mandag den 31. december 2007

Godt nytår!

Alle læsere af denne blog ønskes et godt og lykkebringende nytår!

nytårsfyrværkeri



Hentet fra: http://www.freetime.dk/e-postkort-motiver-nytaar.htm

torsdag den 27. december 2007

Elefantfod og snabel-a

Sjove ord

I Informationsordbogen findes der en masse seriøse definitioner og forklaringer på ting og fænomener i biblioteksverdenen.

Her findes bl.a. forklaring på snabel-a og elefantfod.

snabel-a [commercial at; at sign]. Tegnet @ er oprindeligt et håndskrevet a accent grave, skrevet uden at løfte pennen. Betydningen er 'for hver' ved angivelse af stykpriser, eksempelvis som i udtrykket "20 fotokopier à 1 kr.". Benyttes som tegn i elektroniske post-adresser, hvor @ adskiller navn og domænenavn.

elefantfod [kick-step]. Rund skammel, ca. 40 cm høj og flytbar på tre fjederophængte hjul. Formen og farven (fortrinsvis grå) giver lighed med en elefants fod. I biblioteker er elefantfoden et udbredt hjælpemiddel til adgang til højt placerede hylder.

Men der findes der andre bud på, hvordan en elefantfod kan se ud:


Illustration fra: http://purpleelephantinsneakers.blogspot.com/

mandag den 24. december 2007

Juleaften nærmer sig ...

Det er i aften, vi skal fejre julen

Forgangen nat snød vejrguderne os, og vi fik nok fuldmånen at se, men Mars blev slugt i stilhed.

I nat er der endnu et astronomisk fænomen, vi vil mindes, nemlig Bethlehemsstjernen. Nogle lærde mener, at det var en Nova Stella, en ny stjerne. Om dette fænomen har vores store astronom Tycho Brahe skrevet en bog (på latin 1573; den findes også oversat - 350 år senere - til dansk af Otto Gelsted og Thøger Larsen 1923, genoptryk 2007). Han så den ny stjerne Mortensaften 1572.

God jul til alle, der læser dette.

Du kan læse mere om Bethlehemsstjernen her: Hvilken stjerne så de vise mænd fra Østerland? - Her beskrives Bethlehemsstjernen som en særlig placering af planeterne Venus og Jupiter!

søndag den 23. december 2007

Søndag er arbejdsfri!


Det er lillejuleaften og 4. søndag i advent

I går var det vintersolhverv, dagens længde var under 7 timer, og jeg var på arbejde lørdag i nogle af dagens lyse timer.

I dag søndag har butikkerne åbent i Danmark - og de ansatte har hårde arbejdsbetingelser.
I Grækenland har de det meget bedre. Se bare her om arbejde på søn- og helligdage:
Det er i princippet forbudt at arbejde om søndagen. Betaling for søndagsarbejde: 175% af den normale løn + Kompenserende hviletid.

Se den orginale EU-hjemmeside i Internet Archive.
(For at se siden skal du skifte tegnsæt fra Unicode til Vesteuropæisk (ISO), ellers bliver ord med æ, ø og å (søndag!) forvansket).

Vejret er desværre overskyet. Tycho Brahe Observatoriet har ellers gjort mig opmærksom på, at månen spiser Mars kl. 4.33 i nat og spytter planeten ud igen kl. 5.08.
Se her: Mars som julestjerne. Af: Michael J.D. Linden-Vørnle.

Ak ja, det ligesom med den sidst omtalte astronomiske begivenhed, stjerneskudene - den 14. december. Men jeg har da oplevet Mars på aftenhimlen.


lørdag den 22. december 2007

Øldrikning og praleri

Der er nu kun 2 dage til juleaften ...

I fortsættelse af min kedelige konstatering i går, har jeg i dag læst artiklen

Praleri som underholdning ved øldrikning af Jon Helt Haarder i tidsskriftet Kritik nr. 184 (juli 2007). Tidsskriftet har et flot juletræsgrønt omslag.

Men artiklen har undertitlen "Identitetsdesign i dansk rap" for det er det, den handler om. I et meget videnskabeligt sprog - jeg står af! Den titel er vist pral.

fredag den 21. december 2007

Tørlagt

Der er nu kun 3 dage til juleaften ...

Spisesedlen på Sjællandske den 19. december 2007:


Er det ikke til at græde over?

torsdag den 20. december 2007

Kan man tabe sig ved at græde?

Der er 4 dage til juleaften ...

Forleden morgen passede jeg Biblioteksvagten, og et af spørgsmålene lød i sin helhed:
yaber man sig når mangræder
Lille tåreDet var ikke et spørgsmål jeg besvarede (en kollega tog over senere på dagen og svarede faktisk). Men jeg har tænkt meget over det siden. Ordet "græde" søgt iblandt Biblioteksvagtens spørgsmål viser spørgsmål om Benny Andersens Smil, Hvorfor er der tårer i dine øjne... , Analyse af Kunsten at græde i kor og mange flere.

