Årsberetning
Årsberetning 2003
Årsberetning 2004
Årsberetning 2005
ÅRSBERETNING 2002-2003
Mindes Jens Thorkild Keiding.
Det forløbne år har været et travlt år, hvor foreningen har været involveret i mange forskellige aktiviteter.
Jeg vil begynde med at udtrykke en stor tak for bestyrelsens engagement i foreningsarbejdet.
Vi mærker til stadighed styrken i, at vi hver især har et personligt samarbejde med Letland, og at det er på så forskellige felter: Højskole, katolsk kirke, luthersk menighed, modtagere af hjælpetransporterne, private forretningsforbindelser, undervisningssystemet, og så de mere formelle: ambassade og Kulturinstitut.
Det giver os en bred berøringskreds og erfaringer, der kan bruges i vurderinger og diskussioner.
Og selv om Lis Nielsen p.g.a. flytning til Ærø til nyt arbejde ikke mere kan deltage i bestyrelsesarbejdet, håber vi fortsat at kunne opretholde den gode kontakt til Rite Højskole.
Der skal her lyde en stor tak til Lis for hendes aktive bestyrelsesarbejde!
Næste punkt skal så handle om medlemmerne:
Det er glædeligt, at der kommer så forholdsvis mange til generalforsamlingen, selvom medlemsskaren er spredt ud over hele landet.
Kassereren har just forsynet mig med tal på indtil nu betalte kontingenter, der kan jo være nogle på vej, så tallene er ikke endegyldige:
Personlige medlemmer
Husstande
Pens/stud.
Organisationer
Jeg ved ikke, om nogen her tør omsætte det til et endeligt tal for antal medlemmer?
Mindst + de organisationer!
Og dertil kommer jo, at mange enkeltmedlemmer repræsenterer en lokal dansk-lettisk forening, der igen har et antal medlemmer, så….
Jeg er selv gået over til, når jeg bliver spurgt om foreningens størrelse at fremhæve, at vi er en paraplyorganisation!
Kassereren siger, at der siden sidste generalforsamling er kommet nye medlemmer, heraf org. og firmaer.
Vi har imidlertid også ryddet op blandt de medlemmer, der efter personlig rykker stadig ikke har betalt sidste års kontingent.
Udgifterne til bladet er vokset betragteligt p.g.a. portostigninger og trykomkostninger, der også bliver større, så derfor synes vi ikke, at man skal kunne køre på frihjul og få dette blad gratis i flere år.
Jeg håber, jeg har forsamlingen med mig, når jeg benytter lejligheden til her at takke Inger meget for hendes store arbejde med det blad, som virkelig er vores ansigt og aktiv ud ad til. TAK.
Vi har i det forgangne år fået støtte fra Tipsmidlerne til at sende en container afsted i juli 2003 til , hvori der også var ting til Rite, Liepaja og Murmuiza.
Den næste container blev sendt i December 2003 til Riga, med Røde Kors der som den officielle modtager (der er MEGET kontoriusseri omkring det at være modtager), og derfra er tingene så fordelt til forskellige trængende modtagere. Vi kunne næsten have sendt en lille container mere for det beløb, vi havde fået bevilget, men besluttede at udskyde dette, da der ikke rigtig var sammenhæng mellem de indsamlede ting, der lå tilbage i Annes lade og de ønsker vi kendte fra evt. modtagere. Man kan ikke overføre Tipsmiddelpenge fra det ene regnskabsår til det næste, så derfor tilbageleverede vi et beløb, men søgte så samtidigt igen om tilskud til forsendelser i 2003. Svaret på ansøgningen forventes i maj-juni.
Vores samarbejdspartnere:
Vi har fortsat en vældig god kontakt til den lettiske Ambassade, vi bruges i høj grad til alt muligt, der ikke har med forretningslivet at gøre, så ambassadøren har gjort alvor af sin udtalelse om, at vi kunne tage os af ”kulturen” og hvad der af følger.
Vi har været meget glade for samarbejdet med ambassadør Baumanis, som nu er rejst tilbage til Riga, og vi håber at samarbejdet kan fortsætte med den nye ambassadør.
Jeg får stadig mange opringninger, der er henvist fra ambassaden, sommetider mere relevante end til andre tider. Jeg prøver at løse opgaverne ud fra min ”paratviden”, men da Næstved Politi en tidlig morgen ringede (det var dog før ambassaden havde åbnet) for at få at vide hvordan en lettisk bils nummerplade skulle se ud, måtte jeg nu melde pas! Jeg vil ikke give oplysninger, som jeg ikke er helt sikre på, og slet ikke da når det skal bruges af politiet, så de måtte pænt vente, til de kunne finde en mere officiel myndighed, der var vågnet!
