i grupper med henblik på at afklare forventninger og udstikke retning og mål i den tidlige innovationsfase. Man kan betragte det aftegnede område (se illustrationen) som et innovationsprocesfelt, hvor der udspiller sig dynamiske processer, der til tider ligner kaos og til tider nærmer sig konflikt.
Viden inkluderer både den viden og de kompetencer, som medarbejderne har, såvel som de teknologier og den know-how, virksomheden besidder. Faren er, at man tror sig sikker eller at man forlader sig på viden, der i virkeligheden er forældet, fordi udviklingen går så hurtigt. Udfordring af den gængse viden og gængse teknologier er derfor vigtig her.
Koncepter drejer sig om den måde, hvorpå idéer formuleres og prototyper udvikles og beskrives. Når noget nyt er ved at udkrystallisere sig er det ofte vanskeligt at beskrive det med ord. Her kan andre måder sommetider hjælpe, man kan bruge billeder, metaforer, forsøge at tegne det, osv. Udfordringen består i at komme i gang straks med at formulere problemer og muligheder udfra mange forskellige synsvinkler.
Relationer handler om den måde vi forholder os til andre mennesker på. Det drejer sig først og fremmest om tillid, om sympati og antipati, om magt og afmagt og om status. Oftest dannes relationer ubevidst mens vi taler om noget andet. Men i virkeligheden er det at foretrække, hvis relationer kommer på dagsordenen og diskuteres åbent. Det kan være i form af nogle spilleregler, man vil arbejde med i gruppen eller det kan være ved at diskutere forventninger til projektet. Udfordringen er her at arbejde på at skabe et klima af gensidig tillid.
Ikke-viden er feltet af usikkerhed, hvor vi føler at vi er ude på ”dybt vand” eller ”tynd is”. Der er forskellige grader af ikke-viden. Der er det, vi godt ved, at vi ikke ved. Der er det vi ikke ved, at vi ikke ved. Og endelig er der det, vi overhovedet ikke kunne forestille os at man kunne vide. Ifølge min forskning ligger gnisten til innovation gemt her, og udfordringen er derfor at stille spørgsmål: ”dumme”, ”vilde”, ”umulige”, ”brændende” og ”hypotetiske” spørgsmål.
Felt 1: inkrementel innovation
Jeg har inddelt innovationsprocesmodellen i fire nummererede felter. Det første felt, der dannes af dimensionerne viden og koncepter, er det felt, hvori de inkrementelle innovationer skabes. Disse er netop baseret på viden og på alt det, virksomheden har i forvejen, men stadig en viden eller teknologi, som omformes til en ny applikation (et nyt koncept). Da dette er omtalt tidligere, går vi straks videre til de andre felter.
Felt 2: samarbejdsanliggender og virksomhedskultur
Dette felt dannes af samspillet mellem viden og relationer, og da det ligger i højre side af modellen, drejer det sig områder, som kan diskuteres og derefter nedskrives. Det kunne for eksempel være et kodeks for samarbejde, som gruppen diskuterer sig frem til og arbejder udfra. Klare linier og aftaler fremmer innovationsprocesser. Feltet omfatter således alle anliggender inden for samarbejde, som har at gøre med det ”sikre” (viden). Der kan imidlertid godt være samarbejdsproblematikker, som alle kender til, men som alligevel ikke bliver taget op. Hvis gruppen er konfliktsky, kan samarbejdsproblemer eksistere i længere tid uden at blive behandlet, og dette hæmmer innovationsprocesser. Endelig har virksomhedskulturen indflydelse på den måde, grupper samarbejder på.
Felt 3: opbygning af forudsætninger
Dette felt dannes af samspillet mellem relationer og ikke-viden. Det betyder, at vi er ovre i et felt, der er ordløst og usikkert. Derfor er dette felt nok det vanskeligste at beskrive. Min forskning viser, at hvis relationerne er bæredygtige, for eksempel ved at gruppen har arbejdet på at skabe et fælles fundament af tillid, kan gruppen ”færdes” i dette tilsyneladende kaotiske felt og sammen udforske det, de ikke ved. Min forskning peger også på, at hvis det modsatte er tilfældet, kommer der intet ud af det, eller gruppen ”flygter” over i felt 1. Inden for felt 3 eksperimenterer jeg med forskellige metoder til at danne relationer af tillid. Jeg har blandt andet ladet grupper male sammen for at danne nye former for relationer.
Felt 4: kommunikation gennem prototyper
Dette felt dannes af samspillet mellem ikke-viden og koncepter. Vi er stadig i et ordfattigt felt, men på grund af konceptdimensionen er der en stor lyst til at begrebsafklare og beskrive eller illustrere idéer og tanker for hinanden. Mens en malerseance i felt 3 drejer sig om at opbygge relationer og kommunikere på nye måder, ville en malerseance i felt 4 dreje sig om at formulere tanker og idéer ved at tegne eller male disse. En spændende mulighed er at arbejde med at udforme prototyper. I bogen ”Serious Play” beskrives hvordan virksomheder anvender simulering og modellering af prototyper til at konfrontere usikkerheder og formulere nye tanker og nye muligheder. Kernen er at konkretisere billeder og idéer ved at skabe en prototype, som kan danne grundlaget for gruppens kommunikation.
Radikal innovation: et dynamisk samspil imellem alle felter
Mens inkrementel innovation kun udspiller sig imellem to dimensioner, må radikal innovation nødvendigvis omfatte alle fire. Samtidig er rækkefølgen ikke helt ligegyldig. I projektgrupper dannes kulturen stort set allerede i det første møde. Derfor er det vigtigt at arbejde på fundamentet straks, og det vil sige relationerne. En del grupper starter med team-building, hvilket kan være befordrende for at danne relationer, men projektlederen bør være meget bevidst om sammenhængen mellem teambuilding og målet: at danne relationer af tillid. Nogle teambuilding øvelser kan splitte gruppen, hvis de ikke håndteres rigtigt. En del grupper går i gang med et projekt uden at afsætte den nødvendige tid til at danne et fælles udgangspunkt og et fælles fundament for samarbejdet, og dette kan betyde, at gruppen ikke tør vove sig over i feltet af ikke-viden. Dette betyder igen, at gruppen i bedste fald havner i inkrementel innovation - eller i det bare ingenting.
Hvis, derimod, gruppen har opbygget et fælles fundament og har skabt et klima af tillid og spørgelyst, kan modsætningerne mødes på en frugtbar måde. Det er langt fra nok at have gode relationer, der skal også skabes spænding og dynamik, så der opstår gnister. Fællesskab og et godt klima er grundlaget, men der må være nok forskellighed i gruppen til, at modsætninger kan mødes og kobles på nye måder gennem nye perspektiver.
Anbefalinger
Som det fremgår af ovenstående, bør der være forskel i fremgangsmåden på, om en projektgruppe arbejder med inkrementel eller radikal innovation. Hvor førstnævnte beskæftiger sig med det ”kendte” i et lille felt (felt 1 i innovationsprocesmodellen), udforsker sidstnævnte ofte det ”ukendte” i et større felt (alle fire felter af modellen). Mens den første gruppe bevæger sig frem imod et forholdsvis kendt mål og derved kan følge en lineær proces, arbejder sidstnævnte frem mod et ukendt mål i en ikke lineær proces, der skifter mellem kaos og skabelse af ny viden. I min bog skelner jeg mellem et projekt og et ”prejekt”. Prejektet kommer før projektet, og defineres som ikke lineært og målsøgende. Når projektgrupper arbejder med radikal innovation, anbefales derfor prejektformen, hvor alle fire procesfelter udforskes i et dynamisk samspil indtil nye koncepter krystalliseres. Når først dette er sket, går man over til projektformen med mål og milepæle, men indtil da skal gruppen have lov til at eksistere i kaostid. Det vil sige, at de arbejder med deres relationer, de indhenter information udfra de mange interessante spørgsmål, de har stillet, og de formulerer og omformulerer deres viden og idéer i modeller og prototyper. Der skal naturligvis være en deadline, hvor man gør status, men denne skal også kunne rykkes, hvis der er grund til det. Prejekter og radikal innovation kan altså ikke styres på samme måde som projekter og inkrementel innovation.
Hvis jeg afslutningsvis skal opsummere en række anbefalinger, ser de sådan ud:
Udform en strategi for virksomheden med en velovervejet balance mellem inkrementel og radikal innovation.
Lav en oversigt over projektporteføljen, der svarer til strategien og fordel ressourcerne efter dette.
Uddan projektlederne til at forstå forskellen på projekter og prejekter, det vil sige innovationsprocesser, der stiler efter henholdsvis inkrementel og radikal innovation.
Find nye kriterier til at vurdere og evaluere prejekter, der arbejder på radikal innovation. Der bør eksempelvis foregå en afvejning imellem et tilsyneladende manglende markedspotentiale (endnu ikke identificeret) på den ene side og en mulighed for at foretage et kvantespring på den anden side, der ville styrke brand, udvikle en ny teknologi, eller på anden måde give langsigtet vinding.
Således bør virksomheder udvikle deres helt egen ”tango” mellem top- og bundlinie.
mandag den 5. november 2007
Vidensdeling & social innovation
Mandag d. 21 marts 2005 kommunikations forum
Ingen er længere i tvivl om, at vi lever i et videnssamfund. Derfor gælder det for alle organisationer om at give medarbejderne mulighed for at sætte deres viden i spil. I industrisamfundet måltes succes ud fra evnen til at skabe teknologiske innovationer. I dag konkurrerer organisationer om evnen til at skabe sociale innovationer. Sociale innovationer er baseret på viden og handler om organisationers evne til at ændre adfærd. Organisationer skal udmærke sig i deres håndtering af viden, og dette speciale fokuserer på intern kommunikation og vidensdeling. At forbedre organisationers vidensdeling er i sig selv en social innovation, men er samtidig også en forudsætning for organisationens overordnede evne til at skabe sociale innovationer.
Barrierer og motivation for vidensdeling
Vejen til forankring af organisationsændringer er forandringskommunikation. Virksomhedens medarbejdere og mellemledere skal forstå vigtigheden og konsekvenserne af ændringerne. En forståelse, der er endnu vigtigere, når det drejer sig om sociale innovationer. Derfor er det alfa og omega at skabe optimale rammer for vidensdeling og at være opmærksom på eventuelle barrierer. Som virksomhed skal man derfor overveje hvilke rammer for vidensdeling medarbejderne gives gennem organisationsstruktur, ledelses- og innovationsstrategier, og hvordan disse rammer opfattes blandt medarbejderne. Andre barrierer for vidensdeling kan være mellem medarbejderne, forårsaget af forskellige individuelle forhold, der gør, at følelsen af fællesskab udebliver. Det er vigtigt, at medarbejdere motiveres til at være bevidst om egne og andres kompetencer og til at opsøge ny viden både internt og eksternt, hver gang behovet opstår.
Hvad er barrierne for vidensdeling i DR?
Specialets udgangspunkt er en undersøgelse af barrierer for vidensdeling i DR. DR er en ældre kulturinstitution, hvor medarbejdernes anciennitet, ansættelsesforhold og faglighed varierer meget. Disse forskellige individuelle forhold undersøges som barrierer for vidensdeling. Efter monopolbruddene på hhv. radio (1986) og tv (1988) måtte DR forholde sig til konkurrencen på en virksomheds præmisser. I 2001 ændredes DRs organisationsstruktur, sådan at DRs udsendelsesvirksomhed i dag er lagt i hænderne på tre chefredaktioner (DR1, DR2 og DR Radio), mens programproduktionen er koncentreret i DR ProgramProduktion med 29 afdelinger.
Innovation gennem netværk
I de seneste år har man bestræbt sig på at skabe et innovativt miljø i DR ProgramProduktion, hvilket både har resulteret i en innovationspulje og et innovationsnetværk. Afdelingerne ville have glæde af at samarbejde og skabe innovationer i heterogene team, men en følelse af intern konkurrence skaber barrierer for en ellers udbytterig vidensdeling. Gennem kvalitative interview undersøger specialet medarbejdernes individuelle forhold og de organisatoriske rammer som barrierer for vidensdeling i DR ProgramProduktion. Barriererne bør nedbrydes og forebygges, og den snarlige udflytning til DR Byen giver DR en unik mulighed for at skabe en ny organisationskultur med større fokus på vidensdeling og sociale innovationer.
Ingen er længere i tvivl om, at vi lever i et videnssamfund. Derfor gælder det for alle organisationer om at give medarbejderne mulighed for at sætte deres viden i spil. I industrisamfundet måltes succes ud fra evnen til at skabe teknologiske innovationer. I dag konkurrerer organisationer om evnen til at skabe sociale innovationer. Sociale innovationer er baseret på viden og handler om organisationers evne til at ændre adfærd. Organisationer skal udmærke sig i deres håndtering af viden, og dette speciale fokuserer på intern kommunikation og vidensdeling. At forbedre organisationers vidensdeling er i sig selv en social innovation, men er samtidig også en forudsætning for organisationens overordnede evne til at skabe sociale innovationer.
Barrierer og motivation for vidensdeling
Vejen til forankring af organisationsændringer er forandringskommunikation. Virksomhedens medarbejdere og mellemledere skal forstå vigtigheden og konsekvenserne af ændringerne. En forståelse, der er endnu vigtigere, når det drejer sig om sociale innovationer. Derfor er det alfa og omega at skabe optimale rammer for vidensdeling og at være opmærksom på eventuelle barrierer. Som virksomhed skal man derfor overveje hvilke rammer for vidensdeling medarbejderne gives gennem organisationsstruktur, ledelses- og innovationsstrategier, og hvordan disse rammer opfattes blandt medarbejderne. Andre barrierer for vidensdeling kan være mellem medarbejderne, forårsaget af forskellige individuelle forhold, der gør, at følelsen af fællesskab udebliver. Det er vigtigt, at medarbejdere motiveres til at være bevidst om egne og andres kompetencer og til at opsøge ny viden både internt og eksternt, hver gang behovet opstår.
Hvad er barrierne for vidensdeling i DR?
Specialets udgangspunkt er en undersøgelse af barrierer for vidensdeling i DR. DR er en ældre kulturinstitution, hvor medarbejdernes anciennitet, ansættelsesforhold og faglighed varierer meget. Disse forskellige individuelle forhold undersøges som barrierer for vidensdeling. Efter monopolbruddene på hhv. radio (1986) og tv (1988) måtte DR forholde sig til konkurrencen på en virksomheds præmisser. I 2001 ændredes DRs organisationsstruktur, sådan at DRs udsendelsesvirksomhed i dag er lagt i hænderne på tre chefredaktioner (DR1, DR2 og DR Radio), mens programproduktionen er koncentreret i DR ProgramProduktion med 29 afdelinger.
Innovation gennem netværk
I de seneste år har man bestræbt sig på at skabe et innovativt miljø i DR ProgramProduktion, hvilket både har resulteret i en innovationspulje og et innovationsnetværk. Afdelingerne ville have glæde af at samarbejde og skabe innovationer i heterogene team, men en følelse af intern konkurrence skaber barrierer for en ellers udbytterig vidensdeling. Gennem kvalitative interview undersøger specialet medarbejdernes individuelle forhold og de organisatoriske rammer som barrierer for vidensdeling i DR ProgramProduktion. Barriererne bør nedbrydes og forebygges, og den snarlige udflytning til DR Byen giver DR en unik mulighed for at skabe en ny organisationskultur med større fokus på vidensdeling og sociale innovationer.
lørdag den 3. november 2007
CO2-neutral andelskasse rustet til økologisk finansiering
PENGEINSTITUT: Merkur i stærk vækst - flere kunder og andelshavere
Af Egon Kjøller egon.kjoeller@nordjyske.dk
AALBORG: Andelskassen Merkur står med sit seneste regnskab godt rustet til at være pengeinstitut for det hastigt voksende økologiske erhvervsliv, der er et speciale for banken.
Den indbetalte egenkapital er vokset med 21,2 procent i det seneste år, og udlånet med 21 procent.
Årets resultat blev 3,6 millioner kroner mod 6,5 millioner året før, men i den almennyttige andelskasse er stort overskud ikke ubetinget et mål for succes.
Væksten i udlån til økologisk fødevareforædling steg med over 26 procent i forhold til året før, fremgår det af regnskabet.
Ud over flere lån til økologisk fødevareforædling og distribution har Merkur gennem en markant stigning i salg af andele rustet sig økonomisk til at være pengeinstitut for bæredygtige producenter, fremhæver bankdirektør Lars Pehrson.
Thise Mejeri og det økologiske gartneri Markhaven er blandt de fødevareproducenter, som i 2006 har fået lån af Merkur til at udvide produktionen.
Klimaseminar
Merkurs regnskab for 2006 viser desuden, at egenkapitalen er blevet forrentet med 4,9 procent. Banken har 11.026 kunder - en nettofremgang på 536 - og 2370 andelshavere.
Det grønne regnskab for CO2-udledning viser et rundt nul, idet der er købt CO2-kvoter svarende til en udledning på de 180 ton CO2, der var bankens belastning af miljøet i 2006.
Klimaforandringen er også temaet på et seminar i forbindelse med generalforsamlingen i Aalborg i dag.
Kritik af kapitalfonde
Professor Henrik Lund, Aalborg Universitet, civilingeniør Søren Dyck Madsen, der er energi- og klimaekspert i Det Økologiske Råd og deltager i FN's klimatopmøder, samt forstander Preben Maegaard, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Hurup, holder oplæg om den globale opvarmning og muligheden for selv eller i fællesskab at påvirke udviklingen.
I årsberetningen sætter banken fokus på blandt andet klimaet og de internationale kapitalfonde.
Kapitalfondenes massive indtog i dansk erhvervsliv, herunder det stærkt kontroversielle køb og den efterfølgende gældsætning af TDC, bliver kommenteret i kritiske vendinger: "Hele virksomheder med tusinder af ansatte, underleverandører, produktionsapparat og viden er forvandlet til brikker i et spil, eller til handelsvarer, om man vil. Aktiviteterne bidrager yderligere til fokuseringen omkring kortsigtet afkast og til at presse virksomhedens øvrige interessenter og omgivelser. Dette er ikke et svar på tidens udfordringer."
Klik her for at åbne originalartiklen på Nordjyske.dk
Af Egon Kjøller egon.kjoeller@nordjyske.dk
AALBORG: Andelskassen Merkur står med sit seneste regnskab godt rustet til at være pengeinstitut for det hastigt voksende økologiske erhvervsliv, der er et speciale for banken.
Den indbetalte egenkapital er vokset med 21,2 procent i det seneste år, og udlånet med 21 procent.
Årets resultat blev 3,6 millioner kroner mod 6,5 millioner året før, men i den almennyttige andelskasse er stort overskud ikke ubetinget et mål for succes.
Væksten i udlån til økologisk fødevareforædling steg med over 26 procent i forhold til året før, fremgår det af regnskabet.
Ud over flere lån til økologisk fødevareforædling og distribution har Merkur gennem en markant stigning i salg af andele rustet sig økonomisk til at være pengeinstitut for bæredygtige producenter, fremhæver bankdirektør Lars Pehrson.
Thise Mejeri og det økologiske gartneri Markhaven er blandt de fødevareproducenter, som i 2006 har fået lån af Merkur til at udvide produktionen.
Klimaseminar
Merkurs regnskab for 2006 viser desuden, at egenkapitalen er blevet forrentet med 4,9 procent. Banken har 11.026 kunder - en nettofremgang på 536 - og 2370 andelshavere.
Det grønne regnskab for CO2-udledning viser et rundt nul, idet der er købt CO2-kvoter svarende til en udledning på de 180 ton CO2, der var bankens belastning af miljøet i 2006.
Klimaforandringen er også temaet på et seminar i forbindelse med generalforsamlingen i Aalborg i dag.
Kritik af kapitalfonde
Professor Henrik Lund, Aalborg Universitet, civilingeniør Søren Dyck Madsen, der er energi- og klimaekspert i Det Økologiske Råd og deltager i FN's klimatopmøder, samt forstander Preben Maegaard, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Hurup, holder oplæg om den globale opvarmning og muligheden for selv eller i fællesskab at påvirke udviklingen.
I årsberetningen sætter banken fokus på blandt andet klimaet og de internationale kapitalfonde.
Kapitalfondenes massive indtog i dansk erhvervsliv, herunder det stærkt kontroversielle køb og den efterfølgende gældsætning af TDC, bliver kommenteret i kritiske vendinger: "Hele virksomheder med tusinder af ansatte, underleverandører, produktionsapparat og viden er forvandlet til brikker i et spil, eller til handelsvarer, om man vil. Aktiviteterne bidrager yderligere til fokuseringen omkring kortsigtet afkast og til at presse virksomhedens øvrige interessenter og omgivelser. Dette er ikke et svar på tidens udfordringer."
Klik her for at åbne originalartiklen på Nordjyske.dk
Økologiske højhuse til København
Der er kun en vej frem for københavnsk byplanlægning: Byg højere. Det mener en af kongerne bag New Yorks skyline, Donald Durst. Han var i Danmark for at fortælle om sit nyeste projekt, de bæredygtige skyskrabere, der er blevet voldsomt populære over there. Men har de en fremtid i et højhusforskrækket København?
Af Rune Langhoff
I de sene forårsmåneder var Ritt Bjerregaard rigtig glad. Det kunne man læse i hendes weblog på politiken.dk:
»Durst-familien var i øvrigt så betænksomme at komme med en kasse store, knaldrøde og økologiske tomater til os fra deres landsted uden for byen. Det var sødt tænkt.«
Javel, Ritt elsker økologi, og tomater har da i hvert fald farven og økologien til fælles med de æbler, hun siden 1988 har dyrket på Stestrup Old på Midtsjælland. Men hvad er det ellers, der har fået Ritt i så godt humør?
Det er mødet med Durst-familien, som fandt sted på et klimatopmøde for 30 af verdens største byer, hvor København var specielt inviteret. Durst-familien er en amerikansk familie, som siden 1915 har bygget skyskrabere på Manhattan i New York. Og i en tid hvor 5000 billige boliger endnu ikke er kommet i nærheden af 500, er skyskrabere jo en oplagt løsning. Når Durst Organization, som familiefirmaet hedder, så samtidig bygger højhuse, der er bæredygtige – ja tæt på økologiske – og økonomisk rentable, ja, så forstår man Ritts begejstring.
Derfor inviterede hun firmaets præsident Donald Durst og hans danske kone, Susanne Durst, til at holde oplæg om deres forretning og deres banebrydende filosofi:
Siden åbningen af verdens første bæredygtige højhus i 1999 på Times Square i New York har byggeri af højhuse, der genanvender vand, er bygget af de rigtige materialer og blandt mange andre miljøvenlige tiltag selv producerer elektricitet, været deres varemærke.