Når vi nu efter nytår med stor sikkerhed får tudet ørene fulde af, at det er vigtigt at tabe sig, så skulle vi måske samle en gruppe og græde i kor. Og ligesom latterens dag samlede folk på Rådhuspladsen i København, var det måske en ide at samles på en stor plads i området (Trelleborg?).

Jeg læste i går i Wired, at bloggen har været et fænomen, der nu har eksisteret i 10 år.

Det billede, der ledsager artiklen, tyder på, at der er andre aktiviteter end at blogge man skal beskæftige sig med.




Fotografi: William Colburn



"On Dec. 17, 1997, Jorn Barger became the first person to use the term "weblog" to describe his collection of links logged from the internet. "

onsdag den 19. december 2007

Om at skrive dagbog og lidt om Lasse Helner med flere


Der er 5 dage til juleaften ...

Ja for det er først om aftenen, det er jul i Danmark.

Det at skrive i en blog er jo næsten som at skrive dagbog. Min dagbog rummer nok hemmeligheder, men jeg giver nu ikke slip på alle mine hemmeligheder og tanker.

For nylig læste jeg, at søndag d. 2. december modtog Lasse og Mathilde Fyns Amts Kulturpris 2007. Det fik mig til at få lyst til spille den første plade, hvor Lasse og Mathilde var sammen musikalsk, nemlig Mathilde: Pigesind (1975), udgivet på pladeselskabet Exlibris. Teksten er jo som bekendt af Tove Ditlevsen, og Exlibris har senere fulgt op med den musikalske fortolkning af Tove Ditlevsens digte fra senere livsaldre med Anne Linnet: Kvindesind (1977) og Birgit Brüel: Den hemmelige rude (1984). Disse 3 lp'er indgår i min lille samling af litterære plader, som sammen med revyplader og viser er et af de få områder, som jeg har fokuseret på i min samling af grammofonplader. De 3 Tove Ditlevsen-plader betragter jeg som en perle i samlingen.

Selv var Tove Ditlevsen en lidt sky oplæser, og der findes ikke udgivet nogen plader med hende. Da jeg har hørt hende i radioen, vil jeg tro at der findes optagelser i DR's arkiver (men man kan jo aldrig vide). Der findes vistnok filmklip med Tove Ditlevsen, hvor hun læser egne digte. Som et kuriosum kan det nævnes, at et digt af Tove Ditlevsen har givet navn til den danske film Blinkende lygter. Da filmskuespilleren citerer fra digtet, er det fra et slidt eksemplar af bogen, og forfatternavnet er blevet til Ove Ditlevsen (!). Jeg kan stadig huske, da Tove Ditlevsen blev efterlyst i Radioavisen og senere blev fundet død i Rude Skov.

Jeg er også ejer af en singleplade fra 1981 med Lasse Helner, der indeholder nummeret Dagbogen (singlen er fra lp'en Sort/hvid). Det er dog ikke et nummer, han selv han skrevet. Musikken er skrevet af den amerikanske komponist og pianist Burt Bacharach (født 1928), der i 1957 sammen med tekstforfatteren Hal David og sangerinden Marty Robbins fik gennembrud med sangen The Story of My Life, der blev nummer 1 på country-hitlisten i USA. Herhjemme blev sangen samme år fordansket af Claus Walter og indsunget på plademærket Metronome af parret Grethe og Jørgen Ingmann. Sangen slutter med ordene "Min dagbog venter stadig spændt, om det bli'r en happy end med dig". Skæbnen ville, at Grethe og Jørgen Ingmann gik hver sin vej, og efter en solokarriere er Grethe Ingmann nu ikke længere blandt de levende.

Min dagbog lever stadig, og jeg bliver stædig ved indtil det er juleaften.


tirsdag den 18. december 2007

Facebook og/eller bogløse biblioteker med minder fra gamle dage

Der er 6 dage til jul ...

I går var jeg inde på Facebook og for at prøve at se, om jeg kunne finde nogen jeg kendte. Det var der faktisk - mere end et par stykker. Her fra biblioteket fandt jeg bl.a. Minna, Jakob og Michel. Fra Sorø fandt jeg Niels Aalbæk Jensen (broderen til ham med cigaren) og kollega Per Damsbo. Fra min familie og svigerfamilie fandt jeg Anja, Martin, Anders, Rikke, Christian samt Carol og Dianne i Canada.

Og foruden alle disse enkeltpersoner og deres venner og venners venner, fandt jeg grupper. Fra min gamle skole, dog mest de yngre årgange, som jeg i sagens natur aldrig har stiftet bekendtskab med. Og så fandt jeg en interessant gruppe:

Gruppen for det bogfyldte bibliotek. Denne gruppe er et svar på tendensen i tiden med de såkaldte bogløse, virtuelle biblioteker flere og flere omstruktureringer resulterer i for tiden... Jeg synes bøger i bibliotekerne og fine, gamle biblioteksbygninger skal bevares i vores gamle land. Det er kulturskatte der ikke sådan lader sig erstatte af computere og virtuelle nyudviklinger!