Der er danskere, der vil giftes med lettiske piger, og som så ringer for at få gode råd om opholdstilladelser og rejsemuligheder, jeg føler mig egentlig ikke særlig kompetent på de juridiske områder, men som regel handler det også mere om at strukturere problemerne og fortælle hvem, der er de rigtige at spørge.
Der er familier med lettiske au-pair piger, der ringer for at høre, om vi ved, hvor de unge letter mødes? Og det ved jeg ikke!
Der er diverse foreninger og enkeltpersoner, som skal på studieture til Letland og som gerne lige vil rådgives, helt ned til at få oplyst hvad kursen mellem Lats og kroner er, og hvad det koster at køre i Taxa fra Lufthavnen til Riga midtby!
En journaliststuderende, der skulle skrive stor opgave om illegale arbejdstagere fra Baltikum i Danmark, blev også af ambassaden sendt videre til mig, og så måtte jeg jo prøve at komme i tanke om, hvem der mon kunne vide noget om dette, for det er da ikke helt mit område.
Det er på den ene side fint, at så mange bliver opmærksomme på at foreningen eksisterer, på den anden side kan opgaverne også blive for specielle!
Der er foredragsvirksomhed hos andre organisationer, somme tider er man med fra planlægningens begyndelse og sommetider gælder det om at springe lynhurtigt ind på et afbud. Det er efter min egen opfattelse en udmærket lejlighed til også at fortælle, at vores forening findes.
Vi har fortsat god forbindelse med vores Søsterforening i Riga, formanden og to yderligere medlemmer deltog i vores jubilæumsfestligheder her i København, og jeg har ved to lejligheder i 2002 haft mulighed for at være sammen med Søsterforeningens bestyrelse i Riga. Jeg forsøger, når der er mulighed derfor, at forsyne den dansktalende Ingrida Kronberga med danske aviser og blade, så hun kan holde resten af bestyrelsen a jour med, hvad der sker i DK, hun holder jo også stadig sine medlemsmøder med danske temaer, selv om hun, efter de sidste meldinger fra Ilze, er ved at blive mere træt og føle alderen tynge. Igennem hende er der forbindelse til den lettiske forening i Jelgava, som muligvis kommer på besøg her i DK i midten af juli i år, og som vi så forsøger at være behjælpelige med praktiske ting.
Vi var i december med i den store udstilling som Københavns miljøstyrelse havde arrangeret på Nytorv i anledning af EU-Topmødet, det var mandskabskrævende, men på den anden side var det også vigtigt, at Letland var repræsenteret, når alle andre ansøgerlande var det, og for ambassaden var det nødvendigt også med arbejdskraft fra Venskabsforeningen, for at det kunne lade sig gøre.
I marts 2003 havde vi en stand på Sct. Georg Gildernes Loppemarked i Rødovre Centrum. Det var efter lange overvejelser, for havde vi nu også økonomiske fordele eller kun arbejde ud af dette arrangement? Vi syntes, at der i de indsamlede ting, var flere effekter, som ville gøre mere nytte ved at blive omsat til penge til brug for humanitær hjælp end ved blot at blive sendt til Letland, f.eks. PH-lamper. Resultatet var da også ca. 2.500 kr, og det opmuntrer egentlig til at prøve det igen, evt. til efteråret.
Hvad har vi så lavet for vore medlemmer i det forløbne år?
Ja, det mest markante og arbejdskrævende var uden tvivl Jubilæumsaktiviteterne, det begyndte med enkelte ideer og udviklede sig efterhånden til noget ret så stort! Man har jo i medlemsbladet kunne følge både forberedelser og afvikling, så jeg nævner blot kort her nogle af oplevelserne.
Tak til de forskellige grupper, som lod os blive en del af deres arrangementer, Vallensbækkoret gjorde virkelig meget ud af at åbne alle arrangementerne omkring besøget af Atskana koret. Så var der kunstudstilling i Sakramentskirken, tak for husly til den, og til den økumeniske gudstjeneste som afsluttede arrangementet.