Og med stor succes og symbolværdi:
Når strømmen går i New York, er der stadig lys i et par af skyskraberne. Det er dem, der er bygget af Donald Durst. Han er i Danmark for at fejre sin 40-års bryllupsdag med sin karismatiske og bestemte kone, Susanne, og så for at fortælle om, hvordan man bygger bæredygtige højhuse og om hvordan det kan lade sig gøre. Det gjorde han for en sluttet kreds af diverse notabiliteter, arkitekter, investorer, politikere og Berlingske Tidende.
Helt galt!
For Ritt Bjerregaard er målet klart: »Vi har brug for nogle indspark, for at flytte de forskellige parter ud af skyttegravene.«
For der har i gennem flere år været en heftig debat om udviklingen af København som storby. Og et af omdrejningspunkterne i den debat har været højhuse. Har de, eller har de ikke, noget at gøre i København? Det mener Donald Durst, de har.
Og det gør Ritt særlig glad, for København står i dag over for en række åbenlyse problemer:
På trods af massive folkelige protester (over 250 klager) mod handlingsplanen »Højhuse i København«, er det nemlig noget helt galt med byplanlægningen i København. I hvert fald hvis man skal tro præsident Durst. Og Lars Ostenfeld Riemann, der er markedsdirektør i Rambøll, og som holder oplæg til konferencen. Deres pointer er klare.
For selvom København skiller sig positivt ud, hvad angår antallet af biler pr. indbygger, og er den by med højest antal personer i hver bil, er København den europæiske hovedstad, hvor der køres flest kilometer pr. indbygger.
Modsat er København den by, hvis indbyggere bruger den offentlige transport næstmindst – målt i rejste kilometer pr. indbygger.
Leve med placering
I disse økologifikserede tider kan København ikke leve med sådanne placeringer.
Forklaringen skal findes i, at København er den hovedstad i Europa med den laveste densitet, altså den by hvor befolkningstætheden er lavest. Og det kræver jo meget transport. For overordnet set er der en sammenhæng mellem, hvor tæt en by er, og hvor stort behovet for transport er. Når byen er spredt, er behovet nødvendigvis større.
Hvis man sammenligner med en by som Wien, der på mange måder ligner København, kunne københavnerne spare 10 mia. på benzin og hvis køerne blev minimeret kunne man spare så meget tid, at det også svarer til 10 mia. kroner. Derudover 2 mio. ton CO2 . Det er bl.a. de beløb, der gør højhuse rentable.
Så hvordan bliver tætheden i København større? Enten kan man inddrage byens parker og bygge boliger der, eller også kan man bygge i højden. Og højere end de 6 etager, der er kutyme i centrum.
»Vi kan selvfølgelig bygge rækkehuse på stribe hele vejen fra København til Jylland for at få plads til kommende generationer. Men vi kunne også tænke os om, prøve noget nyt og samtidig bevare de danske landskaber, som vi elsker,« siger Susanne Durst.
Konferencen finder sted på øverste etager i SAS Royal – på restauranten Alberto K med en af byens bedste udsigter. Man kan se hele København, men ikke ret mange højhuse. Og ingen skyskrabere, som man kender fra USA. Men fornemmer en vis skepsis blandt publikum, men den afmonteres af Dursts omfattende dokumentation:
De materialer, der bliver brugt i opførelsen af hans højhuse, er fremstillet tæt på byggepladsen, så der ikke bliver forurenet unødigt med transport.
»You have to speak louder,« siger Susanne Durst fra bageste række, da gemalen gennemgår fordelene. »That’s better, dear.« Lidt excentrisk, men venlig. Durst fortsætter:
Vindtunneller, solceller og andre højteknologiske foranstaltninger generer strøm til hele bygningen.
Overskudsenergi fra de timer, hvor bygningen bruges mindst, bruges til at producere is, der siden reducerer energibehovet til amerikanernes aircondition. Derudover opsamles regnvand og bruges til toiletskyl, således man i en enkelt af Dursts skyskrabere årligt sparer 12 mio. liter vand. Og dermed i mindre grad belaster kloakkerne.
Men også indeklimaet skal være bæredygtigt. Luften filtreres inden den kommer ind i bygningerne, og således er den fire gange renere end krævet, når beboerne indånder den.
»Min mand kan ikke li’ at prale, men bygningerne er blevet en stor lunge til Manhattan, der bare sprøjter ren, god luft ud,« siger konen.
Derudover er højhusene ikke kun til fordel for miljøet og beboerne, men også til fordel for byen. Der er parkeringshuse, parker på tagene og både børnehaver, træningscentre og forsamlingshuse. Og derudover optager en skyskraber som Bryant Park, som Durst bygger på Manhattan for Bank of America, kun to hektar. Hvis det skulle bygges som almindelige kontorparker ville de optage 100 gange så meget plads.
Fordelene i USA
Både de økonomiske og økologiske incitamenter er på plads. Så hvorfor ikke i Danmark? I USA modtager bygninger støtte fra staten, 20 procent af lejemålene skal være særligt billige, der er flere forskellige skattefordele involveret og så er der særlige kriterier, som byggeriet skal leve til for at blive certificeret og få støtte.
Det har man ikke i Danmark. I hvert fald ikke i en form, så byggeriet umiddelbart kan komme i gang.
Men Ritt Bjerregaard tror på det: »Vi vil forsøge, at gøre det muligt i Danmark.« Og man skal tro på det. For det var heller ikke nemt for Douglas Durst, da han startede i New York. Men han brændte for bæredygtighed.
»Jeg er meget optaget af at give en god og bæredygtig verden videre til de generationer, der kommer efter mig.«
Det har han gjort hele sit liv. Og det er måske derfor han ejer det største økologiske landbrug i staten New York. Det var forresten derfra de økologiske tomater til Ritt kom. Men efter opførelsen af den første bæredygtige skyskraber begyndte Dursts konkurrenter til hans store fortrydelse ikke at kopiere ham.
»Han kunne ikke forstå det. Løsningen var så indlysende rigtig og god. Han var meget skuffet,« siger Susanne Durst og kigger igennem sine lyserødfarvede brilleglas.
I dag kræver New York kommune, at man bygger grønne bygninger, så ændringerne er sket hurtigt.
»Folk vil helst bo i bæredygtige huse, og for byggefirmaerne er der prestige i at have så mange bæredygtige boliger i deres portefølje som muligt,« forklarer Durst med slet skjult stolthed. Og konen supplerer:
»Jeg tror også, det kan lade sig gøre i Danmark, men alting tager tid. Folk har deres vaner: Kaffe om morgenen, og en drink om aftenen.«
»Der er kun en vej for København,« siger Donald Durst og kigger ud over byens manglende skyline: »Og det er at bygge højt.«
Det bliver dog ikke Donald Durst, der kommer til at bygge i København. For hans bedstefar har lært ham, at man aldrig skal bygge bygninger længere væk end man kan gå dertil.
Men hvordan skal det så kunne lade sig gøre i Danmark?
»Det kræver jo en regering, der kan se det fornuftige i det. Men vi vil det her,« siger Ritt Bjerregaard.
rula@berlingske.dk
Fakta: Bæredygtige højhuse
For at et højhus kan erklæres bæredygtigt i USA, skal det leve op til seks parametre. Derudover opdeles de bæredygtige højhuse i forskellige kategorier som f.eks. guld og platinum.
De bæredygtige højhuse måles bl.a. på, om materialerne er bæredygtige, på hvordan højhuset påvirker og bidrager til byen, på energiforbrug, på indeklima og påvirkning af beboerne og endelig på i hvor høj grad byggemetoderne er økologisk ansvarlige.
I dag støtter New York kommune opførelsen af bæredygtige højhuse, og således er 20 procent af lejemålene billige boliger, hvor renten udgør 20 procent af beboerens indtægt.
Fakta: Donald Durst
Født i New York i 1944.
Præsident for familiefirmaet Durst Organization, Inc., der har bygget skyskrabere på Manhattan siden 1915.
Har studeret økonomi på Berkeley University.
Åbnede i 1999 den første bæredygtige skyskraber på Times Square i New York.
Har igennem en årrække været miljøaktivist og er indehaver af det største økologiske landbrug i staten New York.
Gift med danske Susanne Durst. Sammen har de tre børn, der alle arbejder i firmaet.
Af Rune Langhoff
I de sene forårsmåneder var Ritt Bjerregaard rigtig glad. Det kunne man læse i hendes weblog på politiken.dk:
»Durst-familien var i øvrigt så betænksomme at komme med en kasse store, knaldrøde og økologiske tomater til os fra deres landsted uden for byen. Det var sødt tænkt.«
Javel, Ritt elsker økologi, og tomater har da i hvert fald farven og økologien til fælles med de æbler, hun siden 1988 har dyrket på Stestrup Old på Midtsjælland. Men hvad er det ellers, der har fået Ritt i så godt humør?
Det er mødet med Durst-familien, som fandt sted på et klimatopmøde for 30 af verdens største byer, hvor København var specielt inviteret. Durst-familien er en amerikansk familie, som siden 1915 har bygget skyskrabere på Manhattan i New York. Og i en tid hvor 5000 billige boliger endnu ikke er kommet i nærheden af 500, er skyskrabere jo en oplagt løsning. Når Durst Organization, som familiefirmaet hedder, så samtidig bygger højhuse, der er bæredygtige – ja tæt på økologiske – og økonomisk rentable, ja, så forstår man Ritts begejstring.
Derfor inviterede hun firmaets præsident Donald Durst og hans danske kone, Susanne Durst, til at holde oplæg om deres forretning og deres banebrydende filosofi:
Siden åbningen af verdens første bæredygtige højhus i 1999 på Times Square i New York har byggeri af højhuse, der genanvender vand, er bygget af de rigtige materialer og blandt mange andre miljøvenlige tiltag selv producerer elektricitet, været deres varemærke.
Og med stor succes og symbolværdi:
Når strømmen går i New York, er der stadig lys i et par af skyskraberne. Det er dem, der er bygget af Donald Durst. Han er i Danmark for at fejre sin 40-års bryllupsdag med sin karismatiske og bestemte kone, Susanne, og så for at fortælle om, hvordan man bygger bæredygtige højhuse og om hvordan det kan lade sig gøre. Det gjorde han for en sluttet kreds af diverse notabiliteter, arkitekter, investorer, politikere og Berlingske Tidende.
Helt galt!
For Ritt Bjerregaard er målet klart: »Vi har brug for nogle indspark, for at flytte de forskellige parter ud af skyttegravene.«
For der har i gennem flere år været en heftig debat om udviklingen af København som storby. Og et af omdrejningspunkterne i den debat har været højhuse. Har de, eller har de ikke, noget at gøre i København? Det mener Donald Durst, de har.
Og det gør Ritt særlig glad, for København står i dag over for en række åbenlyse problemer:
På trods af massive folkelige protester (over 250 klager) mod handlingsplanen »Højhuse i København«, er det nemlig noget helt galt med byplanlægningen i København. I hvert fald hvis man skal tro præsident Durst. Og Lars Ostenfeld Riemann, der er markedsdirektør i Rambøll, og som holder oplæg til konferencen. Deres pointer er klare.
For selvom København skiller sig positivt ud, hvad angår antallet af biler pr. indbygger, og er den by med højest antal personer i hver bil, er København den europæiske hovedstad, hvor der køres flest kilometer pr. indbygger.
Modsat er København den by, hvis indbyggere bruger den offentlige transport næstmindst – målt i rejste kilometer pr. indbygger.
Leve med placering
I disse økologifikserede tider kan København ikke leve med sådanne placeringer.
Forklaringen skal findes i, at København er den hovedstad i Europa med den laveste densitet, altså den by hvor befolkningstætheden er lavest. Og det kræver jo meget transport. For overordnet set er der en sammenhæng mellem, hvor tæt en by er, og hvor stort behovet for transport er. Når byen er spredt, er behovet nødvendigvis større.
Hvis man sammenligner med en by som Wien, der på mange måder ligner København, kunne københavnerne spare 10 mia. på benzin og hvis køerne blev minimeret kunne man spare så meget tid, at det også svarer til 10 mia. kroner. Derudover 2 mio. ton CO2 . Det er bl.a. de beløb, der gør højhuse rentable.
Så hvordan bliver tætheden i København større? Enten kan man inddrage byens parker og bygge boliger der, eller også kan man bygge i højden. Og højere end de 6 etager, der er kutyme i centrum.
»Vi kan selvfølgelig bygge rækkehuse på stribe hele vejen fra København til Jylland for at få plads til kommende generationer. Men vi kunne også tænke os om, prøve noget nyt og samtidig bevare de danske landskaber, som vi elsker,« siger Susanne Durst.
Konferencen finder sted på øverste etager i SAS Royal – på restauranten Alberto K med en af byens bedste udsigter. Man kan se hele København, men ikke ret mange højhuse. Og ingen skyskrabere, som man kender fra USA. Men fornemmer en vis skepsis blandt publikum, men den afmonteres af Dursts omfattende dokumentation:
De materialer, der bliver brugt i opførelsen af hans højhuse, er fremstillet tæt på byggepladsen, så der ikke bliver forurenet unødigt med transport.
»You have to speak louder,« siger Susanne Durst fra bageste række, da gemalen gennemgår fordelene. »That’s better, dear.« Lidt excentrisk, men venlig. Durst fortsætter:
Vindtunneller, solceller og andre højteknologiske foranstaltninger generer strøm til hele bygningen.
Overskudsenergi fra de timer, hvor bygningen bruges mindst, bruges til at producere is, der siden reducerer energibehovet til amerikanernes aircondition. Derudover opsamles regnvand og bruges til toiletskyl, således man i en enkelt af Dursts skyskrabere årligt sparer 12 mio. liter vand. Og dermed i mindre grad belaster kloakkerne.
Men også indeklimaet skal være bæredygtigt. Luften filtreres inden den kommer ind i bygningerne, og således er den fire gange renere end krævet, når beboerne indånder den.
»Min mand kan ikke li’ at prale, men bygningerne er blevet en stor lunge til Manhattan, der bare sprøjter ren, god luft ud,« siger konen.
Derudover er højhusene ikke kun til fordel for miljøet og beboerne, men også til fordel for byen. Der er parkeringshuse, parker på tagene og både børnehaver, træningscentre og forsamlingshuse. Og derudover optager en skyskraber som Bryant Park, som Durst bygger på Manhattan for Bank of America, kun to hektar. Hvis det skulle bygges som almindelige kontorparker ville de optage 100 gange så meget plads.
Fordelene i USA
Både de økonomiske og økologiske incitamenter er på plads. Så hvorfor ikke i Danmark? I USA modtager bygninger støtte fra staten, 20 procent af lejemålene skal være særligt billige, der er flere forskellige skattefordele involveret og så er der særlige kriterier, som byggeriet skal leve til for at blive certificeret og få støtte.
Det har man ikke i Danmark. I hvert fald ikke i en form, så byggeriet umiddelbart kan komme i gang.
Men Ritt Bjerregaard tror på det: »Vi vil forsøge, at gøre det muligt i Danmark.« Og man skal tro på det. For det var heller ikke nemt for Douglas Durst, da han startede i New York. Men han brændte for bæredygtighed.
»Jeg er meget optaget af at give en god og bæredygtig verden videre til de generationer, der kommer efter mig.«
Det har han gjort hele sit liv. Og det er måske derfor han ejer det største økologiske landbrug i staten New York. Det var forresten derfra de økologiske tomater til Ritt kom. Men efter opførelsen af den første bæredygtige skyskraber begyndte Dursts konkurrenter til hans store fortrydelse ikke at kopiere ham.
»Han kunne ikke forstå det. Løsningen var så indlysende rigtig og god. Han var meget skuffet,« siger Susanne Durst og kigger igennem sine lyserødfarvede brilleglas.
I dag kræver New York kommune, at man bygger grønne bygninger, så ændringerne er sket hurtigt.
»Folk vil helst bo i bæredygtige huse, og for byggefirmaerne er der prestige i at have så mange bæredygtige boliger i deres portefølje som muligt,« forklarer Durst med slet skjult stolthed. Og konen supplerer:
»Jeg tror også, det kan lade sig gøre i Danmark, men alting tager tid. Folk har deres vaner: Kaffe om morgenen, og en drink om aftenen.«
»Der er kun en vej for København,« siger Donald Durst og kigger ud over byens manglende skyline: »Og det er at bygge højt.«
Det bliver dog ikke Donald Durst, der kommer til at bygge i København. For hans bedstefar har lært ham, at man aldrig skal bygge bygninger længere væk end man kan gå dertil.
Men hvordan skal det så kunne lade sig gøre i Danmark?
»Det kræver jo en regering, der kan se det fornuftige i det. Men vi vil det her,« siger Ritt Bjerregaard.
rula@berlingske.dk
Fakta: Bæredygtige højhuse
For at et højhus kan erklæres bæredygtigt i USA, skal det leve op til seks parametre. Derudover opdeles de bæredygtige højhuse i forskellige kategorier som f.eks. guld og platinum.
De bæredygtige højhuse måles bl.a. på, om materialerne er bæredygtige, på hvordan højhuset påvirker og bidrager til byen, på energiforbrug, på indeklima og påvirkning af beboerne og endelig på i hvor høj grad byggemetoderne er økologisk ansvarlige.
I dag støtter New York kommune opførelsen af bæredygtige højhuse, og således er 20 procent af lejemålene billige boliger, hvor renten udgør 20 procent af beboerens indtægt.
Fakta: Donald Durst
Født i New York i 1944.
Præsident for familiefirmaet Durst Organization, Inc., der har bygget skyskrabere på Manhattan siden 1915.
Har studeret økonomi på Berkeley University.
Åbnede i 1999 den første bæredygtige skyskraber på Times Square i New York.
Har igennem en årrække været miljøaktivist og er indehaver af det største økologiske landbrug i staten New York.
Gift med danske Susanne Durst. Sammen har de tre børn, der alle arbejder i firmaet.
Jagten på det perfekte CO2 -imageJagten på det perfekte CO2 -image
Grøn konkurrence: Jagten på det perfekte CO2 -image
Bæredygtige virksomheder, der kan fremvise CO2 -neutrale regnskaber, er det hotteste lige nu. Og internationalt er det blevet et reelt konkurrenceparameter. Som Niels Due Jensen, Grundfos, udtrykker det: ”Bliv bæredygtig – eller dø!” FN’s klimamål er dog endnu fremtidsmusik, men tendensen er tydelig. Og frem til klimatopmødet i København i 2009 vil det blot eskalere.
Af Jens Jørgen Madsen
Det er en steghed sommerdag i Paris. For første gang nogensinde har internetgiganten Google indkaldt alle større medier fra hele Europa til pressedag. Inklusive Berlingske.
Aircon-anlægget kører for fuld hammer i det lille indelukkede Atelier Richelieu, hvor journalisterne taster på rad og række på de medbragte computere. Eller det vil sige, lige indtil strømmen går, og forvirringen bryder ud. Men afbrydelsen kunne ikke være mere symbolsk, for nedsmeltningen sker præcis, som Googles senior vice president of operations, Urs Hölzle, har annonceret eftermiddagens største nyhed: ”Google vil være CO2 -neutral ved udgangen af 2007,” meddeler han.
Energi-forbruget skal derfor reduceres markant og resten klares ved køb af CO2 -kvoter. Desuden afsætter Googles filantropiske fond, Google.org, ti mio. dollar til investering i næste generation af miljøvenlige hybrid-biler.
Herhjemme annoncerer SAS lidt senere på sommeren, at man vil afprøve ”grønne indflyvninger”. Som led i EU-projektet Clean Sky vil man spare både brændstof og CO2 ved først at tænde motorerne, når der er plads til at lette, og samtidig lade flyene svæve ind mod landingsbanen i tomgang.
Og endelig i både England og på den anden side af Atlanten står virksomhederne nu nærmest i kø for at aflægge ”det grønne løfte”. Wal-Mart, HSBC, British Sky Broadcasting, Honda, Avis Europe, Barclays, DHL og en stribe andre lover at reducere kuldioxid-udledningerne til nul. Så sent som i den forgangne uge meddelte investeringsbanken Morgan Stanley, at man er klar med en særlig Carbon Bank , der sammen med Det Norske Veritas skal hjælpe virksomheder til at blive CO2 -neutrale. Selv mediemogulen Rupert Murdoch, der ejer den yderst konservative og til tider nærmest miljøvildledende tv-kanal Fox News Channel, vil reducere CO2 -udledningerne fra sit medieimperium, News Corporation, til nul i 2010.
Mens det tidligere kun var de frelste - eller de fremsynede, om man vil - som tog klimatruslerne alvorligt, så ruller bæredygtighedsbølgen nu ind over kloden som en anden tsunami. Antallet af virksomheder, der vil være CO2 -neutrale, stiger stærkt.
Ved verdens førende økonomiske diskussionsforum, World Economic Forum i Davos i Schweiz i januar i år, var miljø pludselig blandt de tre vigtigste temaer efter i årevis slet ikke at have været på agendaen.
Topchefer fra oliegiganter som BP, verdens førende banker med Goldman Sachs i spidsen og en række energivirksomheder, computerselskaber og globale produktionsfirmaer talte alle om klimaforandringen og CO2 .
”Det var utroligt at se. Det var som om, at alvoren pludselig var gået op for erhvervslivet i hele verden. Jeg var især forbavset over, hvordan mange virksomheder talte om klimaspørgsmålet og forklarede, hvordan det kan true hele deres forretningsgrundlag - men også, at det giver den finansielle sektor helt nye muligheder, hvis man investerer i miljørigtig energi,” fortæller koncerndirektør i Novo Nordisk Lise Kingo, der deltog i mødet i Davos.
Bæredygtig eller død:
I løbet af 2006 og 2007 er tankerne om bæredygtighed blevet omsat til handling i selv små og mellemstore firmaer. Også der, hvor det virkelig koster, at lægge produktionsmetoderne om. Det mærker bestyrelsesformanden for Grundfos, Niels Due Jensen, der er formand for det knap halvandet år gamle Rådet for Bæredygtig Erhvervsudvikling, som tæller virksomheder som Danfoss, Danisco, Dong Energy, Jysk, Novozymes og Pressalit:
”Bestræbelserne på at reducere CO2 pr. produceret enhed er kommet for at blive. Det er ikke nogen modedille. Vi ser klart tendenser til, at flere og flere seriøse virksomheder – ikke mindst internationale virksomheder – tager det her meget alvorligt. Og det forplanter sig nedefter. De små og mellemstore virksomheder, som er mellemleverandører, bliver tvunget til at levere, hvis de vil overleve. Det handler om at blive bæredygtig – eller dø!,” siger han.