De sørgelige nyheder er bl.a., at "Biblioteket på Danmarks Biblioteksskole og universitetsbiblioteket i Fiolstræde er blevet/skal omlægges til nye virtuelle biblioteker." Jeg kom til mindes min talrige besøg på avislæsesalen i Fiolstræde og den flotte bygning, som jo er bygget som et rigtigt bog-bibliotek.

En særlig hændelse: En dag da jeg sad og gennembladede gamle aviser, herunder håbløse mikrofilm, gjaldede det ud i lokalet fra højttaleren med overbibliotekar Torben Nielsens stemme:

Så er der snaps til alle på altanen.

Det var henvendt til personalet i en eller anden festlig anledning, men absolut ikke til det besøgende publikum. Det vil jeg aldrig glemme. Jeg har også hørt, at Torben Nielsen tit var en natlig gæst på Biblioteksskolens Bibliotek. Jeg har ikke set det selv, det er von Hörensagen.

Så fik jeg lidt sprut med i dagens indlæg, ligesom i går. Her på biblioteket drikker vi ikke i arbejdstiden.

mandag den 17. december 2007

Beruset spørger: Hvad er en genstand? (Med afsløring af en hemmelighed)

Der er 7 dage til jul ...

"En genstand er en simplificeret måleenhed for mængden af alkohol som indtages i f.eks. øl, vin eller spiritus." Sådan oplyser det udmærkede netleksikon Wikipedia.

Da jeg for mange år siden var med til at redigere den danske katalogiseringsregler for ikke-boglige materialer, skulle vi dels oversætte og tilpasse de engelske regler i AACR2 til de danske, dels finde gode (danske) eksempler til de enkelte paragraffer.

Katalogiseringsreglerne's 2. del (Beskrivelse) er - efter en indledning og nogle generelle regler - opdelt i materialetyper:

Kapitel 10 bød på flere udfordringer. For det første var denne type materialer ikke almindelige på et bibliotek og slet ikke et folkebibliotek. Havde et bibliotek denne type materialer, var de som oftest ukatalogiserede: det kunne være legetøj på børnebiblioteket, herunder spil og lignende.

Umiddelbart synes jeg, at betegnelse "genstand" stødte mig. Og jeg konfererede med en kollega på biblioteksskolen, der i stedet foreslog "ting". Begrundelsen er, at fokus ligger på det ydre, altså "tingen" (fx en bog), ikke indholdet (i dette tilfælde teksten i bogen). På dansk har vi også ordet "tingsliggøre". Mit (eller rettere min kollegas) forslag vandt ikke gehør. Kapitlet kom til hedde "Tredimensionale genstande" i den danske version.

Hemmeligheden: Så var det, at min indre drillenisse slog til, da der skulle findes eksempler til reglerne. I de hjemlige samlinger fandt jeg bl.a. en flot rektangelporfyr, jeg engang fandt på Livø. Det var også OK, sådanne kunne tænkes på skolebiblioteker mv. Men i afsnittet med numre fandt jeg på at aflæse EAN-stregkoden på en flaske Rød Aalborg (http://www.aalborgakvavit.dk/t2aal/roed_aalborg.aspx). Se selv:

10.7B19 Numre i materialet Numre i materialet og andre numre med tilknytning til materialet kan gives her, hvis de skønnes at være af betydning. Vedrørende ISBN og ISSN se også 10.8B1.

512 00 *a På æsken: 5-1408-3

512 00 *a EAN-stregkode: 5 700350 011118

Så dagens indlæg slutter med en gåde: Hvor mange genstande er der i 1 flaske Rød Aalborg?

Har du behov for at kende din promille, så er der hjælp her: http://www.jul-for-alle.dk/alkometer.php

søndag den 16. december 2007

23 ting! - hvad er ting? - og hvad er genstand?

Der er 8 dage til jul ...

Da jeg startede min blog anede jeg ikke, at jeg den 1. december kom til at skrive, at der er 23 dage til jul. Men 23 ting er vel 1 om dagen, indtil juleaften. Nej heldigvis, så hurtigt går det alligevel ikke. Men nu har næsten tvunget mig til selvdisciplin: 1 indlæg om dagen på bloggen, hverken mere eller mindre. Det er lidt hårdt, for der er jo også lørdage (heraf dog 3 arbejdslørdage) og søndage (fridage) i kalenderen.

Da jeg gik i skole bildte min dansklærer (Jørgen Schunck) mig ind, at "ting" det er sådan noget som søm og skruer. Han rettede også en stil, hvori jeg havde brugt stavemåden "værsgo" til stavemåden "vær så god". Med Retskrivningsordbogen i hånden, fik jeg dog belært min lærer, at den mundrette stavning er lige så korrekt som den stive stavning i 3 ord.