Helle Degn holdt en perspektivrig aften om EU-åbningen mod øst, hvortil vi også fik støtte fra Nævnet for Oplysning om EU, så vi kunne få en del EU-relaterede artikler med i vores Jubilæumsskrift, dette skrift blev desuden sponseret af Skandinavisk Tobakskompagni, tak til alle der skrev indlæg til skriftet, kæmpe tak til Erik Damm, der lavede hele opsætningen, og tak til bestyrelsen for arbejdet med skriftet! Vi har stadig eksemplarer, som vi meget gerne vil sælge ud af, så informationerne kan nå ud over vores egen kreds, det har faktisk vist sig, at mange, som ikke kender til foreningens eksistens, men som interesserer sig lidt for det baltiske, er blevet meget glade for den informationsmængde, der ligger i det skrift.
Vi havde en dejlig festmiddag i disse lokaler, og jeg tror og håber, at mange medlemmer på den måde kom i meget bedre kontakt med hinanden, end vi hidtil havde haft mulighed for.
Også festen hos Jes Dal havde mange deltagere, og igen var det en fin mulighed for kontakt, også med og for vore lettiske gæster.
Men så var bestyrelsens kræfter også brugt op!!
Vi var hver især til diverse møder og arrangementer med baltisk indhold i efteråret, men først i januar arrangerede vi igen noget for medlemmerne, nemlig et møde med Heidi Bottolffs fra Helle Degns kontor. Hun fortalte om sociale forhold og først og fremmest om forholdene i fængslerne i Riga, en meget informativ aften.
I Februar afholdt Inger Harbo og Anne Mette Johannsen en lettisk informationsaften i Frederiksværk, som jo nu har en formel partnerskabsaftale med Tukums.
Og nu sidder vi så til generalforsamling her, hvor vi får lejlighed til om lidt at blive grundigere informeret om Baltikums historie.
Foreningens deltagelse i arrangementer
Vi er igen i år repræsenteret i udvalget der arrangerer NGO-konferencerne under Østersørådet, næste konference finder sted i Turku i begyndelsen af maj, hvor jeg deltager som repræsentant fra foreningen, og der er desuden et par af vore medlemmer, der deltager som repræsentanter for andre organisationer, bl.a . fra Foreningen Norden (ja, NGO-arbejde er i høj grad båret af Tordenskjolds soldater!)
Som det gerne skulle være fremgået af dette, er det er forening, der arbejder på mange fronter og på mange forskellige måder.
Jeg mener, det er en levende forening, at der stadig er brug for os i samarbejdet med Letland og i arbejdet i DK med at videreformidle erfaringer. Desuden mener jeg, at den form for politisk vinkel, at vi er en folkelig forening, der prøver at hjælpe med til opbygningen af civilsamfundet og demokratiet i Letland ved at dele vores erfaringer med vores venner der, samtidig med at de sætter spørgsmålstegn ved vores levevis og tankemåde, så vi også selv må forholde os dertil, er en meget vigtig sag i den verden, vi lever i i dag. Fra mange sider, især politisk/økonomisk lyder det jo ofte, at nu kan østlandene jo komme med ind i EU, hvis de ellers kan overbevise deres befolkninger om, at det er det rigtige for dem, og så er der vel ikke brug for mere ”demokratisk udviklingsstøtte”, f.eks. er Demokratifonden jo blevet afviklet i den form, som vi hidtil har kunnet bruge til at gennemføre mange studiebesøg med.
For os der har kontakt til den almindelige befolkning er det ikke så lige til at godtage postulatet om, at nu kan de klare det hele selv! Det samvær og den gensidige inspiration, som er en del af foreningernes substantielle indhold, er på ingen måde overflødiggjort, og uden at vi egentlig har store principielle debatter, ændrer vi os jo med hinanden og finder hele tiden nye udfordringer i samarbejdet.
ÅRSBERETNING 2003-2004
Forsamlingen mindedes Martins Linkis, der afgik ved døden i marts 2004.
Det forløbne år har været et godt år, hvor foreningen igen har været involveret i mange forskellige aktiviteter.
Jeg vil begynde med at udtrykke en stor tak for bestyrelsens engagement i foreningsarbejdet.
Vi mærker til stadighed styrken i, at vi hver især har et personligt samarbejde med Letland, og at det er på så forskellige felter: Højskole, katolsk kirke, luthersk menighed, modtagere af hjælpetransporterne, private forretningsforbindelser, undervisningssystemet, og så de mere formelle: ambassade og Kulturinstitut.
Det giver os en bred berøringskreds og erfaringer, der kan bruges i vurderinger og diskussioner.
Næste punkt skal så handle om medlemmerne:
Det er glædeligt, at der kommer så forholdsvis mange til generalforsamlingen, selvom medlemsskaren er spredt ud over hele landet.