Hos Dansk Industri genkender man tendensen. Stadig flere virksomheder henvender sig for at få hjælp til, hvordan de tænker miljø og forretning sammen.
”Virksomhederne kan bruge det som en måde til at fortælle en ny historie om deres virksomhed på. Men kommer det frem, at virksomheden ikke er specielt miljøvenlig, at det er hul markedsføring og ren indpakning, så giver det bagslag,” siger miljøchef i DI Bjarne Palstrøm, der vurderer, at det kræver, at virksomhederne har ekstra styr på egen produktion og også underleverandører:
”Det er altafgørende, at man ikke kan tages i at fuske med bæredygtigheden. Virksomhederne skal i virkeligheden være længere end internationale standarder og lovgivning.”
Der er altså ingen vej tilbage. Hvis først man har bæredygtig produktion og CO2 -neutralitet som erklæret mål, så er man tvunget til at efterleve målsætningen. Det gælder både i Danmark og globalt set.
Og hos selveste Greenpeace - den måske mest standhaftige og indædte frontkæmper af alle, når det gælder kampen for et bæredygtigt miljø - er det helt bemærkelsesværdigt slut med det rene grædekoneri:
”Vi har sagt de her ting i 15 år, men pludselig er der klangbund. Endelig rykker virksomhederne. Nu opdager de, at de selv får noget ud af det. Erkendelsen er blevet bredt forankret,” erklærer Tarjei Haalund, klima- og energimedarbejder i Greenpeace Danmark.
Opvarmet virkelighed:
Men hvorfor har det ændret sig så radikalt det seneste år? Hvorfor er det blevet hot at tale om smeltende gletsjere, stigende vandstande i havene og klimaforandringer?
Hovedårsagen og æren skal først og fremmest tilskrives tidligere vicepræsident Al Gore og hans dokumentarfilm ”En ubekvem sandhed”, som millioner af mennesker har set og som i februar i år vandt en Oscar for bedste dokumentarfilm. Mere end noget andet kickstartede filmen den ny miljødebat om den globale opvarmning.
Siden har FN’s klimarapport Climate Change 2007 slået fast, at den globale opvarmning de seneste 50 år med 90 procents sikkerhed skyldes menneskeskabte udledninger af drivhusgasser. Og at opvarmningen nu foregår langt hurtigere end tidligere. Men også, at det er muligt at begrænse de menneskeskabte klimaforandringer, hvis ellers opvarmningen holdes på omkring 2 grader over det såkaldte før-industrielle niveau.
I marts besluttede EU sig så for, at påtage sig en fast ensidig forpligtelse til at reducere drivhusgasserne med mindst 20 procent frem til 2020 i forhold til 1990. Samtidig fastsatte EU et bindende mål om, at vedvarende energi senest i 2020 skal udgøre 20 procent af EU’s samlede energiforbrug. Og flere andre mål fulgte med.
Oven i kommer, at den høje oliepris har vist sig ikke at være en enlig svale, men en nærmest permanent tilstand, hvilket har øget forståelsen for alternative energikilder.
Og endelig har vores alle sammens vejr vist sig fra sin absolut værste side og dermed anskueliggjort hele problematikken. Rekordhøje temperaturer i månedsvis, poler, der smelter, og tyfoner og oversvømmelser over alt på kloden med sygdomsepidemier og mere end 20 millioner hjemløse i Asien alene den seneste måned.
Al Gores ubekvemme sandhed er altså ikke længere uvirkelig. Og derfor føler virksomheder, institutioner og politikere sig mere end nogensinde tilskyndet til at reagere.
Vil have politisk medspil:
Herhjemme lancerede Miljøministeriet samt Transport- og Energiministeriet i marts da også den folkelige kampagne “1 ton mindre”, der det næste halvandet år sætter fokus på, hvad vi som enkeltpersoner kan gøre for at mindske vores udledning af CO2 . Kampagnen tæller nu mere end 45 partnere – bl.a. Dong Energy, SAS, Statoil, Toyota, Peugeot, Coop, Danlind, Rockwool og FDM.
I maj fulgte initiativet Copenhagen Climate Council, der på et noget mere højtravende niveau har bragt ledende erhvervsfolk, forskere, mediefolk og andre sammen om at udarbejde et fundament for en global aftale på FN’s klimatopmøde i København i 2009. Blandt de prominente medlemmer er stifteren af flyselskabet Virgin, Sir Richard Branson, som har bebudet, at han over ti år vil bruge 17 mia. kr. på at bekæmpe global opvarmning. Desuden kan nævnes administrerende direktør Anders Eldrup fra Dong Energy, administrerende direktør Jørgen Mads Clausen fra Danfoss og Björn Stigson, der er præsident for World Business Council for Sustainable Development (wbcsd.org).
Og endelig er der også føromtalte Rådet for Bæredygtig Erhvervsudvikling, der tror på, at dansk erhvervslivs konkurrenceevne og indtjeningsmuligheder direkte kan og skal styrkes ved at udvikle bæredygtighedsbegrebet.
Formand for rådet Niels Due Jensen fra Grundfos siger:
”Verdens vareproducerende virksomheder står med den ene nøgle for at få det til at lykkes. Det er dem, der tager beslutningen om, hvordan man forbruger verdens ressourcer. Den anden nøgle står staterne og de folkevalgte regeringer med. De skal etablere nogle rammer, der fremmer vilkårene for bæredygtig produktion.”
Administrerende direktør i Dong Energy Anders Eldrup, som er involveret i adskillige af de nye initiativer, tror især på, at partnerskaber med andre virksomheder er vejen frem. Eksempelvis som Dong selv har gjort det med Novo Nordisk, der har besluttet at konvertere hele sit forbrug af elektricitet til vedvarende energi inden 2014 ved at købe strøm fra Dongs kommende vindmøllepark på Horns Rev.
”Den slags koncepter med win win på alle hylder bliver der efterspørgsel på,” forudser Anders Eldrup, der samtidig fremhæver virksomhedens eget forsøg med udvikling af bioethanols anden fase.
”Men det står og falder med, at vi kan få en forretning ud af det. Det er ikke en branding-gimmick,” siger han og roser EU’s bindende mål for vedvarende energi frem mod 2020: ”Det er noget af det mest epokegørende. Det var ikke sket for et år siden.”
Forbilledet Novo Nordisk:
Blandt alle danske virksomheder skiller Novo Nordisk sig dog ud som det absolutte forbillede. Virksomheden har i årevis toppet Dow Jones’ internationale bæredygtighedsindeks. Blandt andet på grund af en tredobbelt bundlinje med fokus på både økonomi, social ansvarlighed og miljø. I 2006 tilsluttede Novo sig så frivilligt – som den 10. virksomhed på verdensplan – WWF-programmet Climate Savers, der tæller globale virksomheder som Nike, Sony og Tetra Pak. Her forpligtede Novo sig til at reducere sine CO2 -udledninger med 10 procent inden 2014 set i forhold til 2004-niveauet. Siden er man igen gået foran og har sat sig som mål at blive helt CO2 -neutral i Danmark inden 2020. Og i starten af 2007 kom Novo Nordisk så ind på en 14. plads på den nye globale liste over verdens førende CO2 -neutrale pionerer i CNBC European Business Magazine. Virksomheden fremhæves da også i medierne af miljødebattens superstar nr. 1, Al Gore, der i marts valgte at besøge Novo i Danmark.
”Vi tror på, det bidrager til en god aktiekurs og en god indtjening at se på det holistisk. Og hvis man langsigtet vil være en succesfuld virksomhed, som er i god harmoni med sine omgivelser, sine kunder og gerne vil være troværdig, så skal man arbejde med bæredygtig udvikling,” bedyrer koncerndirektør Lise Kingo og peger på, hvordan det skader lande som Kina ikke at tage miljøtruslen tilstrækkeligt alvorligt:
”Mange erhvervsfolk kan i dag se, at miljøsituationen i Kina er en bombe under Kinas økonomiske udvikling. Fortsætter de som nu, så går det direkte ud over deres økonomiske vækstmuligheder.”
Sidste chance i København:
Selv om konsekvenserne af den globale opvarmning altså tages helt anderledes alvorligt på direktionsgangene i den vestlige verden end tidligere, så er alt dog langt fra rosenrødt. Greenpeace mener eksempelvis det omfattende salg af CO2 -kvoter i mange tilfælde er varm luft:
”Det er ikke dårligt, at man taler om neutralisering af CO2 , men det skulle bare nødigt blive en undskyldning for ikke at tage de nødvendige overordnede skridt, siger Tarjei Haalund fra Greenpeace, der efterlyser mere radikale skridt - eksempelvis kravet om, at den globale udledning af drivhusgasser skal reduceres til det halve i 2050. Og at de vestlige lande skal gå foran med en andel på 80 procent., så den globale opvarmning holdes under FN’s maksimumgrænse på 2 grader.
”Det er klart, at når Danmark er blevet vært for klimatopmødet i 2009, som er sidste chance for at indgå en ny global aftale om CO2 -reduktioner til erstatning for Kyoto-protokollen, så er regeringen også blevet meget mere sårbar over for kritik. Ikke mindst hvis det ikke lykkes. Samtidig øjner danske virksomheder en mulighed for yderligere profilering. Derfor vil tendensen til at tænke i bæredygtighed automatisk eskalere,” mener han.
Fakta: Alle vil have en grøn profil
DEN NY GLOBALE MILJØDAGSORDEN HAR FÅET forstærket fodfæste. Det ses bl.a. af mængden og ikke mindst typen af reklamekampagner og annoncer verden over i 2007, hvor selv de mest forurenende virksomheder i verden nu direkte profilerer sig som noget nær the good guys.
Olie- og energiselskaberne, bilproducenterne og flyselskaberne. Alle markerer de sig som grønne frontkæmpere, der eliminerer udledningen af drivhusgasser.
”aim: zero emissions” hedder f.eks. overskriften på en ny fantastisk smuk reklamekampagne fra Toyota, der blev vist på udstillingen ”ACT Responsible” i sommer på den internationale reklamefestival i Cannes.
”Det er et marked i klar vækst og der er sket et markant skifte det seneste år, fordi forbrugerne nu interesserer sig for det,” siger Kasper Westphal Pedersen, kommunikationsrådgiver og partner i Operate, der bl.a. har lavet kampagnen Grønt Ansvar for Miljøministeriet, og som netop nu forbereder en kommende indeklima-kampagne sammen med ministeriet og butikker som Ikea, Tæppeland og Fona.
Han vurderer dog, at England er helt anderledes fremme. Her har man nu i et par år haft The Green Awards, hvor virksomheder kæmper om bedste miljøkampagner og miljøprofiler.
”Der er rigtigt mange virksomheder i Danmark, der lige nu overvejer, hvor langt de kan gå. De ser, hvordan deres søsterselskaber i udlandet be-væger sig,” siger Kasper Westphal Pedersen og konstaterer, at det er blevet et konkurrenceparameter globalt set at være CO2 -neutral.
I Miljøstyrelsen er kommunikationschef Per Meilstrup enig i, at den danske trend endnu kun er ”en lillesøster til den globale”. I hvert fald i den vestlige verden:
”Hvis du skal lægge en intelligent forretningsstrategi i en virksomhed i dag, så er det meget letsindigt ikke at forholde sig til bæredygtighed. Kunder og samarbejdspartnere forventer i stadig stigende grad, at man tager ansvar. Det gælder særligt energivirksomhederne, som er blandt de største kilder til CO2 -udledningen.”
Bæredygtige virksomheder, der kan fremvise CO2 -neutrale regnskaber, er det hotteste lige nu. Og internationalt er det blevet et reelt konkurrenceparameter. Som Niels Due Jensen, Grundfos, udtrykker det: ”Bliv bæredygtig – eller dø!” FN’s klimamål er dog endnu fremtidsmusik, men tendensen er tydelig. Og frem til klimatopmødet i København i 2009 vil det blot eskalere.
Af Jens Jørgen Madsen
Det er en steghed sommerdag i Paris. For første gang nogensinde har internetgiganten Google indkaldt alle større medier fra hele Europa til pressedag. Inklusive Berlingske.
Aircon-anlægget kører for fuld hammer i det lille indelukkede Atelier Richelieu, hvor journalisterne taster på rad og række på de medbragte computere. Eller det vil sige, lige indtil strømmen går, og forvirringen bryder ud. Men afbrydelsen kunne ikke være mere symbolsk, for nedsmeltningen sker præcis, som Googles senior vice president of operations, Urs Hölzle, har annonceret eftermiddagens største nyhed: ”Google vil være CO2 -neutral ved udgangen af 2007,” meddeler han.
Energi-forbruget skal derfor reduceres markant og resten klares ved køb af CO2 -kvoter. Desuden afsætter Googles filantropiske fond, Google.org, ti mio. dollar til investering i næste generation af miljøvenlige hybrid-biler.
Herhjemme annoncerer SAS lidt senere på sommeren, at man vil afprøve ”grønne indflyvninger”. Som led i EU-projektet Clean Sky vil man spare både brændstof og CO2 ved først at tænde motorerne, når der er plads til at lette, og samtidig lade flyene svæve ind mod landingsbanen i tomgang.
Og endelig i både England og på den anden side af Atlanten står virksomhederne nu nærmest i kø for at aflægge ”det grønne løfte”. Wal-Mart, HSBC, British Sky Broadcasting, Honda, Avis Europe, Barclays, DHL og en stribe andre lover at reducere kuldioxid-udledningerne til nul. Så sent som i den forgangne uge meddelte investeringsbanken Morgan Stanley, at man er klar med en særlig Carbon Bank , der sammen med Det Norske Veritas skal hjælpe virksomheder til at blive CO2 -neutrale. Selv mediemogulen Rupert Murdoch, der ejer den yderst konservative og til tider nærmest miljøvildledende tv-kanal Fox News Channel, vil reducere CO2 -udledningerne fra sit medieimperium, News Corporation, til nul i 2010.
Mens det tidligere kun var de frelste - eller de fremsynede, om man vil - som tog klimatruslerne alvorligt, så ruller bæredygtighedsbølgen nu ind over kloden som en anden tsunami. Antallet af virksomheder, der vil være CO2 -neutrale, stiger stærkt.
Ved verdens førende økonomiske diskussionsforum, World Economic Forum i Davos i Schweiz i januar i år, var miljø pludselig blandt de tre vigtigste temaer efter i årevis slet ikke at have været på agendaen.
Topchefer fra oliegiganter som BP, verdens førende banker med Goldman Sachs i spidsen og en række energivirksomheder, computerselskaber og globale produktionsfirmaer talte alle om klimaforandringen og CO2 .
”Det var utroligt at se. Det var som om, at alvoren pludselig var gået op for erhvervslivet i hele verden. Jeg var især forbavset over, hvordan mange virksomheder talte om klimaspørgsmålet og forklarede, hvordan det kan true hele deres forretningsgrundlag - men også, at det giver den finansielle sektor helt nye muligheder, hvis man investerer i miljørigtig energi,” fortæller koncerndirektør i Novo Nordisk Lise Kingo, der deltog i mødet i Davos.
Bæredygtig eller død:
I løbet af 2006 og 2007 er tankerne om bæredygtighed blevet omsat til handling i selv små og mellemstore firmaer. Også der, hvor det virkelig koster, at lægge produktionsmetoderne om. Det mærker bestyrelsesformanden for Grundfos, Niels Due Jensen, der er formand for det knap halvandet år gamle Rådet for Bæredygtig Erhvervsudvikling, som tæller virksomheder som Danfoss, Danisco, Dong Energy, Jysk, Novozymes og Pressalit:
”Bestræbelserne på at reducere CO2 pr. produceret enhed er kommet for at blive. Det er ikke nogen modedille. Vi ser klart tendenser til, at flere og flere seriøse virksomheder – ikke mindst internationale virksomheder – tager det her meget alvorligt. Og det forplanter sig nedefter. De små og mellemstore virksomheder, som er mellemleverandører, bliver tvunget til at levere, hvis de vil overleve. Det handler om at blive bæredygtig – eller dø!,” siger han.
Hos Dansk Industri genkender man tendensen. Stadig flere virksomheder henvender sig for at få hjælp til, hvordan de tænker miljø og forretning sammen.
”Virksomhederne kan bruge det som en måde til at fortælle en ny historie om deres virksomhed på. Men kommer det frem, at virksomheden ikke er specielt miljøvenlig, at det er hul markedsføring og ren indpakning, så giver det bagslag,” siger miljøchef i DI Bjarne Palstrøm, der vurderer, at det kræver, at virksomhederne har ekstra styr på egen produktion og også underleverandører:
”Det er altafgørende, at man ikke kan tages i at fuske med bæredygtigheden. Virksomhederne skal i virkeligheden være længere end internationale standarder og lovgivning.”
Der er altså ingen vej tilbage. Hvis først man har bæredygtig produktion og CO2 -neutralitet som erklæret mål, så er man tvunget til at efterleve målsætningen. Det gælder både i Danmark og globalt set.
Og hos selveste Greenpeace - den måske mest standhaftige og indædte frontkæmper af alle, når det gælder kampen for et bæredygtigt miljø - er det helt bemærkelsesværdigt slut med det rene grædekoneri:
”Vi har sagt de her ting i 15 år, men pludselig er der klangbund. Endelig rykker virksomhederne. Nu opdager de, at de selv får noget ud af det. Erkendelsen er blevet bredt forankret,” erklærer Tarjei Haalund, klima- og energimedarbejder i Greenpeace Danmark.
Opvarmet virkelighed:
Men hvorfor har det ændret sig så radikalt det seneste år? Hvorfor er det blevet hot at tale om smeltende gletsjere, stigende vandstande i havene og klimaforandringer?
Hovedårsagen og æren skal først og fremmest tilskrives tidligere vicepræsident Al Gore og hans dokumentarfilm ”En ubekvem sandhed”, som millioner af mennesker har set og som i februar i år vandt en Oscar for bedste dokumentarfilm. Mere end noget andet kickstartede filmen den ny miljødebat om den globale opvarmning.
Siden har FN’s klimarapport Climate Change 2007 slået fast, at den globale opvarmning de seneste 50 år med 90 procents sikkerhed skyldes menneskeskabte udledninger af drivhusgasser. Og at opvarmningen nu foregår langt hurtigere end tidligere. Men også, at det er muligt at begrænse de menneskeskabte klimaforandringer, hvis ellers opvarmningen holdes på omkring 2 grader over det såkaldte før-industrielle niveau.
I marts besluttede EU sig så for, at påtage sig en fast ensidig forpligtelse til at reducere drivhusgasserne med mindst 20 procent frem til 2020 i forhold til 1990. Samtidig fastsatte EU et bindende mål om, at vedvarende energi senest i 2020 skal udgøre 20 procent af EU’s samlede energiforbrug. Og flere andre mål fulgte med.
Oven i kommer, at den høje oliepris har vist sig ikke at være en enlig svale, men en nærmest permanent tilstand, hvilket har øget forståelsen for alternative energikilder.
Og endelig har vores alle sammens vejr vist sig fra sin absolut værste side og dermed anskueliggjort hele problematikken. Rekordhøje temperaturer i månedsvis, poler, der smelter, og tyfoner og oversvømmelser over alt på kloden med sygdomsepidemier og mere end 20 millioner hjemløse i Asien alene den seneste måned.
Al Gores ubekvemme sandhed er altså ikke længere uvirkelig. Og derfor føler virksomheder, institutioner og politikere sig mere end nogensinde tilskyndet til at reagere.
Vil have politisk medspil:
Herhjemme lancerede Miljøministeriet samt Transport- og Energiministeriet i marts da også den folkelige kampagne “1 ton mindre”, der det næste halvandet år sætter fokus på, hvad vi som enkeltpersoner kan gøre for at mindske vores udledning af CO2 . Kampagnen tæller nu mere end 45 partnere – bl.a. Dong Energy, SAS, Statoil, Toyota, Peugeot, Coop, Danlind, Rockwool og FDM.
I maj fulgte initiativet Copenhagen Climate Council, der på et noget mere højtravende niveau har bragt ledende erhvervsfolk, forskere, mediefolk og andre sammen om at udarbejde et fundament for en global aftale på FN’s klimatopmøde i København i 2009. Blandt de prominente medlemmer er stifteren af flyselskabet Virgin, Sir Richard Branson, som har bebudet, at han over ti år vil bruge 17 mia. kr. på at bekæmpe global opvarmning. Desuden kan nævnes administrerende direktør Anders Eldrup fra Dong Energy, administrerende direktør Jørgen Mads Clausen fra Danfoss og Björn Stigson, der er præsident for World Business Council for Sustainable Development (wbcsd.org).
Og endelig er der også føromtalte Rådet for Bæredygtig Erhvervsudvikling, der tror på, at dansk erhvervslivs konkurrenceevne og indtjeningsmuligheder direkte kan og skal styrkes ved at udvikle bæredygtighedsbegrebet.
Formand for rådet Niels Due Jensen fra Grundfos siger:
”Verdens vareproducerende virksomheder står med den ene nøgle for at få det til at lykkes. Det er dem, der tager beslutningen om, hvordan man forbruger verdens ressourcer. Den anden nøgle står staterne og de folkevalgte regeringer med. De skal etablere nogle rammer, der fremmer vilkårene for bæredygtig produktion.”
Administrerende direktør i Dong Energy Anders Eldrup, som er involveret i adskillige af de nye initiativer, tror især på, at partnerskaber med andre virksomheder er vejen frem. Eksempelvis som Dong selv har gjort det med Novo Nordisk, der har besluttet at konvertere hele sit forbrug af elektricitet til vedvarende energi inden 2014 ved at købe strøm fra Dongs kommende vindmøllepark på Horns Rev.
”Den slags koncepter med win win på alle hylder bliver der efterspørgsel på,” forudser Anders Eldrup, der samtidig fremhæver virksomhedens eget forsøg med udvikling af bioethanols anden fase.
”Men det står og falder med, at vi kan få en forretning ud af det. Det er ikke en branding-gimmick,” siger han og roser EU’s bindende mål for vedvarende energi frem mod 2020: ”Det er noget af det mest epokegørende. Det var ikke sket for et år siden.”