Men tilbage til "ting". Jeg har nu slået op i Ordbog over det danske sprog, der giver 2 navneord (substantiver), der hedder "Ting", og som betyder noget forskelligt. Ord 2 er et Ting = Thing = tinge (af oldnordisk: þing), altså en forsamling ligesom folketing osv. Det første ord en "Ting" har en masser underbetydninger, som jeg nævner her i afskrift (med overspringelser af alle de litterære belæg, der citeres):

Ting
1) som ubestemt betegnelse for noget, der sker, foregår, er rådende i verden, i menneskets omgivelser (og berører, har betydning for ham); især i flertal, om hvad der sker i verden, de forhold, hvorunder menneskene lever, livet som det former sig for dem, tilstanden i verden, samfundet og lignende; oplevelse; begivenhed; foreteelse, fænomen i naturen, livet, samfundet og lignende.
2) hvad en person giver sig af med eller er indblandet i.
2.1) virksomhed, gerning, arbejde, værk, som udføres af en person, eller sag, anliggende, som han giver sig af med eller berøres af, er indblandet i.
2.2) sag, problem, man sysler med i tankerne; hvad der er genstand for spekulation, overvejelse, drøftelse og lignende. (Jf. betydning 4.5)
2.3) i flertal, om hvad en person har (skal have) viden om, indsigt eller færdighed i; især i forbindelse med poss. pronomen: om de kundskaber, færdigheder, der hører ind under ens persons uddannelse, fag. (Jf. under betydning 2.1)
3) brugt i videste forstand om hvad der erkendes, betragtes, forestilles som noget særskilt, et enkeltfænomen uden hensyn til dets (abstrakte eller konkrete) væsen, art; ofte om hvad man ikke kan eller vil angive nærmere, også undertiden som en spøgende eller let nedsættende betegnelse for noget; nu oftest om enkelt, særskilt forhold eller sag.
3.1) i al almindelighed
3.2) i bestemt form, om forhold, sag, der er aktuel(t), midtpunkt for interessen, under omtale og lignende: sagen.
3.3) i forbindelse med præpositionsled eller med attributivt adjektiv, der angiver
arten eller det område, den begrebssfære, som noget falder ind under (se også
eksempler under betydning 3.1
). (Jf. sag 4.6)
3.4) i særlige forbindelse med pronomen, numerale (talord) og lignende. al ting, (nu lidet brugt) det samme som II. alting.
4) i mere indskrænket eller specifik anvendelse
4.1) (filosofisk) hvad der eksisterer som selvstændigt fænomen (substans) i modsætning til dets egenskaber, fremtrædelsesform.
4.2) hvad noget symboliserer, betegner i modsætning til symbolet, navnet osv.
4.3) i juridisk anvendelse; i ældre tid: hvad der kan være genstand for (formues) rettigheder (delt i legemlige og ulegemlige ting; som eksempel på det sidste kan nævnes fordringer).
4.4) (egentlig eufemistisk) om legemlig funktion eller sygdom. (forældet) hellig ting (efter tysk: das heilige ding) infektionssygdommen rosen.
4.5) om udsagn, oplysning, meddelelse, dels med henblik på indholdet, emnet, dels med henblik på udformningen, de valgte ord og lignende. (Jf. betydning 2.2)
4.6) sted, passus i et litterært arbejde, punkt, parti af en præstation og (jf. betydning 4.7)
4.7) hvad der er forfattet, skrevet, komponeret, kunstnerisk fremstillet; især om litterært arbejde, komposition, kunstværk og lignende (delvis til betydning
5
)
5) om noget rumligt; nu i almindelig sprog med udelukkelse af levende væsner samt stoffer, (uafgrænsede) masser: noget (nu: livløst), der fylder rum på en afgrænset og håndgribelig formfast måde; genstand. (se også betydning 4.1, 3 og 7).
5.1) i al almindelighed
5.2) som betegnelse for genstand, man ikke kan eller vil angive nærmere, mere præcist; også som spøgende eller nedsættende betegnelse: tingest.
5.3) i mere speciel anvendelse om genstand, der anvendes i hjemmet (som inventar, bohave, nytte- eller pyntegenstande), eller om genstand, der hører til en persons udstyr, tøj, redskaber og lignende; også om sådanne og lignende genstande betragtet som salgsvarer.
6) (dagligtale, især dialekt) som spøgende, medlidende eller nedsættende betegnelse for levende væsen, især person.
6.1) i al almindelighed om levende væsen, person (uden hensyn til køn): fyr; tingest.

Ja af ovenstående er betydning 2 og måske især underbetydning 2.2 og 2.3 det der kommer nærmest, når vi taler om 23 ting. Der er i alt fald ikke tale om søm og skruer, som vel hører hjemme under 5.3 og vel også 4.3.

Og så er der spørgsmålet: hvad er forskellen mellem "ting" og "genstand"? Her har Esbjerg Museum et udmærket bud:

Museet er fyldt med ”genstande” ikke med ”ting”. En ting bliver til en ”genstand”, når den skal bevares. Så skal den passes på, og det er slut med at pille og berøre. Og sådan er det nødt til at være: Ting bruges, slides og går i stykker, genstande skal bevares.