Vi har på medlemslisten 125 medlemskaber:
Personlige: 56 (dvs 45% af alle medlemskaber), Husstand: 22 (18%), Pensionister/studerende: 31/1 (26%), Organisationer: 15 (12%)
Kassereren har just forsynet mig med tal på indtil nu betalte kontingenter, der kan jo være nogle på vej, så tallene er ikke endegyldige:
Personlige medlemmer : 33
Husstande : 13
Pens/stud. : 23
Organisationer: 6
Jeg ved ikke, om nogen her tør omsætte det til et endeligt tal for antal medlemmer?
Mindst 132 + de 15 organisationer!
Og dertil kommer jo, at mange enkeltmedlemmer repræsenterer en lokal dansk-lettisk forening, der igen har et antal medlemmer, så….
Jeg er selv gået over til, når jeg bliver spurgt om foreningens størrelse at fremhæve, at vi er en paraplyorganisation!
Selvom selve tallet måske ikke svinger så meget, er der dog en stadig udskiftning bl.a. fordi vi også rydder op blandt de medlemmer, der efter personlig rykker stadig ikke har betalt sidste års kontingent.
Vi ”udskifter” typisk 10-15 medlemskaber om året, nogle falder fra og andre kommer til, så medlemstallet er stadig nogenlunde konstant. Der er dog en tendens til, hvis kontinentet har været arbejdsgiver-betalt, at medlemskabet så bortfalder, når medlemmets arbejde ophører.
Udgifterne til bladet er vokset betragteligt p.g.a. portostigninger og trykomkostninger, der også bliver større, så derfor synes vi ikke, at man skal kunne køre på frihjul og få dette blad gratis i flere år. Da vi jo ikke har været inde under nogle af de forskellige særordninger vedrørende postomdeling af fag- og foreningsblade rammes vi heldigvis ikke af de ændringer, som ny lovgivning har medført, men ”kun” af de almindelige portostigninger.
Jeg håber, jeg har forsamlingen med mig, når jeg benytter lejligheden til her at takke Inger meget for hendes store arbejde med det blad, som virkelig er vores ansigt og aktiv ud ad til. TAK.
Vi har i det forgangne år fået støtte fra Tipsmidlerne til at sende en container afsted i august 2003 til Foster Family organisationen i Riga (omtalt i bladet tidligere, en forening for familier med plejebørn).
Den næste container blev sendt i oktober 2003 til Akniste, som er en nabokommune til Rite Højskole. De har brug for mange ting, både til opbygning af plejehjemssektoren og til almindeligt socialt arbejde. Desuden var der også ting til Rite højskole med i denne sending. Akniste kommune var i stand til at udføre det papirarbejde, der skal til for at kunne modtage en container, uden at der løber alt for mange udgifter på. De færreste af os har vist været helt klar over, hvor formaliseret foreningers arbejde skal være. For at kunne udfylde officielle dokumenter, oprette bankkonti, overhovedet henvende sig til myndigheder, skal en forening registreres og godkendes i det Lettiske Handelskammer. Man ansøger og forelægger sine vedtægter for en jurist , der udelukkende beskæftiger sig med dette godkendelsesarbejde, og kan sagtens skulle frem og tilbage nogle gange, inden man, efter en betaling på ca. 25 Lats får foreningen godkendt som ”juridisk person”, og først derefter kan man gøre noget, der inkluderer officielle dokumenter. Lægger man der til det ukendskab til papirprocedurer, som vi såmænd også selv har en del af, og som må være endnu mere udbredt i et nyt demokrati, ja så når vi også til en forklaringsmodel på, hvorfor vi har så svært ved at finde nogen, der vil og kan stå som modtagere af containerne i de områder, hvor de stadig kunne have brug for det, vi kan samle ind.
I byområderne er der allerede sket en så stor udvikling, at det nu er de egentlige socialt udsatte grupper, der kunne have hjælp behov, men der er heldigvis mange større organisationer i gang. Alt dette har ført til, at vi har besluttet, at vi stopper vore containertransporter. Vi har ansøgt Tipsmidlerne om et beløb, så vi her i sommer kunne få de ting af sted, som står i Annes lade, men så stopper også derefter.
Det er i højere grad kontante tilskud, der efterspørges, og vi gik derfor med til Sct.Georg Gildernes Loppemarked i Rødovre i marts og i november, hvor vi fik lidt kontanter ud af de indsamlede ting, vi havde pillet fra ude i Annes Lade.