Forbilledet Novo Nordisk:
Blandt alle danske virksomheder skiller Novo Nordisk sig dog ud som det absolutte forbillede. Virksomheden har i årevis toppet Dow Jones’ internationale bæredygtighedsindeks. Blandt andet på grund af en tredobbelt bundlinje med fokus på både økonomi, social ansvarlighed og miljø. I 2006 tilsluttede Novo sig så frivilligt – som den 10. virksomhed på verdensplan – WWF-programmet Climate Savers, der tæller globale virksomheder som Nike, Sony og Tetra Pak. Her forpligtede Novo sig til at reducere sine CO2 -udledninger med 10 procent inden 2014 set i forhold til 2004-niveauet. Siden er man igen gået foran og har sat sig som mål at blive helt CO2 -neutral i Danmark inden 2020. Og i starten af 2007 kom Novo Nordisk så ind på en 14. plads på den nye globale liste over verdens førende CO2 -neutrale pionerer i CNBC European Business Magazine. Virksomheden fremhæves da også i medierne af miljødebattens superstar nr. 1, Al Gore, der i marts valgte at besøge Novo i Danmark.
”Vi tror på, det bidrager til en god aktiekurs og en god indtjening at se på det holistisk. Og hvis man langsigtet vil være en succesfuld virksomhed, som er i god harmoni med sine omgivelser, sine kunder og gerne vil være troværdig, så skal man arbejde med bæredygtig udvikling,” bedyrer koncerndirektør Lise Kingo og peger på, hvordan det skader lande som Kina ikke at tage miljøtruslen tilstrækkeligt alvorligt:
”Mange erhvervsfolk kan i dag se, at miljøsituationen i Kina er en bombe under Kinas økonomiske udvikling. Fortsætter de som nu, så går det direkte ud over deres økonomiske vækstmuligheder.”
Sidste chance i København:
Selv om konsekvenserne af den globale opvarmning altså tages helt anderledes alvorligt på direktionsgangene i den vestlige verden end tidligere, så er alt dog langt fra rosenrødt. Greenpeace mener eksempelvis det omfattende salg af CO2 -kvoter i mange tilfælde er varm luft:
”Det er ikke dårligt, at man taler om neutralisering af CO2 , men det skulle bare nødigt blive en undskyldning for ikke at tage de nødvendige overordnede skridt, siger Tarjei Haalund fra Greenpeace, der efterlyser mere radikale skridt - eksempelvis kravet om, at den globale udledning af drivhusgasser skal reduceres til det halve i 2050. Og at de vestlige lande skal gå foran med en andel på 80 procent., så den globale opvarmning holdes under FN’s maksimumgrænse på 2 grader.
”Det er klart, at når Danmark er blevet vært for klimatopmødet i 2009, som er sidste chance for at indgå en ny global aftale om CO2 -reduktioner til erstatning for Kyoto-protokollen, så er regeringen også blevet meget mere sårbar over for kritik. Ikke mindst hvis det ikke lykkes. Samtidig øjner danske virksomheder en mulighed for yderligere profilering. Derfor vil tendensen til at tænke i bæredygtighed automatisk eskalere,” mener han.
Fakta: Alle vil have en grøn profil
DEN NY GLOBALE MILJØDAGSORDEN HAR FÅET forstærket fodfæste. Det ses bl.a. af mængden og ikke mindst typen af reklamekampagner og annoncer verden over i 2007, hvor selv de mest forurenende virksomheder i verden nu direkte profilerer sig som noget nær the good guys.
Olie- og energiselskaberne, bilproducenterne og flyselskaberne. Alle markerer de sig som grønne frontkæmpere, der eliminerer udledningen af drivhusgasser.
”aim: zero emissions” hedder f.eks. overskriften på en ny fantastisk smuk reklamekampagne fra Toyota, der blev vist på udstillingen ”ACT Responsible” i sommer på den internationale reklamefestival i Cannes.
”Det er et marked i klar vækst og der er sket et markant skifte det seneste år, fordi forbrugerne nu interesserer sig for det,” siger Kasper Westphal Pedersen, kommunikationsrådgiver og partner i Operate, der bl.a. har lavet kampagnen Grønt Ansvar for Miljøministeriet, og som netop nu forbereder en kommende indeklima-kampagne sammen med ministeriet og butikker som Ikea, Tæppeland og Fona.
Han vurderer dog, at England er helt anderledes fremme. Her har man nu i et par år haft The Green Awards, hvor virksomheder kæmper om bedste miljøkampagner og miljøprofiler.
”Der er rigtigt mange virksomheder i Danmark, der lige nu overvejer, hvor langt de kan gå. De ser, hvordan deres søsterselskaber i udlandet be-væger sig,” siger Kasper Westphal Pedersen og konstaterer, at det er blevet et konkurrenceparameter globalt set at være CO2 -neutral.
I Miljøstyrelsen er kommunikationschef Per Meilstrup enig i, at den danske trend endnu kun er ”en lillesøster til den globale”. I hvert fald i den vestlige verden:
”Hvis du skal lægge en intelligent forretningsstrategi i en virksomhed i dag, så er det meget letsindigt ikke at forholde sig til bæredygtighed. Kunder og samarbejdspartnere forventer i stadig stigende grad, at man tager ansvar. Det gælder særligt energivirksomhederne, som er blandt de største kilder til CO2 -udledningen.”
Megatrend 2010
Kronik: Ny visdom og spiritualitet i virksomhedsledelse
KRONIK 31 topledere fra 15 lande i seks verdensdele viser i en ny bog, at mennesker, som leder ud fra en spirituel basis, kan opnå succes, glæde, anerkendelse og fred i sjælen, samtidig med at de tager hensyn til alle, der er påvirket af deres ledelse
Af Kirsten Pruzan Mikkelsen og Peter Pruzan
'Søgen efter spiritualitet er den allerstørste megatrend i vor tid.' Det fastslår succesforfatteren Patricia Auburdene i sin nyeste bog 'Megatrends 2010: The Rise of Conscious Capitalism', som er et pejlemærke for internationalt erhvervsliv. Og hun ved, hvad hun skriver om. Sammen med John Naisbitt har hun blandt andet skrevet 'Megatrends 2000', som i to år lå øverst på New York Times? bogliste og også blev en bestseller her i Danmark.
Vores forskning i spiritual-based leadership støtter Dr. Auburdenes udsagn. Spirituelt baseret ledelse kan lyde lidt eksotisk i danske ører, men er et meget enkelt begreb. Udgangspunktet er den enkelte leders søgen efter mening og selvforståelse ud fra egen spiritualitet, som ikke nødvendigvis har noget med religion at gøre, men ofte har det. Der er tale om en ny global ledelseskultur, som overskrider nationale grænser, trosretninger og organisatorisk etos. En kultur, hvor ledere orienterer sig mod bredere, dybt funderede forståelsesrammer for virksomhedens - og deres egen - identitet, succes, formål, værdier, moral, renommé og visioner.
Som så mange andre stærke udviklinger gennem tiden er denne nye ledelseskultur blevet synlig samtidig mange steder. Et tydeligt tegn er et voksende antal internationale foreninger - for eksempel Spirit in Business og Spirit at Work - og konferencer om emnet i mange lande.
Det giver stof til eftertanke, at spirituelt baseret ledelse breder sig i takt med afsløringen af den ene internationale virksomhedsskandale efter den anden, karakteriseret af grådighed og ufølsomhed over for andre. En anden medvirkende faktor er de etiske, intellektuelle og emotionelle ledelsesudfordringer, der er fulgt i kølvandet på den tiltagende globalisering. Udviklingen kan også ses som et resultat af ledernes fremmedgørelse fra sig selv og deres virksomheder. Det bliver sværere at besvare basale personlige og organisatoriske, eksistentielle spørgsmål angående identitet og formål, når de som beslutningstagere i ekspansive virksomheder mister kontakten med de mange beslutningsmodtagere - og med sig selv. Det hænger sammen med en tendens, vi har set igennem mange år: at stadig flere er blevet arbejdsnarkomaner, human doings, som længes efter at være autentiske, hele mennesker, human beings. De ønsker at leve med integritet, hvor deres værdier, tanker, ord og handlinger er i harmoni både arbejdsmæssigt og privat.
Professor André Delbecq, tidligere dekan på the Graduate School of Business, Santa Clara University i Silicon Valley, Californien, var en af de første, der - i 2000 - begyndte at undervise i spiritualitet og ledelse. Han siger: 'Der er to ting, jeg aldrig havde troet, jeg ville opleve i mit liv: Det ene var Sovjetunionens fald, det andet var at høre ordet Gud nævnt i the 'Academy of Management', som er verdens største og ældste akademiske forening for ledere med medlemmer i 97 lande.'
Sammen med to amerikanere, Debra og William Miller - han tidligere forskningschef på Stanford Research Institute, har vi som led i et flerårigt internationalt forskningsprojekt om spirituelt baseret ledelse parvis interviewet 31 fremtrædende, højt respekterede topledere fra 15 lande i 6 verdensdele. Ledere fra Motorola, Epson, Ernst & Young, Oticon, Grundfos, Eurotel Telecom, Infosys, Nabisco, Swiss Re, The Times of India, Planters Development Bank, Lucent Technologies og andre. Som grundlæggere, bestyrelsesformænd, administrerende direktører, HR-direktører og lign. har eller har de haft indflydelse på mange - nogle i virksomheder med over 100.000 ansatte.
Disse mange inspirerende, spirituelt baserede ledere kommer til orde i vores bog 'Leading with Wisdom: Spiritual-based Leadership in Business', som netop er udgivet af Greenleaf Publishing i England. Da vi fra projektets start har valgt at arbejde con amore, afstår vi fra forfatterhonorar.
Legos bestyrelsesformand, den tidligere topchef i Novo Nordisk, Mads Øvlisen, siger i en kommentar til bogen, at 'Kirsten og Peter kalder det 'spiritualitet'; jeg har opfattet det som anstændighed, værdighed og kærlighed til medmennesket. Men denne diskussion er ikke vigtig. Bogen minder os om, at sandt lederskab ikke kan eksistere, med mindre man er ven med menneskeheden og har det som et ledende højere princip'.
Den nye ledelsesform viser sig ved at stadig flere virksomhedsledere i dag tør træde frem og åbenlyst stå ved, at de leder deres virksomhed ud fra et åndeligt ståsted. Ledelsesautoriteten ('7 gode vaner') Stephen Covey, hvis bøger er solgt i over 20 millioner eksemplarer på en lang række sprog - også dansk - og som er medgrundlægger af den verdensomspændende organisation FranklinCovey Co., var ikke i tvivl, da vi interviewede ham om formålet med virksomheder: 'Det er at tjene menneskelige behov. Punktum!' Han tilføjede: 'Spirituelt baserede ledere respekterer andre. De ledes af den grundlæggende etik, at hensyn til andre kommer før hensyn til én selv. De enkelte mennesker, såvel som organisationer, vokser, når de giver sig selv til andre, og indbyrdes forhold forbedres, hvor der er fokus på at tjene andre.'
Vi har spurgt de mange virksomhedsledere, hvad det vil sige at være spirituel. Svarene er lige så forskellige som dem, vi har talt med, og de vidt forskellige kulturer, de kommer fra. For Hélène Ploix, topchef i Pechel Industries, Frankrig, blandt andet tidligere direktør i Verdensbanken og IMF og nuværende bestyrelsesmedlem i fem af Europas største virksomheder, er det 'at dele ud af sine talenter uden at tælle efter'. For A.K. Chattopadhyay, topleder i Associated Cement Companies i Indien, er det 'manifestationen af den indre perfektion, som allerede er i dig'. For den forhenværende direktør for det amerikanske fødevarekonglomerat Nabisco i El Salvador, John Behner, er det 'et forsøg på at se Gud i alle og på at omgås alle på en kærlig måde'. For kinesiskfødte Niran Jiang fra Australien, som har gjort karriere blandt andre hos Coca-Cola i USA, er spiritualitet en fantastisk 'livskraft'. For svenske Magnus Vrethammar, der fortæller om sine erfaringer som direktør for Finess i Schweiz og Pergo i England, er det 'menneskets søgen efter sin iboende guddommelighed - det er mere en vej end en tilstand'. Og for Ricardo Levy, medstifter af og formand for Catalytica Inc. i USA, er det 'den dybe indre søgen efter en personlig sammenhæng med en kraft, som transcenderer vores snævre selv'.
Uanset forskellene i deres definitioner er der et overordnet fælles træk for disse engagerede ledere: De giver alle udtryk for et 'indre' perspektiv på formålet med livet og på lederskab i særdeleshed, hvor dette indre, spirituelle perspektiv danner grundlaget for deres handlinger i det 'ydre' virksomhedsliv.
Alligevel slutter vi med et forbehold. Vores undersøgelser beviser på ingen måde, at spirituelt baseret ledelse er kongevejen til virksomhedspyramidens top. Lige så lidt som jogging og økologisk mad kan garantere et langt og sundt fysisk liv, kan spirituelt funderet lederskab garantere en levedygtig og sund organisation eller en hæderkronet karriere. Men vores forskning viser klart, at ledere, som ikke blot trækker på deres rationalitet, men også deres spiritualitet, når de leder deres organisation og sig selv, undervejs oplever personlig succes: meningsfuldhed , anerkendelse, glæde og følelsen af at være hele mennesker med fred i sjælen. Det gælder i såvel deres aktiviteter i den ydre verden - virksomheden - som i den indre verden, hvor samvittigheden optræder som ens egen indre bundlinje.
Peter Pruzan er dr.polit., ph.d. og professor emeritus, og Kirsten Pruzan Mikkelsen er journalist.
I dag begynder en tredages konference om spiritualitet og ledelse på Rungstedgaard arrangeret af Spiritual Business Network, som for nylig blev etableret af yngre danskere.
KRONIK 31 topledere fra 15 lande i seks verdensdele viser i en ny bog, at mennesker, som leder ud fra en spirituel basis, kan opnå succes, glæde, anerkendelse og fred i sjælen, samtidig med at de tager hensyn til alle, der er påvirket af deres ledelse
Af Kirsten Pruzan Mikkelsen og Peter Pruzan
'Søgen efter spiritualitet er den allerstørste megatrend i vor tid.' Det fastslår succesforfatteren Patricia Auburdene i sin nyeste bog 'Megatrends 2010: The Rise of Conscious Capitalism', som er et pejlemærke for internationalt erhvervsliv. Og hun ved, hvad hun skriver om. Sammen med John Naisbitt har hun blandt andet skrevet 'Megatrends 2000', som i to år lå øverst på New York Times? bogliste og også blev en bestseller her i Danmark.
Vores forskning i spiritual-based leadership støtter Dr. Auburdenes udsagn. Spirituelt baseret ledelse kan lyde lidt eksotisk i danske ører, men er et meget enkelt begreb. Udgangspunktet er den enkelte leders søgen efter mening og selvforståelse ud fra egen spiritualitet, som ikke nødvendigvis har noget med religion at gøre, men ofte har det. Der er tale om en ny global ledelseskultur, som overskrider nationale grænser, trosretninger og organisatorisk etos. En kultur, hvor ledere orienterer sig mod bredere, dybt funderede forståelsesrammer for virksomhedens - og deres egen - identitet, succes, formål, værdier, moral, renommé og visioner.
Som så mange andre stærke udviklinger gennem tiden er denne nye ledelseskultur blevet synlig samtidig mange steder. Et tydeligt tegn er et voksende antal internationale foreninger - for eksempel Spirit in Business og Spirit at Work - og konferencer om emnet i mange lande.
Det giver stof til eftertanke, at spirituelt baseret ledelse breder sig i takt med afsløringen af den ene internationale virksomhedsskandale efter den anden, karakteriseret af grådighed og ufølsomhed over for andre. En anden medvirkende faktor er de etiske, intellektuelle og emotionelle ledelsesudfordringer, der er fulgt i kølvandet på den tiltagende globalisering. Udviklingen kan også ses som et resultat af ledernes fremmedgørelse fra sig selv og deres virksomheder. Det bliver sværere at besvare basale personlige og organisatoriske, eksistentielle spørgsmål angående identitet og formål, når de som beslutningstagere i ekspansive virksomheder mister kontakten med de mange beslutningsmodtagere - og med sig selv. Det hænger sammen med en tendens, vi har set igennem mange år: at stadig flere er blevet arbejdsnarkomaner, human doings, som længes efter at være autentiske, hele mennesker, human beings. De ønsker at leve med integritet, hvor deres værdier, tanker, ord og handlinger er i harmoni både arbejdsmæssigt og privat.
Professor André Delbecq, tidligere dekan på the Graduate School of Business, Santa Clara University i Silicon Valley, Californien, var en af de første, der - i 2000 - begyndte at undervise i spiritualitet og ledelse. Han siger: 'Der er to ting, jeg aldrig havde troet, jeg ville opleve i mit liv: Det ene var Sovjetunionens fald, det andet var at høre ordet Gud nævnt i the 'Academy of Management', som er verdens største og ældste akademiske forening for ledere med medlemmer i 97 lande.'
Sammen med to amerikanere, Debra og William Miller - han tidligere forskningschef på Stanford Research Institute, har vi som led i et flerårigt internationalt forskningsprojekt om spirituelt baseret ledelse parvis interviewet 31 fremtrædende, højt respekterede topledere fra 15 lande i 6 verdensdele. Ledere fra Motorola, Epson, Ernst & Young, Oticon, Grundfos, Eurotel Telecom, Infosys, Nabisco, Swiss Re, The Times of India, Planters Development Bank, Lucent Technologies og andre. Som grundlæggere, bestyrelsesformænd, administrerende direktører, HR-direktører og lign. har eller har de haft indflydelse på mange - nogle i virksomheder med over 100.000 ansatte.
Disse mange inspirerende, spirituelt baserede ledere kommer til orde i vores bog 'Leading with Wisdom: Spiritual-based Leadership in Business', som netop er udgivet af Greenleaf Publishing i England. Da vi fra projektets start har valgt at arbejde con amore, afstår vi fra forfatterhonorar.
Legos bestyrelsesformand, den tidligere topchef i Novo Nordisk, Mads Øvlisen, siger i en kommentar til bogen, at 'Kirsten og Peter kalder det 'spiritualitet'; jeg har opfattet det som anstændighed, værdighed og kærlighed til medmennesket. Men denne diskussion er ikke vigtig. Bogen minder os om, at sandt lederskab ikke kan eksistere, med mindre man er ven med menneskeheden og har det som et ledende højere princip'.
Den nye ledelsesform viser sig ved at stadig flere virksomhedsledere i dag tør træde frem og åbenlyst stå ved, at de leder deres virksomhed ud fra et åndeligt ståsted. Ledelsesautoriteten ('7 gode vaner') Stephen Covey, hvis bøger er solgt i over 20 millioner eksemplarer på en lang række sprog - også dansk - og som er medgrundlægger af den verdensomspændende organisation FranklinCovey Co., var ikke i tvivl, da vi interviewede ham om formålet med virksomheder: 'Det er at tjene menneskelige behov. Punktum!' Han tilføjede: 'Spirituelt baserede ledere respekterer andre. De ledes af den grundlæggende etik, at hensyn til andre kommer før hensyn til én selv. De enkelte mennesker, såvel som organisationer, vokser, når de giver sig selv til andre, og indbyrdes forhold forbedres, hvor der er fokus på at tjene andre.'
Vi har spurgt de mange virksomhedsledere, hvad det vil sige at være spirituel. Svarene er lige så forskellige som dem, vi har talt med, og de vidt forskellige kulturer, de kommer fra. For Hélène Ploix, topchef i Pechel Industries, Frankrig, blandt andet tidligere direktør i Verdensbanken og IMF og nuværende bestyrelsesmedlem i fem af Europas største virksomheder, er det 'at dele ud af sine talenter uden at tælle efter'. For A.K. Chattopadhyay, topleder i Associated Cement Companies i Indien, er det 'manifestationen af den indre perfektion, som allerede er i dig'. For den forhenværende direktør for det amerikanske fødevarekonglomerat Nabisco i El Salvador, John Behner, er det 'et forsøg på at se Gud i alle og på at omgås alle på en kærlig måde'. For kinesiskfødte Niran Jiang fra Australien, som har gjort karriere blandt andre hos Coca-Cola i USA, er spiritualitet en fantastisk 'livskraft'. For svenske Magnus Vrethammar, der fortæller om sine erfaringer som direktør for Finess i Schweiz og Pergo i England, er det 'menneskets søgen efter sin iboende guddommelighed - det er mere en vej end en tilstand'. Og for Ricardo Levy, medstifter af og formand for Catalytica Inc. i USA, er det 'den dybe indre søgen efter en personlig sammenhæng med en kraft, som transcenderer vores snævre selv'.
Uanset forskellene i deres definitioner er der et overordnet fælles træk for disse engagerede ledere: De giver alle udtryk for et 'indre' perspektiv på formålet med livet og på lederskab i særdeleshed, hvor dette indre, spirituelle perspektiv danner grundlaget for deres handlinger i det 'ydre' virksomhedsliv.
Alligevel slutter vi med et forbehold. Vores undersøgelser beviser på ingen måde, at spirituelt baseret ledelse er kongevejen til virksomhedspyramidens top. Lige så lidt som jogging og økologisk mad kan garantere et langt og sundt fysisk liv, kan spirituelt funderet lederskab garantere en levedygtig og sund organisation eller en hæderkronet karriere. Men vores forskning viser klart, at ledere, som ikke blot trækker på deres rationalitet, men også deres spiritualitet, når de leder deres organisation og sig selv, undervejs oplever personlig succes: meningsfuldhed , anerkendelse, glæde og følelsen af at være hele mennesker med fred i sjælen. Det gælder i såvel deres aktiviteter i den ydre verden - virksomheden - som i den indre verden, hvor samvittigheden optræder som ens egen indre bundlinje.
Peter Pruzan er dr.polit., ph.d. og professor emeritus, og Kirsten Pruzan Mikkelsen er journalist.
I dag begynder en tredages konference om spiritualitet og ledelse på Rungstedgaard arrangeret af Spiritual Business Network, som for nylig blev etableret af yngre danskere.
fredag den 2. november 2007
Etik i dagligdagen på sygehuset
Else Marie Klærke emk@dbio.dk
Dansk Sygeplejeråd og Lægeforeningen vil lancere etiske komitéer på de danske sygehuse. Et pilotprojekt på fem sygehuse skal søsætte initiativet.
Fagetiske kommitéer
Alting går hurtigere og mere effektivt for sig i det pulserende arbejdsliv. Der indføres accelererede patientforløb og lean-management på sygehusene. Men hvordan håndterer vi de etiske dilemmaer, vi kommer i, når vi behandler patienten. Det vil Dansk Sygeplejeråd og Lægeforeningen hjælpe med ved at starte et projekt med klinisk etiske komitéer på sygehusene. I første omgang er det tanken, at 5 sygehuse skal deltage i et 2-årigt pilotprojekt, som de to foreninger har søgt finansieret af Sundhedsministeriet, Amtsrådsforeningen og Danske Regioner. De fem sygehuse er Aalborg Sygehus, Skejby Sygehus, Odense Universitetshospital, Herlev Sygehus og Storstrømmens Sygehus Næstved.