Så 23 ting er altså noget, der skal bruges, slides, og som kan gå i stykker. Men det bedste kan destilleres som en viden, som vi kan tage med os, som en "genstand".

Mere om genstande i morgen!

lørdag den 15. december 2007

It's hard to be a nissemand

Der er 9 dage til jul ...

Det var temmelig overskyet i går nat, så jeg så ingen stjerneskud. I dag er der stjerner på himlen, men astronomiske fænomener tilpasser sig desværre ikke de lokale vejrforhold. Sådan var det også for mange år siden (i 1990), da jeg var i Nordsverige og der skulle være næsten total solformørkelse. Men det var overskyet og regnfuldt.

I går aftes krøb vi derfor indendøre og så 7 afsnit på DVD af "The julekalender" med De Nattergale. Det er en de de gode af slagsen. Julekalendere startede i sin tid med "Børnenes U-landskalender" i DR. Senere kom der flere kanaler til, og der kom både en julekalender for børn og en for voksne. Så der kom kamp om pladserne.

Jeg kan nu godt lide "The Julekalender", især er Gertrud Sand sympatisk, men nogen foodprocessor er der ikke råd til, selv om det er stort ønske hos hende, men hendes mand kartoffelavler Oluf Sand siger, at det er det ikke penge til.

fredag den 14. december 2007

Så skal vi ud og kigge stjerner

Der er 10 dage til jul ...

I aften - bedst ved 21-tiden - skulle der efter sigende være mange stjerneskud. Så er det en god aktivitet at gå ud og kigge op på stjernehimmelen. Jeg vil i hvert fald ud og kigge efter.

torsdag den 13. december 2007

Der er nisser allevegne ...

Der er 11 dage til jul ...

Selv i Bibliotek.dk kravler de rundt i bjælken foroven.

Mon er de væk efter nytår?

Nisser i Bibliotek.dk

onsdag den 12. december 2007

23 ting - koster det klejner?

Der er 12 dage til jul ...

Forleden prøvede jeg LibraryThing. Før jeg fik set mig om, fik jeg at vide, at der ikke var plads til flere bøger. Og at jeg skulle betale 10 dollar for at fortsætte. Det ville jeg naturligvis ikke. Jeg havde importeret en masse oplysninger fra Bibliotek.dk. Egentlig smart nok, men forsiderne mangler. Senere har jeg hørt, at at man helst skal vælge engelske titler, for at få forsiderne med. DBC og Statsbiblioteket har ellers forhandlet sig til en forsideservice, men den er ikke slået igennem i Bibliotek.dk.

"Koster det klejner?" er et vulgært udtryk ifølge Ordbog over det danske sprog. Det faldt mig ellers ligefor, men jeg må vare mig i de pæne selskaber. Ordbogen giver også en meget præcis beskrivelse af den klejne, de fleste kender og elsker i denne juletid:

lille, snoet ell. sløjfeformet kage, som koges i smør, klaret olgn. (ell. (tidligere) bagtes paa pande)

tirsdag den 11. december 2007

Selv om vi er digitale bruger vi stadig papir ...

Der er 13 dage til jul ...

Selv om vi er digitale, bruger vi stadig papir - fx til papirtårne. Ligesom sangen fra forleden, er dette ægte team-samarbejde.
Hold 1's papirtårn

Klik på billedet for at se det i større format.
Fotografi: © 2007 Gitte Strange Hansen

mandag den 10. december 2007

Nu får jeg snart sved på panden

Der er 14 dage til jul ...

Ja, hvor tiden dog løber.

Her kan du se hvor længe der er til juleaften: http://www.julelege.dk/antal-dage-til-jul.htm (det er et nedtællingsur, som kræver Java, ikke kaffe men Java).

søndag den 9. december 2007

Hvad gør vi alle her?

Der er 15 dage til jul ...

Var til personalemøde med overskriften "Stop op" lørdag eftermiddag. Her skulle vi bl.a. forholde sig til forskellen mellem problem og vilkår. Og måtte konstatere at der endnu er et stykke vej til en fælles virksomhedskultur på de 3 lokalbiblioteker.

Efterfølgende var der julefrokost, som blev indledt med en række papir-opgaver til 4 hold. En af opgaverne var på 10 minutter at skrive en sang på melodien "En lille nisse rejste". Her er hold 1's bidrag:
En lille bib'er rejste
Skælskør - Korsør og Slagelse
med bus og tog og cykel
- en mægtig prøvelse.

Hun var på vej til møde
i kompe-kommunikations-
oplevelsesfunktionen
og drog en konklusion:

Her arbejder de sammen,
men helt forskelligt hver især
det store spørgsmål er så:
Hvad gør vi alle her?
Spil melodien (Melodi: Johan Christian Gebauer)

lørdag den 8. december 2007

Julen koster mange penge

Der er 16 dage til jul ...

"Julen varer længe, koster mange penge ..." hedder slutlinjerne i julesangen fra 1848 Højt fra træets grønne top (Tekst: Peter Faber; komponist: Emil Hornemann).