Vores samarbejdspartnere:
Vi har fortsat en vældig god kontakt til den lettiske Ambassade, og blev meget venligt modtaget af den nye Ambassadør Indulis Berzins, som både holdt sommermøde for alle medlemmer, og inviterede formanden med til den officielle reception i anledning af Nationaldagen
Jeg får stadig mange opringninger, der er henvist fra ambassaden, sommetider mere relevante end til andre tider. Og hvis ikke ambassaden har henvist, ja så har man fundet frem til mit nummer, enten på Internettet eller i en telefonbog.
Der er diverse foreninger og enkeltpersoner, som skal på studieture til Letland og som gerne lige vil rådgives, helt ned til at få oplyst hvad kursen mellem Lats og kroner er, og hvad det koster at køre i Taxa fra Lufthavnen til Riga midtby!
I det forgangne år har der også været rigtig mange journalister fra forskellige medier, der gerne ville sættes i kontakt med letter, her eller der. Nogle har jeg sendt videre, andre har jeg givet ideer til, hvor de selv kunne opsøge mere viden.
Det er på den ene side fint, at så mange bliver opmærksomme på at foreningen eksisterer, på den anden side kan opgaverne også blive for specielle!
Der er foredragsvirksomhed hos andre organisationer, somme tider er man med fra planlægningens begyndelse og sommetider gælder det om at springe lynhurtigt ind på et afbud. Det er efter min egen opfattelse en udmærket lejlighed til også at fortælle, at vores forening findes.
Vi har fortsat god forbindelse med vores Søsterforening i Riga, jeg har ved flere lejligheder i 2003 haft mulighed for at være sammen med Søsterforeningens bestyrelse i Riga. Jeg forsøger, når der er mulighed derfor, at forsyne den dansktalende Ingrida Kronberga med danske aviser og blade, så hun kan holde resten af bestyrelsen a jour med, hvad der sker i DK.
Hvad har vi så lavet for vore medlemmer i det forløbne år?
I januar 2003 arrangerede vi et møde med Heidi Bottolffs fra Helle Degns kontor. Hun fortalte om sociale forhold og først og fremmest om forholdene i fængslerne i Riga, en meget informativ aften.
I Februar afholdt Inger Harbo og Anne Mette Johannsen en lettisk informationsaften i Frederiksværk, som jo nu har en formel partnerskabsaftale med Tukums.
Til generalforsamling 2003 havde vi lejlighed til om lidt at blive grundigere informeret om Baltikums historie, idet Peter Kyhn holdt et spændende oplæg derom.
I august havde vi som nævnt et møde på ambassaden, hvor der var lejlighed til at hilse på ambassadøren.
I efteråret var der desuden mulighed for at møde Fader arthur fra St.Martins Hus i Liepaja ved en sammenkomst i Sakramentskirken.
I november fortalte bestyrelsesmedlemmerne om deres meget forskellige oplevelser i sommerens løb i Letland, desværre kom der kun meget få medlemmer.
I februar havde vi en aften med Bjarke Böttcher, hvor vi hørte meget om det politiske forhold mellem Letland og Rusland, og om udviklingen i det.
Vi har en del gange haft mulighed for at deltage i andres arrangementer, udstillinger, møder, koncerter. Men vi har et enkelt problem i forhold til disse invitationer: for det meste kommer de så sent, at vi ikke kan nå at indbyde gennem bladet. Vi har flere gange talt om, at det ville være utroligt godt, hvis vi havde en mailingliste, så vi let kunne sende en email ud, når vi modtog oplysninger om interessante muligheder, og evt. også havde telefonnumre til dem, der gerne ville have besked, om koncerter eller udstillinger.
Det er dejligt, at foreningen efterhånden er så kendt, at man henvender sig til os, men det er ærgerligt, at vi har svært ved at videreformidle oplysningerne.
Foreningens deltagelse i arrangementer
Vi er igen i år repræsenteret i udvalget der arrangerer NGO-konferencerne under Østersørådet, konferencen 2003 fandt sted i Turku i begyndelsen af maj, hvor jeg deltog som repræsentant fra foreningen, og der var desuden et par af vore medlemmer, der deltogr som repræsentanter for andre organisationer, bl.a . fra Foreningen Norden (ja, NGO-arbejde er i høj grad båret af Tordenskjolds soldater!).