Formålet med en klinisk etisk komité skal være, at forholde sig struktureret til de etiske problemstillinger, som opstår i dagligdagen i klinikken. De skal være tværfaglige og kunne identificere og analysere etiske dilemmaer og evt. bidrage med løsningsforslag eller støtte til håndtering af disse dilemmaer.
Formand for Fagetisk Nævn Lotte Gaardbo mener, at det er en rigtig god ide at etablere etiske komitéer i klinikken. ”Det er et meget spændende pilotprojekt. I sundhedsvæsenet kan man komme til at stå i svære etiske dilemmaer. Etiske diskussioner giver mere mening, når de udspringer af dagligdagens dilemmaer. Det er der etik giver mening for både patienter og ansatte,” siger Lotte Gaardbo.
Dansk Sygeplejeråd og Lægeforeningen vil lancere etiske komitéer på de danske sygehuse. Et pilotprojekt på fem sygehuse skal søsætte initiativet.
Fagetiske kommitéer
Alting går hurtigere og mere effektivt for sig i det pulserende arbejdsliv. Der indføres accelererede patientforløb og lean-management på sygehusene. Men hvordan håndterer vi de etiske dilemmaer, vi kommer i, når vi behandler patienten. Det vil Dansk Sygeplejeråd og Lægeforeningen hjælpe med ved at starte et projekt med klinisk etiske komitéer på sygehusene. I første omgang er det tanken, at 5 sygehuse skal deltage i et 2-årigt pilotprojekt, som de to foreninger har søgt finansieret af Sundhedsministeriet, Amtsrådsforeningen og Danske Regioner. De fem sygehuse er Aalborg Sygehus, Skejby Sygehus, Odense Universitetshospital, Herlev Sygehus og Storstrømmens Sygehus Næstved.
Formålet med en klinisk etisk komité skal være, at forholde sig struktureret til de etiske problemstillinger, som opstår i dagligdagen i klinikken. De skal være tværfaglige og kunne identificere og analysere etiske dilemmaer og evt. bidrage med løsningsforslag eller støtte til håndtering af disse dilemmaer.
Formand for Fagetisk Nævn Lotte Gaardbo mener, at det er en rigtig god ide at etablere etiske komitéer i klinikken. ”Det er et meget spændende pilotprojekt. I sundhedsvæsenet kan man komme til at stå i svære etiske dilemmaer. Etiske diskussioner giver mere mening, når de udspringer af dagligdagens dilemmaer. Det er der etik giver mening for både patienter og ansatte,” siger Lotte Gaardbo.
Fra CSR til CSI
Onsdag d. 30 maj 2007
Corporate Social Innovation (CSI) er den naturlige afløser for CSR, mener erhvers-ph.d. forsker Thomas Sønderskov fra CBS. Hvor CSR er en reaktion på en opstået problemstilling, går CSI niveauet dybere og tænker den sociale dimension ind helt fra begyndelsen, før problemerne overhovedet er opstået. CSI er proaktivt, mens CSR er reaktivt. Det hele handler om, at virksomheden får gode ideer, som også har en social gevinst. Hvordan og hvorfor skal man så gøre det?
Forfatterinfo
Esben Norrbom
Esben Norrbom
Bachelor i retorik
Tekstforfatter, Redaktør & freelancer
Intertekst,
RetorikMagsinet &
Kommunikationsforum
Send en mail til Esben Norrbom
Se andre artikler af samme forfatter
Google "Esben Norrbom"
Technorati "Esben Norrbom"
Esben Norrboms Kprofil
Virksomheder verden rundt er blevet mere socialt bevidste gennem de seneste år. Tredobbelte bundlinjer, grønne regnskaber og corporate governance er blot nogle af de nye sociale tiltag. Det nyeste skud på den sociale stamme hedder Corporate Social Innovation. Det er ifølge Thomas Sønderskov den mest ambitiøse form for integrering af social ansvarlighed i virksomhederne. Men hvad dækker begrebet CSI over? ”CSI er nye økonomisk bæredygtige ideer, hvor sociale og humanistiske kapaciteter aktivt former den strategiske og tekniske innovationsproces. Begreberne sociale og humanistiske kapaciteter kan ikke defineres entydigt, men kan eksemplificeres. Fx evnen til følelsesmæssig kommunikation, fornemmelse for roller m.m. Med humanistiske kapaciteter tænkes fx på evnen til at fastholde menneskets værdighed og udvikle medmenneskelighed”, forklarer Thomas Sønderskov. Skal CSI lykkes, kræver det, at virksomhederne tænker den sociale ansvarlighed ind i sin produktudvikling.
CSI kræver nye kompetencer
For at tænke CSI ind i sin innovationsarbejdeudvikling kræver det, ifølge Thomas Sønderskov, at virksomhederne tillærer sig nogle nye kompetencer ”For det første skal virksomhederne blive bedre til at tænke mere kritisk, mere socialt og politisk. Det vil sige have en etisk og en humanistisk kompetence, der gør, at de kan forstå, hvilken rolle de spiller i forhold til deres forbrugere, samfundet og verden”.
Samtidig handler det ifølge Thomas Sønderskov om, at virksomhederne forstår kundernes følelser og værdier for at se sine egne værdier. Og dette kan man kun opnå ved at tilføje en etisk - humanistisk og socialansvarlig vinkel på sin innovationsproces. For fordelen ved CSI er, at det ikke bare er værdien rundt om produktet, som er i orden. Det, at selve produktet gør noget godt for nogle mennesker, er det egentlige mål. Det betyder for eksempel, at i stedet for at fjerne kemikalierne fra håndklædeproduktionen, når problemerne opstår, er kemikalierne slet ikke til stede i første omgang, fordi man har tænkt det ind i innovationsprocessen. Det er essensen og moralen i CSI: at forbygge i stedet for at kurere.
Insulin som socialt fix
Et fremhævet danske eksempel på en innovation, som tager et socialt hensyn, er ifølge Thomas Sønderskov Novos insulinsprøjte ”Novopinden”. En specialudviklet insulinsprøjte. Den gør det ikke blot nemt for sukkersygepatienter at tage insulin, den ligner heller ikke den traditionelle kanyle, som socialt og kulturelt er forbundet med sygdom eller narkomani. Thomas Sønderskov forklarer: ”Med Novopinden tænker man på patienterne som mennesker, der en social rolle og nogle følelser omkring det, at de har sukkersyge. Samtidig med, at samfundet rundt om dem har en forestilling om, hvad en kanyle signalerer”. På den måde har Novo skabt et produkt, der tager hensyn til mere end det praktiske, at give en sukkersygepatient insulin.
Skal virksomhederne kunne udvikle produkter, der er socialt innovative som Novopinden, skal de have de rette medarbejdere med de rette egenskaber. Hvor man før tænkte meget i en erhvervsrettet kontekst, er det i dag nogle andre kapaciteter, som er afgørende. Disse kapaciteter hentes hos medarbejderne, der interesserer sig for at gøre noget godt for andre mennesker. Nøglemedarbejderne er de tidligere outsidere og dem, som politiserer – de såkaldte idealister. ”De medarbejdere, som kan indtænke den sociale dimension i innovationen, er idealisterne. De har måske været outsidere i virksomhederne tidligere, men i dag er de den nye type personligheder, der er brug for”, siger Thomas Sønderskov. Dette sker, fordi de kritiske medarbejdere er på bølgelængde med de kritiske forbrugere. Og fordi disse outsidere tør og vil tænke uden for de økonomiske bundlinjer.
Du er ikke blot god, du er bedre dine konkurrenter
Det er dog ikke kun idealismen og og den gode samvittighed, der profiterer af CSI. En overset fordel ved CSI er, at de vestlige virksomheder kan ruste sig til konkurrencen mod opkomlingerne fra Indien og Kina. ”Hvis vi udvikler vores sociale kompetencer, kan vi klare konkurrencen i en global kontekst, fordi vi kan differentiere os fra de andre”, påpeger Thomas Sønderskov. Differentiering i forhold til konkurrenterne i Østen foretager virksomhederne ikke kun for deres blå øjnes skyld. Det kan også være et konkurrenceparameter. Det kan nemlig holde de andre udenfor, fordi de ikke lever op til ’vores’ standarder. At dette kan bruges som et magtmiddel, er for Thomas Sønderskov ingen hemmelighed. ”Der ligger selvfølgelig en kamp bag kulissen. Det spiller bestemt også en strategisk rolle, at virksomhederne har fokus på bæredygtighed – fordi det ændrer spillets regler, når vi stiller nogle krav til produkterne, som de andre ikke kan leve op til”, siger Thomas Sønderskov. Også derfor mener han, CSI bør give mening for virksomhederne. Det styrker dem i forhold til forbrugerne, samfundet og ikke mindst konkurrenterne.
Gør virksomhederne politikernes job?
Forløberen for CSI, CSR har tidligere blevet kritiseret for at være letkøbt imageprofilering fra virksomhederne, fordi de kunne vise, at de havde hjerte og ikke blot tænkte profit. Et andet kritikpunkt har været påstanden om ansvarsforflygtigelse fra politikernes side.
Anklagen om politisk ansvarsforflygtigelse går ud på, at det bør være politikerne, som gennem lovgivningen regulerer virksomhederne. Og kan det nemt gå hen og blive en sovepude for politikerne, når virksomhederne selv tager teten. De læner sig tilbage og lader virksomhederne selv bestemme, hvad der er socialt, miljømæssigt og etisk relevant. Og hvad der er vigtigt i dag, når konjunkturen går op, kan være glemt i morgen, når konjunkturen går ned. Thomas Sønderskov kender godt til faren ved, at virksomhederne maser sig ind på politikeres områder. Han mener dog ikke, at det skal afholde dem fra at tage ansvar. ”Som virksomhed skal man have lov til gå at videre. Se fx på sundhedsområdet. Det er så komplekst og teknologisk bekosteligt i dag, at det offentlige ikke kan være med helt fremme på alle områder. Og der har virksomhederne en ny mulighed for at tage et ansvar, ingen andre kan tage”, siger Thomas Sønderskov. Og her ligger også en af de væsentlige forskelle mellem CSR og CSI. Med CSI tænker man den sociale funktion ind i produktet, og forbrugeren kan se, at produktet er bæredygtigt fremstillet. Ikke blot fordi en del af overskuddet går til et godt formål, men fordi produktet er miljørigtigt og socialt forsvarligt fremstillet.
CSI er fremtiden
At virksomheder og institutioner uden for det offentlige tager ansvar for omverdenen, er ifølge Thomas Sønderskov ikke noget nyt fænomen. Han fremhæver blandt andet højskolerne og andelskasserne som ’virksomheder’, der historisk har taget et socialt ansvar, som noget, vi kan lære af i dag. Men det nye er, at man med CSI har tilføjet den sociale ansvarlighed en systematik. Altså at begynde selve innovationsprocessen med ansvarligheden. Og derfor er CSI ikke bare et modefænomen. Det er noget, vi har haft tradition for at gøre historisk. ”At vi i Danmark og Skandinavien har haft en social dimension i vores virksomhedstradition, gør også, at vi er bedre til at tænke profit og ansvar samtidig. Dette er anderledes i USA, hvor man ofte har et mere filantropisk udgangspunkt for social ansvarlighed”, siger Thomas Sønderskov. I USA har det været mere brugt, at de store firmaer deltog i lokalt velgørenhedsarbejde – fx en dag om året med at lave suppe til de hjemløse – end at indtænke det i sin egen organisation. Men dette ændrer sig nu, og firmaer som IBM, Microsoft og Virgin er begyndt at inddrage social ansvarlighed i deres produktion på linje med deres andre forretningsstrategier.
CSI er ifølge Thomas Sønderskov så nyt et fænomen, at der fortsat skal forskes og udvikles indenfor området. Internationalt har Stanford University og The Young Foundation centre, som beskæftiger sig med området. I Danmark er det primært CBS, Learning Lab og KUA, som går forrest. Men at CSI er nyt, vidner Thomas Sønderskovs forskning om. ”CSI er så nyt, at mange virksomheder ikke har fået øjnene helt op for det endnu. Da jeg skulle tilknytte mig en virksomhed i forbindelse med min ph.d., kontaktede jeg 50-60 danske virksomheder, men meget få har kunne se relevansen af CSI”, fortæller Thomas Sønderskov. Hans samarbejdsvirksomhed blev til sidst forsikringsselskabet TrygVesta. TrygVesta har en naturlig interesse for sociale innovationer, fordi forsikringer handler om, at selskabet og kunderne tilsammen deler en risiko. Det er en social kontrakt. Hvad fremtiden bringer for CSI, er fortsat usikkert, men at det vil vokse sig ind i flere og flere virksomheder, er Thomas Sønderskov ikke i tvivl om.
10 gode råd
Thomas Sønderskov råder dog til, at CSI bliver implementeret på den rigtige måde i virksomhederne. Fx skal man ikke tro, at CSI skaber sig selv. Det kræver omstilling hele vejen ned gennem organisationen. Fra topledelsen til medarbejderne på gulvet. Thomas Sønderskov har samlet en huskeliste med fem does og fem don’ts, som er gode at have i baghovedet, når man som virksomhed springer på CSI-vognen:
Does
1. Topledelsen skal være indstillet på at udvikle feltet og have ressourcer til tålmodighed.
2. Corporate Social Innovation sker ikke af sig selv – det skal aktivt opsøges og faciliteres. Man bør udvikle nye samarbejdsformer til dette.
3. Led efter 'skæve' personer/institutioner med noget på hjerte i forhold til deres omgivelser – både internt og eksternt. De er oftest gode social idémagere.
4. Test meget hurtigt innovative ideer ud i praksis – gennem prototyper og i samspil med kunder og markeder.
5. Evaluer, test, evaluer, test – skaler herefter.
Don'ts
1. Opfat ikke CSI som gammel vin på nye flasker – det er væsentligt forskelligt fra normal management og innovation. Det kræver et nyt mindset og en refleksiv tilgang til økonomiske vaner.
2. Tro ikke, at medarbejder finder på CSI af sig selv. Ledelsen skal evne at signalere, at vinden blæser i en anden retning.
3. Lad være med at ansætte 'snævre' økonomer til at skabe SCI fremdrift.
4. Start ikke med at kræve økonomisk formåen af CSI innovative ideer – det er spild af god tid.
5. Opildn ikke til social idealisme – men til engageret realisme.
Corporate Social Innovation (CSI) er den naturlige afløser for CSR, mener erhvers-ph.d. forsker Thomas Sønderskov fra CBS. Hvor CSR er en reaktion på en opstået problemstilling, går CSI niveauet dybere og tænker den sociale dimension ind helt fra begyndelsen, før problemerne overhovedet er opstået. CSI er proaktivt, mens CSR er reaktivt. Det hele handler om, at virksomheden får gode ideer, som også har en social gevinst. Hvordan og hvorfor skal man så gøre det?
Forfatterinfo
Esben Norrbom
Esben Norrbom
Bachelor i retorik
Tekstforfatter, Redaktør & freelancer
Intertekst,
RetorikMagsinet &
Kommunikationsforum
Send en mail til Esben Norrbom
Se andre artikler af samme forfatter
Google "Esben Norrbom"
Technorati "Esben Norrbom"
Esben Norrboms Kprofil
Virksomheder verden rundt er blevet mere socialt bevidste gennem de seneste år. Tredobbelte bundlinjer, grønne regnskaber og corporate governance er blot nogle af de nye sociale tiltag. Det nyeste skud på den sociale stamme hedder Corporate Social Innovation. Det er ifølge Thomas Sønderskov den mest ambitiøse form for integrering af social ansvarlighed i virksomhederne. Men hvad dækker begrebet CSI over? ”CSI er nye økonomisk bæredygtige ideer, hvor sociale og humanistiske kapaciteter aktivt former den strategiske og tekniske innovationsproces. Begreberne sociale og humanistiske kapaciteter kan ikke defineres entydigt, men kan eksemplificeres. Fx evnen til følelsesmæssig kommunikation, fornemmelse for roller m.m. Med humanistiske kapaciteter tænkes fx på evnen til at fastholde menneskets værdighed og udvikle medmenneskelighed”, forklarer Thomas Sønderskov. Skal CSI lykkes, kræver det, at virksomhederne tænker den sociale ansvarlighed ind i sin produktudvikling.
CSI kræver nye kompetencer
For at tænke CSI ind i sin innovationsarbejdeudvikling kræver det, ifølge Thomas Sønderskov, at virksomhederne tillærer sig nogle nye kompetencer ”For det første skal virksomhederne blive bedre til at tænke mere kritisk, mere socialt og politisk. Det vil sige have en etisk og en humanistisk kompetence, der gør, at de kan forstå, hvilken rolle de spiller i forhold til deres forbrugere, samfundet og verden”.
Samtidig handler det ifølge Thomas Sønderskov om, at virksomhederne forstår kundernes følelser og værdier for at se sine egne værdier. Og dette kan man kun opnå ved at tilføje en etisk - humanistisk og socialansvarlig vinkel på sin innovationsproces. For fordelen ved CSI er, at det ikke bare er værdien rundt om produktet, som er i orden. Det, at selve produktet gør noget godt for nogle mennesker, er det egentlige mål. Det betyder for eksempel, at i stedet for at fjerne kemikalierne fra håndklædeproduktionen, når problemerne opstår, er kemikalierne slet ikke til stede i første omgang, fordi man har tænkt det ind i innovationsprocessen. Det er essensen og moralen i CSI: at forbygge i stedet for at kurere.
Insulin som socialt fix
Et fremhævet danske eksempel på en innovation, som tager et socialt hensyn, er ifølge Thomas Sønderskov Novos insulinsprøjte ”Novopinden”. En specialudviklet insulinsprøjte. Den gør det ikke blot nemt for sukkersygepatienter at tage insulin, den ligner heller ikke den traditionelle kanyle, som socialt og kulturelt er forbundet med sygdom eller narkomani. Thomas Sønderskov forklarer: ”Med Novopinden tænker man på patienterne som mennesker, der en social rolle og nogle følelser omkring det, at de har sukkersyge. Samtidig med, at samfundet rundt om dem har en forestilling om, hvad en kanyle signalerer”. På den måde har Novo skabt et produkt, der tager hensyn til mere end det praktiske, at give en sukkersygepatient insulin.
Skal virksomhederne kunne udvikle produkter, der er socialt innovative som Novopinden, skal de have de rette medarbejdere med de rette egenskaber. Hvor man før tænkte meget i en erhvervsrettet kontekst, er det i dag nogle andre kapaciteter, som er afgørende. Disse kapaciteter hentes hos medarbejderne, der interesserer sig for at gøre noget godt for andre mennesker. Nøglemedarbejderne er de tidligere outsidere og dem, som politiserer – de såkaldte idealister. ”De medarbejdere, som kan indtænke den sociale dimension i innovationen, er idealisterne. De har måske været outsidere i virksomhederne tidligere, men i dag er de den nye type personligheder, der er brug for”, siger Thomas Sønderskov. Dette sker, fordi de kritiske medarbejdere er på bølgelængde med de kritiske forbrugere. Og fordi disse outsidere tør og vil tænke uden for de økonomiske bundlinjer.
Du er ikke blot god, du er bedre dine konkurrenter
Det er dog ikke kun idealismen og og den gode samvittighed, der profiterer af CSI. En overset fordel ved CSI er, at de vestlige virksomheder kan ruste sig til konkurrencen mod opkomlingerne fra Indien og Kina. ”Hvis vi udvikler vores sociale kompetencer, kan vi klare konkurrencen i en global kontekst, fordi vi kan differentiere os fra de andre”, påpeger Thomas Sønderskov. Differentiering i forhold til konkurrenterne i Østen foretager virksomhederne ikke kun for deres blå øjnes skyld. Det kan også være et konkurrenceparameter. Det kan nemlig holde de andre udenfor, fordi de ikke lever op til ’vores’ standarder. At dette kan bruges som et magtmiddel, er for Thomas Sønderskov ingen hemmelighed. ”Der ligger selvfølgelig en kamp bag kulissen. Det spiller bestemt også en strategisk rolle, at virksomhederne har fokus på bæredygtighed – fordi det ændrer spillets regler, når vi stiller nogle krav til produkterne, som de andre ikke kan leve op til”, siger Thomas Sønderskov. Også derfor mener han, CSI bør give mening for virksomhederne. Det styrker dem i forhold til forbrugerne, samfundet og ikke mindst konkurrenterne.
Gør virksomhederne politikernes job?
Forløberen for CSI, CSR har tidligere blevet kritiseret for at være letkøbt imageprofilering fra virksomhederne, fordi de kunne vise, at de havde hjerte og ikke blot tænkte profit. Et andet kritikpunkt har været påstanden om ansvarsforflygtigelse fra politikernes side.
Anklagen om politisk ansvarsforflygtigelse går ud på, at det bør være politikerne, som gennem lovgivningen regulerer virksomhederne. Og kan det nemt gå hen og blive en sovepude for politikerne, når virksomhederne selv tager teten. De læner sig tilbage og lader virksomhederne selv bestemme, hvad der er socialt, miljømæssigt og etisk relevant. Og hvad der er vigtigt i dag, når konjunkturen går op, kan være glemt i morgen, når konjunkturen går ned. Thomas Sønderskov kender godt til faren ved, at virksomhederne maser sig ind på politikeres områder. Han mener dog ikke, at det skal afholde dem fra at tage ansvar. ”Som virksomhed skal man have lov til gå at videre. Se fx på sundhedsområdet. Det er så komplekst og teknologisk bekosteligt i dag, at det offentlige ikke kan være med helt fremme på alle områder. Og der har virksomhederne en ny mulighed for at tage et ansvar, ingen andre kan tage”, siger Thomas Sønderskov. Og her ligger også en af de væsentlige forskelle mellem CSR og CSI. Med CSI tænker man den sociale funktion ind i produktet, og forbrugeren kan se, at produktet er bæredygtigt fremstillet. Ikke blot fordi en del af overskuddet går til et godt formål, men fordi produktet er miljørigtigt og socialt forsvarligt fremstillet.