I min barndom var man sparsommelig, når man talte i telefon. Vi fik tidlig telefon, endda med håndsving, når man ringede op og når man ringede af. Telefonnummeret var i den lave ende: nr. 139. Her var mottoet, at telefonen var til korte samtaler. Telefondamen brød ind i samtalen med ordene: "3 minutter, ønsker De at fortsætte?".

Da jeg sidste år vandt en mobiltelefon, fortsatte jeg stadig de gamle vaner, og jeg bruger kun ca. 20 kr. om måneden, bortset fra min sommerferie i Sverige. Og jeg har først for nylig lært at sms'e - det tager tid, når man har 10 tommelfingre og kun skal bruge én, men det er billigt.

I bogen Ove Dahl: Tilbage til 60'erne : alle de ting, du har glemt, du kan huske. Gyldendal, 2007 er der et billede af en mærkat, man kunne sætte på telefonen. Teksten lyder:

Tal ikke længe, det koster penge

Fotografi: ©1998 Hans Jørn Storgaard Andersen

fredag den 7. december 2007

Julefrokost - ja tak til sund mad!

Væver Gustav Hermann Schulze (1984-1926), fotograferet i Christiansborgs kælder til 'Vore Damer'

Der er 17 dage til jul ...

En af dagens tophistorier i Kristeligt Dagblad - en avis med få, men stadig flere læsere - er:

Indvandrere er integreret i julefrokoster. I løbet af de seneste seks år har de danske arbejdspladser tilpasset julefrokosterne, så der tages hensyn til både muslimer, vegetarer og fedtforsager...
http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/271503:Danmark--Indvandrere-er-integreret-i-julefrokoster
Så som 4. generationsindvandrer er jeg meget meget spændt på, om bibliotekets julefrokost har taget højde for denne situation. Min oldefar på min mors mødrene side er indvandrer fra Preussen og har i Christiansborgs kælder vævet damaskduge, formentlig også til det danske hof.

multikulturel jul



Multikulturel jul: I løbet af de seneste seks år har de danske arbejdspladser tilpasset julefrokosterne, så der tages hensyn til både muslimer, vegetarer og fedtforsagere. - Foto: Wikimedia


torsdag den 6. december 2007

SMS, det ved man da hvad er - eller?

Der er 18 dage til jul ...

Tænk at det i dag er 15 år siden SMS'en blev introduceret.

Tekst TV - TV 2 - side 134 Klik på billedet for at se det i større format. Så kan du læse teksten.

onsdag den 5. december 2007

Om at gå over stregen under stregen

Der er 19 dage til jul ...

Jeg hørte i Radioavisen her til morgen, at 2 kronikker i Jyllands-Posten har givet anledning til, at en politiker har valgt løsgængerstatus i Folketinget. Der er dæleme nogen, der læser kronikker, sagde den politiske ordfører for det parti, der sagde farvel til et medlem, der selv tidligere selv har været politisk ordfører, men blev vraget.

Partiet, hvor det politiske skænderi fandt sted, er Det Konservative Folkeparti. Niels Krause-Kjær skrev i år 2000 romanen Kongekabale, der har fået følgende beskrivelse i bibliotekernes kataloger:

Skildring af en virkelig beskidt magtkamp i et dansk politisk parti med mange lighedspunkter til Det Konservative Folkeparti. Kampen starter, da partilederen Aksel Bruun kvæstes hårdt ved en bilulykke

Romanen blev fremragende filmatiseret i 2004 og blev også udgivet på DVD. Her er beskrivelsen fra bibliotekernes katalog lidt ændret i forhold til bogbeskrivelsen:

Midterpartiets sikre kandidat til statsministerposten kommer ud for en voldsom bilulykke, og den unge journalist Ulrik Torp undersøger det magtspil, der udspiller sig i partiets top

En kronik er ifølge Informationsordbogen en artikel på fast plads i en avis, skrevet af andre end avisens faste medarbejdere, og ofte som kommentar til aktuelle problemer. Det oplyses også, at som første danske kronik regnes almindeligvis en artikel af forfatteren Herman Bang (1857-1912), trykt i Jyllandsposten 5. juni 1878.

2007 er året, hvor både forfatteren Henrik Pontoppidan og Herman Bang er blevet fejret. For Herman Bangs vedkommende er det bl.a. sket med udgivelsen af 4-bindsværket Vekslende themaer (der ganske vist er udgivet med trykkeåret 2006). Den har fået følgende beskrivelse:

En komplet samling af Herman Bangs 210 søndagskronikker, såkaldte feuilletoner fra Nationaltidende 1879-84. En blanding af reportager, stemningsbilleder, essays og portrætter fra det sociale og kulturelle liv i 1880'ernes København. Med kommentarer

Der er fundet mange artikler frem, som i deres detaljerede og levende beskrivelse er fuldt på højde med skildringen af Christiansborgs Brand (Branden, 4.10.1884), som mange kender fra deres skoletids danskundervisning. Det er virkelighedens verden for fuld udblæsning. Christiansborgs Brand er i parentes bemærket den indirekte anledning til flytningen af Det Kongelige Bibliotek og til oprettelsen af et provinsbibliotek i Århus (Statsbiblioteket).