Jeg er fortsat med i den danske forberedelseskomite, og var i sidste weekend i Pärnu i Estland til 2004 Konferencen. I Februar var der en dansk forberedelseskonference afholdt i Hvidovre, hvor det også var muligt for andre at deltage, og det var en god oplevelse, idet vi får udvekslet mange informationer om foreningsarbejde rundt om Østersøen, bl.a. diskuterede vi der reglerne for registrering af foreninger i de forskellige lande. Danmark er nok det land, der har færrest formaliteter, til gengæld har vi jo også en meget lang tradition for at få lavet vedtægter, generalforsamlinger med årsberetninger, og regnskaber, der skal revideres og godkendes, og med det som grundlag at kunne søge diverse tilskud og støtte. I de nye demokratier er det færdigheder, som skal indarbejdes. Vi har i den danske NGO-gruppe besluttet at satse på et nærmere samarbejde i årets løb, så man f.eks. inviterer til hinandens arrangementer, vi blev inviteret til en baltisk koncert i Filipskirken i sidste måned. Desuden overvejer vi oplysende møder med forskelligt indhold, f.eks.: om demokrati/debat/information om regionen.
Konferencen i sidste weekend var en fin oplevelse, der var mange meget kompetente deltagere fra alle Østersølandene. Fra Letland var der både centralt placerede, effektive organisatorer, og repræsentanter fra små ”husmor-foreninger” langt ude på landet! Det er flot, at de giver sig i kast med udadvendt arbejde, problemet er, at de kun har et fremmedsprog, og det er russisk, men det rækker jo trods alt til, at de får kontakt med polske, litauiske, russiske og estiske lignende grupper og kan give hinanden gode ideer. Der er virkelig grøde i udviklingen af civilsamfundet, og vi skal tænke nye tanker ind i, hvad det er, vi selv kan give i et evt. samarbejde. Fra Helsingfors-komiteen blev jeg bl.a. orienteret om, at de arbejder , ud fra et menneskerettigheds-synspunkt, med den lettiske problematik, at de russiske ”ikke-statsborgere” i Letland efter de nu gældende regler ikke har stemmeret til Europaparlamentet, selvom de jo er bosiddende i og borgere i et EU-land fra 1. maj, og at man officielt anser dette for at være ret så problematisk.
Som det gerne skulle være fremgået af dette, er dette en forening, der arbejder på mange fronter og på mange forskellige måder.
Jeg mener, det er en levende forening, at der stadig er brug for os i samarbejdet med Letland og i arbejdet i DK med at videreformidle erfaringer. Desuden mener jeg, at den form for politisk vinkel, at vi er en folkelig forening, der prøver at hjælpe med til opbygningen af civilsamfundet og demokratiet i Letland ved at dele vores erfaringer med vores venner der, samtidig med at de sætter spørgsmålstegn ved vores levevis og tankemåde, så vi også selv må forholde os dertil, er en meget vigtig sag i den verden, vi lever i i dag. Fra mange sider, især politisk/økonomisk lyder det jo ofte, at nu kommer østlandene jo ind i EU, og så er der vel ikke brug for mere ”demokratisk udviklingsstøtte”, f.eks. er Demokratifonden jo blevet afviklet i den form, som vi hidtil har kunnet bruge til at gennemføre mange studiebesøg med.
For os der har kontakt til den almindelige befolkning er det ikke så lige til at godtage postulatet om, at nu kan de klare det hele selv! Det samvær og den gensidige inspiration, som er en del af foreningernes substantielle indhold, er på ingen måde overflødiggjort, og uden at vi egentlig har store principielle debatter, ændrer vi os jo med hinanden og finder hele tiden nye udfordringer i samarbejdet. Også for os kan der være noget meget spændende i at se på de nye måder, som man bruger til at få gang i en demokratisk udvikling. Der sker meget i forhold til lokalt engagement, nye diskussionsfora, ”runde borde”, nye finansieringsformer: lokale Fundraisingsgrupper, folkeoplysning, der satser på personlighedsudvikling før den egentlige faglige undervisning. Alt sammen selvstædig udvikling i stedet for kopiering af gamle demokratier.
Samtidig med at vi følger denne udvikling, er vi imidlertid også nået et punkt, hvor vi må gøre os overvejelser over, hvad vi egentlig vil med vores lille forening her, hvad skal den bruges til?
Containerforsendelserne med ”nødhjælp” har fyldt meget i bevidstheden, og de lakker nu mod enden. Nyhedens interesse er falmet, og det er forholdsvis let selv at skaffe sig oplysninger om Letland, så incitamentet til at melde sig ind i foreningen, fordi den var kilden til information er ikke mere så stort, så hvad er det egentlig vi kan bruge Foreningen til, her i Danmark, over for de danske medlemmer, og i forhold til Letland?
Skal vi have flere medlemsmøder? Formidle lettisk kultur?
Skal der være et mere bredspektret indhold i bladet? Historiske emner? Politiske emner? Kulturelle emner?
Kan vi stadig være medvirkende til at fremme demokratiseringsprocessen?