CSI er fremtiden
At virksomheder og institutioner uden for det offentlige tager ansvar for omverdenen, er ifølge Thomas Sønderskov ikke noget nyt fænomen. Han fremhæver blandt andet højskolerne og andelskasserne som ’virksomheder’, der historisk har taget et socialt ansvar, som noget, vi kan lære af i dag. Men det nye er, at man med CSI har tilføjet den sociale ansvarlighed en systematik. Altså at begynde selve innovationsprocessen med ansvarligheden. Og derfor er CSI ikke bare et modefænomen. Det er noget, vi har haft tradition for at gøre historisk. ”At vi i Danmark og Skandinavien har haft en social dimension i vores virksomhedstradition, gør også, at vi er bedre til at tænke profit og ansvar samtidig. Dette er anderledes i USA, hvor man ofte har et mere filantropisk udgangspunkt for social ansvarlighed”, siger Thomas Sønderskov. I USA har det været mere brugt, at de store firmaer deltog i lokalt velgørenhedsarbejde – fx en dag om året med at lave suppe til de hjemløse – end at indtænke det i sin egen organisation. Men dette ændrer sig nu, og firmaer som IBM, Microsoft og Virgin er begyndt at inddrage social ansvarlighed i deres produktion på linje med deres andre forretningsstrategier.
CSI er ifølge Thomas Sønderskov så nyt et fænomen, at der fortsat skal forskes og udvikles indenfor området. Internationalt har Stanford University og The Young Foundation centre, som beskæftiger sig med området. I Danmark er det primært CBS, Learning Lab og KUA, som går forrest. Men at CSI er nyt, vidner Thomas Sønderskovs forskning om. ”CSI er så nyt, at mange virksomheder ikke har fået øjnene helt op for det endnu. Da jeg skulle tilknytte mig en virksomhed i forbindelse med min ph.d., kontaktede jeg 50-60 danske virksomheder, men meget få har kunne se relevansen af CSI”, fortæller Thomas Sønderskov. Hans samarbejdsvirksomhed blev til sidst forsikringsselskabet TrygVesta. TrygVesta har en naturlig interesse for sociale innovationer, fordi forsikringer handler om, at selskabet og kunderne tilsammen deler en risiko. Det er en social kontrakt. Hvad fremtiden bringer for CSI, er fortsat usikkert, men at det vil vokse sig ind i flere og flere virksomheder, er Thomas Sønderskov ikke i tvivl om.
10 gode råd
Thomas Sønderskov råder dog til, at CSI bliver implementeret på den rigtige måde i virksomhederne. Fx skal man ikke tro, at CSI skaber sig selv. Det kræver omstilling hele vejen ned gennem organisationen. Fra topledelsen til medarbejderne på gulvet. Thomas Sønderskov har samlet en huskeliste med fem does og fem don’ts, som er gode at have i baghovedet, når man som virksomhed springer på CSI-vognen:
Does
1. Topledelsen skal være indstillet på at udvikle feltet og have ressourcer til tålmodighed.
2. Corporate Social Innovation sker ikke af sig selv – det skal aktivt opsøges og faciliteres. Man bør udvikle nye samarbejdsformer til dette.
3. Led efter 'skæve' personer/institutioner med noget på hjerte i forhold til deres omgivelser – både internt og eksternt. De er oftest gode social idémagere.
4. Test meget hurtigt innovative ideer ud i praksis – gennem prototyper og i samspil med kunder og markeder.
5. Evaluer, test, evaluer, test – skaler herefter.
Don'ts
1. Opfat ikke CSI som gammel vin på nye flasker – det er væsentligt forskelligt fra normal management og innovation. Det kræver et nyt mindset og en refleksiv tilgang til økonomiske vaner.
2. Tro ikke, at medarbejder finder på CSI af sig selv. Ledelsen skal evne at signalere, at vinden blæser i en anden retning.
3. Lad være med at ansætte 'snævre' økonomer til at skabe SCI fremdrift.
4. Start ikke med at kræve økonomisk formåen af CSI innovative ideer – det er spild af god tid.
5. Opildn ikke til social idealisme – men til engageret realisme.
Lavenergibyggeri
Solceller
Der er et enormt potentiale i at opføre huse, som er markant mere
energieffektive end dagens standard. Passivhuse, som er opført uden et
egentligt varmeanlæg, kan komme ned på et energiforbrug, der er 80
pct. lavere end normalt i nybyggeri - vel at mærke til byggepriser,
som er konkurrencedygtige.
Videnskabelig artikel Measured performance of 12 demonstration
projects
This paper presents the results obtained from measurements and
experiences gained from interviews on 12 advanced solar low energy
houses designed and built as part of the International Energy Agency
(IEA) Solar Heating and Cooling Programme - Task 13.
Debatoplæg Huse med meget lavt energiforbrug kan blive en god
forretning
Der er et enormt potentiale i at opføre huse, som er markant mere
energieffektive end dagens standard. Alligevel bliver byggebranchen
ved med at bygge huse, der kun lige akkurat overholder lovkravene til
energiforbrug.
Forskningsudgivelse Energibesparelser i nybyggeriet
Rapporten dokumenterer, hvor langt det er muligt at reducere
varme- og energibehovet i nybyggeriet ved at forbedre kendte og
almindeligt anvendte byggetekniske løsninger.
Igangværende forskningsprojekt BOLIG+
Teknisk beskrivelse af konkurrenceparametre for
'Energineutralitet', 'Intelligent og betjeningsvenlig' og 'Godt og
sundt indeklima' i forbindelse med BOLIG+ konkurrencen.
Igangværende forskningsprojekt Det energirigtige, fleksible kontorhus
Formålet med projektet er at udvikle, afprøve, etablere og
formidle et helhedskoncept til fleksible og energieffektive kontorhuse
med lavt elforbrug (50-60 % af dagens standard) og høj komfort.
Igangværende forskningsprojekt Energieffektiv produktion og fordeling
af varmt brugsvand i boliger
Projektets formål er på baggrund af de eksisterende forhold at
foreslå mere energieffektive og miljørigtige løsninger.
Igangværende forskningsprojekt Guidelines til integreret energidesign
Deltagelse i seminar om integreret projektering.
Igangværende forskningsprojekt Netværk om lavenergibyggeri
Netværkets opgave er at styrke forskning og udvikling af
integrerede lavenergiløsninger på bygningsområdet.
Igangværende forskningsprojekt Passiv-huse i Stenløse
Byggeriet i "Stenløse Syd" skal vise, at det er muligt at opføre
lavenergiboliger herunder boliger med en energiramme på 28 kWh/m2/år
svarende til de tyske passiv huse. Formålet med forskningsprojektet er
at sikre, at der opnås det bedst mulige resultat for byggeriet og at
resultaterne vil kunne udnyttes af andre.
Der er et enormt potentiale i at opføre huse, som er markant mere
energieffektive end dagens standard. Passivhuse, som er opført uden et
egentligt varmeanlæg, kan komme ned på et energiforbrug, der er 80
pct. lavere end normalt i nybyggeri - vel at mærke til byggepriser,
som er konkurrencedygtige.
Videnskabelig artikel Measured performance of 12 demonstration
projects
This paper presents the results obtained from measurements and
experiences gained from interviews on 12 advanced solar low energy
houses designed and built as part of the International Energy Agency
(IEA) Solar Heating and Cooling Programme - Task 13.
Debatoplæg Huse med meget lavt energiforbrug kan blive en god
forretning
Der er et enormt potentiale i at opføre huse, som er markant mere
energieffektive end dagens standard. Alligevel bliver byggebranchen
ved med at bygge huse, der kun lige akkurat overholder lovkravene til
energiforbrug.
Forskningsudgivelse Energibesparelser i nybyggeriet
Rapporten dokumenterer, hvor langt det er muligt at reducere
varme- og energibehovet i nybyggeriet ved at forbedre kendte og
almindeligt anvendte byggetekniske løsninger.
Igangværende forskningsprojekt BOLIG+
Teknisk beskrivelse af konkurrenceparametre for
'Energineutralitet', 'Intelligent og betjeningsvenlig' og 'Godt og
sundt indeklima' i forbindelse med BOLIG+ konkurrencen.
Igangværende forskningsprojekt Det energirigtige, fleksible kontorhus
Formålet med projektet er at udvikle, afprøve, etablere og
formidle et helhedskoncept til fleksible og energieffektive kontorhuse
med lavt elforbrug (50-60 % af dagens standard) og høj komfort.
Igangværende forskningsprojekt Energieffektiv produktion og fordeling
af varmt brugsvand i boliger
Projektets formål er på baggrund af de eksisterende forhold at
foreslå mere energieffektive og miljørigtige løsninger.
Igangværende forskningsprojekt Guidelines til integreret energidesign
Deltagelse i seminar om integreret projektering.
Igangværende forskningsprojekt Netværk om lavenergibyggeri
Netværkets opgave er at styrke forskning og udvikling af
integrerede lavenergiløsninger på bygningsområdet.
Igangværende forskningsprojekt Passiv-huse i Stenløse
Byggeriet i "Stenløse Syd" skal vise, at det er muligt at opføre
lavenergiboliger herunder boliger med en energiramme på 28 kWh/m2/år
svarende til de tyske passiv huse. Formålet med forskningsprojektet er
at sikre, at der opnås det bedst mulige resultat for byggeriet og at
resultaterne vil kunne udnyttes af andre.
Dansk opfindelse kan spare skibsfarten for millioner
Opfinder Jørn Winkler bagerst og direktør Christian Eyde Møller er klar til at tage deres ACS-system ud af prøvetanken her og ud i frit farvand.
Opfinder Jørn Winkler bagerst og direktør Christian Eyde Møller er klar til at tage deres ACS-system ud af prøvetanken her og ud i frit farvand. Foto: Søren Bidstrup
Dansk opfindelse kan spare skibsfarten for millioner
Af Povl Dengsøe Mandag den 25. juni 2007, 12:47
Et tyndt lag luft under de store container- og olieskibe kan spare rederierne for millioner i brændstofudgifter samt miljøet for tonsvis af CO2-udslip - opfinderen er dansk og systemet er testet færdig i laboratoriet. Nu skal det testes i det første skib.
Læs også
* Regnestykket ifølge DK Group (25.06.07)
* 450 investorer tror på luftsmøring (25.06.07)
*
*
Det er ofte de enkle opfindelser, der har den største effekt. Sådan ser det også ud til at være for opfinder Jørn Winklers system til skibe, der kan spare miljøet for tonsvis af CO2 samt rederen for millioner af kroner til brændstof.
Jørn Winkler er udover opfinder også pilot, og netop hans viden om, hvordan man i luftfartindustrien har kæmpet for at sikre de store fartøjer den lettest mulige færd gennem luften, vil han nu overføre til den maritime industri.
"I flyindustrien er man jo optaget af, hvordan vi skal gøre tingene i morgen, mens skibsindustrien er mest optaget af, hvordan man gjorde tingene i går," siger Jørn Winkler, mens han præsenterer systemet for Berlingske.
Han kommer helt frem på kanten af stolen, når han taler om skibsindustriens enorme udslip af CO2.
"Der sejles jo rundt med 15 år gamle design på skibe, de har ingen katalysator eller filter på maskineriet, og deres brændstof minder om flydende asfalt. Så de sviner uhyggeligt meget," siger Jørn Winkler.
Han fik ideen til sit såkaldte Air Cavity System, ACS, da han for nogle år siden tunede jetscootere i USA. Siden da har han arbejdet med opfindelsen i seks år, og ideerne er modnet blandt andet gennem flere end 70 sejladser med 7-8 meter lange modelskibe i testtanke, hvor fartøjets mindste duven og vuggen registreres i en computer og analyseres.
Og endnu vigtigere registreres den kraft, som det kræver at drive skibet frem gennem vandet - kernen i Jørn Winklers opfindelsen.
I flyindustrien er man jo optaget af, hvordan vi skal gøre tingene i morgen, mens skibsindustrien er mest optaget af, hvordan man gjorde tingene i går. Jørn Winkler
Den går i al enkelhed ud på at blæse en luftstrøm ud under skibets skrog, som gør skibets fart gennem vandet lettere. Både eksisterende skibe og skibe under konstruktion kan udstyres med et stort, fladt hulrum under bunden, som kan holde på lufttæppet. Og systemet kan ifølge testsejladserne i blandt andet forsøgstanken hos testinstituttet Force Technology spare op til 15 procent på forbruget af brændstof. Det giver ikke alene rederen en kæmpe besparelse, det giver også en kæmpe lettelse på belastningen af miljøet.
"Der er sket et skift i olieprisen, som giver en seriøs interesse for dette her - en villighed til forandring, som gør, at vi kan komme ind i denne verden. I de fleste tilfælde har det kostet industrien penge at skulle tage hensyn til miljøet. Men med vores system kan det faktisk også betale sig at tage hensyn til miljøet," siger Christian Eyde Møller, adm. direktør i DK Group, som skal føre Jørn Winklers opfindelse på markedet.
Danmarks Rederiforening har også set Jørn Winklers opfindelse og følger udviklingen tæt.
"Alle besparelser på over 10 procent er interessante, så hvis deres beregninger på besparelser på op til 15 procent holder, så bliver det meget interessant for rederne," siger afdelingsdirektør Hans Henrik Petersen fra Danmarks Rederiforening.
Han påpeger dog, at et bevis for besparelsen i fuld skala vil være afgørende for opfindelsens fremtid. Og det er netop et bevis i fuld skala, som DK Group er i gang med at skaffe.
Selskabet har købt et 2550 tons multifragtskib, som i begyndelsen af denne uge sejles ud fra København på de første testsejladser, der skal vise ACS-systemets duelighed under realistiske forhold.
Testen skal foregå i Oslo-fjorden med Force Technology (tidl. Dansk Maritimt Institut) som den uvildige part, der skal dokumentere resultaterne.
Desuden har klassifikationsbureauet Germanischer Lloyd givet en form for forhåndsgodkendelse af, at systemet kan installeres i skibe.
"Air Cavity Systems har potentialet til at revolutionere den maritime industri. Det kan under alle omstændigheder omdefinere skibsdesign og sætte fokus på effektivisering såvel som maksimering af kapaciteten," siger Christoph Witte, underdirektør for udviklingsafdelingen i Germanischer Lloyd. Med en udledning på op mod en milliard tons CO2 årligt er skibsfarten en af verdens store forureningskilder, selv om forureningen per transporterede enhed er mindre end for eksempel for landtransport.
"Men det er jo ingen undskyldning, når de udleder så stor en mængde, og der kan gøres noget ved det. Folk vil jo sige, at når de udleder så meget, så gider jeg ikke at spare på benzinen," siger Jørn Winkler.
Olieselskabet BP anslår, at skibsindustrien udleder omkring fire procent af den samlede CO2-udledning i verden, mens for eksempel flyindustrien "kun" udleder mellem 600 og 700 millioner tons CO2 årligt svarende til lidt over det halve.
Ifølge et studie fra EU om udviklingen i luftkvaliteten i Europa er skibe hurtigt på vej til at blive den største forureningskilde i EU, og allerede nu forurener skibe i EU mere end fly.
Opfinder Jørn Winkler bagerst og direktør Christian Eyde Møller er klar til at tage deres ACS-system ud af prøvetanken her og ud i frit farvand. Foto: Søren Bidstrup
Dansk opfindelse kan spare skibsfarten for millioner
Af Povl Dengsøe Mandag den 25. juni 2007, 12:47
Et tyndt lag luft under de store container- og olieskibe kan spare rederierne for millioner i brændstofudgifter samt miljøet for tonsvis af CO2-udslip - opfinderen er dansk og systemet er testet færdig i laboratoriet. Nu skal det testes i det første skib.
Læs også
* Regnestykket ifølge DK Group (25.06.07)
* 450 investorer tror på luftsmøring (25.06.07)
*
*
Det er ofte de enkle opfindelser, der har den største effekt. Sådan ser det også ud til at være for opfinder Jørn Winklers system til skibe, der kan spare miljøet for tonsvis af CO2 samt rederen for millioner af kroner til brændstof.
Jørn Winkler er udover opfinder også pilot, og netop hans viden om, hvordan man i luftfartindustrien har kæmpet for at sikre de store fartøjer den lettest mulige færd gennem luften, vil han nu overføre til den maritime industri.
"I flyindustrien er man jo optaget af, hvordan vi skal gøre tingene i morgen, mens skibsindustrien er mest optaget af, hvordan man gjorde tingene i går," siger Jørn Winkler, mens han præsenterer systemet for Berlingske.
Han kommer helt frem på kanten af stolen, når han taler om skibsindustriens enorme udslip af CO2.
"Der sejles jo rundt med 15 år gamle design på skibe, de har ingen katalysator eller filter på maskineriet, og deres brændstof minder om flydende asfalt. Så de sviner uhyggeligt meget," siger Jørn Winkler.
Han fik ideen til sit såkaldte Air Cavity System, ACS, da han for nogle år siden tunede jetscootere i USA. Siden da har han arbejdet med opfindelsen i seks år, og ideerne er modnet blandt andet gennem flere end 70 sejladser med 7-8 meter lange modelskibe i testtanke, hvor fartøjets mindste duven og vuggen registreres i en computer og analyseres.
Og endnu vigtigere registreres den kraft, som det kræver at drive skibet frem gennem vandet - kernen i Jørn Winklers opfindelsen.
I flyindustrien er man jo optaget af, hvordan vi skal gøre tingene i morgen, mens skibsindustrien er mest optaget af, hvordan man gjorde tingene i går. Jørn Winkler
Den går i al enkelhed ud på at blæse en luftstrøm ud under skibets skrog, som gør skibets fart gennem vandet lettere. Både eksisterende skibe og skibe under konstruktion kan udstyres med et stort, fladt hulrum under bunden, som kan holde på lufttæppet. Og systemet kan ifølge testsejladserne i blandt andet forsøgstanken hos testinstituttet Force Technology spare op til 15 procent på forbruget af brændstof. Det giver ikke alene rederen en kæmpe besparelse, det giver også en kæmpe lettelse på belastningen af miljøet.
"Der er sket et skift i olieprisen, som giver en seriøs interesse for dette her - en villighed til forandring, som gør, at vi kan komme ind i denne verden. I de fleste tilfælde har det kostet industrien penge at skulle tage hensyn til miljøet. Men med vores system kan det faktisk også betale sig at tage hensyn til miljøet," siger Christian Eyde Møller, adm. direktør i DK Group, som skal føre Jørn Winklers opfindelse på markedet.
Danmarks Rederiforening har også set Jørn Winklers opfindelse og følger udviklingen tæt.
"Alle besparelser på over 10 procent er interessante, så hvis deres beregninger på besparelser på op til 15 procent holder, så bliver det meget interessant for rederne," siger afdelingsdirektør Hans Henrik Petersen fra Danmarks Rederiforening.
Han påpeger dog, at et bevis for besparelsen i fuld skala vil være afgørende for opfindelsens fremtid. Og det er netop et bevis i fuld skala, som DK Group er i gang med at skaffe.
Selskabet har købt et 2550 tons multifragtskib, som i begyndelsen af denne uge sejles ud fra København på de første testsejladser, der skal vise ACS-systemets duelighed under realistiske forhold.
Testen skal foregå i Oslo-fjorden med Force Technology (tidl. Dansk Maritimt Institut) som den uvildige part, der skal dokumentere resultaterne.
Desuden har klassifikationsbureauet Germanischer Lloyd givet en form for forhåndsgodkendelse af, at systemet kan installeres i skibe.
"Air Cavity Systems har potentialet til at revolutionere den maritime industri. Det kan under alle omstændigheder omdefinere skibsdesign og sætte fokus på effektivisering såvel som maksimering af kapaciteten," siger Christoph Witte, underdirektør for udviklingsafdelingen i Germanischer Lloyd. Med en udledning på op mod en milliard tons CO2 årligt er skibsfarten en af verdens store forureningskilder, selv om forureningen per transporterede enhed er mindre end for eksempel for landtransport.
"Men det er jo ingen undskyldning, når de udleder så stor en mængde, og der kan gøres noget ved det. Folk vil jo sige, at når de udleder så meget, så gider jeg ikke at spare på benzinen," siger Jørn Winkler.
Olieselskabet BP anslår, at skibsindustrien udleder omkring fire procent af den samlede CO2-udledning i verden, mens for eksempel flyindustrien "kun" udleder mellem 600 og 700 millioner tons CO2 årligt svarende til lidt over det halve.
Ifølge et studie fra EU om udviklingen i luftkvaliteten i Europa er skibe hurtigt på vej til at blive den største forureningskilde i EU, og allerede nu forurener skibe i EU mere end fly.
Opfinder Jørn Winkler bagerst og direktør Christian Eyde Møller er klar til at tage deres ACS-system ud af prøvetanken her og ud i frit farvand.
Opfinder Jørn Winkler bagerst og direktør Christian Eyde Møller er klar til at tage deres ACS-system ud af prøvetanken her og ud i frit farvand. Foto: Søren Bidstrup
Dansk opfindelse kan spare skibsfarten for millioner
Af Povl Dengsøe Mandag den 25. juni 2007, 12:47
Et tyndt lag luft under de store container- og olieskibe kan spare rederierne for millioner i brændstofudgifter samt miljøet for tonsvis af CO2-udslip - opfinderen er dansk og systemet er testet færdig i laboratoriet. Nu skal det testes i det første skib.
Læs også
* Regnestykket ifølge DK Group (25.06.07)
* 450 investorer tror på luftsmøring (25.06.07)
*
*
Det er ofte de enkle opfindelser, der har den største effekt. Sådan ser det også ud til at være for opfinder Jørn Winklers system til skibe, der kan spare miljøet for tonsvis af CO2 samt rederen for millioner af kroner til brændstof.
Jørn Winkler er udover opfinder også pilot, og netop hans viden om, hvordan man i luftfartindustrien har kæmpet for at sikre de store fartøjer den lettest mulige færd gennem luften, vil han nu overføre til den maritime industri.
"I flyindustrien er man jo optaget af, hvordan vi skal gøre tingene i morgen, mens skibsindustrien er mest optaget af, hvordan man gjorde tingene i går," siger Jørn Winkler, mens han præsenterer systemet for Berlingske.
Han kommer helt frem på kanten af stolen, når han taler om skibsindustriens enorme udslip af CO2.
"Der sejles jo rundt med 15 år gamle design på skibe, de har ingen katalysator eller filter på maskineriet, og deres brændstof minder om flydende asfalt. Så de sviner uhyggeligt meget," siger Jørn Winkler.
Han fik ideen til sit såkaldte Air Cavity System, ACS, da han for nogle år siden tunede jetscootere i USA. Siden da har han arbejdet med opfindelsen i seks år, og ideerne er modnet blandt andet gennem flere end 70 sejladser med 7-8 meter lange modelskibe i testtanke, hvor fartøjets mindste duven og vuggen registreres i en computer og analyseres.