Den i øvrigt anonyme kronik fra Jyllandsposten med titlen Smaabreve fra Hovedstaden, som har over 100 år på bagen (helt nøjagtig 129½ år i dag), er ikke i denne bog, men findes i udgivelsen fra 2001: Virkelighed - set i Herman Bangs Speil, som er et bind i Journalistikkens klassikerserie.

Herman Bang grundlagde sin skrivestil til sine stadigt meget læste romaner som fx Tine og Ved vejen med sin journalistik. Herman Bang-ekspert og tidligere studielektor Sten Rasmussen skriver i Politiken 31. juli 2005, 3. sektion, side 7:

Aviskronikken eller - som man dengang sagde: føljetonen - var allerede et velkendt fænomen i dansk presse, men Herman Bang fornyede og udbyggede genren ved at tilføre den en hidtil uset mangfoldighed af emner, som han fremlagde i en virtuos journalistisk servering efter moderne franske forbilleder. Det nye bestod i, at han lancerede en litterær kronikform, der i vid udstrækning benyttede fiktionens virkemidler på et virkeligt stof. Mange af de 'Vekslende Themaer' fik liv og farve i kraft af indlagte dialoger, fortrolige læserhenvendelser, stilistiske raffinementer og pointerede novelleagtige indledninger og slutninger af forskellig art

Se også: Sten Rasmussen: Et par randbemærkninger til Herman Bangs journalistik. http://www.litteratursiden.dk/sw87273.aspm, der bl.a. omtaler Herman Bangs feuilleton "Religionen paa Retterstedet" i Nationaltidende 3.12.1882 - en beretning om henrettelsen af morderen Anders Nielsen "Sjællænder".

En grundig gennemgang af Herman Bangs journalistik findes i John Chr. Jørgensen: Jeg, der kender pressens melodier - : Herman Bangs journalistik. 2003. Heri har jeg fundet følgende oplysning (side 164):

På Herman Bangs tid brugtes også den franske form "Feulleton", som egentlig bare betyder "lille blad". Ordet anvendtes i 1800-tallet om artikler placeret nederst på avissiden under en vandret streg
Derfor er en kronik - både ved at den er skrevet af en person uden for avisens faste medarbejderskare og ved sin placering i avisen under stregen - en artikel, der pr. definition skal provokere, dvs. gå over stregen.

tirsdag den 4. december 2007

Ingen julelys men julemusik som podcast


Der er 20 dage til jul ...

På vores intranet læser jeg, at "levende lys er forbudt i Slagelse Kommune. Ærgeligt at den julehygge mangler, men en juledekoration var skyld i at stueetagen på rådhuset udbrændte for nogle år siden".

Der er mange gratistilbud i denne verden. På DR's hjemmeside har jeg fundet nedenstående, som jeg da vil overveje - og giver ideen videre til andre med julelys i øjnene:


Gratis julestemning på pod’en - DR Big Band gir’ et skud gratis julestemning til alle musikglade danskere: På dr.dk/podcast kan Sleigh Ride med DR Big Band og Bobo Moreno, optaget live på VEGA sidste år, hentes kvit og frit som podcast.

mandag den 3. december 2007

Lidt om vejr og vind - i disse klimatider

Der er 21 dage til jul ...

Jeg tror ikke vi får en hvid jul.

Det er dag 8 år siden, vi havde århundredets orkan. (Læs 55.8 Tanev, Peter: December orkanen : 3. december 1999. 2004). Jeg kan stadig huske rystelserne i min lejlighed - og synet af de mange væltede træer dagen derpå.

Og så er året 2007 et år, hvor Danmark fik sin første klimaminister - og hvor metereologen Jesper Theilgaard skrev et grundigt værk om vejret, som også kom i folkeudgave: Det danske vejr. Gyldendal, 2007, og Vejrhåndbogen. Gyldendal, 2007. Hvis man vil vide, hvordan man definerer solskin, så er det bogen.

I år udkom også den historiske vejrkalender Dansk vejr i 100 år i tekst og billeder i 8. udgave. Aschehoug, 2007. Her kan man se et års vejrrekorder, måned for måned.

Jeg ønsker god vind for år 2008.

PS: Hvis du VIL have en hvid jul, er der mulighed for at bestille julesne hos TV 2. Se bare her: http://vejret.tv2.dk/nyt/article.php/id-9585925.html

søndag den 2. december 2007

Må man synge i Folketinget?

Der er 22 dage til jul ...

Politikeren Troels Christensen har fået en regning på 25.000 kr. fra sangeren Pia Raug. Angiveligt fordi han på sin hjemmeside har givet adgang til en sang, han har skrevet på opfordring fra TV Øst. Han har brugt en kendt melodi. Men - uden at spørge melodiskriveren, om han nu også måtte det.