Demokratikurser? Besøg af grupper her i DK? Kurser på Højskolen i Letland?
Hvad ønske medlemmerne i Danmark, at foreningens bestyrelse skal give dem mulighed for at tage del i?
Med dette udgangspunkt ser jeg frem til en debat om denne årsberetning!
Kirsten Gjaldbæk
ÅRSBERETNING 2004-2005
Det forløbne år har været et godt år, hvor foreningen igen har været involveret i mange forskellige aktiviteter. Samtidig har det jo for Letland været et meget betydningsfuldt år med optagelse i både NATO og EU.
Jeg vil begynde med at udtrykke en stor tak for bestyrelsens engagement i foreningsarbejdet.
Vi mærker til stadighed styrken i, at vi hver især har et personligt samarbejde med Letland, og at det er på så forskellige felter, det giver bredere diskussioner, når vi orienterer eller kommenterer diverse begivenheder.
Næste punkt skal så handle om medlemmerne:
Det er glædeligt, at der kommer så forholdsvis mange til generalforsamlingen, selvom medlemsskaren er spredt ud over hele landet.
Kassereren har optalt medlemmerne (de, der har betalt) således pr. 21. 4.2005:
Personlige: 47
Husstand: 16
Pensionister: 30
Organisationer: ialt 14, heraf 9 kirker/menighedsråd, 2 kommuner, 1
virksomhed, 1 fagforening og 1 skole.
Ialt har vi 107 medlemsskaber. (+ 8 i restance = 115, som er mere relevant
at sammenligne med sidste år, på tilsvarende tidspunkt stod der på medlemslisten: 125, men vi var senere på det med kontingentindbetalingerne)
Der er altså sket et reelt fald på omkring 10 medlemsskaber - det er helt normalt, og ofte får vi næsten det samme antal nye medlemsskaber i årets løb. Dog må vi nok konstatere, at der er sket et lille fald. Igen i år må vi konstatere, at når en person skifter job, sker det typisk, at vedkommende
melder sig ud. Andre har måske mistet interessen eller finder ikke foreningen interessant. Oftest får vi ingen begrundelse - blot en udmeldelse.
Vi har i det forgangne år fået støtte fra Tipsmidlerne til at sende to containere afsted i efteråret 2004 til et nyt socialcenter i Limbazi. Som I vil have set i sidste nummer af bladet er der også kommet en stor tak for det modtagne. I den sidste container var der også ting til Foster Family organisationen i Riga (omtalt i bladet tidligere, en forening for familier med plejebørn).
Selve det at sende containere over med ting er blevet uendeligt meget lettere efter at Letland er blevet et EU-land, Annes bemærkninger da vi første gang oplevede dette var virkelig slående, ”alt det bøvl man pludselig var fri for!”
Så det er ikke p.g.a. papirnusseriet, at vi nu har stoppet både ansøgningerne om penge til transporter og selve transporterne, men det sker efter en vurdering af, at det er blevet meget mere specifikt, det der er brug for, end vi kan samle ind ved vore normale procedurer. På landet vil der stadig være grupper, der har behov for hjælp, men det er meget svært at finde kontakterne og at yde den hjælp, der egentlig er behov for. I byområderne er der allerede sket en så stor udvikling, at det nu er de egentlige socialt udsatte grupper, der kunne have hjælp behov, men der er heldigvis mange større organisationer i gang.
Vi har nu fået de sidste ting af sted, som stod i Annes lade, men så stopper vi også derefter.
Og samtidig benytter jeg lejligheden til at sige mange tak tak til Anne for det kæmpestore arbejde hun har udført i hele Foreningens levetid for at samle, opbevare og sende de mange kubikmeter ”alt-muligt” til Letland.
Vores samarbejdspartnere:
Vi har fortsat en vældig god kontakt til den lettiske Ambassade, og blev meget venligt modtaget af Ambassadør Indulis Berzins, Desværre blev han jo allerede i januar 2005 forflyttet til London, så samarbejdet blev kort. Formanden deltog i den officielle afskedsreception for ham og gav ham en lille erindringsgave fra Danmark. Ved den lejlighed bad han mig hilse hele foreningen og takke medlemmerne for den demokratiske indsats, som han betegnede vores samarbejder som. Han var meget imponeret over at opleve et så folkeligt funderet foreningsarbejde og tog den oplevelse med som en erfaring fra Danmark!
Jeg får stadig mange opringninger, der er henvist fra ambassaden, og hvis ikke ambassaden har henvist, ja så har man fundet frem til mit nummer, enten på Internettet eller i en telefonbog.