Og endnu vigtigere registreres den kraft, som det kræver at drive skibet frem gennem vandet - kernen i Jørn Winklers opfindelsen.
I flyindustrien er man jo optaget af, hvordan vi skal gøre tingene i morgen, mens skibsindustrien er mest optaget af, hvordan man gjorde tingene i går. Jørn Winkler
Den går i al enkelhed ud på at blæse en luftstrøm ud under skibets skrog, som gør skibets fart gennem vandet lettere. Både eksisterende skibe og skibe under konstruktion kan udstyres med et stort, fladt hulrum under bunden, som kan holde på lufttæppet. Og systemet kan ifølge testsejladserne i blandt andet forsøgstanken hos testinstituttet Force Technology spare op til 15 procent på forbruget af brændstof. Det giver ikke alene rederen en kæmpe besparelse, det giver også en kæmpe lettelse på belastningen af miljøet.
"Der er sket et skift i olieprisen, som giver en seriøs interesse for dette her - en villighed til forandring, som gør, at vi kan komme ind i denne verden. I de fleste tilfælde har det kostet industrien penge at skulle tage hensyn til miljøet. Men med vores system kan det faktisk også betale sig at tage hensyn til miljøet," siger Christian Eyde Møller, adm. direktør i DK Group, som skal føre Jørn Winklers opfindelse på markedet.
Danmarks Rederiforening har også set Jørn Winklers opfindelse og følger udviklingen tæt.
"Alle besparelser på over 10 procent er interessante, så hvis deres beregninger på besparelser på op til 15 procent holder, så bliver det meget interessant for rederne," siger afdelingsdirektør Hans Henrik Petersen fra Danmarks Rederiforening.
Han påpeger dog, at et bevis for besparelsen i fuld skala vil være afgørende for opfindelsens fremtid. Og det er netop et bevis i fuld skala, som DK Group er i gang med at skaffe.
Selskabet har købt et 2550 tons multifragtskib, som i begyndelsen af denne uge sejles ud fra København på de første testsejladser, der skal vise ACS-systemets duelighed under realistiske forhold.
Testen skal foregå i Oslo-fjorden med Force Technology (tidl. Dansk Maritimt Institut) som den uvildige part, der skal dokumentere resultaterne.
Desuden har klassifikationsbureauet Germanischer Lloyd givet en form for forhåndsgodkendelse af, at systemet kan installeres i skibe.
"Air Cavity Systems har potentialet til at revolutionere den maritime industri. Det kan under alle omstændigheder omdefinere skibsdesign og sætte fokus på effektivisering såvel som maksimering af kapaciteten," siger Christoph Witte, underdirektør for udviklingsafdelingen i Germanischer Lloyd. Med en udledning på op mod en milliard tons CO2 årligt er skibsfarten en af verdens store forureningskilder, selv om forureningen per transporterede enhed er mindre end for eksempel for landtransport.
"Men det er jo ingen undskyldning, når de udleder så stor en mængde, og der kan gøres noget ved det. Folk vil jo sige, at når de udleder så meget, så gider jeg ikke at spare på benzinen," siger Jørn Winkler.
Olieselskabet BP anslår, at skibsindustrien udleder omkring fire procent af den samlede CO2-udledning i verden, mens for eksempel flyindustrien "kun" udleder mellem 600 og 700 millioner tons CO2 årligt svarende til lidt over det halve.
Ifølge et studie fra EU om udviklingen i luftkvaliteten i Europa er skibe hurtigt på vej til at blive den største forureningskilde i EU, og allerede nu forurener skibe i EU mere end fly.
Opfinder Jørn Winkler bagerst og direktør Christian Eyde Møller er klar til at tage deres ACS-system ud af prøvetanken her og ud i frit farvand. Foto: Søren Bidstrup
Dansk opfindelse kan spare skibsfarten for millioner
Af Povl Dengsøe Mandag den 25. juni 2007, 12:47
Et tyndt lag luft under de store container- og olieskibe kan spare rederierne for millioner i brændstofudgifter samt miljøet for tonsvis af CO2-udslip - opfinderen er dansk og systemet er testet færdig i laboratoriet. Nu skal det testes i det første skib.
Læs også
* Regnestykket ifølge DK Group (25.06.07)
* 450 investorer tror på luftsmøring (25.06.07)
*
*
Det er ofte de enkle opfindelser, der har den største effekt. Sådan ser det også ud til at være for opfinder Jørn Winklers system til skibe, der kan spare miljøet for tonsvis af CO2 samt rederen for millioner af kroner til brændstof.
Jørn Winkler er udover opfinder også pilot, og netop hans viden om, hvordan man i luftfartindustrien har kæmpet for at sikre de store fartøjer den lettest mulige færd gennem luften, vil han nu overføre til den maritime industri.
"I flyindustrien er man jo optaget af, hvordan vi skal gøre tingene i morgen, mens skibsindustrien er mest optaget af, hvordan man gjorde tingene i går," siger Jørn Winkler, mens han præsenterer systemet for Berlingske.
Han kommer helt frem på kanten af stolen, når han taler om skibsindustriens enorme udslip af CO2.
"Der sejles jo rundt med 15 år gamle design på skibe, de har ingen katalysator eller filter på maskineriet, og deres brændstof minder om flydende asfalt. Så de sviner uhyggeligt meget," siger Jørn Winkler.
Han fik ideen til sit såkaldte Air Cavity System, ACS, da han for nogle år siden tunede jetscootere i USA. Siden da har han arbejdet med opfindelsen i seks år, og ideerne er modnet blandt andet gennem flere end 70 sejladser med 7-8 meter lange modelskibe i testtanke, hvor fartøjets mindste duven og vuggen registreres i en computer og analyseres.
Og endnu vigtigere registreres den kraft, som det kræver at drive skibet frem gennem vandet - kernen i Jørn Winklers opfindelsen.
I flyindustrien er man jo optaget af, hvordan vi skal gøre tingene i morgen, mens skibsindustrien er mest optaget af, hvordan man gjorde tingene i går. Jørn Winkler
Den går i al enkelhed ud på at blæse en luftstrøm ud under skibets skrog, som gør skibets fart gennem vandet lettere. Både eksisterende skibe og skibe under konstruktion kan udstyres med et stort, fladt hulrum under bunden, som kan holde på lufttæppet. Og systemet kan ifølge testsejladserne i blandt andet forsøgstanken hos testinstituttet Force Technology spare op til 15 procent på forbruget af brændstof. Det giver ikke alene rederen en kæmpe besparelse, det giver også en kæmpe lettelse på belastningen af miljøet.
"Der er sket et skift i olieprisen, som giver en seriøs interesse for dette her - en villighed til forandring, som gør, at vi kan komme ind i denne verden. I de fleste tilfælde har det kostet industrien penge at skulle tage hensyn til miljøet. Men med vores system kan det faktisk også betale sig at tage hensyn til miljøet," siger Christian Eyde Møller, adm. direktør i DK Group, som skal føre Jørn Winklers opfindelse på markedet.
Danmarks Rederiforening har også set Jørn Winklers opfindelse og følger udviklingen tæt.
"Alle besparelser på over 10 procent er interessante, så hvis deres beregninger på besparelser på op til 15 procent holder, så bliver det meget interessant for rederne," siger afdelingsdirektør Hans Henrik Petersen fra Danmarks Rederiforening.
Han påpeger dog, at et bevis for besparelsen i fuld skala vil være afgørende for opfindelsens fremtid. Og det er netop et bevis i fuld skala, som DK Group er i gang med at skaffe.
Selskabet har købt et 2550 tons multifragtskib, som i begyndelsen af denne uge sejles ud fra København på de første testsejladser, der skal vise ACS-systemets duelighed under realistiske forhold.
Testen skal foregå i Oslo-fjorden med Force Technology (tidl. Dansk Maritimt Institut) som den uvildige part, der skal dokumentere resultaterne.
Desuden har klassifikationsbureauet Germanischer Lloyd givet en form for forhåndsgodkendelse af, at systemet kan installeres i skibe.
"Air Cavity Systems har potentialet til at revolutionere den maritime industri. Det kan under alle omstændigheder omdefinere skibsdesign og sætte fokus på effektivisering såvel som maksimering af kapaciteten," siger Christoph Witte, underdirektør for udviklingsafdelingen i Germanischer Lloyd. Med en udledning på op mod en milliard tons CO2 årligt er skibsfarten en af verdens store forureningskilder, selv om forureningen per transporterede enhed er mindre end for eksempel for landtransport.
"Men det er jo ingen undskyldning, når de udleder så stor en mængde, og der kan gøres noget ved det. Folk vil jo sige, at når de udleder så meget, så gider jeg ikke at spare på benzinen," siger Jørn Winkler.
Olieselskabet BP anslår, at skibsindustrien udleder omkring fire procent af den samlede CO2-udledning i verden, mens for eksempel flyindustrien "kun" udleder mellem 600 og 700 millioner tons CO2 årligt svarende til lidt over det halve.
Ifølge et studie fra EU om udviklingen i luftkvaliteten i Europa er skibe hurtigt på vej til at blive den største forureningskilde i EU, og allerede nu forurener skibe i EU mere end fly.
Skibe udleder dobbelt så meget CO2 som fly
CO2-udledningen fra skibsfart står for op til fem procent af verdens samlede udledning. Men skibsfart er hverken reguleret af Kyoto-protokollen eller europæisk lovgivning.
Af Thomas Djursing, tirsdag 06. mar 2007 kl. 00:00
Alt imens bilindustrien og luftfartsselskaberne presses fra alle sider for at begrænse CO2-udledningen, så tøffer den globale fragt-flåde ubemærket videre med røg ud af skorstenen. Skibsfart udleder globalt set dobbelt så meget CO2 som luftfart, der står for kun 2 procent af verdens samlede udledning. Men CO2 udledningen fra skibsfart er ikke reguleret gennem Kyoto-protokollen eller europæisk lovgivning, skriver den britiske avis The Guardian.
EU-kommissionen har foreslået, at flyselskaberne kommer med i EU´s CO2-kvotehandelssystem fra 2011. Men indtil videre har SAS indført en frivillig afgift. CO2-afgifter på skibsfart er dog ikke i spil på det europæiske forhandlingsbord trods massive CO2-udledninger.
Vækst i brændstofforbrug kræver handling
Skibene på verdenshavene udleder mellem 600 og 800 millioner tons CO2. Det svarer til fem procent af den samlede globale udledning, viser undersøgelser foretaget af olieproducenten BPl og tyske forskere i skibsfart. Global skibsfart bruger i dag omkring 200 millioner tons brændstof om året, men fortsætter væksten indenfor skibsfartsindustrien, vil det årlige forbrug stige til 350 millioner tons brændstof i 2020.
Fremtidsscenariet får miljødirektør i BP Oil, Donald Gregory, til at kræve handling.
»Den Internationale Søfartsorganisation er nødt til at fremlægge en strategi til at begrænse CO2-udledningen. Eller må vi selv gøre det,« siger Donald Gregory til The Guardian.
USA vil stoppe partikelforurening
I fredags foreslog den amerikanske miljøstyrelse en række tiltag, der skal nedsætte partikelforureningen fra skibsmotorer og togtrafik.Forslaget omfatter 40.000 skibe og 21.000 tog. Tiltaget vil koste omkring 600 millioner dollars, skriver det amerikanske nyhedsbureau Marketwatch.
Målet er at nedbringe partikelforureningen fra skibsmotorer med 90 procent inden 2030. Ifølge den amerikanske miljøstyrelse kan planen spare landet for 12 milliarder dollars i omkostninger til at behandle de luftvejssygdomme, som partikeludslippet ellers ville give borgerne.
Især havnebyer som New York, Long Beach og Houston vil få gavn af renere luft, skriver Marketwatch.
I dag transporterer skibsfart 90 procent af verdens samlede handelsvarer, og i løbet af de seneste 25 år er verdenshandlen fordoblet.
Af Thomas Djursing, tirsdag 06. mar 2007 kl. 00:00
Alt imens bilindustrien og luftfartsselskaberne presses fra alle sider for at begrænse CO2-udledningen, så tøffer den globale fragt-flåde ubemærket videre med røg ud af skorstenen. Skibsfart udleder globalt set dobbelt så meget CO2 som luftfart, der står for kun 2 procent af verdens samlede udledning. Men CO2 udledningen fra skibsfart er ikke reguleret gennem Kyoto-protokollen eller europæisk lovgivning, skriver den britiske avis The Guardian.
EU-kommissionen har foreslået, at flyselskaberne kommer med i EU´s CO2-kvotehandelssystem fra 2011. Men indtil videre har SAS indført en frivillig afgift. CO2-afgifter på skibsfart er dog ikke i spil på det europæiske forhandlingsbord trods massive CO2-udledninger.
Vækst i brændstofforbrug kræver handling
Skibene på verdenshavene udleder mellem 600 og 800 millioner tons CO2. Det svarer til fem procent af den samlede globale udledning, viser undersøgelser foretaget af olieproducenten BPl og tyske forskere i skibsfart. Global skibsfart bruger i dag omkring 200 millioner tons brændstof om året, men fortsætter væksten indenfor skibsfartsindustrien, vil det årlige forbrug stige til 350 millioner tons brændstof i 2020.
Fremtidsscenariet får miljødirektør i BP Oil, Donald Gregory, til at kræve handling.
»Den Internationale Søfartsorganisation er nødt til at fremlægge en strategi til at begrænse CO2-udledningen. Eller må vi selv gøre det,« siger Donald Gregory til The Guardian.
USA vil stoppe partikelforurening
I fredags foreslog den amerikanske miljøstyrelse en række tiltag, der skal nedsætte partikelforureningen fra skibsmotorer og togtrafik.Forslaget omfatter 40.000 skibe og 21.000 tog. Tiltaget vil koste omkring 600 millioner dollars, skriver det amerikanske nyhedsbureau Marketwatch.
Målet er at nedbringe partikelforureningen fra skibsmotorer med 90 procent inden 2030. Ifølge den amerikanske miljøstyrelse kan planen spare landet for 12 milliarder dollars i omkostninger til at behandle de luftvejssygdomme, som partikeludslippet ellers ville give borgerne.
Især havnebyer som New York, Long Beach og Houston vil få gavn af renere luft, skriver Marketwatch.
I dag transporterer skibsfart 90 procent af verdens samlede handelsvarer, og i løbet af de seneste 25 år er verdenshandlen fordoblet.
Mærsk kommer miljøet til undsætning
Onsdag 31. oktober 2007 kl: 15:48
Den globale opvarmning er en af de største udfordring i dette århundrede, og udledningen af CO2 er den største synder. Det erkender Mærsk nu, og lancerer en ny service der skal hjælpe med at nedbringe udledningen af CO2.
The SupplyChain CarbonCheck er navnet på den nye service Mærsk nu tilbyder sine kunder. Målet er at reducere udledningen af CO2 gennem en målrettet indsats, der identificerer og implementere miljørigtige løsninger.
Mærsk vurderer, at der er tale om en win-win situation hvor kunderne på samme tid kan skåne miljøet og spare penge oveni.
"Med dette nye servicetilbud kan Maersk Logistics identificere og implementere løsninger, der kan reducere udledningen af CO2 i vore kunders supply chain," siger Erling J. Nielsen. globalt ansvarlige for Supply Chain Development hos Maersk Logistics,
Det nye tilbud er det første af sin slags på globalt plan.
Det nye miljøudspil fra Mærsk kommer samtidig med, at der fra flere sider er rejst kritik af skibsfartens udledning af CO2. Men skibsfart er en miljøvenlig transportform, konstaterer Danmarks Rederiforening.
"Skibsfarten er den transportform, som udleder mindst CO2 per transporteret ton gods", skriver Rederiforeningen i et nyt miljønotat.
"Men at skibsfarten er en miljøvenlig transportform, må naturligvis ikke blive en sovepude, og erhvervet arbejder derfor også hele tiden på at blive bedre".
"Der findes i dag ikke præcise opgørelser over skibsfartens udledning af CO2. Men studierne baseret på det Internationale Energiagenturs opgørelser af faktisk salg af brændstof til skibe peger i retning af, at omkring to til tre procent af den globale udledning af CO2 stammer fra skibsfart, hvilket set i lyset af det massive transportarbejde må anses for beskedent og må ses som udtryk for skibsfartens store energieffektivitet", hedder det i notatet.
Den globale opvarmning er en af de største udfordring i dette århundrede, og udledningen af CO2 er den største synder. Det erkender Mærsk nu, og lancerer en ny service der skal hjælpe med at nedbringe udledningen af CO2.
The SupplyChain CarbonCheck er navnet på den nye service Mærsk nu tilbyder sine kunder. Målet er at reducere udledningen af CO2 gennem en målrettet indsats, der identificerer og implementere miljørigtige løsninger.
Mærsk vurderer, at der er tale om en win-win situation hvor kunderne på samme tid kan skåne miljøet og spare penge oveni.
"Med dette nye servicetilbud kan Maersk Logistics identificere og implementere løsninger, der kan reducere udledningen af CO2 i vore kunders supply chain," siger Erling J. Nielsen. globalt ansvarlige for Supply Chain Development hos Maersk Logistics,
Det nye tilbud er det første af sin slags på globalt plan.
Det nye miljøudspil fra Mærsk kommer samtidig med, at der fra flere sider er rejst kritik af skibsfartens udledning af CO2. Men skibsfart er en miljøvenlig transportform, konstaterer Danmarks Rederiforening.
"Skibsfarten er den transportform, som udleder mindst CO2 per transporteret ton gods", skriver Rederiforeningen i et nyt miljønotat.
"Men at skibsfarten er en miljøvenlig transportform, må naturligvis ikke blive en sovepude, og erhvervet arbejder derfor også hele tiden på at blive bedre".
"Der findes i dag ikke præcise opgørelser over skibsfartens udledning af CO2. Men studierne baseret på det Internationale Energiagenturs opgørelser af faktisk salg af brændstof til skibe peger i retning af, at omkring to til tre procent af den globale udledning af CO2 stammer fra skibsfart, hvilket set i lyset af det massive transportarbejde må anses for beskedent og må ses som udtryk for skibsfartens store energieffektivitet", hedder det i notatet.
"Jeg synes, det er pinligt."
Kim Carstensen, generalsekretær i WWF Verdens-naturfonden lægger ikke fingrene imellem. Han er deltager i præsentationen af dette års udgave af rapporten Carbon Disclosure Project (CDP), henlagt til genforsikringsselskabet Swiss Res konferencelokale på Østerbro i København. CDP er en stort anlagt spørgeskema-undersøgelse om 2.400 internationale virksomheders strategi og indsats for at reducere udledningerne af drivhusgassen CO2.
Blandt de 2.400 adspurgte virksomheder er i årets undersøgelse 125 nordiske og blandt dem 24 af de største danske virksomheder. Og deres indsats imponerer ikke. Klimatunge virksomheder som A.P. Møller-Mærsk, F.L. Smidth og NKT Holding har helt afvist at besvare undersøgelsen, mens TDC ligger i bund blandt de deltagende nordiske virksomheder. Også Danisco ligger lavt. Bedst scorer Novozymes som nr. otte på den nordiske rangliste efterfulgt af Novo Nordisk som nr. 12.
Læs mere om
a. p. møller
danske virksomheder
klimapolitik
"Vi har i Danmark gået med forestillingen om, at danske virksomheder var længst fremme på den internationale scene. Realiteten er, at vi i bedste fald er middelmådige," siger Kim Carstensen.
Det gælder ikke kun industrivirksomheder, men også virksomheder i finanssektoren, som undersøgelsen blandt andet laves for.Grundideen er at give internationale investorer og finansieringsvirksomheder et billede af, hvem i erhvervs-livet der er sandsynlige vindere og tabere i en varmere verden. Industrivirksomheder, der satser offensivt på at dæmpe deres CO2-udledninger og fossile energiforbrug, anses typisk for bedre investeringsobjekter end virksomheder, der trækker på skuldrene og lader stå til.
"Det er ingen tilfældighed, at dette arrangement har måttet afholdes hos Swiss Re, der er en udenlandsk virksomhed. I dag er der ingen danske finansvirksomheder involveret i dette projekt," påpeger Carstensen.
A.P. Møller afviser
Carbon Disclosure Projekt er et London-baseret non-profit sekretariat for 315 internationale investorer med samlede værdier for 41.000 milliarder dollar. Den årlige rundspørge til industri- og andre virksomheder er blevet gennemført siden 2002, men i år for første gang med en selvstændig nordisk undersøgelse.
Undersøgelsen er støttet af det store norske livsforsikringsselskab KLP, det svenske forsikringsselskab Folksam samt den svenske erhvervsstyrelse, Nutek, men savner opbakning fra danske investorer og myndigheder.
Blandt de 125 adspurgte nordiske virksomheder har 67 procent besvaret henvendelsen. Danmark ligger i bund med indkomne besvarelser fra kun 50 procent af de 24 adspurgte danske virksomheder. Til gengæld ligger vi øverst med hensyn til aktiv afvisning: 30 procent af de danske virksomheder har meddelt CDP, at de ikke vil afgive oplysninger om deres CO2-udledninger og -strategi.
A.P. Møller-Mærsk - med sin handelsflåde og sine olie-gas-aktiviteter formentlig Danmarks største CO2-udleder - er blevet anmodet om at deltage hvert år siden 2003, fordi virksomheden indgår i en særlig CDP-rundspørge til de 500 største virksom-heder i verden. Men lige som tidligere år har Mærsk-koncernen afvist at besvare det aktuelle CDP-spørgeskema.
"Vi har endnu ikke konsoliderede emissions-data for hele A.P. Møller-Mærsk Gruppen, og derfor har vi ikke følt, at det var rigtigt at medvirke i Carbon Disclosure Projektet," siger kommunikationsmedarbejder hos Mærsk, Rikke Fabian Jensen, til Information.
Hun tilføjer, at man i flere år har publiceret en intern miljørapport omfattende alle skibe ejet af A.P. Møller-Mærsk.
"Med det fokus, der p.t. er på miljøet i offentligheden, er det naturligt, at vi sidst på året vil dele denne rapport eksternt også," siger Rikke Fabian Jensen.
Koncernens offshore-division, Mærsk Olie og Gas, har offentliggjort en miljørapport for 2006, som ikke angiver noget virksomhedsmål for CO2-reduktion fra DUC's olie- og gasproduktion i Nordsøen, men der-imod fortæller om stigende CO2-udledning pr. produceret enhed som ny trend fra 2006.