Man må gerne synge hjemme i badekaret, også sange, som man har tyvstjålet fra andre. Men i offentlige forsamlinger må man ikke. Man skal spørge, om man må, hvis den, der har skrevet teksten eller melodien stadig lever - eller er død, men der endnu ikke er gået 70 år siden vedkommende forlod dennne verden.

Man skal altid navngive lånte tekster eller melodier, uanset hvor gamle de er. Man må altså ikke skrive sit eget navn under et af H.C. Andersens eventyr, selv om teksten som sådan er fri for copyright.

På nettet gælder Ophavsretsloven også, men det er oftest her der syndes. Der findes rigtig meget på nettet, som er ophavsretligt beskyttet, men ubetænksomt (eller med vilje) er publiceret af andre velmenende mennesker, uden at spørge om lov.

Nu tror jeg ikke, at Folketingets forretningsorden tillader, at man synger fra talerstolen. Men det vil selvfølgelig være en fornyelse af demokratiets udtryksformer.

lørdag den 1. december 2007

Om at finde nålen i høstakken -


Der er 23 dage til jul ...

og så begynder lånerne at skulle have julekalender-oplæsningsbøger.
Jeg fik forleden en forespørgsel om en sådan af slagsen, som skulle hedde Agent nul nul nisse. Låneren havde fået anbefalet bogen og havde selv forgæves søgt i bibliotek.dk og spørger selvfølgelig den hjælpsomme bibliotekar.
Jeg søgte naturligvis først i netpunkt/DanBib - uden resultat. Ved hjælp af Google lykkedes det mig at komme på sporet af noget, der ligner:
Sangeren, musikeren og digteren Rasmus Nøhr (født 1972) skriver følgende på sin hjemmeside - om minder fra skoletiden:


  • "Jørgen [Schramm] og jeg gik i gang med at lave tegneserier. Jørgen tegnede, og jeg lavede vores lektier og kom med ideer til handlingen. Vi lavede "Agent NUL NUL NISSE", "Sherlock Holm", og et par andre små historier, som ærligt talt, ud over at de var tegnet af et elleveårigt geni, ikke var noget særligt."
    (Kilde: http://www.skrapperas.dk/samlinger/opslagstavler/NSCXTavlen.asp?Id=7).
Men ak - det er ikke denne - og den ser jo ikke ud til være udgivet.

Netsiden Jul i Danmark giver mig nogle ideer, som skal undersøges. ("Som barn havde vi en reklame kalender historie, der hed agent 00 nisse. Jeg var ret glad for den, men den er desværre gået tabt. ...")
En grundigere søgning i Google på "Agent 00 nisse" leder på det rette spor. Og jeg får udformet et svar til låneren:


  • Det viser sig at være et reklamehæfte, som ikke er lige til at spore. Forfatteren er Martin Miehe-Renard og hæftet har tegninger af Kresten Foerlev. Titlen er: Agent 00 nisse, mysteriet om den forsvundne hue. Hæftet ser ud som det er på 64 sider. Hvis det findes på nogle biblioteker, er det på Det Kongelige Bibliotek i deres småtryksamling, som ikke er registreret - og kun er tilgængelig ved personligt fremmøde. Jeg kan på nettet se, at det har været handlet på nogle netauktioner, så nogle mennesker har gemt hæftet. Men det må absolut betegnes som en sjældenhed. Jeg kan også se, at nogle velmenende mennesker har lagt piratkopier ind. Men ophavsretsloven forbyder mig desværre at henvise til disse. Jeg vil foreslå, at du kontakter forfatteren Martin Miehe-Renard, Ledreborg Allé 32, 2820 Gentofte. Mobil: 26278709. Ifølge Kraks blå bog har han e-mail: mmr@privat.dk. - Han kan muligvis hjælpe, og han skal i alle tilfælde tillade, hvis du skal have lov til at få adgang til en kopi.
    Du kan finde en oversigt over Martin Miehe-Renards andre julekalender-historier her: http://bibliografi.dk/content.php?page=author&value=12099
Ved hjælp af piratkopien, som er gengivet på nettet, kunne jeg se at udgiveren var kalenderforlaget NMÆ Planlægning. De har også udgivet et tidsskrift Ekko, som kun findes på Lokalhistorisk Bibliotek i Odense. En telefonopringning afklarer, at kalenderhistorien desværre ikke indgår heri - og at den adresse i Odense, der er opgivet, nu er overtaget af andre firmaer. Umiddelbart kunne jeg ikke finde nogen anden adresse i Krak, men et opslag på De gule sider oplyser, at firmaet er flyttet til Aalborg.

Men en søgning på firmanavnet i Google ledte mig hen til, at et skolebibliotek i Benløse har 2 Agent 00 nisse-historier. En opringning til skolebibliotekaren - hvor jeg fik at vide, at de endnu ikke havde pakket julebøgerne ud. Normalt låner de ikke ud til andre biblioteker.

Jeg fandt nålen i høstakken, selv om jeg desværre ikke kunne hjælpe låneren med den ønskede bog.