I det forgangne år har der været rigtig mange journalister fra forskellige medier, der gerne ville sættes i kontakt med letter, her eller der. Nogle har jeg sendt videre, andre har jeg givet ideer til, hvor de selv kunne opsøge mere viden.
Det er på den ene side fint, at så mange bliver opmærksomme på at foreningen eksisterer, på den anden side kan opgaverne også blive for specielle! F.eks. en journalist, der både nævner mit navn og foreningens navn sjusket/forkert, og som lige skal bruge en, der kan tale lettisk til et quizprogram på en ikke defineret radiostation! Han blev sendt videre til ambassaden, så måtte de jo se, om de syntes det var seriøst nok til at ulejlige nogen
Der er foredragsvirksomhed hos andre organisationer, somme tider er man med fra planlægningens begyndelse og sommetider gælder det om at springe lynhurtigt ind på et afbud. Det er efter min egen opfattelse en udmærket lejlighed til også at fortælle, at vores forening findes.
I efteråret lavede vi en lørdag et arrangement for 6 unge letter, der var på 10-ugers ophold på Roskilde Slagteriskole. Vi viste dem lidt rundt i København, spiste sammen med dem og formidlede derved forhåbentlig også en fornemmelse af, at de var velkomne her i landet, at der var mennesker her, der interesserede sig for Letland, og de fik lejlighed til ud over studierne også at være lidt turister (der blev taget fine billeder ved den lille havfrue til brug for familiernes fotoalbums!). Vi håber, at der også frem over kan dukke lignende opgaver op.
Vi har fortsat god forbindelse med vores Søsterforening i Riga, jeg havde i sommeren 2004 mulighed for at være sammen med Søsterforeningens bestyrelse i Riga. Jeg forsøger, når der er mulighed derfor, at forsyne den dansktalende Ingrida Kronberga med danske aviser og blade, så hun kan holde resten af bestyrelsen a jour med, hvad der sker i DK. Ligeledes sendte jeg på Foreningens vegne en hilsen i sidste uge, da Maija Behmane, som har været i deres bestyrelse i hele foreningens tid, fyldte 80 år.
Søsterforeningen planlægger en Danmarkstur til Jylland og Fyn i juni i år, og de har haft lidt spørgsmål angående forskellige steder, de gerne ville se, som jeg har fundet informationer om, bl.a. en tidligere flygtningelejr fra 1945 i Thisted, hvor en del baltere kom til at opholde sig.
Hvad har vi så lavet for vore medlemmer i det forløbne år?
Til generalforsamling 2004 havde vi lejlighed til at høre en lettisk organist fortælle lidt om sig selv og spille for osForeningens deltagelse i arrangementer
Vi er igen i år repræsenteret i udvalget der arrangerer NGO-konferencerne under Østersørådet, konferencen 2004 fandt sted i Pärnu i i slutningen af april, nogle vil huske, at jeg kunne fortælle om dette møde ved sidste generalforsamling. Jeg deltog som repræsentant fra foreningen, og der var desuden et par af vore medlemmer, der deltog som repræsentanter for andre organisationer, bl.a . fra Foreningen Norden (ja, NGO-arbejde er i høj grad båret af Tordenskjolds soldater!).
Jeg er fortsat med i den danske forberedelseskomite, og planlægger at deltage i konferencen i Gdansk i maj. I November var der en dansk NGO-Forumkonference i Hvidovre, hvor det også var muligt for andre at deltage, hvor vi ud over at blive orienteret om forskellige økonomiske muligheder for foreningerne også fik lavet vedtægter og dermed formaliseret dette ”NGO-paraply-samarbejde” noget mere, så det også kan blive muligt både at agere mere officielt, i politisk sammenhæng og i ansøgningssammenhænge. Det er fortsat et samarbejde for foreninger, hvor vi ikke betaler medlemskontingent, og dermed ikke har nogle økonomiske forpligtelser, men hvor vi kan få gavn af at kunne trække på andre foreningers viden, kunnen og ideer.. Vi har i den danske NGO-gruppe besluttet at satse på et nærmere samarbejde i årets løb, så man f.eks. inviterer til hinandens arrangementer, og også er sammen om at afholde f.eks. disse kulturelle aftener i Filipskirken.
Vi er i bestyrelsen stadigvæk meget åbne for ideer til aktiviteter i Foreningen, til emner, som vi skal tage op, enten på møder eller i bladet, og vi håber meget på inspiration til at holde Foreningen i gang med tidssvarende aktiviteter.
Kirsten Gjaldbæk