"Det må forventes, at den totale CO2-udledning fra DUC's offshoreanlæg vil stige i de kommende år på grund af stigende energi-forbrug ved indvinding fra de eksisterende felter. Mærsk Olie og Gas undersøger løbende initiativer, som kan reducere CO2-udledningen yderligere," hedder det i selskabets miljørapport.
Den nordiske Carbon Disclosure-rapport nævner også en afvisning fra F.L Smidth, der blandt andet opfører CO2-belastende cementfabrikker rundt om på kloden, samt afvisning fra Jyske Bank, NKT Holding og Dampskibsselskabet.
Få med CO2-mål
Blandt de virksomheder, der har besvaret spørgeskemaet, rangerer TDC som nr. 36 ud af 37 deltagende nordiske virksomheder i gruppen af CO2-intensive virksomheder.
Placeringen på listen afspejler både virksomhedens viden om, hvordan klimaforandringer kan påvirke virksomhedens vilkår, samt dens overblik over egen klima-belastning og strategier for at nedbringe udledningerne af CO2.
"Danmark er tydeligvis det land, der står dårligst blandt de nordiske lande. Dansk erhvervsliv imponerer ikke, når det handler om antallet af virksomheder, der har svaret, kvaliteten af svarene samt villigheden til at dele CO2-oplysningerne med offentligheden," siger Kim Carstensen i en kommentar til undersøgelsen.
"Vi har brug for, at virksomhederne sætter sig mål for CO2-reduktion. Først når man har sat sig mål, begynder ideerne at flyde," siger han og henviser til det såkaldte Climate Savers-program, hvor WWF samarbejder med en række internationale virksomheder om realisering af afgivne CO2-løfter.
I den nordiske undersøgelse er det kun 23 pct. af de virksomheder, der har svaret, som internt i virksomheden har vedtaget konkrete og tidsbestemte mål for CO2-reduktion, blandt dem danske Novozymes og Novo Nordisk. Flere er på vej, andre har ikke overvejet sagen endnu.
"I fremtiden vil der blive både vindere og tabere som følge af klimaforandringerne. Det indebærer, at der for de finansielle investorer vil være både betydelige nye muligheder og klare risici, afhængigt af hvem de investerer i. Investorerne har brug for informationer som dem, der fremlægges via CDP, for at afgøre, hvor de skal placere deres penge," påpeger Paul Simpson, ledende medarbejder hos Carbon Disclosure Project.
Blandt de 2.400 adspurgte virksomheder er i årets undersøgelse 125 nordiske og blandt dem 24 af de største danske virksomheder. Og deres indsats imponerer ikke. Klimatunge virksomheder som A.P. Møller-Mærsk, F.L. Smidth og NKT Holding har helt afvist at besvare undersøgelsen, mens TDC ligger i bund blandt de deltagende nordiske virksomheder. Også Danisco ligger lavt. Bedst scorer Novozymes som nr. otte på den nordiske rangliste efterfulgt af Novo Nordisk som nr. 12.
Læs mere om
a. p. møller
danske virksomheder
klimapolitik
"Vi har i Danmark gået med forestillingen om, at danske virksomheder var længst fremme på den internationale scene. Realiteten er, at vi i bedste fald er middelmådige," siger Kim Carstensen.
Det gælder ikke kun industrivirksomheder, men også virksomheder i finanssektoren, som undersøgelsen blandt andet laves for.Grundideen er at give internationale investorer og finansieringsvirksomheder et billede af, hvem i erhvervs-livet der er sandsynlige vindere og tabere i en varmere verden. Industrivirksomheder, der satser offensivt på at dæmpe deres CO2-udledninger og fossile energiforbrug, anses typisk for bedre investeringsobjekter end virksomheder, der trækker på skuldrene og lader stå til.
"Det er ingen tilfældighed, at dette arrangement har måttet afholdes hos Swiss Re, der er en udenlandsk virksomhed. I dag er der ingen danske finansvirksomheder involveret i dette projekt," påpeger Carstensen.
A.P. Møller afviser
Carbon Disclosure Projekt er et London-baseret non-profit sekretariat for 315 internationale investorer med samlede værdier for 41.000 milliarder dollar. Den årlige rundspørge til industri- og andre virksomheder er blevet gennemført siden 2002, men i år for første gang med en selvstændig nordisk undersøgelse.
Undersøgelsen er støttet af det store norske livsforsikringsselskab KLP, det svenske forsikringsselskab Folksam samt den svenske erhvervsstyrelse, Nutek, men savner opbakning fra danske investorer og myndigheder.
Blandt de 125 adspurgte nordiske virksomheder har 67 procent besvaret henvendelsen. Danmark ligger i bund med indkomne besvarelser fra kun 50 procent af de 24 adspurgte danske virksomheder. Til gengæld ligger vi øverst med hensyn til aktiv afvisning: 30 procent af de danske virksomheder har meddelt CDP, at de ikke vil afgive oplysninger om deres CO2-udledninger og -strategi.
A.P. Møller-Mærsk - med sin handelsflåde og sine olie-gas-aktiviteter formentlig Danmarks største CO2-udleder - er blevet anmodet om at deltage hvert år siden 2003, fordi virksomheden indgår i en særlig CDP-rundspørge til de 500 største virksom-heder i verden. Men lige som tidligere år har Mærsk-koncernen afvist at besvare det aktuelle CDP-spørgeskema.
"Vi har endnu ikke konsoliderede emissions-data for hele A.P. Møller-Mærsk Gruppen, og derfor har vi ikke følt, at det var rigtigt at medvirke i Carbon Disclosure Projektet," siger kommunikationsmedarbejder hos Mærsk, Rikke Fabian Jensen, til Information.
Hun tilføjer, at man i flere år har publiceret en intern miljørapport omfattende alle skibe ejet af A.P. Møller-Mærsk.
"Med det fokus, der p.t. er på miljøet i offentligheden, er det naturligt, at vi sidst på året vil dele denne rapport eksternt også," siger Rikke Fabian Jensen.
Koncernens offshore-division, Mærsk Olie og Gas, har offentliggjort en miljørapport for 2006, som ikke angiver noget virksomhedsmål for CO2-reduktion fra DUC's olie- og gasproduktion i Nordsøen, men der-imod fortæller om stigende CO2-udledning pr. produceret enhed som ny trend fra 2006.
"Det må forventes, at den totale CO2-udledning fra DUC's offshoreanlæg vil stige i de kommende år på grund af stigende energi-forbrug ved indvinding fra de eksisterende felter. Mærsk Olie og Gas undersøger løbende initiativer, som kan reducere CO2-udledningen yderligere," hedder det i selskabets miljørapport.
Den nordiske Carbon Disclosure-rapport nævner også en afvisning fra F.L Smidth, der blandt andet opfører CO2-belastende cementfabrikker rundt om på kloden, samt afvisning fra Jyske Bank, NKT Holding og Dampskibsselskabet.
Få med CO2-mål
Blandt de virksomheder, der har besvaret spørgeskemaet, rangerer TDC som nr. 36 ud af 37 deltagende nordiske virksomheder i gruppen af CO2-intensive virksomheder.
Placeringen på listen afspejler både virksomhedens viden om, hvordan klimaforandringer kan påvirke virksomhedens vilkår, samt dens overblik over egen klima-belastning og strategier for at nedbringe udledningerne af CO2.
"Danmark er tydeligvis det land, der står dårligst blandt de nordiske lande. Dansk erhvervsliv imponerer ikke, når det handler om antallet af virksomheder, der har svaret, kvaliteten af svarene samt villigheden til at dele CO2-oplysningerne med offentligheden," siger Kim Carstensen i en kommentar til undersøgelsen.
"Vi har brug for, at virksomhederne sætter sig mål for CO2-reduktion. Først når man har sat sig mål, begynder ideerne at flyde," siger han og henviser til det såkaldte Climate Savers-program, hvor WWF samarbejder med en række internationale virksomheder om realisering af afgivne CO2-løfter.
I den nordiske undersøgelse er det kun 23 pct. af de virksomheder, der har svaret, som internt i virksomheden har vedtaget konkrete og tidsbestemte mål for CO2-reduktion, blandt dem danske Novozymes og Novo Nordisk. Flere er på vej, andre har ikke overvejet sagen endnu.
"I fremtiden vil der blive både vindere og tabere som følge af klimaforandringerne. Det indebærer, at der for de finansielle investorer vil være både betydelige nye muligheder og klare risici, afhængigt af hvem de investerer i. Investorerne har brug for informationer som dem, der fremlægges via CDP, for at afgøre, hvor de skal placere deres penge," påpeger Paul Simpson, ledende medarbejder hos Carbon Disclosure Project.
Handelsflåden er Danmarks værste klimasynder
Den internationale skibsfart udleder dobbelt så meget C02 som flytrafikken, viser nye tal. 10 procent af emissionen tegner Danmark sig for - uden at den figurerer i det nationale klimaregnskab
26. oktober 2007
Af: Niels Ivar Larsen
1,2 milliarder ton eller omtrent det dobbelte af flytrafikkens 650 t0n. Så megen CO2 udleder den globale skibsfart, anføres det i et lækket notat fra shipping-brancheorganisationen Intertanko. Holder tallet stik, må skibstrafikkens indvirkning på den globale opvarmning revideres markant opad.
Danmarks andel i denne klimafarlige emission er ikke ubetydelig. Med 10 procent af den internationale skibsfart - hvori navnlig A.P. Møllers containersejlads vejer tungt - løber den danske skibs-trafiks udledning op i mellem 62 og 125 mio. ton CO2, hvis man lægger til grund, at den svinger mellem fem og ti procent af den samlede udledning. Det er dobbelt så meget som det totale danske CO2-udslip fra energi- og transportsektoren (indenrigs-søfart inkluderet), noterer Greenpeaces klimamedarbejder Tarjei Haaland. Og hvad den internationale skibsfart lukker ud i atmosfæren, figurerer ikke i nogen nationale klimaregnskaber.
"Det er det samme som med flytrafikken - der er ingen til at tage ansvaret for det," siger seniorforsker ved Risø Jørgen Fennhan.
Læs mere om
CO2
klimapolitik
skibsfart
I Miljøministeriet har man foreløbig den holdning, at tallet fra Intertanko er behæftet med usikkerhed.
Ifølge miljøminister Connie Hedegaard (K) har Danmark ikke foretaget nogen evaluering af opgørelsesmetoden og dens forudsætninger.
"Der er et stort spænd i de forskellige opgørelser af CO2-emissioner," siger hun.
Tarjei Haaland stiller sig uforstående over for, at beregningen af skibstrafikkens globale emission skulle indebære så store usikkerhedsmomenter, da de enkelte skibes brændstofforbrug i princippet må være kendte og bogførte tal. Han finder det endvidere "pinligt", at man fra ministeriets side ikke finder en evaluering af Intertankos opsigtsvækkende tal mere presserende, især i lyset af at problematikken tages op på et forestående EU-rådsmøde. Hvis tallet er korrekt, må reguleringen af skibstrafikken få en højere prioritet i vores indsats mod den globale opvarmning, mener Haaland.
"Og mener man, det ikke er korrekt, må det være væsentligt at forklare hvorfor," tilføjer han.
Skibsfragtssektoren vokser i dag med en sådan hast, at den forurening, den frembringer, er mindst 50 procent større end hidtil antaget. Ydermere vil de maritime emissioner i 2020 være 75 procent højere end i dag, hvis den nuværende vækstrate ikke brydes.
I rivende vækst
At skønnet er så markant opjusteret, beror ikke mindst på shippingbranchens rivende vækst. Siden det foregående skøn fra 2001 er den vokset med 4,5 procent om året.
Hvor andre industrigrene er kommet under stigende pres for at begrænse deres udledning, har skibsfarten hidtil klaret frisag. Bill Box fra Intertanko siger til The Independent, at man i branchen er bevidst om, at man har været sendrægtige med at reagere.
Over 90 procent af verdenshandlen betjenes af shippingbranchen, og i takt med at denne handel er taget til, er også fragtskibsflåderne ekspanderet. Så effektiv er sektoren blevet, at det i dag er lettere at sende en container fra Beijing til Europa, end det er at transportere den 100 km over landjorden.
Verdensflåden af oceangående fartøjer løber op i 90.000, angiver den amerikanske havmiljø-ngo Oceana, der er del af en koalition af miljøgrupper, som har indgivet en retsbegæring i USA, som, hvis den får medhold, vil pålægge det nationale miljøbeskyttelsesagentur at reducere udledningen af CO2 i amerikansk territorialfarvand. Og i EU træder der i november nye reguleringer i kraft, som vil gøre det lovpligtigt for rederierne at bruge renere brændstof på kystfartruter, der går gennem kontinentalfarvand.
Siden 1970'erne har hovedparten af den kommercielle skibstrafik brugt såkaldt bunker fuel, et brændstof til skibsdieselmotorer, der fremkommer som et biprodukt under olieraffineringsprocessen. Bunker fuel har betydelige miljøskadevirkninger, idet det frigiver både svovldioxid, kuldioxid, kvælstof-oxid og svovlsyre.
Nylige undersøgelser fra USA og Holland viser, at forurenende røg fra skibe bidrager til godt halvdelen af den smog-relaterede svovldioxid i Los Angeles. Og ud for Rotterdam går store sejlruter over Nordsøen forbi kysten i en afstand af under 25 km, hvorfra der udledes luftforurening, der kan brede sig op til 1.500 km.
"Vil man forbedre luftkvaliteten over land, vil man få større effekt per investeret euro ved at sætte ind mod forureningen over havene frem for over land," siger Pieter Hammingh fra det hollandske miljøagentur til The Independent.
26. oktober 2007
Af: Niels Ivar Larsen
1,2 milliarder ton eller omtrent det dobbelte af flytrafikkens 650 t0n. Så megen CO2 udleder den globale skibsfart, anføres det i et lækket notat fra shipping-brancheorganisationen Intertanko. Holder tallet stik, må skibstrafikkens indvirkning på den globale opvarmning revideres markant opad.
Danmarks andel i denne klimafarlige emission er ikke ubetydelig. Med 10 procent af den internationale skibsfart - hvori navnlig A.P. Møllers containersejlads vejer tungt - løber den danske skibs-trafiks udledning op i mellem 62 og 125 mio. ton CO2, hvis man lægger til grund, at den svinger mellem fem og ti procent af den samlede udledning. Det er dobbelt så meget som det totale danske CO2-udslip fra energi- og transportsektoren (indenrigs-søfart inkluderet), noterer Greenpeaces klimamedarbejder Tarjei Haaland. Og hvad den internationale skibsfart lukker ud i atmosfæren, figurerer ikke i nogen nationale klimaregnskaber.
"Det er det samme som med flytrafikken - der er ingen til at tage ansvaret for det," siger seniorforsker ved Risø Jørgen Fennhan.
Læs mere om
CO2
klimapolitik
skibsfart
I Miljøministeriet har man foreløbig den holdning, at tallet fra Intertanko er behæftet med usikkerhed.
Ifølge miljøminister Connie Hedegaard (K) har Danmark ikke foretaget nogen evaluering af opgørelsesmetoden og dens forudsætninger.
"Der er et stort spænd i de forskellige opgørelser af CO2-emissioner," siger hun.
Tarjei Haaland stiller sig uforstående over for, at beregningen af skibstrafikkens globale emission skulle indebære så store usikkerhedsmomenter, da de enkelte skibes brændstofforbrug i princippet må være kendte og bogførte tal. Han finder det endvidere "pinligt", at man fra ministeriets side ikke finder en evaluering af Intertankos opsigtsvækkende tal mere presserende, især i lyset af at problematikken tages op på et forestående EU-rådsmøde. Hvis tallet er korrekt, må reguleringen af skibstrafikken få en højere prioritet i vores indsats mod den globale opvarmning, mener Haaland.
"Og mener man, det ikke er korrekt, må det være væsentligt at forklare hvorfor," tilføjer han.
Skibsfragtssektoren vokser i dag med en sådan hast, at den forurening, den frembringer, er mindst 50 procent større end hidtil antaget. Ydermere vil de maritime emissioner i 2020 være 75 procent højere end i dag, hvis den nuværende vækstrate ikke brydes.
I rivende vækst
At skønnet er så markant opjusteret, beror ikke mindst på shippingbranchens rivende vækst. Siden det foregående skøn fra 2001 er den vokset med 4,5 procent om året.
Hvor andre industrigrene er kommet under stigende pres for at begrænse deres udledning, har skibsfarten hidtil klaret frisag. Bill Box fra Intertanko siger til The Independent, at man i branchen er bevidst om, at man har været sendrægtige med at reagere.
Over 90 procent af verdenshandlen betjenes af shippingbranchen, og i takt med at denne handel er taget til, er også fragtskibsflåderne ekspanderet. Så effektiv er sektoren blevet, at det i dag er lettere at sende en container fra Beijing til Europa, end det er at transportere den 100 km over landjorden.
Verdensflåden af oceangående fartøjer løber op i 90.000, angiver den amerikanske havmiljø-ngo Oceana, der er del af en koalition af miljøgrupper, som har indgivet en retsbegæring i USA, som, hvis den får medhold, vil pålægge det nationale miljøbeskyttelsesagentur at reducere udledningen af CO2 i amerikansk territorialfarvand. Og i EU træder der i november nye reguleringer i kraft, som vil gøre det lovpligtigt for rederierne at bruge renere brændstof på kystfartruter, der går gennem kontinentalfarvand.
Siden 1970'erne har hovedparten af den kommercielle skibstrafik brugt såkaldt bunker fuel, et brændstof til skibsdieselmotorer, der fremkommer som et biprodukt under olieraffineringsprocessen. Bunker fuel har betydelige miljøskadevirkninger, idet det frigiver både svovldioxid, kuldioxid, kvælstof-oxid og svovlsyre.
Nylige undersøgelser fra USA og Holland viser, at forurenende røg fra skibe bidrager til godt halvdelen af den smog-relaterede svovldioxid i Los Angeles. Og ud for Rotterdam går store sejlruter over Nordsøen forbi kysten i en afstand af under 25 km, hvorfra der udledes luftforurening, der kan brede sig op til 1.500 km.
"Vil man forbedre luftkvaliteten over land, vil man få større effekt per investeret euro ved at sætte ind mod forureningen over havene frem for over land," siger Pieter Hammingh fra det hollandske miljøagentur til The Independent.
Co2 fodspor
Europæisk overforbrug truer verdens natur og miljø
14. juni 2005
EU har et markant overforbrug af naturressourcer, og det lægger hårdt pres på naturen verden over. Det viser en ny rapport, som WWF Verdensnaturfonden offentliggør i dag. Danmark får en kedelig placering på den globale top-10 liste, når det gælder forbruget af naturressourcer pr. indbygger.
Rapporten beregner EU’s ‘økologiske fodaftryk’, der sammenligner menneskers udnyttelse af naturens ressourcer med naturens evne til at genskabe ressourcerne. Og selvom kun 7 % af verdens befolkning bor i EU, så står unionen for 17 % af jordens samlede forbrug af naturressourcer.
”EU’s økonomiske vækst sker på bekostning af miljøet og naturressourcerne, og det er især naturen og miljøet i lande uden for EU, som lider, når EU’s store økologiske underskud skal dækkes” udtaler Jacob Andersen, miljøpolitisk medarbejder i WWF Verdensnaturfonden.
De naturressourcer, som importeres til EU, er især træ, landbrugsprodukter, fisk og metaller. Også EU’s store afhængighed af fossile brændstoffer som kul og olie bidrager betydeligt til EU’s økologiske fodaftryk.
”Det overforbrug af naturressourcer, som EU’s økologiske fodaftryk er udtryk for, ses med overfiskeri, klimaforandringer og fældning af regnskove for at gøre plads til sojamarker og oliepalmer” siger Jacob Andersen.
Rapporten knuser desuden myten om Danmark som foregangsland på miljøområdet. På verdensplan ligger Danmark på en niende plads i økologisk fodaftryk pr. indbygger, og i europæisk sammenhæng er Danmark på en fjerdeplads – kun overgået af Sverige, Finland og Estland.
”Det er pinligt og uacceptabelt, at Danmark med sit høje økologiske fodaftryk er med til at sætte klodens natur og naturressourcer under pres” siger Jacob Andersen.
WWF Verdensnaturfonden vil i de kommende år udarbejde en række rapporter, som sætter fokus på Danmarks høje økologiske fodaftryk. WWF vil i den forbindelse udarbejde konkrete anbefalinger til, hvordan Danmarks høje økologiske fodaftryk kan reduceres.
14. juni 2005
EU har et markant overforbrug af naturressourcer, og det lægger hårdt pres på naturen verden over. Det viser en ny rapport, som WWF Verdensnaturfonden offentliggør i dag. Danmark får en kedelig placering på den globale top-10 liste, når det gælder forbruget af naturressourcer pr. indbygger.
Rapporten beregner EU’s ‘økologiske fodaftryk’, der sammenligner menneskers udnyttelse af naturens ressourcer med naturens evne til at genskabe ressourcerne. Og selvom kun 7 % af verdens befolkning bor i EU, så står unionen for 17 % af jordens samlede forbrug af naturressourcer.
”EU’s økonomiske vækst sker på bekostning af miljøet og naturressourcerne, og det er især naturen og miljøet i lande uden for EU, som lider, når EU’s store økologiske underskud skal dækkes” udtaler Jacob Andersen, miljøpolitisk medarbejder i WWF Verdensnaturfonden.
De naturressourcer, som importeres til EU, er især træ, landbrugsprodukter, fisk og metaller. Også EU’s store afhængighed af fossile brændstoffer som kul og olie bidrager betydeligt til EU’s økologiske fodaftryk.
”Det overforbrug af naturressourcer, som EU’s økologiske fodaftryk er udtryk for, ses med overfiskeri, klimaforandringer og fældning af regnskove for at gøre plads til sojamarker og oliepalmer” siger Jacob Andersen.
Rapporten knuser desuden myten om Danmark som foregangsland på miljøområdet. På verdensplan ligger Danmark på en niende plads i økologisk fodaftryk pr. indbygger, og i europæisk sammenhæng er Danmark på en fjerdeplads – kun overgået af Sverige, Finland og Estland.
”Det er pinligt og uacceptabelt, at Danmark med sit høje økologiske fodaftryk er med til at sætte klodens natur og naturressourcer under pres” siger Jacob Andersen.
WWF Verdensnaturfonden vil i de kommende år udarbejde en række rapporter, som sætter fokus på Danmarks høje økologiske fodaftryk. WWF vil i den forbindelse udarbejde konkrete anbefalinger til, hvordan Danmarks høje økologiske fodaftryk kan reduceres.
Abonner på:
Opslag (Atom)